Boksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger

Transkript

1 Boksforsøg nr. 70 Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Januar 2003 Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets Rådgivningscenter Jette Søholm Petersen

2 Sammendrag Formålet med boksforsøg nr. 70 var at vise, hvordan slagtekyllingers trædepudesundhed og produktionsresultater påvirkes af en strøelse bestående af enten hør-skætterester, spåner, eller snittet raps- og hvedehalm. Undersøgelserne blev gentaget i løbet af vækstperioden. Boksforsøg nr. 70 startede d. 8/11 og sluttede d. 18/ , da kyllingerne var 37 dage gamle. Kyllingerne var af Ross 308 afstamning og havde 50 uger gamle forældre. Der blev anvendt en strøelsesmængde på 750 g/m 2 for hver af de fire strøelsestyper. Kyllingerne blev tildelt DLG foder af typen SABRO. Dette blev fortyndet med 20,1 % hel hvede. Midt i første leveuge fik kyllingerne dårlig mave og blev utrivelige. Dette blev diagnosticeret som uspecifik tarmkartar og blev behandlet derefter. Maveproblemerne reducerede 7-dages vægten til 135 g. Dødeligheden var dog kun 0,7 % i første leveuge. På dag 21 opnåede kyllingerne en gennemsnitsvægt på 789 g samt et foderforbrug på 1,32 kg foder/kg kylling. Dette er på niveau med tidligere boksforsøg og antyder derfor, at kyllingerne på dag 21 havde overvundet maveproblemerne i første leveuge uden væsentlige mén. Ved forsøgets slutning på dag 37 opnåede kyllingerne en gennemsnitsvægt på g, hvilket er 22 g højere end målet iflg. manualen for Ross 308 fra Korrigeret og omregnet til dag 38 svarer dette til g, hvilket er højere end landsgennemsnittet for sammenlignelige kyllinger. Foderforbruget var 1,89 pr. kg kylling (korrigeret og omregnet til dag 38). Dette er særdeles højt både set i forhold til landsgennemsnittet (1,76) og i forhold til tidligere forsøg. Årsagen hertil er ukendt, men i resten af kyllingehuset blev der også registreret et abnormt højt foderforbrug. Kyllingernes trædepudetilstand blev bedømt i stalden på dag 21 og igen på dag 38, hvor kyllingerne var slagtet. Bedømmelsen på dag 21 viste en tendens til, at kyllinger, der gik på hørstrøelse opnåede en lavere trædepude pointsum end kyllingerne fra de øvrige strøelsestyper. Efter slagtningen blev der registreret en gennemsnitlig trædepudepointsum på 91. Umiddelbart kunne der ikke påvises nogen statistisk sikker sammenhæng mellem de undersøgte strøelsestyper og kyllingernes endelige trædepude pointsum. Det viste sig dog, at to bokse én med rapshalm og én med hør-skætterester havde en markant højere trædepude pointsum (samt en dårligere strøelseskvalitet) end de andre bokse med samme strøelsestyper. Da den statistiske analyse blev gentaget - uden de to afvigende bokse - havde strøelsestypen signifikant betydning for trædepudesundheden. Kyllinger på hørfiberstrøelse opnåede således en trædepude pointsum på 42, hvilket var signifikant lavere end ved spåner og hvedehalm (hvor der blev opnået pointsummer på hhv. 93 og 108). Snittet rapshalm medførte en trædepude pointsum på 68, hvilket var signifikant lavere end ved hvedehalm. Konklusionen vedrørende strøelsestypernes betydning for trædepudesundheden påvirkedes altså i høj grad af de to afvigende bokse. Dette er uheldigt. På grundlag af boksforsøg nr. 70 kunne det konkluderes, at produktionsresultaterne ikke påvirkede negativt af at anvende alternative strøelsestyper, så som snittet rapshalm og hør-skætterester i forhold til almindelige strøelsestyper (snittet hvedehalm og spåner). Forsøget gave endvidere stærk indikation for, at hør-skætterester og rapshalm resulterer i en bedre trædepudesundhed end hvedehalm og til dels spåner. Der er dog behov for yderligere undersøgelser, før der kan drages sikre konklusioner vedrørende disse strøelsestypers betydning for trædepudesundheden. 2

3 1. Indledning I denne rapport beskrives resultaterne for boksforsøg nr Formål Forsøgets formål var at vise om trædepudesundheden påvirkes af, hvilken strøelsestype kyllingerne opdrættes på. Derfor blev trædepudesundhed og produktionsresultater undersøgt hos kyllinger, der gik på en strøelse af enten hør-skætterester, spåner, eller snittet raps- og hvedehalm. Undersøgelserne blev foretaget flere gange i løbet af vækstperioden 1.2. Baggrund I løbet af 2002 er der udført tre boksforsøg til belysning af, hvordan forskellige strøelsestyper påvirker slagtekyllingers trædepudesundhed og produktionsresultater. I boksforsøg nr. 66 og 67 sammenlignede vi strøelsestyperne hvedehalm og spåner. I begge forsøg blev der opnået en signifikant bedre trædepudesundhed (en signifikant lavere trædepude pointsum) ved at anvende spåner sammenlignet med hvedehalm. Dette stemmer overens med tidligere resultater fra forsøg og undersøgelser udført herhjemme (se artiklen af Poul Sørensen i Dansk Erhvervsfjerkræ, maj 1999 side eller DJF rapport nr af Poul Sørensen, m.fl. ) samt svenske undersøgelser udført af Lotta Berg (jf. Dansk Erhvervsfjerkræ, februar 1999 side 50-51). Alle disse undersøgelser viste tillige, at spåner medførte en bedre strøelseskvalitet (mere tør og løs strøelse) end snittet hvedehalm. I øvrigt skrev Vagn Petersen og Ole Jensen allerede i 1983, at spåner medfører en markant bedre strøelseskvalitet end hvedehalm (Meddelelse nr. 522 fra Statens Husdyrbrugsforsøg). I boksforsøg nr. 68 blev strøelsestyperne hør-skætterester og spåner sammenlignet med snittet hvedehalm. Her viste der sig ligeledes en signifikant bedre trædepudesundhed hos kyllinger, der gik på spåner sammenlignet med hvedehalm - dog kun indtil dag 27. Strøelsestypen hørskætterester medførte en trædepudesundhed, der lå midt imellem spåner og hvedehalm. I perioden fra dag 27 og frem til slagtning blev forskellene i trædepudesundheden udlignet. Slutresultatet blev derfor, at strøelsestyperne ikke påvirkede trædepudesundheden. Årsagen til dette var uklar. Derfor blev det besluttet, at boksforsøg nr. 70 også skulle handle om forskellige strøelsestyper, nemlig hør-skætterester, spåner samt snittet raps- og hvedehalm. Det har tidligere været almindelig praksis at anvende snittet rapshalm som strøelse til slagtekyllinger. Der findes dog ingen forsøg, hvor det er undersøgt, hvordan snittet rapshalm påvirker slagtekyllingers trædepudesundhed og produktionsresultater. 2. Materiale og metoder Boksforsøg nr. 70 startede d. 8/11 og sluttede d. 18/ , hvor kyllingerne blev vejet ud af boksene - 37 dage gamle. Slagtningen foregik d. 19/12. Forsøget blev som sædvanligt gennemført i et kommercielt kyllingehus hos Henning Fynboe Madsen. Forsøget omfattede 12 bokse (á 3,59 m 2 ), der var placeret centralt i husets højre side - parallelt med sidevæggen. 3

4 2.1. Indsættelse af daggamle kyllinger For at sikre højest mulig gulvtemperatur inden udlægning af strøelse, blev boksene strøet lige inden kyllingerne ankom. To timer efter kyllingernes ankomst måltes 31,5 o C oven på strøelsen og mere end 28 o C under strøelsen. I en højde 60 cm over kyllingerne var temperaturen 32,5 o C. Fællesrugeriet leverede alle kyllingerne, der var af Ross 308 afstamning og kom fra en forældredyrsflok på 50 uger. Ved indsættelsen var kyllingernes gennemsnitsvægt 43,1 g. Der blev indsat 72 kyllinger pr. boks Strøelsestyper Rapshalm Den anvendte rapshalm stammede fra raps høstet i 2002 direkte fra roden med mejetærsker. Halmen lå til luftning i 1 uge, inden den blev snittet fint med en big-balle snitter. I figur 1-1 ses en boks strøet med snittet rapshalm. Strøelsesmængden var 750 g/m Hør-skætterester Der blev anvendt hør-skætterester af mærket DANSTRØ, leveret af Rasmus Larsen. DANSTRØ kan købes til en pris á 50 kr. pr. 20 kg (svarende til 2,5 kr./kg). Hør-skætterester er et restprodukt fra produktionen af hørtaver til linnedfremstilling. Hør-skætteresterne fremkommer efter at spinhørens stængler er skættet (udsat for en mekanisk ruskeproces). De ydre skaldele af hørstrået opsamles derefter og anvendes bl.a. til strøelse. Hør-skætteresterne har et højt træstofindhold. I figur 1-2 ses en boks strøet med hør-skætterester. Strøelsesmængden var 750 g/m Hvedehalm Strøelsestypen halm bestod af vinterhvede halm fra høsten Halmen havde ligget på marken i 7 dage, inden den blev snittet og presset i bigballer. I luftningsperioden fik halmen ingen regn. I figur 1-3 ses en boks med snittet hvedehalm. Strøelsesmængden var 750 g/m Spåner Strøelsestypen spåner bestod af Staben spåner i grov kvalitet. Spånerne blev fremstillet i Sverige af ovntørret træ (80 % gran og 20 % fyr) og blev leveret af DLG til en pris á 54 kr. pr. balle á ca. 28 kg (svarende til 1,93 kr./kg). I figur 1-4 ses en boks med spåner. Strøelsesmængden var 750 g/m 2. De 4 strøelsestyper-/behandlinger blev fordelt på de 12 bokse, så hver strøelsestype blev undersøgt (gentaget) 3 gange i forsøget. Tabel 1 Oversigt over de 4 behandlinger i forsøg nr. 70 Behandling Strøelsesmateriale Mængde, g/m 2 1 Snittet rapshalm Hør-skætterester Spåner Snittet hvedehalm 750 4

5 Figur 1 Fotos af nyindsatte kyllinger på en strøelse bestående af: 1: Snittet rapshalm (øverst til venstre), 2: Hør-skætterester (øverst til højre), 3: Spåner (nederst til venstre) og 4: Snittet hvedehalm (nederst til højre). Strøelsesmængden var 750 g/m 2 for alle 4 strøelsestyper Foder I forsøget anvendtes foder fra DLG. Foderet blev tilsat hjemmeavlet hvede fra høsten I perioden fra dag 0 til 8 blev der anvendt startfoder (SABRO start). Voksefoder (SABRO vokse) blev anvendt fra dag 9 til 33 og i de sidste 5 dage inden slagtning anvendtes slutfoder (SABRO slut). Tabel 2 Tilstræbt program for tilsætning af hel hvede i henhold til DLG s anbefalinger Periode, dage Hvede, %

6 Fodertypernes næringsstofindhold blev bestemt via kemisk analyse på Steins Laboratorium i Holstebro. Foderets næringsstofindhold er vist i tabel 3. Heraf fremgår, at råproteinindholdet i startfoderet blev bestemt til 23,3 %. Voksefoderets råproteinindhold var 21,0 %, mens det lå på 21,4 % i slutfoderet. Den separat tildelte hvede havde et råproteinindhold på 9,7 %. Tabel 3 Kemisk sammensætning af færdigfoder og hel hvede. Fodertype Sabro Start Sabro Vokse Sabro Slut Hvede Råprotein, % 23,3 21,0 21,4 9,7 Råfedt, % 5,7 5,7 8,8 2,4 Stivelse, % 38,5 36,1 32,8 54,9 Træstof, % 2,9 3,5 3,8 3,1 Råaske, % 5,5 5,1 5,3 1,6 Vand, % 11, ,5 15 NFE, % 51,4 51,7 48,2 68,2 OMS E, MJ/kg 12,5 11,7 12,3 11, Registreringer Kyllingerne blev vejet ved indsættelsen samt på dag 7, 21 og 37. Vejningerne foregik ved, at alle kyllingerne blev placeret og vejet i 1, 2 eller 4 kasser (afhængigt af deres alder). Foderoptagelsen blev bestemt ved at tildele kyllingerne en kendt mængde foder og veje det resterende foder, hver gang kyllingerne blev vejet. Antallet af døde kyllinger blev registreret dagligt og er opgjort for perioderne: dag 0 7, dag 7-21 samt fra dag 21 til forsøgets slutning. På dag 21 blev trædepudesundheden bedømt på højre fod fra 20 kyllinger fra hver boks. Ved slutvejningen på dag 37, blev der sat et kabel-samlebånd på højre fod fra 20 tilfældige kyllinger fra hver boks. Der anvendtes én specifik farve til hver boks. På dag 38 blev de mærkede kyllinger leveret til slagteriet i en separat container. Efter slagtningen blev fødderne opsamlet og bedømt for forekomst af trædepudesvidninger. Alle trædepudebedømmelserne blev foretaget af den samme person (fra Landskontoret for Fjerkrærådgivning) som beskrevet i bekendtgørelse nr om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Til bedømmelsen anvendtes en skala fra 0 til 2. Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive, helende sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepude pointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder. Efter at alle kyllingerne var vejet ud af boksene på dag 37, blev strøelseskvaliteten bedømt. Hertil anvendtes en skala fra 0 til 5. Karakteren 0 gives, hvis strøelsen er løs og tør uden lagopdeling. Karakteren 5 gives til en strøelse, der er våd, klistret og blød, og som man kan afsætte tydelige fodspor i Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af strøelsestype. Modellen tog endvidere højde for den tilfældige effekt af forsøgsfejl. 6

7 Analysen af trædepude pointsummen er foretaget for hvert alderstrin for sig. For alle de undersøgte egenskaber er der beregnet gennemsnitsværdier for hver strøelsestype. Der antages at være statistisk sikker effekt af strøelsestyper hvis sandsynligheden (p), for at der ikke var nogen forskel mellem de forskellige strøelsestyper, var mindre end 0, Praktiske bemærkninger vedrørende forsøget Midt i første leveuge fik kyllingerne dårlig mave og blev utrivelige. Dette blev diagnosticeret som uspecifik tarmkartar og blev behandlet derefter. I resten af produktionsperioden viste kyllingerne ingen tegn på sygdom. 7

8 3. Resultater 3.1. Produktionsresultater Resultater opnået på dag 7 I tabel 4 ses kyllingernes vægt, foderoptagelse og dødelighed opgjort på dag 7. Der blev generelt opnået en 7-dages vægt på 135 g. Dette er overraskende lavt set i lyset af kyllingernes høje vægt ved indsættelsen (43,1 g). De kyllinger, der gik på spåner og hvedehalm, opnåede en 7-dages vægt på 133 g, mens hør-skætterester og rapshalm medførte en lidt højere 7-dages vægt ( g). Forskellen mellem rapshalm og spåner samt hvedehalm var lille (6 g), men alligevel statistisk signifikant. Foderoptagelsen var ligeledes signifikant lavere for de kyllinger, der gik på spåner og hvedehalm sammenlignet med dem, der gik på rapshalm. Tabel 4 Produktionsresultater opnået på dag 7. Vist for hver strøelsestype Rapshalm Hør-skætterester Spåner Hvedehalm p-værdi Vgt dg 7, g 139 a 136 ab 133 b 133 b 0,03 Foderopt dg 7, g 125 a 124 a 121 b 119 b 0,01 FU, dg 0-7 0,898 0,910 0,908 0,893 0,32 Tilv. dg a 93 ab 90 b 90 b 0,03 Døde dg 0-7 1,4 0,0 0,5 0,9 0,33 abc: Forskellige bogstaver i samme række viser, at de tilhørende værdier er signifikant forskellige Forsøget viste således en tendens til, at spåner og hvedehalm førte til en lidt dårligere start end rapshalm. Dette kan være forbundet med en lidt lavere foderoptagelse hos de kyllinger, der gik på spåner og hvedehalm. Årsagen hertil er dog ukendt. Midt i første leveuge fik kyllingerne maveproblemer, der blev diagnosticeret som mavekartar, dette blev behandlet efter samråd med dyrlægen. Maveproblemerne har sandsynligvis hæmmet kyllingerne og forklarer dermed den lave 7-dages vægt. Dødeligheden i første leveuge var 0,7 % i gennemsnit for alle boksene, hvilket anses for normalt. I resten af vækstperioden blev der ikke noteret sygdomsproblemer hos kyllingerne. I boksforsøg nr. 70, blev der anvendt mindre strøelse (750 g/m 2 ) end i andre forsøg (1-2,8 kg/m 2 i boksforsøg nr ). I boksforsøg nr. 70 var der altså et noget mindre isolerende lag mellem kyllingerne og gulvet. Hvis opvarmningen før og efter kyllingernes indsættelse havde været mangelfuld, kunne den lave 7-dages vægt skyldes frysende kyllinger. Dette kan dog afvises, da der 2 timer efter indsættelsen blev målt en temperatur på 31,5 o C direkte på strøelsen. På dette tidspunkt var kyllingerne endvidere godt i gang med at optage foder og vand Resultater opnået på dag 21 Resultaterne fra dag 21 ses i tabel 5. Heraf fremgår, at kyllingerne opnåede en gennemsnitsvægt på dag 21 på 789 g, hvilket er tilfredsstillede set i forhold til tidligere forsøg (forsøg nr. 66: 735 g; forsøg nr. 67: 713 g; forsøg nr. 68: 818 g; forsøg nr. 69: 750 g). Vægten på dag 21 lå dog lidt under den målvægt på 820 g, som angives i manualen for Ross 308 (Broiler Performance Objectives, Ross 308, udgivet i 2002 af Aviagen Ltd.). På dag 21 var der endvidere en tendens til, at kyllingerne på hvedehalm og spåner opnåede en højere vægt, end de der gik på en strøelse af enten hør eller rapshalm. Den lille forskel i kyllingernes vægt, som på dag 7 skyldtes strøelsestyperne rapshalm og hør-skætterester, var altså forsvundet på dag 21. 8

9 Tabel 5 Produktionsresultater på dag 21 samt i perioden fra dag Vist for hver strøelsestype Rapshalm Hør-skætterester Spåner Hvedehalm p-værdi Vægt 21 dg, g ,56 Foderopt 21 dg, g ,11 FU, dg ,33 1,32 1,33 1,32 0,76 Tilv. dg 7-21, g ,29 FU dg ,42 1,40 1,42 1,40 0,79 Døde dg ,9 1,9 0,9 1,9 0,55 Kyllingernes foderudnyttelse (i gennemsnit 1,32 kg foder/kg kylling) og dødelighed (i gennemsnit 2,1 %) var på dag 21 på niveau med tidligere boksforsøg og afhang ikke af strøelsestypen. Resultaterne vedrørende kyllingernes trædepudesundhed ses i afsnit Resultater opnået på dag 37 Slutresultaterne på dag 37 ses i tabel 6. Heraf fremgår, at kyllingerne opnåede en gennemsnitlig slutvægt på g, hvilket er 22 g højere end målet iflg. manualen for Ross 308. Når slutvægten og korrigeres til det, kyllingerne ville have vejet, hvis vejningen var foretaget på slagteriet og omregnes til dag 38 fås en gennemsnitsvægt på g. Dette er højere end landsgennemsnittet for Ross 308 kyllinger efter 50 uger gamle forældre (2.058 g, jf. Det Danske Fjerkræraads E-kontrol i perioden november/oktober 2002). Dette må betegnes som meget tilfredsstillende - i betragtning af sygdomsproblemerne i første leveuge og den deraf følgende lave 7-dages vægt (som nævnt i tabel 4). Tabel 6 Produktionsresultater på dag 37 samt i perioden fra fra dag Vist for hver strøelsestype Rapshalm Hør-skætterester Spåner Hvedehalm p-værdi Vægt 37 dg, g ,26 Foderopt. 37 dg, g ,28 FU, dg ,79 1,77 1,78 1,79 0,45 Samlet hvedeandel, % 20,0 20,1 20,1 20,1 - Kor vgt. dg 37* ,26 Kor FU dg 37** 1,89 1,86 1,86 1,88 0,59 Omr. vgt. dg 38*** ,26 Omr. FU dg 38*** 1,91 1,88 1,88 1,90 0,59 Tilv. dg 21-37, g ,42 FU dg ,12 2,08 2,08 2,11 0,68 Døde dg ,4 0,9 0,9 0,9 0,92 Døde dg ,7 2,8 2,3 3,7 0,63 *: Korrigeret slutvægt fratrukket et estimeret svind (80 g) som følge af faste og transport inden slagtning **: Foderforbrug beregnet udfra foderoptagelse korrigeret for antal døde samt den estimerede slagterivægt ***: Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til værdier ved dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2803). Der blev i forsøget anvendt en gennemsnitlig hvedeandel på 20,1 % (tabel 6). Foderforbruget pr. kg kylling var i gennemsnit 1,78, hvilket korrigeret og omregnet svarer til 1,89 ved dag 38. Dette er meget højt både i forhold til landsgennemsnittet (1,76) og i forhold til tidligere forsøg (forsøg nr. 69: 9

10 1,70; forsøg nr. 68: 1,77 begge værdier er omregnet til dag 38 og gælder for DLG foder). Årsagen til det forhøjede foderforbrug er ukendt, men i resten af kyllingehuset blev der ligeledes registreret et abnormt højt foderforbrug. Set over hele vækstperioden, blev der registret en gennemsnitlig dødelighed på 3,1 %. Dette er ikke højere end normalt. Dødeligheden blev ikke påvirket af, hvilken strøelsestype kyllingerne gik på. Ved forsøgets afslutning havde de forskellige strøelsestyper således ingen betydning for kyllingernes produktionsresultater. Trædepuderesultaterne beskrives i afsnit Strøelsestypernes betydning for trædepuderne Kyllingernes trædepudetilstand blev bedømt i stalden på dag 21 og igen på dag 38, hvor kyllingerne var slagtet. Som det fremgår af figur 2, viste bedømmelsen på dag 21 en tendens til, at kyllinger, der gik på hør-skætterester, opnåede en lavere trædepude pointsum end kyllingerne fra de øvrige strøelsestyper Rapshalm Hør Spåner Hvedehalm 20 0 Dag 21 Dag 38 Figur 2 Trædepude pointsum bedømt på dag 21 og 38. Vist for hver strøelsestype Efter slagtningen blev der registreret en gennemsnitlig trædepude pointsum på 91. Umiddelbart viste forsøget ingen statistisk sikker sammenhæng mellem de undersøgte strøelsestyper og kyllingernes endelige trædepude pointsum. En vurdering af foderets kemiske sammensætning (vist i tabel 3) gav umiddelbart ikke anledning til at antage, at foderet påvirkede kyllingernes trædepudetilstand i negativ retning. I figur 3 er trædepude pointsummen afbildet for hver af de tre bokse (gentagelser) med samme strøelsestype. Det ses, at den endelige trædepude pointsum efter slagtning varierede forholdsvis meget mellem de tre bokse, hvor der enten var anvendt snittet rapshalm eller hør-skætterester. For begge disse strøelsestyper afveg pointsummen markant for én boks i forhold til de to øvrige. På dag 37 blev strøelsen endvidere bedømt til at være mere fugtig og klistret i disse bokse end i de øvrige (data er ikke vist). Årsagen til dette er ukendt. Der blev ikke registreret vandspild i de to bokse. 10

11 a: dag 21 b: efter slagtning Rapshalm Hør Spåner Hvedehalm 1. Gent 2. Gent. 3. Gent Rapshalm Hør Spåner Hvedehalm 1. Gent 2. Gent. 3. Gent. Figur 3ab Trædpude pointsum vist for hver boks (gent. 1, 2 og 3) pr. strøelsestype For at vurdere hvor meget den høje variation mellem tre bokse indenfor samme strøelsestype betød for trædepuderesultaterne, blev det forsøgt at udelade de to afvigende bokse og derefter gentage den statistiske analyse. Resultatet heraf ses i tabel 7. Det fremgår, at strøelsestypen i det reducerede datasæt havde signifikant betydning for trædepudesundheden bedømt efter slagtning. Kyllinger på hørstrøelse opnåede således en trædepude pointsum på 42, hvilket var signifikant lavere end den pointsum, der blev opnået med både spåner (93) og hvedehalm (108). Den snittede rapshalm medførte en trædepude pointsum på 68, som var signifikant lavere end ved hvedehalm. Tabel 7 Trædepude pointsum ved dag 21 og 38. Vist for hver strøelsestype. Bemærk at værdien for rapshalm, hør-skætterester og p-værdi i tabellens sidste linie er fremkommet efter, at to bokse blev udeladt af den statistiske analyse Raps- Hørskætterestehalm Spåner Hvede- p-værdi halm Tp point dg 21 omregnet til 100 fødder 72 ab 40 a 72 ab 73 b 0,13 Tp point dg 38 omregnet til 100 fødder ,82 Tp point dg 38 omregnet til 100 fødder * efter udeladelse af 2 bokse 68 ab 42 a 93 bc 108 c <0,01 * Tp point efter udeladelse af 2 bokse - én med rapshalm og én med hør-skætterester abc: Forskellige bogstaver i samme række viser, at de tilhørende værdier er signifikant forskellige Konklusionen vedrørende strøelsestypernes betydning for trædepudesundheden påvirkedes altså i særdeles høj grad af de to afvigende bokse. Dette er uheldigt. Derfor anbefales det at foretage endnu en afprøvning med hør-skætterester, snittet rapshalm og snittet hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger. Denne afprøvning bør omfatte mere end 3 gentagelser af hver strøelsestype. 4. Konklusion På grundlag af boksforsøg nr. 70 kunne det konkluderes, at produktionsresultaterne ikke påvirkedes negativt af at anvende alternative strøelsestyper, så som snittet rapshalm og hør-skætterester sammenlignet med almindelige strøelsestyper (snittet hvedehalm og spåner). Forsøget gave endvidere stærk indikation for, at hør-skætterester og rapshalm resulterer i en bedre trædepudesundhed end hvedehalm og til dels spåner. Der er dog behov for yderligere undersøgelser, før der kan drages sikre konklusioner vedrørende disse strøelsestypers betydning for trædepudesundheden. 11

12 5. Anerkendelser Vi siger mange tak for hjælpen til Henning Fynboe Madsen for gennemførelsen af boksforsøg nr. 70. Rasmus Larsen skal endvidere have tak for at levering af DANSTRØ til forsøget. 12