Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Nordstjernen 213 Leder: Grethe ladefogegd

2 Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe * Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 2 25,3% 13 16,3% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 44 55,7% 39 48,8% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 15 19,% 21 26,3% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte,% 7 8,8% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade,%,% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total 57 Generel indsats #DIV/!,% Fokuseret indsats #DIV/!,% Særlig indsats #DIV/!,% *Kommunen skal give børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sporgvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Antallet af børn der får skoleudsættelse Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,6% Antal timer - Pædagogiske assistenter,% Antal timer - Pædagogmedhjælpere ,4% Antal personaletimer pr. barn (ugentlig) 8,6 Personalets sygefravær i % - total Korttidsfravær Langtidsfravær Antal studerende Lønnede studerende Ulønnede studerende PAU-elever Har institutionen ressourcepædagog *En ressourcepædagog er en pædagog, der har fået bevilliget ekstra timer til at arbejde med børn med særlige behov Har institutionen madordning? ,29 4, Ja Ja Hvor mange computere* ejer institutionen, som børnene har adgang til? * En computer defineres her både som en PC, tablet, interaktiv tavle mv. Har lederen en diplom i ledelse? Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? Nej Ja 2 Nej Ja *212 er kun omfattet af tal fra januar til september, mens 213 har tal fra hele kalenderåret, derfor kan flere af tallene være vanskelige at sammenligne.

3 Lederens kommentar til talmaterialet Børnelinialen Børnelinialen og Kompetencehjulet bekræfter og understøtter hinanden. Det er til stadighed en udfordring at nå rundt om alle udsatte børn, men også at sikre, at alle børn inkluderes i fællesskabet, uanset om man er et barn i optimal udvikling eller om det er et udsat barn. Der er sket et skred i forhold til sidste års Børnelinial. Det kan der være forskellige årsager til, men vi har blandt andet oplevet at få flere opprioriterede børn. Vores forskelligartede børnegruppe i nationalitet og ressourcer afspejler det område institutionen ligger i. Medarbejderne er blevet mere opmærksomme på placeringen, der til dels skyldes at Kompetencehjulet giver tydeligere billeder af barnets kompetencer, og hvornår et barn har brug for særlig hjælp. Vi er også blevet mere præcise i forhold til,hvornår noget er midlertidige udviklingsproblemer eller hvornår problemerne er af langvarig eller kronisk karakter. - Vi har i år flere børn der er truede på deres udvikling, og derfor har brug for særlig støtte. Sprogvurderinger Vi har ikke et egentlig overblik over de specifikke indsatser omkring sprog, om det er generel, fokuseret eller særlig indsats. Der foregår meget sprogarbejde på de enkelte stuer, hvor jeg vil kalde det meste for generel til fokuseret indsats. Vi har også børn, hvor ressourcepædagogen og aftenpersonalet har givet en særlig indsats til børn, der intet dansk kunne ved opstarten. Der udføres hele tiden daglig og generel sprogarbejde, idet det er en integreret del af arbejdet i vuggestuen og børnehaven. Det benævnes, hvad man som voksen og barn gør, alt efter behovet. I 214 vil vi systematisk bruge Kompetencehjulet til alle børn, og gå mere specifikt ind i sprogvurderingen for at indsatsen bliver endnu mere målrettet. Fravær Vi har i 213 været ramt af især langtidssygdom. Vi har bl. andet haft en studerende der kun var her en lille uge og herefter blev sygemeldt. Vi har ud over det haft 3 langtidssygemeldinger. Korttidsfraværet har været faldende indenfor det seneste år. Jeg håber gennem en fokuseret indsats i begyndelsen af 214, hvor jeg holder trivsels- og fraværssamtaler med alle medarbejdere, at fraværet kan falde yderligere - eller i det mindste stabilisere korttidsfraværet. Langtidsfraværet er vanskeligt at spå om. Ressourcepædagog Vi vil håbe, at det vil være muligt at tildele Nordstjernen flere ressourcetimer. Vi har mange udsatte børn, som profiterer af ekstra hjælp i dag. Vi har fået 1 børn mere i forhold til sidste tildeling, og børnegruppen er blevet yderligere belastet af mange forskellige årsager. - Vi ønsker i 214 at tage endnu mere fat om forældresamarbejdet omkring det enkelte barn, men det kræver flere møder i forhold til planlægning og afholdelse. Hvis tidlig indsats skal give mening, skal børnene støttes i udviklingen fra de er små, inden problemerne bliver mere kroniske.

4 Hvordan er den ekstra normering brugt? Kolding Kommune har i budgettet for 213 og og ud i fremtiden, tilført ekstra midler til børnepasningsområdet. Her beskrives hvordan den enkelte institution har brugt de tilførte midler. Hvor mange penge har i fået tildelt i 213? Nordstjernen har fået tilført 27.8 timer der svarer til 283. kroner Hvad har i brugt pengene til? Til et møde med Svend Aage Nielsen og Suzan Werther Andersen i efteråret 212, blev vi orienteret om at vi ville blive beskåret 44 timer fra 213, idet tildeling af ekstra timer til institutioner på grund af særlig børnesammensætning, blev beregnet ud fra antal børn og ikke ud fra at vuggestuebørn tæller for to. Da vi skulle ændres til ren vuggestue, skete der stor ændring i vores antal børn. Vi har, ved en tidligere tildeling, valgt at ansætte vores egen ressourcepædagog, i stedet for at bruge de tildelte timer til vikardækning. - Vi kunne nu se at denne persons ansættelse kom i fare,da vi budgetmæssigt ikke kunne forsvare ikke at have penge til vikar. Tildelingen på 27.8 timer kom derfor på et godt tidspunkt, så vi fortsat har råd til at beholde den ekstra ressourcepædagog, der udelukkende arbejder med tidlig indsats i forhold til vores udsatte børn. Da vi nu har fået en børnehavestue, er vores børneantal ændret fra 81 børn til 91, så måske skal vores tilretning af det tilførte vel ændres igen.

5 Børnemiljøvurdering Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, der sætter fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan har I inddraget børneperspektivet i arbejdet med børnemiljø vurderingen? Da vi det meste af 213 har haft ene vuggestuebørn, har vi ikke valgt nogen egentlig inddragelse af børnene, idet de er meget små. Vi tager udgangspunkt i det vi ser i dagligdagen, og handler på det i forhold til indretning og pædagogik. I 214 vil vi drøfte børnemiljøet i vores nye børnehavegruppe. Se nærmere nedenfor. Hvilke initiativer har i bestemt jer for at sætte i gang i forhold til : Det fysiske børnemiljø I Nordstjernen har vi gode fysiske rammer, hvor børnene har mulighed for at bruge deres krop. Der er indkøbt motoriske redskaber, der kan give børnene muligheder for at eksperimentere med sig selv og afprøve deres formåen. Vores udemiljø er ligeledes ændret markant indenfor det seneste år, så det i højere grad er tilpasset børnegruppens alder og behov. Når medarbejderne vurderer på børnemiljøet, er de opmærksomme på de tegn børnene viser: e.ks de græder meget, de er urolige, de slås o.l. Dette vurderes og indretningen tilrettelægges, så børnene får mere overskuelige rammer, der skaber mere ro og overblik at færdes i. De forskellige stuer har forskelligt legetøj og indretning, så det bliver spændende og udfordrende at være i. Der er i årets løb blevet indrettet et lille sproghjørne og en sansemotorisk hule. Værkstedet er blevet indrettet, så børnene forstyrres mindre, idet materialer o.l er i skabe og skuffer. Dette har givet bedre mulighed for fordybelse. Det psykiske børnemiljø Vi har i 212 og 213 sat fokus på vores anerkendende møde med børnene. "Hvordan møder vi barnet ud fra dets hensigt, så barnet føler sig forstået og set. Her har vi haft konsulenter, der har arbejdet sammen med os ud fra daglige praksisfortællinger, både i forhold til de anerkendende relationer, men også i forhold til vores organisering af arbejdet. Hvordan tilgodeser vi barnet bedst, set ud fra et barneperspektiv! Det æstetiske børnemiljø Vi tilstræber at vore æstetiske børnemiiljø er præget af rolige omgivelser, idet et lille barn let kan forstyrres ved for mange indtryk. Der er i børnehøjde fotos fra ture og leg i vuggestuen, og forskellige sansestimulerende legeredskaber fastsat på væggen. Der er farverige puder o.l., men det er også en udfordring at have mange ting og materialer i børnehøjde, idet noget let går i stykker og bliver væk. Der gøres en del for at skabe overskuelige rammer uden for meget uro. Det skal være let for børnene at vælge og begynde en leg.

6 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Læsevejledning til kompetenceprofilen Kompetenceprofilen viser gennemsnittet for børnenes kompetencer på en lang række områder. Områderne er opdelt i de seks læreplanstemaer og man kommer derfor omkring en lang række kompetencer. Bjælken helt til venstre viser børnegruppens gennemsnitsalder og det er gennemsnitsalderen man skal se kompetenceprofilen i forhold til. Man kan således se på hvilket alderssvarende niveau de enkelte kompetencer ligger.

7 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste vuggestuebørn Nordstjernen: Vuggestue alle år 7 5 år 6 4 år 5 3 år 4 2 år 3 1 år 82 mdr 41 mdr Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse

8 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste vuggestuebørn Kommentarer til Nordstjernens kvalitetsrapport 213. Den generelle kompetenceprofil: Dette års kompetenceprofil afspejler i højere grad den virkelige verden i forhold til Børnelinial og Kompetenceprofil. Årsagerne kan være flere, men nogle af dem er: At medarbejderne nu kender Kompetencehjulet bedre som arbejdsredskab, og bruger det oftere. Ændringer i måden at udfylde Kompetencehjulet på, hvor de begynder ved 4 mdr., giver flere spørgsmål og svarerne bliver mere præcise. At medarbejderne er mere skarpe på, om barnet generelt mestrer en ting, eller det kun er set få gange. Der er stadig børn vi kan undre os over, når vi ser på det konkrete talmateriale, men det kan skyldes forskellige ting: De enkelte stuer er ikke ens i måden de udfylder kompetencehjulet på, idet medarbejderne ikke er skarpe nok på, om barnet generelt mestrer en ting, eller det kun er set få gange. Nogle børn ser umiddelbar ud til at mestre verden bedre ud fra de enkelte spørgsmål, end de gør det i virkeligheden. At baggrund og livsvilkår ikke skinner helt tydeligt igennem på Kompetencehjulet, men er noget vi oplever i hverdagen med barnet, og barnet og dets forældre. Drenge & piger Det er spændende at se den forskel der er i kompetenceprofilerne fra drenge til piger. Vi har næsten samme antal drenge og piger, og der er tydelig forskel. Det afspejler det vi siger og ved om drenges udvikling, men er det noget, vi gennem pædagogikken kan blive bedre til at afhjælpe - eller er det et livsvilkår, at drengene udvikler sig i et andet tempo? Er det os, i vores verden fuld af kvinder, der ikke har øje på drengenes kompetencer, og derfor ikke fanger deres interesser, og dermed ikke ser hvor deres læringspotentiale ligger? Fokus i 214 Læreplanerne. Vi har i efteråret 313 indført kvartalsvis fokus på de enkelte læreplanstemaer, hvor de øvrige læreplansgrupper skal forholde sig til fokustemaet, ud fra deres eget. Dette har vi gjort for at blive mere bevidste om, hvor der skal sættes ekstra ind. Ud over dette fortsætter det generelle læreplansarbejde som sædvanlig. Vi oplever at læreplansgrupperne fungerer godt, og at ekspert - og uddannelsesniveauet bliver bedre og bedre. I disse læreplansgrupper vil det være oplagt at arbejde med kompetenceprofilerne for drenge og piger. Hvor er det muligt at tilrettelægge pædagogikken, så vi i højere grad understøtter drengenes læring, men også bliver mere bevidste om pigernes. Personlige og Sociale kompetencer er et område, vi hele tiden har prioriteret højt, men da vi ved og kan se af Kompetenceprofilen, at især drengene ligger lavt, vil vi sætte ekstra fokus på dette i for begge køn. Ressourcepædagogen og jeg vil mødes med hver enkel stues medarbejdere for at sætte deres og børnenes relationer og samvær i fokus. Hvordan sikrer vi os, at børnene støttes i at få øje på hinanden, så der kommer mere fokus på samspil omkring et fælles tredje og det de forskellige børn gør. Fokus vil ligge på at forsøge at bryde det tavse samvær og få mere liv i relationen børnene imellem, og her spiller medarbejderne den vigtigste rolle. Vi har i det sidste år haft et udviklingsprojekt om den anerkendende relation mellem barn og medarbejder, så ovenstående bliver en forlængelse af dette. Grethe Ladefoged