Korpsrådsmødet Referater fra debatterne. 3. udgave
|
|
- Gunnar Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Korpsrådsmødet udgave Indholdsfortegnelse Periode Periode Periode Periode Periode Søndag udgave Side 1 af 100
2 Periode 1 lørdag fra Periode Skal DDS mene noget om den store verden?...3 Values of Scouting...4 Det attraktive frivllige miljø...5 Giver de nuværende divisionsgrænser mening eller skal de justeres?...9 Administrative lettelser - kan vi gøre livet lettere for kassereren?...10 Uniformkollektion Mobning og ensomhed er det også en problemstilling i spejderverdenen?...12 Børn og voksne...13 Er plan et fastholdelses- og begejstringsarrangement eller et ledelseskursus?...14 Hvad er ledelse i DDS i 2020? Hvad er lederen i DDS i 2020?...18 Spejdernes Lejr: Deltagernes oplevelser...19 Hvordan erobrer spejderne naturen og viser vi er friluftseksperter? udgave Side 2 af 100
3 Skal DDS mene noget om den store verden? DDS Relationer Har DDS en politisk opgave ude i verden? Hvordan forholder vi os til EU, krig og fred, naturkatastrofer og hungersnød? Har korpset en opgave? Intet uddybende referat. Nedenfor følger derfor den korte opsamling. Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. Bør vi primært tage et lokalt eller et globalt medmenneskeligt ansvar? Og hvad er formålet med korpsets internationale engagement? Handler DDS' internationale engagement om at udvikle danske spejdere og give dem en global forståelse, eller om at gøre en forskel i den tredje verden? 3. udgave Side 3 af 100
4 Values of Scouting IOGA, DDS Program Hvilke værdier baserer vi, I DDS, vores spejderarbejde på? Workshoppen vil handle om hvilke værdier de to verdenspejderbevægelser, World Organization of the Scout Movement(WOSM) og World Association of Girl Guides and Girl Scouts(WAGGGS), tilbyder medlemsorganisationerne, samt hvor de to bevægelser er forskellige fra hinanden. Efter workshoppen vil du have et indgående kendskab til de grundlæggende værdier og principper for de to organisationer. Afholdt som workshop; derfor intet referat. Spiritualitet er ikke kun religion, men indeholder mange flere aspekter som kan bringes ind i det daglige spejderarbejde. Deltageren på workshoppen har i forbindelse med emnet spiritualitet overvejet hvad der giver mening og værdi for dem, og hvordan man kan bruge spejderbevægelsen til at arbejde med emnet spiritualitet. Hvordan kan grupperne sætte sig ind i WAGGGS og WOSMs arbejde. Mere direkte fokus på hvornår man gør bruger af verdensspejderbevægelsernes metoder og aktiviteter. 3. udgave Side 4 af 100
5 Det attraktive frivllige miljø DDS Gruppeliv Hvilke retningslinjer, rettigheder og pligter har vi som frivillige i DDS? Hvordan fremmer vi frivilliges motivation? Begejstring uden belastning? Og gider vi overhovedet at være frivillige? Hvilke roller skal frivillige og ansatte spille i DDS og hvordan kan vi fremme dynamikken mellem ansatte og frivillige? Debatten skal bidrage til en frivillighedsstrategi i DDS. Som frivillig i DDS er man ulønnet og værket drives af engagement, lyst og fornøjelse. Som frivillig er der opgaver, der gøres af egen fri vilje og frivillige opgaver, der gøres af nødvendighed. Som frivillig i DDS er der rammer til personlig udvikling og til at lære af sine erfaringer. Ikke alle ser sig selv om frivillige, men i langt hørere grad som spejder eller spejderleder. Det er DDS' grundholdning at være frivillige og det er det vi bygger på. Vi lærer spejderne at tage medansvar i familie og samfund uden at få noget igen. Hvad betyder frivillig i DDS Overvej: ser du dig selv som frivillig? Eller er du leder, medlem, spejder, formand, kasserer mv.? ulønnet - altså én der yder en service på eget initiativ uden en modydelse. En frivillig kan sige fra i modsætning til en ansat. gør af lyst/fornøjelse /det er lysten, der driver værket ambitioner ansvar og ansvarsfølelse man gør det i sin fritid selvvalgt/ man gør noget af egen fri vilje at der for det meste ikke kommer noget godt ud af, at folk er tvunget til en opgave man får goder, men ingen løn (fx kurser, tøj mv.) Motivation og engagement over for kernen skal drive værket. Er det stadig ulønnet, hvis man får en fleece eller tørklæde mv.? Definitionen er individuel og afhængig af opgaven og ikke personen. Som frivillig kommer man med det man har og det man er og kan i højere grad gøre som man har lyst til i modsætning til en ansat. Hvad betyder frivillig i DDS Overvej: ser du dig selv som frivillig? Eller er du leder, medlem, spejder, formand, kasserer mv.? Hvis man gør det for andre, gør man det også for at glæde én selv. Blandet om de ser sig selv som frivillig. De fleste ser sig selv først og fremmest som spejder og leder. Frivilligt er hvis man får fx en forældre til en opgave, men ikke hvis man har et lederansvar. Det er ikke frivilligt, fordi det er en del af hverdagen. Lederdelen er spejder, men bestyrelsen er frivilligt, fordi det ikke er en reel del af spejderarbejdet. 3. udgave Side 5 af 100
6 Det er vigtigt at vi udadtil er gode til at formidle, at vi er frivillige, selvom vi føler os som spejderledere. Hvorfor frivillig i DDS Iagttages fra to sider dine egne og organisatoriske grunde Hvorfor er du frivillig: konkret erfaring (studerer til lærer) fordi DDS har givet mig en masse, så jeg vil give det videre se spejdernes glæde i øjnene udvikle sig selv bevise over for sig selv, at man kan der er plads til at fejle Fordi frivillighed giver engagement. Man har videre rammer for, hvad man kan gøre fordi man er frivillig, hvilket giver større engagement. Det er en legeplads. Det giver energi at gøre noget man er motiveret for og se den glæde, som spejderne får ud af det. Organisatorisk: økonomi (det vil være dyrt at lønne) mindre mangfoldighed blandt spejderne pga dyrere kontingent (men ville kommunen betale lønnen?) man kan deltage i det niveau man kan starte i det små og så blive ledere frivillighed og foreningsliv er en del af kulturen i Danmark frivillige er meget mere fleksible det er de rigtige mennesker, der er en del af projekterne, så deltagerne er motiverede fordi de gerne vil det. hvis det er lønnet, betyder det også, at patruljeledere skal have lommepenge, da de også på sin vis er frivillige. Vi er også interesserede i at vide resten af verden at vi har ressourceoverskud (så derfor gør vi noget frivilligt). Man har lyst til at gøre noget ekstra, når man er frivillig, fordi man ikke får løn for det, så derfor er det forpligtende på en anden måde. Det er DDS' grundholdning at der er frivillige. Det er det vi bygger på. Vi skal tage ansvar. Det er vigtigt at vi lærer spejderne, at man godt kan give noget uden at få noget igen (at tage medansvar i familie og samfund). Man sikrer at det er drevet af lyst. Gruppe brainstorm på 3 områder: Frivillig pleje og Udvikling, Frivillig og ansatte, Frivillige roller. Frivillig pleje og udvikling Oplæg: Hvad er attraktivt ved at være frivillig i DDS? Hvad er vigtigt, når vi taler om kompensation? Krav? Motivation? Kurser? 3. udgave Side 6 af 100
7 Det er attraktive ved at være frivillig: Egen indflydelse på indhold, arbejdsopgaver og sit tidsforbrug At grupperne har lederpleje fx gratis kurser At se børnene vokse med opgaverne At det kan forenes med tid sammen med børn/familie At det pynter på CVet fordi det giver reelle kompetencer som også kan bruges i andre sammenhænge jeg bliver glad når jeg er til spejder plads til sjov og glæde mellem børn og voksne og mellem de voksne Det giver mulighed for at lege Tillid fra andre til at man kan klare opgaverne og har kompetencer til det. Motivation -> indhold og kvalitet (forældre der ønsker kvalitetstid), udfordringer, personlig udvikling og uddannelse, fællesskabsfølelse Fleksibilitet for den enkelte frivillige (meld dig til der, du har lyst til) Indflydelse på dit frivillige arbejde At ens arbejdsindsats bliver værdsat af andre Det skal ikke koste noget at være frivillig Glæde ved at se sig selv og andre vokse Anerkendelse forsæt endelig med at huske os på at rose hinanden og det arbejde, der bliver lagt Frivillige og ansatte Oplæg: Hvilke roller har de frivillige og hvilke roller har de ansatte? Hvordan kan vi fremme dynamikken mellem ansatte og frivillige? Hvornår er du på arbejde og hvornår er du frivillige? Vi kan have større forventninger til arbejdet, hvis det udføres af ansatte (bundniveauet er højere) Hvad aflaster de frivillige mest? Betalte sekretærer måske? Man skal som frivillig turde give ansvar fra sig, fx bede om løsningsforslag fra de der har tid (fordi de får løn for det) Mere klarhed om hvornår ansatte (der til tider også fungere som frivillige) udfører arbejde lønnet eller frivillig. Så man opnår en klarhed/fælles forventning. Den almindelige frivillige har ikke nogen ide om, hvad de ansatte laver så hermed en opfordring til at synliggøre, hvad der foregår på korpskontoret. Ment som en positiv opfordring. De ansattes rolle er at facilitere de frivilliges arbejde. De er forvaltningen >< de frivillige på hvert deres niveau er politikkerne og borgerne. Frivillige skal spørges. Ansatte kan få en ordre uden at kunne stille spørgsmålstegn. Synliggøre hvem der er ansat 3. udgave Side 7 af 100
8 Frivillige roller: Oplæg: Hvad er forventninger, krav og forpligtelser til en patruljeleder? Spejderchef? Gruppeleder? Divisionschef? Medlemmerne af den projektgruppe, der planlægger korpsrådsmøde? Hvordan kan man være frivillige i DDS? Hvilke typer har vi og hvad kan vi bruge det til? Typer: Forventninger til en frivillig (gælder alle frivillige i DDS): Engagerer sig i og løser opgaver som man har sagt ja til eller melder ud rettidigt, hvis det ikke er tilfældet. At der er et sted, hvor det kan meldes ud, at der i den frivillige indsats ligger for meget forpligtelse fx åbent forum mellem gruppens ledere, hvor man kan sige fra. Mulighed for at holde hus med sit eget energi niveau! Forpligtelse til opmærksomhed på sine med-frivillige. Vi har plads til alle frivillige typer i DDS (jf. kernefrivillige, loyale, nysgerrige, tovholdere fra bogen Frivillig koordinering, 2012) 3. udgave Side 8 af 100
9 Giver de nuværende divisionsgrænser mening eller skal de justeres? DDS Gruppeliv Flere divisioner har givet udtryk for at det måske kunne give mening at divisionsgrænserne følger kommunegrænserne. Andre mener at det vi har nu giver mening. Der er sikkert flere hensyn man kunne tage ved en evt. ændring. Være med til at debattere den bedste form. Referat ikke modtaget; her følger den korte opsamling. Best practice - hvor mange grupper/spejdere skal en division have for at det spiller. Kan divisionsgrænser lægges ens med de andre korps' divisionerdistrikter. Samlet stemme giver mere pondus. 3. udgave Side 9 af 100
10 Administrative lettelser - kan vi gøre livet lettere for kassereren? Korpsledelsen Korpsledelsen vil gerne gøre det lettere at være leder. Kontingent administration er en stor opgave i gruppen. Central kontingentopkrævning er en mulighed som overvejes. Er der andre? Hvad vil det give os? Er der forhold vi skal være opmærksomme på? Andre perspektiver? Referat ikke modtaget; her følger den korte opsamling. Frivillighed er vigtigt. Flexibilitet. En økonomisk betragtning i fht om det kan svare sig; frivillighed er billigt og det må ikke koste mere for grupperne. Den lokale kontakt skal bibeholdes- evt. opkrævning centralt og rykkere/indkkrævning lokalt. Lokale grupper kan være flexible overfor medlemmer/familier der evt. har det svært. 3. udgave Side 10 af 100
11 Uniformkollektion 2013 DDS Kommunikation Uniformskollektion skal klæde spejderne på til vejr og vind. Kom og snak med uniformsarbejdsgruppen som vil forklare, hvorfor vi laver en uniformskollektion, hvorfor logovarer ikke sælger og giv dine bud på den perfekte uniformskollektion. Debat af uniformskollektionen og de logovarer som føres hos Spejder-Sport. Det er vigtigt at pointere, at diskussion gik på nytænkning af uniformskollektionen altså t-shirt, polo-shirt og en ny uniform light som supplement. Den gamle uniform klassik og softshellen blev således ikke bragt til debat. Hoveddebatten gik på udformning og anvendelse af uniform light en lettere og formsyet uniformsskjorte. Der var bred enighed om, at farven skulle være blå. I kontrast til denne enigheden om farve var der langt fra enighed om den øvrige udformning, herunder: materiale, lommer, ærmer, knapper, målgruppe og ikke mindst anvendelse. 3. udgave Side 11 af 100
12 Mobning og ensomhed er det også en problemstilling i spejderverdenen? Programrevisionen, DDS Program 12,4 % af Danmarks unge er ensomme og 40,8 % har oplevet mobning i deres år i folkeskolen. Er det noget, som kan mærkes ude i spejdergrupperne? Og har vi nogle forpligtelser, når vi opdager ensomhed eller mobning blandt vores børn og unge? Vær med til at sætte præg på, hvilken tilgang til emnerne mobning og ensomhed vi skal have i DDS. Mobning toleres ikke i Det Danske Spejderkorps! Spejderledere er generelt er meget opmærksomme på chikane, drillerier og mobning mellem spejderne. Det betyder at mobning ikke ses i spejdersammenhænge i samme grad som andre steder. I nogle tilfælde følger mobningen med fra skolen, til spejder. Her kan man måske lave et samarbejde med skolen og forældrene. Mobning har store konsekvenser for ofret, og for det fællesskab som vi forsøger at skabe via spejderarbejdet. Ofte er spejder et fristed for mobbeofrene. Selvom lederne ikke mener at mobning er et stort problem i spejderregi vil de gerne lære hvordan man håndterer mobningen hvis det skulle forekomme. Evt. også hvordan man kan forebygge. Som spejdere er vi stolte over at være del af et rummeligt fællesskab hvor der er plads til alle. Derfor forsøger vi også at inddrage de børn og unge vi opfatter som værende ensomme i spejdernes fællesskab. Her forsøger vi at skabe plads til dem mellem kammerater. Men hvordan kan vi se om, spejderne føler sig ensomme, og hvor ensomme de føler sig? Hvad er ledernes rolle? Lederens rolle kan være svær at definere og det ville i mange grupper være gavnligt med en debat omkring gruppens politik på det område. Der kom følgende forslag til hvad man konkret kan gøre. Modulkursus - håndtering af mobning Modulkursus sådan spotter du ensomme unge og inkluderer dem i fællesskabet Aktivitetsforløb sådan er man en god kammerat (færdighedsmærke eller færdigpakkede møder) Oplæg gruppens mobbepolitik Oplæg gruppens politik om ensomhed Deltagerne var ligeligt fordelt med hensyn til alder og køn. De deltog alle aktivt i debatten og emnet lå dem meget på sinde. 3. udgave Side 12 af 100
13 Børn og voksne Programrevisionen, DDS Program Spejderarbejdet danner ramme om det samspil børn og voksne har. De relationer spejderlederen formår at opbygge til børnene er yderst vitale for spejdernes tryghed og udvikling. Hvordan formår vi at styrke relationerne mellem voksne og børn i DDS og hvor skal der sættes ind? Referat ikke modtaget; her følger den korte opsamling. Det er vigtigt at vi som spejderledere formår at skabe en tryg relation og trygge omgivelser derfor handler det om: At skabe klare og tydelige rammer for hvordan vi er sammen Se muligheder i konflikter Være nærværende og lyttende Forståelse for den enkle Skabe mulighed for at alle kan deltage med deres egne forudsætninger Skabe forudsigelighed for spejderen om hvad der skal ske (Hvad sker der efter vi har?) Forstå din spejder frem for at vurdere din spejder Inddrage spejderne i en afvejende form Skab følelsesmæssig kontinuitet fra møde til møde 3. udgave Side 13 af 100
14 Er plan et fastholdelses- og begejstringsarrangement eller et ledelseskursus? DDS Uddannelse Plan giver årligt cirka 1000 unge et boost i deres spejderliv. Er det målet i sig selv, hvorfor alle tropsspejdere i princippet skal kunne deltage på plan? Eller skal plan fokusere målrettet på patruljeledelse, hvorfor det primært/kun er for PL og PA? Intro Andreas giver en kort introduktion til modulet og paneldeltagerne og får folk sat ud i en hestesko Vi arbejder i to halvdele Hvad ved vi allerede, og hvad mener de andre Hvor er det, det kan udvikle sig hen af Spørgsmål Hvem har selv været på PLan: Næsten alle (>90%, håndsoprækning) Skal PLan være et begejstringsarrangement eller et ledelseskursus (placer jer mellem to ekstremer) De fleste i midten med en overvægt mod ledelseskursus Kommentar: Det skal være et ledelseskursus, da det er det, der adskiller det fra andre arrangementer Kommentar: Jo sjovere, det er, jo nemmere er det at få læringen (om ledelsen) Hvor mange har selv lavet/laver PLan: Ca (håndsoprækning) Jack Givskud (KSL på et PLan-kursus) og Rasmus Damkjær-Ohlsen (formand, u10-16) bliver kaldt op til panelet og præsenteret Spg. til Rasmus: I har ændret i kursusoplægget, hvilken retning er dette? Spg. til Jack: Der er kommet øget fokus på, at det skal være et ledelseskursus, hvor oplevelserne kommer gennem fokus på læringselementerne. Årsag er for at sikre bedre kompetencer for den enkelte til gavn for gruppe og de, den enkelte påvirker. Det skal være noget andet end at deltage på en divi-tur Hvad er vigtigt Ledelse er ekstremt vigtigt, for at vi kan lære de unge at lede andre unge (børn leder børn). Formålet med det samlede kursus (men ikke nødvendigvis for et enkelt modul) er læring Du er TL derhjemme, hvorfor har du sendt så mange (8) af sted For at give begejstring og brugbare værktøjer til at lede patruljen og planlægge møder og ture Spg. Magnus, Lasse og Johanne (tre tropsspejdere, der alle har været på PLan/SPARK)) Hvad er det vigtigste Johanne: værktøjer og viden, som kan bruges både til spejder og andre steder, eksempelvis projektledelse. Også det sociale element (= venner) betyder rigtig meget Magnus: Værktøjer og at alle i patruljen, når flere har været af sted, kan lede og planlægge, og det giver en rigtig god dynamik i patruljearbejdet Lasse: Værktøjer og oplevelser (god oplevelse er vigtig for opfattelsen af værktøjet) 3. udgave Side 14 af 100
15 Første debat Hvad betyder det for, at I stadig er spejdere i dag Magnus: øget udbytte ved deltagelse på store arrangementer, hvor man kan møde vennerne Johanne: Fast holdepunkt i en hverdag uden en trop (kursus og arrangementer) (svar = JA, samt at SPARK har givet input til, hvordan man starter en ny klan op) Lasse: Vigtigt, hvis man er mere engageret i spejder end resten af ens patrulje - her kan man møde ligesindede => motivation til spejder Små grupper, hvor der er en ""kursist"", der kan blive udspurgt, i hver gruppe. Spørgsmålet er, ""hvad er det vigtigste for spejderen, der har været på PLan?"" Der er udleveret post-its til at tage noter på (den følgende liste er kommentarer fra alle grupper) Nye ting Personlig udvikling Nye mennesker Sociale netværk Værktøjer med hjem Læringsniveauet på kurser Kombination af ledelse og gejst, afhængigt af hvilken type PLan-kursus, det er ( ) Oplevelser bliver en metode til at skabe læringen Ikke bare en uge i skole Anden debat Igen i små grupper, 5 minutter til at spørge ind til lederen: Hvad er det centrale, når du sender spejdere på kursus? (den følgende liste er kommentarer fra alle grupper) følger grupper og tropsledelse op på læringen? Blandet, hvad man gør Forløbstanke i fokus, da TL ved, hvad spejderne har lært Værktøjer omkring idé-generering Brugt som personlig udvikling for spejderne vigtigt at lederne informeres om, hvad spejderne har lært forberedelse af spejderne ift. hvad, der vil være forudsætninger (teamets forventninger til spejderen) personlig udvikling sprede ringe i troppe og gruppe nye vinkler på samme læring som i troppen Forbedring af eller læring af nye værktøjer Succesoplevelse for motiv Kobling mellem det derhjemme og det, der læres på kursus Engagement og gejst og nogle ting, der gerne vil prøve, når de kommer hjem Tredje debat Samme små grupper, hvor der er fokus på instruktøren: Hvad er det vigtigste for instruktøren? (den følgende liste er kommentarer fra alle grupper) 3. udgave Side 15 af 100
16 Spejder skal indføre mål, som skal laves hjemme Opfølgning på lederne, der får input til, hvad Vigtigt med progression gennem kurserne (fra PLan 0 til PLan 3) Sælger, når annoncen lyder begejstret og vildt Vigtigt med learing-by-doing i mange forskellige former Lidt teori i fantastiramme, hvor det giver mening At tilrette aktiviteter til mål og gøre sig klar om mål fremme refleksion over læringen erfaring i teamet med aldersgruppen at kursister kommer hjem med en god og indholdsrig oplevelse læringsprocessen skal passe til kursets niveau metode-progression gennem kurserne (PLan 0 til PLan 3) Både udvikler kursister såvel som instruktører Får rykket nogle grænser og givet kursister god oplevelse Forplantet metoder hjemme i troppen At sikre spejderens udvikling At teamet udvikler sig Spejder flytter sig personligt Instruktørerne flytter sig personligt Fjerde debat Hvordan kunne fremtiden se ud? Lege ved at kravle op i to palmer Begejstringspalmen: Hvordan kunne PLan udvikle sig, hvis man udelukkende skulle fokusere på at skabe begejstring Være opmærksom på kursusstørrelse (kan man nå at lære alle at kende, er det vigtigt?) Teamets indbyrdes relationer skal være i orden, da det smitter af på kursisterne Nye venner Nyt og uventet som aktivitet Mærke fællesskabet og nærværet på samme tid Prøve noget, man ikke kan derhjemme Fantasiramme Give gode historier, som man tør fortælle hjemme i skolen Få specialister ind til at skabe de allerfedeste aktiviteter og oplevelser At overskride grænser og komme ud af comfort-zone (men kan også være et ledelseselement) At være mange Læring, der kan bruges, giver mening og giver begejstring Ledelsespalmen: Hvordan kunne PLan udvikle sig, hvis man udelukkende skulle fokusere på at udvikle 3. udgave Side 16 af 100
17 spejderne som ledere Ansvarlighedsperiode (hver spejder får lov at opleve at have ansvar i en periode, eks.vis PL) Lede og ikke bestemme - spejderne skal lære forskellen Niveau-reguleret (husk målgruppe og progressionen gennem kurserne ) - og teamet skal være ordentligt klædt på Nye værktøjer Teori kan ikke undgås, men den skal præsenteres på en spiselig måde (engagerede rollemodeller = team) 3. udgave Side 17 af 100
18 Hvad er ledelse i DDS i 2020? Hvad er lederen i DDS i 2020? DDS Uddannelse Er det kollektiv ledelse eller den personlige leder, der fører flokken frem? Hvilken lederuddannelse skal vi derfor have i 2020? Vi tænker stort og langt og sætter retning på udviklingen af ledelse i DDS fremadrettet. Ingen var uenige i de nuværende definitioner af ledelse i DDS og frivillige organisationer generelt. Og der var ikke nogen udpræget iver for at dette skulle volutioneres frem mod Ledelse i DDS skal altså også fremadrettet dreje sig om at motivere mennesker til at arbejde sammen og få den enkelte til at udfolde sit fulde potentiale i samspil med andre. Det blev dog bemærket at ledelse ikke er et mål i sig selv, men et vigtigt værktøj, når der skal laves godt spejderarbejde. Blot må man huske at spejder er meget mere end ledelse. Ledelse bør dog også omhandle ledelse af sig selv og det at blive god til at blive ledt. Om ledelse i 2020 er det samme som definitionen fra 1990, må afhænge af korpsets medlemmer og sammensætning i 202, da indholdet i begrebet skal defineres af korpsets medlemmer. Vi skal ikke prøve at være ledere på andres præmisser, men ledelse og lederen i DDS anno 2020 skal på bedste vis støtte aktiviteterne i DDS anno 2020 med udgangspunkt i de mennesker vi er 3. udgave Side 18 af 100
19 Spejdernes Lejr: Deltagernes oplevelser Korpsledelsen Hvad synes du om lejrens indhold? Aktiviteterne, gudstjenesten, sceneshows, kvartersdagen osv. På denne debat vender og drejer vi lejrens indhold, set med deltagernes øjne. Ca. under halvdelen af deltagerne var almindelige deltagere på lejren. Resten bestod af HU-folk samt jobbere på lejren. Der blev debatteret ud fra nogle af lejrens aktiviteter og arrangementer. Rigtig gode oplevelser: Generelt var mange spejdere kommet hjem med rigtig gode oplevelser. Èn roste aktiviteterne for tropsalderen og generelt gav folk udtryk for at der var en høj standart og kvalitet i aktiviteterne. Madtropperne, Eksperimentet og Al Capone løbet blev især fremhævet. Åbningen / Slutningen: Åbningen og afslutningen af lejren blev diskuteret og der var bred enighed om at spejderne ved åbningen havde følt sig som statister ved et TV-show. Spejderne havde ikke følt sig som en del af den store åbning. Dette blev dog bedre ved afslutningen. Det blev ytret at nogle børn ikke kunne følge med på det niveau som åbningen foregik, voksenhumor blev det udtrykt som, og at mange børn i minialderen ikke kendte nogle af de mennesker, der udtalte sig på skærmen. Der var bred tilslutning til at afslutningen havde mere fokus på børn. Festerne (voksenfest, ungefest, børnefest) Generelt om festerne blev nævnt at man skal overveje en anden opdeling af alderstrinene, da nogle spejdere havde haft en oplevelse af at børnefesten var for barnlig for dem. Omkring ungefesten blev den gode stemning fremhævet der var dog nogle der mente at det var for ukendte kunstnere der spillede. Vokstenfesten og voksenområdet blev rost for en hyggelig atmosfære, især var det et hit med forskellige temaer samt DJ s. Det blev dog bemærket at de eksterne vagtfolk, der var hyret ind, havde svært ved at finde ud af hvad og hvor der skulle kontrolleres. Dog blev der videregivet ros fra vagtselskabet og der blev gjort opmærksom på at man, når man har en åben lejr, er nødt til at hyre servicevagter, da det svarer til at gå på diskotek i Holstebro. Der blev endnu engang nævnt at man skal være opmærksom på sin målgruppe og alder. Generelt: Der var mange regler det gjorde det meget besværligt at være leder Vi vidste f.eks. ikke hvor vi skulle komme af med vores skrald Det var meget svært at finde strøm Mobiltelefonsopladning mv. blev håndteret meget forskelligt i underlejrene. Der skulle være en mand til fællesopgaver gennem hele lejren Der var mange ting man ikke vidste i tilstrækkelig tid som leder der var mange ting, man ikke vidste Når man samler så mange mennesker, vil der altid være noget men mange er taget fra lejren med oplevelsen af en rigtig god lejr, for visse den bedste lejr de nogensinde har været på. Der var for meget støj i lejren dette oplevedes af nogle, mens andre ikke havde disse problemer. Det virkede som om at alle beslutninger skulle meget højt op i hierakiet det var svært at tage beslutninger for dem der var på gulvet 3. udgave Side 19 af 100
20 Hvordan erobrer spejderne naturen og viser vi er friluftseksperter? Friluftsekspresen I denne debat sætter vi spotlight på spejderne som friluftseksperter. Peter Bentsen, forfatter og ph.d. i friluftsliv, skød med skarpt på Gruppegejst om emnet, og den snak, han åbnede op for, vil vi gerne fortsætte. Du kan give dit input til, hvordan Det Danske Spejderkorps woop'er naturen samt hvad det vil sige at være friluftsekspert. Debatten foregår udendørs, hvor vi sætter naturen i spil. Debatten tog udgangspunkt i tre sfærer i friluftslivet. Er spejder primært forbundet med én sfære? Kan det eksistere i blot én eller to sfærer? Deltagerne blev delt op i tre grupper, som hver skulle prøve to af sfærerne. De tre sfærer var: Friluftslivet som base for læring. Her var der lagt op til at snakke om naturens som potentiale for læring. Friluftslivet som base for underholdning. Deltagerne kunne prøve forskellige udfordrende aktiviteter. Friluftslivet som æstetisk rum og åndehul. Deltagerne fik en kop urtete, sad om bålet og blev guidet gennem en refleksion. Konklusion på Friluftslivet som base for læring: Naturen giver plads og energi. Plads til at være vild og plads til fordybelse. Det er et sted at kombinere elektronik med naturen/bevægelse/frisk luft. Vi er entusiaster. Vi kan noget med aktiviteter i natur for alle aldre. I fællesskab oplever vi at have ekspertviden. Højt til loftet. Ubegrænset læringsrum. Lære om miljø og natur. Kende til natur og miljø giver gode borgere. Lege - de ældste leger også. Naturen som ramme. At lære at være i naturen og passe på naturen. Vi brænder for det med naturen. Kloge på at færdes i naturen. Vi skal bevare vores natur. Begejstring - nysgerrighed - viden. Motivation: lederens engagement, lederen er en del af aktiviteten, rollemodel for spejderne, få naturen med i programmet. Konklusion på Friluftslivet som base for underholdning: Vi har bedre viden om mulighederne. Vi tør lege, og synes at det er sejt. Vi engagerer os. Vi accepterer at se sjove ud. Vi er flasket op. Vi er bedre fordi vi gør det frivilligt. Vi er nok ikke bedre men vi stiller krav. Vi har færre begrænsninger. Vi siger vi rummer alle, men SFO skal rumme alle. Vi har mulighed for at tage os tiden. Vi tør give os 100%. Vi ønsker at børn lærer børn. Vi skal være synlige rollemodeller. De sløve børn er spejdere og de bliver ikke rollemodeller. Fokus på det positive. App må ikke tage overhånd. Lære knob for at bruge dem. Lave aktiviteter, hvor andre er. Bruger naturen til alt. Konklusion på Friluftslivet som æstetisk rum og åndehul: Ro - åndehul. Søspejd på åbent hav. Vandretur - sommerlejr i Norge. Følger naturen. Frirum. Vi gør det naturligt - det gør 'ikke-spejdere' nok ikke. Lejrbål = fællesskab. Tiden er til ro = markedsføring - friluftsekspert. Afstressende. Spejder er ikke kun bål og snobrød. Det er også fede samtaler med børene om bålet. Det kan være svært at markedsføre. Man må kunne lave en Woop lejrbåls app til refleksion. Det giver balance og friskhed. Vi er ikke gode nok til at gøre det med spejderne. Det er svært med de store spejdere. Når de små spejdere får lidt ro på sig, lærer de bedre bagefter. Aktive børn har også brug for refleksion. Vi skal blive bedre til at være ude. Kun et fåtal af deltagerne var ude hver gang til spejder. Spejdermøde er også et åndehul. Du må gerne kede dig - der er forskel på møde og tur. Med Woop kan man forsvinde i en anden verden. Efter at alle deltagerne havde prøvet to sfærer samledes alle omkring bålet. Her diskuterede vi, hvad folk havde oplevet og hvordan de mente at spejder er en del eller det hele. Der var flere, der mente, at det ikke kan lade sig gøre at kalde spejderne for friluftseksperter, for at være ekspert kræver at hver enkelt person er ekspert på friluftslivet. Andre var uenige og mente, at det godt kan lade sig gøre, da fællesskabet rummer ekspertisen. 3. udgave Side 20 af 100
Spot på fremtiden - Debatter
Debat Teknikrummet: Sådan får du ret Hvordan skaber vi en åben Skal DDS mene noget om den store verden? Values of Scouting Det attraktive frivllige miljø Giver de nuværende divisionsgrænser mening eller
Læs merePeriode 1 // lørdag fra 13.35-14.10
Debat Spot på fremtiden - Debatter Teaser Teknikrummet: Sådan får du ret Lær at give debatten mere kant og få dine holdninger klart igennem. Kort debat (1 periode) Hvordan skaber vi en åben Vær med i en
Læs mereKorpsrådsmødet 2012. Referater fra debatterne. 1. udgave
Korpsrådsmødet 2012 1. udgave Indholdsfortegnelse Periode 1...2 Periode 2...22 Periode 3...33 Periode 4...51 Periode 5...64 Søndag...74 1. udgave Side 1 af 100 Periode 1 lørdag fra 13.35-14.10 Periode
Læs mereDivisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012
Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Korpsrådsmøde 2012 Sang: Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereSpejderidéen i sin helhed
Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereTræningsprincipperne
Træningsprincipperne for uddannelsen i Det Danske Spejderkorps Introduktion Denne udsendelse af DDS træningsprincipper har til hensigt at genudvikle en viden eller genfortælle historien om arbejdsgrundlaget
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020
UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,
Læs meretrivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber
trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det
Læs merealle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver
Det Danske Spejderkorps giver alle ledere en ambitiøs lederuddannelse Hvad er ambitiøs lederuddannelse Interview med ledere Gode spørgsmål at diskutere Ambitiøs lederuddannelse 01 Ambitiøs lederuddannelse
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereDet Danske Spejderkorps strategiramme
Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps
Læs mereVærdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3
Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereUdvikling UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE
Udvikling 2017-2020 UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE FORMÅLET OG ARBEJDET Spejderarbejdet er ambitiøst og ønsker at udvikle spejderne. Det ønsker vi også hos Ravnehus Spejderne, og vi arbejder ud
Læs mereLedersamtalen. - en del af lederplanen
Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereForventninger til divisionsledelserne
Forventninger til divisionsledelserne Divisionsledelsernes formål Divisionsledelser i Det Danske Spejderkorps har til formål at understøtte gruppernes daglige arbejde, udvikling og vækst. Divisionsledelsernes
Læs mereHar I plads til unge i jeres forening?
Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereAnerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne
Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse
Læs mereS T R A T E G I 2016 Delegeretmøde
S T R A T E G I 2016 2018 Delege retmød e 2016 INDHOLD Indledning Side 3 Pigespejderidentitet og pigespejderværdier Side 4 Vejen mod Strategi 20162018 Side 6 Strategi 2016-2018 Side 8 Pigespejdere flytter
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereFrivillige og et godt arbejdsmiljø
Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration
Læs mereVi samler børn og unge, der vil udvikle sig og have det sjovt i et fællesskab som både er rummeligt og forpligter til ansvar for sig selv, andre og
Velkommen hos KFUM-spejderne Vi samler børn og unge, der vil udvikle sig og have det sjovt i et fællesskab som både er rummeligt og forpligter til ansvar for sig selv, andre og naturen. Sammen rykker vi
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereVærdi/leveregel: faglighed
Værdi/leveregel: faglighed Være professionel Have fagkundskaber Anvende pædagogiske teorier i praksis Kunne begrunde sine valg Være opdateret på ny viden Være ansvarlig for eget arbejde Kunne adskille
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereAnerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps
Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereUDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL
UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL Sidst revideret januar 2014 MÅL FOR HELE GRUPPEN Vi fremstår som én samlet gruppe med en stærk fælles holdånd Kammeratskab er for os den vigtigste værdi i De Blå Værdier (KAFSU)
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereÅbent hus. Kom til åbent hus arrangement lørdag d. 29. august kl hos Ridder Ebbe Trop og Flok, Nygårdsvej 27D i Højby
Åbent hus Kom til åbent hus arrangement lørdag d. 29. august kl. 12 15 hos Ridder Ebbe Trop og Flok, Nygårdsvej 27D i Højby Vi holder åbent hus for alle interesserede børn og forældre i alle aldre i vores
Læs mereKvalitet i folkeoplysningen Hvad er det? Deltagerhæfte: Præsentation af kvalitetsparametre og -aspekter
Kvalitet i folkeoplysningen Hvad er det? Deltagerhæfte: Præsentation af kvalitetsparametre og -aspekter Dansk Folkeoplysnings Samråd 2018 Materialet er udviklet af: Stine Hohwü-Christensen, DFS Helle H.
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereIdékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereLedelse hos De grønne pigespejdere
Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLedelse og fastholdelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde
Læs mereHandlingsplan for Antvorskov Division
Det gør vi allerede Handlingsplan for Antvorskov Division 1. Divisionsledelserne sikrer, at grupperne udarbejder og gennemfører planer til medlemsvækst Divisionsledelsen bør regelmæssigt mødes med gruppelederne,
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe
Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe Dato & Tid: Sted: Til: Tirsdag d. 2. december 2014 kl. 20:00 22:00 Sambo Bagsværd Gruppes Bestyrelse: Tilstede: Anders Theilgaard Madsen (Trops- og Gruppeleder)
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Fredag d. 13. marts kl. 19.30-22.15 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO mm. giver dig redskaber og inspiration
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereRYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis
RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereLedelse hos De grønne pigespejdere
Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereLedelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter
Læs mereUdfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter
Det Danske Spejderkorps Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter Hvad er udfordring til børn og unge Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Udfordring til
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mere12. ÅRHUS GRUPPE REFERAT AF GRUPPERÅDSMØDE:
12. ÅRHUS GRUPPE REFERAT AF GRUPPERÅDSMØDE: Vores gruppeleder Thomas bød velkommen til mødet og gav en kort præsentation af Det Danske Spejderkorps: 12. Århus Gruppe er en del af Aros Division, der består
Læs mereTrivselspolitik på Kragsbjergskolen
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereBaggrundsmateriale til Spejdernes strategi-workshop. Oplæg til proces for Spejdernes Strategi
Baggrundsmateriale til Spejdernes strategi-workshop Oplæg til proces for Spejdernes Strategi 2017-2020 På Spejdernes årsmøde marts 2017 påbegyndte Spejderne planlægningen af Spejdernes strategiplan for
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere