Kan spillefilm bruges som kilder i historie?
|
|
- Edvard Nørgaard
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RADAR - Historiedidaktisk Tidsskrift 2018 årg. 5 (1) Kan spillefilm bruges som kilder i historie? Historiske spillefilm og tv-serier påvirker elevers opfattelser af fortiden og historiske bevidsthed i langt højere grad end de didaktiske læremidler, der anvendes i faget. Derfor er det relevant, at eleverne styrker deres forudsætninger for at bruge spillefilm som kilder i undervisningen. Artiklen diskuterer spillefilm som læremiddel i faget. Forfatter: Jens Aage Poulsen Foto: Plakat fra den amerikanske filmklassiker Casablanca (1942). Dens fortælling er tydeligt præget af, at USA er gået ind i krigen på de allieredes side. Den blev derfor også først vist i Danmark efter besættelsen. Historiske spillefilm 120
2 Når medierne spinder historiens tråd er titlen på en antologi, der blev udgivet i begyndelsen af 1990 erne. Artiklerne beskriver, hvorledes aviser, fjernsyn og film er definerende for, hvilke fortidige begivenhedsforløb, der tillægges betydning og formidles i forskelligt medierede historiske fortællinger, bl.a. som læremidler i historiefaget. Der er ingen tvivl om, at nu omkring 25 år efter at antologien udkom er mediernes dominerende rolle for konstruktionen af vores forståelse af fortiden og historiske bevidsthed endnu mere markant. Især spillefilm og tv-serier, der i fiktiv form refererer til eller udspiller sig i et nærmere eller fjernere fortidigt rum, er afgørende for vores forestillinger om, hvordan der var engang. Som eksempler kan nævnes Ole Bornedals tv-produktion 1864 (2014) og spillefilmen Lykkeper (2018). Det visuelle er indlysende helt afgørende i spillefilm, hvor de fleste henvender sig til en bred modtagerkreds. Fortællingen og de enkelte scener konstrueres, så de emotionelt fanger publikum. Filmens fortælling følger typisk et lineært og kronologisk forløb evt. med nødvendige flashbacks. Fortællingen bæres og formidles af et relativt begrænset persongalleri, hvor nogle karakterer/personer typisk og ikke altid nuanceret eller begrundet fremstilles som helte og andre som skurke. Fortællingen er som regel entydig, og detaljer om kontekst som tid og sted og bagvedliggende strukturelle forhold, der kan give en dybere forståelse af begivenhedsforløbet, forstyrrer fortællingens flow og er derfor ofte begrænset eller helt udeladt. Historiske spillefilm og tv-serier er først og fremmest fiktion og kommercielle produkter, der skal få så mange som muligt til at gå i biografen og optimere seertallet foran forskellige typer af skærme. I hvilken grad fortællingerne bygger på solide analyser og tolkninger af relevante historiske kilder kommer i praksis i anden række. Det gælder også, selvom rulleteksterne hævder, at filmen bygger på virkelige begivenheder, og der refereres til historikere, der har været konsulenter på filmen. Historiske spillefilm og tv-serier er jo ikke produceret med henblik på at blive brugt i en undervisningsmæssig sammenhæng. Derfor kan det være nærliggende at undlade at se historiske spillefilm og tv-serier som potentielle læremidler i historieundervisningen. Men som den amerikanske uddannelsesforsker Sam Wineburg skrev, er det mere hensigtsmæssigt, at vi som undervisere ikke bare forkaster spillefilm, men at vi forsøger at forstå, hvordan de er magtfulde faktorer, der former elevernes billede af fortiden og historiske bevidsthed, og hvordan filmene kan bruges til at fremme elevernes historiske forståelse (Wineburg 2001: 250). Spillefilm som læremiddel Inddrager man (historiske) (spille-)film som læremiddel i historieundervisningen, må de håndteres som semantiske læremidler, som læreren må didaktisere. Grundlæggende må undervisningen tilrettelægges, så eleverne forholder sig kritisk analyserende og reflekterende til filmene på tilsvarende måde, som de gør ved andre former for spor og kilder, de arbejder med i historiefaget. Og helt basalt må eleverne forstå, at filmene ligesom andre fortællinger om fortiden er fremstillet med bestemte hensigter eller formål, og at filmen behandler udvalgte tematikker, som tillægges bestemte budskaber. Inspireret af Marcus, et al. (2018) kan en klassesamtale om en spillefilm, som eleverne har set, 121
3 taget afsæt i spørgsmål som: Hvorfor konstruerer filmen fortællingen om det fortidige begivenhedsforløb på denne måde? Hvad virker troværdigt (begrundet ud fra kilder eller logiske ræsonnementer), og hvad kan være opdigtet? fjernet? Hvorfor er visse aspekter og perspektiver fremhævet, mens andre er nedtonet eller helt Hvem vil filmen have publikum til at have sympati med og antipati imod? Hvilken opfattelse af det fortidige begivenhedsforløb ønsker filmen at skabe hos publikum? Hvilke moralske og etiske reaktioner vedrørende aspekter fra fortiden tilstræber filmen at fremme/skabe eller udfordre? Historisk empati Historiske spillefilm kan bruges til andet end til at finde fejl i kulisser og klædedrager og vurdere historisk korrekthed i filmenes beretning om fortidige hændelsesforløb. Fordi filmen bæres af personer, hvis holdninger og handlinger man i større eller mindre grad kan identificere sig med eller tage afstand fra kan filmen bidrage til elevernes forståelse af begrebet historisk empati. Historiedidaktisk har begrebet både betydning for fokus på det følelsesmæssige og emotionelle, fx hvordan skabes sympati/antipati i forhold til nogen eller noget samt evnen til at skifte perspektiv. I en film som Danser med ulve (1990) vil det fx være relevant, at eleverne overvejer, hvilke fortællermæssige greb filmen bruger, for at vi skal se Lakota-indianerne som gode og den amerikanske hær og Pawnee-indianerne som onde? Tilsvarende kan eleverne forholde sig til et andet og lidt mere nuanceret eksempel som Dunkirk (2017), hvor de britiske soldater fremstilles som gode, og de tyske soldater som navnløs, ansigtsløs ondskab (Marcus, et al. 2018: 31). Historisk empati, i betydningen at kunne skifte perspektiv, er bestræbelserne på at forstå en given fortid på dens egne præmisser, dvs. at holdninger og handlinger blev truffet ud fra andre livsomstændigheder, værdigrundlag, mentale horisont osv. end i dag. En film som Bølgen (2008), hvor læreren Rainer Wengers temauge om enevælde og diktatur får helt utilsigtede konsekvenser, kan åbne op for elevernes refleksioner over og undersøgelser af faktorer, der skaber anti-demokratiske, intolerante og totalitære indstillinger og adfærd. Spillefilm og tv-serier kan også åbne op for og skabe fokus på vanskelige, ømtålelige og måske fortrængte fortidige begivenheder. Et klassisk eksempel er Gerald Greens tv-serie Holocaust ( ). Først med denne Hollywood-producerede serie kom der, trods eksistensen af omfattende og solid faglig dokumentation af nazisternes uhyrligheder, for alvor almen opmærksomhed på folkedrabet. Tilsvarende kan fx 12 Years a Slave (2013) evt. i samspil med The Jazz Singer (1927) facilitere refleksioner over undertrykkelse og forskellige tideres opfattelser af kultur, racer og menneskesyn. Film som kilder til ophavstiden Med højst to lektioner om ugen hører historie til de mindre fag. Derfor er det sjældent muligt 122
4 og ofte heller ikke nødvendigt at vise en spillefilm i sin fulde længde. Ofte er klip, som kan findes på YouTube eller andre portaler, tilstrækkelige i hvert fald når man bruger film som kilder til ophavstiden. Her er spillefilm, som henvender sig til et bredt publikum, bedst egnede. Selv om filmene kan være udfordrende og tankevækkende, må de grundlæggende være i samklang med, hvad der lidt diffust kaldes tidsånden ellers vil man ikke gå i biografen eller se dem på skærmene derhjemme. Filmens personer i hvert fald dens helte må i holdninger og adfærd være i genkendelig og i overensstemmelse med ophavstidens fremherskende holdninger, grundlæggende værdier, adfærdsmønstre, handlinger og kønsroller. I hvert fald når filmen produceres med henblik på et biografpublikum. Samtidig må det konstateres, at når tv viser klassikere som Borte med Blæsten (1939) eller populære danske Morten Korch-film fra 1950 erne og 1960 erne, er seertallet forholdsvis stort selv om disse films fremstillinger af eksempelvis kønsroller og holdninger ligger langt fra nutidens. Det kan der være flere forklaringer på, som desværre ligger uden for rammerne af denne artikel at diskutere yderligere. En publikumssucces som Flammen & Citronen (2008) ville formentlig have udløst et ramaskrig og krav om forbud, hvis den var produceret omkring Tilsvarende er det usandsynligt, at en anti-semitisk spillefilm som Jøden Süss (1940) ville nå biograflærredet i dag. For at appellere til publikum og etablere muligheder for identifikation, rummer historiske spillefilm ofte direkte og indirekte referencer til udfordringer og/eller noget, mange er optaget af på ophavstiden. Et eksempel er filmen 300 (2007), der fortæller om forudsætninger, forløb og følger af slaget ved Thermopylæ mellem grækerne (spartanerne) og perserne i 480 fvt. I filmen er grækerne helte, der kæmper for vestlig frihed mod de despotiske persere og deres mystiske idealer. De indirekte referencer til ophavstidens amerikansk ledede krig mod terror i Irak og Afghanistan er tydelige. Et andet eksempel er Kingdom of Heaven (2005), hvor hovedrolleindehaveren Orlando Bloom, der spiller den unge franske smed og senere ridder, Balian, i en replik hævder, at hverken kristne jøder eller muslimer har retten til Det hellige Land. Et udsagn, der hører ophavstiden til, og formentlig aldrig ville være formuleret af en af middelalderens korsriddere. Det er ikke kun spillefilm med historiske handlingsforløb, der kan bruges som kilder til ophavstiden. Steven Spielbergs første Jurassic Park fra 1993, kan tolkes som ophavstidens generelle bekymring for, om nye teknologier altid er positive, og om der ikke behov for mere kontrol og regulering. Som bekendt går det helt galt på øen, der ellers skulle være en fredelig forhistorisk zoologisk have med DNA-genskabte dinosaurusser. Selv om ophavstidens ideer, holdninger og adfærdsmønstre kan udledes af filmens personer og handlingsforløb, er der sjældent tale om en én til én-afspejling. Således kan den heftige debat i kølvandet på Bornedals tv-serie 1864 (2014) skyldes forskellige opfattelser af seriens kvalitet som sådan. Men en del af kritikken er også et udtryk for, at Bornedal gik over stregen i sin udfordring af ophavstidens tidsånd. og i undervisningen Uanset handlingstid bliver alle spillefilm med tiden historiske, og klip fra dem kan bruges i undervisningen som kilder til ophavstiden inden for mange forskellige hverdagsagtige temaer, 123
5 fx: Kommunikation og sprog (måden man talte på engang) Ophavstidens værdier og holdninger Adfærdsmønstre og omgangsformer Kønsroller og relationer mellem børn og voksne Magtrelationer Beklædning Transport og infrastruktur Dagligliv og levevilkår (madlavning, bolig, boligindretning osv.) Disse hverdagsagtige tematikker, og måden som kilderne (filmklippene) belyser dem på, er umiddelbart genkendelige for eleverne. Det kan i sig selv skabe interesse og motivation for at undersøge dem og fx perspektivere til, hvordan tilsvarende tematikker fremtræder i dag. At bruge filmklip på denne måde kan styrke elevernes forståelse af kontinuitet og forandring, der er centralt i faget. Således giver film som Farlig ungdom (1953), Ung leg (1956) og Natlogi betalt (1957) et indtryk af et efterkrigs-danmark i hastig forandring fra landbrugssamfund mod industrisamfund og urbanisering og ikke mindst de voksnes bekymringer for, at de unge kom på afveje. Samtidig er filmen en kilde til hverdagsliv, omgangsformer og byrum i 1950 erne. Eleverne kan også vælge klip fra perioder, der ligger langt fra hinanden, fx 1930 erne og 1970 erne og ud fra dem karakterisere kontinuitet og forandring i tematikkerne. I andre kilder kan elevene søge forklaringer på ændringer. På er der oversigter over alle danske spillefilm siden 1930 erne, og der findes klip fra en del af dem på fx YouTube. I undervisningen er det væsentligt, at eleverne styrker deres viden om og forståelse for, hvordan fortællinger om fortiden bliver til og bruges. De må også være bevidste om, at der ofte er flere lødige fortællinger om den samme begivenhed, og at beretninger om fortidige hændelsesforløb konstrueres forskelligt afhængigt af ophavstiden. Også her er klip fra nyere og ældre spillefilm glimrende som kilder. Fx kan eleverne analysere klip fra spillefilm, hvis handling udspiller sig under besættelsen. Eleverne kan bl.a. undersøge besættelsesfilm ud fra spørgsmål som: Hvilket indtryk giver klippet af tyskerne (udseende, handlinger, motiver osv.)? Giv eksempler på forandringer fra xx-tilm til yy-film? Hvilket indtryk giver klippet af modstandsfolkene (udseende, handlinger, motiver osv.)? Hvilket indtryk giver klippet af andre aktører (udseende, handlinger, motiver osv.)? Undersøg forhold og faktorer i ophavstiden, der kan have betydning for, hvordan 124
6 personerne og deres handlinger er fremstillet i klippene. I analysen kan eleverne fx vælge klip fra besættelsestidsfilm fra forskellige årtier. Nedenstående er eksempler på klip, der kan findes på YouTube: De røde Enge (1945) Forræderne (1983) Venus fra Vesterø (1962) Den korte sommer (1976) De nøgne træer (1991) Flammen og Citronen (2008) Hvidstengruppen (2012) For at eleverne kvalificeret kan anvende klip fra spillefilm som kilder til ophavstiden, må de først tilegne sig viden om den periode, hvor filmene er blevet til i især om de tematikker, som filmene behandler. Det er også hensigtsmæssigt, at eleverne bruger deres viden om spillefilms fortællermæssige design (spændingskurver, handling, karakter og temaer), dvs. indsigter de formentlig har fra faget dansk. Viden om films visuelle design (scener, kostumer, makeup, lyssætning, kameravinkler osv.) kan også være en hjælp for eleverne. Det samme gælder brug af lyde og musik. Referencer Ladegaard, C. (red.), Når medierne spinder historiens tråd. Akademisk Forlag, 1993 Dansk film database: York: Routledge, Marcus, A. S., et al., Teaching History with Film: Strategies for Secondary Social Studies. New Wineburg, S., Historical Thinking and other unnatural acts: Charting the future of teaching the past. Philadelphia, PA: Temple University Press, Film 1864, instr. Ole Bornedal, Danmarks Radio, , instr. Zack Snyder, Legendary Pictures, 2007 Borte med Blæsten, instr., Victor Fleming, Metro-Goldwyn-Mayer, 1939 Bølgen, instr. Dennis Gansel, Rat Pack Filmproduktion, 2008 Casablanca, instr. Michael Curtiz, Warner Bros., 1942 Danser med ulve, instr. Kevin Costner, Tig Production, 1990 De nøgne Træer, instr. Morten Henriksen, Nordisk Film, 199 De røde Enge, instr. Bodil Ipsen og Lau Lauritzen Jr., ASA, Years a Slave, instr. Steve McQueen, Summit Entertainment,
7 Den korte sommer, instr. Edward Fleming, Crone Film, 1976 Dunkirk, instr. Christopher Nolan, Syncopy Inc., 2017 Farlig Ungdom, instr. Lau Lauritzen, ASA, 1953 Forræderne, instr. Ole Roos, Nordisk Film, 1983 Holocaust, instr. Marvin J. Chomsky, NBS, 1978 Jøden Süss, instr., Veit Harlan, Terra Film, 1940 Lykkeper, instr. Bille August, Nordisk Film, 2018 Natlogi betalt, instr. Johannes Allen, ASA, 1957 The Jazz Singer, instr. Alan Crosland, Warner Bros., 1927 Flammen og Citronen, instr. Ole Christian Madsen, Nimbus Film, 2008 Hvidstengruppen, instr. Anne-Grethe Bjarup Riis, Regner Grasten Filmproduktion, 2012 Jurassic Park, instr. Steven Spielberg, Amblin Entertainment, 1993 Kingdom of Heaven, instr. Ridley Scott, 20th Century Fox, 2005 Ung leg, instr. Johanns Allen og Anker Sørensen, Dansk Film Co., 1956 Venus fra Vesterø, instr. Annelise Reenberg, Saga Studio, 1962 Mere om spillefilm i undervisningen HistorieLabs MOOC: 126
ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereÅRSPLAN FOR 6. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod
Læs mereLærervejledning til læremidlerne i kildebanken
Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mereÅRSPLAN FOR 9. KLASSE
Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at
Læs mereMålgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag
Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016
Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereFortid kontra Historie
HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereSådan kan man arbejde med læremidlet
Sådan kan man arbejde med læremidlet Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emnet med afsæt i selvvalgte problemstillinger som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder. I det
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereHistorie Læseplan 2019
Historie Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Fagets formål 5 3.2 Fagets identitet 6 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereLærervejledning. Familien Sørensen
Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereWorkshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb Jens Aage Poulsen
Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb. 2017 Jens Aage Poulsen http://turl.no/17hl Kontroversielle emner skal omgås med omtanke
Læs mereUTOPIA VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET
UTOPIA VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET Både historisk og i samtiden eksisterer der i forskellige samfundsgrupperinger drømmen om det perfekte samfund. Denne drøm handler ofte om mere eller mindre bevidst
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereUndervisningsplan historie 9.klasse
Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereFilm i historieundervisningen. Hvad gør vi og hvorfor?
Film i historieundervisningen Hvad gør vi og hvorfor? Program for workshop Historiske film som medie set med historikerbriller Øvelse 1 Mulan Hvad skal vi stille op med det? Og hvorfor er det vigtigt?
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs meretidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen
tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing
Læs mereLærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN
Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN Kære lærer Temaet for hjemmesiden www.rejsentilamerika.dk er den danske udvandring til Amerika. En særlig periode i dansk historie, hvor mere end 300.000 danskere valgte
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereSkoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse
Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereUndervisningsforløb HOLOCAUST
Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereLÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)
LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mere(Fokus på slaver og sortes rettigheder)
Termin Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Morsø Handelsgymnasium HHX Samtidshistorie B Christine Salomonsen / Frank Weber 3gn3216 Titel 1 Titel 2 Folkedrab med fokus på Rwanda
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereUndervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereTriggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]
[lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK LÆRERVEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereÅrsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018
Årsplan for, og i 9. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen med fagene historie,
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereWorkshop 3: At lege gamle dage
Workshop 3: At lege gamle dage Hvordan kan møder med fortiden udvikle elevernes historiske empati? Jelling - 2. Marts Loa Bjerre loib@ucl.dk Program Et fortidsmøde Hvad er det og hvorfor er det vigtigt?
Læs mereNy historiefaglighed og historiebrug. FIP-kursus hhx Tietgenskolen 5. april 2017 Jens Aage Poulsen
Ny historiefaglighed og historiebrug FIP-kursus hhx Tietgenskolen 5. april 2017 Jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Hvad fokuserer faget på? Når fortiden undersøges, må man anvende. Historiebrug - hvordan fortiden
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereHistorie Faghæfte 2019
Historie Faghæfte 2019 Historie Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 51 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder
Læs mereUTOPIA VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET
UTOPIA VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Både historisk og i samtiden eksisterer der i forskellige samfundsgrupperinger drømmen om det perfekte samfund. Denne drøm handler ofte om mere eller mindre bevidst selektion
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereLærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer
Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emne med afsæt i selvvalgt som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder.
Læs mereSCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN
1 SCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN Still: Gennem portalen, baggrundsfilm / FILM-X studie 3 Science fiction-genren rummer alt fra hæsblæsende underholdning til både smukke og dystopiske
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereHISTORIEKORREKTIONER
HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: 12.900 Anders Schunk Pedersen Studienummer 270383 Indledning En roman, der fungerer
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK LÆRERVEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereMyte: Vi reddede jøderne
Myte: Vi reddede jøderne Intro I dette forløb skal der arbejdes med jødeaktionen i Odense. Jødeaktionen i oktober 1943 er traditionelt blevet fremstillet som en moderne heltemyte, hvor det danske folk
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereUndervisningsforløb: Fred og konflikt
Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.
Læs mere