Værdigrundlag for Staby Efterskole
|
|
- Karina Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værdigrundlag for Staby Efterskole
2 Værdigrundlag for Staby Efterskole Vedtægter Vedtægter Skolens historie og tilhørsforhold til egnen Grundholdning og ideologi Undervisning og pædagogik Skolens målsætninger for forældresamarbejde Skolens fysiske rammer 1, stk. 4. Institutionens formål er indenfor rammerne af gældende regler om frie kostskoler, at drive en Grundtvigsk efterskole i hvis almendannende undervisning indgår at fremme forståelsen for læring hos og udvikling af "det hele menneske". Gymnastik, boldspil og musik er centrale aktivitetsområder. Med trygge rammer om skolens hverdag, søger vi at skabe et godt fællesskab, hvor tillid og respekt indgår som en naturlig del af den enkeltes ansvarlighed. 1, stk. 5 På efterskolen stræber vi efter at skabe et miljø, en samværsform og en læringssituation, der betyder de bedst tænkelige muligheder hos eleverne for: dygtiggørelse, engagement, initiativrigdom og medansvar at opleve sig selv i fællesskabets kraft, styrke og betingelser at udtrykke sig og forstå andre i dialog og debat at få klarhed over egne holdninger i mødet med andres at opdage og klarlægge sine muligheder; sine evner at opleve succes - leve efterskolelivet at erfare danske kulturværdier med gymnastik, sang, fortælling og musik som noget centralt at møde skolens medarbejdere, hvor de fire K-ord er fundamentale og gensidige i hverdagen - krav, kontakt, kærlighed og konsekvens Skolens historie og tilhørsforhold til egnen Skolens historie er lang og rig på begivenheder. Her skal dog kun hovedlinjerne medtages. Den blev etableret som højskole i 1852 af initiativrige og Grundtvigsk-tænkende vestjyder, der ønskede en fri skole her i oplysningens tjeneste.
3 Efter forholdsvis få år opstod der krise med for få elever. Højskolen etablerede en linje for uddannelse af vinterlærere. Det vil sige, at skolen blev et seminarium for unge fortrinsvis mænd, der kunne tænke sig et lærerjob i en af de mange små forskoler/vinterskoler, som området var så rig på. Sådanne lærere var billigere i løn for sognene end en fuldt uddannet lærer fra et af seminarierne. Denne uddannelse blev stedets redning helt frem til 1919, om end der dog var mange økonomiske kriser undervejs. Men i 1919 ophørte ordningen. Der var da kun 9 elever tilbage. Den sparsomme uddannelse rakte ikke mere og velstanden i Vestjylland var steget, hvorved der var råd til at aflønne lærere med en bedre uddannelse. Fra 1923 oprettede man så Ringkøbing Amts første efterskole. Der var elevpladser. På Fyn havde Kresten Kold gjort erfaringer med fri kostskole for aldersgruppen årige. I Galtrup på Mors havde man haft efterskole siden Tanken var derfor ikke ny, men den var uprøvet her på egnen. Der var på det tidspunkt kun undervisningspligt til det 14-tende år. Det er måske denne mulighed for skole efter skolen, der har givet navnet efterskole. En del af de senere oprettede skoler kaldte man ungdomsskoler. Men målgruppen var den samme og skolen den samme under ens lovgivning. Fra efterskolens begyndelse blev kursuslængden sat til 5 måneder - drenge om vinteren i november, december, januar, februar og marts og piger om sommeren i månederne fra maj til september. Det betød en måneds pause forår og efterår til skift blandt personale, reparationer, rengøring o.s.v. En af de meget triste perioder i skolens historie er fra den 20. november 1943 til den 5. maj I den periode var den tyske kommandant chef på stedet - forstander Jens Kjær måtte fortrække. Skolen blev brugt som kasserne. En af de tyske soldater gæstede skolen for nogle år siden, og han kunne berette, at de fleste soldater her var drenge i årsalderen, der var under uddannelse til telegraftjeneste. Desuden kom de til Danmark, fordi der her var mad at spise, hvilket ikke var tilfældet i Tyskland. Han blev fra Staby sendt på tjeneste i Frankrig. Efter befrielsen måtte man istandsætte meget på skolen, inden man igen kunne byde nye elever velkommen. Med fyldte drengehold om vinteren og ikke altid fyldte pigehold om sommeren fortsatte man 5-måneders skole frem til slutningen af 60-erne. Derefter blev det med nogle års overgangsordning til 10-måneders kursus, hvor der så var både drenge og piger. Dette 10-måneders kursus er stadig gældende. Fra 1975, hvor vi fik en ny folkeskolelov, har der været mulighed for afslutning med prøver på lige fod med folkeskolen. Det betød en væsentlig ændring i elevgruppen, som derefter blev et helt naturligt udsnit af områdets unge. Nogenlunde samtidig fik vi i Danmark forlænget undervisningspligten til 9 år. Desuden har det 10. skoleår siden været attraktiv som et væsentligt modnings- og læringsår. Et år - hvor eleven typisk får afklaret med sig selv, i hvilken retning uddannelsen skal gå.
4 I hele skolens levetid har man her bestræbt sig på, at skolen skulle være en del af sin egn. Elevholdslisterne vidner desuden om forholdsvis lokalt tilhørsforhold. D.v.s. at unge fra Ringkøbing Amt altid har udgjort flertallet på et elevhold. Gennem skiftende tider har der været afholdt kulturelle eller idrætsarrangementer her for brede kredse blandt befolkningen på egnen. Skolen har med dens historie og med dens bygningsmæssige muligheder været et naturligt mødested for foreninger. Gennem de sidste mange år har ikke mindst arrangementer fra Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Vestjylland været hyppige - og det sædvanligvis med mange gymnastikkurser. Båndene mellem DGI og flere af områdets efterskoler er ganske stærke. Mange af skolens tidligere elever bliver senere instruktører og ledere i områdets foreninger. Ligeledes vil de ivrigste senere frekventere en af landets idræts- og gymnastikhøjskoler eller forny den frie skoleoplevelse på en anden af landets højskoler før den faglige og egentlige uddannelse. Skolen er stadig en væsentlig del af sin egn. Således er langt over halvdelen af hvert elevhold børn af tidligere elever. Generationerne afløser hinanden, ligesom skolen til stadighed må forny sig. Grundholdning og ideologi Staby Efterskole er en Grundtvigsk efterskole. Fordi - "og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær" "først oplive, så oplyse" "menneske først og kristen så" er Grundtvig-citater, som bearbejdet og aktualiseret er grundelementer i skolens menneske- og dannelsessyn. I en naturlig sammenhæng hermed indgår også, at Staby Efterskole formidler og er en aktiv del af den danske historie og den kristne kulturarv. Der skal ikke hos nogen være tvivl om, at et ophold her har dygtiggørelse som mål. Men efterskoleformen giver så mange andre muligheder også, at der ikke blot bliver tale om en faglig dygtiggørelse. Derfor vil begrebet dannelse være mere dækkende. For eleven og for medarbejderen kræver dette nærvær og engagement. Mangfoldigheden i, hvad den enkelte har kær, og hvor den enkelte har sine evner, skal i hverdagen understøtte initiativrigdommen. Den enkeltes stræben skal respekteres, hvor den ikke sker på andres bekostning. Netop den enkeltes dygtiggørelse, dannelse og trivsel skal være muligt i den efterskoleform, hvor fællesskab er så centralt. Såkaldte unikke øjeblikke, hvor den enkelte - elev som medarbejder - har følt "suset", har oftest været i forbindelse med fællesskabet ved gymnastikopvisninger, ved koncerter eller andre arrangementer. Det er derfor vigtigt og en betingelse for dette fællesskab, at enhver yder sit fulde bidrag. Ikke mindst i en meget individualistisk tid er det vigtigt at præcisere, at opnåelse af succes gennem
5 fællesskab kun kan ske, hvis enhver føler ansvar herfor. Fællesskabet er en af "hovedsøjlerne" i skolens og elevernes hverdag. Det bør derfor have optimale muligheder for trivsel og vækst. Det levende og det talte ord er fundamentalt på vores skole. Herigennem kan den enkelte give sine meninger form og argument, herigennem kan vi forstå andres synspunkter. Vi vil i danskundervisningen, i sprogundervisningen, i sangen, i fortællingen o.s.v. udvikle elevernes færdigheder i at ytre sig i debatten og i at stå frem og argumentere for sine synspunkter. Sprogfærdigheder er vigtige for persondannelsen - er nødvendige for den dialog, som vi skal have med hinanden - eleverne iblandt - eleverne og medarbejderne iblandt. En definition på en puberterende efterskoleelev kunne være den: Det er blot et ungt menneske under ombygning. Det er også et ungt menneske, som har me-ninger, har manglende tro på sig selv, har et egoistisk syn, har manglende situationsfornemmelse o.s.v. - ofte i en stor og ustruktureret mangfoldighed. Men netop i dette møde med andres holdninger og synspunkter, kan den enkelte elev afklare sine egne meninger, sine egne standpunkter, og blive klog på sine muligheder og evner. I undervisningen og i fritiden sammen med eleverne skal vi skabe optimale betingelser for denne proces. Skolen har med sin stærke udbygning et mangfoldigt tilbud af fag. Alligevel skal det her præciseres, at ud over den boglige dygtiggørelse, som basis forud for andre uddannelser, fremstår undervisningstilbud i gymnastik, boldspil og musik som hovedlinjer. Skolen ønsker at arbejde med unge, der har disse interesse-områder som væsentlige. Nu og op gennem historien har skolen netop været benyttet af mange unge med sports- og/eller musikinteresser. I løbet af året deltager vi i boldturneringer, laver mange gymnastikopvisninger og afholder koncerter. Netop igennem disse aktiviteter ønsker skolen at viderebringe og videreudvikle danske kulturværdier. Som de sidste, men ikke mindst vigtige elementer fra skolens profil og hverdag skal her nævnes de 4 K-er. K for kontakt, krav, konsekvens og kærlighed. De skal være nærværende og synlige i vores færden blandt hinanden. Og de kan tænkes som eger i et hjul - eger, som nødvendigvis må være lige lange, hvis hjulet skal køre jævnt og godt. I vores samspil med eleverne må alle fire K-ord være repræsenteret og huskes som lige vigtige. Vi skal have god kontakt til eleverne. Vi skal være tæt på dem - færdes iblandt dem. For derigennem kan vi få bedre føling med det, som rør sig - bedre kunne støtte og vejlede, hvor det er nødvendigt - bedre og hurtigt kunne gribe ind, hvis det er nødvendigt - bedre kunne glæde sig sammen med eleven, hvor det er muligt. Vi skal stille krav til os selv og til eleverne. Hvis vi ikke stiller krav og holder fast på målsætninger, er det det samme som at være ligeglad. Hvis ingen har forventninger, hvis ingen stiller krav, ender det hele i ligegyldighed. Alt bliver halvgjort. Derfor må eleverne vide - både før opholdet og under opholdet - at vi stiller krav til dem om at gøre sig umage. I lærings-processen er begrebet konsekvens vigtig. Det viser erfaringen samt et utal af forsøg. Man skal kunne se en mening i det nye. Man skal kunne se konsekvensen, hvis
6 man laver fejl eller glemmer at gøre sig umage. Læring styres af succes og fejl. Det, man har succes med, læres, huskes og udvikles. De fejl, man begår, huskes og påminder én om ikke at gentage. I naturens og dyrenes verden er konsekvens let at få øje på. I menneskenes verden kan den undertiden undertrykkes eller bortelimineres. Men herved bliver livet og læringen også noget meget diffust. Vigtigst af alt er kærligheden. Ud over at få en nødvendig løn for vort arbejde, skal vi som medarbejdere kunne li at arbejde med og være sammen med unge mennesker. Og det skal kunne ses på os. Forstået på den måde er kærligheden til arbejdet også en udvist interesse for andre mennesker - i vort tilfælde eleverne. Vi skal udstråle lyst og energi, vi skal rive med, vi skal tænde og sætte i brand. "Vil du tænde, må du brænde", som der står på Staby Efterskoles talerstol. Undervisning og pædagogik Målet for skoleopholdet på Staby Efterskole er at eleven konstruerer videre på sin fortolkning af hvad livet handler om. Vores opgave er at støtte eleven der hvor der er behov for det. Denne støtte er til dels rettet på elevens faglige betingelser såvel som de sociale og kulturelle betingelser. Skolen søger i alle dens aktiviteter at fremme læring gennem engagement og deltagelse hos eleverne. Undervisning og fritid skal tilsammen danne rammerne for elevens udvikling. Oplevelser og udfordringer skal lære eleven at tage beslutninger og tage et ansvar. Skolen søger gennem et bredt tilbud at ramme elevens interesser såvel som tilbud der er ukendte for eleven. Udfordringer indebærer risiko for at lave fejl. Skolens rolle er at støtte eleven i at gøre sig klog også af skade. Det handler ikke om at være fejlfri, men om ikke at lave den samme fejl flere gange. Fejl er med til at skabe diskussion om rigtigt og forkert, ligesom det er med til at skabe tolerance og åbent sind hos sig selv og sine medmennesker. Eleven dannes til det hele, selvstændige og virksomme menneske- det menneske der med kritisk og åben sind søger oplysning og indsigt i sin omverden. Indsigt der giver forståelse for egne og andres vilkår, betingelser og holdninger. Uden åbent sind kan tilværelsen i en multikulturel og omskiftelig verden ikke tackles. Uden åbent sind vil eleven komme til at afskære sig selv fra utallige spændende muligheder fremover. Skolen søger at indrette dagligdagen med de opgaver og gøremål som eleven vil møde i sit liv fremover. Deltagelse i hverdagens opgaver er en del af læringen til det hele menneske. Social ansvarlighed som tolerance, hjælpsomhed og indlevelse styrkes gennem skolens strukturer omkring indkvartering, klasseinddeling, holddannelse, samarbejde, løsning af daglige gøremål og gennem fælles oplevelser og udfordringer. Det er vores mål at eleven efter endt skoleophold på Staby Efterskole har en klar fornemmelse for, hvordan en tilværelse kan tackles og tage sig ud. En fornemmelse for hvilke krav og forventninger man kan møde og man kan stille overfor sin omverden. En
7 fornemmelse for at tilværelsen kan indrettes på utallige måder, hvor Staby Efterskole vil vise ét blandt flere løsningsforslag, men at det er op til eleven selv at konstruere sine værdier og visioner. Eleven skal komme herfra med nogle betingelser for at formulere mål for sin tilværelse. Skolens målsætninger for forældresamarbejde: Det er meget vigtigt for os at vi har et forældresamarbejde som fungerer godt. Vi skal tage os af deres børn/unge, og de skal undvære dem derhjemme. Vi forsøger at sende klare signaler om skolens holdninger, mange tilbud og vore forventninger til eleverne. Det være sig i brochurer og ved besøg på skolen. Informationen er vigtig for at vi kan få et så godt samarbejde som muligt med vore forældre - at alle parter er klædt godt på, så der ikke kommer "overraskelser" i løbet af året! På Staby efterskole er det vigtigt for os at: elever/forældre er klar over hvad et efterskoleophold indebærer elever/forældre har forventninger til opholdet eleverne er åbne og er klar til at møde udfordringer man føler tryghed i gode rammer eleverne føler sig hjemme og har det godt tæt kontakt mellem skole - hjem Helt konkret møder vi forældrene ved efterskolernes dag, hvor de kan få informationer om skolen. Når eleven så er indmeldt, så indbydes man til vores introdag (februar) hvor der vises tilbud og valgfag, samt informeres om dagligdagen på efterskolen. I august når eleven starter den første dag, så holdes der et kontakt-lærermøde med elever og forældre. Her fortælles om regler, dagligdag, fritagelse og der opbygges et kendskab til hinanden. Det prioriteres også meget højt at det er vigtigt at man har gensidig tillid til hinanden og pligt til at være åbne overfor evt. problemer. Af andre styrkeområder har vi vores teamsamarbejde i alle klasser. Her er der 5 lærere i hvert team og det er så deres pligt at informere hinanden - og evt. skal kontaktlæreren informere forældrene om problemer. Undervejs i løbet af skoleåret afholdes der to forældresamtaler (november og marts), hvor både elev, forældre og lærer deltager. Her er der mulighed for gensidige informationer om f.eks. trivsel, faglighed og ansvarlighed.
8 Opstår der problemer undervejs, så fungerer forældresamarbejdet godt - da der er dannet en tæt kontakt til hjemmet og der kan på den måde handles hurtigt. Da der kan ske flere alvorlige ting under et efterskoleophold, har vi desuden udarbejdet en handlingsplan i forbindelse med sygdom, uheld, kriser og evt. dødsfald i familien! Skolens fysiske rammer: I forbindelse med udformningen af skolens værdigrundlag, skal der også ske en beskrivelse af de fysiske rammer. De er i stort omfang med til at fortælle om de muligheder, elever og medarbejdere her har for skole og oplevelser. Der vil dog kun blive en forholdsvis kortfattet beskrivelse, idet man får mere at vide på skolens hjemmeside eller endnu bedre - ved besøg. Skolens alder og størrelse har igennem mange år givet mulighed for en stærk udbygning med nyt eller renoveringer af de ældre bygninger. Desuden har skolens linjer / skolens specialer været medbestemmende for, hvad der er blevet bygget. Mere herom senere. Næsten alle elever bor på 2-mands værelser på 1. sal. Der er enkelte elevværelser i stuen, ligesom der findes nogle få værelser med 3-4 elevpladser. Ca. halvdelen af værelserne findes i nye bygninger fra 80-erne. De øvrige værelser er renoverede med nyt inventar fra samme periode. Der findes ikke opholdsrum i forbindelse med værelserne. Det medfører, at skolens bygninger og indretning lægger op til samvær på skolens større fællesrum, i hal, springsal, værksteder o.s.v. Det er fortsat således, at pigernes boområder er for pigerne og drengenes for drengene. I forbindelse med denne ordning er der programsatte besøgstidsrum. Som tidligere nævnt har skolens linjer været endog meget medbestemmende for udbygningen. Det er derfor ikke mindst idrætsområdet med gymnastik og diverse boldspil, der optager en stor del af skolens arealer. I alt er der på skolen tale om godt kvadratmeter under tag. Ud over klasselokaler til 7-8 hold er der desuden en lang række af værkstedslokaler, hvis navne måske tydeligst fremgår af skolens undervisningstilbud - kan ses i skolens folder, på hjemmesiden eller ved selvsyn. Blandt de største lokaler kan dog nævnes hallen med internationale mål, gymnastik- og springsalen med spejle, springgrav og trampolingrave, kor- og musiklokalet med lydstudie, træ-, metal-, håndarbejdsværksteder og mange flere. Der er EDB-lokale, hvor de fleste maskiner er koblet på sektornet. Der er et velindrettet bibliotek med arbejdsborde, med skønlitteratur, fagbøger og computere med netadgang placeret meget centralt for de øvrige klasselokaler. Og der er lokaler til kunst, til hjemkundskab, til vævning o.s.v. - et righoldigt udvalg af faciliteter, der i undervisningen og i fritiden er til elevernes og medarbejdernes rådighed.
9 Herudover er der spisesal til 160 personer, stort og nybygget køkken med diverse køle-, svale-, frost- og birum. Der er pedelværksted med lager, maskinhus, busgarage og varmecentral. Skolen opvarmes på basis af træpiller. Udendørs råder skolen over 2 fodboldbaner, en 7-mandsbane/håndboldbane, atletikanlæg bl.a. med kunststofløbebane, 2 beachvolleybaner, 3 petanquebaner, klatre- og rapelletårn, bålpladser og shelters. Alle græsbaner kan vandes med vandkanon fra nedgravede hydranter og egen boring. Alt i alt fremstår skolen som en helhed, hvor tryghed for brugerne, hvor orden og skønhed tilstræbes. Samtidig bestræber vi os på hurtige reparationer efter eventuelle uheld og på høj vedligeholdelsesstandard. Alt - fordi det er det bedste og det billigste i længden. Desuden skaber det glæde og trivsel for medarbejderne og større ansvarsfølelse hos eleverne.
VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION
VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Staby Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet
Læs mereIndholdsplan Staby Efterskole 2015-2016. Indholdsplan for
Indholdsplan for 1 Værdigrundlag for Staby Efterskole... 5 Vedtægter... 5 Skolens historie og tilhørsforhold til egnen... 5 Grundholdning og ideologi... 7 Undervisning og pædagogik... 8 Skolens målsætninger
Læs mereIndholdsplan Staby Efterskole 2013-2014. Indholdsplan for
Indholdsplan for 1 Værdigrundlag for Staby Efterskole... 5 Værdigrundlag for Staby Efterskole... 5 Vedtægter... 5 Undervisning og pædagogik... 9 Skolens målsætninger for forældresamarbejde:... 10 Skolens
Læs mereIndholdsplan Staby Efterskole 2015-2016. Indholdsplan for
Indholdsplan for 1 Værdigrundlag for Staby Efterskole... 5 Værdigrundlag for Staby Efterskole... 5 Vedtægter... 5 Undervisning og pædagogik... 9 Skolens målsætninger for forældresamarbejde:... 10 Skolens
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBrøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.
Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt
Læs mereIndhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.
Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i
Læs mereIndholdsplan Staby Efterskole 2014-2015. Indholdsplan for
Indholdsplan for 1 Værdigrundlag for Staby Efterskole... 5 Værdigrundlag for Staby Efterskole... 5 Vedtægter... 5 Undervisning og pædagogik... 9 Skolens målsætninger for forældresamarbejde:... 10 Skolens
Læs mereHan Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup
Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse
Læs mereSelvevaluering Skolens værdigrundlag:
Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole
Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereHVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen
Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i
Læs mereSelvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.
Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.
Læs mereArvesølvet Troldedynastiet Side 1 af 7
Arvesølvet Troldedynastiet Side 1 af 7 Tilhører: TROLDEDYNASTIET Arvesølvet Arvesølvet Eller grundlæggende opfattelser om Troldedynastiets syn på børn, opgaver, metoder og intentioner for udvikling af
Læs mereFaglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVelkommen til Rundhøjskolen
Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole
af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole SE d. 25. juni 2014 Der er evalueret ud fra UVMs kvalitetsstjerne se mere http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-ogevaluering//vaerktoejer/kvalitetsstjernen
Læs mereVelkommen til Ulstrup Efterskole
V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske
Læs mereFå en lærerig oplevelse for livet
Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereElverhøjs uddannelsesplan:
Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mererdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.
væ rdig Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 r u post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.dk fæ ll es sværdigrundlag s Ågård Efterskoles værdigrundlag
Læs mereDen danske Designog Håndværksefterskole
Den danske Designog Håndværksefterskole Glade voksne DHE Skolen for kreativ og aktiv udvikling Vores ambition er at være et af Danmarks bedste tilbud til dig, der ønsker at udvikle dine kreative evner
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereEvaluering af skoleåret 2012 2013
Evaluering af skoleåret 2012 2013 Skolen har foretaget adskillige evalueringer hvert år gennem en årrække for kontinuerligt at kunne justere planer og aktiviteter til at være på forkant med forandringer
Læs mereSkolepolitik i Hjørring Kommune unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitik i Hjørring Kommune 2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Forord Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget har i foråret 2018 i en involverende samarbejdsproces mellem forældre, elever,
Læs mereBaunehøj Efterskole Strategi 2018
Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved
Læs mereResultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007
Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte
Læs mereUddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole
Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole Grundoplysninger: Navn: Aabybro Efterskole Adresse: Højskolevej 7, 9440 Aabybro Telefon og mail: 98-241099, info@aabybroefterskole.dk Webadresse: www.aabybroefterskole.dk
Læs mereBøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål
Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereEFTERSKOLEUGE FOR UNGE
EFTERSKOLEUGE FOR UNGE 26. juni - 2. juli 2016 Efterskoleuge Tag på Baunehøj en uge og mærk fællesskabets forunderlige sus. Ugen er til dig som er 14-16 år og her kan du prøve, hvordan det er at gå på
Læs mereBørnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven
Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereVi har valgt at kommentere på nogle af punkterne i Trivselsundersøgelsen som vi fandt iøjnefaldende.
Fra værdigrundlaget: Med baggrund i Grundtvig og Kolds skoletanker tilstræber vi at give muligheder for elevernes søgen efter sammenhæng, livsorientering og mening med tilværelsen, derfor tilbyder vi en
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereSelvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole
Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen
Læs mereVELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO
VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker
Læs mereI hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag?
Selvevaluering Bjergsnæs efterskoles selvevaluering 2017 tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag, og et ønske om at undersøge, om skolen lever op til sine værdier. Kan forældrene aflæse skolens værdigrundlag
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære MELLEMTRINNET
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære MELLEMTRINNET Profil for mellemtrinnet på Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen pa mellemtrinnet
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2015/16 Spørgsmål
Undervisningsmiljøvurdering 2015/16 Spørgsmål 83-127 Hvert skoleår gennemfører SEJERGAARDENS MUSIKEFTERSKOLE en undersøgelse der viser elevernes tilfredshed på en række områder. Undersøgelsen besvares
Læs mereVELKOMMEN TIL KLINTEBJERG EFTERSKOLE
VELKOMMEN TIL KLINTEBJERG EFTERSKOLE Indhold: - Efterskolens værdigrundlag - Efterskolens formål - Efterskolens historie - Ansøgning om optagelse - Anmodning om skoleudtalelse - Oplysningsseddel ang. medbragt
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Forberedelsesskolen: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Forberedelsesskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 731016 Skolens navn: Forberedelsesskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereVelkommen til Delfinen
Velkommen til Delfinen Nyttige ting at vide om den første store dag Kære Alle i Delfinen vil gerne sige velkommen. Vi glæder os til at starte op og lære Jer at kende. Der skal ske mange ting i de næste
Læs mere12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:
Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og
Læs mereØresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk
1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereFaglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer
Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereVelkommen i Kahytten
Velkommen i Kahytten SFO på Skjern Kristne Friskole Skoleåret 2015-16 - at lede til livet At lede til livet Når børnene træder ind i SFO, indgår de i relationer med andre børn og et personale, der har
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereHvad er trivsel Ved trivsel forstår vi at eleverne befinder sig godt, udvikler sig positivt og generelt har et godt og positivt livsmod.
Antimobbe-strategi Formål I værdigrundlaget for Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole står der blandt andet: Det er vigtigt, at eleven gennem sit ophold på skolen styrker sit livsmod. For at skabe størst
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereSelvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereSelvevaluering 2014/2015:
Selvevaluering 2014/2015: Værdigrundlag: Gør vi det, vi siger, vi gør? Kan vi gøre det bedre? Undervisning på niveau: - Holddannelse Skolen arbejder i disse år med 3 klasser i et skoleår. Der er 1 x 9.
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2012/13
Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...
Læs mereSKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED, GOD TRIVSEL, FÆLLESSKAB OG BEVÆGELSE Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en
Læs mereSydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole. Selvevaluering 2004/05
Sydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole Selvevaluering 4/5 1 Spørgsmål Piger 9.kl. Piger 1. kl. 1 2 3 1 år 2 år 1 år 2 år 29 7 19 4 IM LM KFUM FDF Spejd. IM LM KFUM FDF Spejd. 13 1 9 5 2 15 9
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82
Evaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82 Hvert skoleår gennemfører SEJERGAARDENS MUSIKEFTERSKOLE en undersøgelse der viser elevernes tilfredshed på en række områder. Undersøgelsen
Læs mereEMMERSKE EFTERSKOLE.
EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. E MAIL: ee@emmerskeefterskole.dk
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemskolen GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 33 Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemtrinnet 2017 GRUNDLAG Åløkkeskolen - Klassetrin (4,5,6) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 115 Sammenligningsniveau
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereRapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018
Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution - Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Odense Kommune Genereret d. 07-02-2018 Valg
Læs mereFormålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger
Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereBørnegrotten 2018/19
Børnegrotten 2018/19 Sct. Mariæ Skole Valdemarsgade 14 Postboks 1522 9100 Aalborg Telefon 98 13 60 03 E-mail: Sct.Mariae.Skole.Aalborg@sct-mariae-skole.dk www.sct-mariae-skole.dk Velkommen Hermed vil vi
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereEt sammenhængende skoletilbud fra 0. 9.kl. på
Et sammenhængende skoletilbud fra 0. 9.kl. på BØVLING FRISKOLE EN SKOLE - HVOR BARNET KAN FÅ ET TRYGT OG SAMMENHÆNGENDE SKOLETILBUD FRA 0. -9. KL. FRISKOLENS VÆRDIGRUNDLAG Bøvling Friskole bygger på Grundtvigs
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011
Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011 Emne Spørgsmål Svarmulighed Antal besvarelser Antal respondenter Baggrundsspørgsmål Er du: Dreng 24 80 30 Pige 56 80 70 Generel tilfredshed
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereVVE Indholds- og aktivitetsplan
VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,
Læs mere