EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW?

Transkript

1 EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW? En kvalitativ undersøgelse af brugen af evidensbaseret sygepleje i primærsektoren Jeanette Lund Andersen Camilla Christina Hansen SV2011D 7. semester modul 14 Bachelorprojekt Vejleder: Christina Frølund University College Lillebælt: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Anslag: Opgaven er udtryk for de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af sygeplejeskolen. Opgaven er udarbejdet som et oplæg til drøftelse og kan derfor ikke fremstå selvstændigt.

2 Resumé Introduktion: Ud fra vores praktikophold på modul 11 i primærsektoren, blev vi nysgerrige på kvalitetssikringen og brugen af retningslinjer. Dette da vi oplevede, at sygeplejerskerne ikke benyttede retningslinjer i særlig stort omfang. Da vi, gennem vores uddannelse, har arbejdet med begrebet evidensbaseret sygepleje, vil dette danne grundlag for projektet. Gennem litteraturen fandt vi, at der internationalt foreligger problemer med implementeringen og brugen af evidensbaseret sygepleje. Metode: Projektet er en kvalitativ undersøgelse, der bygger på hermeneutiske principper. I forbindelse med indsamling af empirien, har vi foretaget et fokusgruppeinterview med tre sygeplejersker fra primærsektoren. De indsamlede data er transskriberet og analyseret ud fra hermeneutisk meningsfortolkning. Resultater: I undersøgelsen finder vi, at sygeplejerskernes manglende brug af forskningsevidens ikke skyldes en manglende viden omkring begrebet evidensbaseret sygepleje, men et manglende kendskab til redskabet PPS, som er et omfattende procedureredskab de benytter i den pågældende kommune. Sygeplejerskerne ville finde mere mening i arbejdet med PPS, hvis der foreligger et klart formål med brugen, hvis de opnår ejerskab med PPS, og hvis PPS var mere brugervenligt. Desuden finder vi, at sygeplejerskerne i undersøgelsen mangler at bevidstgøre deres knowhow i forhold til, hvornår de arbejder ud fra evidensbaseret sygepleje. Søgeord: Nurse, evidence-based practice, evidence-based nursing, primary care, primary health care, attitudes, experiences. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemindkredsning... 6 Litteraturgennemgang... 8 Ressourcer... 9 Klinisk ekspertise Forskningsevidens Patientens præferencer Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metode Formål Litteratursøgningsstrategi Metodisk tilgang Hermeneutik Kvalitativ tilgang Tematisering Design Interview Transskription Analyse Verifikation Rapportering Etiske overvejelser Teoretisk referenceramme Undersøgelse Hvad forstår sygeplejerskerne ved begrebet EBS? Diskussion af fund Hvilke oplevelser og erfaringer har sygeplejerskerne med at arbejde med EBS i forhold til anvendeligheden? Diskussion af fund

4 Hvad skal der til, før det giver mening at arbejde ud fra evidensbaseret sygepleje for sygeplejerskerne i primærsektoren? Diskussion af metode Diskussion af metode og empiri Diskussion af teori Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag Interviewguide Bilag Informationsbrev Bilag Samtykkeerklæring

5 Indledning Dette bachelorprojekt tager afsæt i vores oplevelser fra vores praktik på modul 11. Her oplevede vi, at sygeplejerskerne i primærsektoren afveg fra at bruge forskningsevidens. Ud fra sygeplejens genstandsområde, der blandt andet består i at udvikle sygeplejen (Kristoffersen et al. 2009, p. 16), blev vi interesserede i at undersøge, hvorfor sygeplejerskerne ikke umiddelbart inddrog forskningsevidens i deres kliniske praksis. Gennem uddannelsen har der været stort fokus på begrebet evidensbaseret sygepleje, hvori forskningsevidens indgår. I takt med udviklingen i sundhedsvæsenet og det øgede fokus på kvalitetssikring stilles stadig højere krav til sygeplejeprofessionen. Den teknologiske udvikling åbner muligheden for, at flere patienter behandles i eget hjem. Sygeplejerskerne i primærsektoren skal derfor varetage opgaver, der førhen blev varetaget af sygehusene. Vi vil gennem projektet undersøge, sygeplejerskernes oplevelser med evidensbaseret sygepleje, for at opnå viden om, hvorledes dette påvirker brugen i praksis. 5

6 Problemindkredsning På modul 11 var vi i praktik i primærsektoren. Under denne praktik oplevede vi, at sygeplejerskerne afveg fra at bruge de Praktiske Procedurer i Sygeplejetjenesten (PPS), som kommunen har tilkøbt sig. PPS er et omfattende procedureredskab, der bygger på nyeste viden og forskning samt kliniske retningslinjer ( Under en samtale med vores kliniske vejleder beskriver hun, at denne afvigelse blandt andet skyldes en problematik i forhold til at tilgodese borgerens individuelle behov og følge procedurerne. Som eksempel beskrives en situation hvor det hos en borger, med demens, fravælges at udføre korrekt vask inden anlæggelsen af kateter a demur. Dette gøres, da borgeren ikke har forståelse for vigtigheden i afvask og derfor ikke kan samarbejde i situationen. Formålet med at anvende PPS er at øge patientsikkerheden gennem videns baserede handlinger. Dette kender vi fra vores praktikker på sygehusene, der er underlagt Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Denne skal sikre løbende udvikling af kvaliteten af sundhedsydelserne, herunder forebyggelse af fejl og utilsigtede hændelser (IKAS.dk). Visionen med DDKM er, at den med tiden skal omfatte hele sundhedsvæsenet, for at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. I 2012 blev Horsens kommune, som landets første, akkrediteret efter standarderne i DDKM. Siden har flere kommuner valgt at arbejde ud fra DDKM, men da det er valgfrit er det langt fra alle kommuner, som har valgt at følge den (IKAS.dk 2013). Den kommune, vi er tilknyttet i forbindelse med projektet, anvender redskabet PPS. Dette redskab skal hjælpe sundhedspersonalet i beslutningstagningen. Ud fra en samtale med udviklingskonsulenten i den pågældende kommune, har vi fået fortalt, at formålet med at indføre PPS i kommunen er at få et fremtidssikret grundlag for udførelsen af sygeplejen. Med Finanslov 2012 er der bevilliget 20 millioner kroner årligt frem til år 2015 til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer (Sundhedsstyrelsen 2012). Disse retningslinjer har til formål at støtte beslutningstagning for sundhedsprofessionelle, som skal understøtte en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet. Disse nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende og ved tvivl mellem flere kliniske retningslinjer, er det altid 6

7 det faglige skøn, der er afgørende for hvilken beslutning, der er passende og korrekt i den pågældende situation (Sundhedsstyrelsen 2013). Arbejdet med retningslinjer og det faglige skøn nævnes i Laustsen model som forskningsevidens og klinisk ekspertise. Derudover indeholder modellen ressourcer og patientens præferencer, disse fire elementer udgør tilsammen begrebet evidensbaseret sygepleje (EBS) (Laustsen 2011, pp 45-46). PPS skal, i forhold til Laustsens model om EBS, ses som forskningsevidens. PPS skal dermed støtte beslutningstagningen i klinisk praksis og sikre kommunens borgere kvalitet i plejen. Formålet med at anvende evidens i den professionelle praksis er at sikre, at pleje og behandling baseres på systematisk viden frem for tilfældigheder. Dette er med til at beskytte borgerne mod tilfældige individuelle handlinger (Lausten 2011, pp ). Det undrer os derfor, at sygeplejerskerne i primærsektoren ikke benytter forskningsevidens i større omfang. Da mangel på systematik i plejen vil kunne medføre, at borgerne ikke modtager ensartet pleje. Dette formoder vi vil kunne skabe utryghed og tvivl hos den enkelte borger, som i værste tilfælde kan føre til, at borgerne mister tillid til sygeplejefaget. Udviklingen af teknologi, viden og behandlingsformer har betydet, at patienter i højere grad bliver behandlet i accelererede optimerede patientforløb og i dagkirurgisk regi (Dansk Sundhedsinstitut 2009). Dette betyder, at kommunerne overtager flere specialiserede sundhedsopgaver. Direktør fra IKAS, Jesper Gad Christensen, beskriver i denne forbindelse, hvorledes den teknologiske udvikling kan komme til at betyde, at flere patienter, selv med komplekse lidelser, vil kunne behandles udenfor sygehusene (IKAS 2012). Det er derfor væsentligt at beskæftige sig med evidensbaseret sygepleje dels på grund af den strukturelle udvikling i sundhedsvæsenet og dels på grund af det øgede fokus på kvalitetssikring. Vi ser en vigtighed i, at sygeplejen må udvikle sig i takt med sundhedsvæsenet. Dette også set i relation til, den omlægning sygeplejerskeuddannelsen har gennemgået i 2001, hvor den overgik til professionsbachelorstudie (Glasdam, 2008, p. 117). Det fremgår af bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelse 2008: 7

8 at den studerende skal kunne udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde indenfor sundhedsområdet. Desuden skal den studerende kunne vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til patienten (Bekendtgørelse for professionsuddannelsen i sygepleje 2008). Bekendtgørelsens indhold bevirker, at sygeplejestuderende, lige fra uddannelsens start, arbejder på at udvikle, finde og anvende forskningsbaseret viden. Dette med formålet om at fremme en evidensbaseret tilgang til praksis. Begrebet evidens kommer af det latinske ord evidentia, der betyder vished, klarhed og tydelighed (Laustsen 2011, pp ). Ifølge Laustsen dækker evidens over den aktuelt bedste forskningsbaserede viden inden for et klinisk problemfelt (ibid.). På trods af ovenstående viser flere undersøgelser, at sygeplejersker i primærsektoren har svært ved at inddrage forskningsevidens i klinisk beslutningstagning og i højere grad bygger beslutningerne på erfaring (Berland, A et al. 2012; Pericas-Beltran, J et al & Thomson, C et al. 2005). Dette stemmer også overens med, hvad vi selv oplevede under vores praktik. Vi vil derfor, gennem en litteraturgennemgang, undersøge, hvilke oplevelser sygeplejerskerne, i primærsektoren, har med at arbejde ud fra EBS, med særligt fokus på brugen af forskningsevidens. Da opgaven har sit udgangspunkt i primærsektoren, gøres der opmærksom på, at når vi bruger ordet sygeplejersker, henvises der til sygeplejersker, der arbejder i primærsektoren. Litteraturgennemgang I det følgende præsenteres sygeplejefaglige problemområder i primærsektoren i forhold til brugen af forskningsevidens. Dette gøres ud fra Laustsens model om evidensbaseret praksis, som skaber rammen for en gennemgang af forskningsartikler. Ud fra elementerne i modellen vil faktorer, der er kendetegnet i 8

9 forhold til hvilke barrierer, sygeplejerskerne oplever i forbindelse med at inddrage forskningsevidens i deres kliniske beslutningstagning, fremføres. I artiklerne ses en veksling mellem begreberne evidensbaseret sygepleje og evidensbaseret praksis. Da begreberne er så lig hinanden, og begge har ønsket om at bruge den bedst tilgængelige viden som grundlag for beslutningstagning (Willman & Stoltz, 2007, p 24), vælger vi i det følgende at benytte begrebet EBS. Laustsens model indeholder fire elementer; ressourcer, klinisk ekspertise, forskningsevidens og patientens præferencer, hvilket tilsammen udgør EBS. Endvidere beskriver Laustsen, hvorledes evidens kun er med til at forstærke den kliniske beslutningstagning. Denne kan derfor i sig selv ikke sikre, at den rigtige handling udføres (Lausten 2011, pp ). Dette understøttes af Willman & Stoltz, der beskriver, at EBS kun skal ses som et supplerende redskab i beslutningstagningen (Willman & Stoltz 2004, pp ). Laustsens model for EBS er en dynamisk model, hvor alle elementer spiller en rolle for om EBS bliver vellykket (Laustsen 2011, pp ). Vi vil i det følgende gennemgå forskningsartikler ud fra alle fire elementer i modellen. Ressourcer I elementet omkring ressourcer indgår rammer og organisering, herunder ses tid som en relevant faktor. I en engelsk forskningsartikel konkluderer Thompson et al., at sygeplejerskerne ikke føler, de har den fornødne tid til at arbejde med EBS. Da sygeplejerskerne, i undersøgelsen, ser det at søge efter forskningslitteratur som en arbejdsopgave, ønsker de tid til dette i arbejdstiden. Da denne tid ikke er til rådighed, bliver der ikke søgt efter forskningslitteratur (Thompson et al. 2005). I en artikel fra Nordirland konkluderes det ligeledes, at sygeplejersker ikke føler, de har tiden til at arbejde med EBS. Undersøgelsen påpeger derudover, at økonomi og dårlige computerfaciliteter er en barriere i arbejdet med EBS (McKenna et al. 2004). Flere undersøgelser viser desuden, at organisatoriske faktorer herunder ledelsesstil, spiller en væsentlig rolle både i implementeringen og i arbejdet med 9

10 EBS (Pericas-Beltran et al. 2014; González-Torrente et al & Alanen et al. 2009). Klinisk ekspertise Klinisk ekspertise beskriver Laustsen som den praktiske erfaring om, hvad der virker, og hvad der ikke virker i klinisk praksis (Lausten 2011, p. 45). I undersøgelserne finder de, at sygeplejerskerne har manglende færdigheder, viden og motivation for brugen af forsknings viden i deres daglige arbejde (Thompson et al & McKenna et al. 2004). I en svensk forskningsartikel konkluderes, at der er forskel i sygeplejerskers brug af EBS i relation til, hvor de arbejder. Dette indikerer, at kontekstuelle faktorer, og den rolle sygeplejersker har i organisationen, hænger sammen med omfanget af anvendelsen af EBS (Boström et. Al 2009). Desuden viser en finsk artikel, at sygeplejersker med kortere erfaring mener, at retningslinjer som redskab til EBS er mere pålidelige, end sygeplejersker med længere erhvervserfaring. Resultatet begrundes med, at de ældre sygeplejersker angiveligt benytter sig af deres erfaringer frem for forsknings viden (Alanen et al. 2009). Forskningsevidens Elementet forskningsevidens beskrives som en systematisk og kritisk gennemgang af forskningslitteratur (Laustsen 2011, p. 46). McKenna et al. påpeger, at sygeplejerskerne føler, der er for store mængder forskningslitteratur, at resultaterne er tvetydige og, at resultaterne kun i mindre grad kan overføres til praksis (McKenna et al. 2004). Den tidligere nævnte engelske undersøgelse beskriver, at sygeplejerskerne selv føler, de har manglende evner indenfor litteraturhåndtering, herunder det at kunne søge og forstå forskningslitteratur (Thompson et al. 2005). Patientens præferencer Under patientens præferencer tages der udgangspunkt i både patient og pårørendes ønsker og valg (Laustsen 2011, p. 45). Berland et al. (2012) & Pericas- Beltran et al. (2014), der begge repræsenterer nyere artikler, viser, at sygeplejersker har svært ved at forene EBS med borgerens individuelle behov. I 10

11 litteraturen omkring EBS påpeges det, at det er et generelt problem, at sygeplejersker ikke finder arbejdet med forskningsevidens foreneligt med borgerens behov (Willman & Stoltz 2004, pp & Laustsen 2011, pp ). Afgrænsning I litteraturgennemgangen ønskede vi at undersøge hvilke årsager, der lå til grund for, at sygeplejerskerne i primærsektoren ikke benyttede sig af forskningsevidens, herunder for eksempel redskabet PPS. Undersøgelserne viser, at tid, manglende færdigheder indenfor litteraturhåndtering, og udfordringer i forhold til at forene forskningsevidens med borgerens individuelle behov, er de faktorer, hvorved der ses flest udfordringer i forhold til anvendelsen af EBS. Dermed bekræfter undersøgelserne, at der er udfordringer i forhold til at arbejde ud fra EBS, i primærsektoren, andre steder i verden (Berland et al. 2012; Thompson et al & Pericas-Beltran et al. 2014). De danske kommuner overtager stadig flere opgaver fra sekundærsektoren, og udviklingen betyder, at flere borgere kan behandles i eget hjem, enten under hele sygdomsforløbet eller efter en kort indlæggelse. Dette bevirker et øget fokus på kvalitetssikring herunder arbejdet med EBS, da der i fremtiden vil blive stillet større krav til sygeplejerskerne i primærsektoren. I takt med udviklingen i sundhedsvæsenet, bør sygeplejen også gennemgå en udvikling, dette ses også i relation til autorisationsloven, der har til formål at sikre kvalitet og patientsikkerhed (Autorisationsloven, kap. 1 1). Med Autorisationsloven er sygeplejerskerne forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder at holde sig fagligt ajour med udviklingen inden for eget område (Høy & Ravn 2000). Der er således et juridisk ansvar både overfor samfundet og den enkelte borger. Det er derfor problematisk, hvis der i beslutningstagningen, i klinisk praksis, ikke medtænkes forskningsevidens. Vi har fundet artikler fra flere europæiske lande, både lande, der er sammenlignelige med Danmark, og lande, der ligger geografisk isoleret og derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes. Da der dermed forekommer udfordringer i at anvende EBS i den daglige praksis i store dele af Europa, formoder vi, at dette også 11

12 er et problem i Danmark. Vi har i litteratursøgningen ikke kunne finde, undersøgelser foretaget i Danmark ud fra vores in- og eksklusionskriterier. Vi ser det derfor relevant at undersøge, hvilke oplevelser danske sygeplejersker har med EBS, og hvor anvendeligt, de finder det. Problemformulering Vi vil i opgaven arbejde ud fra følgende problemformulering: Hvordan påvirker sygeplejerskernes viden om og oplevelser med evidensbaseret sygepleje anvendelsen af evidensbaseret sygepleje i primærsektoren, og hvad skal der til før det giver mening at arbejde evidensbaseret? Begrebsafklaring I det følgende er forståelsen af begreberne fra problemformuleringen beskrevet. Evidensbaseret sygepleje Vi har i opgaven valgt at definere begrebet EBS ud fra Laustsens model. Som tidligere nævnt indeholder modellen i alt fire elementer, herunder klinisk ekspertise, ressourcer, forskningsevidens og patientens præferencer. Modellen er en dynamisk model, og alle elementer har en betydning for om evidensbaseret sygepleje opnås (Laustsen 2011, pp ). Primærsektor Primærsektoren er en samlet betegnelse for en række aktører, både private og offentlige. Disse har til opgave at udføre en bred vifte af opgaver af social- og sundhedsfaglig karakter (Larsen 2012, p. 21). Hjemmesygeplejen er en del af disse aktører. Hjemmesygeplejen har til formål at behandle syge borgere med enten kronisk eller akut opstået sygdom i eget hjem (ibid. p. 50). I denne opgave henvises kun til hjemmesygeplejerskerne og deres funktion i primærsektoren. Sygeplejersken Som tidligere nævnt henviser vi med begrebet sygeplejerske til en klinisk sygeplejerske, der varetager sygeplejefaglige opgaver i borgerens eget hjem. 12

13 Mening I opgaven forstås ordet mening ud fra den amerikanske professor Yaloms beskrivelse af begrebet. Han beskriver mening som formål og som betydning (Nielsen 2010, p. 82). Vi tager udgangspunkt i mening knyttet til ordet betydning, der refererer til det betydningsfulde, som giver mennesker værdi. Det er både det betydningsfulde i livet som sådan og i den enkelte situation (ibid.). Metode Formål Ud fra vores oplevelser i praksis og ovenstående problemindkredsning, har vi belyst, at sygeplejerskerne i primærsektoren har svært ved at arbejde med EBS. Da opgavens problemformulering er todelt, bliver formålet ligeledes todelt. Dels bliver formålet med opgaven at undersøge, hvad sygeplejerskerne forstår ved begrebet, og hvilke oplevelser de har med EBS. Ud fra dette, ønsker vi at belyse om opfattelsen af begrebet har indflydelse på anvendeligheden i praksis. Derudover vil vi undersøge, hvad der skal til for, at det vil give mening, for sygeplejerskerne, at arbejde evidensbaseret. Litteratursøgningsstrategi Litteraturgennemgangen tager afsæt i en systematisk litteratursøgning, i henholdsvis Cinahl og PubMed, med henblik på at identificere eksisterende viden om begrebet EBS og anvendelse af dette i primærsektoren. Vi indledte søgningen ud fra metoden bevidst tilfældig, der kendetegnes ved at lade sig inspirere af det, man møder, enten ved at kigge på bibliotekets hylder, på internettet eller i avisen (Hørmann 2013, p. 37) I søgningen på Google, ud fra ordene evidens og sygepleje, fandt vi artiklen Evidensbaseret sygepleje fra Dansk Sygepleje Råd. Da artiklen er fra 1999, og dermed er af ældre dato, fandt vi det interessant at undersøge, om evidensbaseret sygepleje er blevet mere integreret i sygeplejen siden da. Artiklen gav os inspiration til søgeord, såsom evidensbaseret sygepleje og evidensbaseret praksis samt holdningen til disse, set ud fra et sygeplejefagligt perspektiv. 13

14 Dette bragte os til systematiske søgninger i Cinahl og PubMed. Cinahl valgte vi ud fra, at denne har sit udgangspunkt i sygeplejefaglige emner, hvilket er med til at sikre os fagspecifikt materiale. Databasen indekserer omkring 3000 tidsskrifter, hvor størstedelen er på engelsk (Ibid. p. 42). Desuden bestræber Cinahl sig på at udbyde abstracts i forbindelse med deres artikler (Wallin 2007), hvilket i betragtning af opgavens størrelse, er valgt som et inklusionskriterium. Da Cinahl er den største database indenfor sygeplejen, har vi primært valgt at søge i denne database. PubMed er en medicinsk database, der dagligt opdateres, hvilket gør det muligt at finde artikler, der endnu ikke er trykt. Databasen indekserer i alt 5400 tidsskrifter fra 80 lande og henvender sig til flere faggrupper. PubMed indeholder ligeledes primært engelsksproget artikler med garanti for høj kvalitet, da artiklerne er peerreviewed (Hørmann 2013, pp ). For at sikre, at artiklerne er så relevante som mulige for opgaven, har vi valgt at arbejde med nedenstående in- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier o Artikler fra o Tilgængeligt abstract o Engelsk-, dansk-, og norsksproget o Studier, der omhandler sygeplejerskers holdning til eller oplevelse med EBS Eksklusionskriterier o Studier, der er foretaget andre steder end i primærsektoren o Studier, der omhandler psykiatriske aspekter o Studier, der omhandler familie- eller børnesygepleje i primærsektor o Studier, der omhandler læger eller lægepraksis o Studier, der tager udgangspunkt i ledelsen og/eller ledelsesstil 14

15 I både Cinahl og PubMed har vi lavet fritekstsøgninger, som er brede søgninger, hvor der opnås mange hits. Dette gav os indblik i, hvor meget materiale, der var tilgængeligt omkring emnet. Vi søgte på nurse? i Cinahl og nurse* i PubMed, da databaserne på denne måde medtager alle endelser. Gruppe Kontekst Kontekst Fænomen Nurse? Nurse* Primary Care OR Primary Health Care Evidence-based nursing OR Evidence-based practice Experiences OR Attitude Vi har brugt den boolske operatør AND mellem søgeordene, da vi ønsker resultater, hvor alle begreber er repræsenteret. Vi er her opmærksomme på, at dette indsnævrer søgningen, og det kan være nødvendig, da vi ellers kan få rigtig mange hits, der ikke har relevans for opgaven. I sammenhæng med dette kan indsnævringen også være for gennemgående, så det kan være nødvendigt at fjerne disse igen (Hørmann 2011, p.39), hvilket dog ikke har været tilfældet i vores søgning. Desuden har vi benyttet os af den boolske operatør OR, på denne måde søger vi på ligestillede ord, således at enten det ene eller begge ord indgår i resultatet. Brugen af OR bevirker højere antal hits (ibid). I Cinahl fritekstsøgning fik vi 15 hits i alt, hvoraf vi inkluderede otte artikler efter gennemlæsning af abstracts. I PubMed fik vi 38 hits, heraf blev 13 inkluderet efter gennemlæsning af abstracts. Derudover lavede vi i Cinahl en bloksøgning, der ifølge Buus et al. er den bedste strategi for databasesøgning. Ud fra denne er det nemt at udvide eller indsnævre søgningen ved at tilføje eller fjerne blokke (Buus et el. 2008). I bloksøgningen fik vi 19 hits, hvoraf ni blev inkluderet på baggrund af 15

16 gennemlæsning af abstracts. Afsluttende lavede vi en søgning med kontrollerede emneord, i Cinahl Heddings, dette for at sikre gennemgående litteratursøgning. Ved en emneordsøgning opnås færre hits, da søgningen er mere præcis (Hørmann 2013, p. 38). Dette bragte os ni hits, hvor vi inkluderede seks artikler. Mange af artiklerne går igen i de forskellige søgeformer og på begge databaser. Efter gennemlæsning og vurdering ud fra in- og eksklusionskriterier, har vi i alt medtaget otte artikler til brug i opgaven. Metodisk tilgang I det næste afsnit vil undersøgelsens metodiske tilgang blive beskrevet. Først vil vi gennemgå den videnskabsteoretiske tilgang herunder hermeneutikken. Efterfølgende vil vi beskrive den kvalitative tilgang, undersøgelsen bygger på, med fokus på interviewteknikken. Hermeneutik Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2005, p. 95). Vi finder det relevant at benytte os af en hermeneutisk tilgang i projektet, da vi fra start havde en for-forståelse i forhold til problematikken om, at sygeplejerskerne ikke arbejdede ud fra EBS. Denne ønskede vi at gøre os bevidste om for dermed at kunne sætte den i spil og opnå en ny helhedsforståelse af problemet. Vi vil derfor i det følgende eksplicitere vores for-forståelse omkring emnet. Ud fra artiklerne og de udfordringer sygeplejerskerne oplevede, havde vi en antagelse om, at sygeplejerskerne ikke kendte til Laustens brede definition af begrebet EBS. Dette formoder vi vil have en indflydelse på, hvorvidt de benytter sig af redskaber, der understøtter forskningsevidens. I dette tilfælde deres manglende brug af PPS. Hermeneutiske principper er kendetegnet ved, at forståelsen allerede er formet af for-forståelsen (ibid. p. 96). Birkler beskriver, at vi skal være bevidste omkring vores for-forståelse, for på den måde at kunne sætte den i spil. Endvidere beskriver han forståelsens cirkularitet, hvormed der menes, at man kun kan forstå noget på baggrund af det, man allerede forstår. Delene kan derfor kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt (ibid. p. 98). Ud fra en hermeneutisk forståelse er det 16

17 gennem fordomme, at verden fortolkes. Vores for-forståelse skaber med alle sine fordomme en samlet horisont, og det er ud fra denne horisont, vi ser og fortolker verden. Når en ny delforståelse for lov at ændre helhedsforståelsen, vil der ske en horisontsammensmeltning, hvilket vil sige, at to personer tilegner sig identiske horisonter. Dette er ikke betinget af enighed mellem parterne, men af det at dele en forståelse. En måde at nå en horisontsammensmeltning, er gennem dialog, hvor man taler med den anden og ikke blot til den anden (ibid. p 102). Igennem denne dialog forsøges at forstå det, den anden forstår, for på den måde at opnå en ny forståelse (ibid.). I henhold til forståelsens cirkularitet har vi valgt at udføre et fokusgruppeinterview. Dette udformes på baggrund af en interviewguide, der er udarbejdet ud fra vores nuværende forståelse af problemet. Den indsamlede empiri vil på den måde danne grund for en ny forståelse. Kvalitativ tilgang I henhold til problemformuleringen har vi valgt en kvalitativ tilgang til indsamling af empiri. Målet med kvalitative undersøgelser er at få en dybere indholdsmæssig viden gennem udforskning af sammenhænge og strukturer (Maunsbach & Lunde 2003, p. 142). Kvalitative undersøgelser bidrager til eller udvikler teorier om menneskelige forhold, som for eksempel kulturelle, psykologiske eller sociale relationer (ibid.). For at indsamle kvalitativ empiri vil vi benytte os af interviewteknikken, som er en måde, hvorpå der opnås viden om menneskers livssituation, deres meninger, holdninger og oplevelser (Brinkmann & Tanggaard 2010, p. 29). Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå interviewpersonernes synspunkter ud fra deres egen forståelse (Kvale & Brinkmann 2009, p 17). Kvale og Brinkmann deler interviewundersøgelsen ind i syv faser og beskriver, hvorledes forskeren bør gøre sig overvejelser omkring disse for at sikre, at det oprindelige formål holdes for øje. Vi vil derfor i det følgende præsentere vores valgte metode ud fra disse syv faser. 17

18 1 Tematisering Under tematisering hører en forklaring på undersøgelsens hvorfor og hvad. Herunder skal forstås afklaring af undersøgelsens formål og tilegnelse af viden om det emne, der skal undersøges. Denne viden har vi tilegnet os gennem vores problemindkredsende afsnit, og ud fra dette udarbejdet formålet med opgaven. Interviewundersøgelsens formål bliver derfor at indhente viden, der skal besvare vores problemformulering. 2 Design Design af en interviewundersøgelse omfatter planlægning af undersøgelsens procedurer og teknikker (ibid. p. 129). Der findes flere forskellige former for interview. Til at belyse vores problemformulering har vi valgt at foretage et fokusgruppeinterview. Denne metode finder vi anvendelig, til at belyse problemstillingen, da den har som omdrejningspunkt at stimulere gruppens deltagere til at afdække så bred en vifte af ideer, synspunkter, meninger, perspektiver og erfaringer som muligt (Præstegaard 2013, p 109). Derudover kan metoden være brugbar, når man ønsker at få indsigt i mere tabubelagte emner, da interaktionerne mellem gruppedeltagerne kan give adgang til meninger og perspektiver, som ellers er vanskelige at få adgang til (ibid. p. 110). Launsø et al. beskriver desuden, at en af styrkerne ved et fokusgruppeinterview er, at gruppen stimuleres til ægte og nuancerede udsagn og samtidig fungerer som en kontrol på usande oplysninger (Launsø et al. 2011, p. 149). Ud fra litteraturgennemgangen har vi en antagelse om, at sygeplejerskerne har manglende viden om begrebet EBS, hvorved vi ser et fokusgruppeinterview fordelagtigt, da den livlige og kollektive ordveksling kan frembringe forskellige spontane synspunkter (Kvale & Brinkmann 2009, p. 170). Anbefalingerne af hvor mange deltagere, der bør indgå i et fokusgruppeinterview, svinger fra 2-12 personer, alt efter hvad der ønskes diskuteret. I vores fokusgruppeinterview indgår tre deltagere. Dette antal sikrer dynamikken i samtalen og er samtidig et realistisk antal set i lystes af opgavens omfang (Præstegaard 2013, p. 112). 18

19 3 Interview Vi har udarbejdet en interviewguide med forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål, der kan bringe os tematisk viden og bidrage dynamisk til en naturlig flydende samtale (Kvale & Brinkmann 2009, p. 152). Interviewguiden er vedlagt som bilag 1. Interviewdeltagerne blev udvalgt i samarbejde med vores kliniske vejleder, hvilket betyder der ikke er sket en tilfældig udvælgelse af deltagere. Dette bevirker, at deltagerne har forskellige forudsætninger i forhold til emnet. De deltagende sygeplejersker er i alderen år, med anciennitet mellem 2-30 år. To af deltagerne havde en bachelorgrad, desuden havde de to sygeplejersker, med længst anciennitet, konsulentfunktioner. 4 Transskription Fokusgruppeinterviewet vil blive optaget på bånd, hvilket interviewpersonerne er informeret og indforstået med inden interviewets start. Dette har vi valgt, da optagelse af interviewet giver os mulighed for at frembringe data, der i udgangspunktet er mere uafhængige af vores opfattelser end ved notater, hvor forskeren genskaber udsagn og hændelser. Det styrker derfor undersøgelsens troværdighed, at interviewet er optaget på bånd (Thagaard 2004, p. 185). Det båndede materiale vil vi senere transskribere. Transskriptionen strukturerer interviewsamtalerne i en form, der egner sig til nærmere analyse (Kvale & Brinkmann 2009, p. 202). I denne sammenhæng er vi opmærksom på, at interviewpersonernes fortrolighed skal beskyttes, og at der ligger et ansvar på os som interviewere om at være loyale overfor interviewpersonernes mundtlige udsagn i forbindelse med transskriptionen (ibid. p. 81). Vi har begge transskriberet det båndede materiale, da dette vil styrke troværdigheden af resultaterne (Kvale og Brinkmann 2009, p. 206 & Thagaard 2004, p. 186). Transskriptionen er en direkte gengivelse af de sagte ord, der vil derfor forekomme talesprog i citaterne. Vi gør opmærksom på, at lyde som øhm, host, grin og fnis er fjernet efter transskriptionen. Dette er gjort, da det ikke har større betydningen for citatets mening, og citaterne bliver dermed mere læsevenlige. 19

20 5 Analyse Kvale og Brinkmann beskriver, hvorledes man enten kan se på den udtrykte eller den intenderende mening i en tekst (Kvale og Brinkmann 2009, p. 235). Da problemformuleringen er todelt, har vi ligeledes valgt at inddele analysen i to dele. Først vil vi tage udgangspunkt i den udtrykte mening gennem hermeneutisk meningsfortolkning. Denne metode har vi valgt, da opgaven tager udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang. Hvor vi gennem analysen søger at komme frem til en forståelse af delelementerne for at nå frem til en ny samlet forståelse af helheden. Hermeneutisk meningsfortolkning indebærer, ifølge Kvale og Brinkmann, tre forskellige fortolkningskontekster: selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse. De tre kontekster for analyse indebærer forskellige forklaringer og dermed også forskellige former for analyse. Konteksterne kan stå alene, men kan også ses i sammenhæng med hinanden (Kvale og Brinkman 2009, pp ). Selvforståelse beskrives som en fortolkning relateret til interviewpersonernes selvforståelse. Med andre ord opnås en forståelse ud fra interviewpersonernes perspektiv, herunder hvad de selv oplever og mener om emnet (ibid.). Kritisk commonsense-forståelse rækker udover interviewpersonernes selvforståelse. I denne kontekst opnås en bredere forståelsesramme, da denne rækker ud over interviewpersonens egen forståelse. Vi vil i vores opgave, under kritisk commonsense-forståelsen, inddrage den viden, vi har tilegnet os gennem forskningsartiklerne fra problemindkredsningen. På denne måde ønsker vi at tilføre nye perspektiver til forståelse. Vi vil gennem analysen både have fokus det sagte ord, og personen, der siger det, hvilket, ifølge Kvale og Brinkmann, er en del af hermeneutisk meningsfortolkning (ibid.). I den tredje kontekst, teoretisk forståelse fortolkes meningen af et udsagn ud fra sygeplejefaglig teori. I denne opgave vil meningen blive fortolket ud fra Patricia Benners teori omkring færdighedstilegnelse. Under denne forståelse rækker fortolkningen ud over selvforståelsen og kritisk commonsense-forståelsen (ibid.). 20

21 I henhold til opgavens problemformulering, vil vi, i anden del af analysen, undersøge den intenderende mening i det empiriske materiale. Dette er muligt efter en analyse af det udtrykte ord. Dette ønsker vi for at kunne besvare spørgsmålet om, hvad der skal til før, det for sygeplejerskerne, giver mening at arbejde ud fra EBS. 6 Verifikation Kvale og Brinkmann beskriver i forbindelse med begrebet verifikation, at forskeren må fastslå validitet, reliabilitet og generaliserbarhed af interviewresultaterne (Kvale & Brinkmann 2009, p. 122). Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed knyttes, ifølge Thagaard, til den kvantitative forskning (Thagaard, 2004, p. 23). Vi vælger derfor i stedet at benytte os af begreberne troværdighed, bekræftbarhed og overførbarhed, da disse er knyttet til den kvalitative forskning (ibid.). Thagaard beskriver at bekræftbarhed knyttes til tolkningen af resultaterne. Denne indebærer, at forskeren forholder sig kritisk til egne tolkninger, og at resultaterne kan bekræftes af anden forskning (ibid. p. 187). Troværdighed indebærer, at forskeren redegør for hvordan data er opstået i løbet af forskningsprocessen, og hvor gode disse er (ibid. 185). Overførbarhed indebærer om tolkninger baseret på en enkelt undersøgelse også har gyldighed i andre sammenhænge (ibid. p. 23). Vi har undervejs argumenteret for de forskellige anvendte metoder, dette for at styrke troværdigheden. I diskussionen af metode, teori og empiri, vil vi fremføre en samlet vurdering af undersøgelsen. 7 Rapportering Rapportering består i at formidle undersøgelsens resultater og anvendte metoder (Kvale & Brinkmann 2009, p. 123). Vores undersøgelse bliver formidlet gennem denne bacheloropgave. Derudover vil resultaterne af undersøgelsens blive fremlagt, for de medvirkende deltagere, efter eget ønske. Vi har nu beskrevet interviewets syv faser og overvejelser omkring disse. Derudover har vi gjort os nogle etiske overvejelser i forbindelse med undersøgelsen, disse beskrives i det følgende. Metodeafsnittet afsluttes med en beskrivelse og begrundelse for valg af den teoretiske referenceramme. 21

22 Etiske overvejelser I forbindelse med fokusgruppeinterviewet har vi gjort os etiske overvejelser ud fra de Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Her har vi valgt at tage udgangspunkt i to af de fire grundlæggende etiske principper, herunder princippet om autonomi og princippet om at gøre godt (Northern Nurses Federation 2003, p. 6). De to øvrige principper, herunder princippet om retfærdighed og princippet om ikke at gøre skade vil ikke blive uddybet, da der ikke medvirker udsatte grupper i undersøgelsen, og da elementerne i princippet om ikke at gøre skade medtænkes under princippet om autonomi. Princippet om autonomi Princippet om autonomi indebærer overholdelse af principper som frivillighed, beskyttelse af privatliv, informeret samtykke og retten til at trække sig ud af projektet (Northern Nurses Federation 2003, p. 6). Dette sikres gennem informationsbrev, hvor deltagerne informeres om projektet, sikring af deres anonymitet og deres ret til at trække sig. Desuden er der indhentet informeret samtykke fra både deltagerne og praktikstedet. Informationsbrev og samtykkeerklæring er vedlagt som bilag 2 og 3. Da opgaven er en offentlig opgave har vi valgt at sløre praktiksted såvel som interviewpersoner. Vi vil derfor i analysen omtale deltagerne som IP1, IP2 og IP3. Princippet om at gøre godt Princippet om at gøre godt indebærer at forskningen skal være til potentiel nytte for deltagerne (Northern Nurses Federation 2003, p. 6). Da interessen for interviewet opstod på baggrund af observationer fra deres område, og videre har omhandlet deres arbejdsgang, mener vi, at fundene vil kunne være til nytte for både den enkelte sygeplejerske og arbejdspladsen. Teoretisk referenceramme Til at analysere vores indsamlede empiri, vil vi benytte os af sygeplejeteoretikeren Patricia Benner. Hun er født i Hampton og opvokset i Californien. Her tog hun en Bachelorgrad i sygepleje i 1964, og fik i 1982 tildelt en ph.d.-grad i stress, mestring 22

23 og sundhed ved University of California. Hun har blandt andet udgivet bogen Fra novice til ekspert mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, der fik betydning for praksis og sygeplejerskernes forberedelse til praksis. For denne bog modtog hun American Journal of Nursings pris for årets bog i I denne bog beskriver Benner Dreyfusmodellen om færdighedstilegnelse, som hun har tilpasset sygeplejen (Brykczynski 2011, pp ). Modellen indeholder fem færdighedsniveauer: novice, avanceret nybegynder, kompetent, kyndig og ekspert. Niveau 1: Novicen Kan ses som den nyuddannede eller som en sygeplejerske i et nyt speciale. Novicen har ingen eller sparsom erfaring og hendes fokus tager udgangspunkt i objektivitet. Novicens adfærd kan ses som lærebogsstyret, og hun bestræber sig på at overholde regler og retningslinjer, hvilket kan begrænse muligheden for dygtig indsats, da retningslinjer og regler ikke altid kan fortælle hvilke opgaver, i en given situation, der er vigtigst at udføre (Benner 1997, pp ). Niveau 2: avanceret nybegynder Den avancerede nybegynder præsterer en tilnærmelsesvis acceptabel indsats. Den avancerede nybegynder kan så småt begynde at trække på sin kliniske erfaring, og hun kan, af sin vejleder, blive gjort opmærksom på, hvilke faktorer, der har betydning i den givne situation (ibid.). Niveau 3: kompetent Den kompetente har omkring to til tre års erfaring indenfor samme område eller speciale. Hun mangler den kyndige sygeplejerskes smidighed og hurtighed, men har en fornemmelse af at magte situationen og af at kunne tage fat om, og styre den kliniske sygeplejes mange omstændigheder. Hun er desuden bevidst om langsigtede mål og planer (ibid. pp ). Niveau 4: kyndig Den kyndige opfatter situationen som helhed. Hun har på dette niveau tilstrækkelig erfaring til at kunne opfatte situationen gennem hendes sanser. Hun 23

24 ved af erfaring, hvilke begivenheder, man kan vente i en given situation og er i stand til at revidere planer og mål, som følge af dette (ibid. pp ). Niveau 5: eksperten Eksperten har ikke længere brug for regler og retningslinjer for at få forståelse af en situation. Dog finder hun dem stadig anvendelige i nye og ukendte situationer. Eksperten har en enorm erfaringsbaggrund, hvilket betyder, at hun indkredser den nøjagtige problemstilling på meget kort tid. Hun har en dyb forståelse af totalsituationen og kan mærke, hvad der føles rigtigt, uden altid at kunne forklare hvorfor. På dette niveau formår sygeplejersken at sanse præcist og har en færdighed i at genkende (ibid. pp ). Ifølge Benner, har sygeplejersker ikke været gode nok til at dokumentere deres egen kliniske lærdom. Den manglende dokumentation, af sygeplejerskernes arbejde og kliniske observationer har medført, at sygeplejeteorien ikke i samme grad rummer klinisk ekspert viden (ibid. p. 20). Hun beskriver derfor vigtigheden af udviklingen af vidensgrundlaget, også kaldet knowhow. Derudover beskriver hun en teoretisk viden, kaldet viden at. Disse to former for viden vil blive beskrevet og brugt i undersøgelsen. Vi har valgt at benytte os af Benners teori, da hun ser klinisk praksis som et forskningsområde og en kilde til videns udvikling. Hun beskriver at ved at studere praksis, kan sygeplejersker afdække ny viden. Ifølge Benner udgør praksis og teori ideelt set en dialog som skaber nye muligheder (Brykczynski 2011, p. 153). Vi har gennem vores praktik erfaret, at sygeplejerskerne ikke benytter sig af forskningsevidens i særlig stort omfang. I henhold til Benners teori, er det derfor vores ønske, at se på praksis med teorien, for på denne måde at undersøge udviklingspotentialet indenfor arbejdet med EBS. Alanen et al. beskriver, at sygeplejersker med mest erfaring mener, at retningslinjer er mindre pålidelige, hvorimod sygeplejersker, uden så meget erfaring, ser dem mere pålidelige (Alanen et al. 2009). Da interviewpersonerne, som tidligere nævnt, har anciennitet mellem 2-30 år, ser vi det relevant at anvende Benners forståelse af Dreyfusmodellen. Dette, da vi ønsker at fokusere både på det 24

25 sagte ord og på personen, der siger det (Kvale og Brinkmann 2009, p. 235), for at se, om der er forskel på sygeplejerskernes viden og oplevelser af EBS anvendelighed i forhold til deres anciennitet Undersøgelse Vi vil i det følgende analysere vores indsamlede empiri ud fra hermeneutisk meningsfortolkning, der som beskrevet tidligere, indeholder selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse. Forståelserne vil blive gennemgået ud fra to hovedspørgsmål, herunder sygeplejerskernes viden omkring EBS samt deres oplevelse i forhold til anvendeligheden. Disse er udledt ud fra forskningsspørgsmålene i vores interviewguide. Hvad forstår sygeplejerskerne ved begrebet EBS? Selvforståelse Sygeplejerskerne i interviewet beskriver EBS som noget, der bygger på videnskab og klinisk forskning. IP1 beskriver EBS som følgende: Hvad jeg forstår ved EBS, jamen det er sygepleje, der evidensbaseret, det er undersøgt, og det er. Der ligger retningslinjer for, hvordan man skal udføre det efter, efter hvad kan man sige. Nu er jeg helt lost ( ) Efter videnskaben. Deres umiddelbare udsagn omkring EBS sidestilles med retningslinjer, som i deres kommune er udarbejdet i PPS. Baggrunden for disse retningslinjer bygger på forsknings viden, IP2 beskriver det således: Der har siddet, altså, de klogeste af de klogeste i gåseøjne, ikke også, og fundet ud af, hvad er det, man gør og altså, hvad er det bedste sygepleje. ( )Og lavet nogle fælles retningslinjer for, hvad gør man, og hvad skal man gøre, og hvad gør vi her i kommunen for eksempel. 25

26 I starten af interviewet beskriver sygeplejerskerne EBS ud fra det videnskabelige perspektiv, og medtænker især retningslinjer i forbindelse med begrebet. Efter drøftelse deltagerne imellem, udtaler IP3 følgende: Men erfaringen er den ikke også en del af den evidensbaseret (sygepleje). Beskrivelsen af begrebet nuanceres gennem interviewet. I sidste del af interviewet er det ikke kun forskningsevidens, der ligger til grund for EBS, men også sygeplejerskernes erfaringer, som IP3 nævner ovenfor. Ligeledes tilføjer IP1, at ressourcer og den borger, man er i relation med, har betydning for EBS. Dette udtrykkes gennem nedenstående citat: Ja omstændighederne, hjemmet, borgeren, eller de remedier, værktøjer vi lige står og har. IP3 beskriver ligeledes, at rammerne har betydning for den sygepleje, der kan ydes, specielt når sygeplejen foregår i borgerens eget hjem: Det er de muligheder du har, og du ved, at hvis du havde været inde på sygehuset, så kan det være bedre at gøre det på den måde. Men nu står du ude mellem papkasser, kartonner, og mus og rotter, og så er du nødt til at gøre det bedst muligt derude, ikke? Som tidligere nævnt taler sygeplejerskerne mest om forståelsen af EBS ud fra forskningsevidens i den første del af interviewet. Senere i interviewet udtaler de, af erfaringen, rammer og ressourcer også er faktorer, der har indflydelse på EBS. Kritisk commonsense-forståelse Sygeplejerskernes første udsagn i forbindelse med EBS læner sig meget op af en videnskabelig tanke, hvor EBS består af forskningsevidens og retningslinjer. Ud fra Laustsens model har sygeplejerskerne i første omgang kun fokus på et af elementerne, nemlig forskningsevidens, hvilket kunne tyde på, at de ikke har den brede forståelse af begrebet, som Laustsen beskriver (Laustsen 2011, pp ). I senere sammenhænge nævnes, at de andre elementer som borgeren, rammerne og erfaringen spiller ind på den sygepleje, de kan yde. Sygeplejerskerne uddyber her, 26

27 at det er muligt, at yde en god sygepleje, selvom retningslinjerne ikke følges stringent. Vi tænker i denne sammenhæng, at sygeplejerskerne er af den forståelse, at alle elementer spiller en rolle for den sygepleje, de kan yde ude i borgens eget hjem. Set ud fra, hvad der fylder mest i interviewet, antager vi, at deres umiddelbare tanke og forståelse af EBS i høj grad bygger på forskningsevidens og retningslinjer. Teoretisk forståelse I henhold til forståelsens cirkularitet, inden for hermeneutikken, har vi gjort vores for-forståelse bevidst. Denne var, at sygeplejerskerne har manglende viden om elementerne i Laustsens model. Denne forståelse ændrede sig gennem interviewet, da det i slutningen, viste sig, at sygeplejerskerne havde en forståelse af alle elementer i Laustsens model. Det, at sygeplejerskernes forståelse af EBS nuanceres i løbet af interviewet, stemmer overens med Benners opfattelse af, at man forstår noget ud fra en sammenhæng. Benner beskriver hvorledes, at man forstår noget som del af et større hele, og tolker det ud fra den sammenhæng hvori, det forekommer (Benner 1997, p. 50). Sygeplejerskerne har i starten fokus på elementet omkring forskningsevidens, men senere i interviewet, der omhandler deres oplevelser og erfaringer med EBS, nævnes elementerne klinisk ekspertise, ressourcer og patientens præferencer. Når de beskriver deres arbejdssituationer, og dermed har en sammenhæng, er det lettere at sætte ord på forståelsen. Da forståelsen af begrebet derfor læner sig op af de oplevelser sygeplejerskerne har, vil det blive yderligere uddybet i andet hovedspørgsmål, omhandlende deres oplevelser med at arbejde med EBS set i forhold til anvendeligheden. Diskussion af fund Sygeplejerskerne giver i forbindelse med forståelse af begrebet EBS udtryk for, at redskaber, der understøtter EBS, såsom procedurebeskrivelser og retningslinjer, udarbejdes af de klogeste af det klogeste for at anvende IP2s udtalelse. Det samme gør sig gældende, for sygeplejerskerne, i den finske undersøgelse, hvor sygeplejerskerne beskriver, at retningslinjer bygger på forskningsevidens og 27

28 udarbejdes af eksperter (Alanen et al. 2009). Dette forstiller vi os, kunne skabe en barriere i forståelsen af indholdet i retningslinjerne, hvilket forskningsartiklen Barriers to evidence-based practice in primary care nursing - why viewing decisionmaking as context is helpful også beskriver. Her finder de, at sygeplejerskerne har manglende motivation for brugen af forsknings viden, og at der foreligger en general negativitet omkring fundene i videnskabelige artikler, da disse som regel ikke er forståelige (Thompson et al. 2005). Vores for-forståelse inden interviewet var, at sygeplejerskerne havde manglende viden omkring begrebet EBS. Vores antagelse var, at sygeplejerskerne ikke arbejde ud fra EBS, herunder forskningsevidens, da de ikke havde kendskab til alle elementerne i Laustens model. Gennem interviewet og efterfølgende analyse finder vi, at sygeplejerskerne har en forståelse af begrebet EBS. På baggrund af sygeplejerskernes udtalelser fremkommer det, at de arbejder ud fra og medtænker alle fire elementer, dog synes elementet omkring forskningsevidens mindre inddraget i beslutningstagningen end de tre øvrige. Vi reflekterer i denne sammenhæng over, om den manglende brug af forskningsevidens i stedet skyldes en negativ holdning. Den tidligere nævnte finske undersøgelse viser i denne forbindelse, at en positiv holdning til forskningsevidens har indflydelse på brugen af denne. (Alanen et al. 2009). Vi vil i det følgende gennemgå analysen af sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer med at arbejde med EBS i forhold til anvendeligheden. Vi vil, gennem analysen, medtænke vores refleksion omkring, hvorvidt der foreligger en negativ holdning til brugen af forskningsevidens. Dette gøres gennem deres oplevelser og erfaringer med forskningsevidens herunder PPS. Hvilke oplevelser og erfaringer har sygeplejerskerne med at arbejde med EBS i forhold til anvendeligheden? Selvforståelse Gennem hele interviewet beskriver sygeplejerskerne forskellige oplevelser og erfaringer med EBS, her særligt i forhold til arbejdet med PPS. De tre 28