Nyhedsbrev fra Lipidklinikken juli nternt nyhedsbrev for Regionshuset april nternt nyhedsbrev for Regionshuset april 2007

Transkript

1 LipidNyt Nyhedsbrev fra Lipidklinikken juli 2014 LipidNyt på nettet LipidNyt udgives af Hvad Lipidklinikken skal det hedde? og redigeres af de kliniske diætister Lonneke Hjermitslev, Lone Bjerregaard Rosenkilde og Ulla Bach. LipidNyt kan læses på Aalborg Universitetshospitals hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: D-vitamins funktioner D-vitamins vigtigste funktion er at opretholde et normalt niveau af mineralerne calcium og fosfat i blodet. Hvis niveauet bliver for lavt, vil D-vitamin sikre, at optaget af disse fra primært tyndtarmen forøges. Ved en lav D- vitaminstatus vil knoglerne i stedet blive stimuleret til at afgive mineralerne. En lav D-vitaminstatus kan derfor medføre en ufuldstændig mineralisering af kroppens knogler, hvilket hos børn øger risikoen for rakitis (engelsk syge) og hos voksne øger risikoen for osteomalaci (kaldet bløde knogler). LipidNyt på nettet D-vitamins funktioner Sol og D-vitamin Indtag af D-vitamin Gør en forskel - bliv forsøgsperson Deltagere søges til nyt forsknings-projekt: STRENGTH Opskrifter Ovenstående funktion har været kendt i mange år, men i de senere år er der også kommet en del fokus på D-vitamins andre funktioner. Og det tyder på, at mangel på D-vitamin kan sættes i forbindelse med bl.a. cancer, infektioner, depression, muskelstyrke og hjerte-kar-sygdomme. Fx tyder det på, at der en sammenhæng mellem en lav D-vitaminstatus og en højere risiko for hjerte-kar-sygdom, men mekanismens sammenhæng er endnu ikke fuldt forstået. Sol og D-vitamin Den primære kilde til D-vitamin er soleksponering, hvor solens UVB-stråler omdanner et kolesterol i huden til D 3 -vitamin. D 3 -vitamin bliver senere optaget og omdannet i leveren for derefter igen at blive omdannet i nyrerne til vitaminets aktive form. Mængden af produceret D-vitamin afhænger bl.a. af tidspunkt på dagen, breddegrad, hudens pigmentering, vores alder, og hvor tildækket huden er. 1

2 På vores nordlige breddegrader kan vi producere D-vitamin fra maj til september, hvor den største produktion kan ske i august. D-vitamin lagres i kroppens fedtvæv, og i sommerhalvåret får vi gerne fyldt D-vitaminlageret op, mens vi i vinterhalvåret tærer på lageret. Fødevarestyrelsen anbefaler, at huden på ansigt, underarme og underben eksponeres for sollys et par gange om ugen i 5-30 minutter for at D- vitaminbehovet bliver dækket. I højsommeren er kroppens daglige D- vitaminbehov faktisk allerede dækket ved en soleksponering to-tre gange om ugen i blot 6-8 minutter. Længere tids eksponering giver ikke et større lager af D-vitamin. Indtag af D-vitamin D-vitamin får vi ikke blot via solens stråler. Ca % af kroppens D- vitamin tilføres via kosten, hvor det findes i fisk (primært fed fisk) samt i mindre mængder i kød og æg (kun i blommen). D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som optages sammen med andet fedtstof i tyndtarmen. Det anbefales, at alle personer mellem 0 og 74 år indtager 10 mikrogram (µg) D-vitamin/dag, mens der til personer over 75 år samt personer, der kun får lidt soleksponering, anbefales 20 µg/dag. Til sammenligning ligger danskernes indtag på 2,4-3,4 µg /dag, og undersøgelser viser da også, at D- vitaminstatussen blandt voksne danskere generelt er for lav i vinterhalvåret. Dette skyldes både, at vi ikke kan danne vitaminet i vinterhalvåret, fordi solen står for lavt på himlen, og at indtaget via kosten ikke er tilstrækkeligt. Det er meget svært at indtage den anbefalede mængde D-vitamin via kosten, men det kan dog lade sig gøre ved ofte at vælge fisk til frokost- og aftensmåltidet. Det daglige D-vitaminbehov kan fx blive dækket ved at indtage 35 g laks, 50 g ørred, 80 g sild eller 90 g torskerogn. Andre fødevarer såsom tun, æg og oksekød indeholder også D-vitamin, men dette dog i betydelig mindre mængder. Hjertesyge patienter anbefales at indtage 300 g fed fisk per dag, hvorfor et dagligt indtag af fed fisk i form af en sildemad vil kunne dække behovet for både fed fisk og D-vitamin. 2

3 Gør en forskel bliv forsøgsperson For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem er det vigtigt at lave forskning på mennesker. Kun gennem forskning kan man blive bedre til at forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme. Der forskes bl.a. meget i at udvikle og afprøve medicin, der sikkert og effektivt kan sænke kolesteroltallet. Antallet af forsøgspersoner i Danmark falder desværre, og det kan få alvorlige konsekvenser. Hvis den negative trend ikke vendes, kan det betyde mindre erfaring og langsommere udvikling af ny medicin og viden. En målrettet indsats skal få flere nordjyske borgere til at melde sig, hvorfor der er sat en nordjysk kampagne i gang. Kampagnen sætter fokus på vigtigheden af, at nordjyderne tager stilling til, om de ønsker at deltage i kliniske forsøg enten som helt rask eller som patient inden for et specifikt sygdomsområde. Klik ind på og læs mere om kampagnen, og hvad det vil sige at deltage i forsøg. På hjemmesiden har du endvidere mulighed for at læse om nogle af de forsøg, der gennemføres i Region Nordjylland. Hvis du er interesseret i at deltage, kan du kontakte forsøgspersonalet til de enkelte forsøg. 3

4 Deltagere søges til nyt forskningsprojekt: STRENGTH Vi forventer at opstarte et projekt i efteråret Deltagerne skal have forhøjet triglycerid og være i behandling med statin (og eventuelt ezetimibe). I dag tilbydes alle patienter med hjerte-kar-sygdom behandling med et statinpræparat og evt. ezetimibe for at nedsætte kolesteroltallet (LDLkolesterol). Det er imidlertid uvist, om et let forhøjet triglyceridtal bør behandles, hvilket dette projekt forhåbentlig kan kaste lys over. Formålet med denne undersøgelse er at vurdere, om fiskeoliekapsler (der typisk sænker triglyceridniveauet) til disse patienter reducerer risikoen for nye tilfælde med hjerte-kar-sygdom. Har du interesse i at vide mere om projektet og evt. deltage, er du velkommen til at kontakte nedenstående sygeplejersker på Lipidklinikken: Projektsygeplejerske Lotte Kobbelgaard tlf.: Projektsygeplejerske Karen Andersen tlf.: Opskrifter Opskrifterne selvfølgelig med fokus på D-vitamin.. Laks i papir med sommergrønt (4 personer) 6 stk. gulerødder 1stk. fennikel 1 bundt grønne asparges 1 bundt forårsløg 4 stykker laks uden skind og ben 1 spsk. olivenolie Saft af 1 citron Salt og peber 4 stk. store stykker bagepapir Tænd ovnen på 180 grader, eller tænd op i grillen. Skræl eller skrub gulerødderne, og skær dem i skiver. Halvér fenniklen, og fjern stokken. Skær 4

5 fenniklen i tynde strimler. Knæk den træede ende af aspargesene, og snit dem. Snit forårsløgene. Læg bagepapiret ud på køkkenbordet, og fordel grønsagerne på midten af hvert stykke bagepapir. Læg laksen på grønsagerne. Dryp med olivenolie og citronsaft, og krydr med salt og peber. Fold bagepapiret om ingredienserne, så det lukker helt tæt. Læg pakkerne på en bageplade, og bag dem i ca. 25 min., til fisk og grønsager er møre. Serveres med fuldkornsris og et drys karse. D-vitamin per portion: 30 µg. Tunfrikadeller (4 personer) 1 bundt forårsløg 40 g kapers 2 dåser tun i vand 2 æg 25 g rasp 1 dl mælk 1 bundt purløg 1-2 spsk. sød sennep Salt og peber 2 spsk. flydende margarine 1 citron Snit forårsløgene meget fint. Hak kapersene groft. Afdryp tunen, og rør den sammen med æg, rasp og mælk. Hak purløg, og kom det i farsen sammen med forårsløg, kapers og sennep. Krydr farsen med salt og peber. Form farsen til 8 små frikadeller på størrelse med golfbolde. Brun margarinen på en pande, og kom frikadellerne på panden. Steg dem i 2 minutter på hver side, dæmp varmen, og steg dem færdige ca. 2 minutter på hver side. Serveres med kartofler, gulerodssalat og citronbåde. D-vitamin per portion: 1,5 µg. Lipidklinikken Kardiologisk Afdeling Sdr. Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital Tlf