Notat. Idrætskraftcenter - Projekt 13. Projekt nr november Dato for afholdelse. Godkendt d.

Transkript

1 Projekt nr. 13 Konsulent Referent Dato for afholdelse Lene Mehlsen Thomsen Markus Davidsen 27.november 2007 Godkendt d. Idrætskraftcenter - Projekt 13 Deltagere Jan Jørgensen, Centerleder, Center for Misbrug, jaj@esbjergkommune.dk. Niels Poulsen, Souschef, Center for Misbrug, npo@esbjergkommune.dk. Frank Brodde,frb@esbjergkommune.dk, Leder af Værestedet Louise Fæster Pedersen, Projektleder, louise_p@sport.dk. Torben Sneibjerg, IDVI (Dansk Værestedsidræt), idvi@idvi.dk. Susanne Oldenborg, Esbjerg Kommune, Afd. for Sociale Tilbud, suold@esbjergkommune.dk. Christina Hansen, Proceskonsulent, Servicestyrelsen, cha@servicestyrelsen.dk. Carrie Lynne Lautrup, Servicestyrelsen, cla@servicestyrelsen.dk. Lene Mehlsen Thomsen, Chefkonsulent, Rambøll Management, lemt@r-m.com. Markus Davidsen, Projektassistent, Rambøll Mangement, mard@r-m.com. Problemstillinger Målgruppen for projektets første fase er tidligere misbrugere der lider af forskellige følgevirkninger af deres misbrug. De er karakteriseret ved følgende problemstillinger: Kost. Målgruppen spiser ikke ret meget, og den smule de spiser, er ikke sund. De lever af citronhalvmåner fra Fakta som en fra projektet sagde. Kirkens Korshær har et madtilbud, men det ko-

2 ster en 10er. Nogle bruger det, men andre synes enten ikke at de tilhører målgruppen eller at de ikke har pengene. Sygdomme. Målgruppen lider af en række livsstilssygdomme, fx hepatitis, årebetændelse, mavesår, bylder, nedsat lungefunktion. Generelt fungerer kroppen ikke på grund af mangel på ordentlig kost, fx har kvinderne ikke menstruation, ingen har ikke normal afføring. En del af dem har forskellige psykiatriske diagnoser. Tænderne er dårlige. Bolig. Mindst en tredjedelbor hos nogle el.l. hvor de ikke har retskrav. Nogle stykker går på gaden, men vil ikke være ved det. Offentlige myndigheder. Nogle har adgangsforbud på borgerservicecenteret. De har kontakt via Center for Misbrug. Målgruppen er meget vanskelig at have med at gøre. Socialt. Målgruppen er eksperter i at udstøde folk, det er accepteret at give hinanden dummeflade osv. Side 2 Målgruppe Projektet løber grundlæggende i to faser. I fase 1 vil projektet opbygge et idrætskraftcenter i tilknytning til Værestedet i Kirkegade. I denne fase skal der etableres idrætsaktiviteter for værestedets brugere. I fase 2 skal kraftcenteret udvide sine aktiviteter til også at dække andre væresteder, fx Exhouse, Forsorgshjemmet og et værested for udsatte grønlændere. Disse væresteder og deres brugere er således målgruppe for denne anden fase. Målgruppen for første fase af projektet er brugerne af Værestedet i Kirkegade. De kan karakteriseres ved følgende stikord: De er ikke visiteret til værestedet, men kommer af egen fri vilje 90 pct. i er substitutionsbehandling på Center for Misbrug. De øvrige 10 pct. bruger værestedet som et åndehul De er stoffri eller har kun lavt misbrug De er over 18 år (den ældste er mere end 60 år) ¾ er kontanthjælpsmodtagere, ¼ er førtidspensionister De har kun haft en meget sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet De har været uden for arbejdsmarkedsmarkedet meget længe og har ingen arbejdskultur. Nogle har alligevel en konkurrencementalitet De har antipati i forhold til myndigheder, registrering, kontrol De har vilje til at ville noget, men kun 1-2 timer om dagen 80% er mænd Der er kun få indvandrere (tyrkere, iranere) Mange af brugerne har børn (som finansiceret af Lion s Club ofte inddrages i forskellige aktiviteter) Det er tanken at skal inddrages fra Værestedet i Krikegade i projektets første fase.

3 Forandringsteori Aktiviteter Resultater Virkninger Opstartsaktiviteter Kontakt til samarbejdspartnere (fx SKP) Presse og markedsføring Introduktion af Louise Projektaktiviteter Idrætsaktiviteter af alle mulige slags Øget fysisk og psykisk velvære Brugeren bliver mere aktiv -får øget kendskab til nye bevægelsesformer foreslår aktiviteter Succesoplevelser Glæde, eye-opener Nye relationer Projektvirkninger Opmærksomhed på egen krop -erkende behov for idræt -interesse for egen sundhedssituation -interesse for kostvaner Se verden åbne sig - åbenhed over for muligheder Sociale kompetencer Overholdelse af sociale spilleregler -i samfundet -på værestedet -i kraftcentret Puljevirkninger Øget livskvalitet Tættere på arbejdsmarkedet Uddannelse af rollemodelbrugere (fx fodbolddommer, livredder) Brugerne får/tager opgaver Ansvarsfølelse -ansvarsfølelse for aktiviteter og over for de andre deltagere (fx interesse for dem der ikke kommer) Forklaring Røde kasser = indikatorer. Tallene i parentes re fererer til de enkelte indikatorer i forandringsteorien. De væsentlige middel-mål-relationer er markeret med en pil.

4 Forklaring af forandringsteori Målsætninger. Idrætskraftcenteret har som en del af Fælles Ansvar II i sidste instans som mål at løfte deltagernes livskvalitet og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Tættere på arbejdsmarkedet skal forstås i bred forstand. Dermed menes for idrætskraftcenterprojektets målgruppe ikke skal i job som en del af projektet, men at deltagernes evner til at indgå i aktivitetsfælleskaber styrkes. Projektet opstillede på workshoppen fire langsigtede mål for projektet inden for denne ramme. For det første skal deltagerne bibringes en opmærksomhed på egen krop. Det vil sige at deltagerne skal opnå en interesse for deres egen krop, herunder sundhedstilstand, kost, behov for idræt osv. og en lyst til at skabe forbedring omkring fysisk sundhed gennem motion og rigtig kost. De tre øvrige mål vedrører alle den sociale dimension. Det andet mål er at deltagerne skal se verden åbne sig. Det vil sige at deltagerne skal bibringes en øget tro på fremtiden og på at fremtiden også rummer muligheder for dem. Det tredje mål er en styrkelse af deltagernes sociale kompetencer. Det vil først og fremmest sige at deltagerne skal blive bedre til at overholde de spilleregler der gælder både i idrætskraftcenterprojektet, på værestedet og i samfundet generelt. Det fjerde og sidste mål er at øge ansvarsfølelsen. Det vil dels sige at deltagerne skal blive bedre til at føle et ansvar for aktiviteter og fx hjælpe med at planlægge og gennemføre aktiviteter. Og dels at deltagerne skal blive mere ansvarlige og kære sig mere for hinanden. Projektet forventer ikke at løse alle målgruppens problemer. Mange har fx dårlige tænder, men det falder uden for projektets indsatsområde. Ideen er at supplere de nuværende værestedsinitiativer med et stærkt fokus på forbedring af den fysiske sundhed. Virkninger. Projektet forventer at bibringe deltagerne en øget opmærksom på egen krop ved at gøre dem mere aktive og derved bibringe dem øget fysisk og psykisk velvære. Tanken er at deltageren ved at opleve en forbedring af sin fysiske og psykiske situation kan få øjnene op for at sundhedssituationen overhovedet kan forbedres, og at motion og kost er to nøgleredskaber i denne sammenhæng. Projektet forventer at succesoplevelser i forbindelse med idrætsaktiviteterne kan føre til at deltagerne ser verden åbne sig. Øgede sociale kompetencer skal først og fremmest opnås gennem de nye og tættere relationer som projektet forventer vil blive opbygget gennem de fælles idrætsaktiviteter. Endelig forventer projektet at både de brugere der uddannes til at blive instruktører, og de almindelige brugere får en øget ansvarsfølelser. Instuktørerne forventes at få den ved at prøve at arrangere aktiviteter eller have en vigtig rolle i dem, fx som fodbolddommere eller livreddere. De øvrige brugere forventes at blive mere engagerede og foreslå nye sociale aktiviteter som de så naturligt vil føle et

5 ansvar overfor. Alle deltagere forventes i kraft af de nye relationer at få en større ansvarsfølelse over for de andre deltagere. Side 5 Resultater. De brugere der uddannes på kurser til at blive instruktører i idrætsaktiviteterne, forventes aktivt at påtage sig og foreslå opgaver. Uddannelsen forventes altså at give dem et skub i retning af mere selvstændig og proaktiv adfærd. For deltagerne generelt forventes deltagelse i en lang idrætsaktiviteter at føre til de ønskede fysiske og sociale resultater. Idrætsaktiviteterne vil være alsidige og kan være individuelle eller holdvise, indendørs eller udendørs og inden for alle mulige sportsgrene. I forhold fysisk og psykisk sundhed, forventer projektet at deltagelse i idrætsaktiviteter vil føre til et øget fysisk og psykisk velvære hos deltagerne, og at brugerne bliver mere aktive. I forhold til det sociale, forventer projektet at deltagelse i idrætsaktiviteterne vil føre til succesoplevelser og at der knyttes nye venskabsrelationer. Kost. På workshoppen diskuterede vi desuden hvordan kost kunne indtænkes i viften af tilbud til målgruppen. Der var et ønske om at få ombygget køkkenet i Værestedet i Kirkegade så det fx blev muligt at lave mad sammen med en gruppe brugere. Et sådant initiativ falder imidlertid uden for idrætskraftcenterprojektet, bl.a. idet det vil være snævert knyttet til et bestemt værested. Et mindre ambitiøst tiltag som projektet under alle omstændigheder vil medtænke, er at sørge for at der er mad, fx i form af madpakker, i forbindelse med alle idrætsaktiviteterne så deltagerne kan udfolde sig på fuld mave.