Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed?
|
|
- Svend Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etik Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed? Af Lotte Hvas, John Brodersen, Birgitta Hovelius og Niels Bentzen Denne artikel har tidligere været bragt i bogen af samme navn (Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 2009). Forfatterne stiller retorisk spørgsmålet, om sundhedsvæsenet kan gøre skade. De svarer selv bekræftende og beskriver udførligt, hvorfor forebyggelsestiltag bør vurderes ekstra grundigt på både effekt og bivirkninger, før vi inviterer raske mennesker til at deltage. Forfatterne opfordrer til refleksion og forsigtighed, når vi som læger eller samfund griber ind i patienternes liv og selvopfattelse med de bedste intentioner, men måske uafklarede konsekvenser. Biografi Alle forfattere er specialister i almen medicin og er eller har været aktive som praktiserende læger. Lotte Hvas og John Brodersen er tilknyttet det almenmedicinske miljø i København, Birgitta Hovelius er professor emeritus i Lund, og Niels Bentzen er professor og associeret Syddansk Universitet og NTNU, Trondheim Lotte Hvas adresse Industrivej 3, 4720 Præstø. lotte.hvas@dadlnet.dk»primum non nocere«hippokrates f.kr.»først og fremmest ikke skade«således lyder et af buddene i den hippokratiske ed. Men alle læger ved, at uønskede virkninger er uundgåelige, når man undersøger og behandler patienter. Enhver medicinsk indgriben indebærer en risiko for skade, og undersøgelse og behandling af raske i forebyggende øjemed er ingen undtagelse. Lægevidenskaben har gennem flere århundreder gjort store fremskridt, og muligheden for at helbrede og lindre sygdomme eller forhindre sygdom og handikap i at opstå har haft stor betydning for menneskers livskvalitet og mulighed for at udfolde sig, også trods kronisk sygdom. Men alligevel vover vi at stille spørgsmålet: Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed? Og vores svar er: Ja, desværre. I disse år, hvor vi ser en øget satsning på alle mulige forebyggelsesinitiativer med henblik på at øge befolkningens sundhed, ser vi også, at de samme initiativer kan medføre en lang række bivirkninger, der kan forværre sundhedstilstanden hos den enkelte. Nogle af initiativerne 877
2 Månedsskrift for almen praksis november 2011 Etik 878 risikerer at gøre os mere bekymrede, mere afhængige af sundhedsvæsenet og dårligere i stand til at mestre vores liv. I regeringens sundhedsprogram tales der om»borgerrettet«og»patientrettet«forebyggelse, og en lang række initiativer ser dagens lys rundt omkring i kommunerne og på landsplan. Forebyggelsesinitiativerne har ofte fokus på opsporing af individuelle risikofaktorer og rådgivning af den enkelte, fx i form af helbredssamtaler med fokus på livsstil. Dette til trods for at forskning viser os, at effekterne af kampagner og individuel rådgivning er minimale (1, 2). Et stort problem er, at skadelige virkninger af forebyggelse sjældent diskuteres i et fagligt forum endsige i det offentlige rum. Når der findes evidens for, at et forebyggelsestiltag eller en behandling virker, nedtones diskussionen om de skadelige virkninger i»den gode sags tjeneste«. Det er ikke nok at sige at»forebyggelse er godt«, og»det må vi have noget mere af«. Ud fra en medicinsk etisk tankegang, er det en grundforudsætning, at vi ønsker at gøre det gode (beneficience). Men der skal samtidig tages hensyn til andre etiske principper, såsom ikke at gøre skade (nonmaleficience), respektere menneskers autonomi og selvbestemmelse og vurdere, om en indsats sker ud fra et retfærdighedsprincip og derved gavner dem, der har størst behov (3). I praksis betyder det blandt andet, at omfanget af de gavnlige virkninger skal holdes op imod de skadelige virkningers omfang, sværhedsgrad og hyppighed. En afvejning, hvor der både i befolkningen og blandt læger ofte er uoverensstemmelser. Dette gør, at saglig oplysning om fordele og ulemper er særlig nødvendig, når man tilbyder forebyggelse. Når sundhedsvæsenet uopfordret henvender sig til raske med et tilbud om forebyggelse, er lægen ansvarlig for, at tilbuddet er ufarligt og har en forventet gavnlig effekt for individet. Cochrane & Holland (4) påpegede allerede 1971 denne problemstilling under en diskussion om skadevirkninger ved screening. De fremhævede, at der er stor forskel på situationen, når en patient henvender sig til sundhedsvæsnet, og når sundhedsvæsenet henvender sig til befolkningen eller til enkeltindivider:»if a patient asks a medical practitioner for help, the doctor does the best possible. The doctor is not responsible for defects in medical knowledge. If, however, the practitioner initiates screening procedures the doctor is in a very different situation. The doctor should, in our view, have conclusive evidence that screening can alter the natural history of disease in a significant proportion of those screened.«det skal understreges, at vi med denne artikel ikke er ude på at berette om»afslørende journalistik«eller om lægesjusk. Vores udgangspunkt er, at vi som læger ønsker at hjælpe mennesker raske såvel som syge. Vi mener til gengæld, at det er nødvendigt, at vi reflekterer over nogle af de uhen-
3 Figur 1 / I 2009 udkom bogen»kan Sundhedsvæsenet skabe usundhed?«. Den var resultat af et mangeårigt fælles-nordisk samarbejde i Nordic Risk Group. Bogen er en samling af bidrag og refleksioner fra omkring 35 kollegaer, de fleste praktiserende læger, der har beskæftiget sig med forskellige aspekter af risikotænkning og medikalisering. sigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser, det kan have, når raske mennesker kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Raske, forstået på den måde, at de ikke opfatter sig selv som syge, selvom de ud fra medicinske undersøgelser måske defineres som syge eller»måske syge«. Hvilke skadevirkninger kan det handle om? Samfundsforskeren og idehistorikeren Ivan Illich (5) bruger ordet iatrogenese, til at betegne, at der sker en medicinsk skadelig påvirkning af den enkeltes sundhed, hvis andre overtager ansvaret for ens helbred, hvis sundhedsvæsenet overtager kontrollen med menneskers tilstand og miljø eller fungerer som kulturel normsætter, således at folks opfattelse af dem selv ændres til noget negativt (6). Vi konkretiserer de 879
4 Etik mulige skadevirkninger i fire kategorier: 1) fysiske, 2) psykiske, 3) sociale og 4) kulturelle. Fysiske konsekvenser De fleste forbinder bivirkninger med de fysiske/kropslige skader, der kan opstå ved undersøgelser og behandling. Det er forhold, der skal oplyses om, som det sker ved indlægssedler i medicinpakninger, og er oplysninger, som også bør gives til personer der inviteres til screeninger og andre samfundsinitierede tilbud om forebyggelse eller undersøgelse. Kolesterolnedsættende medicin kan give muskelsmerter, hjertemagnyl kan give maveblødninger, og blodtryksmedicin kan give hoste og svimmelhed, for at nævne nogle almindelige medicinbivirkninger. Kirurgiske indgreb i forbindelse med undersøgelse for en mulig kræftsygdom kan resultere i alt fra kortvarigt ubehag til alvorlige fysiske skader og evt. dødsfald. Det kan dreje sig om utilsigtede hændelser, som hvis prøvesvar forveksles, eller hvis der opstår infektion eller blødning efter en blodprøvetagning. I langt de fleste tilfælde handler det om en uundgåelig risiko, som er en del af undersøgelsen eller behandlingen. Overbehandling er en speciel form for skade, som ikke kan undgås, når man behandler»raske«mennesker. Da man ikke kender sygdommens naturlige forløb hos det enkelte individ, vil man også komme til at behandle personer, der aldrig ville blive syge af den pågældende sygdom. Tanken om at»kræft kan helbredes, hvis det findes i tide«, gør det svært for de fleste at forstå, at ikke alle, der har kræftceller i kroppen, bliver syge af dem. Nogle kræftformer vokser meget langsomt, og nogle celleforandringer går i sig selv igen. Problemet er, at man ikke på forhånd ved, hvem der bliver syge, og hvem der går fri. Lægerne kan kun give et tal for, hvordan det sandsynligvis går for en gruppe af patienter med den pågældende skæve værdi. Et sådant tal giver ingen mening for den enkelte og kan være vanskeligt at forstå. Tallene for overbehandling varierer, afhængig af sygdommen f.eks. skal mange mennesker behandles med blodtryksmedicin, for at én person undgår at få en hjerneblødning. Månedsskrift for almen praksis november Psykiske konsekvenser Forebyggelse af en sygdom kræver, at man forholder sig til, at den pågældende sygdom kan ramme en selv. Det betyder, at man ikke kun forholder sig til, hvordan man har det her og nu, men også til sit fremtidige helbred. Man tvinges til at tage stilling til og forholde sig til, om man vil ændre livsstil, lade sig undersøge eller påbegynde forebyggende behandling. Forebyggelseskampagner bygger på frygt for sygdom. Cigaretpakker oplyser om kræft og død, og kvinder skræmmes med risiko for knoglebrud, når de bliver ældre, hvis de ikke følger en bestemt livsstil. Invitationer til screening kan have samme virkning, og hvis undersøgel-
5 Figur 2 / Den medicinske tænkning trænger ind i vores måde at opfatte vores hverdag på. Vi handler for at optimere vores sundhed, f.eks. går vi en tur på en»hjertesti«, fordi det er sundt og ikke for at nyde naturen eller de smukke farver. Foto: privat. sen udpeger én som værende i høj risiko eller medfører en falsk alarm, forstærkes ens bekymring, hvilket kan medføre negative forventninger til fremtiden.»det er svært at spå, især om fremtiden«sagde Storm P. Det gælder ikke mindst, når man skal spå om sygdom og død. Usikkerhed og bekymring, er en uundgåelig konsekvens af at forsøge at udpege, hvem der vil blive ramt af sygdom. Dette er et paradoks, da formålet med forebyggelse netop er at skabe sikkerhed og tryghed. Fortrængning af positive billeder og forventninger er tæt knyttet til begreber som»nocebo«og»selvopfyldelsens profeti«. De negative psykologiske konsekvenser og den manglende tiltro til egen krop og egne ressourcer opleves, når medicinsk teknologi erstatter ens egne sanser. Sociale konsekvenser Alle roller indebærer forskellige rettigheder og pligter, hvad enten vi er patienter eller læger. Rollerne forandres, når vi får prædikatet»nikotinmisbruger«eller»overvægtig«, selv om vi føler os raske. Tildeles vi rollen som»risikant«, fordi vi har forhøjet blodtryk eller knogleskørhed, medfører dette en afhængighed af sundhedsvæsenet, fordi man ikke selv kan mærke, at der er noget galt, men skal have risikoen målt og kontrolleret i sundhedsvæsenet. Eftersom undersøgelse, diagnostik og behandling varetages af læger, giver det lægerne et alibi for eller en pligt til at blande sig i menneskers personlige valg. Dermed kan lægerne 881
6 Månedsskrift for almen praksis november 2011 Etik 882 komme til at virke som dommere, der definerer, hvad der er en rigtig eller forkert livsstil. Ved et unormalt screeningsfund bliver en rask person pludselig til en patient. Fundet indebærer nye undersøgelser og evt. behandlinger på sundhedsvæsenets præmisser. Der tales i den forbindelse om sygeliggørelse dvs. at en person, der føler sig rask, af en anden part får at vide, at han/hun har en sygdom, et forstadium til en sygdom eller en risikofaktor for at udvikle en sygdom, og herved udvikler en følelse af at være syg. På denne måde bliver individet gjort til patient og vil kunne påtage sig en patientrolle (6). Kulturelle konsekvenser De ovenstående skadevirkninger er først og fremmest relateret til det enkelte individ. De kulturelle konsekvenser handler om, hvad der sker for os alle, når det medicinske område udvides. Sundhedsområdet er populært, og talen om sundhed og sygdom fylder meget blandt almindelige mennesker. Det afspejles i den store plads, sundhedsstof har i medierne. Sociologer (7 9) taler om, hvordan det moderne menneske ikke længere kan orientere sig i tilværelsen, som tidligere generationer gjorde, fordi»de store fortællinger«er væk og er erstattet af angst og usikkerhed over for fremtiden. Tomrummet udfyldes i stigende grad af medicinen, der tilbyder kontrol og sikkerhed, hvis man»bare kommer i tide«, lader sig undersøge og lever i overensstemmelse med lægelige råd. Alliancen mellem det søgende menneske, der ønsker kontrol i en usikker tilværelse, og lægerne, der kan tilbyde denne, understøttes af markedskræfterne og medicinalindustrien. Et langt og sygdomsfrit liv er blevet et indiskutabelt gode og et mål i sig selv. Ved hele tiden at fokusere på risiko for sygdom risikerer vi, at ressourcer hos den enkelte bliver nedtonet og fortrængt. Når vi med medicinske briller ser ud over en forsamling ældre mennesker, så ser vi personer, der er dårligt gående, krumryggede og tyndhårede. Skifter vi brillerne ud med de eksistentielle, ser vi mennesker med livserfaring, styrke og livsglæde. Brillerne, eller de ord vi bruger, bliver afgørende for, hvordan vi ser på fremtiden og vores egen alderdom. Grundtvig sagde:»ordet skaber hvad det nævner«. Omtaler vi os selv som gamle med værdighed og livserfaring, eller som skrøbelige og i forfald? Filosoffen Lars Henrik Schmidt beskriver dette meget klart ved at sige:»det drejer sig om et skift fra det eksistentielle livsperspektiv til det medicinske dødsperspektiv«(10). Udvidelsen af det medicinske område Til trods for at læger har mindre autoritet i dag end tidligere, og at den paternalistiske lægerolle er på retur, så sker der også en udvikling i den modsatte retning. Lægevidenskabelig og (bio)medicinsk tænkning fylder mere og mere i vores liv.
7 Udvidelsen af det medicinske område fra primært at handle om syge mennesker, til (nu) at fokusere på raske, er især sket på to områder: Det ene område drejer sig om, at flere symptomer beskrives som sygdom, som kræver diagnosticering og behandling. Mennesker oplever f.eks. ubehag, som afhjælpes medicinsk. Som eksempler kan nævnes psykisk uligevægt, stress, rynker, potensproblemer og hårtab, områder for hvilket der i dag findes en behandling. Det andet er forebyggelsesområdet. Næsten alt i vores liv vores adfærd og vores krop er en risiko for vores helbred. Derved bliver mange af livets aspekter et anliggende for sundhedsvæsenet. Da det medicinske område er uden grænser, og de menneskelige behov er uudtømmelige, bliver der et enormt marked for medicinske ydelser. Grænserne for, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt, rykkes, så mindre og mindre anses for at være normalt. Der er snart ikke den sygdom eller risikofaktor, man ikke kan blive undersøgt for. Dette forstærker efterspørgslen. Samtidig er der et stigende behov for at få»medicinsk garanti«for ikke at fejle noget. Der tales om nulvisionen (11), hvor al risiko og lidelse ønskes fjernet. Det er et umuligt projekt, da mennesker altid vil have symptomer, og der i et menneskes liv er stigende risiko for sygdom og død. Døden skal have en årsag, og døden er det eneste sikre ved livet! I medicin ser vi en stigende fragmentering i opfattelsen af mennesket, hvor tankegangen om individuel forebyggelse fokuserer på»byggestenene«dvs. det er de enkelte sygdomme, de enkelte blodprøver og de enkelte organer, der kommer i fokus. Udviklingen støttes af organspecialisternes fokus på at forebygge sygdom i»deres«organ, hvad enten det er tarmen, hjernen eller knoglerne. Helhedssynet, som tidligere har været almenmedicinens særkende, synes at være på retur. Det betyder, at medicinsk forebyggelse individualiseres, og at andre forebyggende tiltag, som er baseret på menneskers levevilkår (uddannelse, arbejde, bolig, netværk, miljø, transport osv.) nedtones. En fragmenteret tilgang til mennesket med vægt på risiko frem for ressourcer risikerer at blive det modsatte af bæredygtig og ansvarlig medicin (12). Det er ofte de raske og ressourcestærke, som har den bedste selvkontrol, og derfor er i stand til at udnytte tilbud, der er henvendt til enkeltindivider. Behovet for at reducere risici og for at få undersøgt, om man er rask, er umætteligt. Men der vil altid være en risiko til stede, som det er muligt at bekæmpe. Det er ikke grænser for, hvad man medicinsk set kan blive tjekket for og hvor ofte. Udvidelsen af det medicinske område er beskrevet på forskellige måder: 883
8 Etik Medikalisering (6) betyder, at større og større dele af menneskelivet defineres ud fra en medicinsk forståelsesramme. Den medicinske tænkning trænger ind i vores måde at opfatte vores hverdag på: Vi handler for at optimere vores sundhed, f.eks. går vi en tur, fordi det er sundt, og ikke fordi vi har lyst. Medicinens kolonisering og den kommercielle udnyttelse af menneskekroppen (7, 13, 14) medfører, at flere og flere i befolkningen anses for at behøve intervention og behandling, ofte medikamentel, men også kirurgisk. Det betyder en omfattende kommerciel håndtering af menne skekroppen, som fragmenteres i den medicinske videnskabs navn. Samtidig koloniseres fremtiden gennem medicinsk risikotænkning, når vi hele tiden konfronteres med mulighed for sygdom (7).»Sundhedisme«(15) er en fordanskning af det engelske»healthism«(11). Begrebet hentyder til, at sundhedsideologien har fået næsten religiøs status, hvor alle mål underordnes individets sundhed, for at vi kan leve længe. Socialt fællesskab, tro og kærlighed bliver sekundære mål i forhold til»det sunde liv«. Månedsskrift for almen praksis november Hvad sker der, når venteværelset er fuldt af raske? I almen praksis oplever vi, at mennesker i stigende grad går til læge, mens de er raske, for at forsikre sig om, at de er så raske, som de føler sig, og for at sikre sig, at det varer ved. I debatten hedder det sig, at»venteværelset er fuldt af raske«(16). Men hvad sker der, når man en dag bliver syg? Vil lægen så have tid til at»være til stede«, til at lytte, undersøge og behandle korrekt og være koordinator og»tovholder«, hvis sygdommen bliver kronisk eller dødelig? Vil der være tillid mellem patient og læge, når de tidligere møder mellem de to parter har været præget af patientens søgen efter tryghed og lægens råd og anvisninger? Hvad sker der, hvis man ikke er en»moderne patient«dvs. en patient, der ikke er i stand til at orientere sig i mængden af informationer, og ikke selv kan tage ansvar for behandlingen eller kan skubbe på, hvis tingene går for langsomt? Hvad sker det med de psykisk syge, de fattige, de dårligt uddannede, børnene og de gamle? Behov for kritisk almenmedicinsk refleksion Selv om der er god evidens for, at lægevidenskaben redder liv og udsætter lidelse og død for mange, er der alligevel god grund til at stoppe op og spørge:»hvad er det egentlig, vi har gang i?«. At gå ind på sådan en tankegang opfattes af nogle som kættersk, som om man ikke er udviklings- og omstillingsparat, men modarbejder opgaven med at forbedre menneskers helbred og forlænge deres liv. For længe siden byggede medicinen på humanistisk videnskab. I moderne medicin fremstår det biomedicinske indhold som mere omfattende, end vi har muligheden for at håndtere. Det er nødvendigt
9 med en bedre balance mellem humanistisk videnskab og biomedicinsk indhold (17). Vi mener, at der er behov for refleksioner over, hvor vores medicinske udvikling og tankegang er ved at bringe os hen, og for kritisk granskning af de teorier, der ligger til grund for, hvad vi laver. Dette er særligt vigtigt inden for medicin, da det er mennesker, vi beskæftiger os med. Vi mener, at det er nødvendigt at supplere den fragmentariske positivistiske viden med viden om, hvorfor mennesker gør, som de gør. Hetlevik (17) har beskrevet en person, der går på to ben: Det ene er biomedicinsk, det andet er humanistisk. Det biomedicinske ben har fået lov til at vokse, på bekostning af det humanistiske, og opgaven må nu være igen at få balance (Figur 1). Interessekonflikter: Nordis Riskiko Gruppe er et netværk af praktiserende læger fra de nordiske lande, hvis målsætning er at være en reflekterende gruppe, som arbejder for en bæredygtig og ansvarlig almenmedicin, og som har speciel fokus på medikalisering og risikotænkning. Gruppen har udgivet en bog i samarbejde med Månedsskriftet. Nærværende artikel er et af indledningskapitlerne i bogen. Litteratur 1. Ebrahim S. Multiple risk factor interventions for primary prevention of coronary heart disease (review). The Cochrane Database of Systematic Review 2006;Iss 4: Att förebygga sjukdom i hjärta och kärl genom befolkningsinriktade program en systematisk litteraturöversikt. SBU rapport nr Stockholm: Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik, Beauchamp T, Childress J. Principles of Biomedical Ethics. 5 ed. Oxford: Oxford University Press, Cochrane AL, Holland WW. Validation of screening procedures. Br Med Bull 1971;27: Illich I. Medicalization and primary care. J R Coll Gen Pract 1982;32: Hvas AC. Sygeliggørelse og»medikalisering«. Ugeskr Læger 1999;161: Giddens A. Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under senmoderniteten. København: Hans Reizels Forlag, Hansen M, Svendsen M. Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse. København: Sundhedsstyrelsen, Viden- og dokumentationsenheden, Beck U. Risk Society. First ed. London: SAGE, Schmidt L-H. Sundhedspædagogikken og jagten på et livsindhold. Månedsskr Prakt Lægegern 2001;79: Fugelli P. The Zero-vision: potential side effects of communicating health perfection and zero risk. Patient Educ Couns 2006;60: Getz L. Sustainable and responsible preventive medicine. Conceptualising ethical dilemmas arising from clinical implementation of advancing medical technology. NTNU Trondheim, Department of Public Health and General Practice, Getz L, Kirkengen AL. Goodness, risk and responsibility Fremlæggelse ved Rosendal-kursus Hetlevik, I, Getz L, Kirkengen AL. Allmennleger som ikke følger retningslinjer kan de ha sine grunner? Tidsskr Nor Legeforen 2008;128: Hartling OJ. Liv og død i menneskets hænder vores etiske udfordring, København: Danmarks Radio, Swensen E, red. Diagnose: risiko. Oslo: Universitetsforlaget Hetlevik I. Evidence-based medicine in general practice: a hindrance to optimal medical care? Scand J Prim Health Care 2004;22:
Hvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereTag patientens historie alvorligt
Tag patientens historie alvorligt Lotte Hvas Speciallæge i Almen Medicin, dr.med, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Kan kommunikation helbrede? Kunsten at kommunikere, Hindsgavl
Læs mereMagt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne
Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereETIK ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA
ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA 9.10. 2013 ETIK Refleksion Hvordan præsenteres telemedicin? 2 Karen er helt fortrolig med teknologien Hyppigere kontakt mellem patient
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs merePerspektiver på diagnostik og patientbehandling Fagligt Symposium 29. november 2018 kl
Perspektiver på diagnostik og patientbehandling Fagligt Symposium 29. november 2018 kl. 15.00 20.00 1. 15:30-16:05 Mavefornemmelsens betydning i den praktiserende læges hverdag Ved ph.d., postdoc, og overlæge
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereABC for mental sundhed
ABC for mental sundhed Hjerteforeningens sundhedskonference 4. September 2018 Charlotte Meilstrup, post. doc. Statens Institut for Folkesundhed, chme@si-folkesundhed.dk Mental sundhed en tilstand af trivsel,
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereFremtidens fysiske arbejdsmiljø
Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereSyg, rask eller risikant?
RISIKO 663 Syg, rask eller risikant? Lotte Hvas Om rådgivning af raske i almen praksis»medicin til raske en syg ide?«forfatteren beskæftiger sig med de dilemmaer, der opstår, når praktiserende læger skal
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereSundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes
Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes Parallel session 15/3 2018 Helle Terkildsen Maindal, Professor, Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, Aarhus Universitet Steno Diabetes Center C,
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereDen kognitive model og DoloTest
Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereKRAM dit arbejdsmiljø
KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED
BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK
Læs mereFOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?
FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereOvergangsalderens mange ressourcer
1 Overgangsalderens mange ressourcer Lotte Hvas Med udgangspunkt i sit disputatsprojekt, hvori indgår kvinders oplevelser i overgangsalderen, fremhæver forfatteren de mange positive erfaringer, kvinderne
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018
VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereHvad er sundhed og trivsel?
Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereUdkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Læs mereEtiske dilemmaer i forebyggelse
Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereSundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten
Sundhedspolitik for mænd - i kommuner, regioner og staten SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - i kommuner, regioner og staten Hermed fremlægger vi Forum for Mænds Sundheds forslag til, hvordan der politisk kan bakkes
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereLæge patient forholdet i et etnologisk perspektiv
Roskilde Sygehus 26/8-09 Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv Adjunkt, Ph.d. Astrid Jespersen Afd. for Etnologi, Københavns Universitet Dias 1 Etnologi hvad er det? Et humanistisk fag Kulturanalyser
Læs mere8 gode grunde til at behandle demens
1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06
Læs mereETIK TELEMEDICIN - ETISKE ASPEKTER AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SKEJBY AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK ANDERSEN
TELEMEDICIN - ETISKE ASPEKTER AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SKEJBY 26.6. 2012 ETIK Teleskejby Gravide Tidlig vandafgang Forgiftning Hjertepatienter Hjertesvigt Telemedicin som Hjemmemonitorering (hospital
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereABC FOR MENTAL SUNDHED
ABC FOR MENTAL SUNDHED SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET REGION MIDT Vibeke Koushede, Vibe@niph.dk Seniorforsker, Jordemoder, MPH, ph.d. Projektchef ABC for mental sundhed Mental sundhedsfremme MENTAL SUNDHED
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereKOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne
KOL i Almen Praksis Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne Lidt om mig Rune Ahrensberg Praktiserende læge i Sorø Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Lægehuset
Læs mereTema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?
Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:
Læs mereDin viden om p-piller er afgørende for din behandling
Din viden om p-piller er afgørende for din behandling Det er en smal sag at få en recept på p-piller af lægen. Alligevel det er en god idé selv at have sine fakta på plads omkring præventionen, inden man
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs merePerifer karsygdom Patientinformation
Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereModulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereSkal galt gøres normalt?
Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.
Læs mere