Årsplan for 0.A, B og C
|
|
- Tove Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fag- formål for børnehaveklassen Årsplan for 0.A, B og C Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gør barnet fortroligt med skolen. Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/fritidshjem. Børnehaveklassens indhold og trinmål Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid. Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til grundlaget for børnenes videre skolegang. Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større socialt fællesskab. Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende temaer: 1. Sprog og udtryksformer. 2. Naturen og naturfaglige fænomener. 3. Det praktisk musiske. 4. Bevægelse og motorik. 5. Sociale færdigheder. 6. Samvær og samarbejde. MATERIALER Eleverne skal selv medbringe blyant, blyantspidser, viskelæder, lineal og farver.
2 SPROG & UDTRYKSFORMER (DANSK) Mål set i forhold til det talte sprog: Hvordan vil vi opnå disse mål: Lytte aktivt til hinanden og lærerne Fortælle om oplevelser og tanker Mundtlige fremlæggelser for hele klassen. Undervisning, fortælling og højtlæsning. Eleven skal kunne fortælle og genfortælle. Opnå øvelse i at indgå i samtaler og holde sig til emnet. Lade eleverne fortælle om oplevelser og erfaringer. Digte historier. Genfortælling af små historier, kapitelbøger mv. Eleven skal kunne rime og have kendskab til forskellige remser Arbejde med rim og remser gennem forskellige materialer, om sproglig opmærksomhed samt via Danskbogen. Mål set ift. det skrevne sprog Hvordan vil vi opnå disse mål Skrive sit eget navn Skrive sit navn i naturlige sammenhænge. Fokus er på at børnene anvender store bogstaver først i navnet og efterfølgende små bogstaver. Skrive eget navn på tegninger, hæfter m.m. Anvende børnestavning Skrive lette ord og små sætninger på tavlen hver dag, og læse de skrevne højt, dette for at visualisere. Arbejde med børnestavning, hvor børnene tegner og skriver de lyde i ordet, som de hører. Mål set ift. sproglig opmærksomhed Hvordan vil vi opnå disse mål Kende forskel på vokaler og konsonanter Kende navn, lyd, form og bevægelse på de fleste bogstaver. Høre forlyden i et ord Dele ord op i stavelser. Kende læseretningen Løbende arbejde med sproglig opmærksomhed. Anvende spil/lege omkr. bogstaver og lyde Anvende sang og musik omkring lydene. Anvende bogstavværksteder, samt en daglig skrivedosis i hæfte, på det 2.halvår
3 UNDERVISNINGEN Vi har 7 dansklektioner om ugen, og undervisningen vil være en vekselvirkning mellem aktiviteter for klassen, for grupper/makkerpar og individuelt. Danskundervisningen vil dreje sig om indlæring af sammenhængen mellem bogstavet og dets lyd, med henblik på, at kunne skrive både store og små bogstaver, samt udtale bogstavet. Samtidig vil danskundervisningen også bruges til at skabe en god skolestart for eleverne, med gode relationer til klassekammeraterne og tryghed mellem den enkelte elev og læreren, dette via klassemøder og observationer, som evalueres løbende. Det spiller en stor rolle for klassemiljøet og elevens senere skoleforløb, at eleven lærer at begå sig i et klasselokale, dvs. lytte til læreren, række hånden op og vise respekt overfor klassekammerater. Lektionerne vil oftest blive opdelt, således at der i 1. lektion arbejdes med konkrete materialer, såsom bogstavmaterialet, klassens fælles opgavebog m.m. 2. lektion vil der laves fælles aktiviteter i klassen (spil og lege), i klasselokalet eller udenfor klasselokalet. Dvs. læring igennem leg. Skiftet imellem indlæring og udvikling i klassemiljø og igennem leg og aktiviteter, er for at anerkende og tilgodese alle elevers forskellige kompetence områder og koncentrations evne. Samtidig mener jeg at det vil give eleverne bedre mulighed for at integrere og danne forståelse imellem de indlærte stof og de virkelige verden. Delvis vil vi begynde at være mere i klasselokalet og arbejde mere fokuseret med arbejdsopgaver m.m. Det vil også komme hyppigere med hjemmeopgaver, dette for at eleverne kan tilegne sig en god lektievane. Derudover vil vi beskæftige os med forskellige temaer som eventyr, rim og remser, lave vores egne rim og remse-bog, skrive et brev og lave en bog, samt forskellige læringsspil og andre opgaver. SAMTALER OG AKTIVITETER HJEMME, I REALATION TIL DANSK Der er mange ting man kan tale om i forbindelse med dansk, fordi det er et meget bredt fag. Men det vigtigste er sprogligopmærksomhed. Højtlæsning eller læsning af lette bøger sammen med barnet i mindst 20 min hverdag. Det er med til at lette dets sproglige forståelse og derved lette barnets forståelse af sammenhængen mellem bogstavslydene og udtalen af ord (lydering), dvs. også når det selv skal skrive og stave ord. Man kan sætte små sedler på ting, da hjemme så barnet kan se ordet og hvordan det staves f.eks.: stol, bord, skab eller tale om at nogle ord er sammensatte, består af to ord som køleskab, hoveddør, lænestol etc. Man kan lade det hente/ pege på ting der begynder med et bestemt bogstav eller lade det prøve at læse forskellige skilte og lignende.
4 UNDERVISNINGSMATERIALER På vej til den første læsning På vej til den første læsning forbereder og styrker læseindlæring. Materialet leder ved hjælp af lydmetoden eleverne sikkert fra lyd til læsning gennem arbejdet med bogstaver og lyd samt alsidige staveaktiviteter. Materialet anvendes også med enkeltlyd som en del af de læseforberedende aktiviteter. Materialet består af: Kopiark (aktivitetssider og spil), Arbejdshæfte (lydopgaver med stavelser, forlyd og indlyd). Ny Dansk i første Skrivebogen 1 Layoutet er nyt og elevvenligt. Højre siderne er delt i to halvdele, hvor man i skrivehuse bevæger sig fra små til store bogstaver. Den første læsning Lyd og Bogstav. Bogen leder eleverne sikkert på vej fra lyd til læsning gennem arbejdet med bogstaver og lyd, læse- og staveaktiviteter. SPROG & UDTRYKSFORMER (Arabisk) Mål set i forhold til det talte sprog: Hvordan vil vi opnå disse mål: Lytte aktivt til hinanden og lærerne Fortælle om oplevelser og tanker Mundtlige fremlæggelser for hele klassen. Undervisning, fortælling og højtlæsning. Eleven skal kunne fortælle og genfortælle. Opnå øvelse i at indgå i samtaler og holde sig til emnet. Lade eleverne fortælle om oplevelser og erfaringer. Digte historier. Genfortælling af små historier, kapitelbøger mv. Eleven skal kunne rime og have kendskab til forskellige remser Arbejde med rim og remser gennem forskellige materialer.
5 Mål set ift. det skrevne sprog Hvordan vil vi opnå disse mål Skrive sit eget navn Skrive sit navn i naturlige sammenhænge. Fokus er på at børnene anvender store bogstaver først i navnet og efterfølgende små bogstaver. Skrive eget navn på tegninger, hæfter m.m. Anvende børnestavning Skrive lette ord og små sætninger på tavlen hver dag, og læse de skrevne højt, dette for at visualisere. Arbejde med børnestavning, hvor børnene tegner og skriver de lyde i ordet, som de hører. Mål set ift. sproglig opmærksomhed Hvordan vil vi opnå disse mål Kende forskel på vokaler og konsonanter Kende navn, lyd, form og bevægelse på de fleste bogstaver. Høre forlyden i et ord Dele ord op i stavelser. Kende læseretningen Løbende arbejde med sproglig opmærksomhed. Anvende spil/lege omkr. bogstaver og lyde Anvende sang og musik omkring lydene. Anvende bogstavværksteder, samt en daglig skrivedosis i hæfte, på det 2.halvår MATERIALER Amal-serien til 0.klasse. Læsebog + opgavehæfte. Børnene lærer bogstaverne med vokaler, samt at skrive og læse bogstaverne og korte ord. UNDERVISNINGEN Vi har 5 arabisklektioner om ugen, og undervisningen vil være en vekselvirkning mellem aktiviteter for klassen, for grupper/makkerpar og individuelt. Undervisningen vil dreje sig om indlæring af sammenhængen mellem bogstavet og dets lyd, med henblik på, at kunne skrive bogstaver, samt udtale bogstavet. Lektionerne vil oftest blive opdelt, således at der i 1. lektion arbejdes med konkrete materialer, såsom bogstavmaterialet, klassens fælles opgavebog m.m. 2. lektion vil der laves fælles aktiviteter i klassen (spil og lege), i klasselokalet eller udenfor klasselokalet. Dvs. læring igennem leg. Skiftet imellem indlæring og udvikling i klassemiljø og igennem leg og aktiviteter, er for at anerkende og tilgodese alle elevers forskellige kompetence områder og koncentrations evne. Samtidig mener jeg at det vil give eleverne bedre mulighed for at integrere og danne forståelse imellem de indlærte stof og de virkelige verden.
6 Delvis vil vi begynde at være mere i klasselokalet og arbejde mere fokuseret med arbejdsopgaver m.m. Det vil også komme hyppigere med hjemmeopgaver, dette for at eleverne kan tilegne sig en god lektievane. Derudover vil vi beskæftige os med forskellige temaer som eventyr, rim og remser, samt forskellige læringsspil og andre opgaver. NATUR OG NATURFAGLIGE FÆNOMENER (MATEMATIK) Målene for området er: Hvordan vil vi opnå disse mål: Matematik i anvendelse 1. Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal, og vægt. Kende forskel på begreber som tyk/tynd og stor /lille, større end, mindre end og lig med, flest og færrest. Kende en firkant, trekant og en cirkel 2. Kende ugedagene 3. Kende forskel på årstiderne 4. Kende månederne 5. Huske datoen 6. Kende klokken hel og halv 7. Tælle øjne på en terning Tal At eleverne opnår et fortroligt kendskab til tallene At eleverne tydeligt kan skelne mellem tal og bogstaver. At eleverne kan anvende simpel hovedregning. Kommunikation og problemløsning At elevernes evne til at tænke i strukturer og kategorier udvikles. At eleverne lærer at knytte tal sammen med deres egen virkelighed. Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder at være i stand til at reflektere over, stille spørgsmål til og diskutere deres iagttagelser. Kroppen og sanserne Kende kropens opbygning Kende sanserne. Ordne kalender hver dag. Udetimer. Som udgangspunkt på skolens naturværksted, men også ved at gå på opdagelse i naturen i nærområdet. Madpakketure både på og udenfor skolens område. Snakke om vejret, mærke / føle Fødselsdagskalender. Anvende sang og musik om tal og dyr. Arbejder med puslespil, spil med tal, terningespil etc. Matematiske/naturfaglige værkstedskasser. Hoppe i talfelter mv.. Indskolingsprogrammer på computeren. Indsamle ting for derefter at systematisere og ordne dem ved at bruge kategorierne størrelse, form, antal, og vægt. Sund og usund mad. Lege diverse lege hvor sanserne kommer i brug Snakke om kropssprog Temaarbejde.
7 UNDERVISNINGSMATERIALER Før Rema Eleverne præsenteres for nogle af de naturfænomener, de ser i deres hverdag, og får derigennem lejlighed til selv at lege og eksperimentere. Tælleremser til 10. Talforståelse Addition Talskrivning, introduktion til geometri. Før Sigma Før Sigma fører eleverne naturligt ind i tallenes og formernes univers gennem oplevelser med matematik i den verden, som omgiver os. Der lægges op til en undervisning, som inddrager børnenes hverdagserfaringer, så eleverne udvikler en fortrolighed med tal på netop deres niveau. Bog systemet har en tematisk tilgang til det faglige stof. Systemet tilgodeser alle elever på tværs af faglig spredning og lægger op til samarbejde med andre fag. Derudover møder eleverne det lille folkefærd 'frønserne'. Ved at have samtaler om frønsernes fantasiverden, fremmes elevernes forståelse for matematiske begreber og sprog. De valgte bog systemer er opbygget således, så de faglige matematiske færdigheder indlæres i relation til et tema, dvs. et udsnit af den dagligdag, børnene færdes i. Samtidig er bøgerne lagt ind efter skolekalenderåret, så eleven kan forøge kendskabet til de forskellige årstider, milepæle og ferier. Bogen lægger op til, at børnene, i det omfang det er muligt, præsenteres for matematikkens begreber i den verden, der omgiver os. Bøgerne er rummelige og klare i sin udformning og får de emner med, som jeg synes at børnene skal igennem inden første klasse. Børnene stifter bekendtskab med former, farver, tal osv. Der er opgaver til at løse alene og i fællesskab. Alle elever får udleveret en bog i 0. klasse, supplerende med kopi ark og kladdehæfte så de kan skrive tallene. UNDERVISNINGEN Vi har 5 matematiklektioner om ugen, og undervisningen vil være en vekselvirkning mellem aktiviteter for klassen, for grupper og individuelt. Undervisningen i matematik i 0. klasse vil dreje sig om udviklingen af elevernes talforståelse, talrækker, størrelser, mængde- og geometriske forståelse og deres evne til at løse matematiske problemer, samt træne deres basisfærdigheder indenfor matematik. Jeg vil arbejde ud fra elevernes egne forudsætninger, og eleverne skal lære at se matematikken i dagligdagen og i praktiske sammenhænge samt udvikle matematiske begreber. Aktiviteterne vil foregå i den verden, der omgiver os, ved hjælp af konkrete materialer.
8 SAMTALER OG AKTIVITETER I HJEMMET OM MATEMATIK Mange naturlige hverdagssituationer bringer matematik på banen, som I forældre kan tale med jeres barn om. Den naturlige samtale og snak mellem forældre og børn kan tage udgangspunkt i disse hverdagssituationer. I kan vise det vigtige begreb matematik i anvendelse ved selv at anvende matematikkens sprog til beskrivelser af disse eller lignende situationer: Hvor mange er der? Hvor er der flest/mest eller færrest/mindst eller lige mange? Hvilket hus er høj/lav, stor/lille, større end/mindre end og størst/mindst? Hvor ligger glasset over eller under eller foroven eller forneden af hylden? Hvad kommer før og efter? Er de ens eller forskellig? Hvilken er tung og let? Hvilken er lang og kort? Hvad betyder halvdelen? m.m. Aktiviteter som at deltage i madlavningen og følge opskrifter (50g gær, 2 dl vand, l kg kartofler osv.) eller deltage aktivt i indkøb (hvor meget koster ris, hvilken pakke ris er billigst?) og spørgsmålene ovenfor, vil hjælpe jeres børn til at blive fortrolige med matematiske begreber og benævnelser så som tal, priser, at vurdere afstande, temperaturer og vægt. Hver uge sendes der et undervisningsplan for børnehaveklassen, om hvilket emne vi er i gang med og vi vil ligeledes give forslag til, hvilke emner, aktiviteter og spørgsmål, I kan tage op med jeres børn, som vil støtte dem i deres forståelse af matematikken. DET PRAKTISK MUSISKE Målene for området er: Målene skal indfries på følgende måde: At børnene i hverdagen i børnehaveklassen får mulighed for at anvende sanser, fantasi og kreativitet. At børnene tilegner sig en viden der gør dem i stand til at udtrykke sig på forskellige måder. Opnår et bredt materialekendskab Lærer enkelte redskaber og teknikker at kende. Bliver bevidste om former og farver. Fantasi og motorik opøves. Kreative værksteder og aktiviteter i og udenfor klassen, såvel finmotoriske som grov motoriske. Tegne og male billeder, sig selv, en ting. Lave 3 d figurer i modellervoks. Arbejde med trylledej og modellervoks, fx til formning af vokaler, konsonanter, tal mv. Musik 1. nye og gamle sange 2. årstids 3. emnevalgte sange 4. sange m. bevægelse/dans 5. sanglege Drama og fortælling. Se film til bøger der er arbejdet med på klassen.
9 BEVÆGELSE OG MOTORIK Målene for området er: Målene vil indfries ved at: At børnene bruger kroppen varieret. At børnene kan udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger. At børnene behersker finmotoriske bevægelser. At øje-hånd koordinationen styrkes Lave forskellige bevægelsesmønstre i lege og i planlagte kropslige aktiviteter -Rulle, krybe, kravle -Gå, løbe, hoppe, hinke -Balancere, springe, klatre -Bøje, strække, rotere -Kaste, gribe, sparke. (boldlege styrker øje/håndkoordination) Tegne og male fri og bundne opgaver. Klippe ophæng til klassen. I forbindelse med arbejdet med højre og venstre skal børnene lave perlearmbånd. SPROG & UDTRYKSFORMER (Engelsk) Målene for området er: (hvorfor så tidligt engelsk?) at stimulere den sproglige opmærksomhed at styrke sprogproduktionen også på modersmålet at fremme motorikken at træne koordination at linke ord og handling at øge koncentrationen at afstikke regler og rammer at opdrage socialt at give glæde og succes at styrke fantasi, leg og oplevelse at vise det nye sprog er en gave og være aktiv fra Day 1 at give sproglig selvtillid at kulturformidle at give et pust fra den store verden Målene skal indfries på følgende måde: Læreren taler engelsk og kun engelsk i timerne, til gengæld bruges både arme og ben, tegninger og ting Børnenes danske input oversættes straks og gentages på engelsk af alle Sekvensernes længde afpasses situationen Stor koncentration og højt aktivitetsniveau Sprog læres lettest via rytme: rim, remser og sange, som er kulturformidlende Vægt på udtale og intonation Ingen individuel korrektion Engelsk er et bogløst fag med fokus på mundtligt udtryk UNDERVISNINGEN Vi har 1 engelsklektion om ugen. Undervisningen tilrettelægges så børnene snuser til det engelske sprog og eksperimenterer med selv at prøve og tale det. Der opbygges et lille fundament/en begyndende fornemmelse for, og forståelse af det engelske sprog, som den fremtidig undervisning i engelsk kan bygge videre på.
10 Undervisningen vil bestå af lege, sange, små opgaver og fysisk aktivitet. Børnene gøres fortrolige med skolen og faget, udvikler nysgerrighed, videbegær, og lyst til at lærer mere inden for faget engelsk. Områder vi vil arbejde med er: tal, tøj, kroppen, mad, vejret, dyr. SOCIALE FÆRDIGHEDER, SAMVÆR & SAMARBEJDE Mål for området At udvikle et klassemiljø hvor: Målene vil vi opnå ved at: der er plads til alle eleverne føler sig trygge og alle lærer at lytte til hinanden de enkelte elever lærer at respektere hinanden på trods af forskellige værdier, normer og grænser den enkelte elev opnår højt selvværd der er sjovt at være venskaber opstår alle tør sige noget man kan samarbejde på tværs af køn og venskaber alle medvirker til at opbygge / vedligeholde klassens normer og regler børnenes selvhjulpen hed styrkes børnene tager initiativ, foretager valg og fastholdes i valget Børnene er medbestemmende i udvalgte aktiviteter og arbejdsformer. give børnene mange fælles oplevelser sociale lege fri leg både inde og ude arbejde med kropssprog at udarbejde fælles regler for klassen at give den enkelte elev personlig opmærksomhed værksteds/gruppearbejde, hvor man lærer/øver sig i at arbejde sammen øve gode arbejdsvaner, uro og forstyrrende støj lære børnene betydningen af måden de taler til hinanden på at det er legalt at være uenige øve konfliktløsning og social ansvarlighed at inddrage børnenes interesser/ideer/meninger i udvalgte aktiviteter Det sociale arbejde er vigtigt i børnehaveklassen, da det danner udgangspunkt for et godt læringsmiljø, og et godt klassemiljø med plads til børnenes forskelligheder. Børnene skal øve sociale færdigheder og styrke deres selvværd. De sociale kompetencer skal bruges i samspillet med andre, så forståelsen og anerkendelsen af fællesskabets nødvendighed og vigtighed understreges. Når børnene oplever, at de kan mestre sociale situationer, opnår de såvel en større selvværdsfølelse som en større læringsparathed. Den enkeltes trivsel er afgørende for den fælles trivsel i klassen. Følelsesmæssige og sociale kompetencer læres og udvikles på samme måde som barnet lærer sproglige, musiske, matematiske, kreative og motoriske færdigheder. Disse færdigheder skal synliggøres, støttes og anerkendes for at udvikles. Fagligt bestræbes der på at eleverne følger med i undervisningen, og at de kan fungere som en
11 helhed i klassen, ved at følge klassereglerne, respektere undervisningen og læreren ved aktiv lytning og modtagelse af en kollektiv besked. Dokumentations- og evalueringsformer: Elevernes sociale liv og trivsel i klassen bliver løbende evalueret gennem klassesamtaler/ugentlig klassemøde og gennem aktiv konfliktløsning eleverne imellem. Elevsamtaler, skolehjem samtaler og elevplaner To gange om året har eleverne individuelle elev-samtaler med børnehaveklasselærerne, hvor der snakkes om den enkeltes sociale trivsel og funktion i klassen. Eleverne vurderes også på deres faglige færdigheder. Ved skole/hjem samtalerne aftales hvordan eleven støttes bedst muligt i sin udvikling. Udtalelse som indeholder standpunktsvurdering af eleven udarbejdes forud for den første skole/hjem samtale i børnehaveklassen og drøftes til samtalen. Ved anden skole/hjemsamtale laves der ligeledes en udtalelse, som elevens udvikling evalueres på. Børnenes egen evaluering Børnene øver sig i at evaluere egen læring, hvilket bl.a. sker ved at vi i klassen snakker om at: vi skal lave det her fordi vi skal lære at samt Hvad har vi lært ved at lave.. Forældresamarbejde Teamet i den enkelte klasse lægger vægt på, at skabe et godt og konstruktivt samarbejde med forældrene fra starten af skoleåret. Et samarbejde hvor det enkelte barn er i centrum, og hvor vi i dialog med forældrene er ansvarlige for elevens skoleopdragelse, udvikling og undervisning. Den løbende kommunikation mellem forældrene og os sker gennem fælles oplysningsbrev (postmappe) til hjemmet, beskeder i kontaktbogen og telefonsamtaler. Vi forbeholder os retten til at ændre i årsplanen, såfremt vi finder det nødvendigt.
SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereÅrsplan 2015-2016 for 0.c
Fag- formål for børnehaveklassen Årsplan 2015-2016 for 0.c Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det
Læs mereSprog og udtryksformer.
Årsplan 0. klasse skoleåret 2015/2016 Undervisningen i børnehaveklassen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles mål (FFM). Undervisningen i børnehaveklassen bliver således tilrettelagt,
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at
Læs mereLæringsplan og klare mål for børnehaveklassen på SJS 2003 Generelt for børnehaveklassen
Børnehaveklasse Læringsplan og klare mål for børnehaveklassen på SJS 2003 Generelt for børnehaveklassen Børnehaveklassens vigtigste opgaver er at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv og kristne
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Læs mereKærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. Kærnen TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset - Vuggestuen Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
Læs mereTEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
EVALUERING AF P.P. 2012. Hedelundsgade Børnehave TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) At børnene lærer sig selv at kende og at de på eget initiativ begynder at løse de små
Læs mereUdsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 6 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod skole* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk 30-45
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereVuggestuen Mælkebøtten
Vuggestuen Mælkebøtten en Bevægelsesinstitution med fokus på Grundmotorikken 1 Scootertur rundt om de store bakker Tur på de små bakker 2 Vuggestuen Mælkebøtten er en Bevægelsesvuggestue med fokus på Grundmotorikken
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016. Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016 Temaer: Definition af læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.
Juelsminde skole SFO Solstrålen Vejlevej 7 7130 Juelsminde Telefoner SFO Skolens kontor 7983 3150 7983 3131 Internet: www.juelsminde-skole.dk Email: sfosolstralen@hedensted.dk Indledning Vi har i følgende
Læs mereLÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE
LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE Handleplan for LÆSNING Redaktion: Karl Aage Baarstrøm og Jette Kolind Sats og layout: Tove Raaby Copyright: Skoleafdelingen,
Læs mereÅrsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe
Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Generelt for klassen: 0.-1.c består af 5 elever, 2 piger og 3 drenge. Heraf går 3 elever
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs mereÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN FORBUNDSSKOLEN 2012 2013
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN FORBUNDSSKOLEN 2012 2013 Mælkedukse: Albert og Clara is bi si bil 3+4=7 4+4=8 5+4=9 Børnehaveklassens formål: Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mere0. klasse på Zahles: 0. klasse 2015-2016
0. klasse på Zahles: 0. klasse 2015-2016 Informationsmøde om 0. klasse 2016/17 er den 5/11 kl. 19.30 N. Zahles Gymnasieskole er en privat gymnasieskole, der har et sammenhængende forløb fra 0. klasse til
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereLæreplan 2016-2017 Børnehuset Diamanten
Læreplan 2016-2017 Børnehuset Diamanten det bedste sted at være - og lege og lære 1 Indhold Forord 3 Værdigrundlag/læringsmiljø 4 Læringstemaerne 5 Alsidig personlig udvikling 5 Sociale kompetencer 7 Sproglig
Læs mereHarte SFO. Rammer for mål- og indhold
Harte SFO Rammer for mål- og indhold april 2010 1(12) Indledning Rammer for mål- og indhold i Harte SFO, er udarbejdet på baggrund af de Rammer for målog indhold i SFO, som Kolding byråd har vedtaget den
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs merePædagogiske Læreplaner vuggestuerne 2012-2014. Web udgave DAGINSTITUTION VESTBYEN
Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne 2012-2014 DAGINSTITUTION VESTBYEN Læreplaner for vuggestuerne 2012-2014 Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan Overordnede mål: De overordnede
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereVi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mereKære Førskole forældre
I ABC Til forældre Kære Førskole forældre Nu nærmer tiden sig, hvor jeres barn begynder i Førskolen i ABC. Det bliver noget nyt og spændende vi går i møde nogle måneder vi alle ser frem til. Da det er
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereMål og indhold. i børnehaveklassen. Kirsten Davidsen Merete Kirk
Mål og indhold i børnehaveklassen Kirsten Davidsen Merete Kirk Sprog og udtryksformer Mål Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige Indgå i samtale
Læs mereÅrsplan engelsk 1. klasse 2016/17
Årsplan engelsk 1. klasse 2016/17 Hovedvægten i engelskundervisningen lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Undervisningen tilrettelægges således
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereVelkomst v/ Skoleleder Vagn Petersen og SFO-leder Irina Kirina. Præsentation af Ålholmskolen
Velkomst v/ Skoleleder Vagn Petersen og SFO-leder Irina Kirina Præsentation af Ålholmskolen v/ skoleleder Vagn Petersen Hverdagen i børnehaveklassen v/ børnehaveklasselederne Tine Dalbye, Ulla Andersen
Læs merePædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16
Pædagogiske læreplaner Dagplejen i Lemvig side 1 af 16 side 2 af 16 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) 8 Stk. 1 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereSPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre
Lund Børnehus SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre Kære forældre Vi vil med denne sprog folder give inspiration til hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sit sprog. Sprog
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereÅrsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereSkoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution
Læs mere- en vejledning til forældre i Jammerbugt Kommune
- en vejledning til forældre i Jammerbugt Kommune Side 1 Vi takker Næstved Kommune, som har givet tilladelse til at vi kan bruge materiale om skoleparathed. Børne- & Familieforvaltningen Jammerbugt Kommune
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereJANUAR: Sproglig kompetence
JANUAR: Sproglig kompetence - Højtlæsning - Dialogisk læsning - Rim og remser - Synge sange - Børneteater (børnene spiller teater) - Fortælleterninger børnene fortæller historier, eventyr, osv. for hinanden
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Eksempel fra Fussingø naturbørnehave vedrørende Barnets personlighedsudvikling 1. Overordnede læringsmål: At
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereEvaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2013 2014.
Årshjul 2013 2014: Årshjulet 2013 2014 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de opsatte mål,
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereLæreplaner for børnehuset Stjernen.
Læreplaner for børnehuset Stjernen. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. De pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling
Læs merePædagogiske læreplaner for. Dagtilbud Skovby Stjær.
Pædagogiske læreplaner for Dagtilbud Skovby Stjær. Læreplanerne for vores dagtilbud rummer vores tanker om det daglige samvær med børnene. Det at have børnene i vores varetægt og vores pædagogiske arbejde
Læs mereÅrsplanen for Børnehaveklassen 2015/16
Årsplanen for Børnehaveklassen 2015/16 Nord-Vest Privatskole er en skole med flest børn af irakisk og libanesisk herkomst. Vi bestræber os på, at udviklede de tosprogede børns danske og arabiske sprog
Læs mereNye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring
Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til
Læs mereBørnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST)
Tid og fagligt område Årsplan 1. periode Fra skolestart til efterårsferien. Uge 33-42 Aktivitet Læringsmål Opstart i børnehavekassen Emne: Mig selv og min familie Børnene tegner selvportrætter. Der klippes
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mere