DN Fredensborgs bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2013

Transkript

1 Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2013 Afdelingen i Fredensborg Kommune DN Fredensborgs bemærkninger til Forslag til Kommuneplan Indledning Man må indledningsvis undre sig over, at der i så digert et planlægningsdokument, som forslaget lægger op til, tilsyneladende ikke er nogen overvejelser over befolkningsudvikling og - sammensætning, rummelighed i eksisterende og fremtidige bolig- og erhvervsområder, eller behov for institutioner, skoler og andre offentlige anlæg herunder idrætsanlæg og behov for infrastrukturændringer. Der er så vidt DN Fredensborg kan se alene udsagn om, at kommunen har indbyggere med ca placeret i hvert af de 4 bysamfund og resten bosiddende på landet (Byområderne, side 53), og at der er behov for stadigt flere boliger, fordi familiemønstret udvikler sig i retning af stadigt færre pr. husstand (Den regionale rolle, side 34). Til styring af byudviklingen er Byrådets redskab således tilsyneladende kun en rækkefølgebeskrivelse for bebyggelse og ændret anvendelse, der ikke skelner imellem de to byer, Fredensborg og Humlebæk (Rammer for Lokalplanlægningen side 287). Anden styring må så hvile på den almindelige plan- og byggelovgivning samt sektorplanlægning og lovgivning, hvilket gør den sammenfattende kommunale, fysiske planlægning, som kommuneplanen skal være udtryk for, mindre interessant. Der er efter DN Fredensborgs opfattelse ingen planlægningsmæssig begrundelse for de nye byudlæg på langt sigt i Nivå og Kokkedal, ligesom der savnes en planlægningsmæssig begrundelse for udpegningen af Fredensborg by som bymidte med deraf følgende betydelige muligheder for detailhandelsudvidelser. DN Fredensborg kan ud fra et generelt ønske om arealsparsommelighed tilslutte sig, at der gives mulighed for byfortætning. Dog finder man det uheldigt, at der ikke er nogen overvejelser om fortætningens fysiske konsekvenser for de enkelte byområder Bymønster 1.1. Byområderne Det er som det fremgår ovenfor i vort afsnit 0.0. DN Fredensborgs holdning, at der ikke skal overføres yderligere landzonearealer til byzone.

2 2.0. Boliger 2.1. Områder til boliger I forbindelse med planlægning af nye boligområder bør der efter DN Fredensborgs opfattelse lægges vægt på, at alle boligtyper udføres med maksimal bæredygtighed, herunder i særdeleshed at der stedse kræves anvendt højeste energiklasse. Af de enkelte lokalplaner skal det fremgå, at Fredensborg Kommune skal forlange af bygherrer, at det ved byggestart lovlige højeste krav til energiklasse skal opfyldes uanset at det lovlige krav var lavere ved lokalplanens godkendelse Stationsnære områder Ved omdisponering af arealanvendelse i stationsnære områder ønsker DN Fredensborg gennemført en fortætning. DN Fredensborg ønsker etableret flere boliger stationsnært i og omkring Humlebæk Station / Humlebæk Center, herunder i forbindelse med renovering / udbygning af Humlebæk Center med yderligere én etage. Stationsnært i og omkring Nivå Station / Nivå Center ønskes etableret flere boliger. Udnyttelse af mulighed for fortætning i allerede eksisterende lokalplaner bør gennemføres snarest bl.a. ved udbygning af eksisterende bygninger med yderligere én etage, og overflødiggjorte DSB arealer skal inddrages i planer for fortætning Erhverv 3.1. Områder til erhverv Det er DN Fredensborgs holdning, at der bør fokuseres mere på lokale specielt mindre arbejdspladser end på boliger, således at kommuneplanen signalerer en GRØN KOMMUNE, hvor såvel den langsigtede som den kortsigtede planlægning peger på bæredygtighed. Reduktion i antallet af pendlere ind og ud af kommunen enten de er selvkørende (motorkøretøj) eller med kollektiv transport er set med et bæredygtigheds syn også et signal om, at man tager ansvar for klimaudviklingen. Skift fokus fra bosætning til lokale arbejdspladser. Flere lokale arbejdspladser kan medvirke til en reduktion af udpendlingen og dermed vise miljøansvarlighed Virksomheder med særlige beliggenhedskrav DN Fredensborg vender sig imod, at erhvervsvirksomheder, der miljømæssigt ikke kan indpasses i almindelige erhvervsområder, bliver placeret i landområdet. Sådanne typer af virksomheder skal placeres udenfor Fredensborg Kommune i de i Fingerplan 2013 særligt hertil udpegede områder. 2

3 4.0. Trafik og tekniske anlæg 4.1. Veje Ring 6, Overdrevsvejens forlængelse. DN Fredensborg anerkender Fredensborg Kommunes pligt til at optage planlægningsmæssigt etablering af Overdrevsvejens forlængelse; men vi ønsker fortsat, at vejen søges nedprioriteret af Fredensborg Kommune Stier Stier er et område, som i den grad er nedprioriteret i Fredensborg Kommune. I store træk er Forslag til Kommuneplan 2013 identisk med Kommuneplan Og hvad er der så sket i den forgangne planperiode? Der er ikke lavet en samlet stiplan, der er ikke gennemført en konsekvent skiltning, mange steder er stierne i en elendig forfatning. Der er lavet lidt stier omkring den nye skole ved Vilhelmsro, men stien mellem Davids Vænge og Danstrup er stadig efter 5 år ikke færdig. Der er alt for mange ord og hensigter, men ingen handling. Fra DN Fredensborgs side vil vi derfor henstille, at kapitlet på en række punkter strammes op : Inden udgangen af 2014 skal der være udarbejdet et samlet stikort og registrering af missing links. Inden udgangen af 2015 skal der gennemføres en planlægning af linjeføringen af de overordnede trafikstier og rekreative stier samt missing links. Fokus skal være på vandre-, cykel- og ridestier. Inden udgangen af planperioden skal der være gennemført en prioritering af nyanlæg/retablering af såvel overordnede som lokale stier : Stiers belægning skal være jævn og egnet til cykling. I byzone skal stier være asfalterede, i landzone skal belægningen være lerblandet grus (bortset fra trafikstier langs veje, der skal være asfalterede). Mindre, rekreative stier kan anlægges/bevares som trampestier eller anden simpel udformning, men skal slås, så de ikke vokser til og færdselen derved forhindres : et sammenhængende ændres til det overordnede : Tidligere og eksisterende skole-, jagt-, kirke- og markstier skal bevares og retableres. (som der stod i Kommuneplan 2009! dette af hensyn til muligheden for at færdes i det åbne land, men også fordi de udgør vigtige kulturspor). Endelig vil vi henstille, at kortet 4.3.A enten revideres totalt, eller helt udelades. Det er ikke acceptabelt, at et dokument (kort), som er juridisk bindende, indeholder så mange fejl. Dels er flere af signaturerne uforståelige, dels mangler flere eksisterende stier (f.eks. Karlebo Lønholt og Davids Vænge Danstrup), og der er medtaget stier, som ikke eksisterer (f.eks. Knurrenborg Vang Gl. Grønholt Vang). 3

4 5.0. Land og Natur 5.2. Hestehold og Jordbrug Ridehaller DN Fredensborg mener, at der er et påtrængende behov for regulering på området. Allerede nu præger de store haller i stigende grad det åbne land i dele af kommunen. Vi kan støtte, at der kun undtagelsesvis gives landzonetilladelse til opførelse af nye ikkeerhvervsmæssigt nødvendige ridehaller til mindre hestepensioner eller udelukkende til privat brug. Hvad angår erhvervsmæssigt nødvendige ridehaller henstiller vi, at der i hvert enkelt tilfælde, inden der udstedes byggetilladelse, fortsat foretages en grundig gennemgang af projektet for at sikre, at det ansøgte projekt er realistisk. Som anført i den nugældende Kommuneplan (men ikke i forslaget), har Naturklagenævnet i 2006 i en sag om opførelse af en ridehal i forbindelse med stutteridrift vurderet, at haller, der er større end 800 m 2, ikke er erhvervsmæssigt nødvendige og i givet fald vil kræve en landzonetilladelse. I samme afgørelse udtaler nævnet, at haller på helt små ejendomme under 5 ha som udgangspunkt altid vil kræve en landzonetilladelse. I den senere tid har det i Byrådet været diskuteret, om der skulle gives tilladelse til større haller (omkring 1200 m 2 ). I givet fald mener vi, at sådanne store ridehaller bør placeres i tilknytning til erhvervsområder, dels for at beskytte det åbne land og dels for i forbindelse med stævner o. lign. at sikre rimelige tilkørselsmuligheder, der må formodes især at være til stede, hvor der i forvejen er placeret erhverv. Eventuelle stalde skal placeres andet steds. Ifølge den nugældende kommuneplan vil der normalt ved landzonetilladelse (og byggetilladelse) til ridehaller normalt blive stillet vilkår om fjernelse på ejers regning, når ridehallen ikke benyttes til sit formål længere. Denne bestemmelse henstiller vi bliver opretholdt. : : Der meddeles kun undtagelsesvis landzonetilladelse til opførelse af nye ikkeerhvervsmæssige ridehaller.. Størrelsen på en erhvervsmæssigt nødvendig ridehal defineres som udgangspunkt til en hal med en ridebane på 20x40 meter eller på max. 800 m 2. Ridehaller på ejendomme under 5 ha vil som udgangspunkt altid kræve en landzonetilladelse : Tilføjes som første punkt: fjernelse på ejers regning når ridehallen ikke benyttes til sit formål længere, samt.. I Redegørelse indføres bemærkningerne fra den nugældende kommuneplan: Kan kommunens praksis skærpes og Hvordan kan praksis skærpes? 5.3 Naturværdier, 5.4. Potentiel Natur og Nationalpark, og 5.5 Landskabsværdier DN Fredensborg kan fuldt ud tilslutte sig dette afsnit i Kommuneplanforslaget, dog skal vi gøre opmærksom på, at der i står at potentielle naturområder både indenfor og udenfor landskabsstrøgene skal udpeges inden 2019 det må være en lapsus, for på s. 164 (under den videre planlægning) står der, at det skal være inden 2015, og det gør der også i Kommuneplan

5 6.0. Kultur og Fritid 6.3. Vandløb, søer og kystvande Regler for private bade- og bådebroer langs Øresundskysten er et emne, der bør tages op i forbindelse med Kommuneplan Det vil især have betydning ved kysten ud for Lave Skov, som er omfattet af en udsigtsfredning, som ikke omfatter bade- og bådebroer, og hvor der ligger mange store villaer, som hver har en lille strandgrund : Fredensborg Kommune udarbejder i planperioden en politik m.h.t. offentlige og private badebroer ved Øresundskysten. Eventuelle ansøgninger stilles i bero, til en revideret politik er vedtaget Friluftsanlæg I realiteten er det kun golfbaner, der af de nævnte friluftsanlæg er voldsomt pladskrævende, 90 til 150 ha afhængigt af forholdet mellem spilleareal og rough. Det kan diskuteres, om der overhovedet er behov for flere golfbaner i Nordsjælland - medlemstallet i Dansk Golf Union er i hvert fald ikke steget siden Uanset hvad forholdet mellem spilleareal og rough er, er en golfbane at sidestille med et parkanlæg og hører ikke til i en spredningskorridor eller et landskabsstrøg. Selv om tanken om flersidig anvendelse umiddelbart virker sympatisk, mangler der dokumentation af, at det fungerer i praksis. På Simons Golf er der ganske store arealer med rough, men de synes ikke at blive benyttet af det almene friluftsliv. Golfbanen i Sørup benyttes i højere grad af lokale beboere, men det skyldes nok først og fremmest dens bynære beliggenhed. Med hensyn til zoneinddelingen finder DN Fredensborg, at der ikke i kommuneplanforslaget er nogen reel forskel på, hvad der kan gives tilladelse til i undtagelseszonen (6.4.8) og planlægningszonen (6.4.9). Vi mener, at der kun er behov for to forskellige zoner, en Planlægningszone og en Forbudszone. Den nye forbudszone bør omfatte den hidtidige Forbudszone og den hidtidige Undtagelseszone og dermed også landskabsstrøgene, der ifølge 5.4 har som mål at sikre potentielle sammenhængende naturområder samt styrke og skabe korridorer, hvor naturen har mulighed for at brede sig : Udgår som selvstændigt punkt. Teksten indarbejdes i nødvendigt omfang i (Friluftszone 3 planlægningszone). På kort 6.4.A skal det, der er angivet som undtagelseszone, slås sammen med forbudszonen, som altså bliver lidt større, mens planlægningszonen beholder den viste udstrækning og beliggenhed. 5

6 6.5. Støjende friluftsanlæg Vi bor i en landsdel med megen støj fra vej-, jernbane- og lufttrafik støj som kommunen kun i mindre grad har indflydelse på. Derfor er det vigtigt at fokusere på andre, lokale støjkilder. DN Fredensborg mener, at de støjende m.m. aktiviteter i Langstrup Mose forhindrer genskabelsen af mosen som et værdifuldt naturområde med et rigt fugleliv. Som vi har givet udtryk for flere gange tidligere, bør ikke alene modelflyvepladsen, men også skydebanerne flyttes til andre lokaliteter. Det er ikke rimeligt, at Langstrup Mose, der med genoprettet natur indbefattende fred og ro kunne blive et af de mest attraktive udflugtsmål for det almene fritidsliv, tværtimod er ved at udvikle sig til et nordsjællandsk centrum for støjende aktiviteter. Vi opfordrer Fredensborg Kommune til i samarbejde med de øvrige nordsjællandske kommuner at finde mere velegnede steder til de støjende aktiviteter, f. eks. færdigudgravede grusgrave. Retningslinjekort 6.5.A inddeler kommunen i tre støjzoner, hvor støjzone A, forbudszone for støjende friluftsanlæg, heldigvis omfatter størstedelen af kommunen. På den baggrund er det overraskende, at to af lergravssøerne i Nivå er omfattet af den lempelige zone 3, planlægningszone for støjende anlæg. Tillades støjende aktiviteter (vandskiløb) i lergravssøerne, vil det næppe kunne undgå at påvirke tilstanden af søerne, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. : I retningslinjekort 6.5.A. overføres de to lergravssøer i Nivå fra zone C til Zone A. Redegørelse ændres m. h. t. aktiviteter i Langstrup Mose, vandskibaner i lergravssøerne og vandskibane ud for Nivå Havn, således at de ovenstående bemærkninger bliver indarbejdet Bæredygtighed 7.1. Bæredygtigt byggeri De retningslinjer, der fremover ønskes anvendt, virker særdeles ønskelige ud fra en DN betragtning. Der lægges vægt på fortætning af de eksisterende bysamfund. Derudover vil der blive stillet krav til bebyggelse for at undgå risici i forbindelse med følger af klimaændringer, primært øget nedbør. Et interessant initiativ, som vi ser frem til at følge, er de foreslåede temalokalplaner. Det samme gælder bestræbelserne for at sænke vandforbruget ved anvendelse af regnvand til eksempelvis toiletskyl, og for at øge nedsivning af regnvand Overfladevand og lavbundsarealer Vandløb Retningslinjekortet 7.3.A viser, at den nedre del af Højsagervandløbet skal frilægges. Vi understreger vigtigheden af, at det frilagte vandløb for at leve op til Vandplanernes mål om god tilstand bør lægges naturligt i landskabet følgende det tidligere løb, således som det stadig er synligt på Miljøportalens luftfotografier. Vi henstiller, at vandløbet frilægges yderligere mod nord i forhold til, hvad der er vist på kortet, nemlig i det mindste frem til Humlebækvej, og at kommunen søger at få denne forlængelse indarbejdet i vandplanerne. 6

7 : : Retningslinjekort 7.3.A viser, hvor der ifølge vandplanen skal ske en genåbning af rørlagte vandløb eller ændret vandløbsvedligeholdelse. Genåbnede vandløb skal placeres i det tidligere tracé d. v. s. naturligt i landskabet, således at oprindeligheden bibeholdes. På retningslinjekort 7.3.A angives en mulig åbning af Højsagervandløbet frem til Humlebækvej 7.5. Vedvarende energianlæg Store vindmøller DN Fredensborg ser som udgangspunkt positivt på, at vindkraften udbygges, men finder på den anden side, at Fredensborg Kommune med sit begrænsede areal, befolkningstæthed samt landskabets karakter og rekreative potentiale ikke er egnet til at opstille store vindmøller. Vi kan således støtte kommuneplanforslaget på dette punkt Rentabilitet : DN Fredensborg mener, at kravet om rentabilitet bør udgå. I stedet bør der være krav om, at husstandsvindmøller over tid kun må producere strøm til eget forbrug Husstandsvindmøller og små møller i landzone Det er uklart, hvilke afgrænsede områder i landzone jf. retningslinjekort 7.5.A, hvor der som udgangspunkt gerne må opstilles husstandsvindmøller efter en konkret vurdering osv., idet der ikke er sammenfald imellem de åbent skraverede områder på kortet og beskyttelsesområder for landskabs-, natur- og kulturværdier (afsnit 5.4, 5.5 og 6.1). Endvidere kan små vindmøller (under 8,5 m) opstilles overalt i det åbne land, hvor ikke naturbeskyttelseslovgivningen forhindrer det : DN Fredensborg mener, at der bør være overensstemmelse imellem en mølles størrelse og størrelsen af bebyggelsen på den pågældende ejendom jf. vores forslag under punkt og at dette bør optages som en retningslinje i stedet for den generelle mulighed for at opstille små møller overalt. Retningslinjekort 7.5.A: Signaturen på kortet, der viser områder, hvor der som udgangspunkt ikke må opstilles husstandsvindmøller, bør gives en klarere afgrænsning eller helt udgå, idet der i kan henvises til kortene under 5.4, 5.5 og Husstandsvindmøller og små møller i byzone Det fremgår, at der vil kunne opstilles husstandsvindmøller i områder, der i byzonen er udlagt til såvel offentligt som rekreationsområder og erhvervsområder. Der kræves tilsyneladende ikke nogen konkret vurdering herunder fastsættelse af evt. vilkår om udseende, farve, belysning osv. DN Fredensborg er betænkelig ved at der gives så frie rammer for opstilling af vindmøller med en højde op til 25 m i byzonen. 7

8 : Dette punkt bør suppleres med eller erstattes af bestemmelse om, at der kan stilles krav om overensstemmelse mellem møllernes størrelse og omgivelser/øvrig anvendelse af området. Som i landzonen ( ) bør der også i byzonen kunne stilles krav om udseende m.m. af møllerne Solenergianlæg DN Fredensborg er enig i de generelle retningslinjer for placering af solenergianlæg på tage af bygninger. Også, at solcellerne i forbindelse med nyopførelser bør indgå som en integreret del af klimaskærmen. Vi er derimod betænkelige ved placering af solcelleanlæg på terræn og finder det vigtigt, at der stilles krav om, at anlægget skal placeres i umiddelbar nærhed af hovedbebyggelsen, jf Vi er særdeles betænkelige ved placering af større tekniske anlæg i det åbne land. Vi ser hellere, at disse anlæg placeres i områder udlagt til erhverv eller industri. Endelig er der i kommunen et meget stort antal haller og andre bygninger med store tagarealer, som kunne være egnede for placering af solceller. Der er en rivende teknisk udvikling på solcelleområdet herunder udvikling af nye materialer, så en moderat udbygning vil være at foretrække, specielt efter den eksplosive udbygning i 2012 og : og : Den nuværende tekst erstattes af: Kollektive solenergianlæg på terræn skal placeres i eller i direkte tilknytning til områder udlagt til erhverv eller industri. Anlæggene placeres eller udformes, så de tilpasses områdets karakter, særligt mht. skala og rumlige forhold. 8