Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Transkript

1 Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Velkomst Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011

2 Formidlingsmøde Forskningsprojekt: Psykisk arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Finansiering: Arbejdsmiljøforskningsfonden (AMFF ) Projektløbetid: Januar 2007 til december et års forlængelse til december 2010

3 Projektets hovedformål At skabe ny viden om hvordan arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne hænger sammen Epidemiologiske analyser om sammenhænge CORSA projektet (ph.d. projekt) om tilbagevenden til arbejdet blandt mennesker som er langtidssygemeldt pga. psykiske helbredsproblemer

4 Program for formidlingsmødet 9:00-9:15: Velkomst 9:15-10:20: Oplæg v. professor Reiner Rugulies (Epidemiologiske analyser) 10:20-10:30: Spørgsmål til Reiner 10:30-11:00: Pause med kaffe/te og frugt 11:00-11:30: Oplæg v. forsker Maj Britt Dahl Nielsen (CORSA projektet om tilbagevenden til arbejdet) 10:30-10:40: Spørgsmål til Maj Britt 11:40-12:00: Afsluttende diskussion og afrunding

5 Projektmedarbejdere Projektleder professor Reiner Rugulies Ph.d. studerende/forsker Maj Britt Dahl Nielsen Forskningsassistenterne Malene Amby (2007), Ida Madsen (2008), Katja Løngaard ( ) Studerende: Studentermedhælpere: Dorthe Johansen, Ida Madsen, Morten Bjerregaard Specialestuderende: Rikke Voss Andersen, Pernille Mikkelsen, Ida Madsen, Charlotte Hjortkjær, Dorthe Johansen, Cecilie Rosengreen Bachelorprojektstuderende: Malene Norborg, Tilde Sand Sørensen

6 Følgegruppe Danmarks Lærerforening (DLF) Danmarks Jurist og Økonomforbund (DJØF) Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) Dansk Socialrådgiverforening (DS) Fag og Arbejde (FOA) Fagligt Fælles Forbund (3F) Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL) Kommunernes Landsforening (KL) Ledernes Hovedorganisation Psykiatrifonden Socialpædagogernes Landsforbund (SL)

7 Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Epidemiologiske analyser Af professor Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011

8 Forskningsspørgsmål 1. Er forringet psykisk helbred hyppigere i bestemte sociale grupper, herunder job grupper? 2. Påvirker det psykosociale arbejdsmiljø risikoen for forringet psykisk helbred? 3. Påvirker forringet psykisk helbred risikoen for langtidssygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet? 4. Kan godt psykisk arbejdsmiljø forebygge langtidssygefravær blandt lønmodtager med forringet psykisk helbred?

9 De vigtigste datakilder i projektet Spørgeskemaundersøgelser: 1. En repræsentativt stikprøve af danske lønmodtager, ca personer (NAK) 2. Social- og sundhedshjælpere, ca personer (SOSU studie) 3. Tilfældig stikprøve af danske indbygger ca personer, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Registerdata: Lægemiddel, hospitalsindlæggelse, sygefravær, førtidspension

10 Forskningsspørgsmål 1: Er forringet psykisk helbred hyppigere i bestemte sociale grupper, herunder job grupper?

11 Lav uddannelse og depression Høj uddannelse Lav uddannelse 3,0 2,34 Odds Ratio 2,0 1, ,56 1,40 0,0 Selvrapporterede depressive symptomer Hospitalsindlæggelse og ambulant behandling Behandling med antidepressiva Tilfældig stikprøve af 7378 danskere Thielen K et al. Acta Psychiatrica Scandinavica 2009;119(4):

12 Erhvervsmæssig stilling og forekomst af alvorlige depressive symptomer Procent 25% 20% 15% 10% 5% 0% Høj erhversmæssig stilling 8,0% 5,2% 16,1% 8,2% 7,7% Lav erhversmæssing stilling 14,3% 24,4% Funktionær Arbejder Selvstændig Arbejdsledig Høj: med underordnede Lav: uden underordnede Høj: Faglært Lav: Ufaglært Høj: 4 og flere ansatte Lav: 0-3 ansatte Tilfældig stikprøve af 591 danskerne Justeret for køn, alder, samlivsstatus, alvorlige livsbegivenheder, indkomst Rugulies R et al. International Archives of Occupational and Environmental Health 2010;83(6):

13 Arbejde med mennesker og depression Danske studier har vist at arbejde med mennesker hænger sammen med: forhøjet risiko for hospitalsindlæggelse for depression Wieclaw J et al. Occupational and Environvironmental Medicine 2006;63(5): forhøjet risiko for behandling med antidepressiv medicin Madsen IHM. Speciale, Københavns Universitet; 2009

14 Konklusion 1 Forskningsspørgsmål: Er forringet psykisk helbred hyppigere i bestemte sociale grupper, herunder job grupper? Svar: Ja, forringet psykisk helbred er hyppigere blandt: personer med lavere social position og erhvervsmæssig stilling bestemte jobgrupper, herunder jobgrupper som arbejder med mennesker

15 Forskningsspørgsmål 2: Påvirker det psykosociale arbejdsmiljø risikoen for forringet psykisk helbred?

16 Det hele er ret komplekst Kendler KS et al. American Journal of Psychiatry 2006;163(1): Se også: Kendler KS et al. American Journal of Psychiatry 2002;159(7):

17 Behov for at udvide forskning om arbejdsmiljø og psykisk helbred Flertal af internationale studier har undersøgt krav, kontrol og støtte på arbejde Behov for at undersøge andre arbejdsmiljøfaktorer fx Ubalancen mellem indsats og belønning Job usikkerhed Netterstrøm B et al. Epidemiologic Reviews 2008;30(1):

18 Modellen om ubalance mellem indsats og belønning Effort-reward imbalance (ERI) Antagelse: Ubalance mellem høj indsats og lav belønning er en sundhedsfarlige belastning Evidens: Flere internationale studier af højt niveau, dog mest med hensyn til hjertekarsygdom Forskningsspørgsmål: Hvordan er indsats-belønnings-ubalance fordelt i Danmark? Er det er en sammenhæng med forringet psykisk helbred?

19 Spørgsmål om indsats og belønning i NAK 2000 Indsats: Er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op? Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? Er det nødvendigt at arbejde over? Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Belønning: Hvordan vurderer du din løn i forhold til din indsats og kvalifikationer? Har du gode fremtidsmuligheder i dit job? Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine nærmeste overordnede? Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger? Er du bekymret for, at du bliver arbejdsløs? Er du bekymret for at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde?

20 Fordeling af indsats og belønning i den danske arbejdsstyrke r=0.42 Data fra 4977 danske lønmodtager i 2000 Rugulies R et al. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2009;51(8):

21 Indsats og belønning i den danske arbejdsstyrke Der er generelt en god sammenhæng mellem indsats og belønning i arbejdet i Danmark Bedst balance mellem indsats og belønning Pædagogmedhjælpere Dagplejere Dårligst balance mellem indsats og belønning Chefer i den offentlige sektor Fuldmægtige i den offentlige sektor Socialrådgivere Lægesekretærer Rugulies R et al. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2009;51(8):

22 Selvvurderet helbred: Indsats-belønnings-ubalance og forringet selvvurderet helbred Hvordan vil du alt i alt vurdere dit helbred? Meget godt Godt Nogenlunde godt Dårligt Meget dårligt Godt helbred: Meget godt/godt Dårligt helbred: Nogenlunde godt/dårligt/meget dårligt Forringelse i selvvurderet helbred: At man har godt helbred i 2000 men dårligt helbred i 2005 Resultat: For hver standard deviation stigning i ERI-ratio stiger risiko for forringelse af selvvurderet helbred med 12% 5-års opfølgning af 3470 danske lønmodtagere Justeret for køn, alder, social position, metode, sundhedsadfærd, depressive symptomer, selvvurderet helbred ved baseline Rugulies R et al. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2009;51(8):

23 Indsats-belønnings-ubalance og søvnforstyrrelse på samme tidspunkt ERI lav ERI middel-lav ERI middel-høj ERI høj 3 2,78 Odds ratio 2,5 2 1,5 1 0,5 1, ,57 0,82 1,89 1,81 0 Kvinder Mænd 2614 danske lønmodtagere Justeret for alder, social position, samlivsstatus, børn, sundhedsadfærd, selvvurderet helbred, sygefravær, arbejdstimer, skifteholdsarbejde Rugulies R et al. Journal of Psychosomatic Research 2009;66(1):75-83

24

25 Risiko for behandling med antidepressiv medicin i forhold til jobusikkerhed og tidligere arbejdsløshed 2 1,79 Odds ratio 1,5 1 0,5 1 1,02 1,10 0 Jobusikkerhed: Nej Tidl. arbejdsløshed: Nej Jobusikkerhed: Ja Tidl. arbejdsløshed: Nej Jobusikkerhed: Nej Tidl. arbejdsløshed: Ja Jobusikkerhed: Ja Tidl. arbejdsløshed: Ja 5142 danske lønmodtagere Justeret for køn, alder, samlivsstatus, social position, alkoholforbrug, depressive symptomer ved baseline Rugulies R et al. Journal of Epidemiology and Community Health 2010;64(1):75-81

26

27 Konklusion 2 Forskningsspørgsmål: Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risiko for forringet psykisk helbred? Svar: Ja, med ret høj sandsynlighed Vores resultater, og flertallet af internationale studier viser en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og psykisk helbred Udfordringer: Behov for flere studier med andre helbredsudfald end depression Behov for flere studier med andre arbejdsmiljøfaktorer end krav, job kontrol og socialt støtte Debat om i hvilket omfang selv-rapporterede måling af arbejdsmiljøet er problematisk og kan føre til en overvurdering af arbejdsmiljøets betydning

28 Forskningsspørgsmål 3: Påvirker forringet psykisk helbred risikoen for langtidssygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet?

29 Depressive symptomer og sygefravær i den danske arbejdsstyrke Få symptomer Mange symptomer Hazard ratio 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2,69 2, Mænd Kvinder 1,5-års opfølgning af 4747 danske lønmodtagere Justeret for alder, uddannelse, samlivsstatus, børn, sygdom, sundhedsadfærd Bültmann U et al. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 2006;41(11):

30 Depressive symptomer og førtidspension i den danske arbejdsstyrke Hazard ratio 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Få symptomer 1 Mange symptomer 2,38 10-års opfølgning af 5106 danske lønmodtagere Justeret for køn, alder, samlivsstatus, børn, arbejdsophør hos samlivspartner, social position, sundhedsadfærd, sygdom Bültmann U et al. European Journal of Public Health 2008;18(3):

31 Nedsat arbejdsfunktionsevne og sygefravær og førtidspension i den danske arbejdsstyrke Forestil dig, at din arbejdsevne er 10 point værd, når den er bedst og 0 points værd, hvis du ikke kan arbejde for tiden. Hvor mange points vil dugive din nuværende arbejdsevne? Forøgelse i risiko per 1 points reduktion i arbejdsfunktionsevne 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 15% Sygefravær >2 uger 33% Førtidspension 5-års opfølgning af 4743 danske lønmodtagere Justeret for køn, alder, indkomst, børn, samlivsstatus, uddannelse og sundhedsadfærd Sell L et al. International Archives of Occupational and Environmental Health 2009;82(9):

32 Konklusion 3 Forskningsspørgsmål: Påvirker forringet psykisk helbred risikoen for langtidssygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet? Svar: Ja, i et stort omfang Ikke kun kliniske psykiske lidelser, men også mindre alvorlige symptomer påvirker risikoen for langtidssygefravær Analyserne er ret konsistente og viser gradueret sammenhæng (højere risiko ved flere symptomer)

33 Forskningsspørgsmål 4: Kan et godt psykisk arbejdsmiljø forebygge langtidssygefravær blandt lønmodtager med forringet psykisk helbred?

34 Konklusion 4 Forskningsspørgsmål: Kan et godt arbejdsmiljø forebygge langtidssygefravær blandt lønmodtagere med forringet psykisk helbred? Svar: Resultaterne giver ikke et entydigt svar Analyser på NAK-data tyder på, at der kan være en beskyttende effekt af ledelseskvalitet Analyser på SOSU-data tyder på, at det er ikke en beskyttende effekt af ledelseskvalitet

35 Sammenfatning 1. Forringet psykisk helbred er hyppigere blandt personer med lavere social position og lavere erhvervsmæssige stilling og også hyppigere i bestemte job grupper (arbejde med mennesker) 2. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er med høj sandsynlighed en risikofaktor for udvikling af forringet psykisk helbred 3. Forringet psykisk helbred og nedsat arbejdsfunktionsevne påvirker i stort omfang risiko for sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet 4. Ikke entydige resultater om et godt arbejdsmiljø kan forebygge sygefravær blandt lønmodtager med forringet psykisk helbred

36 Hvordan går vi videre? Fem igangværende ph.d.-forskningsprojekter på NFA Et planlagt nyt forskningsprojekt At undersøge om arbejdsmiljø har stærkere indvirkning på risikoen for forringet psykisk helbred i særligt udsatte grupper Samarbejdsprojekt med et forskningskonsortium af Europas førende arbejdsmiljøforskere, der vil skaffe adgang til data om arbejdsmiljø og helbred blandt omkring studiedeltagerne fra 13 store europæiske studier fordelt på 6 lande

37 Tak for opmærksomheden! Kontakt: