Praktikvejleder informationsdage. Pædagoguddannelsen København Januar 2014

Transkript

1 Praktikvejleder informationsdage. Pædagoguddannelsen København Januar 2014 Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 1

2 Mandag den 27. januar 9.00 Velkomst og præsentation 9.30 Institutionen som uddannelsessted v. Trine Ankerstjerne ckfér og kompetencemål for de tre praktikker v. Mette Hannibal Kaffepause Drøftelse og formulering af muligheder for at arbejde med kompetencemålene hos netop jer Frokost Fokuspunkter på bagrund af drøftelser Grupperne formidler fokuspunkter og deres udfordringer og dilemmaer Kaffepause Orientering om praktikvurdering v. Trine Ankerstjerne Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 2

3 Tirsdag den 28. januar Læreprocesser i praktikken Narrativ metode som inspiration i vejledningen Kaffepause Øvelse 1. interview om vejledning på baggrund af med udgangspunkt i billeder (20 minutter til hver) Frokost Øvelse forsat - 2. interview Hvilke udfordringer er forbundet ved at være praktiksted og praktikvejleder/grupper Opsamling incl: Kaffe (kl.14.15) Afslutning og evaluering Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 3

4 Forkortelser I praktikkerne: UCC MNF (Mennesker med nedsat funktionsevne) MSP (Mennesker med sociale problemer) B&U (Børn og unge) CKF er (Centrale kundskabs- og færdighedsområder) Kompetencemål På Uddannelsesstedet: Pædagogik DKK (Dansk, Kultur, Kommunikation) IIS (Individ, institution og samfund) UMD (Udtryk, Musik og Drama) VNT (Værksted, Natur og Teknik) SKB (Sundhed, Krop og Bevægelse) Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 4

5 Praktikken i pædagoguddannelsen Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet indenfor et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse Bekendtgørelsen 1. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 5

6 Signalement af praktikken Basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder To forskellige, gensidigt supplerende læringsrum samspil for læring og videnskabelse. Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession Praktikvejleder infodage januar

7 Praktikken som læringsrum Fra Pædagoguddannelsen på tværs Kap 2. Praktikken som læringsrum af Bjørn Hamre.Frydenlund 2008 Karakteristisk for pædagoguddannelsen er en veksel uddannelsen mellem et uddannelsesstedets læringsrum og praktikstedets læringsrum Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 7

8 Praktikken et særligt læringsrum Et særligt læringsrum Undersøgelsesrum udforske praksis Øvelsesfelt lære sig praksis indsigt og viden færdigheder og kunnen forstå praksis agere og handle i praksis Viden, forståelse og færdigheder gennem Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 8

9 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets opgaver og ansvar 15: Den studerendes opgaver og ansvar 16: Uddannelsesinstitutionens opgaver og ansvar 17: Praktik i udlandet 22: Praktikvurdering Bilag 7: Praktikkens formål, mål og indhold Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 9

10 Praktikkens omfang praktikperiode 2. praktikperiode 3. praktikperiode 1. studieår 47 dage + 5 studiedage 1 arbejdsdag = 6 timer Ulønnet SU-financieret 3. semester 6 måneder inkl. 10 studiedage 32½ time om ugen Lønnet 6. semester 6 måneder inkl. 10 studiedage 32½ time om ugen Lønnet Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 10

11 Praktikstedets opgaver og ansvar 14 Udarbejde praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner Godkende læringsmål Ansvar for vejledning (organiseringen fremgå af uddannelsesplanen) Vedligeholde praktikdokument i samarbejde med den studerende Udtale sig om, hvordan den studerende kan arbejde med læringsmål Afgive en skriftlig begrundet indstilling Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 11

12 Den studerendes opgaver og ansvar 15 Udarbejde praktikdokument Udarbejde læringsmål Anvende praktikdokument til dokumentation af arbejdet med læringsmålene Anvende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 12

13 Uddannelsesinstitutionens opgaver og ansvar 16 Forberede den studerende på uddannelsen i praktikken (studiemetoder, mål for perioden, opstilling af læringsmål) Undervise og vejlede den studerende (studiedage) Være i kontakt med praktikstedet og den studerende om nødvendigt vejledning og tilpasninger Træffe afgørelse om Godkendelse Ikke godkendelse Inddrage den studerendes erfaringer i undervisningen Inddrage praktikstedets udtalelse i vejledningen af den studerende Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 13

14 14. Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1. Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8, med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 14

15 Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan Én ting er praktikstedsbeskrivelsen Én anden uddannelsesplanen Dels som en del af praktikstedsbeskrivelse Dels som et redskab for den enkelte studerende Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 15

16 Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplanen skal indeholde beskrivelser om: Uddannelsesmål (CKF er) Praktikstedets tilbud / forventninger Den studerendes arbejdsplan, Angivelse af relevant litteratur Organisering af praktikvejledning Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 16

17 Vejledning og praktikdokument(ation) I bekendtgørelsen er der ligeledes krav om, at den studerende under sin praktik udarbejder et praktikdokument, og den studerende skal: Anvende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet Praktikdokumentet er dokumentation for den studerendes læring i praktikken og arbejdet med læringsmålene Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 17

18 Uddannelsesplanens fokus Praktikstedsbeskrivelsens uddannelsesplan kan sikre institutionens forventning om, at det er den studerende, der har lavet dagsorden til den fastlagte og strukturerede vejledningssamtale. Denne dagsorden bør indeholde på forhånd nedskrevne refleksioner til hvert punkt Det skaber mulighed for, at der i vejledningssituationen kan ske en gensidig udveksling af synspunkter Kan synliggøre institutionens måde at understøtte den studerendes deltagelse, systematiske erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation af pædagogisk praksis Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 18

19 annelsen/uddannelsessteder /paedagoguddannelsenkoebenhavn Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 19

20 Praktikpladsforum Region Hovedstadens Praktikpladsforum er nedsat af KKRsammensat med 5antal medlemmer udpeget af KKR- Uddannelsesinstitutionerne deltager med 1 tilforordnet medlem. Praktikpladsforummets opgaver er: At afgive indstilling om antallet af uddannelsespladser til uddannelsen til pædagog til KKR på baggrund af en vurdering af behovet for færdiguddannede pædagoger i KKR s geografiske dækningsområde, samt muligheden for at skaffe praktikpladser. På dette grundlag, samt på baggrund af politisk beslutning i de enkelte kommunalbestyrelser afgiver KKR indstilling om dimensionering til Undervisningsministeriet. At fordele uddannelsespladser mellem uddannelsesstederne (professionshøjskoler). I praksis er proceduren følgende: Regionen og kommunernes kontaktpersoner, typisk den pædagogiske konsulent, indberetter praktiksteder til sekretariatet for praktikpladsforum Sekretariatet laver ud fra disse indberetninger en samlet oversigt over praktikpladser, der er til rådighed for de studerende. Uddannelsesstederne er forpligtet til at bruge de pladser, praktikpladsudvalget anviser. Den centrale praktiksekretær fordeler pladsen til de fem uddannelsessteder. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 20

21 De centrale kundskabs- og færdighedsområder CKF er Beskriver indholdet/pensum i praktikken Minimumsstandard for viden, indsigt og færdigheder CKF erne er praktikkens HVAD Ikke en indsnævring af fokus, men en skærpet opmærksomhed Generelle CKF er for alle tre perioder Specifikke CKF er for de enkelte perioder Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 21

22 De faglige kompetencemål Opgaven er her at beskrive og konkretisere, hvor den studerende kan indgå i arbejdet, hvilke pædagogiske processer og situationer, den studerende kan deltage i, hvordan den studerende kan opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis m.v. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 22

23 Progressionen afspejles i bekendtgørelsen Den pædagogiske Relation indgå i daglige pædagogisk praksis deltage i planlægning indgå i og udvikle betydende relationer praksis Kritisk til egen praksis Den pædagogiske Institution indgå og bidrage til tilrettelæggelse og organisering af det daglige pædagogisk praksisarbejde Planlægge, gennemføre, dokumentere, evaluere Kritisk til egen og praktikstedets praksis Den pædagogiske Profession beherske og bidrage til udvikling og fornyelse pædagogiske profession Yde en målrettet indsats. Redegøre for, skabe viden gennem deltagelse, analyse, refleksion Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 23

24 Tre spørgsmål til læringsmål Hvad er mine læringsmål? Hvorfor vil jeg nå disse mål? Hvordan vil jeg opnå mine mål?

25 Centrale Kundskabs- og Færdigheds områder Fælles for de tre praktikker: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 25

26 Særligt for 1. praktik Den pædagogiske relation Kompetencemål. a) Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) Demonstrere personlig indsigt om egne om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs og færdighedsområder for 1. Praktikperiode. a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 26

27 Særligt for 2. praktik Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål a) Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde. b) Deltage i udviklings og forandringsprocesser. c) Planlægge, gennemføre og formidle pædagogisk praksis og evaluere pædagogiske processer. d) Dokumentere og formidle pædagogisk praksis og- e) Begrunde og forholde sig etik og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder a)pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b)institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c)institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår a)praktikstedets organisation og ledelse b)internt og eksternt samarbejde c)magt og etik i den institutionelle ramme Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 27

28 Særligt for 3. praktik Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål a)beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b)yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c)redegøre for hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d)skabe viden gennem deltagelse i, analyse af of refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e)redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder a)professionens arbejdsområder og opgaveflet. b)pædagogiske handleformer og pædagogiske metoderc)professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d)sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniserings- proces og professionens historiske og kulturelle udvikling e)professionsbevidsthed og -identitet. f)den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 28

29 Eksempel på læringsmål 1. praktik 1. Tilegne mig grundlæggende viden om målgruppens udvikling og behov 2. Arbejde med praksisfortælling som pædagogisk redskab til refleksion 3. Arbejde med sprog og relationer i dagligdagen 4. Få kendskab og indsigt i forskellige diagnoser, fx ADHD 5. Få indsigt i og være med til at planlægge et samtænkningsforløb, klasse sammen med skolen 6. Prøve at forstå på hvilken måde jeg som pædagog kan handle etisk forsvarligt i denne institution 1. Fordi det vil give mig et grundlag til at forstå målgruppen og jeg vil få en viden om, hvad jeg kan forvente og hvordan jeg skal handle. 2. Fordi det er en metode, som jeg skal øve i praksis. Fordi jeg skal bruge praksisfortællinger på studiedage og i forbindelse med 1. årsprøven 3. Fordi sproget er centralt i forhold til at skulle danne relationer med mennesker 4. Fordi jeg vil vide noget om diagnoser og fordi jeg gerne vil forholde mig kritisk til udbredelsen og betydningen af diagnoser 5. Fordi jeg gerne vil følge en hel proces og fordi jeg kan lære ved at se min vejleder over skulderen 6. Fordi det er en vigtig dimension for mig, hvis jeg skal kunne forstå og handle professionelt Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 29

30 1. Læse udleveret materiale til praktikken og evt. supplerer med praktikinstitutionens anbefalede litteratur. Iagttage børnene/brugerne og noterer i min logbog. Drøfte udvalgte eksempler med min vejleder. 2.Læse udleveret materiale til praktikken. Udarbejde praksisfortællinger og reflektere dem med min vejleder. Evt. tage en fortælling med til et personalemøde og reflektere den med hele personalet. 3.a. Gå ind på Og prøve at blive en del af et sprogligt læringsrum i daginstitutionen. sammen med min praktikvejleder. Diskutere etiske problemstillinger sammen 3. b. Læse Inger Hindhede Kjær: Det gode møde. Gode råd om kommunikation med mennesker med funktionsnedsættelse. Udgiver: Center for Ligebehandling af Handicappede. (Folderen kan også hentes på og med min studiegruppe.) Bruge totalkommunikation i videst muligt omfang. Tilegne mig tegn og systemer. 4. Læse journaler, læse anbefalede artikler, se film. Iagttage pædagogernes adfærd/kommunikation i relation til børn med ADHD. Tale med min vejleder om ADHD. 5. Følge min vejleder i planlægning og udførsel af forløbet. Tage ansvaret for planlægningen af en eftermiddag i et værksted. 6. Opstille etiske problemstillinger i relation til den konkrete praksis Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 30

31 Inspiration til spørgsmål i vejledningen Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 31

32 Relevante reflektoriske spørgsmål til pædagogisk problemstilling Hvilken problemstilling ønsker du at arbejde med? Hvad er din begrundelse for at arbejde med netop denne problemstilling? Hvordan oplever du problemet? Hvordan vil du beskrive indholdet og karateren af problemet? Hvem er det et problem for? Hvilke vanskeligheder ser du umiddelbart i forbindelse med problemløsningen i arbejdet med emnet? Fra Den reflekterende praktikvejleder af Susanne Poulsen og Helle Bendix, Dafolo 2009 Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 32

33 At opstille mål Hvad er dit mål med at arbejde med problemstillingen? (Pædagogisk overordnet) Hvilke mål vil du opstille for dig selv? (set i forhold til netop din læreproces og læringsmål) Hvilken pædagogisk effekt ønsker du at få? Hvilke tegn skal du kunne iagttage, for at du synes du har nået målet/målene? Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 33

34 Ideer til aktivitet Hvilke aktiviteter vil kunne løse problemstillingen og opfylde dine mål? Hvad er din begrundelse eller erfaring for at netop disse aktiviteter ville være velegnede? Hvad er fordelene eller ulemperne ved de forskellige aktiviteter? Hvilke af de foreslåede aktiviteter tror du er den bedst eog hvorfor? Hvad skal du specielt være opmærksom på, når du sætter aktiviteten i gang? Fra Den reflekterende praktikvejleder af Susanne Poulsen og Helle Bendix, Dafolo 2009 Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 34

35 Planlægning Hvor, hvornår og hvilket tidsrum skal aktiviteten foregå? Hvem skal deltage? (børn/brugere, pædagoger, andre) Hvad og hvilke situationer der kræver særlig opmærksomhed? Hvad skal der konkret gøres hvornår, af hvem og i hvilken rækkefølge? Hvad skal der forberedes inden aktiviteten? Hvad skal der gøres efter aktiviteten? Hvordan og hvornår skal aktiviteten følges op? Fra Den reflekterende praktikvejleder af Susanne Poulsen og Helle Bendix, Dafolo 2009 Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 35

36 Tre vidensformer Fra Pædagoguddannelsen på tværs Kap 2. Praktikken som læringsrum af Bjørn Hamre.Frydenlund 2008 Teoretisk viden - hvorfor viden. Praktisk viden - hvordan viden Praksis - viden i nuet Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 36

37 Mandag At vide, at kunne, at evaluere og vurdere Med udgangspunkt i de faglige kompetencemål (fra bekendtgørelsen), som er knyttet til den pågældende praktikperiode, udarbejd eksempler på hvordan man kan arbejde med netop dette kompetencemål hos jer. Hvad skal den studerende vide noget om, hvorfor netop denne viden og hvordan skal det kunne ses anvendt i praksis. Beskriv med helt konkrete eksempler. Fra jeres forskellige steder. Altså hvilke tegn skal du se hos den studerende for at den studerende har opfyldt målet i din vurdering? Diskuter progressionen i forhold til de to andre praktikperioder. Diskuter konkrete eksempler i jeres gruppe. 1. Skriv jeres eksempler på gøren/anvendelse på papirerne på bordet. Blå 1. praktik, gul 2. praktik, grøn 3. praktik. 2. Skriv et opmærksomhedspunkt på. om de udfordringer og dilemmaer, som I oplever som praktikvejledere i arbejdet med de studerendes læringsmål, fx: samarbejdet med den studerende, samarbejdet med uddannelsesstedet. Etc. Opmærksomhedspunktet fremlægges i opsamlingen for alle. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 37

38 Vurdering af studerende i praktik Forudsætninger for praktikkens læringsrum og indstilling til godkendelse Praktikdokumentet Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan Læringsmål Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 38

39 En, to, tre i et skema. Det endelige læringsmål, 2/3 udtalelse og skriftlig begrundet indstilling 1. Praktikvejleder skriver på baggrund af den studerende praktikdokument de godkendte læringsmål og metoder ind i skemaet og mailer de godkendte læringsmål til praktiklærer. Målene sendes fra praktikstedets mailboks. 2. Praktikvejleder udfylder midtvejsudtalelse og den studerende arbejder videre med inden eller umiddelbart efter midtvejsbesøget 2/3 inde i praktikperioden. 3. Praktikvejleder udfylder Indstilling til godkendelse senest tre uger før afslutningen af praktikken og sender den til praktiklæreren fra praktikstedets mailboks. 4. Er der tvivl om indstilling til godkendelse kontakt uddannelsesstedet og tag altid et referat af samtalen som dokumentation. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 39

40 Vurdering af studerende i praktik jf Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. 15, stk. 1, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. Stk. 2. Er praktikstedet betænkelig ved at indstille den studerendes praktikperiode til godkendelse, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere praktikstedets indstilling. Uddannelsesinstitutionen afholder et møde mellem den studerende, praktikstedet og en af uddannelsesinstitutionens praktikmedarbejdere. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets indstilling og den studerendes evt. kommentarer, afgiver praktikstedets og uddannelsesinstitutionens medarbejdere inden for en frist af 1 uge hver en skriftlig indstilling om, hvorvidt praktikperioden kan godkendes. Den studerende skal have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere indstillingerne. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen træffer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger og den studerendes eventuelle kommentarer, jf. stk. 1 og 2, afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes til Godkendt eller Praktikvejleder Ikke godkendt. infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København Side 40

41 Stk. 4. En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang. Stk. 5. Afbrydes en studerendes praktikperiode, efter at mindst halvdelen af perioden er forløbet, skal praktikstedet afgive en udtalelse om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet fald afgives en indstilling om vurdering af praktikken, der herefter behandles efter reglerne i stk Er mindst halvdelen af perioden tilbage, og uddannelsesinstitutionen kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikuddannelsen umiddelbart kan fortsætte, kan den studerende genoptage praktikuddannelsen og få den bedømt. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 41

42 En, to, tre i et skema. Det endelige læringsmål, 2/3 udtalelse og skriftlig begrundet indstilling 1. Praktikvejleder skriver på baggrund af den studerende praktikdokument de godkendte læringsmål og metoder ind i skemaet og mailer de godkendte læringsmål til praktiklærer. Målene sendes fra praktikstedets mailboks. 2. Praktikvejleder udfylder midtvejsudtalelse og den studerende arbejder videre med inden eller umiddelbart efter midtvejsbesøget 2/3 inde i praktikperioden. 3. Praktikvejleder udfylder Indstilling til godkendelse senest tre uger før afslutningen af praktikken og sender den til praktiklæreren fra praktikstedets mailboks. 4. Er der tvivl om indstilling til godkendelse kontakt uddannelsesstedet og tag altid et referat af samtalen som dokumentation. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 42

43 Pædagoguddannelsen København Endelige læringsmål, 2/3 udtalelse ( 14 stk.3) & Skriftlig begrundet indstilling ( 22) for studerende i 3. praktik Studerendes navn og klasse/hold: Praktikstedets adresse: Telefonnr. Praktikstedets praktikvejleders navn: Praktiklærer på uddannelsesstedet: 15 stk.2 ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden - Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse 14 stk.3 Senest når 2/3 af 1. års praktik er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og med inddragelse af den studerendes praktikdokument, udtale sig om, hvordan de studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen skal underrettes om udtalelsen. En tilsvarende skal afgives, senest 2/3 af hver af de lønnede praktikperioder er forløbet, og praktikstedet har afholdt et møde mellem praktikstedet, den studerende og uddannelsesinstitutionen. 22 Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. 15, stk 1, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes Praktikvejleder infodage januar

44 Pædagoguddannelsen København Faglig viden og færdigheder - Dato: Metoder 2/3 udtalelse - Dato: Foreløbig udtalelse i forhold til læringsmål, hvad skal den studerende arbejder videre med: Indstilling til godkendelse med begrundelse Dato: Personlige kompetencer og færdigheder Vejlederens endelige indstilling senest 3 uger før praktikken slutter Dato: Vejleders navn: Indstilling "Godkendt:" (kryds) Indstilling "Betænkelig ved Godkendelse": (kryds) Dato: Endelig vurdering: Godkendt Ikke godkendt Uddannelsesstedets praktiklærer navn: Praktikvejleder infodage januar

45 Tirsdag Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 45

46 Læring i praksis Den konstruktivistiske tilgang til læring vægter, at det, man lærer, er en konstruktion, og det, der undervises i, altså ikke nødvendigvis er det, der læres! Læringssynet har bevæget sig fra instruktion med underviseren i centrum til konstruktion, hvor den studerende selv bliver aktiv i læreprocessen og centrum for egen læreproces Med fokus på læring i praksisfællesskaber og den situerede læring er der skabt mulighed for at få fokus på den læring, der sker i praksis Altså fokus på at man også kan lære i praktikken Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 46

47 Læring i praksis Læring: en bevægelse fra ét sted til et andet/det næste noget der ofte sker ved at efterligne andre/dem der er dygtigere Man kan lave følgende skelnen mellem: Arbejde en proces, hvor målet = et produkt udenfor den arbejdende person Praktik en proces hvor kompetencer opbygges og afprøves, formuleres og opdages Læring processen hvor det er en indre og selvstændig tilegnelse af helt nye kompetencer hos personen. Vi skelner mellem det der sker inde i os selv og det, der sker udenfor os selv. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 47

48 Læring i praksis Praksis kan forstås som: dér hvor man tester sin viden dér hvor resultaterne anvendes dér hvor man handler handlinger Knowing how erfaringer Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 48

49 Læring i praksis Teori kan forstås som: viden om eller regler/anvisninger/principper for, hvad man gør, eller hvordan man handler videnskab, overordnet beskrivelse teser om noget knowing that om noget, nogen eller det man ved refleksionen over egen handling et redskab (som så ofte efterlyses af pædagogstuderende!) et bestemt blik, der ser noget men bestemt ikke alt.. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 49

50 Læring i praksis Uddannelsessted Seminarielæring Undervisning Generalisering Uddannelseskultur (seminariekultur) Kognitiv forståelse Teori Autoritative erfaringer Distance Tid til fordybelse Idealer Studie Uddannelse er kerneydelsen Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København Praktikinstitutioner Praksislæring Arbejde Konkrete forhold Institutionskultur Emotionel forståelse Praksis Autentiske erfaringer Nærhed Handlinger påkrævet Realiteter Arbejde Det pædagogiske arbejde med institutionens målgruppe er kerneydelsen 50

51 Læring i praksis Samspil mellem teori og praksis: afhænger af definitionen af teori og praksis teorien som handlingsanvisende HVORDAN teorien som forståelsesrammen HVAD OG HVORFOR teorien som faglig identitet HVEM praksis som situation for afprøvning/inddragelse af teori praksis som udgangspunkt for generering af teori (udvikling) Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 51

52 Læring forstået som situeret Situeret læring Situeret læring henviser til, at personer deltager og lærer i en mangfoldighed af forskelligartede sociale relationer og ikke kun i en lærer-elev-relation Læring både som proces og resultat - er altid situeret i den kontekst, som præger den praksis som de lærende deltager i Læring er en social proces i et fællesskab Den lærende starter i rollen som legitim perifer deltager i et professionelt praksisfællesskab, og modificerer sin måde at forstå og handle på som et resultat af læring Den lærende er selv et aktivt subjekt i sin egen læring og udvikling af den praksis som han/ hun deltager i Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 52

53 Vejledning i pædagoguddannelsen Praktikvejledning på pædagoguddannelsen er i udvikling Vejledning som tilrettelagt vejledning under praktikken og som faglig dialog vejledning (organiseringen skal fremgå af uddannelsesplanen) Uddannelsesplanen kan tydeliggøre, hvordan institutionen understøtter den studerendes deltagelse, systematiske erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation af pædagogisk praksis Praktikvejlederen bidrager i tilrettelæggelsen af forløbet tydeliggør i begyndelsen af praktikperioden, hvordan vejledning foregår hvor den foregår, og hvordan institutionen fremmer den studerendes læring og refleksion via vejledning og faglig dialog Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 53

54 Vejledning Vejledning i institutionen forgår som kontinuerlig dialog. De studerende er i daglig (faglig) dialog med stuens/afdelingens personale om hvad der sker, hvornår og hvordan Derudover vil der løbende være undrende og afklarende spørgsmål fra studerende til personale og omvendt Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 54

55 Faglig dialog Faglig dialog kan også være med den pædagogiske leder eller en pædagog med særligt ansvar i forhold til de studerende eller en pædagog, der besidder en særlig viden Studerende trives med at få vejledning sammen og i flere forskellige kontekster Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 55

56 Faglig dialog Faglig dialog skal forstås, som det der foregår i hverdagens pædagogiske praksis og som løbende diskuteres, vendes, udfordres og gøres til genstand for analyse og refleksion Faglig dialog, er når man som kollegaer bruger hinanden til at kvalificere den faglige (og daglige) praksis og refleksion Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 56

57 Den gode vejledning Den gode vejledning er præget af gensidig forståelse, undren og refleksion vejlederens opgave er at være medreflekterende, problematiserende og støttende Vejlederen skal selv efterspørge og selv bidrage med refleksioner over gennemførte handlinger Reflekterende vejledning bygger på en konstruktivistisk læringsforståelse af at kundskab er noget den enkelte selv konstruerer snarere end overtager i en færdig form fra andre. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 57

58 Den gode vejledning tilstrækkelig tilrettelagt vejledning under praktikken løbende feedback på handlinger under praktikken at vejlederen har et passende/tilstrækkeligt kendskab til det teoretiske indhold i uddannelsen praktikvejlederen har en klar opfattelse af, hvad han eller hun skulle gøre i forhold til det at have studerende praktikvejlederen kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis praktikvejlederen bidrager i tilrettelæggelsen af forløb, der fremmer læring og refleksion Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 58

59 Refleksion En reflekterende vejledning bygger på en konstruktivistisk læringsforståelse af at kundskab er noget, den enkelte(i samspil med andre) selv konstruerer snarere end overtager i en færdig form fra andre Faglig refleksion indebærer en form for fælles søgen efter det gode svar eller den gode pædagogik, og finder sted i den daglige pædagogiske praksis, kollegaer den faglige dialog Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 59

60 To typer vejledningssamtaler 1. den løbende vejledningssamtale, som tager udgangspunkt i de praktiske situationer, der opstår i løbet af en arbejdsdag 2. og den fastlagte og strukturerede vejledningssamtale (som ofte finder sted på planlagte tidspunkter) Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 60

61 Den løbende vejledningssamtale den studerende får lejlighed til at reflektere over praktiske læringssituationer i forbindelse med situationen eller umiddelbart efter situationen. den studerende får lejlighed til at få umiddelbar respons på en læringssituation, mens situationen pågår eller netop er afsluttet. Denne form for læring kan beskrives som praktisk læring og refleksion. Udgangspunktet er en konkret praktisk situation, som bliver udgangspunkt for en videregående refleksion og eventuel diskussion af, hvilken teori der er relevant at inddrage for at forstå situationen i sin rette sammenhæng Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 61

62 Faglig dialog Den første type er den faglige dialog. Her har den studerende mulighed for at reflektere over praktiske læringssituationer i forbindelse med situationen eller umiddelbart efter situationen. Ved at være en del af den faglige dialog, har den studerende mulighed for at få umiddelbar respons på en læringssituation, mens situationen pågår eller netop er afsluttet. Det kan være på stuen, til personalemødet, i pausen, på legepladsen, til supervision, etc. Faglig dialog er en del af den daglige pædagogiske praksis, og ved at være deltagende i institutionens praksis, er der også skabt mulighed for og adgang til denne type af faglig dialog og sparring. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 62

63 Planlagt vejledning Den anden type kan karakteriseres som en planlagt samtale mellem pædagogen og den studerende indholdet af samtalen er fastlagt på forhånd Kan typisk karakteriseres som den vejledning, der konkret forbindes med den studerendes læringsmål og kompetencemålene der knytter sig til praktikkerne Her der tages temaer op, som den studerende eller vejleder finder relevante Her der er mulighed for fokus på dilemmaer og udfordringer Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 63

64 Uddannelsesplanens fokus Praktikstedsbeskrivelsens uddannelsesplan kan sikre institutionens forventning om, at det er den studerende, der har lavet dagsorden til den fastlagte og strukturerede vejledningssamtale. Denne dagsorden bør indeholde på forhånd nedskrevne refleksioner til hvert punkt Det skaber mulighed for, at der i vejledningssituationen kan ske en gensidig udveksling af synspunkter Kan synliggøre institutionens måde at understøtte den studerendes deltagelse, systematiske erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation af pædagogisk praksis Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 64

65 Vejledning og praktikdokument Med den nuværende bekendtgørelse er der ligeledes krav om, at den studerende under sin praktik udarbejder et praktikdokument, og den studerende skal: Anvende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet Praktikdokumentet som den studerendes praktikdokumentation Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 65

66 At inddrage dokumentationen i vejledningen Dokumentation som en beskrivelse af en udvalgt del af en pædagogisk praksis Dokumentation som et arbejdsredskab, som udgangspunkt for refleksion og undersøgelse af af egen praksis Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København Side 66

67 Hvad karakteriserer en god praktikvejleder? En god praktikvejleder er en, der engagerer sig i sine studerende og er lyttende og reflekterende. En god praktikvejleder er en, der har forståelse for, hvor den studerende er nået til. Praktikvejlederen skal være åben over for de kompetencer, den studerende har og give sig tid, lytte En god praktikvejleder er en, der lægger noget på den studerende på det rigtige tidspunkt og inddrager relevant teori En god praktikvejleder er en, som formår at sætte fokus på den enkelte studerendes læringsproces og kan understøtte den, når der er behov for det En god praktikvejleder er en, der inspirerer, udfordrer, og giver plads til udfoldelse alt sammen med udgangspunkt i den enkelte studerendes læringsproces Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 67

68 Narrativer omkring os Lille opvarmningsøvelse: Fortæl sidemanden/-kvinden om sidste gang, du havde en konfliktpræget samtale med en kollega/samarbejdspartner/studerende/elev/leder. Fortæl om, hvordan personen mon ville fortælle den historie. Hvad tænker du er vigtigt for denne person? Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 68

69 Vejledningsbegreber Vejledning som vejsøgning eller vejvisning? Svar eller spørgsmål? Ekspertrådgivning eller procesvejledning? Proceskonsultation eller sagskonsultation? Ekspert i løsninger og/eller i dialog, der faciliteter læring, refleksion og erkendelse hos den vejledte? Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 69

70 Vejledningsrummets horisontale og vertikale dimensioner: (figur s. 21)Løw, Spørgsmål Intervention Konsultation Supervision Rådgivning Svar Vejvisning Vejsøgning Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 70

71 Fra Univers til Multivers Målet for kommunikationen er at udfolde og forstå nye perspektiver Nysgerrighed, undersøgelse, andre tanker og forståelser Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 71

72 Sproget Wittgenstein: Sproget er for tanken, hvad buret er for fuglen Sproget afbilleder ikke verden, sproget skaber verden med de ord og begreber sproget tilbyder. Sproget er ikke en repræsentation af verden uafhængig af os, kun et passende billede Sproget er omdannelse af erfaring samtidig med at det bruges, omformer det det vi er i stand til at erfare Sprog siger, gør og skaber den anden, mig og relationen. Hver gang jeg taler grimt om en anden, skaber jeg mig selv som en der taler grimt om andre Sproget er en lygte vi lyser med, det oplyser noget samtidig med at det efterlader noget i mørke Grænserne for den virkelighed, som man kan få kendskab til, bestemmes af det sprog, som er tilgængeligt for os til at beskrive den med. (Wittgenstein) Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 72

73 Kommunikation At arbejde med narrativer er også at undersøge og være nysgerrig overfor sproget, Den måde vi bruger sproget på og de betydninger vi ligger sproget og de sproglige konstruktioner som skaber den samlede fortælling.. Sonia: Er du sulten Luis: Nej Pause Sonia: Du er så egoistisk Luis: Hvad? Hvad taler du om? Sonia: Jeg er sulten og du er bare ligeglad! Louis: Det er jeg naturligvis ikke! Jeg vidste bare, at du var sulten! Hvis du vil have noget at spise, Hvorfor siger du det så ikke? Sonia: Det gjorde jeg også! Hvorfor hører du ikke bedre efter? Louis: Der ligger en god italiensk lidt længere fremme. Jeg stopper der. Sonia: Nej, lad være med det! Jeg er ikke sulten længere. Kør mig hjem. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 73

74 Det narrative Henviser til fortællingen som livets grundvilkår Med fortællingen skaber mennesket mening og sammenhæng. Orden i kaos. Fortællinger er altid en del af kulturen. Der eksisterer ingen kulturer uden fortællinger, det organiserer det, der kan siges og ses. Fokuserer på intentioner, værdier, håb, principper, relateret til problemer og på den sociale og kulturelle magt, der ligger i enhver diskurs (udtrykker værdier og normer) Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 74

75 Man løser ikke problemer ved at fjerne dem, men ved hjælp af måden man taler om problemet på. Som vejledere skal vi ikke løse problemet. Vi skal dekonstruere det. opløsning af problemet nye handlemuligheder I den narrative tilgang er i fokus: Undtagelser til den dominerende historie. Dvs. historier, der kan understøtte den foretrukne historie om en selv = modhistorier. Fortykke undtagelseshistorier Dekonstruere problemet. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 75

76 Det fraværende men implicitte Når noget er et problem, er det fordi man har kendskab til eller længes efter noget andet. Behind every problem lies a frustrated dream (Peter Lang) Den anden side af mønten Dobbelt lytning Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 76

77 Hvad kan stå i vejen for at være nysgerrig og åben over for det, der ligger andre på sinde? Vi hører ikke alt At lytte efter di ord personen bruger At benytte eksternaliserende sprogbrug Dobbelt lytning/multipli lytning At jeg prøver at lave det om til noget jeg kender At jeg forstå for hurtigt At have få ører/sprog til rådighed. Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 77

78 Kontekst - Kommunikation Konteksten Tid Sagen C = a b Sted Sprogligt indholdsbudskab Sprogligt indholdsbudskab Den ene a b Den anden Forholdet/relationen Kilde : Psykologiske Praktikvejleder grundtemaer infodage. Kommunikationstrekanten. januar 2014 V. Benedicte Madsen Pædagoguddannelsen København 78

79 Interview Refleksion på baggrund af billeder med inspiration fra den narrative teori Tænk tilbage på en vejledningssituation hvor du fungerede som vejleder og som du særligt husker. Det kan være en vejledning som du oplevede som rigtig god eller en vejledning, som du synes var vanskelig. A. Vælg ét billede eller to, som du på en eller anden måde synes kan forbindes med din erindring, dine overvejelser, et billede som du bliver ramt af, som taler til dig.. B. Gå sammen to og to. Interview hinanden på skift om jeres overvejelser. Forsøg at være nysgerrig, anerkendende og udfordrende som interviewer. Lad følgende være en guide i interviewet (ca. 20 minutter til hver): 1. Start med det, som du særligt har hæftet dig ved i den pågældende vejledning. 2. Prøv at give situationen en titel? Hvilken titel har du valgt? Hvordan kom du på den titel? 3. Sig lidt om dit valg af billede/billeder. Hvilken sammenhæng er der mellem dit valg af billede og din fortælling/dine overvejelser? (spørg til detaljerne på billedet/billederne og hvordan det hænger sammen med fortællingen/overvejelserne/refleksionerne). 4. Er der noget i billedet som udtrykker noget særligt om netop dig? Din baggrund, dine tanker om din vejlederfunktion? Om din profession? Dine tanker om uddannelsen? 5. Hvad er du mest tiltrukket af/opmærksom på i billedet/billederne? Hvad er det begrundet i? 6. Hvad bryder du dig mindst om ved billedet/billederne? Hvad er det begrundet i? 7. Er der noget som har overrasket dig/glædet dig/bekymret dig ved dit valg af billede(r)? 8. Dine fortællinger og billeder og denne samtale, hvad kan det måske fortælle om dine bestræbelser, værdier, principper i forhold til din at fungerer som vejleder? 9. Hvad har været mest interessant ved dette interview? Hvor bringer det dig hen? Udvælg to temaer, som I har hæftet jer særligt ved i jeres interviews til fremlæggelse i gruppen. Gruppen prioriterer herudfra to temaer/fotos som danner afsæt for opsamlingen Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 79

80 Spørgsmål til refleksion Hvordan er vejledning tilrettelagt hos os? Er vejledning et anliggende mellem studerende og vejleder? Hvordan arbejder vi hos os med at sikre vedligeholdelse af praktikdokument? Hvad karakteriserer den svære vejledning? Hvordan arbejder vi med den svære praktikvejledning Hvordan forstår vi de studerende og os selv? Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 80

81 Udfyld evalueringsskemaet Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 81

82 Interview Hvad har du hæftet dig særligt ved, hvis du tænker tilbage på informationsdagene? Hvis du skulle nævne én ting, som står frem for dig, hvad kunne de så være? Hver er du særligt glad for, at du fået med fra dagene? Hvilken inspiration har fået til din funktion som vejleder? Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København Side 82

83 PÆDAGOGEN I RELATIONEN Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde børn og unge og deres familier med respekt forholde sig empatisk og anerkendende til børn, unge og deres familier påtage sig ansvaret for den gode relation til børn, unge og deres forældre varetage barnets og den unges tarv og om nødvendigt fremføre og forsvare dets behov og interesser tilpasse praksis, så den tjener det enkelte barn, unge eller fællesskabet handle med social retfærdighed og med fællesskabets bedste for øje Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 83

84 PÆDAGOGEN I SAMFUNDET Den pædagogiske profession har en betydningsfuld rolle og opgave i samfundet, derfor skal pædagogen: behandle alle lige uanset køn, religion, nationalitet, seksuel orientering eller kulturel baggrund tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så det understøtter demokratiske principper og medvirker til, at børn og unge opdrages til aktive medborgere diskutere det pædagogiske arbejde for at udvikle professionen til gavn for børn og unge tilstræbe en høj faglighed til gavn for samfundet som helhed bruge sin professionelle viden i den offentlige debat Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 84

85 PÆDAGOGEN I PROFESSIONEN Professionen skal stræbe efter at skabe en etisk forsvarlig praksis, indgå i dialog med kolleger om etiske spørgsmål i eget og andres arbejde udvise rummelighed og evne til at reflektere over egne fordomme og holdninger søge ny viden og indgå konstruktivt i pædagogfaglige debatter træffe etiske valg på baggrund af sin viden og evne til at analysere og reflektere formidle viden om det pædagogiske arbejde Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København 85