Boksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
|
|
- Knud Bjerregaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boksforsøg nr. 80 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N
2 Sammenfatning Boksforsøg nr. 80 startede den 12. maj og sluttede den 17. juni 2004, hvor kyllingerne var 36 dage gamle. Formålet med boksforsøg nr. 80 var at sammenligne effekten af tre foderprogrammer fra DLG (Svendborg), Brdr. Ewers (Sønderborg) og Getreide AG (Karstädt) på slagtekyllingers vækst og produktionsøkonomi samt trædepudesundhed og gangegenskaber. Der blev fundet en gennemsnitlig korrigeret 38-dages vægt på 2158 g for hele forsøget. Med foder fra Getreide blev der opnået et korrigeret 38-dages foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling. Dette var signifikant lavere end det 38-dages foderforbrug (1,74 kg foder pr. kg kylling), der blev opnået med foder fra hhv. Brdr. Ewers og DLG. Dødeligheden fra dag 0 til 36 lå i intervallet fra 3,1 til 3,8 %. På dag 36 blev der fundet en trædepude pointsum på 80 hos de kyllinger, der havde fået foder fra Brdr. Ewers. Dette var signifikant højere end trædepude pointsummen for de to øvrige fodertyper (40 og 41 for hhv. DLG og Getreide). Produktionsøkonomien ved at anvende de tre foderblandinger blev sammenlignet ved at beregne en gennemsnitlig foderpris for hver fodertype ud fra de priser, producenterne har oplyst, at de har indkøbt foderet til. Der blev endvidere anvendt en hvedepris på 100,00 kr. pr. 100 kg. Alle foderpriser ses i tabel 9. Ved at anvende disse priser og de mængder, der i gennemsnit blev anvendt af hver fodertype (jf. tabel 8), kunne der beregnes en gennemsnitlig foderpris på 158,25 kr./100 kg DLG foder, 154,38 kr./100 kg foder fra Brdr. Ewers og 144,50 kr./100 kg Getreide foder. Dækningsbidraget pr. indsat kylling blev 1,95 kr. ved anvendelse af foder fra Getreide, mens det blev 1,43 ved anvendelse af foder fra Brdr. Ewers og 1,33 med foder fra DLG. For boksforsøg nr. 80 kan man altså konkludere at foderets pris har overordentlig stor betydning for produktionsøkonomien. Årsagen til de store forskelle i dækningsbidraget mellem de undersøgte fodertyper i forsøg nr. 80 skyldes ligesom i forsøg nr. 79, at foderleverandøren Getreide leverede kvalitetsfoder til en meget lav pris. 2
3 1. Indledning 1.1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 80 var at sammenligne effekten af tre foderprogrammer på slagtekyllingers vækst og produktionsøkonomi samt trædepudesundhed og gangegenskaber Baggrund Det er nu tiden, hvor slagtekyllingeproducenterne tegner kontrakter om foderlevering. For at styrke beslutningsgrundlaget, inden der vælges foderleverandør, besluttede Produktionsudvalget ved Dansk Slagtefjerkræ, at der i boksforsøg nr. 80 skulle foretages en sammenligning af foder fra tre foderleverandører - nemlig DLG (Svendborg), Brdr. Ewers (Sønderborg) og Getreide AG (Karstädt). Boksforsøg nr. 80 skal også ses som en opfølgning på boksforsøg nr. 79, hvor der blev sammenlignet foder fra to danske og to tyske foderleverandører: DLG, PPH, Getreide og Raiffeisen. Det blev besluttet at udføre gangbedømmelse i boksforsøg nr. 80 for at få en indikation af, hvordan det aktuelle niveau er for slagtekyllingernes gangegenskaber. Det tilstræbes at gangresultaterne bliver sammenlignelige med den store benmonitoreringsundersøgelse, der blev udført i Det er dog en væsentlig forskel fra dengang til i dag, nemlig at der nu anvendes et lysprogrammer med mørkeperioder. 2. Materiale og metoder Boksforsøg nr. 80 blev som sædvanligt udført i et kommercielt kyllingehus (hus 3) hos Henning Fynboe Madsen i Horsens. Der blev anvendt 12 bokse i den boksrække, hvor Dansk Slagtefjerkræ og Landscentret, Fjerkræ normalt udfører forsøg. Boksene er udstyret med et system til individuel vandtildeling samt mulighed for at registrere vandforbruget for hver boks flere gange i vækstperioden Kyllingernes baggrund og placering i boksene Forsøget startede den 12. maj og sluttede den 17. juni 2004, hvor kyllingerne var 36 dage gamle. Alle kyllingerne var af Ross 308 afstamning og blev leveret af DanHatch afdeling i Vrå fra en forældredyrsflok på 39 uger. Ved indsættelsen havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 42,6 g. Hver boks, som havde et areal på 3,59 m 2, var strøet med snittet hvedehalm (1000 g/m 2 ). Der blev indsat 72 kyllinger pr. boks. Den første dag efter indsættelsen blev alle kyllingerne tilbudt startfoder på papir Anvendelse af foderblandinger fra de tre foderleverandører Foderprogrammerne fra DLG og Getreide bestod af tre blandinger (start-, vokse- og slutfoder), mens foderprogrammerne fra Brdr. Ewers bestod af fire blandinger (start, vokse-i, vokse-ii og slutfoder). Der blev skiftet fra en foderblanding til en anden i henhold til anbefalingerne fra den enkelte foderleverandør (jvf. indlægssedlerne, der er vedlagt som bilag til denne rapport). Slagteriernes krav om dokumentation for oprindelsesland for den anvendte soyaskrå var opfyldt for alle foderprogrammerne, således at de kunne betegnes "Non-GMO". Færdigfoderet blev fortyndet med hel hvede, der blev høstet i 2003 og opbevaret i en gastæt silo. hvedefortyndingen foregik i henhold til et traditionelt program for hvedetilsætning, som vist i tabel 1. 3
4 Tabel 1. Hvedeprogrammer til foder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Periode, dage Hvedeandel, % Registreringer Alle kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 21 og 36 samtidig med, at foder- og vandoptagelsen blev bestemt for hver boks. Det blev tilstræbt at anvende det samme tryk i vandstrengene i alle boksene. Trykket blev justeret tre gange i løbet af vækstperioden (på dag 0, 14 og 28). Vandsøjlens højde blev målt fra den nederste kant af vandrøret til den øverste kant af indikatorkuglen. Vandniplernes ydelse blev målt for hver boks ved lodret aktivering af nippel nr. 2 (nærmest forrummet). I 30 sekunder blev niplens vandydelse opsamlet i et måleglas. Antallet af døde kyllinger samt dødsdag blev noteret for alle bokse. For at opretholde ens belægningsgrad, blev døde kyllinger erstattet med en tilfældig kylling fra huset Trædepudebedømmelse På dag 7, 21 og 36 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Alle trædepudebedømmelser blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder Gangbedømmelse Alle kyllinger fra hver af de 12 bokse blev gangbedømt da de var 33 dage gamle og havde en gennemsnitsvægt på 1843 g. Denne gennemsnitsvægt ligger tæt på kyllingernes gennemsnitsvægt i den tidligere udførte benmonitoreringsundersøgelse, hvor gennemsnitsvægten (på dag 35) var 1820 g. Kyllingerne blev samlet i transportkasser og derefter lukket ud i boksen enkeltvist, hvorefter de blev lokket til at gå nogle skridt således at deres gang kunne bedømmes. Gangbedømmelsen blev udført efter den samme metode, som blev anvendt i benmonitoreringsundersøgelsen fra Metoden er udviklet ved Universitetet i Bristol og er anvendt i en lang række danske og udenlandske forsøg og undersøgelser. Til gangbedømmelsen anvendtes en skala fra 0 til 5. Kyllinger der gik helt uden problemer fik karakteren 0. Karakteren 1 blev givet til kyllinger, der ikke gik helt flydende, mens kyllinger med en lettere ujævn og let haltende gang fik karakteren 2. Karakteren 3 blev givet til kyllinger, der var tydeligt halte og havde en trippende og ujævn gang. Kyllinger der havde svært ved at rejse sig, men kunne gå enkelte skridt fik karakteren 4. Kyllinger der ikke kunne gå, fik karakteren 5. 4
5 2.4. Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af foderprogram (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Der antages at være statistisk sikker effekt af foderprogram, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen effekt af foderprogram, var mindre end 0,05. 5
6 3. Resultater 3.1. Foderblandingernes kemiske sammensætning Prøver af alle de undersøgte foderblandinger samt af den hele hvede blev indsendt til Steins Laboratorium i Holstebro for at foderets indhold af næringsstoffer (kemiske sammensætning) kunne bestemmes. I tillæg hertil blev indholdet af aminosyrer bestemt for alle de undersøgte foderblandinger. Resultaterne fra analyserne af foderets næringsstofindhold ses i tabel 2 til 6. Aminosyreanalyserne blev udført af Degussa Feed Additives på deres laboratorium i Tyskland. Indlægssedlerne for alle de anvendte blandinger ses bagerst i denne rapport (bilag 1-9). Tabel 2. Kemisk sammensætning af startfoder fra de tre leverandører Startfoder Indhold DLG Brdr. Ewers Getreide Råprotein, % 21,2 22,6 23,1 Råfedt, % 6,1 4,4 7,3 Stivelse, % 40,8 42,0 38,8 Træstof, % 3,7 2,6 2,7 Råaske, % 5,7 6,5 5,6 Vand, % 9,4 10,2 10,9 NFE 53,9 53,7 50,4 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,7 12,5 13,1 Aminosyrer: Methionin, % 0,61 0,35 0,50 Methionin incl. MHA-FA, % 0,61 0,62* 0,59* Met + Cys, % 0,95 0,64 0,87 Met + Cys incl. MHA-FA, % 0,95 0,91* 0,96* Lysin, % 1,35 1,43 1,43 Treonin, % 0,87 0,94 0,98 *Blandingerne indeholder methionin hydroxyanalog (MHA-FA). Den totale methioninaktivitet er beregnet ud fra det analyserede indhold af tilsat MHA-FA. I beregningen er aktiviteten af hydroxyanalogen sat til 67,7 % af aktiviteten af Methionin. 6
7 Tabel 3. Kemisk sammensætning af voksefoder-i fra de tre leverandører Voksefoder-I Indhold DLG Brdr. Ewers Getreide Råprotein, % 22,4 23,4 23,8 Råfedt, % 6,0 7,0 7,9 Stivelse, % 37,5 38,1 37,2 Træstof, % 3,6 3,5 2,9 Råaske, % 5,4 6,0 5,2 Vand, % 11,1 8,7 10,9 NFE 51,5 51,4 49,3 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,3 12,9 13,1 Aminosyrer: Methionin, % 0,51 0,35 0,65 Methionin incl. MHA-FA, % 0,51 0,61* 0,65 Met + Cys, % 0,79 0,72 1,02 Met + Cys incl. MHA-FA, % 0,79 0,98* 1,02 Lysin, % 1,36 1,43 1,40 Treonin, % 0,88 0,97 0,98 *Se fodnoten til tabel 2 Tabel 4. Kemisk sammensætning af voksefoder-ii fra Ewers Indhold Brdr. Ewers Råprotein, % 22,4 Råfedt, % 6,7 Stivelse, % 34,5 Træstof, % 3,4 Råaske, % 6,7 Vand, % 11,1 NFE 49,7 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,0 Aminosyrer: Methionin, % 0,32 Methionin incl. MHA-FA, % 0,53* Met + Cys, % 0,68 Met + Cys incl. MHA-FA, % 0,89* Lysin, % 1,34 Treonin, % 0,91 *Se fodnoten til tabel 2 7
8 Tabel 5. Kemisk sammensætning af slutfoder fra de tre leverandører Slutfoder Indhold DLG Brdr. Ewers Getreide Råprotein, % 23,0 23,6 23,0 Råfedt, % 5,6 5,2 6,0 Stivelse, % 37,1 37,4 37,6 Træstof, % 3,5 3,2 3,3 Råaske, % 5,3 6,4 5,0 Vand, % 12,2 11,6 11,6 NFE 50,4 50,0 51,1 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,2 12,2 12,4 Aminosyrer: Methionin, % 0,54 0,32 0,57 Methionin incl. MHA-FA, % 0,54 0,56* 0,57 Met + Cys, % 0,89 0,68 0,94 Met + Cys incl. MHA-FA, % 0,89 0,92* 0,94 Lysin, % 1,33 1,33 1,37 Treonin, % 0,86 0,90 0,92 *Se fodnoten til tabel 2 Tabel 6. Kemisk sammensætning af hvede fra høsten 2003 Indhold Hvede 2003 Råprotein, % 8,7 Råfedt, % 2,1 Stivelse, % 60,9 Træstof, % 3,3 Råaske, % 1,6 Vand, % 14,1 NFE 70,2 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,7 Aminosyrer: Methionin, % 0,15 Met + Cys, % 0,35 Lysin, % 0,28 Treonin, % 0,27 Aminosyreindholdet i hveden er estimeret ved hjælp af NIR Produktionsresultater og produktionsøkonomi I tabel 7 ses kyllingernes produktionsresultater. Heraf fremgår, at kyllingerne opnåede en 7- dages vægt på 175 g med foder fra Ewers og på 172 g med foder fra Getreide. Med foder fra DLG blev der opnået en 7-dages vægt på 159 g. Denne forskel på g i kyllingernes 7- dages vægt var statistisk sikker. Foderoptagelsen fra dag 0 til 7 var signifikant lavere ved DLG foder (149 g) sammenlignet med foder fra Ewers og Getreide (160 g). De kyllinger, der fik foder fra DLG, drak en anelse mere vand (301 ml) fra dag 0 til 7, end de der fik foder fra Getreide (287 ml). Når vandforbruget relateres til kyllingernes foderoptagelse og vægt ses det, at såvel vand-/foderforholdet som vandforbruget pr. kg kylling var højere ved DLG end ved de to øvrige fodertyper. På dag 7 blev der fundet en trædepude pointsum, der 8
9 var signifikant højere med foder fra DLG (43 point) end med foder fra Getreide (25 point). Foder fra Brdr. Ewers medførte dog den højeste trædepude pointsum på dag 7 (83 point). Da kyllingerne var 21 dage gamle vejede de mellem 852 og 873 g. Der var ingen signifikant forskel i kyllingernes vægt som følge af hvilken fodertype kyllingerne fik. Der var dog en tendens til, at kyllinger på DLG foder opnåede den laveste 21-dages vægt. Kyllingernes foder- og vandoptagelse fra dag 0 til 21var heller ikke forskellig for de tre fodertyper. Ved forsøgets slutning på dag 36 var der ingen signifikant forskel på slutvægten for de tre fodertyper. Foder fra Getreide medførte en slutvægt på 2102 g, hvilket var g højere end den, der blev opnået med foder fra Brdr. Ewers (2075 g) og DLG (2076 g). Fra dag 0-36 var den samlede foderoptagelse ikke forskellig for de tre fodertyper. Der blev til alle tre fodertyper anvendt en hvedeandel på 19 %. For Getreide foder blev der dog registreret en samlet foderoptagelse, der var g mindre end ved de to andre fodertyper. Når slutvægten fratrækkes et faste- og transportsvind på 75 g/kylling og omregnes til den vægt kyllingerne forventes at kunne opnå på dag 38, fås en gennemsnitlig korrigeret 38-dages vægt på 2158 g for hele forsøget. Med foder fra Getreide blev der opnået et korrigeret 38-dages foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling. Dette var signifikant lavere end det 38-dages foderforbrug (1,74 kg foder pr. kg kylling), der blev opnået med foder fra hhv. Brdr. Ewers og DLG. Dødeligheden fra dag 0 til 36 lå i intervallet fra 3,1 til 3,8 %. Som det er vist i tabel 7, blev der på dag 36 fundet en trædepude pointsum på 80 hos de kyllinger, der havde fået foder fra Brdr. Ewers. Dette var signifikant højere end trædepude pointsummen for de to øvrige fodertyper (40 og 41 for hhv. DLG og Getreide). I perioden fra dag 21 til 36 havde kyllingerne, der fik foder fra Brdr. Ewers, en anelse højere vandoptagelse end ved de to øvrige fodertyper. Derfor blev vand-foderforholdet fra dag signifikant højere ved foder fra Brdr. Ewers end ved de øvrige fodertyper. Dette kan være en af årsagerne til, at der på dag 36 blev fundet en højere trædepude pointsum (80 point) med foder fra Brdr. Ewers sammenlignet med de øvrige foderblandinger (40-41 point). Produktionsøkonomien ved at anvende de tre foderblandinger blev sammenlignet ved at beregne en gennemsnitlig foderpris for hver fodertype ud fra de priser, producenterne har oplyst, at de har indkøbt foderet til. Der blev endvidere anvendt en hvedepris på 100,00 kr. pr. 100 kg. Alle foderpriser ses i tabel 9. Ved at anvende disse priser og de mængder, der i gennemsnit blev anvendt af hver fodertype (jf tabel 8), kunne der beregnes en gennemsnitlig foderpris på 158,25 kr./100 kg DLG foder, 154,38 kr./100 kg foder fra Brdr. Ewers og 144,50 kr./100 kg Getreide foder. Som det ses i tabel 7, blev dækningsbidraget pr. indsat kylling 1,95 kr. ved anvendelse af foder fra Getreide, mens det blev 1,43 ved anvendelse af foder fra Brdr. Ewers og 1,33 med foder fra DLG. 9
10 Tabel 7. Produktionsresultater, trædepudepointsum og produktionsøkonomi. Gennemsnit for tre bokse med foder fra hver af de tre leverandører Fodertype DLG Brdr. Ewers Getreide p-værdi Antal bokse Vægt dg 7, g/kyl. 159 a 175 b 172 b <0,01 Foderoptagelse dg 7, g/kyl. 149 a 160 b 160 b <0,01 FU dg 0-7 0,934 0,913 0,934 0,20 Vandoptagelse dg 0-7, l/kyl. 0,301 0,297 0,287 0,26 Vand/Foder dg 0-7 2,02 a 1,86 b 1,79 b <0,01 Vand/kg kylling dg 0-7 1,89 a 1,69 b 1,67 b 0,01 Trædepudepoint dg 7 43 a 83 b 25 c <0,01 Vægt dg 21, g/kyl ,08 Foderoptagelse dg 21, g/kyl ,53 FU dg ,25 1,25 1,23 0,34 Vandoptagelse dg 0-21, l/kyl. 2,185 2,173 2,155 0,40 Vand/Foder, dg ,05 2,01 2,01 0,17 Vand/kg kylling, dg ,56 2,51 2,47 0,10 Trædepudepoint dg ,18 Vandoptagelse dg 7-21, l/kyl. 1,884 1,875 1,868 0,85 Vand/Foder, dg ,05 2,04 2,04 0,76 Vægt dg 36, g ,36 Foderoptagelse dg 0-36, g ,50 FU dg ,63 a 1,64 a 1,60 b 0,03 Hvedeandel, % 18,8 18,8 18,7 - Trædepudepoint dg a 80 b 41 a 0,03 Vandoptagelse dg 0-36, l/kyl. 6,034 6,220 6,072 0,09 Vand/kg foder dg ,79 a 1,86 b 1,83 b 0,01 Vand/kg kylling dg ,91 a 3,00 b 2,89 a 0,02 Dødelighed dg 0-36, % 3,1 3,8 3,5 - Vandoptagelse dg 21-36, l/kyl. 3,803 3,962 3,847 0,10 Vand/Foder dg ,65 a 1,75 b 1,71 ab 0,03 Korrigeret vægt dg 38, g ,36 Korrigeret FU dg 0-38* 1,74 a 1,74 a 1,70 b 0,03 Gns. foderpris, kr./100 kg 158,25 154,38 144,50 - DB-II pr. inds. kyl. kr. 1,33 1,43 1,95 - * Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2.803). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (75 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret FU. Den samlede foderoptagelse er opjusteret i forhold til antal døde kyllinger. ** Gennemsnitlig foderpris beregnet udfra data i tabel 3 og 4. *** Dækningsbidrag-II beregnet v. en pris på dgl. kyl. = 2,07, diverse udg. = 0,50kr./kyl, notering = 4,67 kr. /kg (incl. tillæg for anvendelse af "Non-GMO" foder). abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 10
11 Tabel 8. Gennemsnitlig fodermængde optaget i hver boks. Vist for hver foderblanding fra de tre foderleverandører DLG Brdr. Ewers Getreide Startfoder, kg/boks 20,00 20,00 24,00 Voksefoder-I, kg/boks 141,00 16,00 134,15 Voksefoder-II, kg/boks 0,00 124,05 0,00 Slutfoder, kg/boks 35,70 35,70 35,97 Hvede, kg/boks 45,55 45,25 44,76 Tabel 9. Pris (kr. pr. 100 kg) vist for hver foderblanding fra de tre foderleverandører samt hel hvede DLG Brdr. Ewers Getreide Startfoder 193,50 191,00 156,00 Voksefoder-I 168,50 181,00 155,00 Voksefoder-II - 161,00 - Slutfoder 165,50 161,00 153,00 Hvede 100,00 100,00 100,00 Gns. Foderpris (inkl. Hvede) 158,25 154,38 144,50 I tabel 10 ses gennemsnitsresultaterne for de tre foderleverandører som de er opgjort i Effektivitetskontrollen ved Det Danske Fjerkræraad for den aktuelle forsøgsperiode. Det fremgår, at der med Getreide foder blev opnået en 38-dages slagtevægt, der var højere end den der blev opnået med foder fra Brdr. Ewers og DLG. Tabel 10. Produktionsresultater for hver af de tre foderleverandører. Gennemsnitstal fra Effektivitetskontrollen ved Det Danske Fjerkræraad jvf. 2-måneders rapporten for maj/juni 2004 DLG Svendborg Brdr. Ewers Sønderborg Getreide Karstädt Antal registrerede hold, i alt/med foder 69/47 30/15 10/0 Beregnet vægt v. dg 38, g FU kg foder/kg kylling v. dg 38 1,77 1,74 - Døde og manglende, % 3,4 4,3 4,8 Trædepudepoint v. slagtning I tabel 11 ses resultatet af de registreringer der i løbet af forsøgsperioden blev foretaget af vandsøjlehøjden (målt fra den nederste kant af vandrøret til den nederste kant af indikator kuglen) samt af vandniplernes gennemsnitlige ydelse pr. minut. Det fremgår, at niplernes vandydelser har været stort set ens for alle tre fodertyper. Tabel 11. Gennemsnitlig vandsøjlehøjde og vandydelse målt 3 gange i løbet af vækstperioden og vist for hver af de tre foderleverandører DLG Svendborg Brdr. Ewers Sønderborg Getreide Karstädt Vandsøjle dg 7, cm Ydelse dg 7, ml/min Vandsøjle dg 21, cm Ydelse dg 21, ml/min Vandsøjle dg 36, cm Ydelse dg 36, ml/min
12 Trædepudepoint dag 36 Trædepudepoint dag 21 Trædepudepoint dag Trædepudesundhed I figur 1 til 3 ses trædepude pointsummen på dag 7, 21 og 36 for hver af forsøgets 12 bokse. Figurerne skal ses som støtte til gennemsnitsværdierne i tabel DLG Brdr. Ewers Getreide Foderleverandør Gentagelse 1 Gentagelse 2 Gentagelse 3 Gentagelse 4 Figur 1. Trædepude pointsum på dag 7 efter anvendelse af startfoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. De 4 forskellig farvede søjler for hver foderleverandør viser pointsummen for hver boks (gentagelse), hvor den pågældende foderblanding blev anvendt DLG Brdr. Ewers Getreide Foderleverandør Gentagelse 1 Gentagelse 2 Gentagelse 3 Gentagelse 4 Figur 2. Trædepude pointsum på dag 21 efter anvendelse af foder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. De 4 forskellig farvede søjler for hver foderleverandør viser pointsummen for hver boks (gentagelse), hvor den pågældende foderblanding blev anvendt DLG Brdr. Ewers Getreide Foderleverandør Gentagelse 1 Gentagelse 2 Gentagelse 3 Gentagelse 4 Figur 3. Trædepude pointsum på dag 36 efter anvendelse af foder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. De 4 forskellig farvede søjler for hver foderleverandør viser pointsummen for hver boks (gentagelse), hvor den pågældende foderblanding blev anvendt. 12
13 Gns. gangkarakter, 3.4. Betydningen af foderets næringsstofindhold for kyllingernes produktionsresultater I tabel 2 til 5 ses foderblandingernes indhold af næringsstoffer. Det fremgår af tabel 2, at det anvendte startfoder fra DLG havde et forholdsvist højt indhold af træstof og ligeledes et lavt indhold af protein i forhold til startfoder fra Getreide og Brdr. Ewers. Dette kan være en af forklaringerne på at kyllingernes tilvækst var lidt lavere end ved de øvrige fodertyper. Voksefoderet fra DLG havde et proteinindhold, der var lavere end ved de øvrige voksefodertyper. Samtidig havde voksefoderet fra Getreide et væsentligt højere indhold af methionin end i DLG's voksefoder. I voksefoder-ii fra Brdr. Ewers var protein- og methioninindholdet ligeledes lavere end i voksefoder fra Getreide. Når man sammenligner foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer med de værdier, der er angivet på foderblandingernes indlægssedler ses det, at nogle foderblandinger reelt havde et højere indhold af protein og aminosyrer end angivet på indlægssedlerne Kyllingernes generelle gangegenskaber I tabel 12 ses resultatet af gangundersøgelsen vist for hver af de tre foderleverandører. For alle 12 bokse blev der fundet en gennemsnitlig gangkarakter på 1,21. Der var ingen forskel i den gennemsnitlige gangkarakter for de tre foderleverandører. Det ses endvidere i tabel 12, at 10 % af de undersøgte kyllinger fik en gangkarakter på 3 eller mere 5. Dette er væsentligt mindre end den andel på 30 % af de undersøgte kyllinger, der fik gangkarakter 3 samt 4 og 5 i den tidligere benmonitoreringsundersøgelse fra Tabel 12. Andel af kyllinger med hver af de 6 gangkarakterer samt den gennemsnitlige gangkarakter vist for hver af de tre foderleverandører DLG Brdr. Ewers Getreide Antal bokse Andel med gangkarakter = 0, % 24,0 23,7 28,0 Andel med gangkarakter = 1, % 41,8 37,6 38,4 Andel med gangkarakter = 2, % 24,0 26,5 24,5 Andel med gangkarakter = 3, % 9,8 12,2 9,1 Andel med gangkarakter = 4, % 0,0 0,0 0,0 Andel med gangkarakter = 5, % 0,0 0,0 0,0 Gennemsnitlig gangkarakter 1,21 1,27 1,15 1,5 1,3 1,1 0,9 0,7 0,5 DLG Brdr. Ewers Getreide Foderleverandør Gentagelse 1 Gentagelse 2 Gentagelse 3 Gentagelse 4 Figur 4. Gennemsnitlig gangkarakter vist for hvert sæt af de 4 bokse med samme fodertype. 13
14 4. Konklusion Boksforsøg nr. 80 startede den 12. maj og sluttede den 17. juni 2004, hvor kyllingerne var 36 dage gamle. Der blev fundet en gennemsnitlig korrigeret 38-dages vægt på 2158 g for hele forsøget. Med foder fra Getreide blev der opnået et korrigeret 38-dages foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling. Dette var signifikant lavere end det 38-dages foderforbrug (1,74 kg foder pr. kg kylling), der blev opnået med foder fra hhv. Brdr. Ewers og DLG. Dødeligheden fra dag 0 til 36 lå i intervallet fra 3,1 til 3,8 %. På dag 36 blev der fundet en trædepude pointsum på 80 hos de kyllinger, der havde fået foder fra Brdr. Ewers. Dette var signifikant højere end trædepude pointsummen for de to øvrige fodertyper (40 og 41 for hhv. DLG og Getreide). Produktionsøkonomien ved at anvende de tre foderblandinger blev sammenlignet ved at beregne en gennemsnitlig foderpris for hver fodertype ud fra de priser, producenterne har oplyst, at de har indkøbt foderet til. Der blev endvidere anvendt en hvedepris på 100,00 kr. pr. 100 kg. Alle foderpriser ses i tabel 9. Ved at anvende disse priser og de mængder, der i gennemsnit blev anvendt af hver fodertype (jf. tabel 8), kunne der beregnes en gennemsnitlig foderpris på 158,25 kr./100 kg DLG foder, 154,38 kr./100 kg foder fra Brdr. Ewers og 144,50 kr./100 kg Getreide foder. Dækningsbidraget pr. indsat kylling blev 1,95 kr. ved anvendelse af foder fra Getreide, mens det blev 1,43 ved anvendelse af foder fra Brdr. Ewers og 1,33 med foder fra DLG. For boksforsøg nr. 80 kan man altså konkludere at foderets pris har overordentlig stor betydning for produktionsøkonomien. Årsagen til de store forskelle i dækningsbidraget mellem de undersøgte fodertyper i forsøg nr. 80 skyldes ligesom i forsøg nr. 79 at foderleverandøren Getreide har leveret kvalitetsfoder til en meget lav pris. 5. Anerkendelser Der skal rettes en stor tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for levering og afhentning af foder. Vi siger ligeledes mange tak til Laurits Rokkedal og Niels Henrik Hansen for velvillig levering af foder til forsøget. Vi siger også 1000 tak til Torben Gosvig Madsen fra Degussa Norden AB, Feed Additives for velvilligt at arrangere og finansiere aminosyreanalysen for 10 foderblandinger, der blev undersøgt i boksforsøg nr
Boksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 79 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005
Boksforsøg nr. 85 Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet
Boksforsøg nr. 75 Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet November 23 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Det var formålet
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereBoksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2
Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 87 Sammendrag
Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej
Læs mereBoksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3
Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereBoksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity
Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Læs mereBoksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)
Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler
Boksforsøg nr. 98 Sammenligning af drikkenipler Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing 4077. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober
Læs mereBoksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger
Boksforsøg nr. 70 Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Januar 2003 Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)
Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereForsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
Læs mereBoksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009
Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1
Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder
Boksforsøg nr. 74 Udvikling af trædepudevenligt startfoder Pilotforsøg udført for Dansk Slagtefjerkræ og Hamlet Protein A/S i samarbejde med DLG Oktober 2003 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereOpsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,
Læs mereBoksforsøg nr. 105 og 106
Boksforsøg nr. 105 og 106 Sammenligning af drikkenipler og vandprogrammer - Hvad kan IB gøre ved et forsøg (BF 105) - Afprøvning af Corti Stempel (model 110 drejet) under to vandprogrammer og Impex (10025-2)
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010
Boksforsøg nr. 111 Linieafprøvning 4 Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308 Finaieret af Fjerkræafgiftsfonden Januar 2010 af Karen Margrethe Balle og Malene Jørgeen Sammendrag I dette boksforsøg er Ross
Læs mereBoksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708
Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger
Læs mereNår der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101
Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008
Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede
Boksforsøg nr. 108 Linieafprøvning 3 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2009 af Karen Margrethe
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereØkoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereØkoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst
Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,
Læs mereForbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger
Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger Afprøvning af nye minimumsnormer hos kyllinger opdrættet i forsøgsbokse i et kommercielt slagtekyllingehus Januar 2007 Karen Margrethe Balle &
Læs mereBoksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005
Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereOpstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Læs mereBoksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.
Boksforsøg nr. 99 Linieafprøvning Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Ross 308 Ross 708 Hubbard Flex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar
Læs mereØkoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010
Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger 2010 vfl.dk 1 Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger Udgivet:
Læs mereBoksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereØkoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard
Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard 2014 0 vfl.dk Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereFODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereFoderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP
Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereAktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereSkærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger
Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereFODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Læs mereOPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED
Læs mereFravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereFormål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:
Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import
Læs mere8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereScreening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011
Screening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011 1 vfl.dk Screening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011 Udgivet: Januar 2012 Rapporten er udarbejdet af: Inger Knude Rasmussen og Agnethe
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereTolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger
r for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A, jf. ændringsforordning 2017/2279 til markedsføringsforordningen r for de analytiske
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereAminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)
Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereRinganalyse for de autoriserede foderlaboratorier
Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport
Læs mere