Evaluering af arbejdet med pædagogiske læreplaner 2010/2011

Transkript

1 Center for Dagtilbud 2012 Evaluering af arbejdet med pædagogiske læreplaner 2010/ Center for Dagtilbud -

2 INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 SAMMENFATNING AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE... 4 Det pædagogiske arbejde... 4 Dokumentation og evaluering:... 5 Samarbejde... 7 Betydningen for børnene Samlet vurdering SAMMENFATNING AF ARBEJDET MED DE 6 TEMAER I DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Arbejdet med de 6 læreplanstemaer Børn med særlige behov/ inklusion af alle børn Børnemiljø Evaluering: løbende / årlig KONKLUSION

3 Indledning og baggrund Arbejdet med pædagogiske læreplaner i Slagelse Kommune efter Mål og rammer for arbejdet med pædagogiske læreplaner har nu været i gang siden oktober De fælles mål og rammer er blevet evalueret og justeret, ligesom der er gennemført kurser i arbejdet med dokumentation og evaluering. Alle virksomheder der arbejder efter pædagogiske læreplaner har således nu deres tredje læreplan, der tager afsæt i de fælles mål og rammer. Som ved de to sidste evalueringer, er dette års evaluering baseret på dels en faglig pædagogisk vurdering af hver enkelt godkendt læreplan, og dels en spørgeskemaundersøgelse - gennemført blandt de virksomhedsledere på dagtilbudsområdet, der arbejder med pædagogiske læreplaner. Denne evalueringsrapport er derfor den anden, hvor det er muligt at sammenligne med de tidligere gennemførte evalueringer. De pædagogiske læreplaner er først og fremmest et redskab, der skal sikre et systematisk arbejde med læreprocesser i det enkelte dagtilbud. Det betyder, at den pædagogiske læreplan skal være et dynamisk værktøj der er en integreret del af det pædagogiske arbejde. Derfor skal der ske en kontinuerlig opfølgning på mål og pædagogiske aktiviteter samt på arbejdet med dokumentation og evaluering. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er fortsat højt prioriteret i Center for Dagtilbud. Virksomhederne har nu i flere år arbejdet med det nuværende koncept, og har opbygget kompetencer i forhold til den pædagogiske læreplan hos både medarbejdere og ledere. Dette arbejde skal fastholdes og udvikles med henblik på at sikre en fortsat fastholdelse og videreudvikling af den faglige kvalitet på dagtilbudsområdet. Center for Dagtilbud vurderer fortsat, at et fælles grundlæggende udgangspunkt (mål og rammer) er et godt afsæt for arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Samtidig er det på lige fod med sidste års evaluering stadig centrets vurdering, at arbejdet med de pædagogiske læreplaner er kommet langt i Slagelse Kommune. Den tidligere selvstændige Børnemiljøvurdering er nu en integreret del af den pædagogiske læreplan, der således samler endnu et vigtigt pædagogiske område sammen med de 6 oprindelige læreplanstemaer. 3

4 Sammenfatning af spørgeskemaundersøgelse Mellem den og gennemførte Center for Dagtilbud en undersøgelse blandt de virksomhedsledere, der arbejder med pædagogiske læreplaner. Alle ledere besvarede undersøgelsen, og dette års evaluering er således baseret på en 100 % besvarelse. Undersøgelsen var identisk med den undersøgelse der blev gennemført i foråret 2009, hvorfor det herunder er muligt at sammenligne resultater fra de to undersøgelser. Der er dog ikke præcist samme antal respondenter i de to år, da der ved sidste undersøgelse var en besvarelsesprocent på 93,8. Men alt andet lige er der grundlag for at sammenligne de to undersøgelser. I undersøgelsen var der 4 temaer, som alle fokuserede på betydningen af arbejdet med pædagogiske læreplaner: (1) det pædagogiske arbejde, (2) samarbejde, (3) betydningen for børnene og (4) virksomhedsledernes samlede vurdering. Det pædagogiske arbejde Undersøgelsen viser en fortsat stigende tendens til, at der tages nye pædagogiske metoder i brug. Samtidig er der sket en markant stigning af ledere der vurderer, at der også sker en udvikling i måden det pædagogiske arbejde organiseres på (se fig. 2, side 5). (Figur 1 i forhold til sidste undersøgelse er der 1 % flere der svarer helt enig, og uændret der svarer enig på dette spørgsmål) 4

5 Da undersøgelserne i både 2009 og 2010 viser tydelige tendenser til udvikling af både metoder og organisering af det pædagogiske arbejde, er det fortsat Center for Dagtilbuds vurdering, at arbejdet samlet set har ført til en udvikling af de pædagogiske tilbud i langt de fleste dagtilbud. Den vurdering styrkes yderligere i undersøgelsen, da det stadig er over 50 % af lederne, der vurderer, at der er gennemført andre aktiviteter med baggrund i arbejdet med den pædagogiske læreplan. (Figur 2 - i forhold til sidste evaluering er der en meget markant stigning (+ 20 %) der svarer helt enig, eller enig på dette spørgsmål.) Dokumentation og evaluering: Som det fremgår af fig. 3 er der fortsat et meget markant flertal af dagtilbudslederne, der vurderer, at arbejdet med den pædagogiske læreplan har medført mere systematisk arbejde med dokumentation og evaluering. Resultatet i fig. 3 viser imidlertid ikke noget om, hvorvidt lederne vurderer, at arbejdet med dokumentation og evaluering er positivt eller negativt. Det kan dog sammenholdes med, at der er en stigning i ledernes vurdering af om den pædagogiske læreplan er et dagligt arbejdsredskab for medarbejderne. Det vil alt andet lige betyde, at arbejdet med dokumentation og evaluering er i tæt samspil med dagtilbuddenes pædagogiske praksis i hverdagen. Som en leder bemærker: Arbejdet med de pædagogiske læreplaner skærper blikket på, hvilket output vi gerne vil have ud af de pædagogiske aktiviteter, vi planlægger for børnene. Evalueringen hvert 2. år er god, fordi vi har haft tid til at implementere nyt i denne 5

6 periode og derefter kan få overblik over, hvad vi ønsker at fortsætte med, og hvad vi skal afskaffe eller ændre på. Arbejdet med pædagogiske læreplaner har medført, at vi arbejder mere systematisk med dokumentation og evaluering. Helt enig 37% Enig 44% Hverken eller 14% Delvis uenig 2% Helt uenig 0% Ved ikke 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% (Figur 3 - i forhold til til sidste evaluering er der sket en stigning på 10 % der svarer helt enig og en stigning på 7 % der svarer hverken eller. ) Der er fortsat meget fokus på arbejdet med dokumentation og evaluering både lokalt og nationalt. Tidligere undersøgelser har vist at arbejdet med dokumentation og evaluering overvejende blev brugt i forbindelse med forældresamarbejdet, og til at synliggøre personalets arbejde. Undersøgelserne blandt lederne i Slagelse Kommune giver grund til at antage, at der er gang i en positiv udvikling i retning af, at dokumentation og evaluering i langt højere grad anvendes til intern evaluering og udvikling af den pædagogiske praksis. Center for Dagtilbud vil i et tæt samarbejde med virksomhederne fortsætte med at sætte fokus på arbejdet med dokumentation og evaluering. Center for Dagtilbud planlægger yderligere kursustilbud om dokumentation og evaluering i

7 Samarbejde Forældre og bestyrelse Forældrebestyrelsen skal inddrages i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Helt enig Forældrene har i almindelighed et godt kendskab til arbejdet med pædagogiske læreplaner. 2% Enig 37% Hverken eller 35% Delvis uenig 19% Helt uenig 5% Ved ikke 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% (Figur 4 - i forhold til sidste undersøgelse er der 6 % flere ledere der svarer enig på dette spørgsmål) Ledernes vurdering af forældrenes kendskab til den pædagogiske læreplan fremgår af figur 4 ovenfor. På trods af en positiv udvikling siden sidste års undersøgelse, tyder meget på, at den almindelige gennemsnitlige forælder kun har et ret begrænset kendskab til den pædagogiske læreplan. Bestyrelserne er fortsat bedre orienteret, da over halvdelen af lederne igen er enten enig eller helt enig i at forældrebestyrelsen har et godt kendskab til arbejdet med pædagogiske læreplaner. Der er således stadig meget der tyder på, at ledere, medarbejdere og forældrebestyrelser står med en formidlingsopgave, der skal sigte på at opbygge et bedre generelt informationsniveau for forældre med børn i netop deres dagtilbud. Efter hovedparten af lederens vurdering, er den pædagogiske læreplan et godt redskab til dialog med forældregruppen. En mere fokuseret kommunikationsindsat om den pædagogiske læreplan kunne således tage afsæt i netop den pædagogiske læreplan. 7

8 Det interne samarbejde i dagtilbuddene og med Center for Dagtilbud Det interne samarbejde er i høj grad vigtigt når det kommer til arbejdet med den pædagogiske læreplan. Her spiller medarbejdernes holdning en vigtig rolle. Som det fremgår af figur 5 herunder, vurderer en majoritet af lederne, at medarbejderne er interesserede i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Center for Dagtilbud noterer med tilfredshed, at der i denne undersøgelse ikke er en eneste leder der er helt uenig i dette udsagn. Medarbejderne er meget interesserede i at arbejde med pædagogiske læreplaner. Helt enig 14% Enig 60% Hverken eller 21% Delvis uenig 5% Helt uenig 0% Ved ikke 0% (Figur 5 - i forhold til sidste undersøgelse er der samlet set et fald på 4 % der svarer helt enig, eller enig på dette spørgsmål) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Medarbejderne er ikke blot interesserede i arbejdet. 4 ud af 5 ledere vurderer, at arbejdet med pædagogiske læreplaner har positiv betydning for medarbejdernes følelse af faglig stolthed. På trods af et fald, er der fortsat en del ledere der vurderer, at arbejdet med den pædagogiske læreplan er en arbejdsmæssig belastning for en del medarbejdere. En leder bemærker: Vi mener der max burde være to mål under hvert tema. Det er vigtigt at vi fortsat afsætter tid så vi kan se meningen med at arbejde med læreplanen og derfor er det nødvendigt med færre mål i en tid hvor vi har færre personaletimer. Der er dog også andre vinkler, idet en leder siger: Knapheden på ressourcer i 2011 har medført en ændring i arbejdet, men ikke nødvendigvis til det dårligere. Dokumentation indsamles mere målrettet i forhold til det vi aftaler at evaluere på. 8

9 Medarbejderne giver udtryk for, at arbejdet med læreplanerne er en arbejdsmæssig belastning. Helt enig 7% Enig 33% Hverken eller 21% Delvis uenig 21% Helt uenig 19% Ved ikke 0% (Figur 6 - i forhold til sidste undersøgelse er der samlet set et fald på 5 % der svarer helt enig, eller enig på dette spørgsmål) 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Endelig har samarbejdet med Center for Dagtilbud herunder selve vejledningen til arbejdet med de pædagogiske læreplaner indgået i undersøgelsen. Det er tredje gang, at alle læreplaner er udarbejdet og godkendt efter de fælles mål og rammer. Det må alt andet lige kvalificere ledernes vurdering af det fælles grundlag, og af de tilbud der er stillet til rådighed af Center for Dagtilbud. Alle virksomhedsledere har haft mulighed for at søge hjælp og vejledning i centret. Undersøgelsen viser, at der er stor spredning i forhold til tilfredsheden med de redskaber og aktiviteter, som virksomhederne har kunnet trække på (se figur 7 herunder). Samtidig viser ledernes svar også, at der er et behov for dialog om, hvilke tilbud Center for Dagtilbud skal give ledere og personale i forbindelse med det kommende års arbejde med pædagogiske læreplaner. 9

10 Center for Dagtilbud har stillet tilstrækkeligt med redskaber og aktiviteter til rådighed for dagtilbuddene. Helt enig 21% Enig 44% Hverken eller 21% Delvis uenig 7% Helt uenig 0% Ved ikke 7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% (Figur 7 - i forhold til sidste undersøgelse er der over 20 % flere der svarer enten enig eller helt enig til dette udsagn.) Der er sket et fald på omkring 20 % i antallet af ledere der udtrykker ønske om flere temadage om arbejdet med den pædagogiske læreplan. Der er således stadig ca. 30 % af lederne der ønsker det. Det er formentligt dels et udtryk for et ønske om yderligere oplæg og direkte sparring med de pædagogiske konsulenter både for ledere og medarbejdere, dels om muligheden for at mødes med andre virksomheder, der er i gang med samme arbejde. Center for Dagtilbud vil tage denne drøftelse op med områdets ledernetværk i Betydningen for børnene Nedenstående figur 8 viser, at der fortsat er et stigende antal ledere der vurderer, at den pædagogiske læreplan yderligere har systematiseret arbejdet med dagtilbuddenes kerneydelse udvikling af børnenes kompetencer. Ligesom med de pædagogiske metoder er det formentlig ikke udelukkende det sidste års arbejde, der ligger til grund for denne vurdering. Det må antages, at de fleste har lagt det samlede arbejde med de pædagogiske læreplaner til grund for deres besvarelse. 10

11 Arbejdet med pædagogiske læreplaner har generelt betydet, at der er arbejdet mere systematisk med udviklingen af børnenes kompetencer. Helt enig 37% Enig 47% Hverken eller 9% Delvis uenig 5% Helt uenig 2% Ved ikke 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% (Figur 8 - i forhold til sidste undersøgelse er der samlet set 7 % flere ledere der svarer helt enig, eller enig på dette spørgsmål.) Langt den overvejende del af virksomhedslederne (+65 %) vurderer, at læreplanerne har betydning for det systematiske arbejde med særlige behov hos børnene. Det er centrets vurdering, at de pædagogiske læreplaner kan fungere som et godt ledelsesredskab for det kommende arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle børn (se fig. 9 på næste side). I den forbindelse er det helt afgørende, at den enkelte virksomhedsleder sikrer, at den pædagogiske læreplan bliver en fast integreret del af den daglige pædagogiske praksis i dagtilbuddet. Den pædagogiske læreplan skal med andre ord være et værktøj for den praktiserede pædagogik. Målsætningerne skal være styrende for planlægning af de pædagogiske aktiviteter hver dag. I forlængelse af ovenstående er det positivt at bemærke, at over 60 % af lederne mener, at arbejdet med den pædagogiske læreplan har medført en mere systematisk udvikling af medarbejdernes kompetencer. Det fokus vil Center for Dagtilbud fastholde, og vil i sparring og tilsyn med virksomhederne fortsat tage afsæt i den pædagogiske læreplan også for den enkelte virksomheds arbejde med lokal kompetenceudvikling. Det er i arbejdet med den pædagogiske læreplan at interne og eksterne samarbejdsparter kan se den enkelte virksomheds faglige niveau. 11

12 Arbejdet med pædagogiske læreplaner har haft betydning for inklusion af børn med særlige behov. Helt enig 21% Enig 42% Hverken eller 23% Delvis uenig 7% Helt uenig 5% Ved ikke 2% (Figur 9 - i forhold sidste undersøgelse er der samlet set en stigning på 10 % der svarer enten enig eller helt enig ) 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Det sidste område i undersøgelsen er arbejdet med brobygning. Besvarelserne fra undersøgelsen (se figur 10. a og 10. b) tyder igen i år på, at der fortsat er meget store lokale forskelle på, hvordan der arbejdes med sammenhængen mellem den pædagogiske læreplan og overgange mellem forskellige pædagogiske tilbud. Der er dog sket en meget markant stigning i antallet af ledere der vurderer, at den pædagogiske læreplan har betydning for brobygningen fra børnehave til skole. Det er en positiv udvikling, som Center for Dagtilbud i samarbejde med virksomhedslederne vil sikre fortsætter. Brobygningsarbejdet har været et indsatsområde i 2011, og der er udarbejdet en kanon for brobygningsarbejdet. Det vil forventeligt afspejle sig i de reviderede læreplaner, og vil således blive en indarbejdet del af den pædagogiske læreplan som styrings- og ledelsesværktøj. Center for Dagtilbud forventer, at der ved næste undersøgelse, vil være et endnu større antal virksomhedsledere der vurderer, at den pædagogiske læreplan har positiv betydning for brobygningsarbejdet. 12

13 Arbejdet med pædagogiske læreplaner har haft betydning for at sikre en god overgang fra dagpleje til børnehave. Helt enig 5% Enig 16% Hverken eller 28% Delvis uenig 12% Helt uenig 30% Ved ikke 9% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% (Figur 10a. I forhold til evalueringen 2008/2009 er der samlet set en stigning på 11 ledere der svarer helt enig, eller enig på dette spørgsmål) 45 % af lederne er enten enige, eller helt enige i at læreplanene har betydning for den måde vi samarbejder med andre samarbejdspartnere. Brobygningsarbejdet og den tilknyttede kanon vil forventeligt påvirke området meget, og det er centrets vurdering, at det kommende års arbejde med brobygningen til skolerne vil øge antallet af ledere der vurderer, at den pædagogiske læreplan er en god ramme for samarbejdet. Center for Dagtilbud vil i 2012 samarbejde yderligere med dagplejens ledelse om at sikre gode overgange og brobygning mellem dagplejen og børnehaverne. 13

14 Arbejdet med pædagogiske læreplaner har haft betydning for at sikre en god overgang fra børnehave til skole. Helt enig 23% Enig 44% Hverken eller 14% Delvis uenig 5% Helt uenig 9% Ved ikke 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% (Figur 10b. I forhold til sidste undersøgelse hvor der var 51 % der svarede enten enig eller helt enig er der her tale om en markant positiv udvikling.) Samlet vurdering Nedenfor i figur 11, 12 og 13 er der, som i sidste evalueringsrapport, vist tre eksempler på ledernes besvarelser under deres samlede vurdering. Ledernes svar herunder viser med al ønskelig tydelighed, at den pædagogiske læreplan er en god udviklingsramme om det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. 14

15 Pædagogiske læreplaner er et godt redskab til udvikling af den pædagogiske praksis. Helt enig 40% Enig 53% Hverken eller 5% Delvis uenig 2% Helt uenig 0% Ved ikke 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% (Figur 11 - i forhold til sidste undersøgelse er der en stigning fra 87 % til 93 % af lederne der svarer enten enig eller helt enig ) Dog vurderer næsten halvdelen af lederne fortsat, at der er en manglende overensstemmelse mellem den anvendte ressource til arbejdet med den pædagogiske læreplan, og det udbytte de oplever af arbejdet (se fig.12 på næste side). Der er således noget der tyder på, at nogle ledere fortsat ser en udfordring i at få den pædagogiske læreplan sat i spil i forhold til det daglige arbejde og den pædagogiske praksis. Denne hypotese underbygges af, at der fortsat er lidt under en tredjedel af virksomhedslederne der vurderer, at den pædagogiske læreplan ikke er et dagligt arbejdsredskab for medarbejderne i dagtilbuddet. De pædagogiske konsulenter i Center for Dagtilbud, vil fortsat arbejde på, at den pædagogiske læreplan bliver et aktivt værktøj i alle virksomheder. Det er den mange steder, og det vil være et mål at få alle dagtilbuddene med. Det er meningsløst og tidsspilde at gennemføre det store arbejde det er at revidere og opdatere den pædagogiske læreplan, for efterfølgende at stille den passivt på en hylde i de næste to år. 15

16 Vores udbytte af de pædagogiske læreplaner er for lille i forhold til de ressourcer, der bliver brugt på det. Helt enig 9% Enig 16% Hverken eller 19% Delvis uenig 26% Helt uenig 30% Ved ikke 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% (Figur 12 besvarelserne til dette udsagn er i store træk identiske med sidste undersøgelse) Figur 13 herunder viser, at langt de fleste ledere vurderer, at de fælles mål og rammer for arbejdet med pædagogiske læreplaner er et godt udgangspunkt for arbejdet. Materialet er siden sidste evaluering blevet tilrettet og justeret en proces som områdets ledernetværk var tæt involveret i. Der er dog også kritiske røster. Som en virksomhedsleder bemærker i undersøgelsen: Imponerende at vejledningen faktisk fylder ligeså meget som den færdige læreplan!. På baggrund af den meget omfattende procentdel af lederne der fortsat vurderer, at de fælles mål og rammer er et godt redskab til arbejdet, vil Center for Dagtilbud ikke på nuværemnde tidspunkt begynde en revision. Der er brug for, at virksomhederne endnu en gang evaluerer og reviderer deres pædagogiske læreplaner, med de nyrevidere Mål og rammer for arbejdet med pædagogiske læreplaner som grundlag. Herefter vil den næste evaluering vise, om der er brug for endnu en revision af det fælles materiale. 16

17 De fastsatte "Mål og rammer for arbejdet med pædagogiske læreplaner" er et godt udgangspunkt for vores arbejde. Helt enig 14% Enig 56% Hverken eller 19% Delvis uenig 9% Helt uenig 2% Ved ikke 0% (Figur 13 - i forhold sidste undersøgelse er det flere der nu svarer helt enig, og færre der svare helt uenig, eller delvis uenig ) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 17

18 Sammenfatning af arbejdet med de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner Med loven om pædagogiske læreplaner skal dagtilbuddene beskrive, hvordan de vil arbejde med de seks temaer i form af lokale mål, metoder, aktiviteter, metoder, dokumentation og evaluering af indsatsen. For at give et indblik dagtilbuddenes arbejde, er der i dette afsnit en sammenfatning af dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner: 1. De seks temaer: Under hvert af de 6 temaer vil den samlede vurdering starte med de centrale mål fra Mål og rammer for arbejdet med pædagogiske læreplaner. Derefter følger sammenfatningen af dagtilbuddenes beskrevne processer i det pædagogiske arbejde under hvert tema med: Læringsmål, tegn på læring, metode og aktiviteter og dokumentationsmetoder. 2. Inklusion: Dagtilbuddene skal beskrive, hvordan de valgte metoder og aktiviteter favner og formår at inddrage alle børn med de forskellige forudsætninger de har. Det vil sige, at der i læreplanen skal være en beskrivelse af, hvilke overvejelser der er foretaget og hvordan dagtilbuddet vil sikre inklusion af alle børn. Her følger en samlet vurdering af dagtilbuddenes beskrivelse af inklusionen. 3. Evaluering og perspektivering: Her følger en samlet vurdering af dagtilbuddenes løbende evalueringer, samt årlig evalueringen, som er grundlaget for beskrivelsen af; hvad vil vi bruge vores nye viden til? Hvad vil vi holde fast i og hvad vil vi gøre anderledes i det kommende år? 1. Arbejdet med de 6 læreplanstemaer Tema 1: Alsidig personlig udvikling Centrale mål: - Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger - Alle børn skal anerkendes som kærlige, nysgerrige og eksperimenterende - Alle børn skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og empati Læringsmål Mange dagtilbud får omsat de centrale målbeskrivelserne til egen praksis og beskrivelserne strækker sig fra, at ville udfordre børnene på aldersvarende udviklingstrin til at give børnene mulighed for at udvikle et stærkt selvværd. For nogle dagtilbud er det fortsat en udfordring at få beskrevet, hvad de overordnende mål betyder for lige netop deres børnegrupper. 18

19 Side19/26 Tegn på læring For de dagtilbud, som beskriver tegn på læring, strækker beskrivelserne sig fra at barnet er åbnet, nysgerrigt og imødekommende overfor nye udfordringer, til at børnene stiller spørgsmål, udforsker og går på opdagelse på egen hånd. Det er ikke alle dagtilbud der får beskrevet, hvordan de helt konkret forventer, at en valgt læringsproces kommer til udtryk hos børnene. Metoder og aktiviteter Der er nogle fine beskrivelser af metodevalg, som eksempelvis at arbejde bevidst ud fra de tre læringsrum; med voksenskabt læring, voksenstøttet læring og læring i leg og spontane oplevelser. For nogle dagtilbud er den overordnede tilgang, som skal ligge til grund for valg af metoder, fortsat en stor udfordring. Beskrivelserne af aktiviteterne går fra at være meget overordnet, som eksempelvis, at ville lære børnene at respekterer andres grænser, uden beskrivelse af en konkret aktivitet, til konkrete beskrivelser, som eksempelvis et legeforløb i en dukkekrog. Dokumentationsmetoder Der er mange gode beskrivelser af interne dokumentationsmetoder, som spænder fra brugen af logbøger og børneinterviews til praksisfortællinger og observationer. Dog er der også mange dagtilbud, som ikke får beskrevet, hvilke dokumentationsmetoder de vil bruge for at indsamle en nødvendig viden om, hvorvidt deres tiltag virker efter hensigten. Hvis ikke der er foregået en præcis konkretisering af mål og metoder, vil det også være svært at skulle beskrive valg af dokumentationsmetoder. Tema 2: Sociale kompetencer Centrale mål: - Alle børn skal have muligheder for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber - Vi vil skabe miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig både socialt og fagligt - Børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati Læringsmål Under dette tema får dagtilbuddene fint omsat de overordnede mål til læringsmål for de enkelte børnegrupper i de forskellige dagtilbud. Beskrivelserne spænder fra, at alle børn skal føle sig gode nok og som aktive deltagere i fællesskabet, til at børnene skal tilbydes rammer, hvor de udvikler empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Under dette tema er der mange dagtilbud, der har et bevidst fokus på børnemiljøet. Tegn på læring For de dagtilbud der får beskrevet hvilke tegn de kikker efter, er det tydeligt at deres fokus er rettet på, hvorvidt børnene har øje på hinandens ressourcer, viser forståelse og empati for hinanden og kan sætte grænser for sig selv og andre. 19

20 Side20/26 Metoder og aktiviteter Teorier om læring og anerkendelse er berørt i beskrivelser af metodetilgange, men ikke uddybet. Det er generelt vanskeligt for dagtilbuddene at konkretisere, hvilke metoder de vil anvende i arbejdet med dette tema. Aktivitetsdelen er mange steder beskrevet meget overordnet, som eksempelvis at lave voksen initierede aktiviteter med henblik på at give muligheder for nye relationer, eller styrke de nuværende relationer. Nogle dagtilbud kommer dybere ned i hvordan delen, med eksempler på konkrete voksne initierede aktiviteter. Det giver en større mulighed for at vælge den dokumentationsmetode, som vil være egnet til at indsamle viden til udvikling af læringsrummet. Langt de fleste dagtilbud anvender fortsat værktøjer som trin for trin, Barnets kuffert og Mary fondens Moppekuffert, som handler om at følge barnets spor og dermed få indsigt i barnets hverdag. Dokumentationsmetoder De dagtilbud der får beskrevet deres valg af metoder viser et spænd fra logbøger med observationer og praksisfortællinger, til Matrixskemaer for at få en viden om relationer mellem børn og børn/voksne. Tema 3: Sproglig udvikling Centrale mål: - Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog, ordforråd og begrebsforståelse gennem hverdagens aktiviteter - Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler - Barnet skal lære at bruge sproget i den kontekst barnet er i Læringsmål Generelt tager dagtilbuddene udgangspunkt i, at den sproglige kompetence er særlig vigtig for barnets læring og udvikling samt for evnen til at indgå i sociale relationer. Denne forståelse er også understøttet af forskningen på feltet. Læringsmålene i dagtilbuddene spænder fra; at give barnet lov til at udtrykke følelser og behov (både verbalt og nonverbalt) så barnet føler sig forstået, til mere konkrete mål, som højtlæsning, sprog - og sanglege og rim og remser. Tegn på læring De dagtilbud der har beskrevet, hvilke tegn de helt konkret holder øje med, for at se om de valgte tiltag har virket, skriver eksempelvis; at de ser om børnene benytter sproget til at løse konflikter med. Det kan være til at udtrykke følelser og behov med, samt om børnene eksempelvis kan aflæse andre børns kropssprog og ansigtsudtryk. 20

21 Side21/26 Metoder og aktiviteter Dagtilbuddene arbejder generelt med metoder, som knytter sig til sproglig opmærksomhed. Ved voksen initierede aktiviteter (eksempelvis samlinger og aktiviteter i mindre grupper) understøttes børnene i på skift at have ordet og lytte til hinanden. De voksne tager initiativ til aktiviteter, som er med til at udvikle barnets lyst til at bruge sproget, gennem eksempelvis spil, rim og remser, højtlæsning, sange og sanglege, teater og fortællinger. Dokumentationsmetoder De beskrevne dokumentationsmetoder er lige fra TRAS skemaer og udviklingsplaner til logbøger med observationer og praksisfortællinger. Desuden beskrives hvordan dagtilbuddet vil sikre at gennemføre sprogvurderinger på enten alle børn, eller de børn dagtilbuddet vurderer til at have behov for en fokuseret eller specifik indsats. Tema 4: Krop og bevægelse Centrale mål: - Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæden ved egen krop - Barnet skal i dagtilbuddet sikres betingelser, der styrker den fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktivitet - Barnet støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte udbedringer Læringsmål Under dette tema er dagtilbuddene gode til at omsætte de overordnede mål til læringsmål i de enkelte dagtilbud. Eksemplerne spænder fra; at give barnet tid og rum til at klatre og udforske sig selv, til at give børnene alderssvarende udfordringer i voksen initierede aktiviteter. Der er fokus på at betragte legepladsen som en naturlig del af læringsrummet. Der er et skærpet fokus på dagtilbuddenes kostpolitik for at understøtte børnenes generelle sundhedsudvikling. Tegn på læring De dagtilbud der beskriver hvilke tegn på læring de kikker efter spænder fra; at børnene er aktive og tør prøve sig selv af i ukendte bevægelsessituationer, til at børnene viser glæde ved at deltage i voksen initierede aktiviteter med fokus på fysisk udfoldelse. Metoder og aktiviteter Der bliver beskrevet metoder der eksempelvis sætter fokus på vigtigheden af at understøtte barnet i at blive selvhjulpen. Der er fokus på, at de fysiske rum, både inde og ude, skal kunne udfordre børnenes motorik. Derudover beskrives vigtigheden af, at de voksne er rollemodeller ved selv at vise glæde ved fysisk udfoldelse, ved selv at spise sund mad og samtale herom, og ved at forestå god hygiejne. Det ses tydeligt at beskrivelsen af dette tema er et mere afgrænset tema, som gør det lettere at koble konkrete metoder med aktiviteter. 21

22 Side22/26 Dokumentationsmetoder Her spænder metoderne fra video af morgengymnastik til praksisfortællinger med fokus på hvad barnet kan før og efter en given aktivitet. Tema 5: Natur og naturfænomener Centrale mål: - Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø - Barnet skal opleve og erfare samspillet mellem menneskene og naturen - Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen, som et rum for at udforske verden Læringsmål Generelt spænder de beskrevne mål under dette tema fra; at børnene får mulighed for, og bliver inspireret til, at bruge naturens materialer til at børnene opnår viden om årstiderne og lærer at udvise respekt for naturen og miljøet i hverdagen. Tegn på læring De dagtilbud som beskriver, hvilke tegn det kikker efter nævner eksempler som; børnene finder bøger frem som de gerne vil have læst og har spørgsmål til, børnene kender til årstiderne og hvad der kendetegner dem, og at børnene er glade og undersøgende når de er ude. Metoder og aktiviteter Eksempler på metoder er at tage på tur med rygsækken fyldt med redskaber såsom lup og fiskenet, eller deltage i arrangementer/kurser med eksempelvis Naturskolen eller Kløverhaven. Under dette tema er beskrivelserne rige og mangfoldige og det er tydeligt at beskrivelsen af koblingen mellem mål og aktiviteter lykkes. Eksemplerne spænder fra spireprojekter, lave ting af kogler, kastanjer og blade til at deltage i projekter, med Grønne Spire, der giver dagtilbuddet mulighed for at få et Grønne Spire flag. Dokumentationsmetoder Her spænder beskrivelserne fra konkrete her og nu dokumentationer, som plancher og opslag samt hjemmelavede udsmykninger både til hverdag og fest, til de lidt længerevarende, hvor børnene sår og høster, og kan snakke om dengang der blev sået og plantet. 22

23 Side23/26 Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier Centrale mål: - Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres - Barnet skal have adgang til materialer, redskaber - Barnet skal møde pædagogisk personale, der selv er aktive kulturbrugere og støtter barnet i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Læringsmål Beskrivelsen af målene inden for dette tema spænder vidt. Fra at der skal være kunst på væggene til inspiration for børnene og at de skal have mulighed for at få viden om forskellige kulturelle udtryksformer, til at børnene skal opleve glæde ved kunst og kultur og have tid og ro til fordybelse. Tegn på læring Her nævnes eksempler som; når børnene viser glæde og engagement ved deltagelse i aktiviteterne, når børnene udfolder sig æstetisk kreativt og fabulerende, og når børnene ved hvor de forskellige materialer er og bruger dem. Metoder og aktiviteter Der er fokus på metoder, der understøtter barnets fantasi og kreativitet, både med voksen initierede aktiviteter og i de aktiviteter der spontant opstår blandt børnene. Der er opmærksomhed på at arbejde med både den lokale og den globale kultur i form af deltagelse i lokale aktiviteter, teater arrangementer, film og udstillinger, og ved at barnet har fri adgang til eksempelvis IT og andre materialer til brug for egen udfoldelse både ude og inde. Dokumentationsmetoder: Ud over at udstille den kunst børnene laver, nævnes her også at børnene optræder for forældre og bedsteforældre ved forskellige arrangementer i dagtilbuddet og et dagtilbud synger og spiller ved et årligt marked, hvor der efterfølgende bliver udgivet en DVD. 23

24 Side24/26 2. Børn med særlige behov/ inklusion af alle børn De fleste dagtilbud har enten under hvert tema, eller i et særskilt afsnit, en beskrivelse af hvilke overvejelser og metoder, der skal være med til at understøtte inklusionen i dagtilbuddene. Nogle dagtilbud starter med at beskrive, at der tages udgangspunkt i deres overordnende menneskesyn, hvor grundholdningen er at alle børn er unikke og særlige, og som udgangspunkt skal være en del af fællesskabet. Andre dagtilbud gør mere ud af at beskrive, hvilke andre fagpersoner de vil kalde på, for at barnet med særlige vanskeligheder kan få den fornødne hjælp. Hermed tegner der sig et billede af to forskellige tilgange til børn med særlige behov. I nogle dagtilbud bliver barnet set som havende iboende vanskeligheder, som kan afhjælpes ved mere eller mindre afskærmning fra fællesskabet og hvor der skal andre fagpersoner til. I andre dagtilbud bliver barnet set som havende særlige forudsætninger, som kræver at læringsmiljøet løbende tilpasses efter disse behov. Generelt er der i beskrivelserne fokus på vigtigheden af en understøttede relationsdannelse for alle børn, men i særdeleshed for børn med særlige forudsætninger. Herunder nævnes at der arbejdes med redskaber til konfliktløsning og sociale spilleregler. Struktur, overskuelighed og forudsigelighed, som kræver forberedelse foretaget af de voksne, er med i mange af beskrivelserne som nødvendige aktiviteter, som en forudsætning for, at alle børn kan være en aktiv del af fællesskabet. Generelt peger dagtilbuddene på nødvendigheden af at have, eller indhente, den fornødne viden om børnenes udviklingsniveau og forudsætninger, for derved at kunne understøtte bedst muligt. Flere dagtilbud beskriver at de er opmærksomme på at tilrettelægge aktiviteterne så børnene kan deltage på deres præmisser. Ikke alle dagtilbud får præcist konkretiseret, hvordan de vil arbejde med deres mål i forhold til inklusionen. Det gør det vanskeligt for de enkelte dagtilbud at evaluere på om det de gør faktisk virker. 24

25 Side25/26 3. Børnemiljø Beskrivelse af det enkelte dagtilbuds arbejde med børnemiljøet skal nu indgå som en del af den samlede læreplan. Nogle dagtilbud har valgt at fortsætte med at gennemføre egentlige børnemiljøvurderinger, med gennemførelse af børneinterviews og efterfølgende refleksion over disse. Andre dagtilbud har valgt, at arbejde med børnemiljøet via arbejdet med temaet sociale kompetencer. En del dagtilbud har fortsat den udfordring, at sikre et tilstrækkelig fokus på arbejdet med børnemiljøet, som en del af det samlede læreplansarbejde. 4. Evaluering: løbende / årlig Evalueringen blev ved sidste ændring af Dagtilbudsloven gjort 2-årig. Det har på den ene side givet dagtilbuddene mere tid til at gennemføre og implementere de ændringer af læreplanen, som de løbende evalueringer peger på. På den anden siden fordrer det, at dagtilbuddene sikrer at gennemføre en løbende og systematisk evaluering, hvor der reflekteres over den indsamlede dokumentation, men henblik på udvikling af den pædagogiske praksis. Mange dagtilbud får ikke beskrevet deres vurderinger af gennemførelsen af de tiltag de har iværksat. Dermed bliver det usynligt, hvorvidt der bliver arbejdet med vigtige spørgsmål som; er de aftalte aktiviteter blevet gennemført? Hvilken viden har vi fået? Har der været en positiv udvikling? Hvilke faktorer har eventuelt været til hinder for gennemførelsen af tiltagene? Og hvordan vil vi bruge den indhentede viden i vores fremtidige pædagogiske arbejde? Enkelte dagtilbud beskriver hvornår og hvordan de vil vurdere og følge op på de pædagogiske tiltag, som eksempelvis ved at personalet skiftes til at fremlægge pædagogisk refleksion på personalemøder. Mange dagtilbud har den udfordring at de, for at skabe viden om den pædagogiske praksis, løbende skal indsamle dokumentation, reflekteres over denne samt evaluere. Den viden (der indsamles gennem den løbende evaluering), skal både opsamles til den samlede evaluering af dagtilbuddets arbejde med læreplanen i den 2 årige periode, og bruges til løbende justeringer af det pædagogiske arbejde. Det kræver systematik og tydelige metoder til såvel dokumentationsindsamlingen, som refleksion og evaluering over denne. 25

26 Konklusion Side26/26 Arbejdet med pædagogiske læreplaner er en udfordring. Det er langt de fleste steder en positiv udfordring der tages op og løses i dagtilbuddet. De sidste års lokale undersøgelser og evalueringer af arbejdet viser en progression i arbejdet og i ledernes tilbagemeldinger. Det er positivt og et tegn på, at der i næsten alle virksomheder skabes udvikling, når der arbejdes med den pædagogiske læreplan. Samtidig er der fortsat udviklings- og forbedringspotentialer. Det vil der næsten automatisk være i det pædagogiske felt som i sin essens er foranderlig og i konstant udvikling. Derfor vil det fortsat være en ledelsesmæssig udfordring, at den pædagogiske læreplan vedbliver med at være det ledelsesmæssige styringsværktøj, der på daglig basis, danner rammen om den udførte pædagogiske praksis. Det vil i praksis betyde, at de pædagogiske konsulenter i Center for Dagtilbud sammen med områdets virksomhedsledere, vil arbejde på, at virksomhedernes pædagogiske læreplaner i endnu højere grad bliver et systematisk og dynamisk pædagogisk ledelsesværktøj. Arbejdet vil tage afsæt i at vælge hensigtsmæssige dokumentationsmetoder, der kan bruges til at indsamle nødvendig og relevant viden, som viser om de valgte pædagogiske metoder har den ønskede effekt for børnene. Valget af pædagogiske metoder skal være baseret på den aktuelle børnegruppes interesser og behov, og skal have afsæt i dagtilbuddets egen beskrivelse af, hvordan de centrale målsætninger omsættes til pædagogisk praksis i netop det pågældende dagtilbud. Endelig er det helt afgørende, at det pædagogiske personale vælger pædagogiske metoder, med afsæt i deres viden om børns læring og udvikling og at det er den pædagogiske refleksion over metodevalget, der danner grundlag for planlægningen af de pædagogiske aktiviteter. 26