Demonstration af trafikstøj med lydeksempler. Abstract. Vanskelig formidlingsopgave
|
|
- Kim Holmberg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afdelingschef Allan Jensen, Acoustica Carl Bro. Medlem af Miljøudvalget, Nordisk Vejteknisk Forbund. Acoustica Carl Bro, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf , Abstract Det kan være en stor udfordring at formidle information om støj. Samtidig kan en udvikling, hvor trafikstøj næsten udelukkende bearbejdes og beskrives fra skrivebordet betyde, at teknikerne selv mister fornemmelsen for, hvordan støjen opleves i den virkelige verden. Dette er to gode grunde til at arbejde med lydeksempler. Dels kan eksempler fra det lokale lydmiljø benyttes i formidlingen, f. eks. på borgermøder, og dels kan teknikerne selv blive lidt klogere på emnet. Indlægget på Trafikdage 2004 er først og fremmest bygget op omkring en række konkrete lydeksempler. Dette indlæg beskæftiger sig med baggrunden og introducerer begrebet lydlandskaber. Det er forfatterens opfattelse, at lydmiljøet ikke kun bør betragtes som et spørgsmål om graden af støjgener og bekæmpelse af støj. Lydmiljøet indeholder også kvalitet og gode oplevelser, der har så stor værdi, at de bør beskyttes. Mulighederne for reelt at bekæmpe støj fra trafik kan undertiden forekomme at være lidt nedslående, mens bevarelse og skabelse af gode lydmiljøer er en langt mere opløftende tanke. Vanskelig formidlingsopgave Menneskers opfattelse af det omgivende miljø er i høj grad påvirket af lyde. Vores oplevelse har højere kvalitet i et behageligt lydmiljø og dårligere kvalitet i et ubehageligt. De fleste har en god oplevelse i en bøgeskov, hvor lydkulissen er fuglesang og vindens susen i trætoppene. Skiftes lydkulissen ud med en brølende motorvej, er oplevelsen ringere. Det samme er tilfældet i byen, hvor et fredeligt torv forekommer langt mere positivt end fortovskanten ved den trafikerede hovedgade. Der er da heller ingen tvivl om, at ønsket om mere fredelige og rolige miljøer spiller en stor rolle i byplanlægningen. Tilsvarende indgår støj Trafikdage på Aalborg Universitet
2 som en central parameter i forbindelse med planlægning af trafikanlæg, boligbebyggelse og placering af virksomheder. Ikke desto mindre er det spørgsmålet, om vi tillægger lydmiljøets kvalitet tilstrækkelig stor betydning ved planlægningen og måske ikke mindst i dialogen med borgerne. I hvert fald må man konstatere, at støj er et emne, der i stigende grad giver anledning til henvendelser og klager fra borgerne. Mange teknikere har i disse sammenhænge haft brug for at formidle budskaber om støj, f.eks. i forbindelse med borgermøder. Den typiske metode til er at vise oversigtkort med støjkonturer, f.eks. i en førog eftersituation. Budskaberne kan være, at støjen stiger eller falder så og så mange decibel eller, at den vejledende grænseværdi på 55 decibel vil være overholdt. Der opstår hurtigt en situation, hvor formidleren med den tekniske baggrund taler om forskellige decibel-niveauer, ændringer i niveauerne, at nogen ændringer er uden betydning, at andre betyder mere o.s.v. Alt illustreres med støjkonturkort, diagrammer og tabeller. Det er naturligvis muligt, at tilhørerne har så meget tillid, at oplysningerne accepteres. Men det er et godt spørgsmål, om tilhørerne reelt har en chance for at sammenholde de tekniske oplysninger med den virkelighed, de kender fra miljøet ved boligen. Specielt, når der formidles budskaber om ændringer, hvilket jo ofte er anledningen til, at der overhovedet er en formidlingssituation. Konsekvensen er i værste fald, at kommende ændringer i naboernes lydmiljø først forstås, når de er sket og kan opleves i virkeligheden. Og det er ikke meningen med offentlighedens inddragelse i planlægning og beslutningsprocesser. Formålet er jo netop, at borgerne på forhånd får mulighed for indsigt og kan deltage i debatten på et sagligt grundlag. Ofte formidles informationer om de samlede ændringer ved f.eks. at tælle antallet af støjbelastede boliger før og efter en ændring. Det er relevant som grundlag for en cost/effect-analyse af mulige foranstaltninger, men bag tallene kan let skjule sig drastiske ændringer for den enkelte bolig. Det bør være et mål, at den enkelte får indsigt i, hvad de planlagte ændringer vil betyde netop for hende. Der er derfor gode grunde til at udvikle bedre metoder til formidling af støj og lyd. Tag udgangspunkt i det lokale lydmiljø Beboerne i et område er eksperter i lydmiljøet netop der, hvor de bor. De ved bedre end nogen, hvad der er karakteristisk for deres lydmiljø, og hvad der har betydning for deres gode eller dårlige oplevelser. Der er derfor et potentiale for en bedre dialog, hvis der ved arbejde med handlingsplaner og planlægning sættes mere fokus på karakteren og kvaliteten af de eksisterende lydmiljøer, og de ændringer der vil komme. Det er ikke nødvendigvis let, for vi mangler ord og begreber, der kan beskrive lydmiljøer i detaljer. Men observationer i et lokalområde kombineret med samtale med beboerne vil alligevel gøre det muligt at hæve kvaliteten af dialogen. F.eks. vil det i forbindelse med vejstøj være naturligt, at tage fat i nogen af de egenskaber ved støjen, der jævnligt nævnes af beboere. Det kan være markante hændelser (f.eks. lastvogne om natten), særlige forhold ved vejkryds, tung trafik, andre støjkilder (f.eks. en jernbane, en industri eller et fritidsanlæg) og spidsbelastninger i myldretid. De Trafikdage på Aalborg Universitet
3 karakteristiske egenskaber kan optages på bånd og tages med på borgermødet. De kan også lægges på Internettet eller udgives på en CD-ROM, helt på linie med visualiseringer af de landskabsmæssige forudsætninger. Formålet vil være at skabe en mere konstruktiv debat og en øget troværdighed. Hvis hovedproblemet på en vejstrækning er nogle få lastbiler i nattens løb, så er det måske en trafikregulering, der er den rette løsning frem for en støjskærm. På samme måde kan variationer i støjen på grund af f.eks. vind og vejr, hastighed, trafikmængde, effekten af ændrede belægninger, støjafskærmning, støjisolering af boliger o.s.v. beskrives helt konkret og langt mere troværdigt end med tabeller. Båndoptagelser fra det lokale miljø sammen med redigerede lydoptagelser kan illustrere ændringerne på samme måde som foto-redigering anvendes til at illustrere de visuelle ændringer. Hvordan lyder 55 decibel? Har man udsigt til at få en ny vej forbi sin have, så er det nærliggende at spørge: Hvordan lyder 55 decibel? Enhver der har fået stillet det spørgsmål ved, hvor svært det er at svare på. Ikke mindst, når man gerne vil være præcis og faglig korrekt. Hvis der er udsigt til at få en nabo som denne, så er der en stor interesse for at få indsigt i konsekvenserne. Et af problemerne er, at de tal vi bruger er gennemsnitsværdier. Ganske vist gennemsnit, der tager hensyn til støjens øgede gene, når den er kraftig. Men er det alligevel troværdigt, når enhver nabo til en vej ved, at støjen varierer meget i løbet af et døgn? Vi ved fra talrige undersøgelser, at der er en god sammenhæng mellem den oplevede gene fra vejstøj Trafikdage på Aalborg Universitet
4 og gennemsnitsværdierne: Hvis værdien er 55 decibel, er ca. 15% af naboerne stærkt generede [1]. Det er derfor ikke entydigt rimeligt at angribe brugen af gennemsnitsværdier til planlægning og projektering. Men det må også accepteres, at en nabo til en vej har en langt mere kompleks oplevelse end et enkelt tal eller et kort med farvesignaturer giver udtryk for. På borgermøder fremkommer således ofte spørgsmål og bemærkninger om enkelthændelser om natten, særlige gener fra tung trafik, myldretid og køretøjers acceleration i forbindelse med vejkryds. Når man som tekniker fastholder, at gennemsnitsværdien er det korrekte udtryk for støjgenerne, sættes troværdigheden let på spil, uanset at det faglige og tekniske grundlag er i orden. Det er en hyppig indvending, at støjberegninger ikke har samme troværdighed som støjmålinger. Igen er teknikeren i problemer, for i almindelighed er beregningerne mere pålidelige og i hvert fald ikke ringere end målingerne. Men det er kun rigtigt, når der ønskes en dokumentation af støjens gennemsnitsværdier. Beregningsmodellerne kan ikke beskrive alle de egenskaber støjen har i det virkelige miljø. De mange variationer og nuancer bliver til en enkelt middelværdi i støjberegningen. Fagligt og teknisk er det ikke nødvendigvis forkert, men hvis nuancerne er af stor betydning for den oplevelse mennesker har, så går tekniker og borger galt af hinanden. Det kan derfor være en udvej at kombinere de foreslåede båndoptagelser med støjmålinger, der dokumenterer variationerne i decibel, og samtidig kan vise, hvordan variationerne indgår i de beregnede gennemsnitsværdier. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 Hvordan virker en støjskærm? Støjskærme er typisk på tale, når der ønskes en afhjælpning af meget betydelige støjgener i boligområder beliggende tæt på større veje. De berørte naboer er ofte stærkt engagerede og en støjskærm er et stort ønske. Der er derfor ikke tale om et projekt som møder modstand tværtimod. Men der er eksempler på, at der efter skærmens etablering gives udtryk for skuffelse over effekten [4]. Også i situationer, hvor der er gjort meget ud af informationen. Derfor bør ingen naboer være i tvivl om, at støjskærmen ganske vist dæmper støjen, men den fjerner den ikke. En god støjskærm kan dæmpe støjen med 10 decibel. Det er en markant forbedring. Men er udgangspunktet 65 decibel, så vil der stadig være ca. 15 % som er stærkt generede. En støjskærm begrænser støjen, men fjerner den ikke helt. Det er et vigtigt budskab at formidle til naboerne! I forbindelse med projekter af denne type er der opnået gode erfaringer med at demonstrere støjskærmens effekt med lydeksempler afspillet på borgermøder. Det er relativt let på denne måde at illustrere en ændring af støjniveauet med f.eks. 10 decibel. Bruges lydoptagelser fra det lokale miljø, øges troværdigheden. Samtidig kan man illustrere, at skærmens effekt aftager, når man bevæger sig væk fra skærmen ind i boligområdet. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Fokus på ændringer Det er således relativt let at illustrere ændringer i støjens niveau og karakter. Til gengæld er det langt mere kompliceret på et velbesøgt borgermøde at skabe et bestemt lydniveau overalt i lokalet med det ønske at besvare spørgsmålet: Hvordan lyder 55 decibel? Det er teknisk muligt, men kræver meget udstyr og tilpasning til lokalet. Mange lokaler vil være helt uegnede. Det er imidlertid også spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt. Det er langt mere interessant, at tage udgangspunkt i det lokale lydmiljøs karakteristika, og med eksempler søge at beskrive de ændringer, der vil optræde. Når der er tale om at demonstrere relative ændringer går det nemlig langt bedre. De lokale optagelser bearbejdes teknisk, så de kan anvendes til at illustrere f.eks. følgende: Forskelle i støjniveauer (f.eks. 1, 3, 6 og 10 decibel) Effekten af en støjskærm, andre belægninger etc. Betydningen af terrænforhold, vejret og hastigheder. Typiske lyde og hændelser fra lokalområdet Karakteristiske mønstre i lyd og støj i området Forholdene forskellige steder i lokalområdet (gode og dårlige lydmiljøer) Sammenligning af vejstøj med andre former for støj Effekten af støjisolering af boliger. Med og uden forskellige løsninger. Hvis optagelserne kombineres med egentlige støjmålinger, kan man beskrive sammenhængen mellem konkrete oplevelser og støjberegninger. Eksempler på behagelige lyde fra området (legende børn, kirkeklokke, fuglesang etc.) illustrerer kvaliteter, der søges bevaret Lydeksemplerne kan suppleres med fotos eller video fra de lokale miljøer og kan anvendes direkte til illustrering af de lokale forhold. Der skabes samtidig et langt bedre grundlag for en forklaring på, hvordan det varierede lydbillede over et døgn bliver til en gennemsnitsværdi. Umiddelbart skal man nok ikke forvente, at mennesker, der bor i et område med en høj støjbelastning, vil blive mindre utilfredse, blot fordi støjforholdene belyses og formidles bedre. Men en større indsigt og en bedre forståelse vil alt andet lige medføre en bedre dialog og diskussion. Derigennem kan måske alligevel opnås den effekt, at utilfredsheden reduceres. Trafikdage på Aalborg Universitet
7 Lydlandskaber Siden midten af 1970 erne har der - primært i udlandet - været forsket i et begreb, som på dansk kan kaldes lydlandskaber (på engelsk soundscapes). Forskningen handler om menneskers oplevelse af lydmiljøer, og den peger på, at der er en lang række faktorer som spiller ind, når vi skal vurdere kvaliteten af et lydmiljø. Lydens karakter, variationer i lydniveauet og samspillet mellem flere lydkilder spiller en stor rolle. Men også forhold som personlige holdninger, forventninger, levestandard, livsstil og tilknytningen til et område spiller stærkt ind. Ganske interessant er det også, at flere undersøgelser har vist, at i et smukt miljø opleves den samme støj som mindre generende end i et grimt miljø [2]. Sagt med andre ord; en pæn støjskærm virker bedre end en grim, og støjen fra et smukt vejanlæg generer mindre end støjen fra et grimt vejanlæg. Behagelige lydlandskaber med fred for kraftig støj har stor betydning for den oplevede kvalitet af et byområde. Nye svenske undersøgelser har bekræftet, at beboere i ejendomme med kraftig trafikstøj på en facade er mindre generede af støjen, hvis de har adgang til en stille facade [3]. Resultaterne tyder på, at beboere i et område med højt støjniveau er mindre generede, hvis de har adgang til områder med relativ stilhed, f.eks. et beskyttet gårdrum eller et grønt område. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Denne forskning i lydlandskaber er på mange måder et angreb på troværdigheden af støjens middelværdier som et tilstrækkeligt udtryk for graden af støjgener. Forskningen peger på, at man i stedet bør se mere på lydmiljøers samlede kvalitet, og derigennem få adgang til langt flere muligheder for at finde løsninger. Man kan i denne forskning måske også finde forklaringen på nogle af de udsagn, man undertiden hører. F.eks. at støjen er blevet værre efter en støjskærm er sat op. Det kan jo ikke passe, for støjniveauet er faldet? Men har lyden ændret karakter, så den opleves mere ubehagelig, kan det måske være forklaringen. Det typiske tekniker-svar vil faktisk ofte være, at udsagnet netop skyldes ændringer i støjens karakter, men det er der jo ikke noget at gøre ved, og så holder vi stædigt fast i, at støjen er faldet og derfor er genen også nedsat. Når forskningen i lydlandskaber inddrages i dette indlæg skyldes det, at den kan bruges som inspiration til en bedre formidling og dialog om støjproblemer. Den bekræfter nemlig mistanken om, at selvom vi har stor nytte af støjens middelværdi som projekteringsværktøj, så er det ikke tilstrækkeligt, når vi skal beskrive det lydmiljø, der påvirkes af f.eks. en ny vej. Forskningen peger også på nogle nye interessante muligheder for at optimere indsatsen for skabelse af bedre boligmiljøer i byerne. Ikke al trafikstøj kan fjernes, men hvis man i stedet kan bevare og eventuelt skabe væsentligt lavere lydniveauer i nærheden eller i baggården, så vil det være af betydning for kvaliteten af et boligområde. Ideen om lydlandskaber kan bruges som inspiration til, at man også tager udgangspunkt i den virkelighed, der opleves af de mennesker, der bor i området. Og ikke mindst, at den er mere nuanceret end vi hidtil har tilladt os at antage. Trafikdage på Aalborg Universitet
9 Vend indsatsen på hovedet! Begreber som lydlandskaber og lydmiljøer klinger i sig selv på en anden måde end minusordene støj og støjgener. Sammen med begrebet stilleområder, som introduceres i planlægning med EU s støjdirektiv [5], er der lagt op til, at vi får flere nuancer i vores begrebsverden. En kunstig rislende bæk kan skabe et lille lokalt lydlandskab. I stedet for at se på lydmiljøet som støj (Hvor meget kan vi leve med?), kan vi se på lydmiljøet som en kvalitet (Hvor godt kan det blive?). Pointen er, at brugen af begreber som lydlandskaber og stilleområder giver inspiration til også at betragte lydmiljøets positive elementer og ikke kun de negative. Hvis vi ensidigt fokuserer på de negative elementer må vi før eller siden acceptere, at vi trods alt har begrænsede muligheder for at bekæmpe støjen. Men der er mange gode lydmiljøer - både i byerne og i landskabet - som har værdi og som bør beskyttes. Og der er muligheder for at skabe nye. Hvis man for en støjbelastet boligblok kun ser på støjbelastningen på vejsiden, som man reelt kun i begrænset omfang kan gøre noget ved, så kan man overse mulighederne for at forbedre lydmiljøet i gården. Det sidste kan måske skabe langt mere værdi for beboerne end fjernelse af et par decibel på vejsiden. Tilsvarende kan det have meget stor værdi for et byområde, hvis lydmiljøet i parken eller på Trafikdage på Aalborg Universitet
10 torvet er godt og giver mulighed for fred og ro. I det åbne land skabes værdien ved at bevare og skabe områder, hvor man fortsat kan opleve naturens lyde uden forstyrrelser. Tanken om at arbejde med stilleområder i det åbne land og relativt stilleområder i byerne, er på en måde at vende tingene på hovedet. I stedet for at ensidigt at se på, hvordan vi kan bekæmpe støj, så giver det en vigtig inspiration til at overveje, hvordan vi kan bevare og skabe gode lydmiljøer. Det er en langt mere positiv indfaldsvinkel som måske også kan skabe lidt mere lydhørhed, hvor støjbekæmpelsen ellers må stille op i køen af mange andre ressourcekrævende samfundsproblemer. Referencer: [1] Vejtrafik og støj en grundbog, Rapport 146, Vejdirektoratet [2] B. Schulte-Fortkamp, Soundscapes and Living Spaces, Sociological and Psychological Aspects Conserning Acoustical Environments. Proceedings Forum Acusticum [3] O. Axelsson, B. Berglund, and M. E. Nilsson, Towards Green Labelling of Soundscapes in Residential Areas. Proceedings Euronoise [4] H. Bendtsen og L. E. Larsen, Opfattelse af støjskærme et pilotstudie, Notat , Danmarks Transportforskning. udfordring, Dansk Vejtidsskrift April 4, [5] Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2002/49/Ef af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj Trafikdage på Aalborg Universitet
Regler om støj fra vindmøller
Regler om støj fra vindmøller Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen Vindmøller Biopix.dk: N Sloth Oversigt Andre slags støj Anmeldelse af ny vindmøller Er der plads? Hvad kan kommunen bestemme? Tilsyn og kontrol
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereVindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S på Sverigesvej i Vildbjerg. Forvaltningens kommentarer til de indkomne bemærkninger BILAG 2
Vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S på Sverigesvej i Vildbjerg Forvaltningens kommentarer til de indkomne bemærkninger BILAG 2 Notat - Forvaltningens kommentarer til de indkomne bemærkninger Oversigt
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereStøjberegningernes resultater er støjbelastningen på facaderne, samt støjkort dannet ved beregning af støjniveauet i et net af punkter.
NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 Til Fra Eva Schønnemann, Køge Kommune Kristine Hillig, Jens Duch 1. Indledning I forbindelse
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereÅrhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 8. juni 2012
Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 8. juni 2012 Vedr. Svar på indsigelser til lokalplan 921, Gl. Kongevej Viby J Hermed svar på indsigelser til lokalplan
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereVidens anvendelse og indflydelse i dansk hastighedspolitik. Claus Hedegaard Sørensen
Videns anvendelse og indflydelse i dansk hastighedspolitik Claus Hedegaard Sørensen Viden i hastighedspolitikken Hastighed er et vigtigt aspekt af trafiksikkerhed. Påvirkning af trafikanternes hastighed
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereParkeringshus på Ole Kirks Vej i Billund
Debatoplæg Parkeringshus på Ole Kirks Vej i Billund LEGO parkeringshus Indkaldelse af forslag og idéer Oktober 2014 1 LEGO Koncernen har søgt Billund Kommune om tilladelse til at bygge et nyt parkeringshus
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereLÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt
Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvilken slags forandring
Læs mereBridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart. E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk
Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk 25-11-2015 Sags id.: 15/7433 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen V. Olesen Vurdering af støjbidrag
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereFå nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image. Bliv ambassadør for Nordic Farming
Få nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image Bliv ambassadør for Nordic Farming Landbrugsdebatten har brug for fakta om landbruget Det overordnede formål med Nordic
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereSvar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AO DR kontant viste den 23. marts 2010 en udsendelse om en familie, der har købt et hus af Glostrup
Læs mereManipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 206 Bilag 14 Offentligt Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild Birk Nielsen manipulerer i
Læs mereHUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ
TEKNIK OG MILJØ HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende retningslinier
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereBeregning af udendørs vejtrafikstøjniveau på Hovedgaden 73-79 og Vagtelvej 1 i Syddjurs kommune. Hovedgaden 73-79 og Vagtelvej 1, 8410 Rønde
Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-180516. Sider inkl. denne: 7 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af udendørs vejtrafikstøjniveau på Hovedgaden 73-79 og Vagtelvej 1 i Syddjurs
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereNotat. Vejstøj i Ørstedbyen 20. november 2014. : Langeland Kommune. : Johnny Lund-Wendt, Acoustica 1 RESUMÉ
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Vejstøj i Ørstedbyen 20. november 2014 Vores reference: 35.7087.01 Til Fra : Langeland Kommune
Læs merePædagogisk træf BUPL Odense 18.03.2009
Pædagogisk træf BUPL Odense 18.03.2009 Pædagoger og medhjælpere Opgaver, samarbejde og tillid Teamarbejdsliv Hvad er det med pædagoger og medhjælpere? Hvem skal have indflydelse på hvad? Hvordan fordeles
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 133 Offentligt J.nr. 001-08288 Den 10. januar 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereResultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016
Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 28. april 20. juni 2016 Juli 2016 1. Baggrund 2. Formål 3. Testforløbets opbygning 4. Testresultater 5. Ideer til
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs meretre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og I stillet af stillet af Folketingets Retsudvalg
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt J. nr. NST-101-01551 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og I stillet af stillet af Folketingets Retsudvalg Spørgsmål
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mere2. Evaluering af APV 2015-2016 Niels Jørgen fortalte kort om organisering af arbejdet på AU, processen og høringssvar.
Møde den: 10. august 2016 kl. 12.00-14.00 2640-130 IT-Undervisningslokale LSU/LAMU fællesmøde Referat Deltagere: Afbud: Niels Jørgen Rasmussen, Anders Kragh Moestrup, Anette Svejstrup, Anita Pedersen,
Læs merei Akutmodtagelsen på AAUH
Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereBilag 7. August 2011. Tilfredshedsmåling. Borgermøde i Nordhavn. August 2011
Bilag 7 August 211 Tilfredshedsmåling Borgermøde i Nordhavn August 211 Tilfredshedsmåling Borgermøde i Nordhavn Onsdag den 31. August afholdt Københavns Kommune et borgermøde om udviklingen af fremtidens
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereStøjgener. Side 1 af 6. Bolius Fakta nr. 1203. Den 29 aug. 2007
Bolius Fakta nr. 1203. Den 29 aug. 2007 Støjgener der kommer udefra: Generende støj fra trafik og virksomheder kan bekæmpes med støjskærme, og selve huset kan tætnes med lydisolerende vinduer. INDHOLD
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Læs mereForskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv
Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.
Læs mereUDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10
UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og
Læs mereHver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
17. december 2013 ANALYSE Af Erik E. Simonsen Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver fjerde af alle ledige under 30 år står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereAfstand fra et punkt til en linje
Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereKultur kan gøre os alle sammen klogere på vores samfund, på vores liv, på vores sorger og succeser.
TALE 27. oktober 2009 Kulturminister Carina Christensens tale ved BKFs årsmøde. Strategi for Kultur for alle - fællesskab fremfor polarisering Det talte ord gælder. [Indledning] Teatergruppen C:ntact er
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereUdviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen
Udviklingssamtaler Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen Du skal have den årlige medarbejdersamtale med en af dine medarbejdere, Rita Ravn. Rita er pligtopfyldende og dygtig, og hun udgør i høj grad
Læs mereSUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER
SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER 1 KØBENHAVNS KOMMUNE 2014 KOLOFON Udgivet af: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2014 Kontakt og information: Center for Sundhed,
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mereHar du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.
FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere
Læs mereFakta om Kvindehjemmet
Fakta om Kvindehjemmet Kvindekrisecenter og botilbud i henhold til Servicelovens 109 og 110. Akutinstitution åbent og med personale hele døgnet. Kvindehjemmet har plads til 41 kvinder og ca. 25 børn fordelt
Læs mereVejledning for fjerkræhold i boligområder.
Vækst og Bæredygtighed Dato: 21/10/2015 Vejledning for fjerkræhold i boligområder. For yderligere information kontakt Holbæk Kommune ved: Landbrugsteamet Telefon: 72362505 Mail: landbrug@holb.dk 0 Indhold:
Læs mereCrowdsourcing, Innovation og brugerinvolvering
Notat SEGES P/S Koncern Digital Ansvarlig jupo Crowdsourcing, innovation og brugerinvolvering Oprettet 08-02-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling Side 1 af 13 Crowdsourcing,
Læs mereÅRSPLAN FOR 3. KLASSE
Velkommen til relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før visuelt præsentere sin egen give eksempler på, at børns liv
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mere6620 Funder - Hårup Motorvej ved Silkeborg
6620 Funder - Hårup Motorvej ved Silkeborg Støjhåndteringsplan Oktober 2013 Notat Støjhåndteringsplan Dato 30. oktober 2013 Udgiver Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg
Læs mere