Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005

Transkript

1 Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

2 Sammendrag Formålet med boksforsøg nr. 84 var at undersøge, hvilken betydning restriktiv eller forsinket tildeling af startfoder på dag 0 og 1 har for slagtekyllingers vækst og bensundhed. Forsøget startede den 18. januar 2005 og sluttede den 22. februar, hvor kyllingerne var 35 dage gamle. I forsøget indgik fire behandlinger (1, 2, 3 og 4). Behandling 1 udgjorde kontrolholdet, hvor kyllingerne blev fodret efter ædelyst fra det øjeblik, de blev placeret i boksene. I behandling 2 blev kyllingernes foder forsinket i 12 timer på dag 0 og derudover i 6 timer på dag 1 (idet fodersiloer + papir blev fjernet fra boksene). I behandling 3 blev kyllingerne fodret restriktivt, idet de fik ca. 25 % mindre foder (8 og 11 g/kylling), end de forventes at kunne optage på dag 0 og 1. Kyllingerne på behandling 4 blev fodret både forsinket og restriktivt, som beskrevet for behandling 2 og 3. Fra dag 2 og frem til forsøgets slutning på dag 35 blev kyllingerne på alle fire behandlinger fodret efter ædelyst. Forsøgsresultaterne ses i tabel 3. Ved indsættelsen vejede kyllingerne 43,9 g. Da kyllingerne var 2 dage gamle, havde kontrolholdet en gennemsnitsvægt på 76 g. Forsinket fodertildeling i behandling 2 reducerede kyllingernes 2-dages vægt til 68 g. Vægtforskellen på 8 g var statistisk sikker (signifikant). Restriktiv fodring medførte ligeledes en signifikant reduktion i kyllingernes vægt på 6 g i forhold til kontrolholdets vægt. De kyllinger, der både blev fodret restriktivt og forsinket, vejede mindst på dag 2 nemlig 67 g. På dag 0 og 1 blev det bemærket, at de restriktivt fodrede kyllinger ikke på noget tidspunkt var så "sultne", at de åd de smuldrede foderrester, der var tilbage på foderpapiret. Vægtforskellene fra dag 2 viste sig igen på dag 7 og 21. Ved forsøgets slutning på dag 35 vejede kontrolholdet g. Denne vægt var signifikant højere end den vægt, der blev opnået ved de tre behandlinger, hvor fodertildelingen var forsinket og/eller reduceret på dag 0 og 1. Ved forsinket fodertildeling i behandling 2 blev der opnået en slutvægt på g, mens der med restriktiv fodring på behandling 3 blev opnået en slutvægt på kun g. Kyllingerne fra behandling 4 opnåede forsøgets laveste slutvægt på g. Slutvægten for behandling 3 og 4 var næsten ens og statistisk forskellig fra slutvægten på behandling 2 (og 1). Heraf kan man udlede, at restriktiv fodring medførte en større reduktion af slutvægten end forsinket fodring. Forbruget af foder pr. kg kylling var ikke signifikant forskelligt for de fire hold. Der var en tendens til, at variationen i kontrolholdets slutvægt (CV) var mindre (8 %) end for de tre andre hold (12-17 %). Dette kan være et udtryk for, at kyllingerne blev mere uensartede ved forsinket og restriktiv fodring end ved den normale fodertildeling, som kontrolholdet fik. Foderrestriktion og foderforsinkelse på dag 0 og 1 havde tilsyneladende ingen betydning for kyllingernes dødelighed. Kyllingernes skeletudvikling, gangegenskaber og trædepudesundhed afhang heller ikke af, hvilken behandling kyllingerne fik på dag 0 og 1. Ud fra resultaterne kan man konkludere, at daggamle kyllingers foderoptagelse på dag 0 og 1 har overordentlig stor betydning for slutvægten. Restriktiv fodring (25 % restriktion) på dag 0 og 1 formindskede kyllingernes slutvægt med 6 % eller 131 g. Forsinket fodertildeling ( timer) reducerede kyllingernes slutvægt med 3 % svarende til 64 g i dette forsøg. Resultaterne understreger vigtigheden af, at slagtekyllinger hurtigst muligt efter klækning skal tilbydes ubegrænsede mængder af lettilgængeligt foder. Tiden fra en kylling klækkes til den placeres i et hus med lettilgængeligt foder og vand skal altså være så kort som overhovedet muligt. 2

3 1. Indledning På disse sider ses den samlede rapport for boksforsøg nr. 84. Der er udsendt et sammendrag af rapporten med Dansk Slagtefjerkræs månedsbrev for april Hele forsøgsrapporten kan findes på Formål Formålet med boksforsøg nr. 84 var at undersøge betydningen af restriktiv eller forsinket tildeling af startfoder på dag 0 og 1 for slagtekyllingers vækst. Det var desuden målet at vurdere, om restriktiv og forsinket fodertildeling påvirker slagtekyllingers bensundhed samt kyllingeflokkens ensartethed Baggrund Producenter og konsulenter fra slagtekyllingebranchen har i de seneste måneder observeret flere tilfælde af akut opståede benproblemer hos 7-14 dage gamle slagtekyllinger. Kyllingerne sætter sig på haserne og har bløde knogler og næb (rakitis lignende symptomer). Branchens dyrlæger og konsulenter mener, at problemerne kan skyldes manglende eller reduceret foderoptagelse i løbet af kyllingernes første levetid. For at belyse denne problemstilling, besluttede Produktionsudvalget ved Dansk Slagtefjerkræ at gennemføre et boksforsøg, hvor det undersøges, i hvilken grad restriktiv eller forsinket tildeling af startfoder påvirker slagtekyllingers produktionsresultater og bensundhed. 2. Materialer og metoder 2.1. Kyllingernes baggrund og placering i boksene Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 3 hos Henning Fynboe Madsen, Stenderup. Forsøget startede den 18. januar og sluttede den 22. februar Alle kyllingerne var af Ross 308 afstamning og blev leveret fra en forældredyrsflok på 53 uger af DanHatch A/S i Randers. Kyllingerne blev leveret kl. 10 den 18. januar. Ved ankomsten vejede kyllingerne 43,9 g og blev vurderet til at være passende kvikke. Der blev indsat 72 kyllinger i hver boks. Alle bokse var strøet med et lag fint snittet hvedehalm svarende til ca. 1 kg/m Kyllingernes fodring på de fire behandlinger På dag 0 og 1 var kyllingernes fodertildeling restriktiv og/eller forsinket, som beskrevet i tabel 1 under behandling 2, 3 og 4. Behandling 1 udgjorde kontrolholdet, hvor kyllingerne blev fodret efter ædelyst fra det øjeblik, de blev placeret i boksene. Forsinket fodertildeling i behandling 2 og 4 blev opnået ved først at indsætte fodersilo + foderpapir i boksene 12 timer efter, at kyllingerne var indsat på dag 0. Derudover blev fodersilo + foderpapir igen fjernet i 6 timer fra de samme bokse på dag 1. Restriktiv fodring på behandling 3 og 4 blev opnået ved at tildele ca. 25 % mindre foder end vi forventede, at kyllingerne kunne optage på dag 0 og 1. Der blev anvendt ca. 8 g foder/kylling på dag 0 og ca. 11 g foder/kylling på dag 1. Kyllingerne på behandling 4 blev altså fodret både forsinket og restriktivt på dag 0 og 1. 3

4 Tabel 1. Beskrivelse af de fire forsøgsbehandlinger Behandling 1: Kontrol 2: Forsinket 3: Restriktiv 4: Forsinket + Restriktiv Restriktion, % Fodersiloens placering Inde fra start Ude fra start Inde fra start Ude fra start Foder fra dag 2-35 Efter ædelyst Efter ædelyst Efter ædelyst Efter ædelyst Fra dag 2 og frem til forsøgets slutning på dag 35 blev kyllingerne på alle fire behandlinger fodret efter ædelyst. Der anvendtes standard start- og voksefoder fra DLG. Startfoderet var presset i 2-mm piller og blev udfodret på papir (samt i fodersiloer) i alle bokse i de første 3 dage efter indsættelsen. Foderet blev fortyndet med hel hvede, som beskrevet i tabel 2. Tabel 2. Hvedeprogram Periode, dage Hvedeandel, % Der blev anvendt Corti Stempel drikkeventiler. Vandstregen hang i samme højde i alle 12 bokse. Vandstrengshøjden blev ligesom vandsøjlehøjden reguleret på samme vis i alle boksene Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 0, 2, 7 og 21 samt ved forsøgets slutning på dag 35. På dag 7, 21 og 35 blev kyllingernes forbrug af vand og foder registreret. Alle kyllinger pr. boks blev placeret i én kasse inden vejning på dag 2 og 7. På dag 21 blev de placeret i to kasser inden vejning, mens de på dag 35 blev placeret i 4 kasser inden vejningen. Variationen i kyllingernes slutvægt på dag 35 blev estimeret ud fra spredningen i vægten for de fire kasser á 18 kyllinger, som kyllingerne fra hver boks blev fordelt tilfældigt i ved slutvejningen. På dag 35 blev der foretaget en gangbedømmelse af 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Af de 20 gangbedømte kyllinger blev fire udvalgt tilfældigt og aflivet, så de senere kunne obduceres på Fjerkræklinikken i Skejby. Gangbedømmelsen blev udført efter en metode, der er udviklet ved Universitetet i Bristol og er anvendt i en lang række danske og udenlandske undersøgelser. Til gangbedømmelsen anvendtes en skala fra 0 til 5. Kyllinger der gik helt uden problemer fik karakteren 0. Karakteren 1 blev givet til kyllinger, der ikke gik helt flydende, mens kyllinger med en lettere ujævn og let haltende gang fik karakteren 2. Karakteren 3 blev givet til kyllinger, der var tydeligt halte og havde en trippende og ujævn gang. Kyllinger der havde svært ved at rejse sig, men kunne gå enkelte skridt fik karakteren 4. Kyllinger der ikke kunne gå, fik karakteren 5. Trædepudetilstanden blev bedømt for en tilfældig stikprøve á 20 kyllinger fra hver boks på dag 7. På dag 35 blev der endvidere foretaget en trædepudebedømmelse for fire tilfældigt udvalgte og aflivede kyllinger per boks. Alle trædepudebedømmelser blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til træde- 4

5 puder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev korrigeret til en stikprøvestørrelse på Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af behandling. Denne model blev valgt efter, at der havde vist sig at være vekselvirkning mellem de to hovedeffekter; forsinket og restriktiv fodring. Effekten af restriktiv fodring afhang altså af, om foderet var forsinket eller ej. Dette tages der højde for ved at anvende en model, hvor effekten af de fire behandlinger indgår. Der antages at være statistisk sikker effekt af behandling, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen forskel mellem behandlingerne, var mindre end 0,05. 5

6 3. Resultater 3.1. Produktionsresultater Da kyllingerne blev indsat i boksene ved forsøgets start, havde de en gennemsnitsvægt på 43,9 g. Da kyllingerne var 2 dage gamle, vejede kontrolholdet 76 g, som det ses i tabel 3. Forsinket fodertildeling i behandling 2 reducerede kyllingernes 2-dages vægt til 68 g. Vægtforskellen på 8 g var statistisk sikker (signifikant). Restriktiv fodring medførte ligeledes en signifikant reduktion i kyllingernes 2-dages vægt på 6 g i forhold til kontrolholdets vægt. Kyllingerne på behandling 4, der blev fodret både restriktivt og forsinket, vejede mindst på dag 2 nemlig 67 g. Tabel 3. Resultater fra boksforsøg nr. 84 Behandling 1: Kontrol Restriktion, % 0 Fodersiloens placering Inde fra start 2: Forsinket 0 Ude fra start 3: Restriktiv 25 Inde fra start 4: (2 + 3) 25 Ude fra start p-værdi Antal bokse, n Vægt dag 2, g/kyl 76 c 68 ab 70 b 67 a <0,01 Vægt dag 7, g/kyl. 180 c 168 a 171 ac 168 a 0,05 Foderopt. dag 0-7, g/kyl. 174 b 153 a 159 a 156 a 0,01 FU dag 0-7, kg foder/kg kyl. 0,966 0,912 0,928 0,928 0,10 Vandopt. dag 0-7, l/kyl. 0,352 0,282 0,322 0,302 0,30 Vand/Foder, dag 0-7 2,02 1,85 2,03 1,94 0,75 Trædepudepoint, dag 7* ,40 Vægt dag 21, g/kyl. 877 b 837 a 843 a 830 a 0,02 Foderopt. dag 0-21, g/kyl ,13 FU dag 0-21, kg foder/kg kyl. 1,33 a 1,35 ab 1,37 b 1,37 b 0,01 Vægt dag 35, g/kyl b a c c <0,001 Slagtevægt dag 35, g/kyl b a c c <0,001 Foderopt. dag 0-35, g/kyl b a a a 0,01 FU dag 0-35, kg foder/kg kyl. 1,61 1,60 1,64 1,64 0,26 Vandopt. dag 0-35, l/kyl. 5,79 a 5,56 bc 5,58 b 5,41 c 0,01 Vand/kg kylling dag ,77 a 2,75 a 2,85 b 2,77 a 0,02 Vand/Foder, dag ,79 1,79 1,82 1,76 0,27 Døde dag 0-7, % 0,9 0,5 0,0 0,9 - Døde dag 0-21, % 1,9 1,4 1,4 1,4 - Døde dag 0-35, % 2,8 2,3 2,3 2,3 - Samlet hvede-% dag ,7 19,5 19,5 19,5 - Korr. 38 dages vægt, g** b a c c <0,01 Korr. 38 dages FU** 1,67 1,67 1,70 1,70 0,21 Vægtvariation (CV) dag 35,% ,30 Trædepudepoint dag ,49 Gns. gangkarakter dag 35* 1,6 1,8 1,3 1,4 0,33 * Stikprøvestørrelse på dag 7 = 20 kyllinger/boks; stikprøvestørrelse på dag 35 = 4 kyllinger/boks. ** Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: og 3.275). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (70 g) som følge af faste og transport inden slagtning. FU er korrigeret idet foderoptagelsen er justeret for hver boks i forhold til antal døde kyllinger/boks. abc Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 6

7 På dag 0 og 1 blev det bemærket, at de restriktivt fodrede kyllinger ikke på noget tidspunkt var så "sultne", at de åd de smuldrede foderrester, der var tilbage på foderpapiret. Dette kan skyldes, at foder med et højt indhold af smuld, reducerer kyllingernes foderoptagelse på dag 0 og 1. Vægtforskellene fra dag 2 viste sig igen på dag 7 og 21. På dag 7 vejede kyllingerne på behandling 2 og 4 signifikant (12 g) mindre end kontrolholdet, der havde en flot, høj 7-dages vægt på 180 g. Kontrolholdets foderoptagelse på dag 7 var ligeledes signifikant højere end for de tre andre hold. På dag 21 var kontrolholdets vægt signifikant højere end for de kyllinger, der blev fodret restriktivt og/eller forsinket på dag 0 og 1. Forskellene mellem kyllingernes foderoptagelse var dog ikke statistisk signifikant. Ved forsøgets slutning på dag 35 vejede kontrolholdet g. Denne vægt var signifikant højere end den vægt, der blev opnået ved de tre behandlinger, hvor fodertildelingen var forsinket og/eller reduceret på dag 0 og 1. Ved forsinket fodertildeling i behandling 2 blev der opnået en slutvægt på g, mens der med restriktiv fodring på behandling 3 blev opnået en slutvægt på kun g. Kyllingerne fra behandling 4 opnåede forsøgets laveste slutvægt på g. Slutvægten for behandling 3 og 4 var næsten ens og statistisk forskellig fra slutvægten på behandling 2 (og 1). Heraf kan man udlede, at restriktiv fodring medførte en større reduktion af slutvægten end forsinket fodring. Forbruget af foder pr. kg kylling var ikke signifikant forskelligt for de fire hold. Det samme gjaldt kyllingernes dødelighed. Der var en tendens til, at variationen i kontrolholdets slutvægt (CV) var mindre (8 %) end for de tre andre hold (12-17 %). Dette kan være et udtryk for, at kyllingerne blev mere uensartede ved forsinket og restriktiv fodring end ved den "normale" fodertildeling, som kontrolholdet fik. I figur 1 ses den relative vægtforskel på dag 2, 7, 21 og 35 som følge af forsinket og restriktiv fodring. Det fremgår, at restriktiv og eller forsinket fodring på dag 0 og 1 resulterede i en markant reduktion af slutvægten. Effekten på slutvægten af forsinket fodring på dag 0 og 1 var mindre markant end restriktiv fodring. Årsagen til dette er uklar, men det er kendt fra nyere forskningsresultater, at tarmkanalens udvikling hos daggamle kyllinger er yderst afhængig af, at kyllingerne har en tilstrækkelig høj foderoptagelse i de første døgn efter klækning. 100 Vægt, % : Kontrol 2: Forsinket 3: Restriktiv 4: Vægt dag 2 Vægt dag 7 Vægt dag 21 Vægt dag 35 Figur 1. Relativ vægtreduktion på dag 2, 7, 21 og 35 pga. forsinket (silo ude af boksen i timer) og restriktiv fodring (25 % restriktion) på dag 0 og 1. Kontrolholdets vægt = 100 % for det pågældende alderstrin. 7

8 3.2. Ben- og trædepudesundhed Ved obduktionen af fire tilfældige kyllinger pr. boks (i alt 48 kyllinger) blev der fundet 3 kyllinger med TD (tibial dyschondroplasia). Disse 3 kyllinger fordelte sig med en på hver af de tre behandlinger med restriktiv og/eller forsinket fodring (behandling, 2, 3 og 4). Der blev endvidere fundet 3 kyllinger med "twisted legs". Disse 3 kyllinger stammede fra behandling 1, 2 og 4. Kyllingernes trædepudesundhed blev bedømt på dag 7 og 35. Som det ses i tabel 3 afhang trædepudepointsummen ikke af, hvilken behandling kyllingerne var udsat for på dag 0 og 1. Kyllingernes gangegenskaber på dag 35 afhang heller ikke af behandlingen på dag 0 og 1. Den gennemsnitlige gangkarakter var ikke statistisk forskellig for de fire behandlinger, som det er vist i tabel 3. I figur 2 ses fordelingen af de undersøgte kyllinger på karaktererne 0, 1, 2 og 3. Der blev ikke fundet nogen kyllinger med karaktererne 4 og 5. Kyllinger pr. gangkarakter, % : Kontrol 2: Forsinket 3: Restriktiv 4: (2 + 3) GK 0 GK 1 GK 2 GK 3 Figur 2. Resultat af gangbedømmelse på dag 35. Procentvis fordeling af de undersøgte kyllinger på karaktererne 0, 1, 2 og 3. Vist for hver af de fire behandlinger. (Der blev ikke fundet kyllinger med karaktererne 4 og 5) Foderets kemiske sammensætning Indholdet af næringsstoffer i start- og voksefoder samt hel hvede blev bestemt på Steins Laboratorium i Holstebro. Kyllingerne fik ikke slutfoder i forsøgsperioden, da forsøget sluttede på dag 35. Resultatet af den kemiske analyse er vist i tabel 4. Tabel 4. Kemisk sammensætning af start- og voksefoder samt hel hvede Indhold Startfoder Voksefoder Hvede 2004 Råprotein, % 21,2 21,8 10,4 Råfedt, % 6,4 6,4 1,8 Stivelse, % 36,4 36,2 58,3 Træstof, % 3,6 3,2 2,3 Råaske, % 6,3 4,9 1,7 Vand, % 11,2 12,9 16,5 NFE 51,3 50,8 67,3 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,1 12,1 12,5 8

9 4. Konklusion Boksforsøg nr. 84 viste, at daggamle kyllingers foderoptagelse på dag 0 og 1 har overordentlig stor betydning for slutvægten. Restriktiv (25 % restriktion) fodring på dag 0 og 1 formindskede kyllingernes slutvægt med 6 % eller 131 g. Forsinket ( timer) fodertildeling reducerede kyllingernes slutvægt med 3 % svarende til 64 g i dette forsøg. Foderrestriktion og foderforsinkelse på dag 0 og 1 havde tilsyneladende ingen betydning for kyllingernes dødelighed samt bensundhed og gangegenskaber. Resultaterne understreger vigtigheden af, at slagtekyllinger hurtigst muligt efter klækning tilbydes ubegrænsede mængder af lettilgængeligt foder. Tiden fra en kylling klækkes til den placeres i et hus med lettilgængeligt foder og vand skal altså være så kort som overhovedet muligt. 5. Anerkendelse Mange tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne. 9