Boksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler

Transkript

1 Boksforsøg nr. 98 Sammenligning af drikkenipler Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2007 Camilla Fisker Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

2 Sammendrag Boksforsøg nr. 98 blev udført i perioden fra den 4. september til den 15. oktober 2007, og kyllingerne var 41 dage gamle, da forsøget sluttede. Der blev anvendt fire forskellige nippeltyper i afprøvningen; Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing Den højeste syvdagesvægt (206 gram) blev opnået i de bokse, hvor kyllingerne drak af Impex 80-niplerne. Igennem hele forsøget var foder-, vandoptagelse samt vægt højest i disse bokse. Impex 80 niplerne var den nippel, som gav mest vand ved vandret tryk. Kyllingerne i boksene med Corti Stempel (drejet model) vejede mindst og havde den laveste foder- og vandoptagelse i hele forsøget. Corti Stempel (drejet model) var de nipler, der gav mindst vand - både ved lodret og vandret tryk. Der var en tendens til at kyllingerne på Corti Stempel (drejet model) havde det laveste foderforbrug, men det var ikke signifikant. Mht. trædepuderne var der fin sammenhæng til vandoptagelsen kyllingerne, der drak mest (Impex 80), havde også den højeste trædepudescore på 100 point. Kun med Corti Stempel (drejet model)-niplerne blev der opnået en trædepudepointsum, som lå under Indledning På disse sider ses den samlede rapport for boksforsøg nr. 98. Forsøget er det første af i alt to forsøg med afprøvning af drikkenipler. Forsøg nummer to afsluttes den 18. januar Der vil efterfølgende blive udarbejdet en samlet rapport med de to boksforsøgs resultater. 1.1 Formål Formålet med boksforsøg nr. 98 var at undersøge, hvordan kyllingernes vækst, foder- og vandoptagelse, foderudnyttelse samt trædepudesundhed blev påvirket af, hvilken nippeltype der var installeret i boksen. 1.2 Baggrund Langt de fleste danske slagtekyllinger forsynes med drikkevand fra vandstrenge, hvorpå der er monteret en række drikkenipler. Niplernes vandydelse afhænger af trykket i vandstrengen. For at kunne drikke vand fra niplen, skal kyllingen aktivere drikkeniplens triggerpind med næbbet. Denne aktivering kan foregå fra forskellige retninger og med forskellig styrke. Det er målet, at niplen udløser netop den mængde vand, som kyllingens næb til enhver tid kan rumme. Der må ikke spildes vand i strøelsen. Vandforsyning fra drikkenipler vil altid medføre en mild form for begrænsning af kyllingernes vandoptagelse i forhold til vandforsyning fra et åbent vandspejl, som det f.eks. ses i de rundvandere, der tidligere blev anvendt til slagtekyllinger. Der findes en bred vifte af nippelsystemer, der er udviklet til forskellige typer af fjerkræ. Der er dog meget stor forskel på, hvor meget vand kyllingerne henholdsvis drikker og spilder fra de forskellige typer. Fordelingen mellem vandindtagelse og vandspild afhænger af flere faktorer så som trykket i vandstrengen og niplens placering i forhold til næbhøjden hos en kylling, der står med strakt hals. Indstilling og løbende justering af disse faktorer er en yderst vigtig del af den daglige pasning af et hold slagtekyllinger. Efterhånden som de forskellige dele af drikkeniplen slides, eroderes eller tilsvines, bliver niplen mindre funktionsdygtig, og der kan forekomme spontant vandspild direkte i strøelsen (hvis der ikke er installeret spildkop). 2

3 Der blev sidst udført forsøg med drikkenipler i boksforsøgene i efteråret 2004, og det har været et ønske at få afprøvet de nuværende nipler, som findes på markedet. Efter afprøvningen i 2004 valgte mange slagtekyllingeproducenter ved udskiftning af niplerne at investere i Corti Stempel (også kaldet Corti 110 ). Ved produktionen af de første Corti Stempel nipler blev både triggerpinden og selve stemplet drejet ud. Fabrikanten har siden ændret produktionsmetode, så Corti Stempel (stanset) som indgår i dette forsøg, har en triggerpind, der er stanset ud, mens stemplet er drejet. Der har været teorier om, at denne metode øger risikoen for vandspild og samtidig gør niplerne mere uens, dvs. at vandydelsen fra de forskellige nipler varierer meget. Baggrunden, for at producenten er overgået til denne produktionsmetode, er imidlertid, at det netop skulle sikre en mere ens vandydelse (oplysning fra Landmeco). I boksforsøg 98 er følgende fire drikkenipler afprøvet: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing Alle nipler er forsynet med spildbakker. Corti Stempel (drejet model) er de oprindelige nipler i boksene. Disse nipler blev installeret efter afprøvningen i efteråret 2004 og har dermed været anvendt i tre år. De øvrige tre modeller er nye og indsat i boksene til denne afprøvning. 2 Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 1 hos Henning Fynboe Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 4. september og sluttede dag 41 den 15. oktober Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S og var af Ross 308 afstamning fra en forældredyrsflok på 45 uger. Der blev indsat 70 kyllinger i hver boks, og ved indsættelse havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 44,6 gram. Alle bokse blev strøet med fint snittet hvedehalm, svarende til ca. 1 kg/m Fodring Hver boks var forsynet med en fodersilo, og kyllingerne blev tildelt konceptfoder fra DLG (hhv. Optima start, medio, vokse og slut). Foderet blev opblandet med hel hvede efter programmet anført i tabel 1. Der blev opnået en samlet hvedeprocent på 17,8 %. Der blev tildelt startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Tabel 1. Hvedeprogram Periode, dag Hvedeandel, % slagtning 32 3

4 2.3 Drikkeventiler og vandtildeling I tomgangsperioden inden forsøgets start blev der indsat nye rør med nye nipler for hver af de tre fabrikater Corti Stempel (stanset), Impex 80 og Lubing I hver boks blev der indsat et rør med fem nipler, dvs. 14 kyllinger pr. nippel. Røret med de fem nipler blev monteret på det eksisterende bærerør, og trykregulatoren i hver enkelt boks blev også genanvendt. I forsøget blev niplerne afprøvet efter opstillingen i tabel 2. Hver nippeltype blev afprøvet i tre bokse (tre gentagelser). Tabel 2. Oversigt over nippeltype og boksnumre. Nippeltype Boksnummer Leverandør /tlf. nr. Corti Stempel (drejet) 1, 5, 9, Landmeco Corti Stempel (stanset) 2, 6, 10, Landmeco Impex 80 3, 7, 11, America-Thisted Lubing , 8, 12 Landmeco Vandtrykket blev holdt ens i alle bokse i hele produktionsforløbet. I figur 1 ses det planlagte og det i praksis målte vandtryk i boksene. Vandtryksprogram, boksforsøg 98 Vandsøjle (målt fra bunden af vandrøret), cm Alder i dage Figur 1. Planlagt vandtryk (kurve) og i praksis målt vandtryk (punkter). 4

5 Som det er angivet i figur 1, måles højden af vandsøjlen fra bunden af vandrøret. Dette ses tydeligt på figur 2. Her er vandtrykket 16 cm. Figur 2. Endestykke på vandstandspiben. Bunden er i niveau med vandrøret. 2.4 Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 21 og 37, samtidig med at foder- og vandforbruget blev bestemt for hver boks. På dag 7, 21 og 37 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Pointsummen blev korrigeret til en stikprøvestørrelse på 100. Trædepudebedømmelserne blev udført i henhold til bekendtgørelse nr Døde kyllinger blev registreret med dag og boksnummer og derefter erstattet med en kylling fra huset. For hver boks blev vandforbruget målt ved hjælp af et manometer. Manometeret registrerede den mængde vand, der blev ledt ned i boksens vandbeholder, hvor der til stadighed blev opretholdt en konstant vandstand. For at få et indtryk af ydelsesvariationen mellem de fem drikkenipler, der blev anvendt i hver boks, blev vandydelsen målt på dag 1, 7, 21, 31 og 36 for alle drikkenipler i alle 12 bokse. Niplens vandydelse ved hhv. lodret og vandret aktivering i 30 sekunder blev opsamlet i et måleglas. Niplernes vandydelse blev altså bestemt dagen efter indsættelse og derefter ved fire forskellige kyllingealdre. 2.5 Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af nippeltype (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Der antages at være statistisk sikker effekt af nippeltype, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen forskel mellem typerne, var mindre end 0,05. Data er korrigeret for døde kyllinger. 5

6 3 Resultater 3.1 Resultater Tabel 3. Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt trædepudesundhed opgjort på dag 7, 21 og 37. Vist for hver af de fire drikkeventiler Corti Stempel (drejet), Corti Stempel (stanset), Impex 80 og Lubing 4077 Corti Stempel (drejet) Corti Stempel (stanset) Impex 80 Lubing 4077 p-værdi Antal bokse, n Vægt dg 7, g/kyl. 189 a 196 ab 206 b 201 ab <0,05 Foderopt. dg 0-7, g/kyl. 168 a 169 ab 180 c 177 bc <0,05 FU, dg 0-7 0,89 0,86 0,87 0,88 0,28 Vandopt. dg 0-7, ml/kyl. 314 a 313 a 376 b 370 b <0,01 Trædepudepoint, dg 7 25 a 43 bc 48 c 28 ab <0,05 Vægt dg 21, g/kyl. 894 a 934 b 972 c 932 b <0,05 Foderopt. dg 0-21, g/kyl a b c b <0,01 FU, dg ,23 1,26 1,27 1,24 0,56 Vandopt. dg 0-21, ml/kyl a a c b <0,01 Vand/foder dg ,71 1,65 1,76 1,75 0,08 Vand (l)/kg kylling dg ,11 ab 2,07 a 2,24 c 2,17 bc <0,01 Trædepudepoint, dg 21 0 a 17 b 68 d 32 c <0,01 Vægt 37 dg, g a b c b <0,05 Foderopt. dg 0-37, g/kyl a bc c b <0,01 FU, dg ,58 1,62 1,62 1,61 0,34 Hvedeandel, % 17,5 17,9 17,8 17,9 Pct. døde dg ,9 2,4 2,4 3,3 Vandopt. dg 0-37, ml/kyl a b c b <0,01 Vand (l)/kg kylling dg ,52 a 2,65 b 2,67 b 2,62 b <0,05 Vand (l)/kg foder dg ,61 1,65 1,67 1,64 0,06 Trædepudepoint dg a 50 b 100 c 53 b <0,01 Korrigeret vægt dg 38*, g a b c b <0,01 Korrigeret FU, dg 0-38* 1,64 1,68 1,67 1,67 0,40 Foderudnyttelse v g 1,65 1,68 1,67 1,67 0,75 Alder ved g 37,8 a 37,1 b 36,3 c 37,0 b <0,01 * Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: og 3.426). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (80 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret FU. Den samlede foderoptagelse er opjusteret i forhold til antal døde kyllinger. abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 6

7 På dag syv opnåede kyllingerne med vand fra Impex 80 nipler den højeste vægt på 206 gram, som det ses i tabel 3. Vægten var signifikant højere end kyllingerne med Corti Stempel (drejet) niplerne, som vejede 189 gram. Både foder- og vandoptagelsen var størst hos kyllingerne ved Impex 80 niplerne, og det konkluderes, at let adgang til vand sikrer høj foderoptagelse og dermed høj syvdagesvægt. (Niplernes ydelse er behandlet i afsnit 3.2). På dag 21 var billedet det samme signifikant højest foderoptagelse, højeste vandoptagelse og højeste vægt hos kyllingerne i bokse med Impex 80 nipler. Dette kan til gengæld også ses på trædepuderne, hvor kyllingerne fra boksene med Corti Stempel (drejet), Corti Stempel (stanset) og Lubing 4077 alle ligger under 40 point, ligger kyllingerne fra Impex 80-boksene væsentligt over med 68 point. Det vil bemærkes, at kyllingerne i boksene med Corti Stempel (drejet) opnåede en trædepudepointsum på 25 på dag 7, som var reduceret til 0 på dag 21. Det ses dog ofte i boksforsøgene (og oftest på halmstrøelse), at kyllingerne kan have en strøelsesklat siddende fast på trædepuden på dag 7, og dette kan medføre hudirritation og have indflydelse på trædepudescoren. Ved afslutningen af forsøget havde kyllingerne på Impex 80 niplerne stadig den signifikant højeste foder- og vandoptaglese. Hver kylling havde drukket næsten 700 ml vand mere end kyllingerne i bokse med Corti Stempel (drejet). Det skal dog bemærkes, at kyllingerne, som har drukket mest (6.264 ml/ kyllinger), ligger nøjagtigt på niveau men normerne angivet af DanHatch (forældredyrsalder uger). Her angives et forventeligt opsummeret vandforbrug på dag 37 til 6,261 ml/ kylling. Produktionsresultaterne er korrigeret til 38 dage. Mht. vægten ses igen, at kyllingerne i boksene med Corti Stempel (drejet) har den laveste vægt, og Impex 80-boksene den højeste. Der er en tendens til, at foderudnyttelsen er bedst med 1,64 kg foder/kg kylling ved Corti Stempel (drejet), men dette fund er ikke signifikant. Ved omregning til en fast vægt på g skal kyllingerne med Corti Stempel (drejet) bruge 1,5 dage mere på at opnå de g end kyllingerne i boksene med Impex 80, som nåede en vægt på g allerede på dag 36,3. Ved omregning til fast vægt formindskes desuden forskellene i foderudnyttelsen mellem de fire nippeltyper. Ses der udelukkende på produktionsresultaterne; vægt og foderudnyttelse, er Impex-80-niplen et oplagt valg. Når de afsluttende trædepudeværdier på dag 38 skal med i betragtning, bliver konklusionen imidlertid en anden. Ved højere vand- og foderoptagelse vil der komme en øget strøelsesbelastning, som tydeligt ses på trædepuderne. Corti Stempel (drejet) klarede sig igennem med 18 point, mens Corti Stempel (stanset) og Lubing 4077 kom på hhv. 50 og 53 point. Værst var fødderne dog på kyllingerne fra Impex 80-boksene, som fik 100 point. Trædepuderne ville sandsynligvis have været pænere i alle boksene, hvis der havde været anvendt spåner som strøelse. 3.2 Drikkeniplernes vandydelse Niplernes ydelse igennem produktionsforløbet er vist i figurerne 3 (lodret tryk) og 4 (vandret tryk). På figur 3 er afbilledet mængden af vand, som niplen giver pr. minut, når niplen aktiveres med et lodret tryk. Det fremgår, at der er stor forskel på ydelsen fra de forskellige nipler, selvom vandtrykket er ens i alle bokse. Den gamle Corti Stempel (drejet) nippel giver mindst vand, mens den nye Corti Stempel (stanset) giver mest. Det vil sige, at en udskiftning af gamle Corti Stempel nipler med nye kan medføre, at niplerne giver mere vand efter udskiftningen. Eneste forskel på de gamle og de nye Corti Stempel nipler er tilsyneladende fabrikationsmetoden (beskrevet i afsnit 1.2), hvilket 7

8 dog også synes at give en meget stor forskel i ydelsen. Impex 80 og Lubing 4077 niplerne giver omtrent samme mængde vand ved lodret tryk igennem produktionsforløbet Nippelydelse ved lodret tryk Corti Stempel (drejet) Corti Stempel (stanset) Impex 80 Lubing 4077 ydelse, ml/min Alder, dage Figur 3. Nippelydelse ved lodret tryk. Gns. for alle nipler af hvert fabrikat Nippelydelse ved vandret tryk Corti Stempel (drejet) Corti Stempel (stanset) Impex 80 Lubing 4077 ydelse, ml/min Alder, dage Figur 4. Nippelydelse ved vandret tryk. Gns. for alle nipler af hvert fabrikat. 8

9 Ved vandret tryk, dvs. aktivering af niplen fra siden, ligger de tre typer Corti Stempel (drejet), Corti Stempel (stanset) og Lubing ikke langt fra hinanden i ydelsen, mens Impex niplen viser sig at give næsten lige så meget vand ved vandret som ved lodret tryk. Netop boksene med Impex niplen har de højeste point for trædepuder og det højeste vandforbrug af de fire nippeltyper. Det kan tyde på, at nipler, som har meget høj ydelse ved vandret tryk, gør det nemmere for kyllingerne at drikke - måske specielt i starten. Senere i forløbet er det dog ønskeligt at kunne sænke vandtrykket lidt mere, end det har været muligt med Impex 80 niplerne. For at få et udtryk for variationskoefficienten for niplernes vandydelse (dvs. hvor stor forskel der er på ydelsen fra de enkelte nipler), blev standardafvigelsen beregnet for ydelsen fra de fem nipler i samme boks. Standardafvigelsen blev derefter divideret med gennemsnitsydelsen for de fem ventiler og til sidst ganget med 100. Det ses i tabel 4, at vandydelsens variationskoefficient varierede for de fire undersøgte typer af drikkenipler. I tabellen er angivet variationskoefficienten for hver nippel ved den pågældende kyllinge- alder og hhv. lodret og vandret aktivering. Tabel 4. Variationskoefficient i procent af gennemsnitsydelsen for de fire drikkenipler, bestemt ved fem forskellige kyllinge-aldre, både ved lodret og vandret aktivering. Alder, Corti Stempel Corti Stempel Impex 80 Lubing 4077 Dag (drejet) (stanset) Lodret Vandret Lodret Vandret Lodret Vandret Lodret Vandret Gns Ved beregning af variationskoefficienterne fremgår det, at den største variation i ydelsen fra en nippel til en anden findes i boksene med Corti Stempel (stanset) ved vandret tryk. Eftersom vandtrykket var det samme på dag 7 og 21, burde både ydelserne og variationskoefficienterne give de samme resultater, men dette er ikke tilfældet, som det fremgår af tabel 4. Det kan kun forklares ved, at der altid vil være en vis variation i måling af ydelsen fra vandnipler. Konklusionen er, at skal man vurdere ydelsen i huset ud fra måling på enkeltnipler, er det vigtigt at måle fra mange forskellige nipler på flere forskellige dage og ved både lodret og vandret aktivering af niplen. 4 Konklusion Ud fra resultaterne i indeværende boksforsøg viser det sig, at de gamle Corti Stempel (drejet) giver det bedste resultat, når der skal tages en samlet vurdering af både produktion og trædepudesundhed. Corti Stempel (drejet) bliver imidlertid ikke produceret længere, og det er besluttet at gennemføre endnu et boksforsøg med afprøvning af nippeltyper. Dette gennemføres i boksforsøg nr. 100, som er indsat den 11. december og slagtes den 18. januar Her sammenlignes igen Corti Stempel (drejet) med tre andre nipler. Der er medtaget to forskellige Impex-modeller (hhv. Impex 9

10 og Impex ). Den sidste nippel, der bliver afprøvet, er Corti Stempel (dobbeltstanset) hvor både triggerpinden og selve stemplet er stanset ud. Resultaterne fra boksforsøg nr. 100 sammenskrives med denne rapport til en samlet opgørelse for de to forsøg. 5 Anerkendelser Hermed tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for montage af drikkenipler og vandrør i boksene. Vi siger endvidere mange tak til Landmeco A/S (Jørgen Lund) samt America Thisted (Lasse Thomsen) for levering af nipler. 10