SORTEBRØDRE PLADS. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Transkript

1 Beretning for arkæologisk forundersøgelse af SORTEBRØDRE PLADS, Roskilde Domsogn ROM 2882 Stednr Kulturstyrelsen j.nr /ROM-0011 SORTEBRØDRE PLADS Kulturlag, grøfter, brønde, affaldsgruber, stolpehuller Middelalder/renæssance ( ), moderne tid ( årh.) Matr.nr. 7000ab og 7000ba af Roskilde By Roskilde Domsogn Sømme herred Gl. Københavns amt ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen 1

2 Resumé Forundersøgelsen viste, at der over størstedelen af Sortebrødre Plads findes væsentlige jordfaste fortidsminder fra middelalderen, overvejende fra tiden mellem 1200 og Udover kulturlag var der anlægsspor i form af få stolpehuller, et par grøfter, brønde og affaldsgruber. Endvidere blev der enkelte steder fundet keramik fra oldtiden, formentlig fra yngre stenalder eller bronzealder, dog uden at skårene kan bestemmes nøjagtigt. I tilgift fandtes en skiveskraber af flint fra yngre stenalder. Undersøgelsens baggrund I foråret 2011 henvendte Roskilde Kommune sig til Roskilde Museum for at drøfte mulighederne for en arkæologisk forundersøgelse af parkeringsarealerne på Sortebrødre Plads. Af det fremsendte kortmateriale fremgik, at der var tre områder på i alt m 2, som indgik i planerne. Sortebrødre Plads befinder sig på nordsiden af Algade i et område, som først er blevet bebygget i det 20. årh. (Se fig. 1). De middelalderlige forhold er ukendte. Ved opførelsen af Roskilde Bibliotek o stødte man på byens vold og grav, der iflg. Saxo blev konstrueret i Byvolden kom af fortifikatoriske årsager til at udskille en del af byen, ikke mindst mod nord, hvor havnekvarteret Vindeboder befandt sig. Ved bygningen af et supermarked ud mod Algade (nr ) i , blev mange brønde fra middelalderen iagttaget, især i byggegrubens østlige og sydøstlige del, men der var ingen fagmæssig udgravning og kun sporadisk registrering. 1 For det konkrete areal foreligger ingen arkæologiske oplysninger. I Algade er påvist vejbrolægninger, som rækker udenfor den middelalderlige byvold mod øst (ROM 2118), og der er påvist kulturlag langs gaden (ROM 557 og ROM 1313). Fra ledningsarbejder i Dr. Margrethesvej er efterretninger om, at jorden var meget mørk. At byvolden i sin tid udelod det aktuelle område, er ikke ensbetydende med, at arealet ikke har været en del af byen i den forudgående periode. På denne baggrund udarbejdede museet et forundersøgelsesbudget, men først i sommeren 2012 gav kommunen grønt lys. Administrative data Roskilde Museum var ansvarlig for undersøgelsen, og originaldokumentation opbevares på museet. Undersøgelsen blev rekvireret og betalt af Roskilde Kommune sin egenskab af lodsejer. Topografi Undersøgelsesområdet udgjorde i begyndelsen ca m 2, men blev undervejs udvidet til ca m 2 efter Roskilde Kommunes ønske. Der var tale om en meget anvendt parkeringsplads på nordsiden af Algade. Indtil 1970 fungerede den nordlige 1 Jf. to siders optegnelser fra maj 1969 i Roskilde Museums Fundprotokol v./mus.insp. N.A. Christiansen. 2

3 del mod Dr. Margrethesvej som gartneri, mens arealerne nærmest Algade var bebygget, tilsyneladende med lettere konstruktioner til lager og håndværk. Langs den såkaldte Flødesti lå en flødeisfabrik og andre erhvervsbygninger. (Se fig. 3.) Alt dette blev forsvandt i 1970, da man nedrev en ældre bygningsrække, herunder Foderstoffen, langs Algade vis à vis Hestetorvet for at bygge supermarkedet Schou-Epa. Det ryddede areal blev i stedet udlagt til parkeringspladser, og har fungeret siden som sådan. I august 2012 var størstedelen af pladsen asfalteret, men i den sydøstlige del var kun kørevejene belagt med asfalt, mens parkeringspladserne havde grusbelægning. Terrænet falder jævnt fra m i syd til m i nord, en hældning på 3,9%.(Se fig. 4.) Udgravningens forløb Forundersøgelsen foregik over 49 arbejdsdage mellem den 20. august og den 26. oktober Udgravningsleder var mus.insp. Jens Molter Ulriksen. Øvrige deltagere var stud.mag. Sofie Jørgensen og udgravningsmedhjælp Niels K.W. Nielsen. Kaare Bøgh-Jensen deltog som volontør og afsøgte flader, profiler og jordbunker med metaldetektor. Den maskinelle opgravning af jord, afstivning, afspærring og retablering af belægninger blev foretaget af fa. Søren Grøn & Søn. Udgravningsmetode og dokumentation Der opgravedes i alt 28 prøvehuller, der i størrelse varierede fra ca. 5 m 2 til 9,5 m 2. Hullerne blev placeret med en så systematisk spredning som muligt, men primært indenfor parkeringsbåsene af hensyn til den kørende trafik. (Fig. 5.) Belægningen blev fjernet, og med en 1,5 ton eller 3,5 tons minigraver gravedes de øvre fyldlag væk. Når et nogenlunde intakt lag fremkom, blev den maskinelle opgravning standset i den ene side af hullet, mens den fortsattes i den modstående, indtil der enten fremkom anlægsspor eller undergrundsler. Derefter blev den tilbageværende plint helt eller delvist udgravet med ske. Der blev udtaget en serie jordprøver med henblik på en vurdering af potentialet for pollen- og makrofossilanalyser. Alle fyldskifter blev indmålt og nivelleret med GPS i Euref89. Profilerne blev tegnet på folie i målestok 1:10. Der blev taget fotos i CR2- og JPEG-format. Udgravningens resultater Hul 1 Ca. 2,6 x 3,6 m stort ved overfladen. Der gravedes til en dybde af 2,70 m under eksisterende terræn, der var en græsplæne. Toppen af gult let sandet undergrundsler blev indmålt til kote m. De øverste 70 cm bestod af havemuld, grus og nedbrydningsmateriale (ST1). Derunder var et ca. 70 cm tykt lag af kompakt gråbrun sandet muld med tegl, kalknister og trækul. Derunder var en ca cm tykt horisont med skiftende lag, 3

4 der alle rummede tegl, stjertpotter og hornbemalet keramik. Det var klart, at der var tale om en nedgravning med flad eller jævn bund, hvor en skrånende kant var synlig mod vest, mens forholdene mod øst ikke kunne klarlægges, da prøvehullet ikke kunne udvides i denne retning. Nedgravningens profil ligner tidligere gjorte iagttagelser af voldgraven omkring byen. Vold og grav blev iflg. Saxo etableret o. 1150, og forsvarsværket er tilsyneladende blevet opretholdt frem til slutningen af middelalderen, hvor efterretninger herom ophører. Der kan være tale om voldgraven, som er blevet fyldt op. Den hornbemalede keramik passer godt med, at en opfyldning er sket i 1600-tallet. Hul 2 Ca. 1,94 x 2,70 m. Der gravedes til en dybde af ca. 1,65 m under eksisterende terræn. Toppen af gult undergrundsler forefandtes i kote m. Under 10 cm asfalt var 50 cm stabilgrus. Derunder var et temmelig fast kulturlag på cm s tykkelse med tegl og knogler. Der sås to anlæg med gult ler, som blev efterladt i toppen af plinten, som lå mod øst. I vestsiden af prøvehullet blev gravet til undergrundsler. A1 blev først identificeret, da plintens profil kunne ses. Fyldskiftet var da 22 cm bredt, men omtrent halvdelen var bortgravet med maskinen. Længden af fyldskiftet var 60 cm, mens dybden var 28 cm (ST2, hul 2, snit 1). Lagserien i plinten var i øvrigt horisontal og simpel, hvor et tyndt øvre lag rummede tegl, trækul, frådsten og kalknister (ST2, hul 2, snit 1, lag 1), og derunder var et lag, der øgedes fra 25 cm til 60 cm, som omfattede østersøkeramik, gråbrændt keramik, små stykker tegl, brændt ler, trækul og kalknister. Herunder var et cm tykt lag, som er en overgangszone til undergrundsleret. Hul 3 2,07 x 2,97 m stort ved overfladen. Under 10 cm asfalt var 60 cm stabilgrus. Derunder var omrodet fedtet sort jord med mange sten, betonklumper og mursten. Der var en tydeligt lugt af tjære og olie. Undergrunden dukkede op 1,30 m under eksisterende terræn (se foto 6411 og 6414). Forholdene var helt forstyrrede, og hullet blev dækket til igen uden yderligere undersøgelse. Hul 4 2,33 x 2,43 m stort ved overfladen. Under asfalten var 60 cm stabilgrus, som lå på et lag af brun lermuld med lidt dyreknogler. Topkoter for dette lag var m i SØ, m i SV og m i NV. Ca. 90 cm under terræn fremkom et kloakrør, som forløb skråt gennem hullet fra sydøst mod nordvest (topkote af rør var m i SØ og m i NV). I prøvehullets nordøstlige kvadrant gravedes til undergrund med maskinen. Toppen af det fedt gult råler fremkom i kote m. Lagene, tre i alt, gravedes med ske i NØ-kvadrat, hvor der var bedst plads. Lagfølgen var horisontal, og der var trækul i alle lag (jf. ST2, hul 4; foto I lag 4 fandtes et groft magret sideskår af keramik. Hul 5 4

5 Ca. 2,0 x 3,1 m ved overfladen. Efter opgravning af asfalt og stabilgrus åbenbaredes en rodebutik forårsaget af kloakering (foto 6428). Toppen af råjord fandtes 1,25 m under terræn i kote m. Hullet blev dækket uden yderligere undersøgelse. Hul 6 2,16 x 3,16 m ved overfladen. Der gravedes til en dybde af 88 cm under eksisterende terræn. Top af undergrund lå i kote m. Under 10 cm asfalt var ca cm stabilgrus. Derunder var omtrent 60 cm kulturlag, som kunne opdeles i fire lag, som overlejrede hinanden. Tegl blev kun fundet i det øverste af disse lag, hvori en borgerkrigsmønt fandtes med detektor i plinten i kote m. Der fandtes yderligere to middelaldermønter i jordbunkerne fra maskinopgravningen. Mellem kulturlagene og råjorden var et cm tykt lag af homogen, lidt løs brun lermuld, der er det oprindelige muldlag på stedet. Hul 7 2,0 x 2,60 m ved overfladen. Der gravedes til 130 cm under eksisterende terræn. Top af undergrund lå omtrent i kote m. Der var 12 cm asfalt over cm stabilgrus med næve- til hovedstore sten. Derunder kom et brunt leret muldlag med tegl. I det nordøstlige hjørne fremkom gult ler kun 5 cm under stabilgruset, og der kan være tale om indbygget ler. Plinten blev etableret omkring kote m i vestsiden af hullet, mens der blev gravet til råjord med maskinen i østsiden. I en stor del af denne flade var et fyldskifte, som viste sig at være ca. 30 cm dybt (se foto 6434). Der blev boret 1 m dybere ned bunden af hullet ved råjord. Der var rent undergrundsler over meget fint gult sand. Plinten blev gravet med ske. 2 Lag 1 var 15 cm tykt bestående af gråsort trækulholdig lermuld med kalknister og tegl. Lag 2 var gråbrun sandmuld med en del trækulsnister i toppen og aftagende jo dybere man kom. Blandt fundene var en mønt fra Christoffer II., to mønter fra Valdemar Atterdag, to kobbersterlinge fra Erik af Pommerns tid, glaserede kandeskår, gråbrændt keramik, en halv jernsaks, en jernnøgle, fragment af et drikkeglas og en hornstejle. Indeholdt i lag 2 var et lerlag i kote m på 110x40x8-10 cm. Heri var tegl. I samme niveau blev fundet flere lerplamager fordelt over plintens flade. Hul 8 2,15x3,00 m ved overfladen. Der var tale om meget forstyrrede forhold i hovedparten af prøvehullet ned til en dybde af 1,8 m under eksisterende terræn. Forstyrrelsen var moderne. I sydvestdelen af prøvehullet var et mindre, lagdelt område tilbage (A11), der var skåret af en nyere nedgravning med knoglerne af en ko eller stor kalv. A11 var 155 cm dybt regnet fra underkanten af stabilgruset. Indholdet af genstande var meget blandet fra kandeskår til en kridtpibe. 2 Profilen blev ikke tegnet, da hullet blev tildækket inden vi nåede så langt. 5

6 Hul 9 2,15 x 2,70 m ved overfladen. Råjorden (gult ler) fremkom i kote m, ca. 80 cm under eksisterende terræn. Under 10 cm asfalt var 25 cm stabilgrus. Lagserien var jævn og vandret. Lag 1 og en stor del af lag 2 forekom meget blandet, hvorfor det blev bortgravet. Ved 56 cm (kote m) under eksisterende terræn fremkom en østvestgående ledning, som ikke blev gravet væk. Plinten kom derfor kun til at omfatte et område på 140x80 cm i fladen. Toppen af plinten lå i kote m. I lag 2 rummede et skår af østersøkeramik, glaseret keramik, tegl, et par slagger og enkelte knoglerester. Lag 3 var tydeligt lysere med ganske lidt kulturpåvirkning i form af trækulsnister, lidt brændt ler og enkelte dyreknogler. Hul 10 2,10 x 2,70 m ved overfladen. Råjorden udgjordes af gult ler og blev påtruffet 100 cm (kote m) under eksisterende terræn. Under 10 cm asfalt var 30 cm stabilgrus. Omtrent 60 cm under eksisterende terræn fremkom et nord-sydgående telefonkabel, der var dækket med gule mursten. Herefter gravedes kun til undergrund i den sydvestlige kvadrant, mens den nordvestlige kvadrant udgjorde plinten (105x85 cm). Plintens top lå i kote m. Blandt fundene i lag 2 var et østersøskår, et glaseret skår, rudeglas, et remspænde fra årh., lidt tegl, slagge og dyreknogler. Hul 11 2,25 x 2,65 m ved overfladen. Råjorden fremkom ca. 1,40 m under eksisterende terræn og bestod af gult ler, hvis overflade faldt fra m i syd til m i nord. Plintens top blev etableret omkring kote m. Den bestod af tre jævne lag, hvoraf lag 1 var 40 cm tykt. Der gravedes 15 cm af laget med maskine, hvorpå der blev gravet med ske. Laget rummede et skår af østersøkeramik, skår af glaseret keramik, slagge, brændte sten, trækul og tegl. Lag 2 var cm tykt og rummede kun få skår af groft magret keramik fra enten bronzealder eller yngre stenalder og lidt dyreknogler. Det samme var tilfældet for det dybest liggende lag, lag 3, som var 10 cm tykt. Hul 12 1,83 x 2,75 m ved overfladen. Råjorden fremkom 1,05 m (kote m) under eksisterende terræn og bestod af brungult ler. Under 5 cm asfalt var cm stabilgrus. Herunder blev efterladt en plint i hullets vestlige halvdel, mens der gravedes til undergrund med maskinen i øst. I det sydøstlige hjørne af undergrundens overflade var fyldskiftet A9, som kunne følges i profilen og i fladen i plinten. Plintens øverste lag (3) var tydeligt mørkere end de underliggende. Heri fremkom bl.a. porcelæn og moderne vinduesglas. Den nedre halve meter kulturlag var fordelt på lag 4, 5, 6 og 8, og rummede et meget blandet genstandsmateriale fra middelalder og nyere tid. (Se fig. 10 og 11.) A9 var en grøftlignende struktur, der blev delvist frilagt langs prøvehullets sydende. Det var nedgravet 22 cm i råjorden og skar lag 6, mens det overlejredes af lag 4. I fylden var et stykke tegl og lidt dyreknogler. 6

7 A10 var et fladt, 10 cm dybt fyldskifte, nedgravet i råjorden, og overlejret af lag 5 og 6. A10 rummede lidt glaseret keramik fra middelalderen, tegl, bronzebeslag, smeltet bronze, brændt ler og dyreknogler. Hul 13 2,05 x 2,74 m ved overfladen. Råjorden fremkom ca. 1,10 m (kote m) under eksisterende terræn og bestod af grågult sandet ler (fig. 12 og 13). Plintens top lå i kote m. Den blev gravet i kunstige niveauer, da vestprofilens lagserie ikke kunne erkendes. Niv. 1-4 repræsenterer formentlig lag 5, mens niv.5 og 6 svarer til lag 6. Vestprofilen bestod af tre lag, der var jævne og gennemgående. Under cm asfalt og stabilgrus var lag 2, der var cm tykt og tydeligt mørkere end de underliggende lag. Lag 5 var op til 45 cm tykt med et meget blandet keramikmateriale, et skår af stentøj og et af porcelæn, lidt tegl og en borgerkrigsmønt. I toppen af laget så en nedgravning, lag 3, hvori der var en lille slagge. Lag 6 var omtrent 20 cm tykt med et lille pyntebeslag af bronzeblik, dyreknogler, lidt tegl og trækul. Derunder var råjorden. A5 blev set i hullets vestprofil (fig. 13, lag 1), hvor det fremstod som et stolpehul på 38 centimeters dybde med rette sider og rundet bund. Det var nedgravet gennem lag 2. I A5 fandtes stilken af et jernsøm. Hul 14 2,0 x 2,45 m ved overfladen. Råjorden fremkom ca. 1,20 m (kote m) under eksisterende terræn og bestod af brungråt sandet ler. I den vestlige side af hullet blev etableret en plint med en top i ca. kote m. Ved afrømning til undergrund i den vestlige side fremkom en del af et større fyldskifte (A6), der også kunne erkendes i to profiler. Lagserien udgjordes af cm stabilgrus under 10 cm asfalt, hvorunder var lag 5 og 6, der rummede lidt tegl og trækulsnister (se ST7). Derunder var A6 (ST7, lag 7 (snit 2) og ST5 lag 2 (snit1)), der i snit 1 havde en skrå side, der gik over i en mod nord skrånende bund. I snit 2 sås, at bunden af A6 skrånede kraftigt mod øst. Der fandtes kun lidt dyreknogler. Hul 15 1,94 x 2,60 m ved overfladen. Råjorden fandtes 1,25 m (kote m) under eksisterende terræn. Under 10 cm asfalt var 85 cm stabilgrus. Der blev etableret en plint i den vestlige side af hullet med et topniveau omkring m. Der gravedes til undergrund mod øst, hvor fyldskifterne A7 og A8 blev påvist. Det øverste kulturlag fandtes i hele hullets udstrækning (ST8, lag 1; ST6, nordprofil og østprofil lag 3). Heri fandtes et enkelt kandeskår, nyere tids keramik, vinduesglas (drivhus), tegl, brændt ler, to afslag, en flække, dyreknogler og trækulsnister. Laget over undergrundsleret er i nordprofilen angivet som oprindeligt muldlag, hvilket også må gælde for vestprofilen. A7 var en grøft, der blev fremdraget i ca. 2 meters længde forløbende SV-NØ (se ST6, nordprofil lag 4 og foto 6439; ST8, lag 2, 3 og 4 og foto 6445). Den havde stejle sider og rundet til flad bund. Bredden var ca. 60 cm. Den var nedgravet gennem det oprindelige muldlag og overlejret af lag 3. I fylden fandtes glaserede 7

8 kandeskår med pålagte lister, skår af østersøkeramik, fiskeknogler, blåmusling, tegl, slagge og et flintafslag. A8 var et delvist frilagt fyldskifte i hullets sydøstlige hjørne. I østprofilen sås det som en ca. 20 cm dyb nedgravning med skrånende bund (ST6, østprofil lag 5; foto 6441). I fylden fandtes et stykke østersøkeramik, brændt ler og dyreknogler. Hul 16 1,65 x 2,35 m målt ved top af plint ca. 1,35 m under eksisterende terræn. Under asfalt var der et 1 m tykt lag stabilgrus og derunder er 20 cm tykt lag af mørkebrun kompakt lermuld med mange trækulsnister og større stykker tegl. Ved toppen af plinten kunne iagttages en rundet kant af et fyldskifte, A4, der fyldte 2/3 af hullet. Råjorden blev ikke nået ved hjælp af maskinen, som ikke kunne nå dybere end 2,5 m under eksisterende terræn. A4 var stadig synlig, og Niels H. Jensen, ENSPAC, Roskilde Universitet, borede til undergrundsgrus i kote m. En boring ved siden af, i lag 9, viste, at råjorden her bestod af ler og sand med top i kote m. A4 var en brønd, som kun blev delvist frilagt og udgravet. Nedgravningen var lodret i østsiden og uden nogen form for foring. Den var nedgravet gennem lag 8 og 9, der opfattes som naturligt opståede i en fugtig lavning. Kun lag 8 rummede enkelte trækulsstykker i den øvre del, mens lag 9 var uden kulturpåvirkning. Ved boringen blev det påvist, at brønden var nedgravet til et vandførende gruslag, og at der i bunden var 10 cm tykt gråligt, dyndet ler med trækul og overlejret af et 10 cm tykt tørvelag. Heri fandtes en flis af granatglimmerskifer og en del frø/korn. Derover var en tilfyldning med kompakt, sandet lermuld (lag 6), og de derover liggende lag 1, 2, 4 og 5. Fundmaterialet var brøndfylden domineredes af dyreknogler, gråbrændt keramik og glaserede kandeskår. Der var enkelte skår af østersøkeramik, men de vurderes til at være sene (ca ). Desuden var der teglfragmenter, og fra lag 5 foreligger en jernkniv og dele af en dobbeltkam med bronzenitter. Hul 17 2,90 x 2,90 målt ved overfladen. Råjorden bestod af blåler, der fremkom omkring 1,85 m (kote m) under eksisterende terræn. Der var tale om meget omrodede forhold, og plinten blev først etableret ved 1,68 m under terræn. Derover fandtes en borgerkrigsmønt 1,05 m under terræn og et D-formet remspænde 1,60 m under terræn. Både i niveau 1 og 2 fandtes en del glaserede kandeskår, og fra niveau 1 foreligger desuden et skebor af jern. A20 var en mindre grube med glaserede kandeskår, gråbrændt keramik, tegl, mørtel, brændt ler og fiskeknogler (ST16, hul 17, lag 1). Hul 18 2,63 x 3,56 m ved overfladen. Råjorden bestod af gult ler og blev påtruffet 1,33 m (kote m) under eksisterende terræn. Herover var et ca. 20 cm tykt kulturlag, mens de overliggende 1,1 m materiale var omrodet jord eller stabilgrus. Plinten udgjordes kun af nævnte kulturlag i hullets sydside. 8

9 I kulturlaget (ST15, hul 18 lag 1) var bl.a. et skår af gråbrændt keramik og et skår af østersøkeramik, samt en hvæssesten af skifer. A16 var et stolpehul, der var nedgravet ca. 30 cm i undergrunden med rette sider og flad bund (ST15, hul 18 lag 2 og 3). (Se fig. 15.) Herfra kom en dyreknogle. Hul 19 2,20 x 3,0 m målt ved overfladen. Råjorden bestod af brungult ler, som fremkom 1,73 m (kote m) under eksisterende terræn. Plinten blev afsat 1 m under eksisterende terræn. Den yngste del af lagserien udgjordes af lag 1, 2 og 3, som rummede lidt tegl og trækulsnister (ST14, hul 19). (Se fig. 16 og 17.) Forseglet af lag 3 fandtes stolpehullet A14 (ST14, hul 19 lag 4), hvori fandtes porcelæn og hornbemalet keramik. Det daterer A14 samt de overliggende lag til nyere tid. Lag 5 og 6 var ældre end A14, og lag 6 var yngre end gruben A15, som udgjordes af tre laghorisonter (ST14, hul 19 lag 7, 8 og 9). A14 var endvidere nedgravet gennem vestsiden af A15. A15 rummede flere skår af østersøkeramik, enkelte gråbrændte lerkarskår, tegl, brændt ler og dyreknogler. Hul 20 2,65 x 2,75 m målt ved overfladen. Råjorden bestod af hvidgråt ler, der fremkom 3,60 m (kote m) under eksisterende terræn. Under 10 cm asfalt var 80 cm stabilgrus. Herefter afgravedes et blandet muldlag med moderne materiale til et niveau 1,40 m under eksisterende terræn, hvor plinten blev afsat i nordsiden af hullet. Lagforholdene var temmelig blandede pga. flere tempi af tilfyldninger og genopgravninger. Yngste lag var lag 1 (ST14, hul 20) som rummede skår af gråbrændt og glaseret keramik, samt et par bennåle. Laget overlejrede A19, der fremstod som et grubelignende fyldskifte (ST14, hul 20 lag 3). Heri fandtes frådsten og dyreknogler. Lag 2, 4, 6, 7 og 8 var alle ældre, men var uden fund. I bunden af prøvehullets sydøsthjørne var en del af et fyldskifte i kote m, som ikke blev målt ind, men er dokumenteret på foto Hul 21 2,24 x 3,08 m målt ved overfladen. Råjorden udgjordes af blåler, som blev påtruffet ca. 2,15 m (kote m) under eksisterende terræn. Plinten blev etableret 1,20 m under terræn. Kulturlaget var opfyldningen af en brønd, hvis bund fandtes 2,60 m under terræn (kote m). Med maskinen gravedes yderligere 1 m ned i blåleret, for at være sikker på, at der ikke var tale om indbygget materiale. Det var der ikke. I brøndfylden fandtes et par borgerkrigsmønter fra hhv. Erik Menveds og Christoffer IIs tid. Derudover var der lidt tegl, trækul, glaseret keramik og slagge. Hul 22 2,64 x 2,82 m målt ved overfladen. Under stabilgruset viste der sig flere uafmærkede ledninger i en dybde af 1,20 m. Hullet blev dækket med det samme. 9

10 Hul 23 2,0 x 2,55 m målt ved overfladen. Råjorden bestod af brungult ler, hvis overflade fandtes 1,93 m under eksisterende terræn. Med maskinen fjernedes stabilgrus og forstyrrede lag indtil 1 m under terræn, hvor plinten blev afsat. Lagserien bestod af fem regelmæssige og horisontale lag over undergrunden (ST13, hul 23, lag 1, 2, 3, 4, 5). Fundmaterialet viste, at der var tale om blandede lag, hvor der var såvel frådsten som kridtpibe i lag 1, mens der i de underliggende lag overvejende fandtes dyreknogler og lidt teglstumper. Hul 24 2,53 x 2,98 m målt ved overfladen. Råjorden bestod af brungult ler, hvis top fandtes ca. 1 m (kote m) under eksisterende terræn. Plinten blev afsat i nordsiden ca. 50 cm under terræn. Lagserien var regelmæssig og horisontal (ST11, hul 24; se fig. 18). Lag 1 rummede skår af porcelæn og glaseret keramik, mens lag 2 omfattede slagge, tegl og brændt ler. Over det oprindelige muldlag (lag 5) var en tynd horisont (lag 4), der var præget af trækul og brændt kalk (frådsten?). Hul 25 2,15 x 2,20 m ved overfladen. Forholdene var helt forstyrrede af moderne aktivitet, så hullet blev dækket med det samme. Hul 26 2,03 x 2,80 m ved overfladen. Råjorden bestod af gult ler, der blev påtruffet 1 m (kote m) under eksisterende terræn. Plinten blev afsat i sydsiden under 90 cm stabilgrus. Lagforholdene var uregelmæssige og nordprofilen og sydprofilen var ikke ens (ST12). I plinten udskiltes A13 i østenden. Fyldskiftet var nedgravet i lag 1, der rummede et tidsmæssigt blandet materiale fra gråbrændt keramik til stjertpotteskår. A12 var overlejret af lag 1 og havde form som en grube nedgravet 40 cm i undergrunden (se fig. 19 og 20). I fylden fandtes et skår, hvis ornamentik ligner østersøtypens omløbende furer, mens skårets farve, magring og brænding mere er lig gråbrændt keramik. Desuden fandtes et skår af Aardenburgkeramik, tegl, trækul, brændt ler og en skiveskraber af flint. I nordsiden af hullet var to horisontale lag under stabilgruset, som helt eller delvist dækkede en grubelignende nedgravning, A17 (ST12, hul 26 nordprofil, lag 3 og 4.) Fyldskiftet var nedgravet i hård komprimeret undergrundsler med enkelte trækulsnister (lag 6). Hul 27 2,19 x 2,85 m målt ved overfladen. Råjorden bestod af brungråt ler gennemtrukket af rodkanaler og blev påtruffet 1,68 m (kote m) under eksisterende terræn. Plinten blev afsat 1,40 m under eksisterende terræn. Lagserien udgjordes af to horisontale lag, der begge rummede tegl, vinduesglas og porcelæn. 10

11 Hul 28 2,96 x 3,24 m målt ved overfladen. Råjorden bestod af gulligt undergrundsler og blev påtruffet 1,96 m (kote m) under eksisterende terræn. Plinten blev afsat i østsiden af hullet med en overflade omkring 1,60 m under terræn. Kulturlaget udgjorde en 30 cm tyk ensartet horisont af sandet lermuld med enkelte skår af glaseret keramik, tegl og trækul. Med metaldetektor fandtes i bunkerne en borgerkrigsmønt og en skiveformet bronzefibel med indridset ligearmet kors fra 12. årh. Konklusion Forundersøgelsen viste, at der på størstedelen af Sortebrødre Plads var kulturlag og anlægsspor fra middelalderen. Nogle steder var der massive forstyrrelser, som i det vestligste område nærmest Kvickly. Hér har byggeriet langs Flødestien grebet forstyrrende ind, som ved hul 3 og 5, hvor alt var ødelagt. Til gengæld viste der sig bevarede lag i en del af hul 4, mens hul 2 var helt uforstyrret. Det østlige område var i nogen grad præget af aktiviteter og byggeri fra det 20. årh., men hovedparten af prøvehullerne viste bevarede kulturlag og anlægsspor. Bortset fra sporadisk forekommende keramik fra yngre stenalder eller bronzealder var de ældste spor og oldsager fra årene. Der er tale om østersøkeramik (fig. 21), der er fundet over hele undersøgelsesområdet. Fra samme periode kommer en dobbeltkam af ben og en forgyldt bronzefibel. Hovedparten af fundmaterialet hører til i højmiddelalder til sen middelalder, dvs. fra midten af 1200-tallet til begyndelsen af 1500-tallet. Tidsrummet et kendetegnet af glaseret keramik, bl.a. i form af kander og senere stjertpotter. (Fig. 22.) Der var enkelte skår af stentøj eller næsten-stentøj, samt skår af Aardenburgkeramik. Fra slutningen af 1200-årene og frem til første halvdel af tallet stammer hen ved 20 mønter (fig. 23). Resultaterne viser med tydelighed, at der har været bebyggelse og aktiviteter udenfor Roskildes byvold, som blev opført i Samlet set viser fundene, at der ikke er tale om en del af byen, som lukkes ude ; der er i stedet tale om et område, der tilsyneladende etableres samtidig med eller efter byvoldens etablering. Forstadens rolle i forhold til byen indenfor volden kan ikke afklares på nuværende tidspunkt. 11