Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS)

Transkript

1 Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS) Projekt Reiner Rugulies, Ida E.H. Madsen, Pernille U. Hjarsbech, Maj Britt D. Nielsen, Katja Løngaard, Simone Visbjerg Møller Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference, 15. januar 2014

2 Projektets hovedformål og organisering At skabe ny viden om hvordan det psykosociale arbejdsmiljø, psykisk helbred og sygefravær hænger sammen Delprojekt I: Påvirker arbejdsmiljøfaktorer risikoen for psykiske helbredsproblemer? Delprojekt II: Hvilken betydning har depressive symptomer for langtidssygefravær? Og påvirker arbejdsmiljøfaktorer denne sammenhæng?

3 Delprojekt I: Påvirker arbejdsmiljøfaktorer risikoen for behandlingskrævende psykiske helbredsproblemer?

4 Arbejdsmiljø og psykisk helbred. Hvorfor er det vigtigt? Psykiske helbredsproblemer er komplekse og har mange forskellige årsager over hele livsforløbet fx oplevelser i barndommen (misbrug, tab), socioøkonomisk baggrund, livsbegivenheder, langvarige konflikter i privatlivet Hvis et problematisk arbejdsmiljø påvirker risikoen for psykiske helbredsproblemer, så har vi en mulighed for at målrette interventioner. Men det diskuteres fortsat om et problematisk arbejdsmiljø kan være en årsag til forekomsten af psykiske helbredsproblemer. Der mangler viden.

5 Delprojekt I: Design og metoder Ph.d. af Ida E.H. Madsen Studiedesign Sammenkobling af spørgeskemadata om arbejdsmiljø med registerdata om behandling med psykofarmaka (antidepressiva, angstdæmpende midler, sovemedicin) Deltagerne lønmodtagere fra 4 danske repræsentative arbejdsmiljøkohorter social- og sundhedsmedarbejdere ansatte i en kohorte som arbejder med mennesker lønmodtagere fra en repræsentativt svensk arbejdsmiljøkohorte

6 Delprojekt I: Resultater Personer, der er udsat for vold og trusler om vold i arbejdet, har en forøget risiko for at begynde antidepressiv behandling Ansatte indenfor sundheds- og omsorgsarbejde, socialt arbejde, og i nogen grad indenfor undervisning (dog ikke indenfor kundearbejde) har en forøget risiko for at begynde i antidepressiv behandling. Sammenhængen kan delvist forklares med høje følelsesmæssige krav i person-relateret arbejde

7 Høj følelsesmæssige krav i arbejdet var den stærkeste prædiktor for behandling med antidepressiv medicin i en samlet analyse af danske og svenske lønmodtagere Delprojekt I: Resultater SOSU-medarbejdere har en forøget risiko for behandling med antidepressiv medicin allerede før, de påbegynder SOSU-arbejdet. Dette tyder på, at selektion ind i brancher også spiller en rolle

8 Delprojekt II: Hvilken betydning har depressive symptomer for langtidssygefravær? Og påvirker arbejdsmiljøfaktorer denne sammenhæng?

9 Depressive symptomer, arbejdsmiljø og sygefravær. Hvorfor er det vigtig? Forskning, blandt andet fra NFA, har vist at klinisk depression er en vigtig årsag til langtidssygefravær i Danmark Det er uklart om lettere depressive symptomer, som ligger under grænsen for at definere en klinisk depression, har betydning for risikoen for langtidssygefravær Vi ved ikke om det psykosociale arbejdsmiljø påvirker sammenhængen mellem depressive symptomer og sygefravær. Hvis der er en sammenhæng, så kan vi udvikle redskaber, der kan hjælpe personer med psykiske helbredsproblemer med at blive i arbejde

10 Delprojekt II: Design og metoder Ph.d. Pernille U. Hjarsbech Studiedesign: Sammenkobling af spørgeskemadata om arbejdsmiljø og depressive symptomer med registerdata om langtidssygefravær Derudover en kvalitativ interviewundersøgelse med udvalgte deltagerne med depressive symptomer Deltagerne Henholdsvis og medarbejdere i ældreplejen personer med depressive symptomer fra en lønmodtagerkohorte 13 personer med depressive symptomer fra lønmodtagerkohorten deltog i semistrukturende interviews

11 Der er en klar prospektiv sammenhæng mellem depressive symptomer og risikoen for langtidssygefravær. Allerede ved et relativt lavt symptomniveau, der ligger under kriterierne for en klinisk depression, ses en forøget risiko. Delprojekt II: Resultater Sammenhængen mellem depressive symptomer og risikoen for langtidssygefravær var uafhængig af om arbejdsmiljøet var godt eller dårligt, med hensyn til: - kvantitative krav; - arbejdstempo; - forudselighed; - ledelseskvalitet Konklusioner skal dog drages med forsigtighed, da analyserne foretages aggregeret på arbejdsenhedsniveau, hvilket kunne have ført til fejlklassificering og manglende eksponeringskontrast

12 Delprojekt II: Resultater Blandt mænd med depressive symptomer har høj organisatorisk retfærdighed på arbejdet en beskyttende effekt på risikoen for langtidssygefravær. Denne sammenhæng kunne ikke findes blandt kvinder med depressive symptomer.

13 Flere resultater Det her var kun et udvalg af vores vigtigste resultater. Vi har undersøgt flere sammenhænge og har publiceret resultater i alt 13 artikler (plus 2 indsendte manuskripter) 1) Hjarsbech PU et al. A multi-wave study of organizational justice at work and long-term sickness absence among employees with depressive symptoms. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2013 (Online First, doi: /sjweh.3401). 2) Hjarsbech PU et al. Do psychosocial working conditions modify the effect of depressive symptoms on long-term sickness absence? American Journal of Industrial Medicine 2013;56(11): ) Thorsen SV et al. The predictive value of mental health for long-term sickness absence: the Major Depression Inventory (MDI) and the Mental Health Inventory (MHI-5) compared. BMC Medical Research Methodology 2013;13(1): ) Rugulies R et al. To what extent do single symptoms from a depression rating scale predict risk of long-term sickness absence among employees who are free of clinical depression? International Archives of Occupational and Environmental Health 2013;68(7): ) Rugulies R et al. Adverse psychosocial working conditions and risk of severe depressive symptoms. Do effects differ by occupational grade? European Journal of Public Health 2013;23(3): ) Magnusson Hanson LL et al. Antidepressant use and associations with psychosocial work characteristics. A comparative study of Swedish and Danish gainfully employed. Journal of Affective Disorders 2013;149(1-3): ) Nielsen MBD et al. Effort-Reward Imbalance at work and risk of long-term sickness absence in the Danish workforce. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2013;55(4): ) Bültmann U et al. Sleep disturbances and fatigue: independent predictors of sickness absence? A prospective study among 6538 employees. European Journal of Public Health 2013;23(1): ) Madsen IEH et al. Paid care work and depression: A longitudinal study of antidepressant treatment in female eldercare workers before and after entering their profession. Depression and Anxiety 2012;29(7): ) Rugulies R et al. Bullying at work and onset of a major depressive episode among Danish female eldercare workers. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2012;38(3): ) Madsen IEH et al. Work-related violence and incident use of psychotropics. American Journal of Epidemiology 2011;174(12): ) Hjarsbech PU et al. Clinical and non-clinical depressive symptoms and risk of long-term sickness absence among female employees in the Danish eldercare sector. Journal of Affective Disorders 2011;129(1-3): ) Madsen IEH et al. Person-related work and incident use of antidepressants: relations and mediating factors from the Danish work environment cohort study. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2010;36(6):

14 Slutrapport Rapporten er i pdf-format og indeholder internet links til et flertal af vores skriftlige formidlingsaktiviteter (både videnskabelige og brugerrettet formidling)

15 Tak til Følgegruppen! Danmarks Lærerforening (DLF) Danmarks Jurist og Økonomforbund (DJØF) Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) Dansk Socialrådgiverforening (DS) Fag og Arbejde (FOA) Fagligt Fælles Forbund (3F) Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL) Kommunernes Landsforening (KL) Ledernes Hovedorganisation Psykiatrifonden Socialpædagogernes Landsforbund (SL)

16 Tak for opmærksomheden! Kontakt: