Strategisk ramme for det specialpædagogiske område

Transkript

1 Marts 2011 Forord Dannelsen af Magistratsafdelingen for Børn og Unge, strukturreformen og omlægningen af tilbudsstrukturen på fritidsområdet har skabt mulighed for at udarbejde en samlet ramme for de specialpædagogiske indsatser for børn og unge i Aarhus Kommunes dag- fritids- og undervisningstilbud. Behovet er aktualiseret af den stadigt stigende efterspørgsel på særlige indsatser i dag- fritids- og undervisningstilbud. Der skal sikres en løbende udvikling af både det specialpædagogiske område og normalområdet for at matche denne stigning. Rammesætningen angiver hvilken retning Børn og Unge vil give denne udvikling. I Børn og Unge mener vi at en udvikling af normaltilbuddene, og ikke en fortsat udskillelse af flere børn og unge i særlige tilbud, rummer den største del af svaret på den stigende efterspørgsel. Rammesætningen er en del af Børn og Unges udmøntning af de overordnede politikker og tidligere byrådsvedtagelser på det specialpædagogiske område. Den præciserer de værdimæssige og faglige rammer for arbejdet med det specialpædagogiske område i Børn og Unges tilbud. Det gælder uanset om baggrunden for de specialpædagogiske behov er et fysisk eller psykisk handicap, social udsathed eller en blanding af flere faktorer. Den er blevet til på baggrund af dialog med en lang række interessenter på området. 1

2 Indhold 1. Målgruppe, indsatser og udfordringer Målgruppe og indsatser Samarbejde med Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Udfordringer Grundlag Grundlag Politikker, mål og overordnet tilgang Børn og Unges tilgang til de specialpædagogiske udfordringer Fem fokuspunkter på det specialpædagogiske område Kvalitetssikring Organisering af tilbuddene Rammer for decentral ressourceanvendelse Kompetencer Visitationsprocesser

3 1. Målgruppe, indsatser og udfordringer 1.1. Målgruppe og indsatser Indledningsvist er der behov for at afgrænse emnet for denne ramme. En afgrænsning vanskeliggøres af, at der ikke findes en entydig definition på, hvad specialpædagogik er. Der er ikke skarpe grænser for hvor normalpædagogikken stopper og specialpædagogikken tager over. Niels Egelund har dog givet et bud: Specialpædagogik er betegnelsen for en pædagogisk virksomhed, der sættes ind for at forhindre en udgrænsning af individer eller grupper af individer på grund af disses forskelligheder. Målet er at tage hensyn eller ligefrem udnytte menneskelige forskelligheder. 1 For at skabe en så klar afgrænsning som muligt er det valgt, at rammesætningen tager udgangspunkt i denne definition af specialpædagogik. I forlængelse heraf kan målgruppen for de indsatser rammesætningen omhandler illustreres således Figur 1: Målgruppe Alle børn og unge i dag- fritids- og undervisningstilbud Børn og unge med behov for en specialpædagogisk indsats Børn og unge med handicap Figuren viser hele gruppen af børn og unge i Aarhus Kommunes dag- fritids og undervisningstilbud. En del af gruppen har behov for en specialpædagogisk indsats. De enkelte børn og unges behov vil ofte variere over tid, og afhænge af i hvilken kontekst barnet eller den unge indgår. De kan derfor befinde sig forskellige steder på illustrationen på forskellige tidspunkter. 1 Niels Egelund på Undervisningsministeriets informationsmøde for ledere af specialskoler i Kolding 12. november

4 Rammesætningen omhandler indsatser for børn og unge, hvis udvikling kræver en særlig kontekst, hensyntagen eller støtte, og som derfor har behov for en specialpædagogisk indsats. 2 I Aarhus Kommune kan en specialpædagogisk indsats være en individuelt tilrettelagt og målrettet pædagogisk indsats integreret i de almene lokale tilbud; eller det kan være i et bydækkende specialpædagogisk dag- fritids-, klub- eller undervisningstilbud. De principper der angives, gælder for alle typer indsatser, også indsatser af forebyggende karakter. Principperne skal tænkes med både i tilbuddenes almindelige arbejde og ved indsatser særligt målrettet afgrænsede grupper eller enkelte børn og unge. Principperne gælder både indsatser for børn og unge med handicap og for socialt udsatte børn og unge. De konkrete indsatser vil være forskellige afhængigt af målgruppen. Der er betydelige fællestræk vedrørende hele gruppen af børn og unge med specialpædagogiske behov, og mange børn og unge ligger i gråzonen mellem at være socialt udsat og handicappet i klassisk forstand. For ikke at skabe uhensigtsmæssige barrierer i indsatserne er valget faldet på at udarbejde fælles principper for arbejdet med hele gruppen. Når det er sagt, vil der være en meget stor spredning i de indsatser der iværksættes, afhængigt af hvilken del af den samlede målgruppe der skal imødekommes. Derfor er det heller ikke alle rammens fokuspunkter, der er lige relevante for hele målgruppen. 1.2 Samarbejde med Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Børnene og de unges behov er ofte meget sammensatte og vedrører ikke kun dagtilbud, undervisning eller fritidsaktiviteter, men hele hverdagen. Kompleksiteten af opgaverne betyder at Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse ofte er involveret i arbejdet. Det er derfor vigtigt, at arbejdet integreres og koordineres på tværs af forvaltninger, foranstaltninger og tilbud. Kun derigennem kan der samlet set, skabes holdbare indsatser for de enkelte børn og unge og deres familier. En koordineret indsats forudsætter samarbejde på alle niveauer, fra magistratsniveau til den enkelte medarbejder. Det gælder både når der er tale om socialt udsatte børn og unge, og når der er tale børn og unge med handicap. Der arbejdes løbende på at udbygge og forbedre samarbejdet mellem magistratsafdelingernes indsatser, så det sikres, at borgerne oplever størst mulig sammenhæng og får størst muligt udbytte af tilbuddene. Principperne i rammesætningen omhandler, ud over Børn og Unges egne indsatser, også vores tilgang i samarbejdet med Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. 2 Den del af figur 1 der er i grå nuancer. 4

5 1.3 Udfordringer Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud stiger. Det billede ses ikke bare i Aarhus Kommune, men også både på landsplan og europæisk plan. Den stigende efterspørgsel er i høj grad koncentreret om bestemte typer af vanskeligheder. Andelen af børn med generelle indlæringsvanskeligheder og motoriske og sensoriske handicap i Aarhus ligger forholdsvis stabilt på ca. 2 %. 3 Det er denne gruppe børn og unge der typisk benytter særlige dagtilbud, vidtgående specialundervisningstilbud og særlige klubtilbud. Der er derfor også et relativt konstant behov for specialiserede dag- undervisnings- og fritidstilbud tilbud til gruppen. Det gælder, selv om der ikke er skarpe afgrænsninger i forhold målgrupperne for tilbud organiseret som enkeltintegration eller gruppebaserede indsatser integreret i normaltilbud. Andelen af børn med vanskeligheder i autismespektret er dog i vækst. Hvor niveauet for børn og unge med diagnoser i denne gruppe tidligere lå ca. 1 på landsplan, er tallet i dag ca. 6. Udviklingen stiller krav om overvejelser, omkring hvordan tilbuddene til gruppen organiseres. Den mest betydelige vækst ses i andelen af børn og unge med opmærksomheds- og kontaktforstyrrelser. Denne type vanskeligheder kan have afsæt i udviklingsmæssige forstyrrelser som f.eks. en ADHD-lidelse. Baggrunden kan også være sociale eller følelsesmæssige problemer, eller en kombination af disse faktorer. Grænsen mellem de forskellige undergrupper kan være svær, og i enkelte tilfælde næsten umulig at drage. Helt praktisk kan ventetiden på udredninger betyde, at nogle børn og unge i lang tid ligger i gråzonen. En del af baggrunden for væksten er dog helt klar. Nyere undersøgelser viser, at op mod 6 % af alle børn og unge i Danmark vurderes at have ADHD-problematikker. Det skal sammenholdes med, at der for ca. 1 % af børn og unge i Aarhus mellem 0-18 år er registreret en funktionsnedsættelse af den karakter. Alene på den baggrund må det formodes, at den stigende efterspørgsel på særlige indsatser fortsat vil ses i de kommende år. Det er vores holdning at børn og unge med specialpædagogiske behov som har baggrund i sociale og følelsesmæssige problemer imødekommes bedst via indsatser i de almindelige dagtilbud, skoler, SFO-er og klubber. En lokal indsats har stor betydning for muligheden for en succesfuld social integration. Social integration spiller en central rolle for dannelse af den enkeltes identitet, selvværd og fremtidsmuligheder. Denne gruppe profiterer dermed af at være en del af 3 Andelen af skolebørn med et vidtgående specialundervisningstilbud. Andelen af børn i specialiserede dagtilbud er noget lavere, da en del funktionsnedsættelser først manifesterer sig i skolealderen. 5

6 normalmiljøerne. Differentiering af de lokale tilbud og arbejdet med relationerne i tilbuddene, er derfor udgangspunktet ved valg af indsatser for denne gruppe. Det samme gælder en del af gruppen med diagnosticerede handicap, f.eks. specialpædagogiske behov med afsæt i mild ADHD eller Aspergers syndrom. Begge grupper har behov for specialpædagogiske indsatser, men der er i vidt omfang tale om indsatser med relationerne i miljøet omkring de enkelte børn og unge i fokus. I forlængelse heraf mener vi ikke, at svaret på den stigende efterspørgsel er fortsat at udskille en stigende andel af børn til specialiserede tilbud. I stedet vil vi derfor, i et samarbejde mellem Pædagogisk Afdeling og de enkelte lokalområder, opkvalificere de specialpædagogiske indsatser der er integreret på normalområdet, så flere børn får mulighed for at trives og udvikle sig her. På dag- og fritidstilbudsområderne ses allerede nu en bevægelse mod flere lokale løsninger. Den overordnede opgave på disse områder er derfor fortsat at udvikle og understøtte opgaveløsningen i samarbejde mellem lokalområder og Pædagogisk Afdeling. På undervisningsområdet sker der derimod en stigende udskilning. Til illustration er andelen af børn i Aarhus der modtager specialundervisning, ud over de vidtgående tilbud, fra skoleåret til skoleåret steget fra 2,4 % til 2,9 %. På dette område er der behov for at omlægge indsatserne. En del børn og unge har, som beskrevet ovenfor, behov som bedst mødes via differentiering af tilbuddet og andre specialpædagogiske tiltag på distriktsskolen eller områdevist i samarbejde mellem naboskoler. Der er vores opfattelse, at den type indsatser ligger i naturlig tilknytning til distriktsskolernes almindelige virksomhed. I forlængelse heraf defineres de ikke som specialundervisning. Principielt vil vi derfor fremover kun opfatte de bydækkende segregerede undervisningstilbud, altså specialskoler og specialklasser, som specialundervisning. Pædagogisk Afdeling i Børn og Unge vil med det udgangspunkt, understøtte tiltag der udnytter handlerummet på de enkelte distriktsskoler. Målet er på sigt at udfase de såkaldt socio-emotionelle specialklasser. Det betyder, at der reelt vil ske en indsnævring af målgruppen for specialklassetilbuddene. I figur 2 på næste side zoomes ind på den del af gruppen der har behov for specialpædagogiske indsatser. Figuren illustrerer i en forenklet form den retning vi ønsker at udvikle vores tilbud i. 6

7 Figur 2. Indsatser for børn og unge med specialpædagogiske behov Fysisk og psykisk handicappede Typisk indsats: særlige segregerede tilbud Den stabile gruppe Ønsket udvikling i indsatser Børn og unge med opmærksomheds- eller kontaktforstyrrelser Typisk indsats: specialtilbud Socialt udsatte børn og unge Typisk indsats: indsatser omkring relationerne i normalmiljøet Faktisk udvikling i indsatser Gruppen i vækst Normalområdet Typisk indsats: bredt forebyggende tiltag Der gøres opmærksom på, at ingen af de angivne grænser er skarpe. Der er betydelige gråzoner i alle overgange. Desuden er størrelsesforholdene de enkelte grupper imellem groft fortegnede. 7

8 2. Grundlag 2.1 Politikker, mål og overordnet tilgang Politikker Aarhus Kommune har tre centrale politikker, der er med til at danne grundlag for indsatsen for børn med specialpædagogiske behov. Børn og Unge politikken Her fremgår det at Aarhus Kommunes indsatser og tilbud for børn og unge skal i alle henseender være kendetegnet ved at være inkluderende og rummelige, og at Børn og unge med fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse skal opleve at være ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud der udbydes, for at styrke deres deltagelsesmuligheder og deres samlede trivsel, læring og udvikling. Handicappolitikken Politikken skal overordnet sikre ligeværd, lige muligheder og respekt for borgere med handicap i Aarhus Kommune. Borgere, uanset alder, med handicap skal have adgang til reel deltagelse i det offentlige liv og den demokratiske proces i Aarhus Kommune, og de skal inkluderes i de kommunale tilbud. Handicappolitikken skal bidrage til at sikre respekt og inddragelse af familier og pårørende til borgere med handicap i Aarhus Kommune. Politikken for udsatte børn og unge Denne politik omhandler børn og unge som har et behov for særlig opmærksomhed og en umiddelbar forstørret risiko for social og personlig marginalisering i barne- og ungdomsalderen og dermed senere i voksenlivet. Målet med indsatsen for denne gruppe af børn og unge er, at bidrage til en god opvækst, som modvirker samfundsmæssig udstødning og isolation. Mål Børn og Unge har effektmål for Forældresamarbejde, Læring og udvikling, Rummelighed og Trivsel og Sundhed. Målene gælder for alle børn og unge, og dermed også for børn og unge med specialpædagogiske behov. Indsatser på det specialpædagogiske område relaterer sig blandt andet til målet for rummelighed som er: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager ansvar for sig selv. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Målet for rummelighed skal omsættes via denne strategi 8

9 Vi skaber robuste og anerkendende pædagogiske miljøer, hvor børn og unges ressourcer og holdninger bringes i spil. Vi skaber forudsætningerne for, at børn og unge kan og vil indgå i åbne, anerkendende og forpligtende fællesskaber. Vi inddrager børn og unge i relevante beslutninger om egne vilkår. Overordnet tilgang Målene skal blandt andet nås via differentiering af Børn og Unges indsatser. Differentiering er en overordnet tilgang til alle opgaver på alle niveauer i Børn og Unge. Differentieringen tager afsæt i, at børn og unge har forskellige forudsætninger og forskellige måder at lære på, og vi skal understøtte den enkeltes læring og udvikling gennem en indsats målrettet det enkelte barn. Vi vil derfor tilbyde børn og unge i Aarhus Kommune noget forskelligt for at give alle lige muligheder. Med differentiering som den overordnede tilgang skal der fortsat og vedholdende, afsøges og udvikles muligheder for at gå nye veje, så den samlede vifte af tilbud og indsatser hele tiden favner alle børn og unge. 2.2 Børn og Unges tilgang til de specialpædagogiske udfordringer Med udgangspunkt i at effektmål og strategier for forældresamarbejde, rummelighed, læring og udvikling, trivsel og sundhed gælder for alle børn og unge har vi formuleret ét grundlæggende princip for arbejdet på det specialpædagogiske område: Alle børn og unge i Aarhus Kommune skal være en del af et pædagogisk miljø, der understøtter deres behov og ressourcer. Vi skal så vidt muligt skabe de rigtige miljøer, der hvor børnene og de unge er. Alle, der deltager i arbejdet med børn og unge med specialpædagogiske behov, indgår derfor samtidigt i et gensidigt forpligtende samarbejde med centrale og decentrale aktører samt forældre og barnet eller den unge selv. Der sker for at skabe netop dette miljø. Det stiller krav om løbende tilpasninger både på det almene og på det specialpædagogiske område. Det er samtidig vigtigt at fastholde, at der altid vil være en gruppe af børn og unge der har brug for særligt specialiserede tilbud; som ikke kan være til stede i alle lokalområder. En helt central afvejning er derfor med udgangspunkt i hvert enkelt barn eller ung, at tage stilling til om de lokale løsninger kan imødekomme behovene, eller om visitation til et mere specialiseret tilbud er den bedste løsning. Vores målestok for rummelighed er i forlængelse heraf, om vi har et relevant tilbud til alle børn og unge. Det er valgt, da alle tilbud ligeværdigt løser hver deres del af den samlede opgave, og da der altid skal tages udgangspunkt i de enkelte børn og unges behov ved valget af indsats. Der er behov for at supplere de kvantitative mål med kvalitative. Andelen af børn og unge der udskilles, er dermed forladt som eneste målestok for rummelighed. 9

10 3. Fem fokuspunkter på det specialpædagogiske område Vi har i Børn og Unge udpeget fem fokuspunkter med behov for særlig opmærksomhed på det specialpædagogiske område. Temaerne er udpeget i løbende dialog med både interne og eksterne interessenter på området. For hvert tema er der formuleret nogle hovedprincipper: Kvalitetssikring Vi vil i Børn og Unge fokusere på arbejdet med evidensbaserede metoder. Alle medarbejdere har et særligt ansvar for børn og unge med særlige behov. Alle lokale ledere har, med afsæt i de enkelte børn og unges behov, ansvaret for det konkrete valg af indsatser. Pædagogisk Afdeling har ansvaret for fagligt at understøtte den strategiske rammesætning på det specialpædagogiske område. Organisering af tilbuddene Der skal altid være et tilbud, der kan tage over, når et barn eller en ung har behov for et andet pædagogisk miljø. Pædagogisk Afdeling har det overordnede ansvar for at sikre, at der er den rigtige type tilbud til alle børn og unge. Ved organiseringen af specialpædagogiske tilbud, skal der tages hensyn til den geografiske spredning. Rammer for decentral ressourceanvendelse Når der er behov for særlige indsatser for de enkelte børn og unge skal alle lokale ressourcer tænkes med. Ressourcerne kan anvendes fleksibelt mellem flere tilbud, hvis det understøtter barnet eller den unges behov bedst muligt. Kompetencer Alle medarbejdere har ansvar for at opdatere deres viden og kompetencer, og alle lokale ledere har ansvar for at tilvejebringe den nødvendige vejledning, sparring og efteruddannelse. Området og byens kompetencer er en fælles ressource. Pædagogisk Afdeling har ansvar for at indsamle og formidle viden i løbende dialog med ledere og medarbejdere i områderne. Visitationsprocesser Visitationsprocessen har til formål at finde det bedst mulige tilbud til de enkelte børn og unge. De professionelle har ansvaret for en god visitationsproces hvor børn, unge og forældre bliver respekteret og inddraget. I forbindelse med visitationen opstilles mål for den forventede udvikling til brug både i det daglige arbejde og i forbindelse med systematiske revurderinger. Når et barn eller en ung er visiteret til et specialtilbud, sikres det ved en central planlægning og henvisning at tilbuddet matcher behov, alder og køn. 10

11 3.1 Kvalitetssikring Der sker en stadig udvikling på det specialpædagogiske område. Der opstår nye behov og der udvikles nye metoder. Vi vil i Børn og Unge prioritere arbejdet med de metoder vi, via praksis og forskning, ved virker. Vi vil i Børn og Unge fokusere på arbejdet med evidensbaserede metoder. Pædagogisk Afdeling har ansvaret for løbende at indsamle, opdatere og formidle viden på det specialpædagogiske område. Det sker i samarbejde med de lokale tilbud og ledere, og skal sikre, at der er mulighed for løbende at hente sparring, opdateret praksisviden og viden om nye forskningsresultater på området. Det kan være hos Pædagogisk Afdeling, eller hos andre tilbud i faglige netværk. Alle medarbejdere har et særligt ansvar for børn og unge med særlige behov. Når alle medarbejdere har et særligt ansvar for børn med særlige behov, skal det forstås som et ansvar for at deltage i arbejdet med at imødekomme behovene; ikke at den enkelte medarbejder selv skal løse alt. Alle lokale ledere har, med afsæt i de enkelte børn og unges behov, ansvaret for det konkrete valg af indsatser. Opgaven falder i flere dele. For det første er løbende opdatering af viden om indsatser og metoder vigtig. For det andet skal der være fokus på at alle lokale ressourcer sættes i spil. Endelig er det vigtigt at sikre, at der visiteres videre til andre tilbud, når der er behov for det. Pædagogisk Afdeling har ansvaret for fagligt at understøtte den strategiske rammesætning på det specialpædagogiske område. Det indebærer at Pædagogisk Afdeling gennem tilsyn og dialog skal have et overblik over normalsystemets rummelighed og understøtte med kompetenceudvikling og videndeling. Det skal understøtte den strategiske rammesætning, herunder at andelen af børn og unge, som ekskluderes fra normalmiljøerne reduceres. En betydelig del af Børn og Unges specialpædagogiske indsatser er integreret i de almene tilbud. Det gælder så meget desto mere når andelen af børn der ekskluderes bliver reduceret. Det betyder, at det i arbejdet med kvalitetsrapporter og tilsyn skal sikres at tilbuddene i tilbuddene får den fornødne bevågenhed. Det gælder både de gruppeorienterede indsatser, især rettet mod socialt udsatte, og særlige indsatser for enkelte børn. For eksempel indsatser for børn med handicap der er integrerede i de almene dagtilbud. 11

12 3.2 Organisering af tilbuddene For både dag-, undervisnings- og fritidstilbud gælder, at der gives tilbud integreret i normaltilbuddene, hvis der er mulighed for at etablere bæredygtige indsatser, hvor børnenes og de unges behov kan mødes. Nogle børn og unge vil imidlertid have behov, som kun kan mødes i mere specialiserede tilbud. Der skal altid være et tilbud, der kan tage over, når et barn eller en ung har behov for et andet pædagogisk miljø. I udgangspunktet vil Børn og Unges vifte af specialpædagogiske tilbud være organiseret i tre lag, med en stigende grad af specialisering. Det lokale, det områdeeller bydelsbaserede og det bydækkende, som hver opfylder deres del af det samlede behov for specialpædagogiske tilbud. Typisk vil indsatserne i det lokale lag være baseret på enkeltintegration, i det områdebaserede lag på specialiserede klasser eller grupper integreret i de almene tilbud, og de bydækkende tilbud vil være egentlige specialtilbud. Pædagogisk Afdeling har det overordnede ansvar for at sikre, at der er den rigtige type tilbud til alle børn og unge. Den løbende planlægning og tilpasning af viften af tilbud sker i samarbejde mellem Pædagogisk Afdeling og de enkelte lokalområder. Der vil årligt blive udarbejdet en opdateret oversigt over specialpædagogiske indsatser og tilbud. Det gælder både for dag- fritids- og undervisningstilbud. En vigtig parameter er, om tilbuddet er placeret i lokalområdet eller ej. Ved organiseringen af specialpædagogiske tilbud, skal der tages hensyn til den geografiske spredning. At have sin hverdag i lokalområdet, er som udgangspunkt en kvalitet for alle børn og unge og deres familier. Transporttiden spares, kammeraterne er lettere tilgængelige i fritiden og det er lettere for familien at deltage i sociale og faglige aktiviteter omkring tilbuddet. På de områder hvor der er behov for mere end ét tilbud på byplan, tages der derfor hensyn til den geografiske spredning af tilbuddene. Specielt om dagtilbud Grundlæggende bevares den nuværende struktur. Der vil fortsat være mulighed for, at enkeltintegrere børn med særlige behov i alle afdelinger. Der vil kunne arbejdes med integration af grupper af børn med handicap, i afdelinger der er særligt målrettet denne opgave. Endelig vil der også fortsat være behov for bydækkende specialdagtilbud til børnene med de største specialpædagogiske behov. 12

13 Pædagogisk Afdeling vil foretage en løbende gennemgang af kapaciteten og den geografiske fordeling af de tilbud, der arbejder med grupper af børn med handicap. Det skal sikre, at tilbuddene bedst muligt møder de lokale børns behov, og dermed minimere behovet for skift mellem dagtilbud og for befordring. Det samme gælder de bydækkende tilbud. Specielt om undervisningstilbud Der vil i nogle tilfælde være behov for specialiserede undervisningsforløb, der ikke kan etableres på distriktsskolerne. Ved etablering af sådanne særlige undervisningsforløb og placering af specialklasser, skal der tages udgangspunkt i lokalområdets muligheder og behov. Hernæst skal muligheden for samarbejde med et eller flere naboskoledistrikter eller områder afdækkes. Ved placeringen skal muligheden for, at skabe sammenhængende skole- og fritidstilbud være en central del af overvejelsen. Endelig vil de egentlige specialskoler fortsat være en integreret del af tilbudsviften. Specielt om fritidstilbud De enkelte SFO ers tilbud skal tage udgangspunkt i den elevgruppe, der er indskrevet på skolen. Alle SFO er skal dermed kunne varetage de særlige opgaver, der kan være omkring udsatte eller handicappede børn og unge, der er integrerede i almindelige undervisningsforløb. På skoler hvor der er én eller flere specialklasser, skal SFO ens tilbud matche dette. SFO ens mulighed for at varetage specialiserede opgaver, skal indgå som en væsentlig parameter ved beslutningen om placering af særlige undervisningstilbud. Som udgangspunkt skal alle større børn og unge have mulighed for, at modtage et klubtilbud i det lokalområde hvor de går i skole. Det skal give dem mulighed for også i fritiden, at kunne følges med skolekammerater og derved skabe en mere sammenhængende hverdag. Alle klubtilbud skal derfor modtage og enkeltintegrere børn med lettere specialpædagogiske behov, parallelt til den forventning der er til dagtilbud, skoler og SFO er. Der vil også på klubområdet være behov for en række områdebaserede tilbud, der er særligt specialiserede i at kunne varetage opgaver omkring børn og unge med større specialpædagogiske behov. Ved fremtidig placering af disse tilbud, skal det indgå i overvejelserne hvor børnene og de unge i målgruppen har deres skolegang. Endelig vil der også fremadrettet være et bydækkende særligt klubtilbud, til de børn og unge der har de største specialpædagogiske behov. Det betyder at Alle dagtilbud, skoler og fritidstilbud har mulighed for at indgå i samarbejder på tværs af tilbud og tilbudstyper for at imødekomme de lokale behov. Der kan både være tale om samarbejder af midlertidig og mere permanent karakter. Det kan dreje sig om etablering af et særligt undervisningstilbud, et specialiseret klubtilbud, udlån af personale med specielle kompetencer mellem dagtilbud, eller 13

14 andre former for samarbejdsløsninger afhængigt af barnet eller den unges behov og de lokale muligheder. De nævnte eksempler er ikke en udtømmende liste. 3.3 Rammer for decentral ressourceanvendelse De ressourcer der gives til det specialpædagogiske område skal målrettes opgaverne. Det gælder både grundtildelinger og særlige opgavebestemte tildelinger. Særlige opgavebestemte tildelinger kan være mertildelinger givet til opgaver omkring navngivne børn og unge i de almene tilbud, tildelinger på baggrund af sociale indikatorer og specialtilbuddenes ressourcer. For alle tildelinger, også tildelinger givet på baggrund af navngivne børn, er det vigtigt at påpege, at indsatsen ofte vil rette sig mod relationerne omkring den enkelte. Når der er behov for særlige indsatser for de enkelte børn og unge skal alle lokale ressourcer tænkes med. Det betyder, at der løbende skal være fokus på at sætte lokale ressourcer i spil for at imødekomme specialpædagogiske behov. I dag- og fritidstilbud kan det for eksempel være brug af lokale ressourcepersoner, og i skolen kunne det være inddragelse af støttecenteret eller medie- og læringscenteret. Ressourcerne kan anvendes fleksibelt mellem flere tilbud, hvis det understøtter barnets eller den unges behov bedst muligt. Ved valg af indsatser og konkrete metoder i det enkelte tilbud lægges der vægt på at opnå sammenhæng i de enkelte børn og unges liv. Ressourcerne skal anvendes med det enkelte barn eller den enkelte unges konkrete og individuelle behov i hverdagen for øje. Det er ikke blot barnet eller den unges trivsel indenfor tilbuddet der skal være i fokus; men også sammenhængen med hverdagen i hjemmet eller i andre tilbud. Lederen af det enkelte tilbud har, med reference til områdechefen, ansvaret for at sikre, at anvendelse af både grundtildelinger og særlige tildelinger sker med afsæt i de enkelte børn og unges behov. Det betyder at Lederen af de enkelte tilbud, skoledistrikts- og områdesamarbejder skal med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering, anvende de tildelte ressourcer så de bedst muligt understøtter formålet. Områdecheferne har ansvar for udmøntningsprocessen. Eksempler på fleksibel ressourceanvendelse Fleksibel ressourceanvendelse kan være i form af et samarbejde på tværs af undervisnings- og fritidstilbud, hvor en lærer støtter op i SFO en eller en pædagog tilsvarende i undervisningen. Det kan også være en pædagog eller lærer, der støtter op om fritidsaktiviteter i samarbejde med foreningslivet. 14

15 Den fleksible ressourceanvendelse kan også være i form af tidsforskydning i anvendelsen af ressourcer, så der spares ressourcer op eller investeres ekstra ressourcer i udvalgte perioder, for eksempel i forbindelse med overgange mellem tilbud. Man kan ligeledes skabe individuelle løsninger i samarbejde mellem lokale tilbud og specialtilbud. Det kan for eksempel være i forhold til børn fra specialskoler, der benytter lokale fritidstilbud i praktikperioder eller mere permanent. De nævnte eksempler er ikke en udtømmende liste. 3.4 Kompetencer Udgangspunktet er, at den der ser et specialpædagogisk behov, har ansvar for at medvirke til at det imødekommes. Alle medarbejdere har dermed ansvar for at vælge de metoder der er bedst i forhold til at imødekomme børn og unge med specialpædagogiske behov. Alle medarbejdere har ansvar for at opdatere deres viden og kompetencer, og alle lokale ledere har ansvar for at tilvejebringe den nødvendige vejledning, sparring og efteruddannelse. Personalets kompetencer er forudsætningen for at løfte opgaverne i Børn og Unge. Kompetencerne findes og skal bruges lokalt. Ansvaret for den enkelte medarbejders kompetenceudvikling ligger derfor også hos de lokale ledere. Kompetenceudviklingen har fokus på at kvalificere medarbejderne i alle tilbud, så de er i stand til at skabe og tilpasse de rette pædagogiske rammer for tilbuddets børn og unge. Viden forpligter til videndeling. Området og byens kompetencer er en fælles ressource. Lokalområdets professionelle har et fælles ansvar for, at dele den viden der er til stede i området. Lokalområdets specialtilbud deltager i dette med deres særlige viden om støtte til børn og unge med særlige behov. Omvendt kan normaltilbuddenes pædagogiske metoder og tilgange understøtte specialtilbuddenes opgaveløsning. Pædagogisk afdeling har ansvar for at indsamle og formidle viden i løbende dialog med ledere og medarbejdere i områderne. Alle medarbejdere skal have adgang til den nødvendige kompetenceudvikling, for at kunne give de enkelte børn og unge det bedst mulige tilbud. Denne viden kan være tilgængelig i andre områder, eller i Pædagogisk Afdeling i Børn og Unge. Kompetenceudvikling sker derfor i et forpligtende samarbejde mellem Pædagogisk Afdeling i Børn og Unge og de enkelte tilbud. Pædagogisk Afdeling har ansvar for at 15

16 formidle den nødvendige specialviden for eksempel i form af formidling af faglige netværk, vejledning og tilbud om kurser og efteruddannelse. 3.5 Visitationsprocesser De foran beskrevne principper gælder både når de enkelte børn og unge skal forblive i deres nuværende tilbud, og i de tilfælde hvor der er behov for at overveje et skift. Lederen af det lokale tilbud, har ansvar for at undersøge muligheden for, evt. med bistand fra PPR eller andre, at imødekomme et barn eller en ungs behov for særlige pædagogiske rammer, inden der sker henvisning til andre mere specialiserede tilbud. Visitationsprocessen har til formål at finde det bedst mulige tilbud til de enkelte børn og unge. Når et skift overvejes sættes en visitationsproces i gang. Visitationsprocessen forstås som den proces, hvor forældrene og de professionelle omkring et barn eller en ung ser et specialpædagogisk behov og prøver at finde den bedste måde at imødekomme dette. Visitationen tager altid udgangspunkt i de enkelte børn og unge. Visitationskompetencen til specialiserede dag- og fritidstilbud ligger hos den tværfaglige visitations- og koordinationskonference. Dog foretager PPR og Specialpædagogik visitation til de mest specialiserede tilbud. 4 For undervisningstilbuddenes vedkommende ligger visitationskompetencen til specialundervisning hos lederen af distriktsskolen. Også på dette område gælder, at visitation til de mest specialiserede tilbud foretages af PPR og Specialpædagogik. 5 De professionelle har ansvaret for en god visitationsproces hvor børn, unge og forældre bliver respekteret og inddraget. Forældrenes opbakning omkring de enkelte tilbud er afgørende for, om tilbuddene lykkes med det daglige arbejde. De professionelle bidrager til processen med faglig (special)viden om børns udvikling og de mulige tilbud. Forældrene bidrager med deres viden om barnet. Når forældre og professionelle har en fælles forståelse af behov og forudsætninger, skabes de bedste muligheder for, at der visiteres til det bedste tilbud. De professionelle har ansvaret for at søge at opnå denne fælles forståelse. I forbindelse med visitationen opstilles mål for den forventede udvikling til brug både i det daglige arbejde og i forbindelse med systematiske revurderinger. Når et barn eller en ung visiteres til et specialpædagogisk tilbud, er der krav om, at barnets eller den unges ressourcer og vanskeligheder er beskrevet, og de 4 Særlige børnehaver og klubtilbud efter servicelovens 32 og Specialskolerne. 16

17 overordnede mål for læring og trivsel er opstillet. De konkrete faglige, sociale, personlige mål udarbejdes i tilbuddet. Børn og unges behov for støtte kan ændre sig over tid. En visitation er dermed ikke en engangsforeteelse. Derfor skal der ske systematiske revisitationer med fokus på, om barnet eller den unges behov har ændret sig, og om det aktuelle tilbud skal justeres eller om der er andre tilbud, der bedre kan imødekomme behovet for støtte. Ved en revisitation er der særligt fokus på, om barnet eller den unge kan have glæde af, at komme helt eller delvist tilbage i et almindeligt pædagogisk miljø. Revisitationen skal samtidig sikre, at de opstillede mål for udvikling af barnet eller den unges trivsel og udvikling er nået. Når et barn eller en ung er visiteret til et specialtilbud, sikres det ved en central planlægning og henvisning at tilbuddet matcher behov, alder og køn. Når den formelle visitation til at segregeret tilbud er sket, foretages den endelige placering ud fra en central planlægning i PPR og Specialpædagogik i dialog med det enkelte dag- fritids- og undervisningstilbud. Det sker for at sikre at alle børn og unge indgår i en relevant gruppe. 17