Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009

Transkript

1 Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

2 Sammendrag Formålet med boksforsøg 109 var at afprøve, hvordan brugen af hel triticale påvirker produktionsresultater og trædepudesundhed hos slagtekyllinger. Afprøvningen er gennemført ved helt eller delvist at lade triticale erstatte den normale tilsætning af hel hvede på bedriften. I dette forsøg blev effekten af at erstatte 50 % af den traditionelle tilsætning af hel hvede og effekten af at erstatte 100 % af hveden afprøvet. Forsøget viste, at brug af hel triticale (sorten Dinaro) påvirkede kyllingernes tilvækst negativt. Tilvæksten var reduceret 60 gram ved dag 38, hvis hel hvede blev erstattet fuldstændig med triticale. Hvis kun halvdelen af hveden blev erstattet med triticale, var vægten reduceret 41 gram ved dag 38. Resultaterne pegede på, at foderudnyttelsen forringes ved fuld erstatning af hel hvede med triticale. Resultatet var imidlertid ikke statistisk sikkert. Da brug af triticale resulterede i en lavere tilvækst, var kyllingens alder ved gram tilsvarende øget. Ved fuldstændig erstatning med triticale blev slagtealderen øget med 0,6 dage. Og ved delvis erstatning af triticale blev slagtealderen øget med 0,4 dage. Strøelsen var generelt meget fin, og der blev ikke registreret nogen forskel i kyllingernes trædepudesundhed mellem de enkelte behandlinger. Økonomiberegninger viser, at triticale skal være 21 kr. billigere end hvede, for at brugen ikke påvirker dækningsbidraget i kyllingeproduktionen negativt. I denne beregning er det forudsat, at der er en mindre negativ påvirkning af foderudnyttelsen. Hvis der ikke indregnes en forringelse i foderudnyttelsen, skal prisforskellen kun være 9 kr. Med baggrund i det aktuelle forsøg vil det således afhænge af landmandens egne prisforhold, om det kan betale sig at anvende triticale til kyllinger. De lave dyrkningsomkostninger til triticale kan betyde, at det godt kan betale sig at anvende triticale til slagtekyllinger. Man skal dog være særdeles opmærksom på sine produktionsresultater. Denne rapport er publiceret på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentrets faglige hjemmeside: 1. Indledning 1.1 Formål Formålet med boksforsøg 109 var at afprøve, hvordan brugen af hel triticale påvirker produktionsresultater og trædepudesundhed hos slagtekyllinger. I dette forsøg blev effekten af at erstatte 50 % af den traditionelle tilsætning af hel hvede og effekten af at erstatte 100 % af hveden afprøvet. 1.2 Baggrund De nyeste resultater og erfaringer viser, at triticale kan anvendes på samme måde som hvede ved fodring af slagtesvin. I et af vore nyere boksforsøg (nr. 107) med slagtekyllinger kunne det imidlertid konstateres, at brug af triticale ikke var egnet til at erstatte den traditionelle brug af hel hvede. Den negative effekt ved brug af triticale var meget udtalt, og det kunne ikke udelukkes at dårlig lagring (udtagning fra gastæt silo og almindelig lagring i forsøgsperioden) kunne være en del af årsagen. Triticale stiller ikke de store krav til jordtypen. Den kan dyrkes både på lette jorder (JB 1-3) og på lidt sværere jordtyper (JB 6-7). Triticale er formentlig især interessant på mellemjorder (JB 3-5) som alternativ til flere års vinterhvede. Udbyttemæssigt kan triticale formentlig ikke 2

3 konkurrere med rug på de helt lette jorder (JB 1-3), men den kan alligevel være aktuel, hvis man vil nedsætte risikoen for angreb af meldrøje og ikke ønsker at fodre med rug (kilde: Dyrkningsvejledning Triticale, 2008). Hvis triticale kan anvendes som alternativ til hvede, giver det landmanden større fleksibilitet, idet muligheden for at anvende korn af egen avl forbedres. I det aktuelle forsøg er triticale sorten Dinaro anvendt. Sorten er den mest solgte og har ved in vitro undersøgelser (laboratorieundersøgelser) vist sig at have en høj fordøjelighed hos svin. 2. Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling Forsøget blev udført i 12 bokse, opstillet på én række i hus 3 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 21. august 2009 og sluttede på dag 37, den 27. september Alle kyllinger blev leveret af DanHatch A/S. Forældredyrsalderen var 40 uger. Kyllingerne blev indsat, så der var en ligelig kønsfordeling i alle bokse. Der blev i alt indsat 66 kyllinger pr. boks (dvs. 33 høner og 33 haner). Det blev beregnet, at dette antal ville svare til en belægning på ca. 40 kg på slagtetidspunktet (ved indregning af en dødelighed på ca. 1,5 pct. hos høner og 2 pct. hos haner). Kyllingerne blev fodret med konceptfoder fra DLG (Optima serien). I forsøget indgik der tre behandlinger - behandling 1 (kontrol) med normalt hvedeprogram, behandling 2 med normalt hvedeprogram, men hvor 50 pct. af hveden blev erstattet med triticale, behandling 3 med tilsætning af hel triticale i stedet for hel hvede. Dvs. at der indgik tre behandlinger og fire gentagelser i forsøget (se tabel 1). Tabel 1. Forsøgsbehandlinger fordelt på de 12 bokse. Behandling Foder Boks 1 Normal tilsætning af hel hvede 1, 4, 7, Normal tilsætning af hel hvede, men 50 pct. af hveden var erstattet af triticale Normal tilsætning af helt korn, hvor hvede var erstattet af triticale 2, 5, 8, 11 3, 6, 9, 12 Hver boks havde et areal på 3,59 m 2 og var strøet med træspåner svarende til en mængde à g/m Fodring Hver boks var forsynet med en fodersilo. Alle kyllingerne fik startfoder (ca. 20 gram pr. kylling) på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Der blev anvendt startfoder de første otte dage. På dag 8 blev der indvejet mediofoder, og fra dag 16 fik kyllingerne voksefoder. Voksefoderet blev anvendt indtil dag 32, hvor der blev skiftet til slutfoder. Foderet blev produceret af DLG på fabrikken i Svendborg. Som det fremgår af tabel 1, fik kyllingerne enten hel hvede, hel triticale eller en blanding af disse. Triticalen var af sorten Dinaro, og hveden var af sorten Frument. De to korntyper er dyrket på nærliggende lokaliteter mellem Hobro og Viborg (Hersom, 9500 Hobro). Det var oprindeligt planlagt, at kyllingerne skulle have den samme procentvise tildeling af helt korn, men dette blev revurderet i løbet af forsøgsperioden, fordi de foreløbige analyser viste, at proteinindholdet var lavere i hveden end i triticale (se analyseresultater i tabel 2). Det anvendte program for tildeling af helt korn er vist i figur 1, og det planlagte hvedeprogram er vist i bilag 1. 3

4 Pct. helt korn Tildeling af helt korn (pct. af den daglige ration) Pct. hvede (beh. 1) Pct. hvede og triticale (50/50) (beh. 2) Pct. triticale (beh. 3) Alder, dage Figur 1. Den samlede procentvise tildeling af helt korn. De to korntyper blev analyseret for indhold af vand, protein, fedt, aske, sukker og stivelse. Fra disse analyseværdier kan energiindholdet beregnes. Analyseværdierne fremgår af tabel 2. Tabel 2. Analyseret næringsstofindhold i hvede og triticale. Hvede Triticale Oms. energi (MJ/kg)* 12,5 12,4 Vand, % 15,0 14,4 Råprotein, % 8,4 9,2 Råfedt, % 1,6 1,4 Råaske, % 1,3 1,8 Sukker, % 2,1 3,3 Stivelse, % 62,0 60,1 * Omsættelig energi er beregnet på baggrund af analyser på råprotein, råfedt, sukker og stivelse 2.3 Registreringer Kyllingernes vægt og foderforbrug blev bestemt på dag 7, 31 og 37. Trædepuderne blev vurderet på dag 35. Antal og vægt af døde kyllinger blev registreret dagligt. 2.4 Statistisk analyse af data Resultaterne er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programmet SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af behandling. Der antages at være statistisk sikker effekt, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen effekt af behandling, var mindre end 0,05. 3 Resultater 3.1 Foder I alle tre forsøgsbehandlinger blev der opnået en tildeling af helt korn på ca. 18 %. Det var planlagt, at der skulle opnås en lidt større forskel i andelen af helt korn for at kompensere for det lavere proteinindhold i hveden (se bilag 1). Det lykkedes imidlertid ikke helt især fordi der ved en fejl ikke blev anvendt forskellig tildeling af helt korn de allersidste dage i forsøget. Med 4

5 baggrund i de reelt anvendte tildelinger af helt korn er det totale indhold af protein estimeret (se figur 2). Det fremgår af figuren, at proteintildelingen er nogenlunde ens i de tre behandlinger, dog er der en vis afvigelse de sidste dage, hvor behandling 2 og 3 får lidt mere protein end behandling Estimeret proteinindhold i de samlede foderrationer 22 Pct. protein Råprotein totalt (%), beh. 1 - hvede Råprotein totalt (%), beh. 2-50/50 Råprotein totalt (%), beh. 3 - triticale Alder, dage Figur 2. Estimeret proteinindhold i de tre forsøgsbehandlinger. 3.2 Produktionsresultater De opnåede produktionsresultater er vist i tabel 3. Resultater for vægt og foderudnyttelse er endvidere vist grafisk i hhv. figur 3 og 4. Efter første leveuge havde alle kyllinger som ventet den samme vægt, og på dag 31 var der fortsat ingen forskel i de opnåede produktionsresultater. Ved udvejning på dag 37 var der forskel i kyllingernes vægt. De kyllinger, der fik triticale (behandling 3) i stedet for hel hvede, opnåede en vægt, der var 58 gram lavere end de kyllinger, der fik hel hvede. Samtidig var foderudnyttelsen forringet med 2 procentpoint (denne forskel var dog ikke statisk sikker). I behandling 2, hvor kyllingerne fik 50 pct. hel hvede og 50 pct. hel triticale, var tilvæksten reduceret 40 gram i forhold til de kyllinger, der alene fik hel hvede. Foderudnyttelsen var ikke forskellig. Når vægten blev korrigeret for forventet faste- og transportsvind og omregnet til vægt ved 38 dage, var tilvæksten reduceret med hhv. 41 og 60 gram i behandling 2 og 3. Som følge af at kyllingerne i behandling 2 og 3 havde en lavere tilvækst, var alderen ved gram tilsvarende øget med hhv. 0,4 og 0,6 dage. Strøelsen var generelt meget fin, og der blev ikke registreret nogen forskel i kyllingernes trædepudesundhed mellem de enkelte behandlinger. 5

6 Figur 3. Vægt (gram/kylling) på dag 7, 31 og 37. Figur 4. Foderudnyttelse (kg foder/kg kylling) på dag 7, 31 og 37. 6

7 Tabel 3. Produktionsresultater Hel hvede Hel hvede / hel triticale (50/50) Hel triticale p-værdi Antal bokse Vægt dg 7, g/kyll ns Foderopt. dg 0-7, g/kyll ns FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 0,89 0,89 0,89 ns Vægt dg 31, g/kyll ns Foderopt. dg 0-31, g/kyll ns FU, dg 0-31, kg foder/kg kyll. 1,49 1,50 1,51 ns Vægt dg 37, g/kyll a b b <0,05 Foderopt. dg 0-37, g/kyll ns FU, dg 0-37, kg foder/kg kyll. 1,56 1,56 1,58 ns Vægt korrigeret til dag a b b <0,05 FU korrigeret til dag ,64 1,64 1,66 ns Alder ved gram 1 36,8 a 37,2 b 37,4 b <0,05 FU ved gram 1 1,62 1,62 1,65 ns Andel helt korn, % 17,8 17,8 18,3 - Trædepudepoint dag Dødelighed, % 2,7 2,7 3,0 - ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 37 er fratrukket et forventet faste og transportsvind på 88 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder og FU ved gram er ligeledes korrigeret for faste og transportsvind, da den korrigerede vægt på dag 38 benyttes til at beregne alder v gram. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag Diskussion og konklusion Forsøget viste, at det lige som i boksforsøg 107 påvirker produktionsresultaterne negativt at anvende triticale til slagtekyllinger. Den negative påvirkning var dog slet ikke så udtalt som i boksforsøg 107, hvor der især var en voldsom negativ effekt på foderudnyttelsen. Påvirkningen af vægten er nogenlunde ens i de to forsøg. I forsøg 107 var vægten reduceret 73 gram, og i dette forsøg var reduktionen 58 gram, når den hele hvede blev fuldstændig erstattet med triticale. På dag 31 var der ikke statistisk sikker forskel i den opnåede vægt. Tallene peger dog i retning af, at tilvæksten hos kyllingerne allerede her var påvirket negativt. 7

8 I tabel 4 er der foretaget en beregning af, hvilket dækningsbidrag der ville opnås med resultaterne fra de tre forsøgsbehandlinger. Beregningen inddrager den opnåede vægt og foderudnyttelse i alle tre forsøgsbehandlinger, mens andre faktorer som dødelighed og kassation er fastsat til at være ens for alle behandlinger. De anvendte priser stammer fra juli/august 2009 opgørelsen i Fjerkræraadets e-kontrol. Beregningen i tabel 4 viser, at det koster 20 kr. pr. m 2 pr. år at anvende hel triticale i stedet for hel hvede. Hvis dette skal kompenseres med en lavere pris for triticale, må triticale-prisen i det aktuelle regnestykke kun være 86 kr. pr. 100 kg. Det er en prisforskel på 21 kr. i forhold til hveden. I tabel 4 er det indregnet, at foderudnyttelsen forringes ved brug af triticale. Da forskellen ikke var statistisk sikker, kan det diskuteres, om det er korrekt at beregne økonomi på dette grundlag. Begrundelsen for at indregne forringelsen er en kombination af forsigtighedsprincip, og at tidligere forsøg også har peget i retning af, at foderudnyttelsen forringes ved brug af triticale. Hvis forringelsen i foderudnyttelsen ikke indregnes (dvs. at man alene regner økonomi på forskellen i den opnåede slutvægt), koster det 8 kr. ekstra pr. m 2 pr. år at anvende hel triticale i stedet for hel hvede. Det svarer til, at prisforskellen mellem hvede og triticale kun skal være 9 kr. for at der opnås det samme økonomiske resultat. Tabel 4. Beregning af dækningsbidrag* ved brug af hvede og triticale. Hvede og triticale Hvede (50/50) Triticale Produktionsresultater Vægt v. 38 dage FU v. 38 dage 1,64 1,64 1,66 Alder v. slagt gram, dage 36,8 37,2 37,4 FU v. slagt gram, kg foder/kg kylling 1,62 1,62 1,65 Hold pr. år 7,81 7,74 7,70 Indsatte kyllinger, pr. kvm 18,7 18,7 18,7 Priser pr. kg eller stk. Afregning 5,25 5,25 5,25 Pris daggammel kylling 2,36 2,36 2,36 Pris for færdigfoder 2,21 2,21 2,21 Pris for hvede/helt korn 1,07 1,07 1,07 Gennemsnitsfoderpris 2,00 2,00 2,00 Indtægter og udgifter, kr. pr. kvm Indtægt ved salg af kyllinger Udgift til kyllinger Udgift til færdigfoder Udgift til hvede Dækningsbidrag 1 pr. kvm Dækningsbidrag 1 pr. indsat kylling 1,88 1,86 1,75 Diverse udg. (varme, el, strøelse etc.) 0,70 0,70 0,70 Dækningsbidrag 2 pr. indsat kylling 1,18 1,16 1,05 DB 2 pr. kvm pr. år * De anvendte prisforudsætninger stammer fra juli/august

9 Med baggrund i det aktuelle forsøg vil det afhænge af landmandens egne prisforhold, om det kan betale sig at anvende triticale til kyllinger. De lave dyrkningsomkostninger til triticale kan betyde, at det godt kan betale sig at anvende triticale til slagtekyllinger. Man skal dog være særdeles opmærksom på sine produktionsresultater. 5. Anerkendelser Der rettes en stor tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget. Boksforsøg 109 blev finansieret af midler fra Fjerkræafgiftsfonden. 9

10 Bilag 1. Det planlagte program for tildeling af helt korn. De individuelle programmer var forskellige fra dag 20 og fremefter. Hvede (beh. 1) Hvede og triticale (beh. 2) Triticale (beh. 3) Levedag Helt korn (%) , , , , , , , ,