2.1 Byerne og de 4 egnes roller.qxd

Transkript

1 :24 Side 1 Industri i Aarup Foto: Aarup Kommune 2.1 Byerne og de 4 egnes roller.qxd Kapitel 2 - Byudvikling 2.1 Byerne og de 4 egnes roller 2.2 Bosætning 2.3 Erhvervsudvikling 2.4 Arealer til byudvikling 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse 2.6 Detailhandel

2 :24 Side 2 Bogense Havn Foto: Naturfoto 2.1 Byerne og de 4 egnes roller 2.1 Byerne og de 4 egnes roller.qxd Amtsrådets mål Det er Amtsrådets mål at: 30 fremme hele landsdelens potentialer for en positiv byudvikling, byudviklingen fremmer visionen om at styrke Odense som landsdelens hovedcenter og Svendborg, Nyborg og Middelfart som egnscentre, fremtidens byudvikling bidrager til at styrke regionens samlede byprodukter, så regionen også i fremtiden er et attraktivt sted at bo, arbejde og holde fri, fremme omdannelsen af ældre og udtjente industriområder og havneområder til nye attraktive byområder, byudvikling sker ved byerne og at det fynske landskab skal fastholdes som åbne og attraktive landskaber, byudviklingen sker i respekt af natur, miljø, kultur og landskab.

3 2.1 Byerne og de 4 egnes roller.qxd :24 Side 3 REGIONPLAN 2005 Centrale problemstillinger I disse år anvendes der i hele landet en del ressourcer på byudvikling, herunder en væsentlig del på at forbedre byernes bymiljø og kvalitet. For eksempel er mange byer i gang med at omdanne ældre industri- og havneområder til attraktive byområder til helt nye byformål, ex. boliger, kontor, kultur m.v.. Denne udvikling er på mange måder positiv, da de nye attraktive områder og tilbud er til glæde for både borgere og erhvervsliv. Byomdannelse reducerer samtidig behovet for at inddrage jomfruelig jord til byudvikling og løser problemer, som er knyttet til gamle overflødiggjorte erhvervsarealer. Indsatsen for at fremme byernes kvalitet og miljø skal ses i sammenhæng med en øget konkurrence mellem byerne om nye bosættere og erhverv. Byernes roller Byernes indbyrdes afhængighed og indbyrdes konkurrence øges markant i disse år. Det gælder for alle byer i alle størrelser jf. også afsnit 1.3. Statslige interesser Regionplanens retningslinier for vækst og udvikling skal tage udgangspunkt i en vurdering af den fremtidige regionale udvikling jf. Planlovens 6, stk 3 og stk.4. Samtidig skal retningslinierne sikre, at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag, Planlovens 1. I Miljøministeriets "Overblik over statslige interesser" opfordres amterne til at beskrive et regionalt bymønster og redegøre for de forskellige byers rolle i dette bymønster og i den fremtidige regionale udviklings- og lokaliseringspolitik. Amterne opfordres til at sikre, at natur- og landskabsværdierne i de bynære områder ikke bebygges eller på anden måde ændres, således at befolkningen fortsat kan have god adgang til åbent land og rekreative friluftsoplevelser tæt på deres bopæl. Mange mindre byer ser deres rolle ændrer sig fra at være byer, hvor der både er arbejdspladser og boliger, til alene at være bosætningsbyer og dermed til at være en del af et større arbejdskraftopland for de store byer. De større byers rolle ændrer sig således også, idet de i endnu højere grad bliver egnenes centre for erhverv, service, detailhandel og kultur m.v. De større byers udvikling som stærke vækstcentre har således afgørende betydning for udviklingen i deres opland og måske også nabo oplande. Mange mindre byer bliver derfor i stigende omfang afhængige af de store byers erhvervsudvikling og øvrige tilbud. Således sker der i denne tid en øget specialisering af byernes roller. Pendlingen øges også markant i disse år, og det er med til at øge konkurrencen mellem byerne, egnene og regionerne om tilflyttere og arbejdspladser. Samtidig er der udsigt til faldende befolkningstal i den fynske landsdel, hvilket er med til at skærpe konkurrencen mellem byerne yderligere. Den øgede konkurrence mellem byerne øger naturligt nok efterspørgselen efter attraktivt beliggende arealer til især boliger men også til erhverv. Regionens arealer er da også en ressource, der skal bruges bedst muligt, men der er mange opfattelser af, hvad det vil sige. De mange individuelle ønsker om at udnytte regionens attraktive landskaber og naturområder til aktiviteter, som opfylder netop deres ønsker - er ofte i strid med det, andre ønsker. Eksempelvis kan udstykninger af arealer med gode udsigter være til glæde for købere, men samtidig mistes måske en værdi som værdsættes højt lokalt eller endda regionalt. Den klare grænse mellem by og land er noget af det mest karakteristiske ved det danske landskab. Det er en grænse, der er skabt af landets opdeling i by- og landzone. Denne opdeling har tilført det danske landskab en stor kvalitet, hvilket fremstår tydeligt, når der sammenlignes med andre lande, hvor der har været mulighed for mere tilfældigt og spredt byggeri i det åbne landskab. Ønsker om lokalisering af boligbyggeri ved attraktive landskaber, som ved kysterne og 31

4 2.1 Byerne og de 4 egnes roller.qxd :24 Side 4 Byerne og de 4 egnes roller ved markante udsigter vil i mange tilfælde medføre mere spredt og tilfældigt byggeri i det åbne land og dermed være med til at sløre markante og karakteristiske kvaliteter i landskabet. Specielt ved kysterne er der stor efterspørgsel på forskellige former for byudvikling - f.eks. til ferie- og fritidsanlæg, boliger og erhverv. Fyns Amt er da også begunstiget med en lang kyststrækning og mange attraktive kystbyer, som er væsentlige potentialer for regionens udvikling. Men det er også særlige danske ressourcer som ifølge Planloven skal beskyttes, hvis de fortsat skal være til glæde for de mange jf. også afsnit 8.1. Konkret viser det sig imidlertid, at det i mange tilfælde er muligt både at tilgodese ønsket om at bevare de åbne kyststrækninger uden for byerne og ønsker om byudvikling. Kvalitet i byudviklingen Byernes kvalitet har stor betydning for bosætningen og erhvervsudviklingen, hvorfor byernes indsats for at fremme kvaliteten, er væsentlig for Fyns fremtid som en attraktiv bosætnings- og erhvervsregion. De fynske byer har generelt høj kvalitet, men der er stor forskel mellem byerne. Bykvalitet er ikke en entydig størrelse, da vurderingen heraf kan variere alt efter alder, livsstil, familiesituation, virksomhedstype m.v.. Amtsrådets holdninger Det er vigtigt, at byerne erkender deres ændrede roller. De større byer er drivkræfter for erhvervsudviklingen, mens mange mindre byer udvikler rollen som bosætningsbyer, f.eks. for unge familier. Det har stor betydning for udviklingen i regionen, at de større byer påtager sig hovedansvaret for udviklingen i egnen, og at de mindre byer erkender og bakker op om de større byers rolle som drivkraften for de enkelte egne. Derfor opfordres Odense og egnscentrene, Nyborg, Middelfart og Svendborg til at planlægge deres byudvikling og byomdannelse, så deres roller som centre for erhverv, service, handel, kultur mv. kan udvikles. De Fynske udsigter til en svag befolkningsudvikling, og til radikale ændringer i demografien med færre på arbejdsmarkedet samt en skærpet konkurrence mellem regionerne om befolkning og arbejdspladser betyder, at der kan være nødvendigt at prioritere investeringerne i byudvikling, og at det samtidig sker i et samarbejde mellem flere byer, så der kan komme størst mulig effekt ud af investeringerne. Kommunerne opfordres derfor til at samarbejde om prioritering og koordinering af investeringer i byudviklingen, og udarbejde strategier og investere efter disse. Strategier som tager udgangspunkt i det regionale helhedsbillede, som er de 4 fynske visioner jf. afsnit De nye kommuners geografiske udstrækning vil måske i mange tilfælde afspejle de oplande som de nuværende kommuner finder det naturligt at indgå i samarbejder med. Den kommende strukturændring vil derfor i vidt omfang være med til at sikre, at en fælles prioritering, koordinering og fastlæggelse af strategier kommer af sig selv. Kommunerne opfordres dog til ikke at vente på kommunesammenlægningerne er realiseret, da det Fynske område ikke har råd til, at der ikke handles i den mellemliggende periode, hvilket særligt skal ses i forhold den øgede konkurrencesituation som alle byerne befinder sig i og i forhold til Fyns situation i al almindelighed jf. PULS og OPUS rapporterne. Samtidig vil den geografiske udstrækning af de nye kommuner i nogle tilfælde gå på tværs af egnene, og i andre tilfælde fortsat være en del Byudvikling i kystnærhedszonen Kysterne er bl.a. omfattet af Planlovens bestemmelser om kystnære områder, der skal beskytte de åbne kyststrækninger mod bebyggelse. Der er ikke tale om forbudsbestemmelser men om, at der skal være helt særlige begrundelser for at kunne byudvikle ved de åbne kyststrækninger. I praksis har bestemmelserne betydet, at byudviklingen kan ske bag eksisterende byområder, mens der ikke er mulighed for at inddrage nye arealer langs kysten. 32

5 2.1 Byerne og de 4 egnes roller.qxd :24 Side 5 REGIONPLAN 2005 af en større egn. De nye kommuner bør derfor også være opmærksomme på de fordele, der kan være ved at indgå i udviklingen af fælles udviklingsstrategier med andre kommuner. De sydfynske kommuner og udviklingen af turismen i området er et eksempel herpå. Kommunerne kan med fordel indstille den lokale planlægning på byernes rolle og specialisering på egnen. Det kan i samarbejdet mellem kommunerne i en egn overvejes, hvor udlæg af arealer til forskellige formål med fordel kan placeres, og hvor meget der er behov for. Som eksempel kan en velbeliggende naboby ved motorvejen dække behovet for udlæg af arealer til produktions- og transporterhverv, som for det første vil give større sikkerhed for, at investeringer i byggemodning rent faktisk bliver udnyttet, og vil for det andet forbedre mulighederne for, at de nærliggende byer kan tiltrække nye og flere bosættere, som så til gengæld bør satse på at løfte kvaliteten af deres "bosætningsprodukt". Set i forhold til det moderne menneskes krav og behov kunne det være at satse mere på kultur, friluftsliv, bymiljø, turisme m.v. Det er væsentligt for byudviklingen i hele den Fynske landsdel, at der fortsat sker en højnelse af kvaliteten og variationen i landsdelens byer og omgivende landskaber, hvor hver enkelt by bør yde sit bidrag ved at udnytte sine lokale potentialer. Mange byer i den fynske landsdel har en høj bykvalitet, men der er dog fortsat stor forskel imellem dem. Der er mange steder behov for investeringer i byforskønnelse, og en højnelse af kvaliteten i nybyggeri og byomdannelse. Det er nærliggende, at byerne lader sig inspirere af andre, når der f.eks. skal gennemføres omdannelse af erhvervsarealer eller havnearealer, men det er uheldigt, hvis det fører til ensartede løsninger, der udvisker byernes særegne profil og variation. De fynske byer mangler investeringer i mere moderne byfaciliteter, som kultur og mere varierede fritidstilbud til byens borgere m.v. Rigtig mange byer på Fyn og i Danmark i øvrigt har idrætshaller, fodboldbaner m.v. Det moderne menneske efterspørger imidlertid også andre muligheder, hvorfor byerne opfordres til at overveje mulighederne herfor. Vi er eksempelvis begunstiget med mange smukke landskaber af høj kvalitet, men mulighederne for at færdes i landskabet er fortsat begrænsede. Det moderne menneske efterspørger i stigende grad adgangsmuligheder, både til vandring, ridning, cykling m.v. Byerne og regionen har mange muligheder for at skabe bedre adgang til sådanne aktiviteter. Det kan byerne og den fynske region blive meget bedre til at udnytte (se også afsnit 4.1 om amtets friluftspolitik). Det er samlet set vigtigt for hele landsdelens bosætning, erhvervsudvikling og befolkningssammensætning, at landsdelens "byprodukt", herunder også landskaber kan matche det moderne menneskes krav og forventninger til deres bolig, omgivelser, og udfoldelsesmuligheder. Det er derfor en stor udfordring for alle vores byer, at styrke regionens "byprodukt" - at geare byerne til nutidens og fremtidens efterspørgsel, så borgere og erhverv vælger vores byer. Det er samtidig Amtsrådets opfattelse, at der i udviklingen af vores byer skal tages hensyn de åbne kystnære landskaber og det åbne land, som er særlige danske ressourcer, som fortsat skal være til glæde for de mange, og som derfor så vidt muligt skal friholdes for ny og spredt bebyggelse m.v., jf. også afsnit 8.1. Strategier og handlinger 4 fleksible egne Det fynske område kan i hovedtræk opdeles i 4 fleksible egne orienteret om de fire største byer - Svendborg, Nyborg, Middelfart der udpeges som egnscentre og Odense, som samtidig er landsdelens hovedcenter. Egnsopdelingen er et udtryk for, at byerne i en egn har fælles interesser, udfordringer og udviklingsmuligheder, og som vil kunne 33

6 2.1 Byerne og de 4 egnes roller.qxd :24 Side 6 Byerne og de 4 egnes roller Middelfart LILLEBÆLT Strib bidrage til at udvikle et øget ansvar for egnens udvikling. Men afgrænsningen af egne kan variere alt afhængigt af, hvilket emne der arbejdes med. Især byer i egnenes grænseområder kan have interesse i at deltage i flere egnssamarbejder alt afhængigt af hvilken sektor eller tema, der er fokus på. Eksempelvis kan en række sydfynske kommuner have interesse i at udvikle fælles strategier for turisme m.v.. De samme kommuner har ikke nødvendigvis en fælles interesse i at samarbejde om uddannelser, kultur m.v.. Egnenes opdeling skal derfor opfattes som fleksible og ikke som faste grænser. Bogense Nørreby Uggerslev Særslev Dalby Båring/ Asperup Brenderup Hårslev Skamby Otterup Mesinge Munkebo Søndersø Veflinge Kerteminde Harndrup Morud Rynkeby Ejby Marslev issenbjerg Odense Gelsted Skallebølle Langeskov Ullerslev Bred Avnslev Aarup Tommerup Stby Rolfsted/ Skellerup Brylle Årslev/Sdr. NæråFerritslev Nyborg Tommerup Ørsted Salbrovad Refsvindinge Vindinge/ Glamsbjerg Rosilde Assens Verninge Nr. Lyndelse/ Vejle Søllinge Herrested/ Nr. Broby Nr. Søby Flemløse/ Ørbæk Måre Voldtofte Sdr. Broby/ Ringe Frørup Ebberup/ Brobyværk Ryslinge Sønderby Haarby Gislev Svindinge Vester Hæsinge Snave Kværndrup Jordløse Espe Hesselager Korinth Lundeborg Østerby Stenstrup Gudbjerg Gudme Svanninge Oure Kirkeby Faaborg Vester Åby Horne Ulbølle Ollerup Skårup Svendborg Nr. Aaby Lokale bymønsterbyer Egnscentre Hovedcenter Østfyn Vestfyn Midtfyn Sydfyn Region Fyn Søby ÆRØ Åstrup Vester Skerninge Ærøskøbing Marstal Rudkøbing Lindelse Humble Bagenkop STOREBÆLT Tullebølle Spodsbjerg LANGELANDSBÆLTET Lohals LANGELAND Udpegningen af egnscentre er et udtryk for vigtigheden af at erkende, at de større byer i dag står i spidsen for udviklingen på egnen. Afhængig af bystørrelser, beliggenhed, potentialer mv. kan en egns byer indgå i fælles strategier, hvor der sigtes mod at få størst mulig effekt af investeringer og arealudlæg og samlet set en god og bred dækning med "bygoder". 93 bymønsterbyer Der er udpeget et regionalt bymønster, som omfatter 93 byer, herunder de nationalt udpegede landsdelscentre Odense og Middelfart (Trekantområdet), de regionalt udpegede egnscentre og de kommunalt udpegede kommunecentre og mange af de kommunalt udpegede lokalcentre. De 93 byer er de byer, hvor byudviklingen må forventes at ske, og de udgør et fintmasket net af byer fordelt over hele regionen, der alle får en planlægningsmæssig mulighed for en egentlig byudvikling. Udpegningen af bymønsterbyerne er et udtryk for at byudviklingen hovedsageligt skal ske i tilknytning til disse byer, og for at disse byers fortsatte funktioner, skal understøttes bedst muligt. Bymønsteret skal samtidig sikre, at byspredning undgås, og at allerede fortagede investeringer i byerne fortsat udnyttes bedst muligt. Set i lyset af den øgede konkurrence mellem byerne og den nye kommunale struktur vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at satse på egentlig byudvikling i 93 byer. Kommunerne opfordres derfor til at overveje, i hvilket omfang det er økonomisk og befolkningsmæssigt realistisk at satse på vækst i så mange byer. Retningslinier Der kan kun ske egentlig byudvikling i tilknytning til byer, der indgår i det regionale bymønster jf. Bilag A og Hovedkort Det regionale bymønster består af 1 hovedcenter - Odense, 3 egnscentre - Svendborg, Middelfart, Nyborg, samt 89 bymønsterbyer. Fig Bymønsterbyerne, egnene og egnscentrene 34