Udvikling af en faldforebyggelsespakke i Neurologisk Afdeling
|
|
- Bertha Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Neurologisk afdeling Udvikling af en faldforebyggelsespakke i Neurologisk Afdeling Læringsseminar 9 den Udviklings-og kvalitetskoordinator Annette Sommer 1
2 Neurologisk Afdeling Baggrund specifikt Et fald komplicerer behandlingen af den egentlige diagnose Neurologiske patienter = i højrisiko for fald, dog usikkert i hvilket omfang Fra Opfordring til at alle fald rapporteres som UTH. Fra okt registreres alle fald men kun fald med skade rapporteres som UTH. Daglig fokus på de faldtruede patienter ved tavlemøde, faldmagnet etc Etablering af en faldgruppe i afdelingen tværfagligt fokus. 2012: Kvalitativ analyse over rapporterede fald i Neurologisk Afdeling 2014: Påbegyndes arbejdet med udvikling af en faldforebyggelsespakke Der findes ingen forskning om faldforebyggelse og Neurologisk patienter 2
3 Neurologisk Afdeling Årsager til fald if. den kvalitative analyse Kompleks problemstilling ofte flere faktorer. Årsagen til fald findes ofte i de risikofaktorer patienten kom med. Tidligere fald Nedsat funktionsniveau (habituel eller nyopstået) Arytmi, hypotension, dyspnø, nedsat syn, svimmelhed Feber, infektioner, delir Dehydratio og/eller dårlig ernæringsstatus Medicin (sovemedicin, hjertemedicin mv.) Demens, angst, depression Fysiske forhold i afdeling: Tunge døre, mørke etc Kognitiv dysfunktion- udfordring nye handlemåder skal til Stemmer overens med WHO, Sundhedsstyrelsen og international forskning 3
4 Neurologisk Afdeling Begrebsafklaring af kognitiv dysfunktion Kognitive symptomer forekommer hyppigst hos neurologisk patienter De typiske symptomer kan være Rum-retnings problemer. Problemer med at sætte dele sammen til en helhed og at udføre handlinger i rummet Apaksi svigt i udførelse af viljestyrende, målrettede handlinger Svigtende eller ingen sygdomserkendelse Neglekt halvsidig reduceret opmærksomhed Kilde: Paulson, Gjerris
5 Neurologisk Afdeling Definition af fald Vigtigt med fælles referenceramme Fald defineres som en utilsigtet hændelse, der resulterer i, at en person kommer til at ligge på jorden/gulvet/et lavere niveau (Kilde: WHO) 5
6 Neurologisk Afdeling Definition af skader i forbindelse med fald 1. Ingen skade indikerer, at patienten ikke har lidt skade i forbindelse med faldet. 2. Mindre skade indikerer skader som kræver en simpel intervention f.eks mærke eller hudafskrabning 3. Moderate skader indikerer skader som kræver f.eks suturering eller strips. 4. Større alvorlige skader som f.eks fraktur eller hovedtraume. 5. Dødsfald Kilde: JM Morse 6
7 Neurologisk Afdeling Sammensætning af faldgruppen Stine Reimer Petersen, sygeplejerske, NØP (N0671) Monique Mesot Clemmensen,specialeansvarlig fysioterapeut (HIH) Camilla Wegener Hansen, specialeansvarlig fysioterapeut (HIH) Lasse Anders Lehm, specialeansvarlig ergoterapeut (HIH) Ina Dyrdal, afdelingssygeplejerske (N0671) Lene Lykke, afdelingssygeplejerske (N0871) Britta Jacobsen, Afdelingsterapeut (neurologisk afdeling) Amalia Jensigne Møllegaard, sygeplejerske, NØP (A1 A3) Lise-Lotte Stricker, sygeplejeske, NØP (N0871) Maria Johannesen, afdelingssygeplejerske (A1 A3) Eva Lundberg, chefterapeut Lene Hamberg, ledende oversygeplejerske Annette Sommer, udviklings- og kvalitetskoordinator 7
8 Neurologisk Afdeling Faldforebyggelsespakke - Trin 1 Alle patienter skal senest 24 timer efter indlæggelse have foretaget en funktionsvurdering og en faldscreening (ISV) Ved en samlede score i funktionsvurderingen på 10 eller derover, eller hvis et eller flere afkrydsningsfelter i faldscreeningen er udfyldt vurderes patienten som værende i risiko for fald Der udarbejdes en tværfaglig plan for faldforebyggelse som hænger på tavlen på patientstuen. Ved behov for hjælpemidler/ forflytninger se mobilitetsark og/eller IPAD på stuen Patienter i risiko for fald fremgår ved et rødt 2 tal eller faldmagnet på tavlen 8
9 Neurologisk Afdeling Faldforebyggelsespakke - Trin 2 Hvis patienten på trods af en fuld implementeret plan for faldforebyggelse alligevel falder eller ved ændring af patientens tilstand skal plan revurderes 9
10 Neurologisk Afdeling Faldforebyggelsespakke - Trin 3 Patienter i risiko for fald og som har kognitive problemer skal tilses mindst en gang i timen (hyppige tilsyn). Behov for hyppige tilsyn fremgår patienttavle Skemaet hyppige tilsyn hænges på patienttavlen og der dokumenteres tværfagligt. Når hyppige tilsyn ikke er tilstrækkelig kan fast vagt anvendes dvs. ved særlige faldtruet patienten der samtidig ikke kan huske eller forstå anvisninger fra personalet. Behov for fast vagt skal ordineres og dokumenteres i journalen 10
11 Neurologisk Afdeling Faldforebyggelsespakke - Indikatorer Indikator 1 (resultatmål): Antal dage siden sidste fald mindst 30 dage Indikator 2 (resultatmål): Antal dage siden sidste fald med skade mindst 100 dage Indikator 3 (procesmål): Procent revurdering 95% Indikator 4 (procesmål): Procent hyppige tilsyn - 95% 11
12 Neurologisk afdeling 12
13 Antal dage siden sidste fald Antal Antal dage dage siden siden sidste sidste fald fald Antal dage siden sidste fald med skade: A1 A Fald
14 % revurdering af faldforebyggelsesplanen A1 A
15 Procent faldtruet patienter med hyppige tilsyn: A1 A
16 Antal dage siden sidste fald Antal dage siden sidste fald: N0671 Fald
17 Antal dage siden sidste fald Antal Antal dage dage siden siden sidste sidste fald fald Antal dage siden sidste fald med skade: N Fald
18 % revurdering af faldforebyggelsesplanen N
19 Procent faldtruet patienter med hyppige tilsyn: N
20 Antal dage siden sidste fald Antal Antal dage dage siden siden sidste sidste fald fald Antal dage siden sidste fald: N Fald
21 Antal dage siden sidste fald Antal Antal dage dage siden siden sidste sidste fald fald Antal dage siden sidste fald med skade: N Fald
22 % revurdering af faldforebyggelsesplanen N
23 Procent faldtruet patienter med hyppige tilsyn: N
Faldforebyggelse Årsager til fald - hvordan kan vi undgå fald blandt ældre mennesker?
Faldforebyggelse Årsager til fald - hvordan kan vi undgå fald blandt ældre mennesker? Hanne Skov 5.marts 2010 1 Program 8.marts 2010 Fakta om fald Årsager til fald Balanceevne Aldersforandringer og levevis
Læs mereØstervang Plejeboliger. I sikre hænder Læringsseminar 10-11 maj 2016
Østervang Plejeboliger I sikre hænder Læringsseminar 10-11 maj 2016 Team Vores team: Her ses et bredt udsnit af medarbejderne på Østervang. Nogle er i gang med I sikre hænder, andre er på vej! Plejeboligerne
Læs mereStoryboard præsentation Læringsseminar 6 10. og 11. maj 2016
Storyboard præsentation Læringsseminar 6 10. og 11. maj 2016 Hjemmeplejen Frederiksberg Historien om borger involvering hvor effekten af forbedringsarbejdet kan ses Gerda 83 år, lettere hukommelsessvækket,
Læs mereFagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereSKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS
SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS Palle Møller Pedersen Neuropsykolog cand.psych. dr.med. Neuropsykologisk Klinik BETYDNINGSFULD
Læs mereNye botilbud Gennemgang af Medicinpakken Hvordan kommer vi i gang med den? Bjarke Abrahamsen Kirsten Pultz Linda Aagaard Thomsen
Nye botilbud Gennemgang af Medicinpakken Hvordan kommer vi i gang med den? Bjarke Abrahamsen Kirsten Pultz Linda Aagaard Thomsen Mål med medicinpakken At reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver
Læs mereHjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G
Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen LISE BONDE OG SUSAN MITTAG E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G Hjerneskadecenteret BOMI
Læs mereVelkommen til Afsnit for Neurorehabilitering
Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen på afsnittet. Pjecen indeholder information til dig og dine pårørende omkring træningen og de praktiske forhold
Læs mereMedicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden.
Medicinhåndtering Ansvar: 1. Lægen har ansvar for ordinering af receptpligtig medicin. Når lægen har ordineret medicin til en patient, kan enhver varetage medicingivningen, såfremt den ordinerende læge
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,
Læs mereFaldregistrering og faldudredning - Instruks
1 Faldregistrering og faldudredning - Instruks Formål: At der foretages faldregistrering ved alle fald hos borgere, der modtager indsatser fra Sundhed og Omsorg. At alle borgere der falder gentagne gange
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mereTemadag Besøg på UCC Ergo- og fysioterapeut, pædagog, sygeplejerske. Studievalgsvejleder Claus Lei Hansen
Temadag Besøg på UCC Ergo- og fysioterapeut, pædagog, sygeplejerske Studievalgsvejleder Claus Lei Hansen Optakt til besøget på UCC Studievalg Om karrierebegrebet Karrierefokus-projektet Om kompetencer
Læs merefor sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse
Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereOpfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup
Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup Hvorfor behov for opfølgning og rehabilitering Sårbare patienter kompleks symptombyrde Svært at være
Læs mereProcedure Forflytningsteknik
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 11-06-2007 af: LS Sidst revideret d. 04.10.2011 af: KIG 1 Procedure Forflytningsteknik Godkendt d. 30.10.11 af: AMO Skal revideres d. 04.10.13 af: KIG 1 Formål: - At sikre,
Læs mereProfil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen
1 Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen Sundhedsafdelingen 2 Indhold Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Vallensbæk Kommunes hjemmesygepleje... 3
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereSådan afslutter du hele journalen og foretager registrering af dødsfald.
Hvorfor afsluttes journalen? En journal skal afsluttes hvis borger: ikke har aktive ydelser/indsatser og ikke har aktive sager i Aarhus Kommune er afgået ved døden Aktive journaler og ydelser/indsatser
Læs mereUlighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør
Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør OR - fjernmetastaser Indkomst og stadie - ældre 2.5 Indkomst - ældre Rectum Colon 2 1.5 1 0.5 0 1. 2. 3. 4. 5.
Læs mereValidering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau
Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt
Læs merePatient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS
Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2011 for Onkologisk Afdeling R
Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Onkologisk Afdeling R Et overblik over arbejdsmiljøet arbejdsulykker, sygefravær og APV problemstillinger Forord Arbejdsmiljøredegørelsen for 2011 er anden version af den
Læs mereBasal oplæring. Social- og sundhedsassistent. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted
Basal oplæring Social- og sundhedsassistent Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Din oplæring Du er færdig med introduktionen, og nu begynder den basale oplæring, som skal sikre, at du er
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for Utilsigtede Hændelser
Holmstrupgård Retningslinje for Utilsigtede Hændelser Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Holmstrupgårds retningslinje for Utilsigtede Hændelser... 3 Utilsigtede Hændelser... 3 Rapportering af
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse og behandling af organisk delirium
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for forebyggelse og behandling af organisk delirium Baggrund og formål Organisk delirium (delir) (delir ved somatisk sygdom) er en alvorlig
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereNår livsvilkår ændres og nye behov opstår
Når livsvilkår ændres og nye behov opstår National konference 17. juni 2015 Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Nordjylland v. Sophia Anderson og Dorthe P. Jørgensen, ergoterapeut
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereRehabilitering af børn/unge med erhvervet hjerneskade. - erfaringer fra et specialiseret tilbud
Rehabilitering af børn/unge med erhvervet hjerneskade - erfaringer fra et specialiseret tilbud Børn og unge med erhvervet hjerneskade Børn og unge Neuroteam Institut for Kommunikation og Handicap www.ikh.rm.dk
Læs mereKlinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og
Hvordan monitorerer vi så det kan bruges? Tværgående klinisk perspektiv på monitorering et samarbejdsprojekt mellem sygehuse og kommuner i Region Midtjylland Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo
Læs mereDosisprojekt med Akaciegården 2015
Dosisprojekt med Akaciegården 2015 I perioden april oktober 2015 har en farmakonom fra Dalgas Boulevard Apotek foretaget gennemgang af medicinskemaerne på 67 ud af 91 beboere på plejehjemmet Akaciegården.
Læs mereSøvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereTværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams
Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Eva Bjerregaard, Afdelingslæge,Geriatrisk afdeling, Hvidovre Hospital 2 Kontaktperson/projektleder
Læs mereDEPRESSION. c. Depressions-screening med BDI-II spørgeskema-hvordan bruges det
Udarbejdet af:tve, AFr dato:april 2014 Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af: LAn, SAn dato: Okt. 2014 Revideres: om max. 2 år DEPRESSION Resumé: Den kliniske vejledning omfatter: a. Definitionen
Læs mereFaldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)
Faldpakken Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014) Hvorfor skal en faldindsats prioriteres højt? Internationale studier viser, at ca. en tredjedel af ældre over 65 år
Læs mereUndersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel
Undersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel Afslutningskonference for Satspuljeprojekt: Børns trivsel i udsatte familier med overvægt
Læs mereHospitalsenheden Horsens. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015
Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Teamet fra Hospitalsenheden Horsens, som er med på LS4 Vores forbedringsteam fra Akutafdelingen: Oversygeplejerske Lone
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs merePatientinformation. Velkommen til M14. Medicinsk Afdeling
Patientinformation Velkommen til M14 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,
Læs mereSpecialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.
Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereVEJLEDNING TIL SELVBEHANDLINGSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE
VEJLEDNING TIL SELVBEHANDLINGSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE Dette er en vejledning til at udarbejde en selvbehandlingsplan. Vejledningen giver forslag til hvilke overvejelser og konkrete tiltag, der
Læs mereKommunikation og faglighed i fokus i Neurologisk Afdeling
Nr. 32 23. september 2014 INDHOLD: Fokus på den gode patientkommunikation Spørg når du spiser Succesfulde Sundhedsdage Tilbud om influenzavaccination Hvem skal have årets sygeplejerskepris Kommunikation
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereFaldforebyggelse i Furesø Kommune
Strategi - og handleplan 2013 2016 Faldforebyggelse i Furesø Kommune Center for Social og Sundhed 1 I budget 2013-2016 har Furesø Kommune afsat midler til en styrkelse af de eksisterende rehabiliteringsindsatser,
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereSikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Slagelse Sygehus
Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Slagelse Sygehus Vores projekt på Slagelse Sygehus Medvirkende afdelinger: Akutafdelingen og lungemedicinsk B1 Organisering: Forbedringsteam og styregruppe
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Indhold: 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereDATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl
ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl Visitation i pakker. Fra ydelse til pakkeløsning Side 2 Antallet af pakker Side 2
Læs merePatientfeedback i Onkologisk sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Oktober - december 2014, standardrapport. Samlet status.
Samlet status Månedsopdeling 1 Angiv dit køn Angiv din alder Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Blev du indlagt akut eller planlagt? Oplevede du
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereHospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?
Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt
Læs mereForløbsoversigter for den ældre medicinske patient
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereMMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009
MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken og Psykiatrisk afdeling P Odense Universitetshospital
Læs mereAnsøgning om hjælpemidler, forbrugsgode og boligindretning i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116.
Thisted Kommune Side 1 af 5 Ansøgning om hjælpemidler, forbrugsgode og boligindretning i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116. Hvem kan komme i betragtning? 1. Personer med en varig nedsat funktionsevne,
Læs mereVi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser.
1 Vi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser. Der var 15 som var skiftet eller fjernet heraf 6 hos slidgigtpatienter
Læs mereDysfagipakken. Udarbejdet af: - Sophie Lytoft Simonsen - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange
Dysfagipakken Udarbejdet af: - - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange Baggrund for arbejdet Prævalens 10-33% af medicinske patienter over 50 år har øvre dysfagi (Eisenstadt 2010) 20-50% med Morbus
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING
FREDERIKSHAVN KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING 2007 BESTILLER- OG MYNDIGHEDSKONTORET KVALITETSSTANDARD I denne kvalitetsstandard beskrives det politisk fastsatte serviceniveau
Læs mereTemadag om Projekt Forældresamarbejdes metoder. <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 1
Temadag om Projekt Forældresamarbejdes metoder , 19. november 2009, side 1 Dagens program: 8:30 9:00 Morgenkaffe 9:00 9:10 Velkomst og praktisk info ved centerleder ved Nordbycentret Maria
Læs mereHvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Læs mereNotat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 01. september 2015 Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb I notatet beskrives ressource- og jobafklaringsforløb formålet med
Læs merefor social- og sundhedsassistenter i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Medicinsk Modtagelse 79 18 22 48
Praktikstedsbeskrivelse for social- og sundhedsassistenter i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Medicinsk Modtagelse 79 18 22 48 1 s1. Præsentation af afdeling Akut Medicinsk Modtagelse
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR DAGCENTER
KVALITETSSTANDARD FOR DAGCENTER BRØNDBY KOMMUNE 2015 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Dagcenterpladser... 3 Funktionsvurderingsmetoden... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2011 for Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V
Arbejdsmiljøredegørelse for Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V Et overblik over arbejdsmiljøet arbejdsulykker, sygefravær og APV problemstillinger Forord Arbejdsmiljøredegørelsen for er anden version
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte
Læs mereHoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse
HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mereAnsøgning til puljen til styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4065 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Heidi Hougaard og Jette Dalsgaard Andersen E mail: jette.dalsgaard.andersen@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 24988027 Notat
Læs mereRisikovurdering for begyndere
Risikovurdering for begyndere 10.00-10.05 10.05-10.20 10.20-10.40 10.40-10.55 10.55-11.15 11.15-11.25 Velkommen/v. Sikkerhedsdirektør Jesper Rasmussen Oplæg/ v Anne Fischer Olesen, Trafikstyrelsen Oplæg/v
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereUNDERVISNINGSFORLØB FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER PÅ DE MEDICINSKE AFDELINGER, SVS 2011-2012
UNDERVISNINGSFORLØB FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER PÅ DE MEDICINSKE AFDELINGER, SVS 2011-2012 DATO LOKALE OG TID EMNE(R) UNDERVISER(E) Dag 1 14.09.11 Store 08 Kl. 08.00-08.15 Velkomst & formål Ledende
Læs mereANGST OG DEPRESSION 2015
LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller
Læs mereÅrsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune
Årsrapport 2012 Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Herning Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Konklusion 3 2 Baggrund 3 3 Resultater 3 3.1 Generelt 3 3.2 Antal rapporterede hændelser 4 3.3 Alvorlighedsgraden
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereIndlæggelsesrapport. Pårørende / Relationer. Modtager. Afsender 5790000121441 M 5790001354145 M 4202360 M
Indlæggelsesrapport Modtager Lokationsnr. Sygehusafdelingsnu mmer Enhed Afdeling Organisation 5790001354145 M 4202360 M Q Infektionsmedicinsk Afdeling Odense Universitetshospital Adresse Sdr. Boulevard
Læs mereAnkestyrelsens praksisundersøgelser om sygedagpenge 2015/2016. Maj 2016
Ankestyrelsens praksisundersøgelser om sygedagpenge 2015/2016 Maj 2016 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed April 2016 Baggrund for undersøgelse Sygedagpengereformen
Læs mereMedicineringsfejl Sygehusapotekets rolle. Ledende Klinisk farmaceut Lene Stenbek, Region Sjælland Sygehusapoteket
Medicineringsfejl Sygehusapotekets rolle Ledende Klinisk farmaceut Lene Stenbek, Region Sjælland Sygehusapoteket Indkøb og distribution af lægemidler Udvikling af FMK regionalt Medicinservic e Sygehusapotek
Læs mereHENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3
HENVISNINGSSKEMA Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb 1. Henvisningskriterier Rehabiliteringstilbuddet
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mere