Målgruppe. Udvidelse til manualen Grammatisk Undersøgelse af Dansk som Andetsprog. Åbent hus-arrangement i Sprogin

Transkript

1 Grammatisk Undersøgelse af Dansk som Andetsprog. Åbent hus-arrangement i Sprogin Målgruppe Logopæder Sprogpædagoger pædagoger Bønehaveklasseledere Kan anvendes til en ældre målgruppe (med et medfølgende forklaring om, at materialet er designet til en yngre målgruppe som skal accepteres) (Salameh 2016). Udvidelse til manualen Med tilføjelser fra Flerspråkighet i skolan Helt nyskrevne kapitler Ny forskning og viden på dansk om andetsprogsudvikling, dysleksi og sprogforstyrrelse. Udkommer i efteråret 2016 på Dansk Psykologisk Forlag. 3 1

2 Udviklingsperspektiv Ikke afsæt i fejlsøgning,men i hvad barnet kan. Vurderingen går efter at se på, hvilke strukturer barnet har behov for at automatisere og hvilket niveau, som er det næste i udviklingen. Et niveau behøver ikke være automatiseret fuldstændig, før barnet kan gå videre til det næste. Betydningsfulde faktorer for en flersproglig udvikling Sociale faktorer Mangel på kompetente jævnaldrende andetsprogstalere Sproglige faktorer Komplekse sproglige miljøer, op til cirka 100 sprog Pædagogiske faktorer Aktiviteter/undervisning gennemføres ud fra normer for etsproglige børn. 5 GrUD Bygger på processabilitetsteorien (PT) PT kan angive, i hvilken rækkefølge forskellige grammatiske strukturer tilegnes. PT udgår fra emergens, det vil sige, når en struktur begynder at optræde. GrUD undersøger med hjælp fra minimale par om barnet har forudsætninger for at kunne anvende en vis grammatisk struktur Ikke et fejlsøgningsperspektiv GrUD undersøger, hvor langt barnet er kommet i sin grammatiske udvikling, ikke hvor stabil en struktur er Vurdering ud fra sproglig alder, dvs. eksponering 6 2

3 GrUD fortsat Efter to års eksponering for L2 skal et barn med typisk udvikling kunne give eksempler på strukturer på mindst niveau 4 Det rækker med et eksempel på et minimalt par, men der er strenge krav til dette. Det skal være samme ord/frase i to varianter, f.eks. mis katte eller lang jakke store jakker kan ikke godkendes Et niveau behøver ikke være stabilt for at barnet kan gå videre til det næste Hvert niveau skaber forudsætningerne for det næste niveau 7 Afprøvning Materialet er afprøvet i et svensk forskningsprojekt. (Salameh, Håkansson & Nettleblandt 2004, Salameh 2011, 2012) Materialet er anvendt på 250 børn i forskning og anvendt i klinisk praksis. Tiltænkt børn fra fire år og i indskoling, men kan også anvendes på ældre elever. Tager 20 minutter at gennemføre. (Salameh 2016). Minimale par Hvis et barn anvender ordet hunde, betyder det ikke nødvendigvis at han/hun forstår pluralis. Måske siger barnet en hunde/mange hunde. Derfor optræder minimale par hund/hunde for at sikre, at barnet har forudsætninger for at give eksempler på de strukturer, som findes på et givent niveau. 3

4 Processabilitetsteorien Bygger på Pienemanns processbilitetsteori. Teorien er ikke sprogspecifik men er anvendt på en række meget forskellige sprog og i mindre skala på skrift (Flyman, Mattson & Håkanson 2010) Iflg. Processabilitetsteorien udvikles det nye sprog efter bestemte principper, da hvert trin i udviklingen bygger på det foregående. Baseret på, hvilken grad af sproglig bearbejdning (processering) som er nødvendig, kan processabilitetsteorien angive rækkefølge for forskellige grammatiske struktureres tilegnelse. På hvert niveau udvikles de nødvendige forudsætninger for næste niveau. Proceshierarki for grammatiske strukturer på dansk (Som påvirker tilegnelsen jf. Pienemann). Proces Sprogstruktur Morfologi Syntaks 5. Hoved og bisætninger 4. Regler for rækkefølge af ord 3. Fraser Udveksling af info mellem fraser Udveksling af information inden for frasen Hjælpeverber Rækkefølge af ord i bisætninger Omvendt ordstilling HV ord i starten af sætning 2. Bøjningsmorfemer (Endelser på ord) Ingen udveksling af info mellem leksikale morfemer Flertal, bestemthed Nutid, datid, ejefalds s Ligefrem ordstilling/ umarkeret 1. Ord ord Uforanderlige former Et -ordssætninger Eksempler 5: Sætningsniveau: Korrekt placering af negation i hovedsætninger og ledsætninger. Ikke skal placeres efter verbet i hovedsætninger og foran verbet i ledsætninger. Pigen BADER IKKE, her er pigen, som IKKE BADER. 4: Ordstilling og grammatisk overensstemmelse mellem fraserne (verbum foran subjekt, hvis noget andet end subjekt indleder sætningen (V2 rækkefølge). Nu går hun, den slags mad, spiser jeg ikke). Kongruens mellem nominalfrase og verbalfrase drengene er store. 3: Grammatisk overensstemmelse i verbalfraser (Kongruens mellem ordene i verbalfraser (hjælpeverbum + hovedverbum) eller nominalfraser (Substantiv med bestemmelse, fx et adjektiv spiser, HAR spist, StorE drenge) 2: Ordklasser (substantivers bøjningsendelser kat/katte, pige/piger) 1: Ord og fraser (Hej, va de) (Salameh 2016) 4

5 Typisk udvikling Det tog op til to års eksponering for svensk, før barnet med typisk udvikling kunne give eksempler på niveau 4 og 5 i processabilitetsteorien. Jo ældre barnet var jo hurtigere gik udviklingen. (Salameh, Håkansson, Nettelbladt 2004) Materialet En manual Et registringshæfte Et billedhæfte med instruktioner til bedømmeren En taske med genstande, som kan anvendes i stedet for billeder. To små hunde, to store katte, to lange og to korte blyanter, to gule og to røde biler. Se, her er en kat, og nu er der ikke bare en kat, men.. Niveau 2 pluralis 5

6 Vurdering af resultatet Resultatet skal relateres til, hvor længe et barn har været eksponeret for dansk. Det kan forekomme, at et barn kan klare opgaverne på niveau 2, ikke klare niveau 3, men igen viser eksempler på niveau 4. Det er almindeligst hos børn med sprogforstyrrelse. Børn med typisk sprogudvikling som er eksponeret for dansk i to år, udvikler mere stabile strukturer på de forskellige niveauer. Sammenligning af børn med og uden sprogforstyrrelse Niveau Dreng 5 år 1 måned Pige 4 år 10 måneder Svensk børnehave i 3 år svensk børnehave i 1 år og 6 måneder 5 hun ikke gynger - hun ikke gynger den pige ikke gynger - her er en pige ikke gynger 4 hunden er stor - katten er store katten er stor - kattene er store 3 stor blyant og her lille blyant drengen stor - to drenge er store 3 spise makaronier - han spist alle han hopper -hoppet Makaronier 2 blyant - to blyanter blyant - tre blyanter Tusind tak fordi I kom! 18 6

7 Primær litteratur Bertelsen, A. (red.) (1995): WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier; Munksgaard, København. Bishop, D. V.M. (1997): Uncommon Understanding. Development and disorders of language comprehension in children; Psychology Press, Hove, UK. Leonard, Laurence B. (1998): Children with specific language impairment; Massachusetts Institute of Technology, USA. Nettelbladt, U. & Salameh, E.(red.) (2007): Språkutveckling och språkstörning hos barn. Studentlitteratur Perkins, M. (2005) Pragmatic abilities and disabilities as emergent phenonoma, Clinical Linguist and Phonetics 19, Brink, L. (1979). Ordforrådets omfang og vækst. I Jansen & Lund (ed.) (1979). Børnenes sprog sprogene omkring børn. Hans Reitzels Forlag: Salameh, E-K.(2016): Grammatisk undersökning av svenska som andraspråk. Manual. Nypon Förlag. TAK TIL HELLE IBEN BYLANDER FOR GOD SPARRING! 19 7