2. Byernes og landdistrikternes samspil og roller

Transkript

1 2. Byernes og landdistrikternes samspil og roller forstæderne Landbrugslandet skov- og bakkelandet Motorvejsbåndet Det maritime sydfyn hovedby større Lokalby mindre lokalby Landsby med mere end 200 indbyggere Sommerhusområde 15

2 BYER I SKARP KONKURRENCE Tidligere gav byernes befolkningsudvikling i høj grad sig selv. De fleste blev boende i eller tæt på deres fødeegn, for på tidspunkt var der lokalt brug for arbejdskraften. Tiderne har langsomt ændret sig, og behovet for arbejdskraft har i stigende omfang flyttet sig fra de små og mindre byer og til de større byer. I dag bryder en stor del af de unge op og flytter til en større uddannelsesby, og når de unge familier skal etablere sig og fx. købe deres første bolig, er der stor frihed til at vælge, hvor man vil bo, og det behøver ikke nødvendigvis at være tæt på arbejdspladsen. Friheden til at vælge betyder, at byerne er på valg og må konkurrere om at være attraktive som bosætningsbyer. Der er mange eksempler på, at byer, der udvikler deres attraktivitet får skabt en god befolkningsudvikling og trækker deres opland med op. Der er også eksempler på at byer, der mister attraktivitet kommer ind i en negativ udviklingsspiral og trækker oplandet ned. Mønstret i erhvervsudviklingen er kendetegnet af, at udviklingen sker i færre byer end tidligere, hvor fx motorvejsbeliggenhed kan være en forudsætning for udvikling i regionalt, nationalt eller internationalt orienterede virksomheder. Samlet betyder drivkræfterne i befolknings- og erhvervsudvikling, at det er vigtigt at sikre en god geografisk fordeling af servicetilbud og prioritere og understøtte en udvikling, der styrker byernes individuelle kvaliteter og udviklingsmuligheder. 2.1 RETNINGSLINIER Opdelingen af Faaborg Midtfyn Kommune i de 5 områder - Det maritime Sydfyn, Skov- og søhøjlandet, Det grønne agerland, De trygge forstæder og Motorvejsbåndet - udgør en overordnet ramme for udviklingen i kommunen. Faaborg og Ringe udpeges som hovedbyer, Kværndrup, Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ryslinge og Årslev udpeges som større lokalbyer, Allested-Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Rolfsted-Ferritslev og Vester Åby udpeges som mindre lokalbyer. Byudviklingen i hovedbyerne og de større og mindre lokalbyer skal ske i byzone. EN STÆRK ENHED AF BYER MED FORSKELLIG STYRKE Faaborg Midtfyn Kommune er begunstiget med at have mange små og større byer, der har hver deres kvaliteter og kan spille forskellige roller i udviklingen af det nye fællesskab i Faaborg Midtfyn Kommune. Befolkning i de 5 områder Område Indbyggertal Vækst Vækst Andel FMK Forstæderne ,6% 19,7% Agerlandet ,6% 21,5% Skov- og søhøjlandet ,8% 7,8% Det maritime Sydfyn ,6% 19,0% Motorvejsbåndet ,1% 28,6% I alt* ,4% 68,0% * Ekskl motorvejsbåndet Tabel Kilde: Danmarks Statistik Kommunen er delt op i 5 områder med hvert sit markante særpræg, der taler til forskellige ønsker til bolig, livsform og erhverv. I alle 5 skal der selvfølgelig planlægges for det almindelige behov for boliger. lokale erhverv mv., men der skal samtidig arbejdes på at underbygge områdernes forskellighed og profilering, så de 5 områder kan dække forskellige behov og målgrupper. FORSTÆDERNE Den nordlige del af kommunen rummer forstæderne - Årslev, Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Rolfsted-Ferritslev, Allested-Vejle og Nr. Broby - der ligger som en perlerække af byer langs grænsen til Odense Kommune. Byerne i forstæderne har haft kraftig vækst i indbyggertallet og betydeligt boligbyggeri de senere år. Byernes samlede kvaliteter som bo- og levesteder er i PULS Fyn vurderet som under middel. Profilen på tilflyttere til forstæderne er typisk unge familier, som køber deres første bolig, og som lige har eller står foran at stifte familie. En del kommer fra Odense og mange har for nyligt færdiggjort deres uddannelse. Pasning og aktiviteter for børn, velfungerende skoler og trygge rammer om familien i det hele taget er i højsædet. Tiden er knap for de unge familier, og økonomien er ofte presset. Det er en stor fordel for de unge familier at bo i et velfungerende samfund med nærhed til hverdagsservice, som bl.a. omfatter lokale indkøbsmuligheder (især dagligvarer), børnepasning, skole og fritids- og sportsaktiviteter, og der skal lægges vægt på trafiksikkerheden. Let adgang til et stort arbejdsmarked har stor betydning, og boligpriserne skal være overkommelige samtidig med, at den individuelle trend gerne må sætte sit præg på boligerne. Udfordringen for forstæderne er, at sikre at byernes kvalitet og servicetilbud udvikles i takt med deres hurtige vækst. 16

3 I den største af forstæderne - Årslev - er der et meget beskedent butiksudbud sammenlignet med byens størrelse. Der mangler et egentligt bymidtemiljø, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig, og som kan give byen identitet som by og fungere som samlingssted for byens borgere. Årslev kan blive en by, hvor arkitektur og byplanlægning giver byen kvalitet og identitet som den nye tids by, der har andre kvaliteter end købstæder og stationsbyer. Tilsvarende er der behov for at styrke byens grønne kvaliteter i form af adgang til naturområder, skove mv. i byens nærområde. Det vil være en fordel at planlægge fremtidige boligområder som større sammenhængende etaper for at give mulighed for at indbygge kvaliteter som en overordnet design-idé, grønne strøg og sammenhængende trafikløsninger og tilføre området og de enkelte grunde ekstra værdi. Eksemplet fra Årslev gælder også i Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Rolfsted-Ferritslev, Allested-Vejle og Nr. Broby, hvor der er behov for at udvikle de samme kvaliteter. LANDBRUGSLANDET I midten af kommunen ligger det grønne agerland med Ringe som centrum og Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal landsbyer. Befolkningsudviklingen i agerlandet varierer fra høj vækst i Ringe, Kværndrup og til dels Espe til Ryslinge og Gislev, der haft betydelig tilbagegang. Byernes kvaliteter som boog levesteder er i PULS Fyn vurderet som høj i Ringe, middel i Ryslinge og Kværndrup og lav i Gislev (Espe indgår ikke i PULS Fyn). I agerlandet er der lige som i forstæderne gode muligheder for unge familier, der lægger vægt på samme kvaliteter som i forstæderne men accepterer lidt længere transporttid til Odense. Midt i agerlandet ligger Ringe, som har kraftig vækst og høj bykvalitet med bl.a. god dækning med butikker, service, kultur mv., der servicerer hele det lokale opland. I agerlandet er der mulighed for at bo ude på landet til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser. En god bolig til fornuftige penge, en velfungerende by som Ringe og nærhed til grønne omgivelser er en væsentlig profil på boliger i det grønne agerland, og i de mindre byer kan der fx planlægges jordbrugsparceller. SKOV- OG BAKKELANDET Skov- og Bakkelandet mod syd byder på Fyns største skove og søer og et smukt bakket landskab. Byerne i Skovog Bakkelandet er mindre end i de øvrige områder, men flere af byerne har høj kvalitet. Brobyværk har i PULS Fyn høj kvalitet som bo- og levested i forhold til byens størrelse. V. Hæsinge er også vurderet men med lavere karakter. Byerne i Skov- og Bakkelandet har haft uforandret eller svag vækst i indbyggertal de sidste 10 år. Motiverne til at vælge at bo i Skov- og Bakkelandet vil på de profilskabende dele af boligmarkedet være styret af følelser knyttet til naturen, de små trygge og overskuelige bysamfund, eller ønsker om fred og ro, der også kendetegner Skov- og Bakkelandet, og så betyder det mindre, at afstandene til Odense mv. er lidt større. Skov- og Bakkelandet skal selvfølgelig have et almindelig udbud af boliger, men der skal fremover også lægges vægt på profilskabende byudvikling. Der skal arbejdes på at udbyde bykvaliteter og boligformer, der spiller på områdets naturprofil - fx nye boligområder udformet som skovparceller med træhusbyggeri eller det kan være forbedring af de rekreative muligheder som fx stier, ridestier og lejrpladser til glæde for både lokale og naturinteresserede i hele kommunen mv. Udviklingen i Skov- og Bakkelandet går langsommere end i forstæderne og tildels i Landbrugslandet, og derfor er det vigtigt at investeringer i naturen og aktiviteter og tilgængelighed til naturen ses som et bidrag til at fastholde værdien i de eksisterende bysamfund. DET MARITIME SYDFYN Det Maritime Sydfyn byder på meget attraktive bymiljøer med nærheden til vandet og bakkerne i baglandet som det samlende element. Bymiljøerne spænder fra det unikke købstadsmiljø i Faaborg, til mindre byer med flotte udsigter over øhavet og videre til Lyø, Bjørnø og Avernakø og landsbyer med unikkekvaliteter som fx Dyreborg og Falsled. Faaborg er i PULS Fyn placeret på en delt andenplads blandt byerne på Fyn. Faaborg har høj vurdering på alle parametre undtagen tilgængelighed fra Odense. Det maritime Sydfyn henvender sig til folk, der sætter pris på områdets helt unikke kvaliteter. Den profilskabende tilflytterprofil er familier med gode indtægter. Børnene er ofte flyttet hjemmefra, og der vil i mange tilfælde være tale om at etablere sig i drømmehuset efter måske at have boet mere rationelt i Odense eller forstæderne, mens børnene har boet hjemme. Målgruppen stiller store krav til boligen og omgivelserne med vægt på kvalitet og det individuelle præg. Der tegner sig også en udvikling med deltidsboliger for folk, der ønsker at kombinere en helårsbolig i området med eksempelvis en lejlighed i en større by. Det Maritime Sydfyn skal herudover udvikle sit potentiale for turisme både for overnattende turister og endagsgæster. Det Maritime Sydfyn skal endvidere udnytte sit potentiale for erhverv, der knytter sig til turisme - fx inden 17

4 for restauration, kunsthåndværk, butikker mv. - og potentialet for vidensorienterede byerhverv, hvor omgivelsernes kvalitet spiller en større rolle end at ligge midt i en stor by eller tæt på en motorvej. MOTORVEJSBÅNDET På tværs af de trygge forstæder og det grønne agerland går motorvejsbåndet, som omfatter Årslev, Nr. Lyndelse- Nr. Søby, Ringe, Ryslinge og Kværndrup. Væksten i indbyggertal i byerne i motorvejsbåndet er på niveau med væksten i forstæderne. Motorvejsbåndet kendetegnes også ved en betydelig erhvervsudvikling. I motorvejsbåndets byer er der let adgang til et stort arbejdsmarked i Odense, Svendborg mv., som giver byerne et bosætningspotentiale. På grund af motorvejsnærheden skal udvikling for erhverv, der lægger vægt på god tilgængelighed og stor synlighed, have høj prioritet. DE TO HOVEDBYER Faaborg og Ringe er kommunens to hovedbyer. Fælles for Faaborg og Ringe dækker de hver sin del af kommunen med de former for service- sundheds- og kulturtilbud, som kræver et større befolkningsgrundlag end de øvrige byer har. Kun Faaborg og Ringe har større handelsmiljøer med et bredt dækkende udvalg af butikker, læger, tandlæger, gymnasium, biograf, svømmehal, bibliotek, museer, børnehaver, skole med overbygning m.v. Samtidig er Faaborg og Ringe to meget forskellige byer. Alene deres historie og beliggenhed giver forskellige forudsætninger for at spille rollen som hovedby. FAABORG SOM HOVEDBY Hovedopgaven i Faaborg vil være at fastholde linien for byens udvikling, der blev lagt i Udviklingsstrategien. Faaborgs udvikling skal skabes gennem udnyttelse af de åbenlyse kvaliteter byen og bylandskabet rummer. Målene for befolkningsudviklingen er, at Faaborg skal vende den svage tilbagegang de sidste 10 år til uændret og helst voksende befolkningstal. Faaborg skal selvfølgelig have et grundlæggende udbud inden for almindelige boliger, erhvervslokaliseringsmuligheder mv., men målet er også, at Faaborg skal udvikle en markant kvalitetsprofil, der retter sig mod folk, der gerne vil bo meget attraktivt heltids eller deltids, mod erhverv, der ønsker smukke omgivelser, og mod turister - både overnattende og endagsturister - der tiltrækkes af bymiljøet. Faaborg bymidte skal styrkes gennem en række ambitiøse satsninger. Blandt de mange projektidéer, der indgår i planerne for Faaborg bymidte kan nævnes et nyt og centralt placeret kulturhus, udvikling af idrætsfaciliteterne, Indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere 2008 Vækst Vækst Andel indbyggertal By Antal Antal % % Faaborg ,8 13,9 Ringe ,1 10,4 Årslev ,2 6,6 Nr.Lyndelse-Nr. Søby ,5 5,0 Ryslinge ,1 3,4 Kværndrup ,0 3,1 Nørre Broby ,3 2,8 Gislev ,4 2,6 Ferritslev-Rolfsted ,7 2,6 Korinth ,8 2,1 Vejle ,8 2,1 Brobyværk ,1 2,0 Vester Åby ,0 1,8 Horne ,0 1,7 Millinge-Svanninge ,8 1,4 Falsled ,6 1,1 Espe ,5 1,1 Vester Hæsinge ,2 0,8 Håstrup ,5 0,8 Bøjden ,4 0,6 Diernæs ,6 0,6 Åstrup ,0 0,5 Søllinge ,0 0,4 Vantinge ,8 0,4 Heden ,9 0,4 Herringe* 218 Tarup* 238 Uden placerbar adr. 50 Byer og landsbyer ialt ,3 69,4 Landdistrikter i alt ,9 30,6 Kommunen i alt ,3 100,0 * Indbyggertal under 200 i 1998 Kilde: Danmarks Statistik 18

5 nyt vandrerhjem, ny badestrand eller fjordbad, nyt vandsportscenter, nye etableringsmuligheder for byerhverv, nye muligheder for boligbyggeri, byforskønnelsesinitiativer mv. Alt sammen skal styrke Faaborgs profil og tiltrækningskraft som kultur- og oplevelsesby og generere udvikling inden for bosætning, byorienterede erhverv og turisme. De nye attraktioner skal skabe mere liv i bymidten og samtidig skal handelsmiljøets attraktivitet forbedres ved frem over at samle butikkerne mere om strøg- og havneområdet. I kanten af Faaborg udlægges nye attraktive boligområder med flotte udsigter, nærhed til skov mv., og mod vest udlægges arealer til et nyt feriecenter. RINGE SOM HOVEDBY Der skal satses på at udnytte Ringes fordelagtige beliggenhed ved motorvejen mellem Odense og Svendborg. Det er målet, at den stærke vækst i Ringe de senere år skal fortsætte, så Ringe kan forstærke sin position som hovedby i kommunens nordlige del og være et attraktivt, lokalt alternativ til Odense og Svendborg som servicebyer. I 2009 vil der blive udviklet en Masterplan for Ringe, der skal sikre at byen også i de kommende år vil være attraktiv som bosætnings- og erhvervsby for kommende generationer af bosættere og virksomheder. Planen skal tage afsæt i byens styrker. Ringe har en god og velplanlagt struktur, som skal fastholdes, i fremtidens byudvikling. Der er en attraktiv og velstruktureret bymidte, der er god adskillelse mellem erhverv og boliger, og den grønne kile omkring Ringe Sø giver nærhed til grønne områder og deler byområdet op i overskuelige enheder. Ringe skal udbygges med boligområder, der kan konkurrere med udbudet i Odense og Svendborg og imødekomme den vækst, som byen har mulighed for at få. En stor del af boligbyggeriet forventes fortsat at blive parcelhuse, men der skal også arbejdes på at skabe et mere differentieret boligmarked med fx tætte og bynære boligformer. Udviklingen i erhvervsområdet ved motorvejen skal fortsætte med fokus på erhverv med transportbehov, behov for særlig synlighed, miljøbelastninger mv. Målene for udviklingen af Ringes erhvervsliv omfatter også byerhverv, som der kan skabes bedre muligheder for gennem byomdannelse mv. Ringe skal også udvikle sit unge miljø, og her skal en kommende ungdomsklub bidrage til at skabe gode rammer for unges trivsel og udvikling i byen. Det er også væsentligt at byens idrætsliv fortsat udvikles og det skal først og fremmest ske omkring Midtfyns Fritidscenter. NETVÆRK AF LOKALBYER Ud over de 2 hovedbyer udpeger kommuneplanen 4 større og 9 mindre lokalbyer, hvor der planlægges for en egentlig byudvikling. De større lokalbyer er Årslev, Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup. De 4 byer har mere end indbyggere. Der er et godt lokalt udbud af den lokale, daglige service som fx børnepasningsmuligheder, skole, idrætshal og boldbaner og ældrecenter, og der er et bredt dagligvareudbud i form af mindst ét supermarked og et antal discountbutikker mv. De større lokalbyer skal kunne modtage en større fremtidig byvækst til boliger, og der skal være passende muligheder for erhvervsbyggeri i de større lokalbyer. Årslev og Kværndrup vurderes at have særligt gode muligheder for erhvervsudvikling med udgangspunkt i motorvejsnærheden. Som den klart største lokalby har Årslev særlige udviklingsbehov. Årslev er vokset hurtigt, men byens butikker, service mv. er ikke fulgt med. Der skal derfor arbejdes på at skabe et egentligt bycentrum i Årslev, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig. Herudover skal Årslev fortsat udbygges med boliger og erhverv med motorvejsnær beliggenhed. De mindre lokalbyer er Allested-Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Rolfsted-Ferritslev og V. Åby, som har mellem 500 og indbyggere. Byerne har de mest basale lokale service som skole, mindst én dagligvarebutik, boldbaner mv. I de mindre lokalbyer planlægges der for byvækst til boliger i mindre omfang afpasset byernes størrelse og den forventede efterspørgsel. Byudviklingsområdernes størrelse er i både de større og mindre lokalbyer tilpasset forventningerne til vækst i de enkelte byer. Hvis det viser sig at der er en større efterspørgsel efter nye byggegrunde end forventet, så skal der hurtigst muligt udpeges nye udviklingsområder. LANDSBYERNE Der er ca. 64 landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune, som varierer fra store landsbyer til meget små byer. Flere af landsbyerne har skole og gode forudsætninger for større byudvikling. Andre steder er byudviklingsmulighederne mere beskedne. Landsbyerne er en vigtig ressource i bosætningspolitikken, da de kan opfylde behov, som de større byer ikke kan tilgodese. Der skal derfor arbejdes på at forbedre kvaliteten af landsbymiljøerne. Der er dog stor forskel på behovet for et kvalitetsløft. Kommunalbestyrelsen er meget bevidst om, at mange landsbyers udviklingspotentiale og fremtid vil være afhængig af, om de får løftet og modernise- 19

6 ret landsbymiljøet. I nogle landsbyer kan en beplantning langs hovedvejen, maling af husfacader i varme farver m.v. være tilstrækkeligt. I andre byer kan det være nok at nedrive enkelte faldefærdige bygninger, og give mulighed for opførsel af nye. Men der er også landsbyer, der har behov for en mere gennemgribende byforskønnelse. Der er derfor stor forskel på, hvad de enkelte landsbyer har behov for, og hvad de selv kan gøre for at løfte landsbymiljøet. Kommunalbestyrelsen har igangsat arbejdet med byfornyelse og byforskønnelse af Ryslinge og vil i 2009 og 2010 lave en analyse og vurdering af landsbyernes forskellige moderniseringsbehov, og i forlængelse af dette pege på initiativer, der kan bidrage til at give landsbyerne et bymiljømæssigt løft. Samtidig vil kommunalbestyrelsen opfordre landsbyerne til at drøfte deres egne muligheder for at løfte og vedligeholde landsbymiljøerne. Kommuneplanen giver alle landsbyer mulighed for byudvikling i beskedent omfang. Nybyggeri, som fx kan være landsbyhuse eller jordbrugsparceller, skal indpasses godt i landsbyens struktur - fx som huludfyldning. Landsbyerne skal ligesom byerne udvikle sig som sammenhængende byer og inde fra og ud. Der fastlægges en samlet ramme på... boliger i planperioden fra for landsbyerne i hele kommunen. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen 20