Praksispersonale som kompetente rådgivere om seksuel sundhed
|
|
- Jesper Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velegnet til praksispersonale Praksispersonale som kompetente rådgivere om seksuel sundhed Af Lisbeth Vinzents og Kim Andreasen Rådgivning af unge kræver god kontakt og tryghed både hos den unge og rådgiveren. I almen praksis er sygeplejerske eller andet personale ofte i en position, hvor der kan skabes kontakt. Denne artikel giver forslag til at løse opgaven med at rådgive om sex og prævention bedst muligt. Almen praksis kan med stor fordel bruge praksispersonale til at rådgive unge om prævention, abort og kønssygdomme. Biografi Lisbeth Vinzents er praktiserende læge i Gladsaxe, og Kim Andreasen er cand.scient. pol. og journalist. Han arbejder som kommunikationskonsulent i Lægeforeningen. Lisbeth Vinzents adresse Lægehuset i Mørkhøj, Pilegårdsvej 22 st., 2730 Herlev. l-vinzents@ dadlnet.dk»en 19-årig pige er gået to uger over tiden med sin menstruation. Hun har taget en graviditetstest, som er positiv. Hun kommer uanmeldt i praksis og fortæller grædende sygeplejersken om problemet. Hun tror nok, hun gerne vil have en abort, men hun er i tvivl om, hvad skal hun gøre.«som det er i de fleste praksis, kommer de unge direkte til lægen med deres spørgsmål om seksuelt relaterede problemer abort, prævention og kønssygdomme. Men man kan med stor fordel lade praksispersonalet tage sig af mange af de opgaver, der ligger i at rådgive om seksuel sundhed og således kan det være nemmere at give en tid til kompetent rådgivning til den abortsøgende pige, end hvis der skal findes en tid i en travl lægekalender. Velafgrænsede opgaver Der er gode erfaringer med at lade praksispersonale varetage opgaver på kronikerområdet. Rigtig mange kronikere bliver i dag primært fulgt af sygeplejerskerne og det med stor tilfredshed for alle parter. Det er velafgrænsede opgaver, som man med fordel kan uddelegere. 583
2 Prævention Sygeplejersker er gode til at være organiserede og holde fokus på det, som det handler om. At rådgive om eksempelvis prævention er også et velafgrænset område. Det er nemt at sætte i system og overskueligt at arbejde med. Der ligger en masse informationer, som skal videregives til patienten. Det er informationer, som traditionelt godt kan tage noget tid, og som kan være svært at få plads til i lægens kalender. Mere målrettede konsultationer Konsultationerne kan blive mere målrettede med praksispersonale. Når en patient kommer ind til en sygeplejerske, så ved de, hvad dagsordenen er. Der skal tales om prævention og kønssygdomme. Når en patient træder ind af døren hos den praktiserende læge, kommer konsultationen ofte til også at dreje sig om andre ting. Det har den konsekvens, at lægen ikke altid har tid til at give den rette rådgivning. Et eksempel er, at en del unge kvinder oplever, at de ikke får nok at vide om bivirkninger af p-piller hos lægen. Det viser sig i de spørgsmål, de søger svar på hos blandt andet Sex & Samfund. Anvender man i stedet praksispersonalet, er der mere tid og ro til at få givet den målrettede og systematiske rådgivning. God kontakt med de unge I mange praksis er praksispersonalet godt kendt af de unge, og for den unge kan det føles nemmere at snakke med sygeplejersken end med lægen om de lidt svære spørgsmål omkring seksualitet. Den gode dialog er helt central. Den skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov, og den skal støtte den unge til at finde svar eller afklare usikkerheder. For eksempel skal rådgivning i forbindelse med abort ikke være præget af rådgiverens egen holdning. Opgaven er at hjælpe den abortsøgende til at finde den løsning, der er den rigtige for hende, og støtte hende i det også bagefter. Boks 1 / Prævention. Vigtige spørgsmål i konsultationen. n Månedsskrift for almen praksis august 2012 Har du selv tænkt på nogen form for prævention, du gerne vil have? Har du erfaringer med prævention? Er du i fast forhold? Er sikkerheden af præventionen meget vigtig, eller overvejre du/i snart graviditet? Er du rask, eller får du nogen form for medicin? (diabetes mellitus, hypertension, leversygdom, brystkræft) Er der nogen sygdomme i din familie?(sukkersyge, blodpropper i ben eller hjerte/ hjerne) Ryger du? Hvor længe har du haft menstruation? (unge piger) Er du god til at tage medicin på et fast tidspunkt, eller glemmer du det? Kan du acceptere at have en spiral/p-stav liggende i 3-5 år? Kan du acceptere at røre ved dig selv, så du kan sætte en p-ring eller pessar op i skeden? Er du allergisk over for noget? (nikkel i kobberspiral, plaster) 584
3 Figur 1 / Leavitts systemmodel for planlægning af organisationsændringer. Struktur Opgaver, mål Forandringsagent Teknologi Aktører Forandringsagent: Sygeplejerske X på kursus Struktur: Praksiskultur hvor vi snakker om seksualitet. Dobbeltkonsultationer til sygeplejersker med emnerne: erne: Prævention ( ), Sexsygdomme/smitte (0101+ evt. 2133) og Abortstøttesamtale (0122). Opgaver, mål: Sygeplejersken en skal føle sig i stand til at tage disse konsultationer efter undervisning internt i klinikken. Aktører: Sygeplejersker, sygehjælper, læger. Fælles undervisning af X efter kursus Teknologi: X laver tre»skuffer«til brug i konsultationerne. 1. Prævention: En kuffert med eksempler på de forskellige præventionsformer til vejledningsbrug, ngsbrug, en folder om alle præventionsmetoder (til udlevering), laminerede ark:»glemt en p-pille«,»valg af hormonel prævention«.»gode spørgsmål til samtale om prævention«. 2. Sexsygdomme: Folder til udlevering med information om de forskellige sexsyg- domme, link til Sex & Samfunds hjemmeside, lamineret ark»gode spørgsmål til samtale om sexsygdomme«. 3. Abort: Folder om abort (til udlevering), lamineret ark med»støttesamtalen«, telefonnumre til den lokale sagsbehandler i kommunen, som kan være behjælpelig med økonomisk rådgivning og telefonnummer til Mødrehjælpen. En vigtig forpost Helt generelt er et veluddannet frontpersonale en stor fordel for praktiserende læger også når det gælder spørgsmål om abort, prævention og kønssygdomme. Læger er afhængige af, at deres klinikpersonale ved, hvad de skal svare, når patienterne spørger. Et veluddannet praksispersonale er den praktiserende læges forpost. En telefonkonsultation er eksempelvis en svær situation, hvor det gælder om at fange de ting, der er vigtige, og få lavet den rigtige vurdering af patientens behov. Det kan være den eneste kontakt, og i langt de fleste tilfælde bliver lægen ikke medinddraget. Derfor er patienten afhængig af at praksispersonalet opfatter situationen rigtigt. Sæt tingene i gang Hvis man i klinikken beslutter, at personalet skal stå for rådgivningen omkring seksuel sundhed, skal der sættes tid af til at få det ordentlig integreret. Personalet skal undervises, så de føler sig i stand til at 585
4 Tabel 1 / Valg af prævention afhængig af brugerens levevis evis og arvelige disposition. Dårlig blødningskontrol Spiral(hormon) Rask P-stav Spiral(hormon eller kobber) Gestageninjektionerio Mini-piller Lavdosis-p-piller Man bør altid starte med andengenerationspiller Øget risiko for arteriel trombose P-stav Spiral(hormon eller kobber) b Gestageninjektioner Mini-pilleri-p Hvis andet ikke kan bruges: Lavdosis p-piller Maks. 20 mikrogram østrogen Mini-piller Man bør ikke give p-piller. Husk muligheden for sterilisation senere i fertil periode Øget risiko for venøs trombose P-stav Spiral(hormon eller kobber) Gestagen- injektioner Dårlig compliance P-stav Spiral(hormon eller kobber) Gestagen- injektioner P-plaster P-ring Begge har gestagen af tredjegeneration og risikoen er høj som ved p-pillerne Androgene problemer Spiral(kobber) Lavdosis tredjeeller fjerdegenerationspiller Øget risiko for DVT Flerfase førsteeller andengenerationspiller P-pille med naturligt østrogen varetage opgaven. Det kan enten ske ved kurser eller intern undervisning. Den, der har været på kursus, skal have tid til at videregive sin viden, og der skal følges op efter nogen tid. En mulig model til at indførelse i den enkelte praksis er Leavitts model, som er vist i Figur 1. Månedsskrift for almen praksis august Sæt tingene i system Når man i den enkelte praksis har besluttet sig for at lade praksispersonalet overtage rådgivningen, så handler det først og fremmest om at få sat tingene i system i en travl hverdag. Når det gælder seksuel sundhed, er der tre hovedområder: prævention, sexsygdomme og abort. Fælles for alle tre områder er, at den praktiserende læge har ansvaret for at få uddannet sit praksispersonale indgående. Hvis man ikke får givet en tilstrækkelig oplæring, instruktion og stillet de rigtige værktøjer til rådighed, så er risikoen, at der bliver for stor variation i forhold til den rådgivning, der gives fra praksispersonalet. En systematisk, grundig uddannelse med fokus på praktiske eksempler samt skemaer og vejledninger, der kan bruges i hverdagen, kan sikre en ensartet rådgivning af høj kvalitet. Praksispersonalet kan afregne for selvstændige vejledningskonsultationer på samme måde, som det sker inden for kronikeromsorgen. Ydelsen for abortstøttesamtalen kan også afregnes af personalet. Det er lægens ansvar, at kvaliteten i rådgivningen er i orden, men det er ikke anderledes end i alle andre af praksispersonalets konsultationer. Prævention Hvordan kan det konkret gribes an? Hvad angår det første hovedområde prævention er det vigtigt, at praksispersonalet kender til de forskellige præventionsformer, og at de kender til indikationer og kontraindi-
5 kationer ved brugen af dem. En vejledning i valg af præventionsform kunne se ud som vist i Tabel 1. Praksispersonalet skal også kunne klare den telefoniske rådgivning. Her kan der være tale om bivirkninger eller problemer med den valgte metode. Et eksempel kan være»en glemt p-pille«se Figur 2. Vejledninger Det kan anbefales, at praksis selv laver en vejledning med de mest almindelige bivirkninger og en angivelse af, hvornår lægerne ønsker, at patienten skal ses. Det et en god idé, at der i instruksen også angives, hvilke præparater praksis ønsker som de foretrukne. Sukkersygepatienter, unge piger med migræne eller arvelige sygdomme skal man være meget opmærksomme på. Her er dialogen igen vigtig. En god spørgeteknik med de rigtige spørgsmål er nødvendig for at fange de helt specielle situationer. Og så skal man naturligvis kunne vise, hvordan man sætter et kondom på, hvis man skal vejlede Figur 2 / Glemt en pille? Hvor lang tid er der gået, siden du skulle have taget en? Mindre end 12 timer Mere end 12 timer Tag der roligt. Tag den glemte pille nu og tag den næste til sædvanlig tid. Tag den sidst glemte pille straks, også selv om det betyder at du skal tage to piller på en gang. Smid alle andre glemte piller væk, og brug anden beskyttelse, samtidig med p-pillerne, i syv dage. Hvor mange piller er der tilbage i pakken? Syv eller flere piller Færre end syv Når du er færdig med pakken holder du syv dages pause, som du plejer, og starter på en ny pakke på ottendedagen Når du er færdig med pakken starter du straks på en ny pakke. Du holder ikke syv dages pause, som du ellers gør. Du skal aldrig stoppe med dine p-piller midt i en pakke. Der kan godt komme blødning, når du har glemt en pille, men du skal bare fortsætte efter vejledningen. Hvis der er den mindste tvivl omkring din næste menstruation, så tag en graviditetstest. Du kan være blevet gravid, når du har glemt en p-pille! Hvis du har haft samleje omkring de dage, hvor du har glemt en p-pille skal du have fortrydelsespiller. Kontakt din læge hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gøre. Du skal fortsætte med p-pillerne, selv om du tager fortrydelsespiller. 587
6 Prævention om prævention. Det kan kræve lidt øvelse sammen med kollegerne. Det er vigtigt, at man ikke er for blufærdig i den situation, og det er også vigtigt, at sproget er afstemt. De unge kan have et andet sprogbrug end det, der til daglig bruges i et lægehus, og her kan det være vigtigt til en start at få afstemt ordene for de ting, der snakkes om. Sexsygdomme spørg uden fordomme Når det gælder vejledning i sexsygdomme, er der tre omdrejningspunkter: symptomer, smitteopsporing og forebyggelse. Først og fremmest skal man som rådgiver altid tænke på sexsygdomme, når man taler om prævention eller har en ung i konsultationen. Vent ikke på, at de unge selv spørger, men tag initiativ til selv at spørge uden fordomme. Spørg til symptomer, smittekilder og om patienten tidligere har været smittet med en sexsygdom. Og så skal rådgiveren altid sige ja til de unge, der gerne vil undersøges nærmere. Der findes vejledninger om de mest almindelige symptomer og inkubationstider på Sex & Samfunds hjemmeside, så det er nemt spørge ind til de sygdomme, som der kan være tale om, se Boks 2. Abort den svære beslutning Beslutningen om en abort er svær. Det er mange overvejelser og følelser involveret. Derfor er rådgivning om abort meget vigtigt. Det er således også et lovkrav, at alle, der overvejer at få foretaget abort, skal tilbydes en støttesamtale, før valget om abort træffes. Formålet med samtalen er at hjælpe kvinden, som ønsker en abort, med at træffe valget. Der skal være mulighed for at tale om de overvejelser, som man har i forbindelse med graviditet eller abort. Hvis man vælger at få foretaget en abort, har man også krav på en efterfølgende støttesamtale, for at få talt forløbet igennem. Som eksemplet i starten af artiklen illustrerede, så kommer især de Boks 2 / Sexsygdomme. Vigtige spørgsmål i konsultationen. Månedsskrift for almen praksis august Har du nogen symptomer? (udflåd, sår, kløe, svien, feber, er, udslæt) 2. Er du bange for at være blevet smittet? 3. Har du oplysninger fra en sexpartner om sygdomme, me, du kan være smittet med? 4. Har du rejst (og haft sex) i udlandet? 5. Har du haft sex med partnere af begge køn? 6. Har du haft sexsygdomme før? 7. Bruger du prævention? 8. Har du haft sex med en prostitueret? Ved positiv test skal der orienteres om smitteopsporing. Seksualpartnere seks må- neder tilbage skal kontaktes, og de skal opfordres til at lade sig undersøge. Når du er under behandling, skal du bruge kondom. Det skal du gøre til to uger efter behandling, eller til du er testet igen og fundet rask. Husk at bruge kondom fremover, så du undgår at blive smittet. 588
7 Psykologiske forhold Sætte ord på overvejelser for og imod? Tidligere fået foretaget en abort? Svært ved tanken om en abort? Tidligere og/eller nuværende psykiske eller fysiske belastninger Overvejelser om psykisk reaktion efter en abort? Familieforhold og andet netværk Forhold til forældre, søskende og betydningen af dette? Hvilke ressourcer er der i familien? Hvordan er holdningen til abort i familien? Netværk i øvrigt venner og kolleger?? Kvinden og hendes livssituation Økonomiske og sociale forhold Socialrådgivning: Behov for rådgivning om muligheder og rettigheder i relation til barselsorlov under studium, job eller arbejdsløshed? Behov for rådgivning om børnebidrag, boligsikring, SU og andre støttemulighder? Hvilken betydning har det i relation til abortovervejelserne? Parforhold Enlig eller i parforhold? Forholdet til partner? Enighed om beslutningen? Konsekvenser for parforholdet? Figur 3 / Støttesamtalen skal altid tage udgangspunkt i den enkelte kvindes behov. Informationen til kvinden om muligheden for at få tilbudt en samtale ved overvejelser eller beslutning om provokeret abort kan være en god indgangsvinkel til en egentlig støttesamtale, hvis kvinden har behov for denne. En indledende sætning kan være:»har du lyst til/måske har du brug for at tale om dine overvejelser«. Flere eller enkelte af ovenstående temaer er ofte indeholdt i kvindens behov for rådgivning og samtale og kan eventuelt være til inspiration. Illustration: Birte Fangel Poulsen. unge kvinder ofte med kort varsel, og der er måske ikke så meget tid at løbe på, hvis der ønskes en medicinsk abort. De skal have en hurtig tid hos lægen. Det betyder i realiteten, at det er svært at nå støttesamtalen. Virkeligheden bliver så ofte, at der kun bliver én samtale, og den kommer mest til at dreje sig om selve aborten og det tekniske i papirgangen. Det er problematisk, da den gravide ikke får lejlighed til stille og roligt at reflektere over sin situation og sine muligheder og dermed blive bedre i stand til at træffe beslutningen. Ydelsen for en støttesamtale kan ikke afregnes sammen med en vejledning om abort. Det vil derfor i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at lade en sygeplejerske i praksis stå for støttesamtalen. Ud over konkret viden om de forskellige abortformer og hvordan de virker, skal samtalen have kvinden i centrum. Samtalen kan både dreje sig om psykologiske forhold, økonomiske forhold, parforholdet, familieforhold og ens netværk. Her kan en detaljeret vejledning, som rådgiveren kan følge, være et nyttigt værktøj (Figur 3). I forbindelse med seneste overenskomstændring er der kommet en ydelse for abortstøttesamtale. Den kan bruges af praksispersonalet, så der er intet til hinder for, at man kan uddanne og bruge praksispersonalet til disse samtaler. 589
8 Prævention Foto: Colourbox. Hvis den indledende støttesamtale med sygeplejersken er gået godt, vil det være oplagt, at den afsluttende støttesamtale også tages med sygeplejersken. Månedsskrift for almen praksis august 2012 Konklusion Akkurat som det er tilfældet med patienter med kroniske lidelser, så kan praksispersonale med stor fordel bruges til at rådgive især unge om seksuel sundhed: prævention, abort og sexsygdomme. Ved konsultationerne hos praksispersonalet kan det være nemmere at holde sig til det aftalte emne. Hos lægen har patienten ofte lidt ekstra til dagsordenen, og så kan tiden godt blive for knap. Det er vigtigt, at praksispersonalet får en grundig uddannelse både hvad angår konkret viden om seksuel sundhed, og hvad angår, hvordan en god dialog på den unges præmisser kan give det bedste resultat. Endelig skal man huske på, at det ikke kun er unge, der har brug for rådgivning om sex, prævention, abort og kønssygdomme. Patienter i alle aldre henvender sig til almen praksis med spørgsmål eller sygdomme, der vedrører seksualitet. De skal også have mulighed for at få hjælp af et veluddannet praksispersonale. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Links Sex og Samfund: Materialesamling på lægeforeningens hjemmeside: page/portal/laegerdk/laegerdk/ Karriere%20og%20Kurser/Kurser/ Materialesamling/Oplysning%20om%20 Seksuel%20Sundhed 590
Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereMentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning
FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs merePrævention. kondomer og p-piller for den, der vil undgå uønsket. Der findes mange andre præventionsmetoder end
Prævention Der findes mange andre præventionsmetoder end kondomer og p-piller for den, der vil undgå uønsket graviditet. Denne brochure kan give dig et overblik over de mest effektive metoder og deres
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereMedicinsk behandling af tilgrundegået graviditet
Patientinformation Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Behandlingsforløbet Mange kvinder oplever, at graviditeten går
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereXeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion
Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs merePatienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden
Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden
Læs mere- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER
- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) 2005 FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER Fakta-blad om abort og indvandrerkvinder - information til indsats ifm.
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereMedicinsk abort uge 9+1 til 11+6
Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereLivsstilscafe Brevforslag
LIVSSTILSCAFE BREVFORSLAG Deltager Henviser Egen læge Livsstilscafe Brevforslag Deltagerbrev 1 Afklarende samtale Invitation til samtale Afklarende samtale i Deltagerbrev 2 Kursusstart Kursusindkaldelse
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereLæge i Region Hovedstaden
Læge i Region December 2014 Lægeforeningen Se nyhedsarkiv Status på Sundhedsplatformen Spørgeskemaundersøgelse om IT-systemer på Region s hospitaler Herfra kan du også printe nyhedsbrevet Kalender for
Læs merePatientfeedback i Onkologisk Ambulatorium A170 og A280, Vejle Sygehus. Januar december 2014, standardrapport
Samlet status Månedsopdeling Angiv dit køn 1 Angiv din alder Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Har du i dag / ved dit seneste besøg oplevet ventetid?
Læs mereSeksualpolitik for Bofællesskabet Fyrparken Februar 2007
Seksualpolitik for Bofællesskabet Fyrparken Februar 2007 Formål: Side 2 Et seksualvenligt miljø i Fyrparken: Side 2 Etiske overvejelser: Side 2 1 Sociale spilleregler uden for lejligheden: Personalets
Læs mereUdviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen
Udviklingssamtaler Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen Du skal have den årlige medarbejdersamtale med en af dine medarbejdere, Rita Ravn. Rita er pligtopfyldende og dygtig, og hun udgør i høj grad
Læs mereOvervåget samvær. En pjece til forældre
Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mere1. RETTEN TIL... Læringsmål. Beskrivelse. Fag og emner. Færdigheds og vidensområde. Tid. Materialer
1. RETTEN TIL... Fra sex & samfunds oprindelige øvelser: Retten til mig (Myter om kroppen, side 11). Retten til kærlighed (Kærlighed, venskab og familie, side 10). Seksuelle rettigheder (Sex, seksualitet
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereNeurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital
Planlagt indlagte patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (35) 4,31 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (33) 4,55 O Patientinvolvering
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier
GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier Kommissorium for netværkssupervision af kommunale plejefamilier i forbindelse med udviklingsprojekt i perioden 2011-2013 NOTAT Dato: november 2012 Navn:
Læs mereSUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING 2011SPØRGESKEMA: BRUG KONDOM
JARMERS PLADS VESTER VOLDGADE NR. 2, 2. SAL 1552 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK WWW.ADVICEAS.DK T: 3342 2100 F: 3342 2199 CVR-NR: 20 21 22 09 ADVICE A/S LEDELSES- OG KOMMUNIKATIONSRÅDGIVNING SUNDHEDSSTYRELSEN,
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereDe lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelserne AMU. En introduktion for nye medlemmer
De lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelserne AMU En introduktion for nye medlemmer 2 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelserne
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereMedicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden.
Medicinhåndtering Ansvar: 1. Lægen har ansvar for ordinering af receptpligtig medicin. Når lægen har ordineret medicin til en patient, kan enhver varetage medicingivningen, såfremt den ordinerende læge
Læs mereBilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
Bilag 1 side 1 Pjece Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 1 side 2 Projektbilag 2/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 2 side 1 AFSLUTTENDE TELEFONINTERVIEW 6 mdr. efter dødsfald
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereVelkommen som fagforeningskunde. krifa.dk
Velkommen som fagforeningskunde i Krifa krifa.dk Vi er glade for, at du har valgt os som din fag forening, og vi glæder os til at være din sparringspartner gennem hele dit arbejdsliv. Du kan regne med,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?
ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? Download link til rapport Helle Holt 1. marts 2016 www.sfi.dk Hvad er et ressourceforløb? Indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret
Læs mereStop mobning. -du har også et ansvar
Stop mobning -du har også et ansvar Du kan være med til at stoppe mobning Mobning på arbejdspladsen gør stor skade på den, det går ud over. Mobning koster også virksomheden dyrt, når samarbejdet blandt
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereWORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1
WORKSHOP BLIV FRI for ryg-problemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Bliv fri for rygproblemer med pilates Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have.
Læs mereA-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1
A-KASSE Brug dine muligheder Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1 Indhold Forord 3 Tag uddannelse 4 Uddannelsesmuligheder under ledighed 6 Sig ja til jobrotation
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine Denne brochure er lavet i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, Migræne & Hovedpineforeningen og Danmarks Apotekerforening. Når piller
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine Denne brochure er lavet i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, Migræne & Hovedpineforeningen og Danmarks Apotekerforening. Når piller
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereProjekt Madguide Odense Kommune
Projekt Madguide Odense Kommune 20. August 2012 Plan for dagen Velkomst og præsentation af projektet Motiver til frivilligt arbejde Pause med forplejning Hvad vil det sige at være madguide en fortælling
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereF O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har
Læs mereBehandling af Crohns sygdom
Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?
Læs mereÅrsrapport 2015. Kontinensklinikken
Årsrapport 2015 Årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Årsrapport 2015 Det starter måske
Læs mereScreening af borgeren (til sundhedsrådgivere)
Screening af borgeren (til sundhedsrådgivere) Spørgsmål til sundhedsrådgiveren Denne del af spørgeskemaet besvares af sundhedsrådgiveren 1. Skriv dato for gennemførelse af spørgeskemaet 2. Hvad er dit
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mere1. Procedurer i forbindelse med sygemeldinger
Notat Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Oprettelsesdato 20-06-2016 Udarbejdet af TRIO/FOKUS råd. Journalnummer Dokumentnavn Sygemeldinger Dokumentnummer TS-1078636 1. Procedurer i forbindelse
Læs mere