Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for. uddannelser HSU. Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU S A G S N O T A T 23. MAJ 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser Udkast Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser Indledning Københavns Universitet (KU) ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau og ser derfor arbejdet med den løbende og systematiske kvalitetssikring af uddannelserne som en afgørende indsats på universitetet. Højt kvalificerede undervisere, der har som opgave at skabe og videreudvikle undervisningskvalitet, er omdrejningspunktet for arbejdet med kvalitetssikring og for den positive kvalitetskultur på KU. De studerendes aktive bidrag til kvalitetssikring af uddannelserne i evalueringsarbejde og i studienævn samt dialogen med universitetets interessenter er ligeledes afgørende forudsætninger for arbejdet med at kvalitetssikre uddannelserne. De strategiske mål for kvalitetssikring af uddannelserne er formuleret i universitetets strategi Destination 2012 og Den strategiske Handleplan. Kvalitetssikring af uddannelser forudsætter en klar og entydig ledelsesmæssig og organisatorisk struktur. Som det fremgår af KU s vedtægter af 1. januar 2008 er ansvaret for uddannelser, herunder kvalitetssikring af uddannelser forankret hos dekan, institutleder, studienævn og studieleder. Den tværgående koordinering af kvalitetsarbejdet sker på KU i de centrale ledelsesfora SAK (Studieadministrativt Koordineringsudvalg) og KUUR UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK SEKRETARIAT FRUE PLADS KØBENHAVN K TLF DIR FAX MOB gidh@adm.ku.dk REF: GIDH SAGSNR: /

2 (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd) og Ledelsesteamet (LT). Fælles politikker og procedurer på kvalitetssikringsområdet udvikles og godkendes i disse fora. Monitorering og opfølgning på implementering af de fælles politikker og procedurer sker ligeledes i de nævnte fora. Udfoldelsen og realisering af kvalitetsarbejdet finder sted i uddannelsesmiljøerne gennem studieledelse, studienævn og studieadministration og i undervisernes konkrete aktiviteter på uddannelserne. KU s organisering med otte fakulteter og vedtægtens placering af ansvaret for uddannelserne på fakulteterne betyder, at det er fakulteternes ansvar at udvikle interne kvalitetssikringspolitikker og procedurer samt dokumentation herfor i overensstemmelse med de fælles politikker og procedurer på kvalitetssikringsområdet. Derfor har KU både fælles politikker og procedurer og lokale udfoldelser af fælles politikker og procedurer. Overblik over kvalitetssikring på KU Modellen nedenfor illustrerer samspillet mellem de interne aktører på universitetet, kvalitetssikringspolitikkerne og de eksterne aktører og interessenter samt samspillet mellem fakultetsniveauet og de tværgående fora på KU. SIDE 2 AF 10 Hvert politikområde består af et antal politikker og procedurer, som opfylder kravene i European standards and guidelines for internal quality assurance within higher education institutions.

3 Afrapportering Fakulteterne afgiver årligt en skriftlig status over deres kvalitetssikringsarbejde til SAK og KUUR. Der afrapporteres første gang oktober Der afrapporteres på udvalgte fokusområder med henblik på kvalitetsudvikling og erfaringsudveksling mellem fakulteterne. Hvert andet år afrapporteres fakulteternes kvalitetssikringsaktiviteter samlet i skematisk form. LT informeres om resultaterne af afrapporteringen. Kvalitetspolitikkens indhold KU s kvalitetssikringspolitik følger kravene i European standards and guidelines for internal quality assurance within higher education institutions (ESG) og har samme opdeling i afsnit: Under afsnit 1 gives en oversigt over kvalitetssikringspolitikkens områder. Under afsnit 2, 3, 4 og 5 er de enkelte procedurer og krav hertil beskrevet. KU har en række fælles procedurer og stiller samtidig krav til fakulteternes lokale procedurer. Desuden oplistes, hvilke informationer og vejledninger fakulteterne skal offentliggøre samt hvilke supplerende beskrivelser fakulteternes lokale kvalitetssikringspolitik skal indeholde. Afsnit 6 omhandler dokumentation og monitorering og afsnit 7 vedrører offentliggørelse af information om uddannelserne. SIDE 3 AF 10

4 ESG Politikker og procedurer for kvalitetssikring Uddannelsesinstitutionerne skal have en politik og dertil knyttede procedurer til at sikre kvaliteten og standarden af deres uddannelser og grader. De skal også eksplicit forpligte sig til at udvikle en kultur, som anerkender betydningen af kvalitet og kvalitetssikring i deres arbejde. For at opnå dette skal institutionerne udvikle og implementere en strategi for løbende kvalitetssikring. Strategien, politikken og procedurerne skal have formel status og være offentligt tilgængelige, og studerende og andre interessenter skal have en rolle i udmøntningen af dem. 1 SIDE 4 AF 10 KU fælles: Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser kræver, at fakulteternes kvalitetssikring af uddannelserne omfatter følgende områder: 1.2 Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 1.3 Bedømmelse af studerende 1.4 Kvalitetssikring af undervisere 1.5 Læringsressourcer og støtte til de studerende 1.6 Informationssystemer 1.7 Offentlig information a. Fakulteterne indsamler systematisk dokumentation for indsatsen og opfølgning på de enkelte områder. Det skal fremgå af fakulteternes kvalitetssikringspolitik, hvilke indikatorer der måles på. b. Fakulteternes lokale udfoldelse af den interne kvalitetssikringspolitik offentliggøres samlet et sted på fakultetets hjemmeside. Den interne kvalitetssikringspolitik træder i kraft 1. oktober ESG Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader Uddannelsesinstitutionerne skal have formelle mekanismer for, hvordan uddannelser og grader godkendes og evalueres, samt for hvordan der føres tilsyn med uddannelser og grader. 1 Den anvendte oversættelse af ESG er fra Universitets- og Bygningsstyrelsens publikation Universiteternes kvalitetsarbejde fra 2010.

5 KU-fælles: KU har et Årshjul for ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye uddannelser. Årshjulet sikrer, at forslag om nye uddannelser på et tidligt stadium i udvikling drøftes i KUUR for at sikre kvaliteten i forslagene og tværgående koordinering. Behandling i KUUR og orientering af LT om forslag til nye uddannelser sikrer, at nye uddannelser er i overensstemmelse med KU s overordnede strategi. Akkrediteringsnetværket på KU, hvor hvert fakultet er repræsenteret, sikrer koordinering og erfaringsdeling vedr. akkreditering af uddannelser. KU har en fælles Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter, der fastsætter krav om evalueringshyppighed, evalueringsplaner, evalueringsprocedure og offentliggørelse af evalueringsrapporter. KU understøtter kvaliteten i internationaliseringen af uddannelserne gennem monitorering af bilaterale udvekslingsaftaler, herunder monitorering af balancen i mobiliteten på disse aftaler. (Se også nedenfor vedr. Erasmusaftaler og understøttelse af et internationalt studiemiljø). KU understøtter endvidere betingelserne for internationalisering med rådgivning til udenlandske forskere på KU om ophold og arbejde i Danmark.. KU har en Strategi for studie- og karrierevejledning. Strategien suppleres dels af en årlig handleplan, der har fokus på fælles KU-indsatser for vejledning, dels af en årsrapport, der ud over afrapportering på mål og indsatser, indeholder baseline for vejledning - tal og andre indikatorer til indbyrdes KU-benchmark. Strategien udarbejdes i et samarbejde mellem fakulteterne og Uddannelsesservice med forankring i SAK. Koordinering og administrativ bistand foregår i det centrale Uddannelsesservice. Uddannelsesservice yder bistand til fakulteterne i alle typer af spørgsmål vedrørende uddannelserne, herunder regel- og legalitetsområdet. a. Beskrivelse af organisation af og ledelsesansvar for intern kvalitetssikring på fakultetet, herunder inddragelse af studerende. b. Fakulteterne skal have beredskab til at informere Uddannelsesservice rettidigt om ændringer vedr. uddannelser og deres godkendelse. c. Procedure for kvalitetssikring af studieordning og kursusbeskrivelser. Revidering og monitorering af studieordninger, herunder hvor hyppigt studieordninger gennemgår eftersyn, som minimum hvert 3. år. SIDE 5 AF 10

6 d. Beskrivelse af hvorledes der sikres samspil mellem kvalifikationsramme, kompetenceprofil, faglige læringsmål, kompetencemål og studieordning. Uddannelsernes kompetenceprofil skal leve op til krav for læringsniveau fastsat i kvalifikationsrammen. Studieordningernes beskrivelser af uddannelsesindhold og -struktur, læringsmål og kompetencemål skal underbygge indfrielsen af kompetenceprofilen. Se under ESG 3 for sammenhængen med udprøvningen af kompetenceprofilen. e. Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringer i overensstemmelse med den fælles Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter Dekanen påser, at der sker offentliggørelse fra alle uddannelser. f. Procedure for evaluering af hele uddannelser. Studienævnet skal løbende sikre den samlede uddannelses kvalitet. Der gennemføres uddannelsesevaluering af hele uddannelser med ekstern deltagelse. Evalueringen kan f.eks. gennemføres af eksterne udbydere eller ske som peer review med andre universiteter og inddrage næsten bachelor- og næsten kandidatundersøgelser og/eller dimittendundersøgelser og/eller aftagerpaneler. Der skal foretages evaluering minimum hvert 6. år. Evalueringsresultater afrapporteres til dekanen. LT informeres om væsentlige forhold i evalueringer. g. Fakulteterne skal monitorere indgåelse af Erasmus-aftaler i henhold til kriterier godkendt af KUUR, herunder også monitorering af balancen i udvekslingen. Dette gælder ligeledes balancen i andre udvekslingsaftaler, som ejes af fakulteterne. h. Procedure for studie- og karrierevejledning med beskrivelse af, hvorledes kvaliteten heraf sikres, herunder systematisk indsamling af statistik om vejledning, og hvordan viden og erfaring fra fakultetets branchekontakt formidles til karrierevejledningen samt hvordan viden og erfaringer om studerende, uddannelser og karriere videreformidles fra studie- og karrierevejledningen til uddannelserne. i. Procedure for løbende og systematisk dialog med dimittender. Fakultetet skal minimum hvert 4. år gennemføre dimittendundersøgelser, som inddrages i udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Fakultetet skal desuden have en plan for, hvorledes der gennemføres dialog med øvrige relevante parter, f.eks. aftagere og alumner. j. Procedure for inddragelse af aftagerpaneler, herunder hvorledes aftagerpaneler inddrages i sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Dekanen påser, at der for alle uddannelser er løbende dialog med aftagerpanelerne, og at dialogen anvendes i sikring og SIDE 6 AF 10

7 udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Dekanen skal følge op, hvis der ikke foreligger årlige afrapporteringer fra fakultetets aftagerpaneler. k. Procedure for inddragelse af censorformandskaber. Herunder hvordan fakultetet sikrer en opfølgning på den årlige censorformandskabsberetning. l. Beskrivelse af hvordan de studerende sikres mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, der bl.a. skabes ved tilstedeværelsen af udenlandske undervisere og studerende samt understøttelsen af interaktion med disse. Det internationale studiemiljø understøttes endvidere af tilgængeligheden af engelsksproget undervisningsmateriale ved engelsksprogede kurser og hele uddannelser, engelsksproget informationsmateriale til udenlandske studerende og engelsksproget servicering vedr. studieadministrative forhold. Tilgængelig information og vejledninger til danske studerende skal sikre, at det er så nemt og attraktivt for de studerende at rejse ud som muligt. Fakultetet skal sætte mål for information til studerende om udlandsophold. SIDE 7 AF 10 ESG Bedømmelse af de studerende De studerende skal bedømmes på baggrund af kriterier, regler og procedurer, der er offentligt tilgængelige, og som anvendes konsistent. KU-fælles: Bedømmelse af studerende foregår i henhold til de gældende nationale regler, dvs. Uddannelsesbekendtgørelsen, Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. I overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsesgrundlaget udformes studieordninger og fakulteternes egne eksamensregler og -procedurer. KU-fælles regler vedr. studerende og uddannelse offentliggøres på hjemmesiden og intranettet, herunder KU s regler for disciplinære foranstaltninger over for studerende og KU s vejledende regler for hensyntagen til fysiske handicaps ved eksamen. a. Fakulteterne offentliggør studieordninger. Fakulteternes egne eksamensregler og eksamensprocedurer skal være offentligt tilgængelige på fakulteternes intranet/hjemmeside, således at studerende kan informere sig om deres rettigheder, og universitetet kan forudsætte, at studerende sætter sig ind i reglerne. b. Fakulteterne skal orientere de studerende om universitetets regler vedr. eksamenssnyd og plagiering.

8 c. Beskrivelse af hvordan der sikres samspil mellem kompetenceprofil, kvalifikationsramme, studieordning, faglige læringsmål, kompetencemål, udprøvning og bedømmelseskriterier og kvalitetssikring heraf, herunder sikring af at uddannelsens kompetenceprofil udprøves med passende prøveformer. d. Procedure for klage- og ankeområdet, som er tilgængelig for studerende og undervisere. e. Fakultetet skal hvor det er relevant i forhold til de anvendte eksamensformer - udarbejde interne retningslinjer for tilrettelæggelse af eksamen, der sikrer kvaliteten i eksamenstilrettelæggelsen. f. Fakultetet skal gennemføre systematisk indsamling af eksamens- og klagestatistik. SIDE 8 AF 10 ESG Kvalitetssikring af undervisere Uddannelsesinstitutionerne skal have metoder og procedurer, der sikrer, at underviserne er kompetente og kvalificerede til at udføre deres arbejde. Disse metoder og procedurer skal være tilgængelige i forbindelse med eksterne evalueringer og skal kommenteres i rapporterne. KU-fælles: Systematisk evaluering af undervisningen er omdrejningspunktet for sikring af undervisningens kvalitet, jf. KU s fælles Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter. Undervisernes forskningsmeritter og evne til at integrere forskning og undervisning i forskningsbaseret undervisning sikrer ligeledes kompetent og kvalificeret undervisning til de studerende, jf. Københavns Universitets rammer for forskningsbaseret uddannelse. Undervisernes medarbejderudviklingssamtaler omfatter undervisningsindsatsen, og fakulteterne kan vælge at belønne særlige indsatser på det pædagogiske område i lønforhandling. KU har endvidere følgende fælles retningslinjer, der sikrer og udvikler undervisere og vejlederes pædagogiske kompetencer: 1. Fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum 2. Fælles retningslinjer for brug af undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger Kvalitetssikringen af den engelsksprogede undervisning understøttes af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), der tilbyder ansatte sproglig kompetenceudvikling. På de engelsksprogede COMEuddannelser er det et krav, at kerneunderviserne har gennemgået sproglig certificering på CIP.

9 a. Fakulteterne offentliggør information om ansøgning af videnskabelige stillinger i overensstemmelse med det nationale regelgrundlag og KU-fælles regler på HR-området. b. Fakulteterne skal have lokal udfoldelse af de pædagogiske retningslinjer. Det fremgår af retningslinjerne, hvorledes adjunktpædagogikum kvalitetssikres. c. Beskrivelse, herunder ansvarsfordeling og mål, for introduktion af nye undervisere og deltidsansatte til undervisningsopgaven. d. Fakulteterne skal beskrive deres pædagogiske kompetenceudvikling til øvrige grupper af undervisere, og hvordan der følges op på resultater af undervisningsevaluering. ESG Læringsressourcer og støtte til de studerende Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at der for hver uddannelse er tilstrækkelige ressourcer til at støtte de studerendes læring. KU-fælles: KU gennemfører en undervisningsmiljøvurdering hvert tredje år. Fakulteterne har ansvar for at udarbejde handlingsplaner i forhold til opfølgning på resultater af undervisningsmiljøvurderingen. Der gennemføres studiemiljøscreening af alle ombygnings- og nybygningssager. a) Procedure for studiestart, der sikrer de studerende de bedst mulige vilkår for studiestart. Proceduren skal beskrive, hvilke aktiviteter og tilbud studiestarten som minimum består af, hvem der har ansvar for aktiviteterne og målepunkter for kvaliteten. Målepunkter kan f.eks. være uddelt introduktionsmateriale, antal deltagere i aktiviteterne, mål for tutorfunktion. b) Beskrivelse af, hvordan fakultetet arbejder med at understøtte de studerendes læring, studieliv og de fysiske rammer for de studerende og kvalitetssikringen heraf. c) Beskrivelse af hvordan studerende inddrages i arbejdet med studiemiljø og læringsressourcer. SIDE 9 AF 10 ESG Informationssystemer Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at de indsamler, analyserer og anvender relevant information for effektivt at kunne styre deres uddannelser og andre aktiviteter.

10 KU-fælles: Fakulteterne og den centrale Uddannelsesservice producerer statistik om uddannelserne med henblik på ledelsesinformation og monitorering af uddannelserne. Opfølgning på den viden, som statistikken giver om uddannelserne, sker både i uddannelsesledelsen på fakulteterne, i den centrale ledelse og gennem de tværgående mødefora som SAK og KUUR. Den statistiske monitorering af uddannelserne giver endvidere basis for studievejledning, ligesom den centrale Uddannelsesservice anvender monitoreringen i sagsbehandling og det uddannelsesstrategiske udviklingsarbejde. Ledelsesinformation om uddannelserne er et fast dagsordenspunkt på KUUR-møderne. Der produceres løbende statistik vedr. optag, bestand, gennemførelse, frafald, STÅ-produktion, dimittender og forsinkede studerende med henblik på vejledningssamtaler. De relevante oplysninger indberettes fra det centrale Uddannelsesservice til myndighederne og offentliggøres på hjemmesiden, hvor dette er et krav. De officielle statistikker og ledelsesinformation udarbejdes i det centrale Uddannelsesservice og valideres af fakulteterne. Fakulteterne kan anmode om hjælp til særlige dataudtræk, f.eks. i forbindelse med dimittendanalyser, frafaldsanalyser m.m. hos det centrale Uddannelsesservice. a. Beskrivelse af hvordan uddannelserne monitoreres, hvilke områder der monitoreres, og hvordan informationen herfra anvendes af uddannelsesledelsen i forhold til opfølgning. Beskrivelsen skal fastsætte, hvem der har ansvar for udarbejdelse og opfølgning samt angive hvornår handling er påkrævet i forhold til at rette op på problematiske forhold. SIDE 10 AF 10 ESG Offentlig information Uddannelsesinstitutionerne skal regelmæssigt offentliggøre ajourført, upartisk og objektiv kvantitativ og kvalitativ information om de uddannelser og grader, de udbyder. Universitetet offentliggør information om uddannelserne i overensstemmelse med kravene i Lov om gennemsigtighed og åbenhed. Offentliggørelsen sker dels på fakulteternes hjemmesider og dels på universitetets hjemmeside. Fakulteterne offentliggør informationer om uddannelseskvalitet i overensstemmelse med kravene i de ovennævnte fælles procedurer, som - sammen med de lokale procedurer - udgør KU s kvalitetssikringspolitik.