Validerede instrumenter. til evalueringer på det sociale område

Transkript

1 Validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: [email protected] Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Formål... 5 Implementering af liste over målemetoder... 5 Work in progress og handlemuligheder... 6 Introduktion... 9 Formål... 9 Proces Projektgruppens sammensætning Bidragende eksperter Projektets faser Validerede instrumenter i evalueringer på socialområdet Generelle instrumenter Specifikke instrumenter De generelle instrumenter skal suppleres i den konkrete evaluering Specifikke instrumenter tryktestes før brug Listen skal benyttes med omtanke Udvælgelseskriterier for validerede instrumenter Relativt brede målgrupper og outcomes Sociale outcomes Dansk oversættelse og anvendelse Reliabilitet Validitet Responsivitet Forhold vedr. administration, herunder evaluator utility Licensforhold og anvendelse Samlet vurdering: når man ikke kan få det hele Farvemarkering af instrumenter Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg Lysegrøn kategori: benyttes med opmærksomhed Blå kategori: nyt lovende instrument Hvid kategori: vi har endnu ikke har fundet velegnede instrumenter Work in progress vedligeholdelse af listen Liste over validerede instrumenter Børn og unge Helhedsvurdering af barnets funktionsevne Livskvalitet og deltagelse for børn og unge Familieforhold Adfærd mv., børn og unge Psykisk sundhed, børn og unge Psykisk sundhed, børn og unge, traumatisering mv Psykisk sundhed, specifikt spiseforstyrrelser Misbrug, unge Kriminalitetsrisiko, recidivrisiko, unge Sprogvurdering, børn Voksne og ældre Almindelig daglig levevis Ældre, fysiske forhold, specifikke mål

4 Ældres ernæring Livskvalitet Selvbestemmelse, deltagelse og autonomi Sociale netværk, sociale relationer, voksne Sociale netværk, sociale relationer, voksne Adfærd mv., voksne Psykisk sundhed, voksne PTSD, voksne Selvmordsrisiko, voksne Brede mål med udgangspunkt i voksne og ældre med sindslidelser Misbrug, voksne Voldsudsættelse og voldsudøvelse, voksne Bilag Bilag 1: Centrale opslagsværker, rapporter og links Bilag 2: Oversættelse, normtal mv., hvad kræver det? Oversættelse af instrumenter/spørgeskemaer Normtal / referencemateriale Bilag 3 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter PEDI Pediatric Evaluation of Disability Inventory PEDI-CAT Pediatric Evaluation of Disability Inventory - Computer Adaptive test. 51 KIDSCREEN LIFE-H, Life habits for children PSS Parental Stress scale SDQ Strengths and Difficulties Questionnaire EDI-3 The Eating Disorder Inventory UngMap Youth Level of Service Case Management Inventory (YLS-CMI) Sprogvurdering til 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Barthel index: Barthel-20 og Barthel Frenchay Activity Index Bergs balanceskema TUG Timed Up and Go EVS Ernæringsvurderingsskemaet ASCOT Adult Social Care Outcomes Toolkit SDS Arc s Self-Determination Scale IPAQ-DK Impact on Participation and Autonomy Questionaire Vineland-II Vineland Adaptive Behavior Scale Second Edition HTQ-IV Harvard Trauma Questionnaire SUAS-S Suicide Assessment Scale, self report version Europ-ASI / ASI- Addiction Severity Index CTS2 The revised conflict tactics scale (Strauss) og CTS2S (short form)

5 Resumé Formål Som led i Social- og Integrationsministeriets udrulning af koncernstrategien er der i regi af MWB2 bestilt en leverance vedrørende validerede instrumenter. Der er derfor gennemført et projekt i Socialstyrelsen mhp. leverancen. Validerede instrumenter er standardiserede redskaber til dataindsamling fx ved spørgeskema, interview, fysiske tests eller observation, der lever op til forskellige kvalitetskrav vedr. validitet, reliabilitet mv. Andre betegnelser, der ofte benyttes er målemetoder og standardiserede redskaber. Instrumenterne vil typisk være udviklet til screening, udredning mhp. iværksættelse af en indsats eller måling af outcomes. I mange tilfælde kan et instrument opfylde flere af disse formål på samme tid. I denne sammenhæng er fokus på instrumenter, der er velegnede til at måle outcomes og ændringer i disse til brug for evalueringer. Projektet skal ses i sammenhæng med koncernens evidenspolitik: Viden til gavn - politik for udvikling og anvendelse af evidens, som blev vedtaget i Koncerndirektionen februar 2013, hvor retningslinjer for evalueringer i forbindelse med national metodeudvikling er beskrevet. Her blev det besluttet, at evalueringer af resultater og effekter skal tage afsæt i nærværende oversigt over validerede instrumenter. Formålet med projektet er at sikre, at der i evalueringer - som skal vurdere effekter af sociale behandlingsindsatser - benyttes velegnede validerede instrumenter. Retningslinjer om validerede instrumenter, jf. evidenspolitikken Ved evalueringer af resultater og effekter på borgerniveau skal der tages afsæt i listen over validerede instrumenter, så det understøttes, at der måles med høj grad af reliabilitet og validitet, og så resultater lettere kan sammenlignes på tværs af evalueringer om samme problemstilling for samme målgruppe. Implementering af liste over målemetoder Der er udarbejdet en liste med 11 instrumenter til børn og unge og 12 instrumenter til voksne og ældre. Listen består af både generelle, tværgående instrumenter og specifikke instrumenter. Listen omfatter også nye og lovende instrumenter, som endnu ikke er fuldt belyst. Derudover er der udpeget en lang række forslag til supplerende instrumenter, som kan undersøges nærmere i forbindelse med konkrete evalueringer eller for at få dækket nogle af de centrale outcomes, det ikke lykkedes at finde instrumenter til i første omgang. Listen skal implementeres som led i den samlede implementering af evidenspolitikken, jf. særskilte initiativer herfor 1. 1 Dels sker der en generel opfølgning på implementeringen initiativerne fra de 4 MWB i regi af Koncerndirektion og PMO, dels er der udarbejdet en særskilt plan i Socialstyrelsen for implementering af de dele af MWB1 og 2, der indgår i evidenspolitikken, herunder de validerede instrumenter. 5

6 Konkret betyder beslutningen i evidenspolitikken, at der skal tages afsæt i listen ved alle evalueringer af resultater og effekter på borgerniveau, der gennemføres i Socialog Integrationsministeriet, eller som har ministeriet som opdragsgiver. Valg af instrument skal drøftes og afklares i designfasen for det projekt der skal evalueres, jf. den tætte sammenhæng mellem projektdesign og evalueringsdesign. Rådgivning om valg af instrument indgår i den generelle rådgivning om design, evaluering og implementering, som Metode i Socialstyrelsen står for. Hvis der skal ske afvigelser fra listen, skal der være stærke faglige argumenter herfor. Metode inddrages i afklaringen, og eventuelle uenigheder i vurderingerne om valg af instrumenter, som ikke kan løses på medarbejderniveau, fremlægges og afklares chefniveau. Hvis evalueringen skal gennemføres af en ekstern leverandør, skal kravene til valg af instrumenter fremgå af udbudsmaterialet. Work in progress og handlemuligheder Projektet er gennemført på 3-4 måneder og har haft til formål at dække hele det sociale område. Det har derfor i sagens natur ikke være muligt at foretage grundige og systematiske søgninger og at træffe valg af de mest velegnede instrumenter på baggrund heraf. Der er derfor instrumenter, der endnu ikke er fuldt afdækkede på listen, og der er outcomes og målgrupper, vi endnu ikke har fundet gode oversatte og validerede instrumenter til. Der kommer desuden hele tiden nye instrumenter til, sker oversættelse af instrumenter, der ikke hidtil har været anvendt i Danmark, og der kommer nye data om instrumenternes tekniske egenskaber. Der er derfor løbende behov for at udvikle og udbygge listen - både i forhold til at forbedre og opdatere viden om de allerede valgte instrumenter og for at inddrage nye instrumenter på områder, der ikke er dækket. Med det gennemførte projekt er der skabt et fundament gennem en bred afsøgning af instrumenter til det sociale område, og man må antage, at de mest anvendelige tværgående instrumenter til de mest almindelige sociale outcomes i evalueringer er blevet lokaliseret. Det fremadrettede udviklingsarbejde vedr. validerede instrumenter tænkes derfor først og fremmest at udspringe af konkrete behov i forbindelse med konkrete projekter, der omfatter evaluering af resultater og effekter på borgerniveau. Derved sikrer man, at udviklingsarbejdet bidrager til at løfte niveauet i dataindsamling i en konkret evaluering samtidig med at det generelle beredskab vedr. validerede instrumenter løftes. I forhold til konkrete evalueringer kan fx tænkes følgende indsatser (jf. også udviklingsmuligheder og afklaringsbehov i oversigten nedenfor): afklare tvivlsspørgsmål ved mere systematiske søgninger om det enkelte instrument, fx om instrumentets responsivitet tilvejebringe bedre tilpasning til dansk kontekst (oversættelse, validering i dansk kontekst, danske normtal mv.) fremsøge velegnede specifikke instrumenter til supplement for de generelle instrumenter, der allerede findes på listen 6

7 Ofte vil man kunne bygge disse opgaver ind i evalueringsudbuddet - afhængig af den samlede opgave og evalueringens budget. Socialstyrelsen kan endvidere påtage sig en mere aktiv rolle i forhold til at tilvejebringe velegnede instrumenter til evalueringer af sociale outcomes i en dansk kontekst uden at instrumenterne her og nu skal benyttes i en konkret evaluering. Det kan fx være ved økonomisk støtte til oversættelse, validering og/eller indsamling af danske normtal for lovende redskaber, som er velegnede og dækker specifikke behov i evalueringer af det sociale område (jf. bilag 2 om oversættelse og beregning af normtal). Vi har dog ikke i det aktuelle arbejde lokaliseret oplagte kandidater til en sådan støtte. Oversigt over de udvalgte validerede instrumenter Børn og unge Outcome Instrument Udviklingsmulighed / afklaringsbehov Helhedsvurdering af barnets funktionsevne PEDI Pediatric Evaluation of Disability Inventory PEDI-CAT vil muligvis snart være et bedre alternativ. Helhedsvurdering af barnets funktionsevne 7 PEDI-CAT Oversættelse og validering til dansk kontekst vil blive igangsat snarest muligt. Livskvalitet KIDSCREEN Der skal vælges mellem de tre versioner og følges op på validering til danske forhold og danske normtal. Livskvalitet og deltagelse Deltagelse (hverdagsaktiviteter) Danpart LIFE-H Life-Habits for children Udviklingen af instrumentet er netop påbegyndt, finansieret af SIM. Der skal følges op på de nyeste data om bl.a. responsivitet inden instrumentet benyttes. Familieforhold PSS Parental Stress Scale SFI har oversat og indsamler efter planen valideringsdata til den danske udgave i Adfærd mv. SDQ Strengths and Difficulties Questionnaire Der er en ny og bedre oversættelse undervejs, som bør benyttes, når den foreligger. Psykisk sundhed Der er ikke udpeget instrumenter Nærmere undersøgelse af HSCL og HBSC. Evt. yderligere søgning. Psykisk sundhed, traumatisering Der er ikke udpeget instrumenter Der er udviklingsarbejde i gang i dansk kontekst om flere specifikke instrumenter. Psykisk sundhed, EDI-3 The Eating Disorder Intet behov spiseforstyrrelser Inventory 3 Misbrug UngMap Instrumentet er under udvikling. Nyeste data om validitet mv. undersøges, inden anvendelse af instrumentet i evalueringer. Kriminalitetsrisiko / recidivrisiko Sprogvurdering YLS-CMI Youth Level of Service Case Management Inventory Sprogvurdering til 3-årige, inden skolestart og i børnehave-klassen Enkelte items i den danske udgave justeres efter planen snarest. Nye data vedr. tekniske egenskaber (indsamlet 2012) bør tages i betragtning. Note: Der er anvendt 4 farvemarkeringer. Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg. Lysegrøn kategori: Klart bedste instrument blandt de fremsøgte, men der er konkrete opmærksomhedspunkter. Blå kategori: Nyt lovende instrument, som endnu ikke er fuldt belyst. Hvid kategori: Der er søgt, men endnu ikke fundet velegnede instrumenter til dette outcome (se også s ).

8 Voksne og ældre Outcome Instrument Udviklingsmulighed / afklaringsbehov Almindelig daglig levevis Barthel-20 og Barthel-100 Der skal vælges mellem versionerne og tages relevant stilling til metodisk problematik vedr. selvrapportering på dette Almindelig daglig levevis Ældre, fysiske forhold Ældre, fysiske forhold Ældre, ernæring Livskvalitet Omsorgsbetinget livskvalitet Selvbestemmelse, deltagelse og autonomi Sociale netværk, sociale relationer Adfærd mv. Psykisk sundhed PTSD Selvmordsrisiko Brede mål med udgangspunkt i voksne med sindslidelser Misbrug ADL-I, ADL-Q, ADL-O Bergs balanceskema TUG Timed up and go EVS Ernæringsvurderingsskemaet Der er ikke udpeget instrumenter ASCOT IPAQ-DK Der er ikke udpeget instrumenter Vinland-II Vinland Adaptive Behavior Scale- Second Edition Der er ikke udpeget instrumenter HTQ-IV Harvard Trauma Questionnaire SUAS-S The Suicide Assessment Scale Self Report Der er ikke udpeget instrumenter område. Instrumenterne er under udvikling, men bliver generiske og bør undersøges nærmere (foreligger formentlig ultimo 2013 / 2014) Intet behov Intet behov Udvikleren bør kontaktes inden evt. anvendelse til evaluering for præcis afklaring af responsivitet. WHO-5 trivselsindeks undersøges som muligt alternativ. Yderligere søgninger efter generiske instrumenter til måling af livskvalitet, som er responsive i forhold til sociale indsatser. Intet behov Der skal følges op på de nyeste data vedr. responsivitet (reponsiviteten er formentlig endnu ikke undersøgt) ISSI undersøges nærmere. Yderligere søgninger vedr. velegnede instrumenter til belysning af sociale relationer. Intet behov (men redskabet er relativt omfattende) Afklaring af om dette outcome er relevant og i givet fald nærmere undersøgelse af SCL-36 samt yderligere søgninger efter korte, responsive generiske instrumenter. Intet behov Dansk oversættelse og validering (er oversat til norsk med høj validitet og reliabilitet) Yderligere søgning efter velegnede instrumenter der understøtter recovery / ressourcefokus og foretager en social- frem for en klinisk tolkning. Intet behov EuropASI Europæisk udgave af Addiction Severity Index Voldsudsættelse og CTS2 The Revised Conflicts Der skal vælges mellem versionerne. voldsudøvelse Tactics Scale (Strauss) og CTS2S (short form) Note: Der er anvendt 4 farvemarkeringer. Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg. Lysegrøn kategori: Klart bedste instrument blandt de fremsøgte, men der er konkrete opmærksomhedspunkter. Blå kategori: Nyt lovende instrument, som endnu ikke er fuldt belyst. Hvid kategori: Der er søgt, men endnu ikke fundet velegnede instrumenter til dette outcome (se også s ). 8

9 Introduktion Formål Som led i Social- og Integrationsministeriets udrulning af koncernstrategien er der i regi af MWB2 bestilt en leverance vedrørende validerede instrumenter. Der er derfor gennemført et projekt i Socialstyrelsen mhp. leverancen. Validerede instrumenter er standardiserede redskaber til dataindsamling fx ved spørgeskema, interview, fysiske tests eller observation, der lever op til forskellige kvalitetskrav vedr. validitet, reliabilitet mv. Andre betegnelser, der ofte benyttes er målemetoder og standardiserede redskaber. Instrumenterne vil typisk være udviklet til screening, udredning mhp. iværksættelse af en indsats eller måling af outcomes. I mange tilfælde kan et instrument opfylde flere af disse formål på samme tid. I denne sammenhæng er fokus på instrumenter, der er velegnede til at måle outcomes og ændringer i disse til brug for evalueringer. Projektet skal ses i sammenhæng med koncernens evidenspolitik: Viden til gavn - politik for udvikling og anvendelse af evidens, som blev vedtaget i Koncerndirektionen februar 2013, hvor retningslinjer for evalueringer i forbindelse med national metodeudvikling er beskrevet. Her blev det besluttet, at evalueringer af resultater og effekter skal tage afsæt i nærværende oversigt over validerede instrumenter. Formålet med projektet er at sikre, at der i evalueringer - som skal vurdere effekter af sociale behandlingsindsatser - benyttes velegnede validerede instrumenter. Retningslinjer om validerede instrumenter, jf. evidenspolitikken Ved evalueringer af resultater og effekter på borgerniveau skal der tages afsæt i listen over validerede instrumenter, så det understøttes, at der måles med høj grad af reliabilitet og validitet, og så resultater lettere kan sammenlignes på tværs af evalueringer om samme problemstilling for samme målgruppe. 9

10 Proces Projektgruppens sammensætning Projektet er gennemført af en intern projektgruppe i Socialstyrelsen. Projektgruppens medlemmer er: Annie Gaardsted Frandsen, Børn og unge Marie Louise Knigge, Børn og unge Anette Hammershøi, Børn og unge Dorte From, ViHS Kirstina Stenager, Voksne Christina Hansen, Voksne Camilla Bugge, Voksne Iben Stephensen, Voksne Dorthe Høj Nielsen, Voksne (frem til 8.februar) Anne Sophie Sandstød Nielsen, Voksne (frem til 31. januar) Martin Sandø (fra 1. februar) Kathrine Bærentsen, ViHS (frem til 31. december 2012) Charlotte Holmer Kaufmanas, ViHS (fra 1. januar) Åse Brandt, ViHS Dorte Stage Petersen, Metode Eva Husum Schmidt, Metode, har været projektleder for projektet. Steffen Bohni, chef for Voksne, har været projektejer. Åse Brandt, som er seniorforsker og ph.d. med stor viden vedr. validerede instrumenter, har ud over sine opgaver som projektgruppemedlem bidraget med ekspertviden om validerede instrumenter i form af oplæg for projektgruppen med introduktion til validerede instrumenter samt gennemgang af en række af de tekniske begreber knyttet til vurdering af instrumenterne (reliabilitet, validitet etc.). Åse har endvidere bidraget med sparring til projektlederen om disse emner. Derudover har Finn Juliussen fra ViHS bidraget input om målemetoder, der matcher en recoveryorienteret tilgang på socialpsykiatriområdet, og Gøye Thorn Svendsen, Børn og unge, har bidraget vedr. instrumenter til belysning af familieforhold. Bidragende eksperter Projektgruppen har inddraget en række eksperter i arbejdet med at vurdere de fremsøgte validerede instrumenter. Eksperterne har været inddraget vedr. fem overordnede målgrupper på i alt fem konsensusseminarer, hvor de er kommet med input vedr. arbejdet med validerede instrumenter generelt, har kommenteret de forslag, der var fremsøgt af Socialstyrelsen og er kommet med forslag til alternativer. De bidragende eksperter er: 1. Børn med handicap mv. Michelle Stahlhut, PT M.Sc., Børneterapien i Gentofte Susan Ishøy Michelsen, Ph.d., cand.med., forsker ved Statens Institut for Folkesundhed 10

11 Louise Normann Jespersen, Statens Institut for Folkesundhed (har netop påbegyndt en ph.d. omhandlende måling af livskvalitet og deltagelse blandt børn og voksne med handicap, finansieret af SIM) 2. Udsatte børn og unge mv. Niels Bilenberg, forskningsleder, professor, børne- og ungdomspsykiatri, SDU Line Dybdal, manager, Rambøll Management Maiken Pontoppidan, ph.d. studerende SFI, tidl. bl.a. SFI Campbell Helmer Bøving Larsen, lektor i klinisk børnepsykologi Institut for Psykologi, KU 3. Voksne og ældre med funktionsnedsættelser mv. Thomas Maribo, Marselisborgcentret, ekspert i redskaber til funktionsevnevurdering, bl.a. projektleder på fysioterapeuternes hjemmeside Eva Wæhrens, ergoterapeut, ph.d., ekspert i psykometrisk testning af måleredskaber og i ADL redskaber Leif Olsen, KORA Henrik Stig Jørgensen, dr.med., ledende overlæge på Glostrup Hospitals afdeling for højt specialiseret neurorehabilitering / traumatisk hjerneskade Anne Marie Beck, Seniorforsker, Klinisk diætist, PHD, MSc Gerontologi, Enheden for Forskning i Ernæring i Centralkøkkenet (EFFECT), Herlev Hospital (har været inddraget skriftligt) 4. Socialt udsatte unge og voksne mv. Mads Uffe Pedersen, professor, Center for Rusmiddelforskning Steen Guldager, misbrugsbehandler, ekspert i VIHS, tidligere Fredericia misbrugscenter og Aarhus kommune Mie Bonde, Speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri, Frederiksberg (har været inddraget skriftligt) 5. Mennesker udsat for vold, overgreb mv. Karin Helweg-Larsen, seniorforsker, speciallæge, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Ask Elklit, professor, Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for psykologi, SDU. Projektets faser Projektet blev igangsat i slutningen af 2012 og afsluttet april I første omgang sammensatte projektgruppen en liste over mulige eksperter om validerede instrumenter, og disse blev inviteret til at deltage i såkaldte konsensusseminar i slutningen af projektforløbet. Der har dernæst været en proces for at indkredse de relevante sociale outcomes med udgangspunkt i bl.a. sagsbehandlingsmetoderne ICS (Integrated childrens system) på børn og ungeområdet og VUM (Voksenudredningsmetoden) på voksenområdet. Andre kilder til relevante outcomes var indblik i fagområderne, tidligere gennemførte evalueringer samt klassifikationen over sociale problemer og funktionsnedsættelser i sociale begreber. Næste fase bestod i fremsøgning af instrumenter til de relevante outcomes og målgrupper. Der har dels været taget afsæt forskellige steder, bl.a.: 11

12 tidligere gennemførte kortlægninger, bl.a. SFIs kortlægninger af instrumenter vedr. kriminelle unge samt og til anbringelsesområdet forhåndskendskab til instrumenter anvendt i dansk kontekst, fx effektmålingerne på de evidensbaserede programmer på børneområdet amerikanske opslagsværker primært inden for psykologi/psykiatri-feltet, som blev indkøbt til projektet andre oversigter, som vi blev opmærksomme på undervejs, ergo- og fysioterapeuternes hjemmesider om validerede instrumenter Der har på nogle områder været undersøgt langt flere instrumenter, end der indgik i drøftelserne på konsensusseminarerne. De 2-4 mest velegnede instrumenter for hvert outcome blev beskrevet i en fast skabelon i excel, såkaldte KPI-matricer. I mange tilfælde har det været nødvendigt med supplerende søgninger for at færdiggøre disse beskrivelser, fx vedr. dansk anvendelse. Selvom der ikke har været tale om systematiske og dækkende søgninger, er der altså gjort et meget stort arbejde fra projektgruppemedlemmerne, for at frembringe et godt grundlag for drøftelserne på konsensusseminarerne. Projektgruppen har afholdt to samlede projektgruppemøder, et møde med oplæg om validerede instrumenter samt koordinerende møder i undergrupperne vedr. de fem overordnede målgrupper for konsensusseminarerne. Projektgruppemedlemmerne har endvidere deltaget i de konsensusseminarer, der vedrørte deres målgruppe. Konsensusseminarene med eksperterne blev gennemført i uge 9, 10 og 11, 2013, hvorefter der er gennemført en vis kvalitetssikring af beskrivelserne af de valgte instrumenter. Projektleder har forestået sammenfatning af projektets resultater i nærværende rapport. Der forligger endvidere et udførligt referat fra konsensusseminarerne, hvor argumenterne for og imod de enkelte valg og fravalg er beskrevet. Figur 1. Oversigt over projektets faser Dec 2012 Indkredsning af mulige eksperter og invitation til konsensusseminarer Jan 2013 Indkredsning af relevante sociale outcomes pba. ICS, VUM, evalueringer, sociale begreber mv. Feb 2013 Fremsøgning af forslag til instrumenter til de sociale outcomes samt beskrivelse af dem i KPI-matricer Mar 2013 Afholdelse af 5 målgruppeopdelte konsensusseminarer med eksperter Apr 2013 Sammenfatning og konklusion vedr. instrumenter samt udarbejdelse af rapport 12

13 Validerede instrumenter i evalueringer på socialområdet Projektet skal ses i sammenhæng med Viden til gavn - politik for udvikling og anvendelse af evidens, som blev vedtaget i Koncerndirektionen februar 2013, hvor retningslinjer for evalueringer i forbindelse med national metodeudvikling er beskrevet. Formålet med projektet er at sikre, at der i evalueringer - som skal vurdere effekter af sociale behandlingsindsatser - benyttes velegnede validerede instrumenter. Derudover skal projektet være med til mere generelt at øge opmærksomhed på fordelene ved at anvende gode gennemtestede redskaber til screening og evaluering i forbindelse med projekter og indsatser frem for selv at sammenstykke spørgeskemaer til formålene. Der skelnes i projektet mellem generelle instrumenter, som kan anvendes på tværs af relative brede målgrupper og til sammensatte outcomes, og specifikke redskaber, der knytter sig til snævrere målgrupper og/eller outcomes. Generelle instrumenter Hovedsigtet er at udpege nogle få generelle instrumenter, der er velegnet til at blive anvendt på tværs af evalueringer for samme overordnede målgrupper og outcomes. Sammenlignelighed af resultaterne, og muligheden for at foretage økonomiske evalueringer forbedres, hvis der i højere grad anvendes samme validerede instrument som en del af den samlede dataindsamling på tværs af evalueringer for samme overordnede målgrupper og problemstillinger. Specifikke instrumenter Der har imidlertid også været søgt mere specifikt på delområder, hvor Socialstyrelsen historisk har støttet/været involveret i projekter (fx på området om voldsudsættelse og seksuelle krænkelser). Desuden er vi i søgningen efter generelle instrumenter stødt på en række mere specifikke instrumenter, der bør være afsættet i mere afgrænsede evalueringer eller som supplement til de generelle instrumenter. De generelle instrumenter skal suppleres i den konkrete evaluering Når et metodeudviklingsprojekt er modent til det, skal der (jf. evidenspolitikken) ske en evaluering af, om de metoder, der er udviklet og afprøves, fører til de forventede positive forandringer for borgerne. Der anvendes i sådanne evalueringer et af de generelle redskaber på listen, så der kan sammenlignes på tværs til evalueringer af andre metoder med lignende målgrupper og outcomes. Men det er desuden vigtigt at gennemføre en evaluering med redskaber, der præcis afspejler de forandringer, der forventes. Samlet set kan der eksempelvis stilles spørgsmål til respondenterne i en evaluering. Det er tanken, at de tværgående validerede instrumenter maximalt optager omkring en tredjedel af disse spørgsmål, sådan at der også er plads til specifikke validerede instrumenter eller enkeltspørgsmål, der er målrettet den helt konkrete evaluering, jf. figur 2. 13

14 Figur 2. Forholdet mellem tværgående og specifikke spørgsmål Tværgående valideret instrument Spørgsmål målrettet den specifikke evaluering Der er som sagt fremsøgt et antal velegnede specifikke instrumenter udover de generelle tværgående instrumenter, der tænkes anvendt til evalueringer på det sociale område, hvis/når det bliver aktuelt at gennemføre evalueringer af netop dette specifikke outcome. Det kan fx være PTSD eller spiseforstyrrelser. Endvidere skal det selvfølgelig overvejes, om man kan belyse nogle af evalueringsspørgsmålene med enkle indikatorer fx om borgeren har bolig i 6 og 12 mdr. efter en hjemløseindsats. Selvom det ikke altid er muligt at følge op via data fra Danmarks Statistik inden for projektperioden, vil man desuden i nogle tilfælde kunne følge op på resultaterne over tid via registerdata (forudsætter registrering på CPR-nummer niveau, hvilket også indgår som krav til metodeudviklingsprojekter jf. evidenspolitikken). Specifikke instrumenter tryktestes før brug Mht. de specifikke målemetoder er det vigtigt at tage konkret stilling første gang der gennemføres en evaluering inden for området. Der kan være kommet nyt og bedre instrumenter, eller det kan være, at målgruppen er lidt anderledes, end målgruppen for det foreslåede instrument. Sidstnævnte har vi et eksempel på i forbindelse med et projekt i Socialstyrelsen om forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre, hvor det pt. overvejes at anvende The geriatric suicide ideation scale (GSIS)i stedet for det foreslåede instrument til måling af selvmordsrisiko (SUAS). Det skyldes, at SUAS formentlig ikke er så velegnet til målgruppen af ældre. Det optimale valg af instrument til denne undersøgelse afklares derfor i en ekspertgruppe på området. 14

15 Listen skal benyttes med omtanke Alt i alt er derfor vigtigt at anvende listens instrumenter med en opmærksomhed på, at det skal give mening og fungere i den enkelte evaluering. Man kan ikke tage hovedet under armen og vælge et instrument fra listen, uden at have gjort sig overvejelser om, hvorvidt instrumentet passer til projektets målgruppe og forventede outcome jf. projektets forandringsteori. På den anden side skal man selvfølgelig vælge det foreslåede generelle instrument fra listen, også selv om man synes et andet instrument ville være mere optimalt. Det kunne fx tænkes, at man i en konkret evaluering vedr. udsatte børn og unge ville foretrække CBCL til adfærdsdimensionen i stedet for SDQ. Men her skal SDQ vælges, og man må så kombinere med andre instrumenter, der dækker de mere specifikke behov i den enkelte evaluering, jf. også figur 2. 15

16 Udvælgelseskriterier for validerede instrumenter Instrumenternes anvendelse i evalueringer på det sociale område stiller en række krav til de instrumenter, vi ønsker at pege på. Det gælder krav vedr. målgrupper og outcomes, vedr. dansk oversættelse/anvendelse, tekniske egenskaber som reliabilitet, validitet og evne til at måle forandringer og brugbarhed for en evaluator. Disse krav er beskrevet nedenfor og har samtidig indgået i vurderingen af, hvilke instrumenter der skulle medtages på listen. Oversigt over forhold, der indgår i vurderingen af instrumenterne (jf. bilag 3) Der lægges vægt på følgende: Outcome Relativt brede outcomes (tværgående instrumenter) Målgruppe Relativt brede målgrupper (tværgående instrumenter) Karakteristik af Relativt korte spørgeskemaer, gerne til selvudfyldelse. Enkelt målemetoden gennemførlig observation er bedste valg på nogle områder. Dansk oversættelse, En god dansk oversættelse og danske normtal (hvis relevant) for at danske normtal mv. tage højde for kulturelle og kontekstuelle forskelle mellem Danmark og det land, hvor instrumentet er udviklet (se bilag 2). Dansk anvendelse At der er erfaringer med at anvende instrumentet i Danmark Reliabilitet At måleinstrumentet måler præcist og sikkert Validitet At måleinstrumentet belyser det, det skal Responsivitet At måleinstrumentet kan registrere forandringer (en forudsætning for at det kan bruges til effektmåling) Administrerbarhed Kort tidsforbrug til dataindsamling. Få eller ingen krav til dataindsamlers formelle kvalifikationer. Kort oplæringstid og gode manualer til instruktion. Etik mv. forhold til borgeren er i orden. Licensforhold og At instrumentet er gratis eller billigt at anvende. anvendelse Samlet vurdering Der foretages en samlet vurdering pba. ovenstående. Ingen instrumenter opfylder alle krav. Relativt brede målgrupper og outcomes Da der - i hvert fald indtil videre gennemføres relativt få evalueringer initieret af Social- og Integrationsministeriet, som evaluerer outcomes af sociale indsatser, skal de generelle redskaber, der peges på, kunne favne forholdsvis bredt både mht. målgrupper og outcomes. På sundhedsområdet skelnes mellem generiske og sygdomsspecifikke instrumenter, hvor sidstnævnte knytter sig til bestemte diagnoser. Der er også stor variation i, hvor brede aldersgrupper, de forskellige instrumenter kan omfatte. Et instrument, der er udviklet og valideret til en specifik målgruppe kan ikke anvendes til en anden målgruppe, uden at det undersøges på ny mht. tekniske egenskaber i forhold til nye målgrupper. De generiske redskaber er typisk afprøvet i forhold til mange forskellige målgrupper og kan derfor anvendes bredere. Tilsvarende er der brug for, at de generelle redskaber der anvendes, kan belyse forholdsvis brede outcomes. Det skyldes ikke alene ønsket om at kunne sammenligne på tværs af evalueringer, der ikke har præcis samme outcomes. Det skyldes også, at de outcomes, vi tilstræber på det sociale område, ofte i sig selv er brede og handler om bedre livskvalitet, større selvhjulpenhed i hverdagen, integration og deltagelse osv. (Undtagelsen herfra er outcomes, der måles med enkle indikatorer som beskæftigelsesstatus, genindlæggelser eller skolefravær). 16

17 Instrumenter til belysning af de brede outcomes vil ofte være sammensat af flere dimensioner, der er relevante for det overordnede outcome. Desværre er det ofte vanskeligere at opnå gode og præcise instrumenter, hvis de skal kunne anvendes på tværs af mange forskellige målgrupper og outcomes. Hvad der vindes i bredden tabes på andre områder, ikke mindst følsomheden (responsiviteten) til måling af forandringer, som er afgørende til vores formål. Derfor er velegnede generelle instrumenter til det sociale forholdsvis sjældne. Sociale outcomes Diskussionen om, hvad der er relevante outcomes for evalueringer på det sociale område har fyldt en del i projektgruppens arbejde og på konsensusseminarerne med eksperter. Det væsentligste afsæt for indkredsning af disse outcomes har været: 1. Sagsbehandlingsmetoderne på børne/ungeområdet (Integrated Childrens System, ICS) og på voksenområdet (Voksenudredningsmetoden, VUM, som igen er udviklet på baggrund af ICF). I sagsbehandlingsmetoderne udpeges en række faktorer, som anses for væsentlige for socialt udsatte og borgere med handicap mv. Det er dog ikke alle disse forhold, der er påvirkelige for sociale indsatser og dermed relevante at foretage outcome-målinger på. 2. Viden hos fagpersonerne i projektgruppen om, hvad man traditionelt søger at påvirke med sociale indsatser for de pågældende målgrupper, herunder også hvilke outcomes der tidligere har været evalueret på. 3. Målgruppeklassifikationen i Sociale begreber. Også her er det imidlertid afgørende at skelne mellem selve funktionsnedsættelse ol. og de outcomes i forbindelse med funktionsnedsættelsen, som den sociale indsats tilstræber at påvirke. Således vil det typisk ikke være den sociale indsats formål at påvirke omfanget af depression eller angst, men snarere at påvirke muligheden for at mestre hverdagen, deltagelse i uddannelse og beskæftigelse og at opleve god livskvalitet. Gruppen har især taget afsæt i sagsbehandlingsmetoderne. Men da instrumenterne ikke er udviklet specielt til at dække disse metoder, vil de generelle redskaber ofte gå på tværs af dimensionerne i sagsbehandlingsmetoderne. Dansk oversættelse og anvendelse Et andet vigtigt kriterium i udvælgelsesprocessen har været, at det valgte redskaber helst skal være kendte og anvendte i en dansk sammenhæng. Det er vigtigt, at der foreligger en god oversættelse. Det er ikke en rent sproglig øvelse, men indebærer typisk frem og tilbageoversættelse, inddragelse af eksperter på fagområdet og inddragelse af målgruppen, fx i form af fokusgruppeinterview. Formålet er at komme så tæt på det oprindelige instrument (som er gennemtestet) samtidig med at man får taget højde for forskelle i kultur mv. så redskabet giver mening og er præcist i en dansk kontekst. Ideelt set bør redskabets reliabilitet og validitet derefter undersøges i en dansk kontekst. Der er desuden indsamlet normtal i forbindelse med mange af instrumenterne det kan fx være tal for, hvordan et gennemsnit af normalbefolkningen svarer på spørgsmålene i et konkret instrument. Også 17

18 normtallene kan variere fra land til land de kan fx afspejle, i hvor høj grad børn og unge i gennemsnit udviser udadreagerende adfærd. Nogle udenlandske udviklede instrumenter er ikke er særligt velegnede i en dansk kontekst. Eksempelvis er nogle amerikanske instrumenter på familieområdet mindre egnede i Danmark pga. den rolle religiøsitet spiller eller pga. spørgsmål om opdragelsesstil, som virker fremmedartede for danske forældre. Sådanne kulturelle forskelle er også et opmærksomhedspunkt i udvælgelsen. Reliabilitet Reliabilitet omhandler redskabets pålidelighed som måleinstrument. Følgende kriterier har været benyttet som rettesnor - sammen med den beskrevne reliabilitet: Intra-rater, inter-rater og test-retest reliabilitet: Kappa og vægtet kappa: (κ og ωκ) over 0,60 Intraclass Correlation Coefficient: (ICC)over 0,60 (ofte angives 0,70 som kriterium, men det kan være svært at opnå ude for beskyttede miljøer som laboratorier, fysioterapier mv). Intern konsistens: Cronbachs alpha: (α)over 0,70 Validitet Validitet handler grundlæggende om, hvorvidt instrumentet belyser det, det skal. Vi har primært søgt oplysninger om indholds/face validitet, kriterievaliditet og begrebsvaliditet. Indholds/facevaliditet: Ser målemetoden ud til at måle det, den skal? Indeholder målemetoden de komponenter, der er relevante for den aktuelle problemstilling? Undersøges fortrinsvis med kvalitative metoder. Kriterievaliditet: Angiver om der er overensstemmelse mellem målemetoden og en anden målemetode eller et fastsat kriterium (såkaldt gold standard) Begrebsvaliditet: Måler målemetoden det ønskede abstrakte begreb? Er der sammenhæng mellem de bagvedliggende teorier og målemetodens operationaliserede abstrakte begreber, fx livskvalitet, depression (Undersøges med statistiske metoder, ofte Item Response Theory (IRT) / Rasch analyser). Responsivitet Responsivitet handler om målemetodens egnethed til at måle forandringer, herunder forandringer i en størrelsesorden, der kan forventes som effekt af den sociale indsats (er målemetoden tilstrækkelig fintregistrerende til vores formål)? Ofte er spørgsmålet ikke belyst i detaljen det kan fx blot fremgå af beskrivelserne at instrumentet måler progression. Der er ikke enighed om hvilke mål der er afgørende, fx Minimal Important Difference, Smallest Detectable Change. God reliabilitet er nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætningen for god responsivitet jo dårligere reliabilitet, des større stikprøve kræves for at måle ændringer over tid. 18

19 Forhold vedr. administration, herunder evaluator utility En række forhold vedr. administration af instrumentet har betydning for, hvor velegnet det er til evalueringsformål. Vi har allerede været inde om omfang og tidsforbrug, hvor korte skemaer eller tests med et tidsforbrug på 15 minutter eller derunder alt andet lige - klart er at foretrække frem for instrumenter, der kræver længere tid. Det spiller endvidere en rolle, hvor meget oplæring, det kræver for dataindsamler at kunne anvende instrumentet herunder også om der findes en grundig manual for dataindsamling og tolkning. For en række instrumenter er der krav om, at dataindsamling og tolkning skal forestås af dataindsamlere med bestemte uddannelsesmæssige forudsætninger eller med en løbende kontakt til borgeren. Det er ikke nødvendigvis umuligt at anvende denne type redskaber i evalueringssammenhænge, men det kræver, at det tænkes ind i projektdesignet på et tidligt tidspunkt, så man kan involvere de relevante personer i evalueringens dataindsamling. Men det er selvsagt enklere at anvende instrumenter, der ikke har sådanne specifikke krav. Endelig har vi set på, hvordan instrumentet kan tænkes at påvirke respondenten, fx om der er spørgsmål, der af mange vil opfattes krænkende eller stødende. Eller om der er etiske problemer, fx risiko for at selve besvarelsen igangsætte en terapeutisk proces, som der bør følges op på. Vægtning mellem problemfokuserede og ressourcefokuserede items er også af betydning, ikke mindst i samspillet med de ansatte, der tendentielt kan se problemfokuserede spørgsmål som konfliktende med en ressourcefokuseret social indsats. Licensforhold og anvendelse Det spiller endvidere ind, hvad det koster at anvende instrumentet. Nogle instrumenter er gratis eller kræver kun symbolsk betaling, andre er noget dyrere at anvende. Der kan endvidere være udgifter til analysepakker, apparatur el. lign., eller der kan være særlige krav om betaling ved IT-baseret dataindsamling. Samlet vurdering: når man ikke kan få det hele Ovenfor er listet en lang række forhold, der er væsentlige i valget af validerede instrumenter. Det er ikke i processen lykkedes at finde bare ét instrument, der er optimalt på alle disse dimensioner. Det har derfor været nødvendigt at foretage en afvejning af disse hensyn i udvælgelsesprocessen. 19

20 Farvemarkering af instrumenter De mange forskellige hensyn, der skal tilgodeses ved udvælgelse af instrumenter i kombination med projektets korte tidshorisont betyder, at det ikke vil være muligt at foretage grundige og systematiske søgninger og at træffe valg af optimalt velegnede instrumenter på alle områder. Der er derfor indført en farvemarkering af instrumenterne, der viser, hvor sikkert valget af instrumentet er. Der skelnes mellem mørkegrøn, lysegrøn, blå og hvid kategori. Mørkegrøn kategori: det relativt sikre valg I nogle tilfælde har ministeriet tidligere fået gennemført grundige søgninger eller forskningsprojekter, så vi ved, at vi står på forholdsvis sikker grund. Det gælder fx redskabet YLS-CMI til måling af recidivrisiko hos kriminelle unge. I andre tilfælde har der været konsensus om, hvad der var det bedste valg til vores formål blandt vores eksperter. Det gælder fx valget af SDQ til børneområdet. Disse relativt sikre valg præsenteres med en mørkegrøn farvemarkering. Lysegrøn kategori: benyttes med opmærksomhed Andre instrumenter er klart bedste bud blandt de instrumenter, vi har fremsøgt, inden for området. Men der er opmærksomhedspunkter, som der skal tages højde for, inden instrumentet første gang tages i anvendelse i en konkret evaluering. Det kan være nødvendigt at foretage en mere grundig fremsøgning af viden om instrumentet og dets tekniske egenskaber, fx dets evne til at måle forandringer. Som eksempler kan nævnes ernæringsvurderingsskemaet, EVS, som har mange meget fine tekniske egenskaber til screeningformål, men hvor responsiviteten alene er belyst ved ekspertudsagn fra udvikleren. Hvis der eksempelvis går et par år inden man skal evaluere på området ældre og ernæring, kan der være skabt ny viden i mellemtiden, der bestyrker valget, eller bevirker, at man må se sig om efter et andet instrument. Og skal man gennemføre en evaluering her og nu, vil det være vigtigt at gå ind i en mere grundig afklaring med udvikleren om, hvordan redskabet kan anvendes til effektmåling. Instrumenter af denne karakter har fået en lysegrøn farvemarkering. Blå kategori: nyt lovende instrument Vi har desuden valgt at medtage relativt nye instrumenter, som er meget lovende, men som ikke er fuldt belyst, eller endnu ikke er oversat til dansk. Et eksempel på dette er PEDI-CAT, som klart udmærker sig frem for PEDI, som er ellers er det bedste valg i dag til helhedsvurdering af børns funktionsevne. PEDI-CAT udmærker sig ved at tage betydeligt kortere tid at gennemføre (15 minutter i stedet for minutter) og ved at kunne håndtere en langt bredere aldersgruppe (0-20 år i stedet for 6 mdr. til 7,5 år). En væsentlig forklaring på forskellen er, at PEDI-CAT modsat PEDI er IT-baseret, hvilket muliggør automatiske filtre, så der kun skal svares på de relevante spørgsmål. PEDI-CAT er udviklet i USA i 2012, og er endnu ikke oversat og valideret til danske forhold, men det forventes at ske ret hurtigt. 20

21 Instrumenter af denne karakter indgår med en blå farvemarkering. Hvid kategori: vi har endnu ikke har fundet velegnede instrumenter Endelig er der områder, hvor det endnu ikke er lykkedes med at finde velegnede generelle instrumenter, men hvor det ikke kan udelukkes, at en mere grundig og systematisk afsøgning vil kunne afdække velegnede instrumenter. Det gælder fx området livskvalitet på voksenområdet. Der findes mange instrumenter til måling af livskvalitet på tværs af målgrupper(generiske instrumenter), der har udmærkede tekniske egenskaber, når det handler om at afspejle fænomenet livskvalitet og konstatere forskelle mellem forskellige befolkningsgruppers livskvalitet. Men for så vidt angår de meget anvendte redskaber, vi har drøftet i projektet (SF-36, WHOQoL og EQ-5D), er de faldet på, at de ifølge vores eksperter har for ringe responsivitet og dermed ikke er egnede til at måle effekter på det sociale område. Men muligheden for, at der findes et velegnet instrument, som vi blot ikke har haft inddraget i projektet, foreligger fortsat. Outcomes, hvor vi har søgt efter instrumenter, men der endnu ikke er fundet egnede instrumenter indgår med hvid farvemarkering. Oversigt over anvendte farvemarkeringer Mørkegrøn kategori Lysegrøn kategori Blå kategori Hvid kategori Det relativt sikre valg Klart bedste instrument blandt de fremsøgte, men der er konkrete opmærksomhedspunkter Nyt lovende instrument, som endnu ikke er fuldt belyst Der er søgt, men endnu ikke fundet velegnede instrumenter til dette outcome 21

22 Work in progress vedligeholdelse af listen Projektet er gennemført på 3-4 måneder og har haft til formål at dække hele det sociale område. Det har derfor i sagens natur ikke være muligt at foretage grundige og systematiske søgninger og at træffe valg af de mest velegnede instrumenter på baggrund heraf. Der er derfor instrumenter, der endnu ikke er fuldt afdækkede på listen, og der er outcomes og målgrupper, vi endnu ikke har fundet gode oversatte og validerede instrumenter til. Og på områder, der allerede er dækket, kan der udvikles bedre redskaber. Det endelige valg mellem eksempelvis det relativt tunge instrument med den relativt snævre målgruppe, PEDI, og det nye, men endnu ikke oversatte kortere instrument med bredere målgruppe, PEDI-CAT, kan fx med fordel udskydes til man første gang skal gennemføre en evaluering, hvor en helhedsvurdering af barnets/den unge funktionsevne er et væsentligt outcome. Der kommer hele tiden nye instrumenter til, sker oversættelse af instrumenter, der ikke hidtil har været anvendt i Danmark, og der kommer nye data om instrumenternes tekniske egenskaber. Der er altså løbende behov for at udvikle og udbygge listen både i forhold til at forbedre og opdatere viden om de allerede valgte instrumenter og for at inddrage nye instrumenter på områder, der ikke er dækket. Opgaven med at vedligeholde og udbygge listen tænkes forankret i Metode og rådgivning om brugen af validerede instrumenter tænkes at indgå i Metodes generelle rådgivning om design, evaluering og implementering. Det er imidlertid afgørende, at fagpersoner med specifikke kompetencer vedr. validerede instrumenter og/eller indsigt i konkrete instrumenter fra evalueringer og projekter spiller sammen med og ind til Metode. Med det gennemførte projekt, er der skabt et fundament gennem en bred afsøgning af instrumenter til det sociale område, og man må antage, at de mest anvendelige tværgående instrumenter til de mest almindelige sociale outcomes i evalueringer er blevet lokaliseret. Det fremadrettede udviklingsarbejde vedr. validerede instrumenter tænkes derfor først og fremmest at udspringe af konkrete behov i forbindelse med konkrete projekter, der omfatter evaluering af resultater og effekter på borgerniveau. Derved sikrer man, at udviklingsarbejdet bidrager til at løfte niveauet i dataindsamling i en konkret evaluering samtidig med at det generelle beredskab vedr. validerede instrumenter løftes. I forhold til konkrete evalueringer kan fx tænkes følgende indsatser: afklare tvivlsspørgsmål ved mere systematiske søgninger om det enkelte instrument (fx vedr. instrumentets responsivitet) tilvejebringe bedre tilpasning til dansk kontekst (oversættelse, validering i dansk kontekst, danske normtal mv.) fremsøge velegnede specifikke instrumenter til supplement for de generelle instrumenter, der allerede findes på listen Ofte vil man kunne bygge disse opgaver ind i evalueringsudbuddet - afhængig af den samlede opgave og evalueringens budget. 22

23 Socialstyrelsen kan endvidere påtage sig en mere aktiv rolle i forhold til at tilvejebringe velegnede instrumenter til evalueringer af sociale outcomes i en dansk kontekst uden at instrumenterne her og nu skal benyttes i en konkret evaluering. Det kan fx være ved økonomisk støtte til oversættelse, validering og/eller indsamling af danske normtal for lovende redskaber, som er velegnede og dækker specifikke behov i evalueringer af det sociale område (jf. bilag 2 om oversættelse og beregning af normtal). Vi har dog ikke i det aktuelle arbejde lokaliseret oplagte kandidater til en sådan støtte. 23

24 Liste over validerede instrumenter I det følgende afsnit præsenteres kort de instrumenter, som er udvalgt i projektet. Instrumenterne præsenteres her alene med farvekode, outcome, målgruppe og samlet vurdering. En mere grundig præsentation af de enkelte redskaber, der beskriver instrumenterne i forhold til ovenstående udvælgelseskriterier, findes i bilag 3. Derudover nævnes, hvilke instrumenter vi har set på, men som ikke er udvalgt. Årsagerne hertil varierer fra instrument til instrument. Det kan skyldes at instrumentet ud fra en samlet vurdering er ringere end det foreslåede, afgørende enkeltkriterier (fx at det ikke kan måle forandring), eller i nogle tilfælde blot det forholdsvis tilfældige forhold, at vores eksperter ikke havde kendskab til eller erfaringer med det pågældende instrument. Overvejelserne herom er dokumenteret i det samlede referat fra de 5 konsensuskonferencer. For langt de fleste af instrumenterne i kategorien drøftet, men ikke udvalgt er der endvidere udarbejdet beskrivelser med samme detaljeringsgrad som beskrivelserne i bilag 3 til brug for drøftelserne på konsensusseminarerne. Disse beskrivelser er dog ikke medtaget i denne rapport. Kategorien drøftet, men ikke udvalgt omfatter altså instrumenter, der faktisk har været i spil på konsensusseminarerne. Derudover er en lang række instrumenter fravalgt tidligere i afsøgningsprocessen. Endelig er nævnt forslag til alternativer/supplerende instrumenter, som er bragt frem på konsensuskonferenserne eller efterfølgende, men som der ikke har været mulighed for at undersøge til bunds inden for tidsrammen. Disse er ofte mere specifikke end de valgte og kan være et oplagt afsæt for undersøgelse af specifikke eller supplerende instrumenter til konkrete evalueringer fremadrettet. 24

25 Børn og unge Helhedsvurdering af barnets funktionsevne Helhedsvurdering af barnets funktionsevne Redskab Outcome Målgruppe Vurdering PEDI Pediatric Evaluation of Disability Inventory PEDI-CAT Drøftet, men ikke udvalgt Helhedsvurdering af barnets funktionsevne, stærkest vedr. fysisk funktionsevne Helhedsvurdering af barnets/den unges funktionsevne 6 mdr. til 7,5 år kan desuden anvendes til ældre børn med lav funktionsevne PEP-R Psychoeducational Profile - Revised Kuno Beller udviklingsbeskrivelse af småbørn Forslag til specifikke instrumenter PEDI er udbredt i Danmark, er oversat med dansk manual. PEDI præciserer hvilke evner barnet besidder og kan samtidig identificere fremskridt i behandlingen ved måling halvårligt eller årligt. PEDI kræver en særlig fagprofessionel uddannelse (psykolog, fysioterapeut og ergoterapeut), men der kan også anvendes et skema, som udfyldes af forældrene (45-60 minutters tidsforbrug) år PEDI-CAT er et nyt instrument (USA 2012) udviklet med afsæt i PEDI. Det er internetbaseret med filtre, og kan derfor indfange en bredere målgruppe. Inkluderer bl.a. ungerelevante temaer som ansvar og sikkerhed (staying safe). Skemaet er forældre-udfyldt (15 minutters tidsforbrug). Michelle Stahlhut m.fl. går i gang med vurdering af indholdsvaliditet samt dansk oversættelse Bayley Scale: kognitiv udvikling samt fin- og grovmotorik for 0-3-årige børn med handicap 25

26 Livskvalitet og deltagelse for børn og unge Livskvalitet Redskab Outcome Målgruppe Vurdering KIDSCREEN Livskvalitet (selvoplevet) 8-18 år I forhold til børn med handicap er det en særlig pointe at have et mål for livskvalitet (selvoplevet, jf. WHOs definition). Børn med handicap har typisk samme scorer på dette mål som andre børn, hvis ikke funktionsevnenedsættelsen indgår i målet, men det alene bygger på det oplevede. Dvs. at alle børn i princippet vil kunne score max. KIDSCREEN er udviklet i Europa, oversat til dansk. Det skal afklares, om KIDSCREEN 27 eller KIDSCREEN 10 er det bedste valg. Drøftet, men ikke udvalgt PedsQL Pedatric Quality of Life Inventory Livskvalitet og deltagelse Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Danpart Deltagelse og livskvalitet Børn og voksne med og uden handicap SIM finansierer et ph.d. projekt ved SIF (Louise Norman Jespersen), hvor der pba. eksisterende redskaber skal udvikles et ICF-relateret redskab til at måle deltagelse og livskvalitet for mennesker med handicap. Redskabet skal være velegnet til effektmålinger af eksempelvis rehabiliteringsindsatser. Ph.d. projektet er netop påbegyndt og er i ministeriet forankret i VIHS. Detaljeret beskrivelse af instrumentet (jf. bilag 3) kan endnu ikke udarbejdes. 26

27 Deltagelse i hverdagsaktiviteter, specifikt for børn med funktionsnedsættelse Redskab Outcome Målgruppe Vurdering LIFE-H Life- Habits for children Drøftet, men ikke udvalgt Deltagelse / participation i hverdagsaktiviteter samt behov for hjælp Udviklet til voksne, men her version til børn ca år med funktionsnedsættelse Competence scale of the Child Behavior Checklist (CBCL) Hverdagsaktiviteter for børn Forslag til alternativer/supplerende instrumenter Redskabet afspejler bredden af deltagelsesaspekter i IFC. Er relativt omfattende, også i den korte version med 67 items. Har været anvendt i dansk og international kontekst i forbindelse med SPARCLE forløbsundersøgelsen. Responsivitet er ikke belyst. Formentlig et velegnet specifikt instrument til belysning af deltagelse for børn med handicap i aldersgruppen 5-13 år. Der skal dog følges op på de nyeste data vedr. instrumentet, inden det tages i anvendelse. CAPE Childrens Assessment of Participation and Enjoyment: Et godt canadisk udviklet instrument, der er velegnet til at belyse forandringer over tid. Motivation er belyst. Instrumentet er dog ikke så velegnet til unge. Desværre er instrumentet ikke oversat til dansk. Men der findes svensk og norsk oversættelse og anvendelse. 27

28 Familieforhold Familieforhold Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Parental Stress Scale Drøftet, men ikke udvalgt Glæde/ positive følelser eller oplevelser ved forældreskab samt negative følelser og oplevelser Forældre til børn 0-18 år med og uden kliniske problemer DAS Dyadic Adjustment Scale Familieklimat FIRM - Family Inventory of Ressources for Management HFPI Healthy Families Parenting Inventory FACES III - Family Adaptability and Cohesion Evaluation Scale PS - Parenting Scale Forslag til alternativer/supplerende instrumenter Der har især været overvejelser om valget mellem PSS og PSI-SF Parenting Stress Index Short Form. PSS er valgt primært fordi den er kortere (18 spørgsmål mod 36), den har en bredere aldersgruppe forældre til børn 0-18 år mod PSI-SFs 0-12 år, og den er gratis at anvende. 8 af spørgsmålene er positivt formuleret. For PSI-SF taler til gengæld en langt mere udbredt anvendelse internationalt. Karitane Parenting Confidence Scale (KPCS): Skalaen dækker forældre til børn 0-1 år. PSI-SF Parenting Stress Index Short Form, skalaen dækker forældre til børn 0-12 år er benyttet meget til effektmålinger også af korterevarende interventioner (6 måneder). SOC Antonovsky s sense of coherence scale: 29 spørgsmål. Redskabet bruges til at måle oplevet sammenhæng i livet. Redskabet har positivt fokus kan ses i sammenhæng med livskvalitetsbegrebet. Labyrint: Spørgeskema til forældre samt unge. FAD Family Assessment Device, McMaster: Omfattende, men anvendt i familieterapi. Er oversat til dansk, men ikke frem og tilbage. Anvendt af Michael Thastrum, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. PSOC Parenting Sence of Competence: et godt bud (måler selvvurderet forældrekompetence (børn 4-9 år). Er gratis. Tager ca. 10 minutter at udfylde. FAARS Family Affective Attitude Rating Scale (based on 5-minutes speech sample): Forælderen bliver bedt om at fortælle om deres barn i i alt 5 minutter. Antallet af positive og negative udsagn tælles op. PPT Parental Preference Test: En billedtest, hvor forældre for 24 items skal vælge det billede blandt fire, der bedst beskriver dem selv i relationen til deres børn. Regulering, indlevelse og opmærksomhed samt forældrenes gennemgående energi belyses. Kan være en fordel at anvende i en målgruppe, hvor der er en del er svage læsere. Forventes at indgå i evalueringen af PMTO. 28

29 Adfærd mv., børn og unge Adfærd mv. Redskab Outcome Målgruppe Vurdering SDQ Strengths and Difficulties Questionnaire Drøftet, men ikke udvalgt Adfærd: emotionelle symptomer, adfærdsproblemer, relationer til kammerater og prosocial adfærd 3-16 år Der har gennemgående på de afholdte konsensuskonferencer været gode erfaringer med at anvende redskabet i forhold til forskellige målgrupper samt positive vurderinger af redskabets tekniske egenskaber og egnethed til evalueringsformål. Selvom skemaet er kort, dækker det til de fleste formål lige så godt som de mere omfattende alternativer. Opmærksomheden henledes på, at der er en ny og bedre oversættelse på vej, som bør benyttes, når den foreligger. CBCL -Child Behavior Checklist 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd ECBI - Eyberg Child Behavior Inventory BYI Beck Youth Inventories Forslag til supplerende og /eller specifikke instrumenter ASQ Ages and Stages Questionnaire (1-66 måneder) og ASQ:SE Ages and Stages Questionnaire, Social and Emotional: til målgruppen af helt små børn (3-66 måneder). SSRS Social Skills Rating System, målgruppen er børn og unge med samspilsproblemer 4-18 år, måler Sociale kompetencer, problemadfærd og fagligt niveau. Redskabet er delvist oversat. 29

30 Psykisk sundhed, børn og unge Psykisk sundhed Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Der er ikke udpeget instrumenter til vurdering af børn og unges psykiske helbred. Psykisk sundhed Børn og unge De foreslåede redskaber var enten for omfattende eller ikke kendte af eksperterne. Der er foreslået et kortere instrument, HSCL25, som skal undersøges nærmere. Endvidere er der spurgt ind til relevansen af at måle på særskilt psykisk sundhed i evalueringer af sociale indsatser for børn og unge. Endelig kan der være et vist overlap til instrumenter til belysning af adfærd og helhedsvurdering af funktionsevne. Drøftet, men ikke udvalgt DAWBA Development and Well-Being Assessment. På dansk vurdering af udvikling og trivsel. HoNOSCA Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents (Resultatskalaer for folkesundheden for børn og unge) CALIS Children's Anxiety Life Interference Scale DASS Depression, Anxiety, Stress Scales Forslag til alternativer/supplerende instrumenter HSCL25 Hopkins Symptoms Checklist: instrumentet er en kort form af Hopkins Symptoms Checklist, som er forløberen for SCL-90. Redskabet anvendes i Danmark, og der er normtal baseret på 4000 unge. HBSC Health Behaviour in School-aged Children spørgebatteri fra WHO initieret international undersøgelse om skolebørns trivsel. Der er gennemført 8 danske undersøgelser I perioden fra temaerne varierer lidt fra gang til gang. 30

31 Psykisk sundhed, børn og unge, traumatisering mv. Traumatisering, børn (fx efter voldsudsættelse eller seksuelle overgreb) Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Der er ikke udpeget ét instrument, da det er nødvendigt med specifikke instrumenter til de enkelte aldersgrupper Psykisk sundhed, traumatisering Børn og unge Der kan ikke udpeges ét instrument på tværs af aldersgrupper vedr. traumatisering. Som generelt instrument for målgruppen peges der på SDQ (jf. ovenfor). Mht. traumatisering er der behov for målrettede instrumenter til de enkelte aldersgrupper og der er et udviklingsarbejde i gang i dansk kontekst om en række instrumenter (se nedenfor samt i publikationen Hvordan vurderer vi småbørnstraumer? 2 ) Drøftet, men ikke udvalgt TSCC - Trauma Symptom Checklist for Children Forslag til alternative/specifikke instrumenter TSC-26: En ny udgave af TSCC, der er udviklet til de lidt ældre børn, der selv kan udfylde skemaet. Thomas (amerikansk udgave: Darryl): En tegneserietest for 6-12 årige. Tilrettelagt så den dækker 6 forskellige typer af traumer, herunder PTSD. Kan måle forandringer. DIPA Diagnostic Infant Preschool Assessment: Redskabet minder om DAWBA, men for yngre børn. McCarst: Dukkeopstilling, hvor man skal færdiggøre nogle historier til aldersgruppen 4-8/9 år. Instrumentet anvendes med henblik på at screene/finde traumatiserede børn Psykisk sundhed, specifikt spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser, unge og voksne Redskab Outcome Målgruppe Vurdering EDI-3 The Eating Disorder Inventory 3 Generelle og specifikke spiseforstyrrelsessymptomer år EDI-3 er det mest anvendte redskab på området det går specifikt på spiseforstyrrelser og er velegnet til det. Selvrapporteringsskema (tidsforbrug minutter). Redskabet er primært forbeholdt fagpersoner. 2 Hvordan vurderer vi småbørnstraumer? En sammenfatning af en tværfaglig arbejdsgruppes overvejelser. Sidsel Karsberg, Stine Rønholt & Ask Elklit, Syddansk Universitet, Videnscenter for Psykotraumatologi,

32 Misbrug, unge Misbrug, unge Redskab Outcome Målgruppe Vurdering UngMap Misbrug (forbrug af forskellige rusmidler, forbrug hos kæreste, venner og forældre, skolegang, beskæftigelse, kontakt til familie og venner, psykisk velbefindende og kriminalitet) Unge under 18 år med et bekymrende brug af rusmidler. I modsætning til andre redskaber til ungegruppen (ADAD og ASI-teen) inkorporerer UngMap, at den unges netværk er meget afgørende for misbrugsadfærd. Desuden indgår spørgsmål vedr. ADHD, traumatiske begivenheder (mobning, overgreb, PTSD) og social modenhed (YPI). UngMap tager min. UngMap er udviklet af SFI og CFR har udarbejdet en ny version. UngMap er stadig work in progress : i det oprindelige skema er der svar fra 700, i det aktuelle skema svar fra 100. Det ifølge udviklerne er ikke et udredningsredskab, men et screeningsredskab, der kan måle forandringer. Der bør følges op på, om der er kommet data om instrumentets tekniske egenskaber, inden det tages i anvendelse. Drøftet, men ikke udvalgt ADAD Adolescent Drug Abuse Diagnosis ASI-teen (ungeudgave af ASI Addiction Serverity Index) Kriminalitetsrisiko, recidivrisiko, unge Kriminalitetsrisiko, recidivrisiko, unge Redskab Outcome Målgruppe Vurdering YLS-CMI Youth Level of Service Case Management Inventory Recidivrisiko / kriminalitetsrisiko år Der er gennemført et solidt analysearbejde i dokumentationsprojektet om kriminelle unge, hvor der peges på dette instrument. Der arbejdes for at justere enkelte spørgsmål i den danske udgave, så de bliver mere uafhængige af retssystemets specifikke indretning. 32

33 Sprogvurdering, børn Sprogvurdering til 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Sprogvurdering til 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Drøftet, men ikke udvalgt Sprogvurdering (produkt og receptivt talesprog, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer) TRAS Tidlig Registrering af Sprogudvikling Forslag til alternativer/supplerende instrumenter Sprogvurderingsredskabet anses for velegnet i evalueringer, hvor dataindsamlingen kan foretages af pædagoger / børnehaveklasseleder især hvis der kan kobles til de lovpligtige sprogvurderinger. Redskabet er udviklet som led i FKO. 85 pct. af kommunerne har benyttet det redskab, der lå til grund for udviklingsarbejdet. Redskabets responsivitet er ikke belyst, men der er nye data på vej (indsamlet 2012) vedr. instrumentets tekniske egenskaber. CHIPS Childrens Problem Solving og MINICHIPS: kortere redskaber som dog går mere på kognitive færdigheder end på sprog. 33

34 Voksne og ældre Almindelig daglig levevis Almindelig daglig levevis ADL Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Barthel-20 og Barthel-100 ADL-I, ADL-Q, ADL-O Drøftet, men ikke udvalgt ADL-taksonomien Almindelig daglig levevis samt fysisk funktion Almindelig daglig levevis Barthel 20 er generisk, til relativt dårligt fungerende borgere, Barthel-100 valideret til apoplexipatienter Generisk, voksne Forslag til alternativer/supplerende instrumenter Redskabet anvendes bredt i Danmark, når det drejer sig om PADL (P for personal) og fysisk funktion hos voksne og ældre med funktionsnedsættelse. Velvalideret samt fundet responsivt for de fleste målgrupper (resultatet afhænger af diagnosegruppe). Der skal tages stilling til, hvilken version der konkret skal anvendes. Endvidere skal man ved brug af interview / spørgeskemaer være opmærksom på de forhold vedr. selvrapporteret funktionsevne samt multiinformantperspektiv, som blev drøftet på konsensusseminaret i gruppe 3 (jf. samlet referat). Redskabet kan ofte med fordel kombineres med Frenchay Acitivity Index, der belyser aktiviteter, men det stilles ikke som krav i forbindelse med evalueringer i denne sammenhæng. Eva Wæhrens er relativt langt med at udvikle egentlige generiske instrumenter pba. ADL-taksonomien: selvrapporteret ved hhv. interview (I) og spørgeskema (Q) samt observation(o). Det er vigtigt at være opmærksom på udfordringerne ved selvvurderet ADL for forskellige målgrupper og forløb (se referat fra konsensusseminar) Detaljeret beskrivelse (jf. bilag 3) kan endnu ikke udarbejdes Frenchay Activities Index: Det foreslås, at Barthel Index kombineres med Frenchay Activities index for de målgrupper, hvor det er relevant. De to instrumenter kombineres ofte. Ved konkrete evalueringer skal man være opmærksom på de redskaber, der er beskrevet og evt. udvikles/videreudvikles i projektet om rehabilitering på ældreområdet. 34

35 Ældre, fysiske forhold, specifikke mål Ældre, fysiske forhold, specifikke mål Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Bergs balanceskema Balance Ældre med balanceproblemer En gennemtestet og vidt valideret metode til at teste ældres balance. Man skal dog være opmærksom på, at det kræver en forandring på 8 point, før man kan tale om reelle ændringer i TUG Timed up and go Drøftet, men ikke udvalgt Senior Fitness test Basismobilitet Ældre med funktionsnedsættelser Forslag til alternativer/supplerende instrumenter balanceevnen. TUG er en simpel og god metode til vurdering af ældre med funktionsnedsættelser. Begrænsningen ved metoden er, at den netop kun måler basismobilitet og ikke andet. To af de 8 deltest i Senior Fitness Test, rejse sætte sig testen og 400 meters gangtest er udpeget, fordi de har meget stærke egenskaber som screeningsredskaber. De kan desuden måle progression, men vil sjældent kunne stå alene. Ved konkrete evalueringer skal man være opmærksom på de redskaber, der er beskrevet og evt. udvikles/videreudvikles i projektet om rehabilitering på ældreområdet. Ældres ernæring Specifikke instrument, ældres ernæring Redskab Outcome Målgruppe Vurdering EVS Ernæringsvurderingsskemaet Ældre, ernæring EVS er udviklet i forbindelse med projekt God mad godt liv i Socialstyrelsen og netop medtaget af Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. den ældre medicinske patient. Redskabet har meget stærke egenskaber til at finde den rette målgruppe blandt ældre for ernæringsindsatser samt indeholder et handleplanselement til samme. Anne Marie Beck, der har været med til at udvikle instrumentet, vurderer, at det også kan benyttes til måling af forandring over tid (jf. mailkorrespondence marts 2013). AMB bør kontaktes inden instrumentet tages i anvendelse til evalueringsformål mhp. en mere præcis afklaring heraf. 35

36 Livskvalitet Livskvalitet Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Der er ikke udpeget redskaber vedr. livskvalitet for voksne, da de drøftede instrumenter (WHOQoL-BREEF, SF-36 og EQ-5D) ifølge konsensusseminarerne har problemer med utilstrækkelig responsivitet, når det gælder sociale indsatser. Måske er problemet, at den livskvalitet, man kan indfange med de generiske instrumenter er en relativt statisk størrelse når der påvirkes med sociale indsatser, selvom der er variation fra målgruppe til målgruppe. (Sygdomsspecifikke livskvalitetsmål har derimod typisk ikke problemer med responsiviteten, men de er næppe relevante her). Det er dog muligt, at yderligere søgning kan afdække et velegnet generisk livskvalitetsmål til det sociale område. Drøftet, men (foreløbig) ikke udvalgt udvalgt WHOQoL- BREEF (Kort form af WHOQoL) SF-36 (Short Form (36) Health Survey) EQ-5D-5L (EuroQol/QALY) Forslag til alternative WHO-5 Trivselsindeks / The WHO-five Well-being Index. Instrumentet er bl.a. anvendt i evalueringen af psykologordningen for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb, hvor der kunne registreres forandringer på instrumentet. 36

37 Specifikt instrument, omsorgsbetinget livskvalitet Redskab Outcome Målgruppe Vurdering ASCOT Omsorgsbetinget livskvalitet Borgere i plejeboliger Redskabet er især nyttigt til at måle livskvalitet før og efter flytning til plejebolig samt i plejeboliger. Man bør være opmærksom på at redskabets brugbarhed er meget specificeret idet det kun kan anvendes i de nævnte omgivelser. Redskabet kræver også en del planlægning med pårørende og plejere for at man kan danne sig et billede af borgerens livskvalitet. Det er altså forholdsvis ressourcekrævende at gennemføre undersøgelser med ASCOT. Men overordnet set giver målet et godt billede af borgerens livskvalitet da kvantitative og kvalitative metoder kombineres. Man bør dog være opmærksom på at validiteten er lav (a = 0,5), hvis spørgeskemaet skal stå alene. Forslag til specifikke instrumenter DUKE: Instrument til måling af livskvalitet for demente et redskab med gode tekniske egenskaber også vedr. administrerbarhed. (Dimensioner: fysisk, mental, generel og opfattet sundhed, angst, depression, smerte og funktionsindskrænkning). Selvbestemmelse, deltagelse og autonomi Selvbestemmelse, deltagelse og autonomi Redskab Outcome Målgruppe Vurdering IPAQ-DK Impact on Participation and Autonomy Questionnaire Begrænsninger inden for deltagelse Voksne med forskellige kroniske helbredstilstande IPAQ-DK bliver betegnet som et lovende nyt instrument, som det er relevant at se nærmere på. Der er udarbejdet en rigtig god oversættelse samt gode resultater vedr. reliabilitet. Responsivitet er formentlig endnu ikke undersøgt. Drøftet, men ikke udvalgt Der har været drøftet to mål vedr. selvbestemmelse, men ingen af dem lever op til tilstrækkeligt mange kriterier til at kunne indgå her. SDS Arc s Self-Determination Scale er dog medtaget i beskrivelsen i bilag 3, da instrumentet er relativt anvendt internationalt, og da vi ikke er stødt på andre velegnede mål vedr. selvbestemmelse. Instrumentet er udviklet til unge med funktionsnedsættelser. SDS Arc s Self-Determination Scale LCS Life Choice survey 37

38 Sociale netværk, sociale relationer, voksne Sociale netværk sociale relationer Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Spørgsmål fra SUSY (Sundhed og sygelighed i Danmark) Netværk, kontakthyppighed, uønsket alene, hjælp og støtte fra netværk. Fra 16 år og opefter Der er ikke tale om et valideret instrument, men om nogle gennemtænkte spørgsmålsformuleringer, der er anvendt i en række undersøgelser. Der foreligger så vidt vides ikke data om validitet, reliabilitet og responsivitet. SUSY undersøgelserne er gennemført 1987, 1994, 2000, 2005, 2010 og i 2013 på store stikprøver af befolkningen for at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den danske befolkning (dvs. at der i princippet er danske normtal). Delanalyser vedr. sociale udsattes sundhed. Forslag til alternativ ISSI Individual Schedule for Social Interaction: Måler adgang til og tilfredshed med dybe følelsesmæssige relationer samt social samhørighed. Redskabet er beskrevet i svensk opslagsværk på misbrugsområdet som et af de få instrumenter, der belyser disse outcomes (BiB 2010, Statens Institutionsstyrelse). Dansk anvendelse: Bente Appel Esbensen, Lunds Universitet (dansk studie): Elderly Persons Living with Cancer. Thomas Middelbo har anvendt instrumentet i forhold til skizofrene. Adfærd mv., voksne Adfærd mv. Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Vinland-II Vinland Adaptive Behavior Scale- Second Edition Adaptiv adfærd Drøftet, men ikke udvalgt Kilderne angiver forskellige aldersgrupper, hhv år og 0-90 år OAS-M Overst Agressions Scale Modified AI Agression inventory BVC Brøset Violence Checklist På konsensusseminaret om socialt udsatte voksne blev det diskuteret, om adfærd er et relevant outcome for sociale indsatser for så vidt angår voksengruppen. Hvis det viser sig at være relevant i konkrete evalueringer, er Vineland-II er godt bud, da den er generisk, vidt udbredt og har dansk anvendelse. Instrumentet er dog relativt omfattende, og skal administreres af fagpersoner. 38

39 Psykisk sundhed, voksne Psykisk sundhed Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Der er ikke udpeget instrumenter til vurdering voksne og ældres psykiske sundhed. Psykisk sundhed Voksne og ældre De foreslåede redskaber blev vurderet at være for omfattende af eksperterne på konsensusseminaret. Endvidere er der spurgt ind til relevansen af at måle på særskilt psykisk sundhed i evalueringer voksne og ældre, herunder socialt udsatte og mennesker med misbrug eller sindslidelser. Der er en kortere form af Symptoms Checklist, som kan undersøges nærmere, hvis behovet opstår i forbindelse med en konkret evaluering. Drøftet, men ikke udvalgt SCL-90, SCL-90-R og SCL-92 Symptoms Checklist (forskellige varianter) HoNOS Health of the Nation Outcome Scale GAF Global Assessment of Functioning Forslag til alternativer/supplerende instrumenter SCL-36 (kort form af Symptoms Checklist) PTSD, voksne Specifikt instrument, PTSD, voksne Redskab Outcome Målgruppe Vurdering HTQ-IV Harvard Trauma Questionnaire PTSD Voksne Et velegnet instrument, følger DSM (den amerikanske standard for diagnoser), er dansk oversat og valideret samt gratis at anvende. Drøftet, men ikke udvalgt PCL-C 39

40 Selvmordsrisiko, voksne Specifikke instrument, selvmordsrisiko, voksne Redskab Outcome Målgruppe Vurdering SUAS-S The Suicide Assessment Scale Self Report Selvmordsrisiko Voksne På konsensusseminaret blev der peget på SUAS-S som alternativ til det foreslåede BSS Becks Scale for Suicide Ideation, som SUAS-S er udviklet på baggrund af. SUAS- S har bedre psykometriske egenskaber. Er ikke oversat til dansk, men testet oversat til norsk og testet i Norge med høj validitet og reliabilitet. Drøftet, men ikke udvalgt BSS Beck Scale for Suicide ideation Suicide Intent Scale Brede mål med udgangspunkt i voksne og ældre med sindslidelser Brede mål med udgangspunkt i voksne og ældre med med sindslidelser Redskab Outcome Målgruppe Vurdering Der har været drøftet nogle brede instrumenter til kortlægning af livssituation og behov med udgangspunkt i mennesker med sindslidelser. Brede outcomes / behovsvurdering Voksne og ældre med sindslidelser VIHS, socialspykiatri, har påpeget betydningen af at vælge instrumenter til mennesker med sindslidelser, der understøtter recovery / rehabilitering ved at være ressourcefokuserede og foretager skiftet fra en klinisk tolkning til en mere social tolkning. MHRS er et eksempel på et sådant redskab, men kan ikke anvendes i denne sammenhæng pga. ringe inter-rater reliabilitet. Det er endnu ikke lykkedes at finde et rigtig velegnet instrument med ressourcefokus. Drøftet, men ikke udvalgt MHRS The Mental Health Recovery Star (Recoverystjernen) CAN - Camberwell Assessment of Needs CANE - Camberwell Assessment of Needs for the Elderly 40

41 Misbrug, voksne Misbrug Redskab Outcome Målgruppe Vurdering EuropASI Europæisk udgave af Addiction Severity Index Misbrugsproblemer, fysisk og psykisk sundhed, sociale faktorer, kriminalitet, arbejde og forsørgelse Voksne over 18 år med stofmisbrug EuropAsi vælges pga. dets på forhånd store udbredelse i Danmark og internationalt anvendes bl.a. i stofmisbrugsdatabasen. Den udbredte anvendelse giver muligheder for at sammenligne med en række resultater fra projekter og kommuner. Der har været rejst tvivl om egnetheden til forskning (Mäkelä), men der er ikke fundet mere egnede alternativer. Voldsudsættelse og voldsudøvelse, voksne Specifikt instrument, volsdudsættelse og voldsudøvelse, voksne Redskab Outcome Målgruppe Vurdering CTS2 The Revised Conflicts Tactics Scale (Strauss) og CTS2S (short form) Fysisk vold, seksuel tvang, skade, forhandling og psykisk vold Personer i parforhold (både samboende og ikke samboende) CTS2 har en overordentlig bred anvendelse. Der er dog rejst tvivl om responsiviteten. Endvidere findes en kort form, CTS2S, der bør overvejes, inden der træffes et endeligt valg. 41

42 Bilag 42

43 Bilag 1: Centrale opslagsværker, rapporter og links Opslagsværker - findes i et eksemplar hos Metode i København og Odense Handbook of Psychiatric Measures - Second Edition. A. John Rush Jr. M.D. m.fl. red. American Psychiatric Publishing, Inc Rating Scales in Mental Health Third Edition. Martha Sajatovic og Luis Ramirez. The Johns Hopkins University Press Baltimore, 2012 Measures for Clinical Practice and Research - A Sourcebook - Fourth Edition, Volume 1, Couples, Families and Children. Joel Fischer og Kevin Corcoran. Oxford University Press, 2007 Measures for Clinical Practice and Research - A Sourcebook - Fourth Edition, Volume 2, Adults. Joel Fischer og Kevin Corcoran. Oxford University Press, 2007 Measures for Children with Developmental Disabilities - An ICF-CY approach. Annette Majnemer red., Mac Keith Press, 2012 Spørgeskemaer i klinisk praksis med børn og unge. Anegen Trillingsgaard og Dorte Damm. Dansk Psykologisk forlag, 2012 Målemetoder i forebyggelse og rehabilitering Teori og anvendelse. Nina Beyer, Peter Magnusson og Kristian Thorborg. Fysio/Munksgaard, 2012 Øvrige relevante rapporter og oversigter Resultatdokumentation Katalog med måleredskaber til det specialiserede socialområde. Metodecentret, center for Innovation & Metodeudvikling BiB 2010 Bedömningsinstrument inom behandling och forskning för missbruksoch beroendevård. Bengt-Åke Armelius m.fl. Statens institutionsstyrelse SiS, 2010 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge Risiko- og beskyttelsesfaktorer. Mogens Nygaard Christoffersen m.fl., SFI 2011 Muligheder for dokumentation af anbringelser En gennemgang af målemetoder. Jakob Brauner, Peter Skov Olesen og Tine Eglund. SFI 2011 Forundersøgelse: Afdækning af redskaber til måling af børn og unges kognitive og socialrelationelle udvikling samt forældrekompetencer. Annie Gaardsted Frandsen og Trine Møller Lagoni. Servicestyrelsen. Hvordan vurderer vi småbørnstraumer? En sammenfatning af en tværfaglig arbejdsgruppes overvejelser. Sidsel Karsberg, Stine Rønholt & Ask Elklit, Syddansk Universitet, Videnscenter for Psykotraumatologi, 2012 Rehabilitering på ældreområdet kommunernes erfaringer med redskaber. Susanne Reindahl Rasmussen, KORA. UDKAST version 6.1, ikke offentliggjort Measuring Violence-Related Attitudes, Behaviors, and Influences Among Youths: A Compendium of Assessment Tools - Second Edition Linda L. Dahlberg m.fl. red. Division of Violence Prevention, National Center for Injury Prevention and Control, Atlanta Georgia, 2005 Centrale hjemmesider Den svenske socialstyrelseshjemmeside har dels en gennemgang af styrelsen kriterier i undersøgelser af validerede instrumenter / bedömningsinstrument, dels en gennemgang af en række konkrete instrumenter, som styrelsen har undersøgt/gransket. 43

44 På fysioterapeuternes og de danske og norske ergoterapeuternes hjemmesider findes gennemgange af en lang række målemetoder inden for deres respektive fagfelter samt nogle af de mere generelle. Fysioterapeuternes hjemmeside fordrer medlemsnummer/adgangskode for at få adgang til det detaljerede materiale Der er udarbejdet en tjekliste, COSMIN-tjeklisten (COnsensus-based Standards for the selection of health Measurement Instruments), som repræsenterer et insternationalt initiativ for at opnå konsensus om, hvordan man vurderer kvalitet af validerede instrumenter. Listen til kvalitetsvurdeiring findes på dette link: 44

45 Bilag 2: Oversættelse, normtal mv., hvad kræver det? Oversættelse af instrumenter/spørgeskemaer En oversættelse af et valideret instrument fra et fremmedsprog til dansk er mere end en rent lingvistisk øvelse. Formålet er at komme så tæt på det oprindelige instrument (som er gennemtestet) samtidig med at man får taget højde for forskelle i kultur mv. så redskabet giver mening og er præcist i en dansk kontekst. En god oversættelse er dermed et vigtigt fundament for, at gode tekniske egenskaber fra det oprindelige instrument bevares i den danske oversættelse. WHO har beskrevet en proces for oversættelse fra engelsk og tilpasning af instrumenter på Processen er beskrevet konkret i forhold til instrumenter på stofmisbrugsområdet, men de generelle principper er refereret i hovedtræk nedenfor. Processen beskrives i fire trin: 1. Forlæns oversættelse 2. Ekspertpanel og tilbageoversættelse 3. Præ-test og kognitive interviews 4. Endelig version Ad 1) Forlæns oversættelse Den forlæns oversættelse skal ideelt set gennemføres af en person, der er fortrolig med den terminologi, der hører til det fagområde, som instrumentet vedrører. Oversætteren skal være fortrolig med kulturen i det land, hvor instrumentet er udviklet, men have (i dette tilfælde) dansk som modersmål. Der skal lægges vægt på oversættelse af det begrebslige indhold snarere end på en ord for ord oversættelse. Sproget skal være enkelt, klart og præcist og rettet til målgruppen, fx ved at undgå fagsprog, at benytte formuleringer, der forstås på tværs af aldersgrupper og ved at undgå formuleringer, der kan opfattes stødende. Ad 2) Ekspertpanel og tilbageoversættelse Et tosproget ekspertpanel (her engelsk og dansk) gennemgår oversættelsen grundigt mhp. at finde løsninger på problemer i oversættelsen. Panelet inkluderer den oprindelige oversætter og andre eksperter fra fagområdet samt eksperter, der har erfaringer med at anvende instrumentet. Processen fører frem til en samlet oversættelse af instrumentet/spørgeskemaet. Derefter oversættes instrumentet tilbage til engelsk efter de samme principper som for den forlæns oversættelse. Denne oversættelse foretages af en uafhængig oversætter, der har engelsk som modersmål. Tilbageoversættelsen har især fokus på nøglebegreber i instrumentet og/eller begreber, der antages at være særligt følsomme for oversættelsesproblemer på tværs af kulturer samt ord og sætninger, som opfattes som problematiske. 45

46 Ad 3) Prætest og kognitive interviews Instrumentet prætestes derefter på målgruppen. Prætesten skal omfatte mennesker, der er repræsentative for instrumentets målgruppe, herunder bredden i denne aldersmæssigt, socioøkonomisk mv. (minimum 10 personer for hver sektion af spørgeskemaet, der skal testes). Respondenterne debriefes grundigt, hvor de udspørges om, hvordan de har opfattet hvert spørgsmål og svarene sammenholdes med deres svar på spørgeskemaet. Der spørges endvidere ind til ord og udtryk, de evt. ikke forstod, og respondenter for mulighed for at vælge mellem alternative formuleringer. Informationen indsamles via dybde interview af en erfaren interviewer (men fokusgruppeinterview er også en mulighed). Ad 4) Endelig version Den endelige oversættelse skal være resultatet af hele den ovenstående proces. Oversættelsesprocessen dokumenteres, så man kan spore resultaterne fra de enkelte steps i oversættelsesarbejdet samt sammensætning af ekspertpanel og udvælgelse af respondenter og disses sociodemografiske karakteristika mv. Omkostninger i forbindelse med oversættelse På baggrund af erfaringer fra Rambøll Management vurderes det, at en oversættelse vil kunne gennemføres for i størrelsesordenen kr. underforudsætning af, at inddragelse af eksperter og interviews med målgruppen gennemføres af Socialstyrelsens grundbevilling. Skal opgaven udføres eksternet, fx i forbindelse med udbud af en evalueringsopgave, skal der sikres økonomi til såvel oversættelse om proceselementer. Normtal / referencemateriale I nogle tilfælde er det vigtigt at have danske normtal for et instrument. Normtal udtrykker, hvordan et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i den relevante aldersgruppe scorer på instrumentet. Normtal benyttes, når man gerne vil sammenligne scoringer med hvad der er normalt. Eksempelvis vil et normalt alkoholforbrug for danske teenagere formentlig ligge noget højere end det tilsvarende tal for amerikanske teenagere. I andre tilfælde er det mere relevant med et andet sammenligningsgrundlag end normalbefolkningen. Nina Beyer m.fl. 3 nævner som eksempel, at hvis målet er at gøre ældre selvhjulpne, så de kan klare sig i egen bolig, vil det være mere relevant at sammenligne med scoringer hos en gruppe af selvhjulpne ældre, der klarer sig i egen bolig end at sammenligne alle ældre i aldersgruppen, hvoraf en del ikke er selvhjulpne. I det tilfælde taler man i stedet om et referencemateriale. Danske normtal vil i nogle tilfælde kunne indhentes ved at betale for at få instrumentet med i en survey målrettet den relevante aldersgruppe, fx hos SFIsurvey eller et analysebureau. 3 Målemetoder i forebyggelse og rehabilitering Teori og anvendelse. Nina Beyer, Peter Magnusson og Kristian Thorborg. Fysio/Munksgaard,

47 Omkostninger i forbindelse med normtal/referencemateriale For at kunne danne sig et indtryk af omkostningerne forbundet med etablering af danske normtal/referencemateriale, er der indhentet prisoverslag fra SFI-survey og Epinion, som er to af de analysebureauer, som i givet fald ville kunne gennemføre sådanne undersøgelser. Priserne varierer en del i forhold til hvilken dataindsamlingsmetode, der ønskes samt hvilken kvalitet, der ønskes i løsningen af opgaven, herunder rykkerprocedurer og rykkerantal, antal opkaldsforsøg ved telefoninterviews mv. Sammenfattende kan siges, at der med 1000 respondenter i aldersgruppen eller 65 år og derover må påregnes en udgift mellem kr. og kr. ved 50 items og lukkede svarkategorier og mellem kr. og kr. ved 100 items. Hvis det er muligt i forhold til målgruppen at gennemføre dataindsamlingen som en webundersøgelse, vil det kunne gøres noget billigere, i bedste fald for i nærheden af kr. 47

48 Bilag 3 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter Indhold PEDI Pediatric Evaluation of Disability Inventory PEDI-CAT Pediatric Evaluation of Disability Inventory - Computer Adaptive test. 51 KIDSCREEN LIFE-H, Life habits for children PSS Parental Stress scale SDQ Strengths and Difficulties Questionnaire EDI-3 The Eating Disorder Inventory UngMap Youth Level of Service Case Management Inventory (YLS-CMI) Sprogvurdering til 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Barthel index: Barthel-20 og Barthel Frenchay Activity Index Bergs balanceskema TUG Timed Up and Go EVS Ernæringsvurderingsskemaet ASCOT Adult Social Care Outcomes Toolkit SDS Arc s Self-Determination Scale IPAQ-DK Impact on Participation and Autonomy Questionaire Vineland-II Vineland Adaptive Behavior Scale Second Edition HTQ-IV Harvard Trauma Questionnaire SUAS-S Suicide Assessment Scale, self report version Europ-ASI / ASI- Addiction Severity Index CTS2 The revised conflict tactics scale (Strauss) og CTS2S (short form)

49 PEDI Pediatric Evaluation of Disability Inventory Målgruppe Børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, ekskl. udviklings forstyrrelser Outcome Helhedsvurdering af barnets funktionsevne Specifik målgruppe Primær målgruppe er børn med fysiske eller psykiske og kognitive funktionsnedsættelser, 6 mdr. til 7,5 år. Kan desuden anvendes til ældre børn med lav funktionsevne Specifikke outcomes Kommunikation, leg og kammeratskab, bevægelse og færden Karakteristik af målemetoden Spørgeskema. Yderligere beskrivelse fremgår ikke af kilden Dansk oversættelse mv. Oversat til dansk (Christensen, 2007). Anvendt af Marselisborgcenterets kortlægning af funktionsevne hos børn med cerebral parese, PEDI blev vurderet at være anvendeligt som redskab til en helhedvurdering af barnets funktionsevne. Redskabets normtal er baseret på amerikanske data, en dansk undersøgelse viser god overensstemmelse hvad angår fysisk funktion med danske data. Dansk anvendelse Har desuden været anvendt af SFI i undersøgelsen om ìndsatsen overfor børn med handicap og træningsbehov i Reliabilitet Inter-respondent reliability: K W <0,60. Intra-respondent reliability: ICC=0,62-0,97 Validitet Face/indholdsvaliditet: Måler på den aktuelle funktionsevne. Det anbefales at der udarbejdes andre og mere anvendelige skalaer til angivelse af funktionsnedsættelsen. Kriterievaliditet: PEDI er sammenholdt med Batelle Developemental inventory Screeining test (BDIST) i 1990 af Feldman i "Concurrent and Construct Validity of the pedriatric Evaluation of Disability Inventory". I samme kilde beskrives validering af metoden samt den fortsatte støtte til videreudvikling og standardisering af metoden. To studier om diskriminativ validitet viser gode resultater: sensitivitet = 77,3 % - 99,8 % og specificitet = 97,8 % - 81,7 %. Har loft- og gulv effekt Validering i dansk kontekst fremgår ikke af kilden. Responsivitet Måler forandringer for børn med handicap over en 6 måneders periode. 49

50 Administrerbarhed Tidsforbruget vurderes at være minutter. Der er dog en computer adapted version undervejs (PEDI-CAT), der tager forældrene ca. 15 min. at udfylde. Kræver observation af fagprofessionel (psykolog, ergoterapeut og fysioterapeut). Manualen indeholder instruktion for aldersgruppen 6 måneder - 7 år. Kan også anvendes til ældre børn med lavere funktionsevne. Testen medtager et udviklings-perspektiv. Vurderes at kunne danne baggrund for etablering af handleplaner Licensforhold og anvendelse Købes hos Amerikansk Manual: 2250,DKK, Record Forms, 25 stk..610,00 DK Samlet vurdering PEDI vurderes at være en relevant og anvendelig metode. Den er udbredt i Danmark og er oversat i en dansk manual. PEDI præciserer hvilke evner barnet besidder og kan samtidig identificere fremskridt i behandlingen. PEDI kan dog ikke anvendes bredt af fagpersoner, men kræver en særlig fagprofessionel uddannelse (psykolog, fysioterapeut og ergoterapeut) Metoden vurderes at skulle suppleres med andre vurderingsredskaber. Den kommende computerbaserede version PEDI-CAT bør overvejes som metode, da spørgeskemaet kan udfyldes af forældre på et kvarter. Kilder Danske fysioterapeuters hjemmeside. "Funktionsevne hos børn med cerebral parese", marselisborgcenteret "Indsatsen overfor børn med handicap og træningsbehov", SFI, "Concurrent and Construct Validity of the pedriatric Evaluation of Disability Inventory", Feldmann m.fl EDI.pdf Measures for Children with Developmental Disabilities, An ICF-CY approach. Annette Mejnemer ed., Mac Keith Press

51 PEDI-CAT Pediatric Evaluation of Disability Inventory - Computer Adaptive test Outcome Helhedsvurdering af barnets og den unges funktionsevne Målgruppe Børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelse Specifik målgruppe Primær målgruppe er børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser (fra 0-20 år) Specifikke outcomes PEDI -CAT belyser følgende outcomes: evner til daglig aktivitet, motorik samt sociale og kognitive evner Karakteristik af målemetoden Det oprindelige spørgeskema i PEDI er udviklet i en computerbaseret udgave (PEDI- CAT) og er anvendt i USA siden oktober I den computerbaserede version er testen opdelt på følgende måde. Daglig aktivitet: 68 items. Mobilitet: 75 items. Social/ kognitiv: 60 items. Ansvar og planlægning: 51 items. Testen er endvidere opdelt så respondenten vælger et udgangspunkt for funktionsevnen i besvarelsen: lav - middel eller højt funktionsniveau. Der er 2 versioner af testen. en hurtig version med få items og en indholdsbalanceret version hvor der kan udvælges områder, der er relevante for testning af det enkelte barn eller unge. Dansk oversættelse mv. PEDI-CAT er endnu ikke oversat til dansk og ej heler valideret i en dansk kontekst. Guidelines for hvordan metoden må oversættes til dansk afventes. Michelle Stahlhut m.fl. planlægger at gå i gang med dansk oversættelse og validering til danske forhold snarest. Dansk anvendelse Der er tale om et nyudviklet instrument, der endnu ikke anvendes i Danmark. Reliabilitet Metoden er anvendelig til vurdering af barnets og den unges aktuelle evne til at klare opgaver inden for områderne daglig aktivitet, mobilitet, sociale og kognitivive evner samt ansvar og planlægning i hverdagen. Validitet PEDI-CAT måler på den aktuelle funktionsevne. Den er mest anvendelig i forhold til børn og unge der har både en fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og som funktionsmæssigt placerer sig i midten af målgruppen. Reliabiliteten er lavest i forhold til at måle sociale evner, hvor pædagoger finder, at den ikke er fintfølende nok. Responsivitet Instrumentet kan den måle fremskridt hos barnet og den unge efter intervention. Dog er det vurderet af pædagoger at målemetoden ikke er tilstrækkeligt fintfølende i forhold til sociale kompetencer. 51

52 Administrerbarhed Tidsforbruget angives at være 15 minutter. Testen anvendes en gang om året. Udfyldelse foretages af forældrene og skal administreres af fagprofessionelle, som har indgående kendskab til barnet eller den unge. Metoden er beskrevet i en manual og på video. De enkelte items er forklaret i et hverdagssprog og gennem eksempler. Testen medtager et udviklingsperspektiv og vurderes at kunne danne baggrund for planlægning af indsatser. I forhold til den oprindelige version i PEDI er der i computerudgaven indlagt et filter, der betyder at forældrene ikke skal bruge tid på at bevare spørgsmål, der er irrelevante for deres barns vedkommende. Licensforhold og anvendelse Økonomien ved dansk version er endnu ikke afklaret. Samlet vurdering PEDI-CAT er et nyt instrument (USA 2012) udviklet med afsæt i PEDI. Michelle Stahlhut m.fl. går i gang med vurdering af indholdsvaliditet samt dansk oversættelse snarest. De enkelte domæner i den computerbaserede udgave kan anvendes separat eller i kombination, hvilket vurderes at gøre metoden mere smidig og let tilgængelig. Det samme opnås gennem en filtrering i forhold til køn, alder og mobilitet, således at respondenten kun besvarer de spørgsmål der er relevante i forhold til barnet og den unge. Inkluderer bl.a. ungerelevante temaer som ansvar og sikkerhed (staying safe). Skemaet er forældreudfyldt (15 minutters tidsforbrug). PEDI-CAT kan sammenligne barnet og den unges udvikling med andre i aldersklassen. Udviklingen evalueres fra måling til måling og lægger dermed op til udarbejdelse af relevante udviklingsplaner for barnet og den unge. Kilder Konsensusseminar 52

53 KIDSCREEN Outcome Livskvalitet efter WHOs definition (the individual's perception of their position in life in the context of the culture and value system in which they live, and in relation to their goals, expectations, standards and concerns) Målgruppe Børn og unge Specifik målgruppe Generisk livskvalitetsmål, der kan anvendes til alle børn og unge (8-18 år) med eller uden handicap Specifikke outcomes Psychological well-being, moods and emotions, social support and peers, relations with parents and home life, self-perception, autonomy, school environment, social acceptance and bullying, financial resources and physical well-being. Karakteristik af målemetoden Der findes versioner med hhv. 52 (10 dimensioner), 27 (5 dimensioner) og 10 items. Sidstnævnte genererer en global score. For de øvrige kan der dannes score for hver dimension. Der findes normtal for 12 europæiske lande brudt ned på alder, køn og socioøkonomiske faktorer. Ifølge vores ekspertudsagn er det en fordel, at instrumentet er europæisk udviklet. Dansk oversættelse mv. Er oversat til dansk. Det vides ikke, om instrumentet er valideret til dansk kontekst, og om der findes danske normtal. Dansk anvendelse Anvendt i den danske del af den internationale SPARCLE undersøgelse af Susan Ishøy Michelsen m.fl. Reliabilitet Der er gennemført RASCH-analyse af KIDSCREEN 10 mhp. at sikre et endimensionalt indeks, der belyser HQOL træk. God diskriminatorisk evne samt kun få gulv og loftseffekter. KIDSCREEN 10 har god test-retest reliabilitet (r=0,73, ICC=0,72). Cronbachs alpha: KIDSCREEN 52 0,76-0,89 KIDSCREEN 27 0,79-0,84 KIDSCREEN 10-Index 0,82. Validitet Kriterievaliditet: KIDSCREEN 52 er i de deltagende lande testet op mod lokale HRQOL med generelt tilfredsstillende resultater. God begrebsvaliditet. Responsivitet Ja (jf. opslagsværk) Administrerbarhed Tidsforbrug: KIDSCREEN 52: minutter, KIDSCREEN 27: minutter, KIDSCREEN 10 Index: 5 minutter. Der findes en version til børn, til unge og til forældre/proxy. Kan administreres af ansatte i sundheds-sektoren (ikke præcise uddannelseskrav). Kan udfyldes i hjemmet, i klasseværelset mv. og som face-to-face interview, pr. tlf. eller som udsendt spørgeskema. Den valgte version af redskabet 53

54 skal anvendes i sin helhed i den angivne rækkefølge og med den eksakte ordlyd og grafiske opsætning. Licensforhold og anvendelse Gratis Samlet vurdering Det skal afklares, om KIDSCREEN 27 eller KIDSCREEN 10 er det bedste valg, men det KIDSCREEN synes at være et meget velvalgt mål for børn og unges selvoplevede livskvalitet, der lægger sig op ad WHO s definition og ICF. Opmærksomhed på, i hvilken grad oversættelsen er testet i dansk kontekst. Kilder Measures for Children with Developmental Disabilities, An ICF-CY approach. Annette Mejnemer ed., Mac Keith Press samt ekspertudsagn på konsensusseminar. 54

55 LIFE-H, Life habits for children Outcome Deltagelse i hverdagsaktiviteter Målgruppe Børn med funktionsnedsættelse Specifik målgruppe Børn ca år med funktionsnedsættelse. Der er desuden udviklet en version for børn mellem 0 og 4 år, der ikke beskrives her. Specifikke outcomes Deltagelse i hverdagsaktiviteter og behov for hjælp. Indeholder spørgsmål vedr. nutrition, fitness, personal care, communication, housing, mobility, responsibilities, interpersonal relationships, community life, education and recreation. Relateret til ICF-CY. Karakteristik af målemetoden Spørgeskema, som forældrene evt. kan udfylde. Antal items: 64 i den korte udgave og 197 i den lange. Svarkategorier m.h.t. behov for hjælp til deltagelse er: 1) uden assistance, 2) med hjælpemiddel eller tilpasning, 3) med menneskelig assistance og 4) med menneskelig assistance og hjælpemiddel/tilpasning. Der indgår også en skala, som belyser barnets (forældrerapporterede) tilfredshed med deltagelsen. Det to skalaer kombineres i en score pr. item. Scores inden for hvert af de 11 domæner udtrykkes som et procenttal (0-100 pct.) hvor højere score betyder større begrænsning i deltagelse og livsvaner. Dansk oversættelse mv. Oversat til dansk. Spørgsmål om validering i dansk kontekst er ikke belyst i kilden. Dansk anvendelse Anvendt i den danske del af Sparcle projektet (international forløbsundersøgelse om børn og unge med cerebral parese, CP) af Susan Ishøy Michelsen m.fl. Reliabilitet Intrarater reliabilitet ICC>0,78 for de 10 domæner og 0,58 for interpersonal relationship. Interrater reliabilitet ICC>0,78 for de 10 domæner og ICC=0,68 for interpersonal relationship. Validitet Indholdsvaliditet er understøttet af et ekspertpanel. Tilstrækkelige konvergente korrelationer med PEDI og Functional Independence Measure for Children scales (WeeFIM). Responsivitet Der foreligger ikke dokumentation for responsivitet. Administrerbarhed Spørgeskema. 45 minutter (fremgår ikke om tidsforbruget er til den lange eller den korte version, men det er formentlig til den lange version). Forældreudfyldt. Der er ikke formelle uddannelseskrav til dataindsamler, men instrumentet kræver formentlig instruktion. The International Network on the Disability Creation Process tilbyder uddannelse i anvendelse og fortolkning. 55

56 Licensforhold og anvendelse Formentlig gratis. Kan rekvireres hos "The International Network on the Disability Creation Process: www ripph.qc.ca Samlet vurdering LIFE-H giver en omfattende belysning af forskellige aspekter af deltagelse, herunder også aspekter, som ikke er belyst i ret mange andre instrumenter, der er oversat til dansk, eksempelvis fritidsaktiviteter. Der er overlap med PEDI på nogle dimensioner (jf. kriterievaliditet). Desuden er redskabet forholdsvis omfattende også i den korte version (67 items). Responsiviteten er ikke belyst. LIFE-H kan formentlig være et velegnet specifikt instrument til belysning af deltagelse for børn med handicap i aldersgruppen 5-13 år. Der skal dog følges op på de nyeste data vedr. instrumentet, inden det tages i anvendelse. Kilder Measures for Children with Developmental Disabilities, An ICF-CY approach. Annette Mejnemer ed., Mac Keith Press Ekspertudsagn på konsensusseminar. 56

57 PSS Parental Stress scale Outcome Forældrestress (både fædre og mødre) Målgruppe Forældre Specifik målgruppe Forældre til børn 0-18 år med og uden kliniske problemer Specifikke outcomes Glæde eller positive følelser eller oplevelser ved forældreskab (følelsesmæsige benefits, berigelse, personlig udvikling) og negative komponenter (krav på ressourcer, opportunity costs, begrænsninger). Karakteristik af målemetoden Der er 18 items, som hver vurderes på en 5 trinskala fra 1) meget uenig til 5) meget enig. De 8 positive items scores omvendt, så den mulige score kommer til at ligge mellem 18 og 90. Jo højere score, desto højere grad af stress. Dansk oversættelse mv. SFI har oversat redskabet til dansk og indhenter efter planen valideringsdata på den danske udgave i løbet af Dansk anvendelse PSS anvendes efter planen i evalueringen af PMTO, som gennemføres af SFI. Reliabilitet Intern reliabilitet 0,83 og test-retest 0, 81. Validitet Skalaen har demonstreret tilfredsstillende convergent validitet i sammenligning med forskellige mål for stress, følelser og tilfredshed med roller, inklusive oplevet stress, arbejde eller familierelateret stress, ensomhed, angst, skyld, tilfredshed og commitment i ægteskab/parforhold, jobtilfredshed og social støtte. Kan skelne mellem forældre til børn med normal udvikling og forældre til børn med udviklings- og adfærdsproblemer. Responsivitet Fremgår ikke af kilderne, men der scores fra 18-90, så instrumentet har en vis granularitet. Administrerbarhed Et kort instrument på 18 spørgsmål, skønnet tidsforbrug ca. 5 minutter. Skalaen indeholder 8 positive items og 10 problemorienterede items. Licensforhold og anvendelse Gratis. Henvendelse om den danske oversættelse til Maiken Pontoppidan, SFI. Samlet vurdering Der har især været overvejelser om valget mellem PSS og PSI-SF Parenting Stress Index Short Form. PSS er valgt primært fordi den er kortere (18 spørgsmål mod 36), 57

58 den har en bredere aldersgruppe forældre til børn 0-18 år mod PSI-SFs 0-12 år, og den er gratis at anvende. For PSI-SF taler til gengæld en langt mere udbredt anvendelse internationalt. Kilder University of Tulsa, samt Maiken Pontoppidan, SFI, på konsensusseminaret om udsatte børn og unge. 58

59 SDQ Strengths and Difficulties Questionnaire Outcome Adfærd samt empati Målgruppe Børn og unge Specifik målgruppe Børn 4-16 år Specifikke outcomes 1) hyperaktivitet / uopmærksomhed, 2) emotionelle problemer, 3) adfærdsproblemer, 4) problemer med forholdet til jævnaldrende og 5) sociale styrker. Endvidere er der en "impact" score, der måler i hvilken grad problemer har betydning i forskellige sammenhænge i hverdagen. Karakteristik af målemetoden SDQ er et kort spørgeskema, der er udviklet af Goodman med henblik på screening af psykisk sundhed hos børn og unge. SDQ's design, hvor der er spørgsmål om såvel stærke sider såvel som vanskeligheder, antages at øge accepten af skemaet. SDQ anvendes i flere versioner. Der er forskellige versioner til forældre, lærere og til de unge selv (over 11 år). Der anvendes dels en kort version med 25 items, dels en udvidet version, hvor der også spørges til hvor meget de eventuelle vanskeligheder påvirker barnets dagligdag i skole og hjem, og hvor meget det påvirker familien som helhed. Denne version er i øjeblikket under revision, så den lever op til nyere standarder for oversættelse af spørgeskemaer. Det forventes desuden, at dette skema vil blive delt op i to versioner, således, at spørgsmålene bedre tilpasses barnets alder. Der findes desuden en let modificeret udgave til forældre og børnehavepædagoger til de 3-4 årige. Tillige findes der en follow-up version, der inkluderer to spørgsmål om interventionernes virkning for at finde frem til, om de har reduceret problemerne. De to sidste udgaver er ved at blive oversat til dansk. Selve SDQ- skemaet har 25 spørgsmål (5 til hvert af temaerne:(hyperaktivitet/ uopmærksomhed, emotionelle problemer, adfærdsproblemer, problemer ift. jævnaldrende og sociale styrker (empati)). Derudover kan der suppleres med henholdsvis seks eller otte spørgsmål på lærerskemaet og forældreskemaet, der måler impact-scoren. Svarmulighederne er følgende: "passer ikke", "passer delvist", "passer godt". Der er desuden spørgsmål, der fokuserer på problemerne i hverdagen. SDQ-skalaen scorer børnene i et felt for (i statistisk forstand) normal adfærd, et midterfelt (borderline) og et felt med decideret ikke-normal adfærd. Spørgeskemaet kan udfyldes enten af forældre eller pædagoger/lærere for børn i alderen 4-16 år, eller af børnene selv i alderen år. Forudsigelserne vurderes bedre i de SDQ, der er udfyldt af voksne. (Goodmann et all, 2000). Undersøgelsesperiode: inden for de seneste 6. mdr. 4 ud af 5 items er problemfokuserede, mens det sidste er ressourcefokuseret. Dansk oversættelse mv. Oversat til dansk (Obel et al., 2003), men ikke valideret. "Der er endnu ikke gennemført en dansk validering af spørgeskemaet, men det er indtrykket, at der er tale om en velfungerende skala" (SFI, 2004). Der eksisterer normer fra en række lande, herunder England og Australien. Der er udført et svensk normeringsstudie med forældrebedømmelse af 900 børn i alderen 6-10 år fra en normalpopulation 59

60 (Smedje et al 1999). Det forventes, at der kommer danske normer inden for en overskuelig fremtid. Der forventes endvidere en nyoversættelse til dansk. Dansk anvendelse Er blevet anvendt i bl.a. DUÅ og dialogprojektet. Vil blive inddraget af SFI i effektstudie af PMTO og i resultatdokumentation i DUBU. Herudover har SFI anvendt målemetoden i flere studier, herunder forløbsundersøgelser. Anvendes af flere kommuner i forbindelse med sagsbehandlingen, fx Aarhus. Reliabilitet Korrelation for test/retest> 0,73 lærerskema< 0,71 forældreskema.0,71 for det selvudfyldte skema til de unge. Når skemaet anvendes således, at der kommer besvarelser fra forskellige relevante personer i barnets netværk foruden evt. barnet selv, kan SDQ forudsige tilstedeværelsen af psykisk forstyrrelse med god specificitet og moderat sensitivitet (Goodman et al, 2000). Cronbach alpha> 0,52-0,82 for underskalaer for både lærerskema og forældreskema. 0,59-0,82 for selvudfyldte skema til de unge. Validitet Kriterievaliditet: SDQ er blevet sammenholdt med CBCL og Rutter questionnaire - og fundet ligeså gyldig. Der fremhæves tilmed fordele ved SDQ ift. Rutter: fokus på styrker såvel som svagheder, bedre dækning af uopmærksomhed, forholdet til kammerater og prosocial adfærd, kortere form, og et enkelt skema der passer både til forældre og lærere (Goodmann, 2006)- og ift. CBCL: bedre til at afdække uopmærksomhed, hyperaktivitet og mindst ligeså god til at af dække interne og eksterne problemer. Mødre til "lav-risiko-børn" er dobbelt så tilbøjelige til at ønske SDQ frem for CBCL (Goodmann & Scott, 1999). Et tysk studie, der sammenlignede CBCL og SDQ (273 børn i alderen 4-16 år) viste, at SDQ i lige så høj grad som i den originale udgave skelnede mellem en klinisk population og en normal population. Selvrapporteringsskemaerne viste ligeledes overensstemmelse. SDQ var bedre i stand til at differentiere mellem børn med og uden hyperaktivitet/uopmærksomhed end CBCL. Et hollandsk studie har vist lignende resultater og desuden påvist god overensstemmelse med andre mål for psykopatologi. I en sammenligning med HoNOSCA var SDQ bedre i stand til at vise positive ændringer ved 6. mdrs. opfølgning. SDQ er internationalt valideret med en sensitivitet på % og en specifitet på % samt positive og negative prædiktive værdier på hhv % og %. SDQ kan identificere ca. 2/3 af børn og unge med psykiske problemer. SDQ er god til at afdække "conduct", hyperaktivitet, depression og visse angsttyper, men er dårlig til at afdække specifikke fobier, seperationsangst og spiseforstyrrelser (Goodmann et al, 2000). Responsivitet SDQ er af bl.a. SFI anvendt til at måle forandring over tid. Ligeledes er SDQ anvendt til måling af behandlingseffekt, og blev her antaget at have tilstrækkelig responsivitet. SDQs følsomhed er dog bedst, hvis der er en hvis problemtyngde. For målinger tæt på normalområdet udviser eksempelvis ECBI bedre responsivitet. (Input fra Gøye Svendsen). Administrerbarhed Tidsforbrug til udfyldelse af skema er minimalt. Der er ingen formelle krav til dataindsamlers kvalifikationer. Der findes på internettet en oversigt over "SDQ - Danish cut-off scores" for aldersgrupperne "10-12 år" samt "5-7 år". Det vil sige værdier for, hvornår barnets score ligger inden for eller uden for "normalområdet". Skemaet kan opgøres elektronisk fra nettet eller manuelt. Aktuelt kan det ikke gøres efter danske normer. 60

61 Licensforhold og anvendelse Det er gratis at anvende SDQ. Den er frit tilgængelig på internettet - også på dansk til dataindsamling på papir. Men det må ikke anvendes kommercielt. Hvis det skal foretages IT-understøttet dataindsamling skal licensholder kontaktes. Samlet vurdering Der har gennemgående på de afholdte konsensuskonferencer været gode erfaringer med at anvende redskabet i forhold til forskellige målgrupper samt positive vurderinger af redskabets tekniske egenskaber og egnethed til evalueringsformål. Selvom skemaet er kort, dækker det til de fleste formål lige så godt som de mere omfattende alternativer. Opmærksomheden henledes på, at der er en ny og bedre oversættelse på vej, som bør benyttes, når den foreligger. Kilder Trillingsgaard, A., og Damm, D.(2012): Spørgeskemaer i klinisk praksis med børn og unge. - Dansk Psykologisk Forlag, Jacob Brauner, Peter Skov Olsen & Tine Egelund (2011), Muligheder for dokumentation af anbringelser - En gennemgang af målemetoder, SFI. Konsensusseminarer. 61

62 EDI-3 The Eating Disorder Inventory-3 Outcome Spiseforstyrrelse Målgruppe Mennesker med spiseforstyrrelser Specifik målgruppe år. Der findes også en version til børn. Specifikke outcomes Spiseforstyrrelse. Indeholder seks domæner: et domæne for risiko for spiseforstyrrelser og fem domæner for psykiske vanskeligheder, blandt andre lavt selvværd, personlig fremmedgørelse, interoceptive vanskeligheder og angst for at blive voksen Karakteristik af målemetoden Spørgeskema. 91 items der er opdelt i 12 subskalaer. Svarmuligheder: 0-4 skala. Dansk oversættelse mv. Ja, det er oversat til dansk, og der er gennemført et grundigt dansk studie. Der findes danske normtal, hvis niveau er under de amerikanske. Det vurderes, at dette skyldes forskellig kulturel opfattelse af spiseforstyrrelser. Dansk anvendelse Det mest anvendte spørgeskema i Danmark på området. Reliabilitet Test-retest: r=0,98. Dansk studie Cronbachs α=0,75-0,93. Amerikansk studie: Cronbachs α=0,90-0,93. Redskabet kan skelne mellem personer, der har spiseforstyrrelser og mennesker, der ikke har det. Validitet Et dansk studie har bekræftet redskabets begrebsvaliditet og har bekræftet redskabets 2 overordnede dimensioner og 12 subskalaer, og at v. 3 fungerer bedre end tidligere versioner. Det konkluderes dog at der er behov for flere studier, da der er visse usikkerheder. Responsivitet Det anbefales som evalueringsredskab i en af kilderne. Administrerbarhed Spørgeskema med 91 spørgsmål, tager ca. 20 min at udfylde. Der findes en manual. EDI-3 er primært forbeholdt fagpersoner (læger, psykologer, psykiatriske sygeplejersker mv.) Licensforhold og anvendelse Et sæt inkl. manual koster 850 kr. Fås hos 62

63 Samlet vurdering EDI-3 virker umiddelbart som et velegnet redskab, der er vidt anvendt og psykometrisk testet i dansk kontekst. En børneversion nævnes, men det fremgår ikke, om den har været psykometrisk testet. Kilder Sundhedsstyrelsens anbefalinger 2003:

64 UngMap Outcome Misbrug Målgruppe Unge med misbrug Specifik målgruppe Unge under 18 år med et bekymrende brug af rusmidler, som påvirker deres adfærd og mulighed for at udvikle sig, være aktive i deres liv, indgå i sociale relationer, deltage i uddannelse og/eller beskæftigelse etc. Unge under 18 år, som falder ind under den offentlige behandlingsgaranti, idet deres rusmiddelbrug medfører fysiske, psykiske og sociale skader. Specifikke outcomes Måler på forbrug af forskellige rusmidler, forbrug hos kæreste, venner og forældre. Endvidere afdækkes skolegang og skoleforløb, beskæftigelse, kontakt til venner og familie, psykisk velbefindende og kriminalitet. Karakteristik af målemetoden UngMap består af et indskrivningsskema, et opfølgningsskema og et afslutningsskema. Der er ikke faste skalaer for svarkategorier, da disse varierer afhængig af spørgsmål. Skemaerne udfyldes af en interviewer i en samtale med den unge, men der er tale om spørgsmål med faste svarkategorier. UngMap anvendes både til udredning af den unge, og dermed til udarbejdelse af en behandlingsplan, samt til dokumentation af progression hos den unge over tid. Dansk oversættelse mv. Redskabet er dansk udviklet (SFI samt videreudvikling på Center for Rusmiddelforskning. Dansk anvendelse Anvendt af Socialstyrelsen i projekt Misbrugsbehandling. Anvendes endvidere i en række kommuner, og er brugt i flere forskningsprojekter Reliabilitet Ikke beskrevet Validitet Ikke beskrevet Responsivitet Kan måle progression Administrerbarhed Ikke beskrevet Licensforhold og anvendelse Formentlig gratis. UngMAP er udviklet i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning (CRF) ved professor Mads Uffe Pedersen, som kan kontaktes om anvendelsen Samlet vurdering 64

65 I modsætning til andre redskaber til ungegruppen (ASIs ungeversion: ADAD og ASIteen) inkorporerer UngMap, at den unges netværk er meget afgørende for misbrugsadfærd hos unge. Desuden indgår spørgsmål vedr. ADHD, traumatiske begivenheder (mobning, overgreb, PTSD) og social modenhed (YPI). UngMap tager min. UngMap er udviklet af SFI og CFR har udarbejdet en ny version. UngMap er stadig work in progress : i det oprindelige skema er der svar fra 700, i det aktuelle skema svar fra 100. Det er ikke et udredningsredskab, men et screeningsredskab, der kan måle forandringer. Der bør følges op på, om der er kommet data om instrumentets tekniske egenskaber, inden det tages i anvendelse. Kilder Vidensportalen for Børn og unge samt ekspertudsagn på konsensuskonference. 65

66 Youth Level of Service Case Management Inventory (YLS-CMI) Outcome Recidivrisiko / kriminalitetsrisiko Målgruppe Unge Specifik målgruppe Unge, år, der har begået kriminalitet. Specifikke outcomes De otte underskalaer måler tidligere kriminalitet, familieforhold, uddannelse og beskæftigelse, sociale relationer, brug af rusgifte, fritidsaktiviteter, adfærd og attituder. YLS-CMI måler risikofaktorer og behov. Der måles både dynamiske faktorer, såsom brug af rusgifte, og statiske faktorer, såsom antallet af strafferetlige afgørelser. Karakteristik af målemetoden YLS-CMI inddeler de unge efter problemtyngde på baggrund af den overordnede score. Der er fire problemtyngdegrupper: lav, middel, høj samt meget høj. YLS- CMI indeholder 42 items fordelt på otte underskalaer. Hvert af de 42 spørgsmål kan score 0 eller 1(Nej /Ja ). YLS CMI har fokus på kriminologene risikofaktorer, dvs. de faktorer, der øger risiko for kriminel adfærd og dermed tilbagefald. Dansk oversættelse mv. Instrumentet er oversat i Socialstyrelsen, men ikke valideret til dansk kontakts, der arbejdes for sidstnævnte (tilpasning af instrumentet, så det bedre matcher det danske retssystem.) Dansk anvendelse YLS-CMI anvendes af Socialstyrelsen i MultifunC og Dokumentationsprojektet vedr. kriminelle unge Reliabilitet Test retest korrelation 0,93-0,93. Cronbach alpha 0,6 til 0,8 - for underskalaer: 0,56 (substance abuse) -0,77 (attitudes/orientation) Validitet Kriterievaliditet: Der er fundet signifikante korrelationer med en række af underskalaerne for CBCL. Der er også foretaget en række andre sammenligninger med andre instrumenter. Det er muligt at foretage en overroling af den opnåede score, hvis der er væsentlige andre forhold, der har betydning. I forhold til tidligere kriminalitet er der problem, da dimensionen er bundet op på retssystemet, men der arbejdes på en tilpasning til danske forhold. Responsivitet Kan måle progression Administrerbarhed Tidsforbrug minutter. YLS er henvendt til fængselspersonale, terapeuter, psykologer og andre, som arbejder med unge straffede. Kræver træning. Licensforhold og anvendelse 66

67 Rettigheder til YLS-CMI haves af Multi Health Systems (MHS). Redskabet er oversat i Socialstyrelsen Samlet vurdering Der er gennemført et solidt analysearbejde i dokumentationsprojektet om kriminelle unge, hvor der peges på dette instrument. Der arbejdes for at justere enkelte spørgsmål i den danske udgave, så de bliver mere uafhængige af retsystemets specifikke indretning. Kilder SFI: Muligheder for dokumentation af anbringelse, Dokumentationsprojektet vedr. kriminelle unge. 67

68 Sprogvurdering til 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Outcome Sprogudvikling Målgruppe Børn Specifik målgruppe 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Specifikke outcomes Generel sprogvurdering, der fører til placering i 3 indsatsgrupper: generel indsats, fokuseret indsats og særlig indsat. Der er delscorer inden for fire sproglige dimensioner: produktivt talesprog, receptivt talesprog, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer. Karakteristik af målemetoden Materialet består af: Individuel vurdering af ét- og to-sprogede børn i 3-års alderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Klassebaseret vurdering af børn i børnehaveklassen. En vurdering af det enkelte barns sproglige udvikling enden for de samme sproglige områder fra 3-årsalderen til børnehaveklassen. Dansk oversættelse mv. Der er tale om et dansk udviklet redskab. Der er gennemført et normeringsstudie med et- og to-sprogede børn. På basis af normeringsstudiet er det blevet undersøgt, om der er systematisk bias på itemniveau i forhold til udvalgte grupper (dvs. om børn der tilhører bestemte etniske grupper, eller hvis forældre har en bestemt baggrund har en højere risiko for at score lavt på bestemte items, selvom de sproglige færdigheder i øvrigt er sammenlignelige). Enkelte items er på den baggrund blevet fravalgt (især i forbindelse med ordforrådstesten). Det samme er tilfældet med enkelte metoder og sproglige dimensioner. Dansk anvendelse Materialet er udviklet som et led i projektet "Faglige kvalitetsoplysninger (FKO)." Socialministeriet var involveret i den del af FKO, hvor redskabet er udviklet, inden det overgik til Ministeriet for Børn og Undervisning ved ressortdelingen i efteråret Materialet er en videreudvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige (Bleses, 2008a; Bleses 2009; Bleses et al., 2010; Vach et al., 2010), som anvendes til sprogvurdering af 3-årige i mere end 85% af de danske kommuner. Reliabilitet Der er foretaget test af inter-rater reliability via gennemgang af diktafonoptagelser af pædagogers / børnehaveklasselederes gennemførelse af sprogvurderinger af udvalgte børn for at sikre at testen kan administreres efter hensigten. Der er efterfølgende foretaget justeringer. For næsten alle deltest kan observeres en Cronbachs α mellem 0,7 og 0,9. 5 deltest ud af de 12 ligger over 0,9, hvilket afspejler en høj intern konsistens. De lavere værdier for sprogforståelsestestene er et kendt fænomen i andre instrumenter. 68

69 Validitet Kriterievaliditet: Der er gennemført testning af 255 børn med mellem 2 og 5 andre i Danmark hyppigt anvendte sprogtest for at undersøge, om deltest i materialet måler, hvad de skal. Det drejer sig om følgende test: Reynell (ekspressiv del), Reynell (impressiv del), en direkte oversættelse af British Picture Vocabulary Test, BPVT (receptivt ordforråd), Sproglig test 1 samt en test af datidsbøjningsendelser. Ingen af de anvendte test kan pga. mangel på dokumentation betegnes som gold standards, hvorfor resultatet af sammenligningen mellem sprogvurderingsmaterialet og de eksterne test ikke kan tolkes entydigt. Diagnostisk sikkerhed (sensitivitet og specificitet) er prioriteret højt. Der er bl.a. gennemført analyser af 1) distribution af items inden for og på tværs af aldersgrupper for at undersøge om deltest kan skelne mellem børn med forskellige sproglige kompetencer; 2) sværhedsgraden ved items indenfor og på tværs af aldersgrupper og i forskellige børnegrupper (et- og tosprogede børn) for at undersøge om et item er hensigtsmæssigt på et bestemt alderstrin; 3) item-total korrelationer inden for alle sproglige dimensioner (dvs. korrelation mellem score for enkelt item og den samlede total-score) 4) korrelationer internt mellem deltest og eksterne test. Responsivitet Fremgår ikke af kilden, formentlig endnu ikke undersøgt. Administrerbarhed Sprogvurderingen er IT-understøttet. Samlet set bør sprogvurderingen af de forskellige aldersgrupper kunne udføres på minutter afhængigt af aldersgruppen, og hvordan barnet klarer testen. Den anslåede tid er vejledende og kan variere fra barn til barn. Sprogvurdering gennemføres af børnenes pædagoger og/eller børnehaveklasselederen. En fagperson uden tilknytning til børnene kan dog gennemføre de fleste tests i materialet. Barnets forældre skal udfylde enkelte delskemaer. Til brug i forbindelse med gennemførelsen af sprogvurderingen har Center for Børnesprog udviklet en vejledning med tilhørende vejledningsvideoer til alle aldersgrupper. Til brug i forbindelse med fortolkning af sprogvurderingsresultater og iværksættelse af indsats har Rambøll udarbejdet en resultatrapport og et støttemateriale, mens Center for Børnesprog har udarbejdet et inspirationsmateriale, der giver inspiration til, hvordan der kan iværksættes en sprogindsats på baggrund af resultaterne af sprogvurderingen (se oversigt over alle materialer i Vejledningsmateriale til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen ). Licensforhold og anvendelse Fremgår ikke af kilden, men er formentlig gratis at anvende, da den er udviklet som led i FKO. Adgang til materiale og indtastning via dning Samlet vurdering Sprogvurderingsredskabet anses for velegnet i evalueringer, hvor dataindsamling kan foretages af børnenes pædagoger/børnehaveklasseleder. Anvendelsen af netop dette redskab er ikke belyst, men 85 pct. af kommunerne har benyttet det redskab, der lå til grund for udviklingsarbejdet, så det må antages, at der findes en del erfaringer med at bruge lignende redskaber. Redskabets responsivitet er ikke belyst, men der er nye data om redskabet på vej (indsamlet 2012) vedr. instrumentets tekniske egenskaber. 69

70 Kilder Center for Child Language e-prints, nr. 13, 2011, Sprogvurderingsmateriale til 3- årige, inden skolestart og i børnehaveklassen. Metodisk oversigt. Vejledningsmaterialet er også anvendt. Ekspertudsagn på konsensusseminar. 70

71 Barthel index: Barthel-20 og Barthel-100 Outcome Almindelig daglig levevis, ADL, samt fysisk funktion Målgruppe Voksne/ældre med funktionsnedsættelse Specifik målgruppe Barthel -100 er valideret til apoplexi-patienter. Barthel-20 er mere generisk, men til de relativt dårligt fungerende borgere. Instrumentet er ikke udviklet med henblik på personer med demens. Specifikke outcomes Behov for hjælp til ADL: spisning - badning - personlig hygiejne - påklædning forflytning fra seng til stol - mobilitet indendørs - trappegang - toiletbesøg blærekontrol - tarmkontrol. Karakteristik af målemetoden Interview eller spørgeskema og/eller observation. Barthel-100 resulterer i en score og Barthel-20 i en score Svarkategorier for Barthel-100: Fuldstændig selvhjulpen / minimal hjælp er nødvendig / moderat hjælp er nødvendig / væsentlig hjælp er nødvendig / ude af stand til at udføre aktiviteten. Barthel-20 giver en hurtigt, screeningspræget vurdering af funktionsniveauet, mens Barthel-100 kan give en mere nuanceret vurdering. Barthel-100 kan fx være relevant i forbindelse med rehabilitering og genoptræning, hvor der ønskes en nøje gradueret registrering af små ændringer i funktionsniveauet. Dansk oversættelse mv. Både Barthel-20 og Barthel-100 er oversat til dansk, sidstnævnte i to versioner. Validering til dansk kontekst fremgår ikke af kilderne. Der findes danske normtal inden for apopleksiområdet. Dansk anvendelse Anvendt af både af SFI og Socialstyrelsen som spørgeskema. Menes at udgøre det mest anvendte redskab til vurdering af funktionsevne hos svage ældre nationalt og internationalt. Reliabilitet 1) ICC=0,98. 2) K= 0,53-0,94, ICC=0,94. Studier der ikke angav talværdier: Fair - good afhængig af aktivitet. Excellent. Intern konsistens: Flere studier: 0,89-0,90 / 0,84-0,85 / 0,71-0,73 / 0,94. Validitet Pga. sin store udbredelse og anvendelse regnes Barthel for en gold standard til vurdering af andre instrumenters kriterievalitditet. Indholdsvaliditet fremgår ikke af kilden. Kriterie validitet: yderst god korrelation med FIM motor (r=0,83 og 0,92) og med Motricity Index (r=0,73-0,77). Begrebsvaliditet: Studier tyder på at item vedr. blærefunktion ikke hører til i redskabet. Rasch analyser viser, at flere items evt. kan undværes. Der er fundet gulv- eller loft effekt for forskellige diagnosegrupper. Responsivitet 71

72 Forskellige studier har lidt forskellige resultater afhængig af diagnosegruppe. Er fundet responsiv i de fleste studier. Administrerbarhed Spørgeskema tager 2-5 minutter at udfylde. Svarkategorierne fokuserer på behov for hjælp. Ved observation er tidsforbruget ca. 20 min for evaluator. Der er ingen krav til dataindsamlers kvalifikationer, men ved observation er det en fordel med et godt kendskab til borgeren. Der findes beskrivelser af scoring. Licensforhold og anvendelse Gratis at anvende til ikke kommercielle formål. Danske versioner kan downloades på danske fysioterapeuters hjemmeside. Samlet vurdering Redskabet anvendes bredt i Danmark, når det drejer sig om PADL og fysisk funktion hos voksne og ældre med funktionsnedsættelse. Det er velvalideret. Kan anvendes både som spørgeskema og observation. Der skal tages stilling til, hvilken af versionerne der konkret skal anvendes. Endvidere skal man ved brug af interview/spørgeskemaer være opmærksom på de forhold vedr. selvrapporteret funktionsevne samt multiinformantperspektiv, som blev drøftet på konsensusseminaret i gruppe 3, jf. det samlede referat fra konsensusseminarerne. Redskabet kan ofte med fordel kombineres med Frenchay Acitivity Index, der belyser deltagelse i aktiviteter, men det stilles ikke som krav i forbindelse med evalueringer i denne sammenhæng. Kilder e.docx.pdf Barthel

73 Frenchay Activity Index Frenchay Activity Index er beskrevet, fordi instrumentet er et velegnet supplement til Barthel og fordi beskrivelsen var udarbejdet som led i den samlede proces. Der er dog ikke noget krav om at anvende Frenchay som supplement i evalueringer, hvor Barthel anvendes som generisk instrument. Målgruppe Voksne og ældre Outcome ADL-aktiviteter Specifik målgruppe Voksne og ældre med apopleksi og andre erhvervede senhjerneskader. Specifikke outcomes ADL-aktiviteter m.h.t. hvad den pgl. kan og gør: madlavning, opvask, tøjvask, lettere og tungere husholdning, indkøb, sociale aktiviteter ude, gåture over 5 min., hobbyaktiviteter, lokale bil-og busture, smårejser, havearbejde, reparationsarbejde i hjemmet, læsning og lønnet arbejde. Karakteristik af målemetoden Struktureret interview. Scoring 1-4, hvor det laveste niveau er 1 og sumscore Der findes en modificeret scoring 1-3, hvor sumscoren er Dansk oversættelse mv. Der findes en dansk oversættelse af Frenchay, foretaget af overlæge Grethe Andersen. Dansk anvendelse Henrik Stig Jørgen har benyttet Frenchay som supplement til Barthel Index. Øvrigt om dansk anvendelse fremgår ikke af kilderne. Reliabilitet 1) 75% af domæner over K=0,60 / r=0,96 / ICC=0,79. 2) Item niveau: K = 0,64-0,80 / 0,41-0,90. Total: ICC = 0,90 / r=0,93 Intern konsistens Flere studier Cronbachs alpha 0,78-0,87. Validitet Kriterievaliditet: Detaljerede oplysninger om hvert domænes korreltation med en lang række andre redskaber. Ingen konklusion. Begrebsvaliditet: tilfredsstillende. Et studie fandt lidt gulv effekt, et andet ingen. Responsivitet Et studie har vist moderat respons i den forventede retning. Administrerbarhed 5 min til udfyldning af spørgeskema. Der findes en kort instruktion. Licensforhold og anvendelse Gratis 73

74 Samlet vurdering Redskabet virker relevant i forbindelse med undersøgelse af effekter af rehabilitering og har acceptable psykometriske egenskaber. Det anvendes i vidt omfang internationalt, ofte som supplement til Barthel Index, da Frenchay både indeholder indendørs- og undendørs aktivitet og deltagelse. Der er dog ikke i denne sammenhæng krav om, at Frenchay skal benyttes som supplement til Barthel. Dansk psykometrisk testning kunne ønskes. Kilder Wæhrens: Ergoterapeutiske redskaber

75 Bergs balanceskema Outcome Balance Målgruppe Ældre Specifik målgruppe Ældre med balanceproblemer Specifikke outcomes Kvantitative beskrivelser af balancefunktioner i kliniske omgivelser. Karakteristik af målemetoden 14 item skema som anvendes i kliniske omgivelser. 5-punkt skala der går fra 0-4 Dansk oversættelse mv. Ja Dansk anvendelse Ja Reliabilitet Der er en god reliabilitet i Bergs balanceskema, hvilket er en af grundene til at det er en af de mest benyttede balancetest. ICC = 0,98. Cronbachs alpha = 0,96 Validitet For funktionelle balance test er Bergs balanceskema gold standard. Hvis man korrelerer Berg med Barthels test er korrelation ml 0,8 til 0,94. Validiten er blevet testet gennem mange studier med positive resultater. Responsivitet Der kræves en ændring på minimum 8 point for at man kan sige at der er sket en forandring. Administrerbarhed Der er brug for følgende redskab: Lineal, to stole (en med armlæn, en uden), trin til step, stopur, og 15 m plads til gang. Bergs balanceskema udføres af fysioterapeuter eller andet sundhedspersonale. Udfyldning og test tager ml min. Licensforhold og anvendelse Gratis Samlet vurdering En gennemtestet og vidt valideret metode til at teste ældres balance. Man skal dog være opmærksom på, at det kræver en forandring på 8 point, før man kan tale om reelle ændringer i balanceevnen. Kilder Physical Rehabilitation Outcome Measures, by Beverley Cole, Elspeth Finch, Carolyn Gowland and Nancy Nayo Published by: The Canadian Physiotherapy Association. 75

76 TUG Timed Up and Go Outcome Basismobilitet Målgruppe Ældre med funktionsnedsættelser Specifik målgruppe Ældre med funktionsnedsættelser Specifikke outcomes Basismobilitet defineres som evnen til at komme i og ud af seng, op og ned af stol, gang over kortere distancer samt vending. Karakteristik af målemetoden Testen måler den tid, det tager en person at rejse sig fra en stol med armlæn (sædehøjde ca. 46 cm), gå 3 meter, vende, gå tilbage til stolen og sætte sig igen. Dansk oversættelse mv. Ja Dansk anvendelse Udbredt dansk anvendelse. Anvendt af Socialstyrelsen i En undersøgelse af trænings- og genoptræningsindsatsen fra indlæggelse til egen bolig gråzoneproblematikken. Reliabilitet Der en høj sikkerhed for at for de samme resultater, hvilket den høje ICC=0,99 også indikerer. Cronbachs alpha = 0,96. Der er nogen uenighed i litteraturen om en cut-off value for hvornår man har begrænsninger i mobiliten. Nogen mener 12 sekunder, andre 14. Validitet Face validity: Både testere og testpersoner angiver, at TUG giver et billede af basismobilitet. Kriterievaliditet: TUG har korrelation ifht følgende metoder, der måler mobilitet: Bergs balanceskema (r = - 0,72), Barthel (-0,51), Gait speed (-0,55). Begrebsvaliditet: Det underliggende construct er, at TUG skal afsløre nedsat basismobilitet. Der er ikke fundet undersøgelser, der modsiger at TUG måler netop nedsat basismobilitet. Der er derimod fundet tydelige korrelationer mellem TUG og flere andre test, der måler mobilitet hos målgrupper med kendt nedsat mobilitet. TUG giver et godt indblik i ældres balanceproblemer (47;57). 70% af personalet på en geriatrisk optræningsafdeling har ved en undersøgelse angivet, at TUG giver meningsfuld information om patienters mobilitet Responsivitet Fremgår ikke af kilden. Men vurderes ifølge ekspertudsagn på konsensusseminar at være i orden. Men redskabet er først og fremmest et stærkt screeningsredskab og skal typisk ikke så alene til effektmåling. 76

77 Administrerbarhed Kræver instruktion af højest ½ dags varighed, derudover ingen krav til uddannelse. TUG kan bruges såvel på hospital eller klinikken som i patientens hjem, idet den ikke kræver specielle redskaber. Det tager 5-10 min at gennemføre testen Licensforhold og anvendelse Gratis Samlet vurdering TUG er en simpel og god metode til vurdering af ældre med funktionsnedsættelser. Begrænsningen ved metoden er, at den netop kun måler basismobilitet og ikke andet. Kilder 77

78 EVS Ernæringsvurderingsskemaet Outcome Ernæringstilstand Målgruppe Ældre Specifik målgruppe Ældre med dårlig ernæringstilstand indlagt på hospital eller plejehjem. Specifikke outcomes Vurdering af: Spisevaner; hovedmåltider; brød; kartofler og lign; mælk og lign. Levner på tallerken. Utilsigtet vægttab sidste måned. Tygge-/synkebesvær. Behov for hjælp til at spise. Akut sygdom eller akut forværring i kronisk sygdom Karakteristik af målemetoden Score: 0; 1; 2 med henblik på identifikation af beboere og klienter der har gavn af indsats. EVS giver mulighed for at identificere risikofaktorer for den enkelte ældres ernæringstilstand, og handlingsanvisning til hvordan problemet skal håndteres. Disse handlings-anvisninger er de samme uanset den professionelles faglige tilgang til borgeren. Desuden indeholder samme skema opfordring til dokumentation for observation, handling og evaluering på problemstillingen, hvilket er medvirkende til at sikre at personalet følger op på problemstillingen og tager ansvar for problemets løsning. Dansk oversættelse mv. Redskabet er dansk udviklet. Det er udviklet af DTU Fødevareinstituttet som led i Socialstyrelsens projekt God Mad Godt Liv. Dansk anvendelse Udviklet og anvendt af Socialstyrelsen (God Mad Godt Liv). Er netop medtaget i Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. den ældre medicinske patient. Anvendes i en række kommuner - herunder København og Frederiksberg Reliabilitet Reliabiliteten beskrives som bedre end tidligere anvendte MNA og MUST mv. Kappa angives til at ligge mellem 0,51 0g 1,0, afhængigt af hvem der anvender den. Meget tyder på at EVS er bedst til at finde de ældre der har gavn af en ernæringsindsats. I forbindelse med projektet God Mad Godt Liv er der lavet en validering af de 3 forskellige værktøjer (MUST, MNA-SF og EVS) samt BMI, baseret på 16 randomiserede kontrollerede studier af ernæringsindsatser til ældre i primærsektoren. Resultaterne viser at EVS er bedst til at identificere BÅDE de ældre, som har gavn af en ernæringsindsats OG de ældre som ikke har gavn af ditto når det gælder energiindtag, vægt og funktionsevne (fysisk, mentalt og socialt), dvs. har de højeste positive og negative prædikative værdier (Kjær S & Beck A 2010). Validitet Fremgår ikke af kilden 78

79 Responsivitet Anne Marie Beck, der har været med til at udvikle instrumentet, vurderer, at det også kan benyttes til måling af forandring over tid (jf. mailkorrespondence marts 2013). AMB bør kontaktes inden instrumentet tages i anvendelse til evalueringsformål mhp. en mere præcis afklaring heraf. Administrerbarhed Redskabet tager mellem 10 og 25 minutter at anvende for sundheds og plejepersonale. Der er udarbejdet en vejledning og afholdes AMU kurser i anvendelsen. Licensforhold og anvendelse Gratis Samlet vurdering EVS er udviklet i forbindelse med projekt God mad godt liv i Socialstyrelsen og netop medtaget af Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. den ældre medicinske patient. Redskabet har meget stærke egenskaber til at finde den rette målgruppe blandt ældre for ernæringsindsatser samt indeholder et handleplanselement til samme. Anne Marie Beck, der har været med til at udvikle instrumentet, vurderer, at det også kan benyttes til måling af forandring over tid (jf. mailkorrespondence marts 2013). AMB bør kontaktes inden instrumentet tages i anvendelse til evalueringsformål mhp. en mere præcis afklaring heraf. Kilder Projekt God Mad Godt Liv (Socialstyrelsen), Værktøjer til systematisk identifikation af ernæringstilstand (underernæring), Sundhedsstyrelsen, februar

80 ASCOT Adult Social Care Outcomes Toolkit Outcome Omsorgsbetinget livskvalitet Målgruppe Borgere i plejeboliger Specifik målgruppe Borgere i plejeboliger Specifikke outcomes De basale (Mad og drikke, boligen, tryghed, personlig pleje og velbefindende), og de abstrakte (kontrol over dagliglivet, social kontakt, aktiviteter og værdighed) Karakteristik af målemetoden Kombination af observationsstudier og surveystudier. Beboeren selv (ved kognitive vanskeligheder, har man brugt nærmeste pårørende i stedet for beboeren + det personalemedlem der kender beboeren bedst interviewes.) Selve spørgeskemaet har mellem spørgsmål afhængig af hvilken version man bruger. Dansk oversættelse mv. SFI har gennemført et dansk ASCOT studie for Social- og Integrationsministeriet. Dansk anvendelse SFI har gennemført et dansk ASCOT studie. Reliabilitet ICC var over 0,5 med undtagelse af opfattet sundhed (0,45) og angst (0,48). Kun mental sundhed, generel sundhed og depression havde en Cronbachs alpha på ca. 0,7. Øvrige: fysisk sundhed (0,58) og selvværd (0,23) Validitet Face validity: der er overensstemmelse mellem metodens kvantitative del og de kvalitative observationsstudier. Kriterievaliditet: Der er overensstemmelse med metoden og andre lignende metoder som EQ5D og GHQ12. Der er desuden god begrebsvaliditet. Det statistiske mål fremgår dog ikke af kilden. Responsivitet Kun social sundhed, smerte og disability var ikke vurderet signifikant forskellig. Administrerbarhed Der må påregnes en dags arbejde pr. plejehjem. Dette under forudsætninger af at man minimum har to dataindsamlere. Det vurderes, at der kræves en 1-2 dage lang træningsperiode for dataindsamlingerne. Der findes en grundig guide på ASCOTs hjemmeside Licensforhold og anvendelse ASCOT kan downloades gratis fra dets hjemmeside. Det kræver blot en registrering. Metoden kan anvendes gratis til ikke kommercielle brug. 80

81 Samlet vurdering Redskabet er især nyttigt til at måle livskvalitet før og efter flytning til plejebolig samt i plejeboliger. Man bør være opmærksom på at redskabets brugbarhed er meget specificeret idet det kun kan anvendes i de nævnte omgivelser. Redskabet kræver også en del planlægning med pårørende og plejere for at man kan danne sig et billede af borgerens livskvalitet. Det er altså forholdsvis ressourcekrævende at gennemføre undersøgelser med ASCOT. Men overordnet set giver målet et godt billede af borgerens livskvalitet da kvantitative og kvalitative metoder kombineres. Man bør dog være opmærksom på at validiteten er lav (a = 0,5), hvis spørgeskemaet skal stå alene. Kilder Rostgaard, T et al (2012): Omsorg og livskvalitet, SFI Forder, J. et al(2008). Measuring Outcomes in Social Care: Second Interim Report Quality Measurement Framework Project. PSSRU Discussion Paper 2542: London LSE., 81

82 SDS Arc s Self-Determination Scale Målgruppe Voksne med handicap Outcome Oplevelse af selvbestemmelse Specifik målgruppe Unge mennesker med handicap, ikke mindst mennesker med mindre kognitive funktionsnedsættelser Specifikke outcomes Psykologisk empowerment, selvrealisering, autonomi. Selvrapporteret opfattelse af grad af selvbestemmelse Karakteristik af målemetoden The Arc s Self-Determination Scale består af et spørgeskema med 72 (64 ja/nej spørgsmål, 8 selvudfyldelsesspørgsmål). Spørgsmålene i spørgeskemaet giver et overordnet mål for selvbestemmelse inden for de fire hovedgrupper. Dansk oversættelse Der er ikke kendskab til nogen dansk oversættelse Dansk anvendelse Der er ikke kendskab til dansk anvendelse. Socialstyrelsen har anvendt en kortform af instrumentet (LCS Life Choice Survey) med blandede erfaringer, og der peges på SDS i stedet. Reliabilitet Intern konsistens: Med undtagelse af "selvregulering" der ikke muliggør en faktor analyse, havde skalaen samlet set en alpha på 0,9. For autonomi (0,9), for psykologisk empowerment (0,73) og for selvrealisering (0,62). Validitet SDS har god kriterievaliditet sammenlignet med lignede mål for selvbestemmelse. Metoden kan skelne mellem kognitivt begrænsede og ikke kognitive begrænsedes selvbestemmelse. Responsivitet Fremgår ikke umiddelbart Administrerbarhed Skalaen er nem at sætte sig ind i. Der kræves ikke specifikke kvalifikationer, men det er en fordel at have sat sig ind i respondentens hverdag. Skemaet udfyldes af den respondenten selv, men hjælp kan ydes, hvis personen har læse/skrive vanskeligheder. Det tager minutter at udfylde skemaet afhængigt af den unges mentale vanskelligheder Licensforhold og anvendelse Gratis 82

83 Samlet vurdering SDS er en valid skala til brug ved unge med kognitive handicaps. Den interne konsistens er acceptabel, men en smule lav ved variablen for selvrealisering. Instrumentet er dog ikke oversat og anvendt i dansk sammenhæng, og det har ikke umiddelbart været muligt at få belyst responsiviteten. Men redskabet kan undersøges nærmere, hvis der opstår konkret behov for at måle på selvbestemmelse for målgruppen. Kilder esourceid=1445&type=manual Journal of Applied Research in Intellectual Disabilities, 2003, vol.16, s ): Michael L. Wehmeyer & Nancy W. Garners The Impact of Personal Characteristics of People with Intellectual and Developmental Disabiliy on Self-determination and Autonomous Functioning VIPU viden nr. 2,

84 IPAQ-DK Impact on Participation and Autonomy Questionaire Outcome Deltagelse og autonomi Målgruppe Voksne Specifik målgruppe Voksne med forskellige kroniske helbredstilstande Specifikke outcomes Begrænsninger inden for deltagelse og autonomi. 32 itemsopdelt i 5 subscales: autonomi indendørs - familieroller - autonomi udendørs - sociale relationer - arbejde og uddannelse. Karakteristik af målemetoden Spørgeskema, kan postomdeles. 32 spørgsmål der har svarmuligheder med fra 0 til 4, hvor højere score betyder mindre deltagelse og autonomi: Meget god / god / rimelig / dårlig / meget dårlig. Desuden stilles ni spørgsmål om selvoplevede problemer med autonomi: Intet problem / mindre problem / stort problem. Dansk oversættelse mv. Der er udarbejdet en god dansk oversættelse. Valideres til dansk kontekst. Dansk anvendelse Der er tale om et nyudviklet redskab. Reliabilitet Dansk test-retest er gennemført. På item niveau: Kappa = 0,37 0,88. 78% af disse værdier lå over 0,60. På subskala niveau: ICC=0,70-0,82. Svarer nogenlunde til de hollandske resultater. Cronbachs alpha: 0,70-0,82. Ligger lidt under de hollandske studiers resultater. Validitet Kriterievaliditet: Er sammenlignet med tre andre spørgeskemaer (Sickness Impact Profile [68-item version], London Handicap Scale [LHS], Medical Outcome Study Short-Form Health Survey). Korrelationer følger forudgående hypoteser, dvs. god kriterievaliditet. Begrebsvaliditet: En faktoranalyse viser fire konstruktioner, som redskabet er delt op i. Responsivitet Ikke undersøgt, så vidt vides. Administrerbarhed Tager formentlig min. at udfylde. Ingen krav til dataindsamlers kvalifikationer. Der findes en kort dansk manual. Licensforhold og anvendelse Gratis ved henvendelse til den danske oversætter 84

85 Samlet vurdering Redskabet er nyt i DK, men vurderes som anvendelig her. De psykometriske egenskaber er acceptable, og redskabet er et spørgeskema, der ikke er tidskrævende for hverken evaluator eller borger. Da redskabet handler om deltagelse, kan det ikke udfyldes ved observation og kan derfor ikke altid anvendes i forbindelse med borgere med kognitive funktionsnedsættelser. Kilder Konsensusseminar. 85

86 Vineland-II Vineland Adaptive Behavior Scale Second Edition Outcome Adaptiv adfærd Målgruppe Børn og voksne Specifik målgruppe Kilderne angiver forskellige målgrupper. Trillingsgaard m.fl.: 0-22 år, Majnemer m.fl. angiver 0-90 år. Specifikke outcomes Interview- og spørgeskema fokuserer på udvikling. Im- og ekspressiv udvikling, ADL funktioner, socialt samvær, problemløsning samt fin- og grovmotorisk udvikling. Der er desuden en række spørgsmål til afdækning af utilpasset adfærd. Skalaerne er opdelt i fem domæner. De tre hoveddomæner kommunikation, daglig funktion og social kompetence samler alle items. Derudover motorisk domæne og utilpasset adfærd. Karakteristik af målemetoden Et internationalt meget anvendt instrument, der har til formål at vurdere adaptiv adfærd. Skalaerne fokuserer på, hvad personen gør i forskellige situationer, og ikke på antagelser om, hvad person kan eller ikke kan. Personens adfærd vil være aldersrelateret og modificerbar. Anvendes til diagnostisk udredning af særlige behov samt kvalificering af den individuelle uddannelses- og behandlingsplanlægning. Endelig anvendes skemaet til at registrere og beskrive udvikling. Systemet omfatter såvel semistrukturerede interviews samt spørgeskemaer; Vineland-II interviewskema, Vineland II forældreskema samt et lærerskema. Det er aktuel funktion, der undersøges. Dansk oversættelse mv. Den danske version af Vineland-II er sprogligt og kulturelt tilpasset danske/skandinaviske forhold, og har skandinaviske normer. Det skandinaviske standardiseringsarbejde beskrives i manualen. I tillæg til normdataindsamlingen, blev der indsamlet kliniske data blandt børn og unge med autisme. Vineland-II er blevet standardiseret parallelt i Danmark, Norge og Sverige og har skandinaviske normer. Som del af den sproglige og kulturelle tilpasning af Vineland-II har Person samarbejdet med fagfolk fra alle de tre skandinaviske lande, blandt andet med Marianne Verdel, specialist i klinisk børneneuropsykologi. (VISO leverandør) Dansk anvendelse Anvendt I en brugerorienteret behovsanalyse i Ribe Amt og Frederiksborg Amt i samarbejde med det tidligere Videnscenter for Autisme. Sundhed.dk foreslår anvendelse af Vineland ved udviklingshæmning. Center for Hjerneskade har anvendt Vineland i en effektundersøgelse af Doman Center for Autisme har anvendt Vineland til evaluering af deres særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Anvendt i Marselisborgcentrets evaluering: "En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden ABA (Applied Behavior Analysis)" 86

87 Reliabilitet For interviewskemaet gælder, at den interne reliabilitet er høj (0,80-0,95). Test-retest reliabiliteten er høj på såvel domæneniveau (0,81-0,86) som for den samlede score (0,88). Inter-rater reliabiliteten for interviewet er på domæneniveau 0,62-0,78. Validitet Den konvergente validitet er vurderet i forhold til andre adaptive spørgeskemaer og i forhold til kognitive test. Korrelationerne ligger mellem 0,40 og 0,97, når Vineland-II sammenlignet med andre spørgeskemaer, der vurderer børn og unges tilpasning og kompetence i hverdagen. Korrelationer mellem kognitive test og Vineland-II er lav ( ), hvilket antages at afspejle, at adaptive skalaer og intelligenstest måler forskellige funktionsområder. Responsivitet Tilsyneladende ikke beskrevet, men metoden kan som nævnt benyttes til at registrere og beskrive udvikling. Administrerbarhed minutter for forældrespørgeskema, minutter for det udvidede interview og 20 minutter for lærerskema. Skemaerne bør anvendes af fagfolk med viden om normaludvikling og som tillige har erfaring med børn og unge, der udvikler sig anderledes. Andre faggrupper anbefales at anvende skemaet under supervision. Der findes computersoftware til at beregne scores og rapporter. Licensforhold og anvendelse Kan købes hos Pearson assessment: Samlet vurdering På konsensusseminaret om socialt udsatte voksne blev det diskuteret, om adfærd er et relevant outcome for sociale indsatser for så vidt angår voksengruppen. Hvis det viser sig at være relevant i konkrete evalueringer, er Vineland-II er godt bud, da den er generisk, vidt udbredt og har dansk anvendelse. Instrumentet er dog relativt omfattende, og skal administreres af fagpersoner. Kilder Giulia Balboni, Luigi Pedrabissi, Massimo Molteni, and Susanna Villa (2001) Discriminant Validity of the Vineland Scales: Score Profiles of Individuals With Mental Retardation and a Specific Disorder. American Journal on Mental Retardation: March 2001, Vol. 106, No. 2, pp Trillingsgaard og D. Damm: Spørgeskemaer i klinisk praksis med børn og unge, Dansk Psykologisk forlag Majnemer (ed.): Measures for Children with Developmental Disabilities An ICF-CY approach. Mac Keith Press

88 HTQ-IV Harvard Trauma Questionnaire Outcome PTSD Målgruppe Voksne Specifik målgruppe Voksne Specifikke outcomes 3 subskalaer: Invasion, undgåelse og forhøjet vagtsomhed. Karakteristik af målemetoden Harvard Trauma Questionnaire (HTQ) er en checkliste udarbejdet af Harvard Programme in Refugee Trauma, der spørger ind til et række traumatiske begivenheder såvel som de følelsesmæssige symptomer relateret hertil. Der er udarbejdet seks versioner af spørgeskemaet til brug på forskellige populationer, her tages der udgagspunkt i HTQ-IV. Den samlede HTQ består af 4 dele: I. krigsbegivenheder, II. hvad er det værste ved at være i det land, du kom fra og er kommet til? III. udsat for noget, der kunne give hjerneskade, submarino, anden tortur? IV. PTSD-delen HTQ-IV er PTSD-delen. HTQ-IV består af i alt 31 spørgsmål, der relaterer sig til de tre hoveddimensioner ved PTSD: invasion, undgåelse og forhøjet vagtsomhed. Svarene angives på en 4-punkts Likert-skala, der spænder over svarmulighederne: "For det meste", "noget af tiden", "sjældent" og "overhovedet ikke". Dansk oversættelse mv. Spørgsmålene er oversat til dansk. Der er danske normtal, se Bech, P. (2006). Klinisk psykometri, Munksgaard Forlag Dansk anvendelse HTQ-IV er blevet anvendt i stort omfang i de nordiske lande, fx af Rehabiliteringscenteret for flytgninge (RTC), personer med senfølger efter seksuelle overgreb på frivlligcentre, samt voldsofre. Derudover har Ask Elklit også anvendt HTQ-IV i forskellige sammenhænge. Ask Elklit har erfaringer med alene at benytte de 8 PTSD-spørgsmål fra HTQ-IV: PTSD-8. Man kan lave en PTSD-score alene på baggrund af de 8 spørgsmål. Reliabilitet Kappa: 0,64. Cronbachs alpha= 0,97 for den udgave der er beregnet til tidligere soldater. Eneste forskel mellem udgaven til civile og soldater er, om der står belastede livsbegivenhed eller belastende militæroplevelse. Intem-to-scale korrelation var 0,62-0,87. Validitet Sensitiviteten af HTQ er blevet testet, det vil sige i hvilken grad, at HTQ kan diagnosticere personer, der har PTSD. 78% af patienterne med PTSD blev korrekt klassificeret som patienter med PTSD af HTQ-skalaen. Specifity: 65% af de patienter, der ikke havde PTSD blev korrekt klassificeret i ikke-ptsd-gruppen. Preditive value af en positiv test var 85%, det vil sige HTQ-skalaen havde ret i 85% 88

89 af tilfældende når den skulle klassificerer en patient som PTSD. Predicitive value af en negativ test var 55%.Totale efficiency af skalaen var 55%. (Bemærk vurdering af HTQ og ikke HTQ-IV). Responsivitet Undersøgelser indikerer, at en 5-10 points ændringer betyder pålidelige ændring, der ikke bare skyldes et tilfælde. Ændring på point betyder klinisk signifikant ændring. Administrerbarhed Kan anvendes som selvudfyldelse (se evt. Elklit, A. et al: 'Social support, coping and posttraumatic stress symptoms in young refugees' Torture Volume 22, Number 1, 2012) Ask Elklit har en manual. Manualen skulle være svær at skaffe fra opdragsholder. Alle 31 items er problemorienterede. Der kan være et behov for at en psykolog følger op med respondenterne, da spørgsmålene kan sætte nogle processer i gang. Licensforhold og anvendelse Gratis Samlet vurdering Et velegnet instrument. Det følger DSM (den amerikanske standard for diagnoser), er oversat til dansk, validitet og reliabilitet er på de målte områder tilfredsstillende, og der er danske normtal. Instrumentet er gratis at anvende. Kilder 1. A. Elklit og O. Brink: Akut traumatisering efter vold, Ugeskrift for læger 166/7, Retningslinier for psykotraumatologiske undersøgelser - specielt med hensyn til test. Dansk Psykologforening D. Ditlevsen, A. Elklit:'Gender, trauma type, and PTSD prevalence: a re-analysis of 18 nordic convenience samples',annals of General Psychiatry 11:26, Elklit, A. et al: Senfølger og behandling af seksuelt misbrug i barndommen, Syddansk Universitet. 2012, Bech, P. (2006). 5. Eklit, A.: Klinisk psykometri, Munksgaard Forlag. 6. Elklit, A. et al: 'Social support, coping and posttraumatic stress symptoms in young refugees' Torture, Volume 22, Number 1,

90 SUAS-S Suicide Assessment Scale, self report version Outcome Selvmordsrisiko Målgruppe Voksne Specifik målgruppe Voksne med selvmordsrisiko. Den norske test er gennemført i forhold til psykiatriske patienter, der er overført til et åbent behandlingstilbud, og som ikke har stofmisbrug eller psykoser. Specifikke outcomes Risikofaktorer for selvmord samt indirekte dimensioner, der er relevante for selvmordsrisiko som følelsesmæssig ustabilitet og ringe impulskontrol. Karakteristik af målemetoden 20 items scores på en Likert-skala fra 0-5 resulterer i en samlet score fra Selvrapportering. Patientens rapporterer pba. situationen her og nu og de forudgående 7 dage. De 20 items dækker fem tematiske områder: bodily states, control and coping, emotional reactivity, suicidal thoughts and behavior. Dansk oversættelse mv. Redskabet er ikke oversat til dansk, men der findes en norsk oversættelse. Dansk anvendelse Intet kendskab til dansk anvendelse. Reliabilitet Data fra test af den norske version: Cronbachs Alpha: 0,88. Test-restest reliabilitet 0,95 (95% CI: 0,93-0,97). Validitet Kriterievalititet: SUAS-S var positivt korreleret med BSS-5% (r=0,66; 95% CI 0,47-0,85). Der var ingen forskel på SUAS-S og BSS-5 i identifikationen af selvmordsrisiko (bedst ved høj risiko). Der er endvidere korrelation med BDI Beck Depression Inventory (0,81) og BHI Beck Hoplessness Scale (0,76). Sensitivitet og specifitet af SUAS-S er undersøgt og der er fastsat passende kliniske cut-off værdier. Responsivitet Skalaen er designet til at være følsom over for midlertidige forandringer i selvmordsrelaterede symptomer. Administrerbarhed Selvudfyldt spørgeskema begrænset tidsforbrug (20 items). Administreres af klinikere. På konsensuskonferencen blev der manet til forsigtighed vedr. fokus på selvmord, især blandt unge mennesker, da der er risiko for at komme til at sætte en proces i gang, der øger selvmordsrisikoen for nogle. At fokusere på (forebyggelse af) psykisk mistrivsel kan være et bedre alternativ. 90

91 Licensforhold og anvendelse Fremgår ikke af kilden. Samlet vurdering Karin Helweg-Larsen har peget på SUAS-S som alternativ til det foreslåede BSS Becks Scal for Suicide Ideation, som SUAS-S er udviklet på baggrund af. SUAS-S har bedre psykometriske egenskaber. Kilder The suicide assessment scale: Psychometric properties of a Norwegian language version. Bjørn Odd Koldsland, Lars Mehlum, Liv Solrunn Mellesdal, Fredrik A Walby and Lien M Diep. Koldsland et al. BMC Research Notes 2012, 5:417 Link til artiklen: Ekspertudsagn på konsensusseminar 91

92 Europ-ASI / ASI- Addiction Severity Index Outcome ASI måler på de mangeartede problemer som voksne stofmisbrugere udviser Målgruppe Voksne over 18 år med stofmisbrugsproblematikker Specifik målgruppe Voksne over 18 år med stofmisbrugsproblematikker Specifikke outcomes ASI måler på: misbrugsproblemer, fysisk og psykisk sundhed, sociale faktorer, kriminalitet, arbejde og forsørgelse. Karakteristik af målemetoden ASI udgøres af et semi-struktureret interview. I Danmark og resten af Europa anvendes EuropASI, der er en let tilpasset europæisk udgave af den amerikanske oprindelige ASI. Dansk oversættelse mv. Oversat til dansk af Center for Rusmiddelforskning 2010 Dansk anvendelse En række kommuner indsender udfyldte ASI skemaer som en del af deres indberetning til Stofmisbrugsdatabasen, som administreres af Socialstyrelsen. En række kommuner benytter sig af ASI men ikke alle. Oversat til dansk af Center for Rusmiddelforskning 2010 Reliabilitet Inter-rater reliabilitet og test-retest reliabilitet varierer, der er fremvist både vældig gode og vældig utilfredsstillende resultater. De dårlige værdier er først og fremmest mht. specialpopulationer (ref: Mäkelä, 2004). Cronbachs alfa= Høj intern konsistens rapporteres ofte for kun tre af de syv composite scores; fysisk sundhed, alkoholforbrug og psykisk sundhed. De resterende fire composite scores har lav konsistens i i hvert fald fire forskellige studier (ref:mäkelä, 2004) Validitet ASI er blevet sammenholdt med en lang række måleinstrumenter og det konkluderes at kriterievaliditeten er meget varierende, fra meget god til utilfredsstillende (ref. Mäkela, K. 2004). Responsivitet Ifølge ekspertudsagn på konsensusseminar tilstrækkelig til formålet om outcomemåling på gruppeniveau. Administrerbarhed Et interview tager min. Dertil kommer scoring, der kan tage fra 5-20 min. afhængig om der er it-system til rådighed eller det gøres i hånden. Der er ikke krav til dataindsamlers kvalifikationer udover træning i benyttelse an ASI. Der anbefales ca. 2,5 dages træning (den svenske socialstyrelse) Licensforhold og anvendelse 92

93 ASI er offentlig tilgængelig. Det er dog muligt at tilkøbe elementer til it-baseret analyse Samlet vurdering EuropAsi vælges pga. dets på forhånd store udbredelse i Danmark og internationalt anvendes bl.a. i stofmisbrugsdatabasen. Den udbredte anvendelse giver muligheder for at sammenligne med en række resultater fra projekter og kommuner. Der har været rejst tvivl om egnetheden til forskning (Mäkelä), men der er ikke fundet mere egnede alternativer Kilder Statens Institutionsstyrelse (Sverige) Bedömningsinstrument inom behandling og forskning för missbruks- og beroendevård, Mäkelä, K (2004) Studies of the reliability and Validity of the Addiction Severity Index. Addiction 99 (4): Ekspertvurdering på konsensusseminar. 93

94 CTS2 The revised conflict tactics scale (Strauss) og CTS2S (short form) Outcome Voldsudsættelse Målgruppe Voksne i parforhold Specifik målgruppe Personer i parforhold (både samboende og ikke samboende) Specifikke outcomes Fysisk vold, seksuel tvang, skade, forhandling, psykisk vold Karakteristik af målemetoden Skalaen har 5 subskalaer. 1. Fysisk vold (12 spg.). 2. (7 spg.) Seksuel tvang. 3. Skade (6 spg.). 4. Forhandling (6 spg.). 5. Psykisk vold (8 spg.). CTS2 er et spørgeskema, som udfyldes af respondenten selv. Det består af 39 spørgsmål om henholdsvis egen voldsudsøvelse mod partner, og partners voldsudøvelse mod personen selv, dvs. 78 spørgsmål i alt. Ideelt set stilles spørgsmålene til begge parter i parforholdet, men spørgsmålene kan også udelukkende stilles den ene partner. Der anvendes en 8-punkts skala, der angiver hvor ofte hændelsen har fundet sted, fx. tævet partner/blevet tævet af partner. CTS2S er en kortere form af CTS2. Der er i alt 20 spørgsmål til hver af parterne. I CTS2S indgår 2 items fra hver af de 5 subskalaer. Det ene af de to items er et item der, spørger ind til grov vold, det anden til mild vold. I modsætning til CTS2 kan der ikke laves en totalscore for de 5 subskaler. Dansk oversættelse mv. Der findes en dansk, modificeret udgave af spørgsmålene (se nedenfor). Det har ikke været muligt at finde en dansk validering af denne udgave. Der er ikke kendskab til dansk oversættelse af CTS2S. Dansk anvendelse I de danske Sundheds- og sygelighedsundersøgelser, hvis data er blevet anvendt i undersøgelser om vold blandt kvinder og mænd i Danmark (seneste rapport fra 2012), indgår en modificeret udgave af CTS2. Af den seneste rapport (Helweg 2012) fremgår det: "Spørgsmål om udsættelse for fysisk vold, trusler om vold og seksuelle overgreb er baseret på en nordisk standard udformet i overensstemmelse med den internationale standard for afdækning af fysisk voldsudsættelse, betegnet Straus konflikt taktik-skala". Der anvendes således dele af subskalerne for fysisk vold, seksuelt overgreb og psykisk vold i de danske Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser. Alle spørgsmålene fra CTS2 subskalaer indgår ikke i undersøgelserne: Der anvendes andre svarkategorier end i CTS2, svarkategorierne er færre. Derudover spørges der i disse undersøgelser kun ind til, om man selv er blevet udsat for vold, og dermed ikke om man også har udsat sin partner for vold. Tilsvarende er den danske, modificerede udgave af CTS2 blevet anvendt i undersøgelsen af kærestevold blandt unge i 2007 og 2011 i forhold til at blive udsat for vold (Helweg et al, 2012). Den modificerede, danske udgave er også blevet anvendt i en undersøgelse af behandling af mænd, der udøver vold. Her er der både set på mandens voldsudøvelse og partnerens voldsudsættelse (Stevenson et al, 94

95 2011). CTS2S er anvendt i mange internationale studier, men der er ikke kendskab til dansk anvendelse. Reliabilitet Forhandlingsskala, Cronbachs apha=0,86. Psykisk vold, Cronbachs alpha =0,79. Fysisk vold, Cronbachs alpha =0,86. Seksuel tvang, Cronbachs alpha =0,87. Skade, Cronbachs alpha =0,95. Validitet På baggrund af statistiske analyser (korrelationsanalyse) vurderes det, at CTS2 har en høj begrebsvaliditet. Discriminant validitet er blevet undersøgt (at skalaen ikke korrelerer med irrelevante variable). Det er blevet undersøgt om forhandlingssubskalaen og seksuel tvang subskalaen korrelerer, samt om forhandlingssubskalaen og skade-subskalaen korrelerer. Det gør de ikke, hvilket tolkes som, at der er discriminant validitet for disse subskalaer. CTS2S: Concurrent validitet, hvor der samlignes med den fulde CTS2.: Forhandling: 0,89 for respondenten, 0,88 for partneren. Fysisk vold: 0,72 (respondenten), 0,69 (partneren). Skader: 0,94 (respondenten), 0,94 for skader til partneren (respondenten), seksuel vold: 0,65 (respondenten), 0,67 (partneren). Psykisk vold: 0,77 (respondenten), 0,69 (partneren). Der er dermed høj korrelation mellem CTS2 og CTS2S. Når man ser på prevalence-rater, så er de lavere ved anvendelse af CTS2S end ved CTS2. Med andre ord, jo flere forskellige spørgsmål der er til at indfange volden, des større prevalencerater. CTS2S har dermed meget lavere sensitivitet end CTS2. Responsivitet Fremgår ikke af kilden Administrerbarhed Hvis alle 5 subskalaer udfyldes om både egen og partners vold tager det min. Det kan vælges kun at anvende nogle af subskalaerne eller kun at spørge ind til egen eller partners vold. Skalaen kan udfyldes af respondenten selv. CTS2S tager ca. 3 minutter at udfylde (20 spørgsmål). Der kan for begge instrumenter rekvireres en manual herfra: =PORTAL Stilles begge partnere i et parforhold både spørgsmålene om udsættelse og udøvelse af vold, kan der være en etisk og sikkerhedsmæssig problematik, da den der udsættes for vold kan risikerer at blive yderligere udsat for vold. Licensforhold og anvendelse Gratis, men resultater for faktoranalyse og reliabilitetsanalyse skal sendes til ophavsmanden. 95

96 Samlet vurdering CTS2: Fordele: Gratis, dog skal der sendes resultater fra reliabilitetstest til ophavsmaden. Nemt at anvende. Validitet og reliabilitet er på de målte områder tilfredsstillende. Godt at der måles på både fysisk, psykisk og seksuel vold, samt skade og forhandling. Godt at de samme spørgsmål kan anvendes til både personen, der udøver vold og personer, der udsættes for vold. Fordel/uplempe: Der er en dansk, modificeret udgave, men umiddelbart ikke en fuld, valideret, dansk udgave af CTS2. CTS2S: Fordele sammenlignet med CTS2: Færrre spørgsmål, mindre tidsforbrug, høj concurrent validitet og høj begrebsvalidtet. Ulempe sammenlignet med CTS2: Mindre sensitiv og giver dermed lavere prevalencerater, volden indfanges i mindre grad. Er fokus prevalence-rater bør CTS2 derfor anvendes frem for CTS2S. Kilder 1. Karin Helweg: Vold i nære relationer - omfang, karakter, indsats og udvikling i Danmark, 2012, 2. Hjemmeside: %20sygelighed%20SUSY/Susy% aspx (Spørgeskema til Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000) 3. Straus, M: 'The revised conflict tactics scales (CTS2). Development and preliminary Psychometric Data' in Journal of Family Issues, vol. 17, No. 3, maj 1996, Hjemmeside: 5. Helweg, K. et al (2012): Kærestevold i Danmark, Statens Institut for Folkesundhedsvidensskab. 6. Stevenson, G., Stenager, K. & Barlach, L: Behandling af mænd, der udøver vold - evaluering af fire projekter, Servicestyrelsen, Specifikt vedr. CTS2S: Straus, M & Douglas, M. E. ' A short form of the revised conflict tactics scale, and typologies for severity and mutuality' Violence and victims, Volume 19, Number 5, October