Dagsorden for DLI-møde mandag den 15. april 2013 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal

Transkript

1 Til DLI-medlemmerne 8. april 2013 Dagsorden for DLI-møde mandag den 15. april 2013 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 1. marts Eurydice sammenligning af timetal i den obligatoriske grundskole i Europa Eurydice har i februar udgivet en oversigt over europæiske landes samlede timetal i den obligatoriske grundskole. Oversigten viser både samlet timetal samt timetal i enkelte fag. En sammenligning af timetal og PISA-score, som Bruxelleskontoret har foretaget, viser desuden, at der ikke er nogen sammenhæng timetal og placering i PISA; flere undervisningstimer giver ikke umiddelbart bedre resultater i PISA. Bilag 2.1: DLI-notat: Eurydice: sammenligning af timetal i den obligatoriske grundskole I Europa (3 sider) Bilag 2.2: Eurydice: Recommended Annual Taught Time in Full-time Compulsory Education in Europe 2012/13 (100 sider) 3. OECD International Summit on the Teaching Profession (mundtlig orientering) OECD og EI afholdt International Summit on the Teaching Profession d. 13. og 14. marts i Amsterdam, hvor den Hollandske regering var vært. Konferencen havde fokus på teacher quality, teacher quality evaluation og teacher self-efficacy. Bilag 3.1: OECD: Teachers for the 21st Century (OECD baggrundsrapport til Summit) (124 sider) 4. Social Investerings Pakken Kommissionen opfordrer i en række rapporter medlemsstaterne til at prioritere social investerings dimensionen i offentligt forbrug. Dette indebærer et fokus på de offentlige tiltag, der har en vedvarende effekt og forbedrer sociale vilkår i fremtiden gennem udgifter i dag. En forberede frem for at reparere strategi. Kommissionen lægger i en særskilt anbefaling vægt på investeringer i børn og unge, idet dette er det bedste eksempel på fremtids-orienteret offentligt forbrug. a. Social Investering generelt Bilag 4.1: DLI-notat: Social investering: at forlige velfærd og konkurrenceevne (2 sider) Bilag 4.2: Fagligt EU artikel: EU-Kommissionen vil have investeringer i velfærd (1 side) Bilag 4.3: Social investment: Commission urges Member States to focus on growth and social cohesion frequently asked questions (8 sider) b. Social Investering på børn og ungeområdet Bilag 4.4: DLI-notat: Kommissionen: investeringer i børn giver højest afkast (2 sider) Bilag 4.5: Kommissionens indikatorer for implementering af Social Investering på børneområdet (9 sider) Side 1 af 4

2 5. AHELO vol. 2: Analyse af data og landerapporter OECD har lanceret vol. 2 af AHELO feasibility studiet. Vol. 2 omfatter analyse af diverse data, landerapporter og ligeledes anbefalinger fra OECD s nedsatte advisory group. Desuden orienterer Jens Vraa-Jensen (DM) om AHELO-konference i Paris d. 11. og 12. marts, Bilag 5.1: DLI-notat: AHELO feasibility study report Vol. 2 (3 sider) 6. Mere samarbejde i Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT) branchen Kommissionsformand José Manuel Barosso opfordrer til et bredere samarbejde mellem forskellige stakeholders inden for IKT-branchen, da der ifølge Barosso er en masse ubesatte job inden for dette felt. Trods en stigende arbejdsløshed er IKT-branchen et af de steder, hvor andelen af job stiger år for år. Bilag 6.1: DLI-notat: Mere samarbejde i Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT) branchen (1 side) 7. Europæiske virksomheder identificerer 10 mest byrdefulde EU-love Den 7. marts 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af en online konsultation foretaget oktober-december Konsultationen identificerede, hvad små og mellemstore virksomheder betragtede som de mest byrdefulde EU-love. Kommissionen vil kigge nærmere på disse love og bekendtgør i juni 2013 sit næste skridt. Bilag 7.1: DLI-notat: Europæiske virksomheder identificerer 10 mest byrdefulde EU-love (1 side) Bilag 7.2: Pressemeddelelse fra Kommissionen - Kommissionen vil af hensyn til SMV'er forenkle de ti mest ressourcekrævende EU-love (1 side) 8. International OECD konference i Oslo 11. og 12. april (kort mundtlig orientering) Rapporten Synergies for Better Learning: An International Perspective on Evaluation and Assessment med et omfang på 600 sider lanceres til denne konference. Rapporten er et resultat af tre års studier af assessment and evaluation i 28 lande, og den vil være udgangspunkt for diskussionerne til konferencen. Birgitte Birkvad er deltager i konferencen på vegne af EI og giver en mundtlig orientering. 9. Anerkendelsesdirektivet (kort mundtlig orientering) Umiddelbart er der ikke så meget nyt om anerkendelsesdirektivet, udover at trilogforhandlingerne stadig er i gang. Emilie Turunen, som var skyggeordfører på revisionen af Anerkendelsesdirektivet, trak sig fra forhandlingerne nogle uger før, hun skiftede parti fra SF til S, hvilket betyder, at DLI får svært ved at få insider -viden om forhandlingerne. Ved det europæiske rådsmøde d. 14. og 15. marts blev der lagt vægt på, at arbejdsområder lanceret med Single Market Act I skal færdiggøres snarest muligt. Revission Anerkendelsesdirektivet var et af arbejdsområderne under Single Market Act I. 10. Meddelelser a. Youth Guarantee Ungdomsgarantien, der blev omtalt på DLI mødet d. 25. januar 2013, blev d. 28. februar vedtaget i Ministerrådet. På det Europæiske Rådsmøde for stats- og regeringschefer d marts vedtog man at gå videre med Ungdomsinitiativet, der skal hjælpe medlemsstaterne med at finansiere tiltag under Ungdomsgarantien. Initiativet forventes at Side 2 af 4

3 være iværksat i januar 2014, og det Europæiske Råd opfordrer i mellemtiden landene til at benytte de eksisterende strukturfonde. Midlerne udgør totalt 6 milliarder, der især skal gå til lande, hvor ungdomsarbejdsløsheden overskrider 25 %. Danmark er således ikke inkluderet. Europaparlamentet har d. 14 marts iværksat en own inititaitve procedure, der vil munde ud i en Parlaments-udtalelse om spørgsmålet i anden halvdel af b. Håndhævelsesdirektivet Direktivet sigter på at håndhæve og præcisere direktivet om udstationering af arbejdskraft på tværs af grænser. Det behandles i øjeblikket i Europaparlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale forhold, EMPL. Der er i udvalget fremsat en lang række ændringsforslag, der indikerer en høj grad af politiske uenighed. Debatten i udvalget og ved diverse høringer og konferencer om spørgsmålet afspejler en vis øst-vest splittelse. Det, der i vest ses som et forsøg på at opretholde høje standarder, ses i øst som en protektionistisk begrænsning på muligheden for at tage mere vellønnede job i de gamle EU stater. Der er i den europæiske fagbevægelse stor utilfredshed med den polske EPP (konservative gruppe i Parlamentet) ordfører Jazlowiecka, hvis foreløbige betænkning af ETUC betragtes som uacceptabel. Denne utilfredshed rækker også ind EPP rækker. For at overkomme disse øst-vest spændinger forsøger ETUC at arrangere et samarbejde med østlige fagforeninger. Den 12. marts vedtog udvalget for indre marked, IMCO, en udtalelse til EMPL, der i fagforeningskredse vurderes negativt. D. 29. maj diskuterer EMPL igen forslaget og forventes at stemme dagen efter. I Ministerrådet forlyder det, at de politisk betændte dele af direktivet er sat på COREPER. c. Eurostat på kvindernes internationale kampdag Eurostat har i forbindelse med kvindernes internationale kampdag lanceret en mindre publikation med forskellig statistik. Bl.a. viser statistikken, at Danmark har den mindste kønsulighed i Europa blandt lærere i folkeskolen. I publikationen sammenlignes også mænd og kvinders arbejdsmarkedstendenser, hvor det bl.a. fremhæves, at mange flere kvinder end mænd arbejder på deltid, mens de har mindre børn. Eurstats publikation kan findes her: d. Krisens effekt på uddannelsesbudgetter i EU s medlemslande Eurydice har i marts lanceret Funding Education in Europe The impact of the Economic Crisis. Rapporten beskriver krisens konsekvenser på uddannelsesområdet. Rapporten vil blive diskuteret på næste DLI-møde. 11. Eventuelt Side 3 af 4

4 Bilagsliste 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 25. januar 2013 (5 sider) 2. Eurydice sammenligning af timetal i den obligatoriske grundskole i Europa Bilag 2.1: DLI-notat: Eurydice: sammenligning af timetal i den obligatoriske grundskole I Europa (3 sider) Bilag 2.2: Eurydice: Recommended Annual Taught Time in Full-time Compulsory Education in Europe 2012/13 (100 sider) 3. OECD International Summit on the Teaching Profession (mundtlig orientering) Bilag 3.1: OECD: Teachers for the 21st Century (baggrundsrapport til Summit) (124 sider) 4. Social Investerings Pakke Bilag 4.1: DLI-notat: Social investering: at forlige velfærd og konkurrenceevne (2 sider) Bilag 4.2: Fagligt EU artikel: EU-Kommissionen vil have investeringer i velfærd (1 side) Bilag 4.3: Social investment: Commission urges Member States to focus on growth and social cohesion frequently asked questions (8 sider) Bilag 4.4: DLI-notat: Kommissionen: investeringer i børn giver højest afkast (2 sider) Bilag 4.5: Kommissionens indikatorer for implementering af Social Investering på børneområdet (9 sider) 5. AHELO vol. 2: Analyse af data og landerapporter Bilag 5.1: DLI-notat: AHELO feasibility study report Vol. 2 (3 sider) 6. Mere samarbejde i Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT) branchen Bilag 6.1: DLI-notat: Mere samarbejde i Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT) branchen (1 side) 7. Europæiske virksomheder identificerer 10 mest byrdefulde EU-love Bilag 7.1: DLI-notat: Europæiske virksomheder identificerer 10 mest byrdefulde EU-love (1 side) Bilag 7.2: Pressemeddelelse fra Kommissionen - Kommissionen vil af hensyn til SMV'er forenkle de ti mest ressourcekrævende EU-love (1 side) 8. International OECD konference i Oslo 11. og 12. april (kort mundtlig orientering) Ingen bilag 9. Anerkendelsesdirektivet (mundtlig orientering) Ingen bilag 10. Meddelelser Ingen bilag Side 4 af 4

5 Til DLI-medlemmerne 15. marts 2013 Referat fra DLI-møde fredag den 1. marts 2013 kl Til stede: Kurt Buch Jensen (DLF), Jens Vraa-Jensen (DM), Stig Lund (BUPL), Elise Ansager (Uddannelsesforbundet), Hans Laugesen (GL), Birgitte Birkvad (DLI), Mie Klæstrup Christensen (DLI) Afbud: Finn Petersen (FSL), Dorte Lange (DLF), Bodil Hoier Nielsen (HL) 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Sagsfremstilling: Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Sagsbehandling: Dagsordenen blev godkendt uden kommentarer. 2. Anerkendelsesdirektivet i 2013 Sagsfremstilling: Efter IMCO d. 23/1 vedtog en række ændringsforslag har Anerkendelsesdirektivet været på dagsordenen i Europaudvalget, hvor regeringen fik tidligt forhandlingsmandat til det videre arbejde i Ministerrådet. Direktivets videre skæbne overgår i løbet af marts til trilogforhandlinger mellem Ministerrådet, Kommissionen og Parlamentet. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) fortalte om hhv. IMCO s betænking, hvor det indgåede kompromis tager højde for flere af de ændringsforslag, DLI har stillet i samarbejde med FTF og LO, og om Europaudvalgsmødet, hvor der blev givet tidligt forhandlingsmandat til Anerkendelsesdirektivet. I oplægget til forhandlingsmandatet til ministeren er der udelukkende taget afsæt i Kommissionens oprindelige oplæg. IMCO s betænkning er således ikke medtaget i mandatet. DLI har løbende kontakt med FTF og LO, og afventer nu forløbet af forhandlingerne i Parlamentet og Rådet. Hvis der er udsigt til, at især sprogkravet ikke medtages i forhandlingerne, må der eventuelt søges foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg. I drøftelserne i Europaudvalget understregede ministeren, at ledelsesretten ikke anfægtes af direktivet. 3. OECD s AHELO feasibility study: Er det muligt at evaluere learning outcome? Sagsfremstilling: I december 2012 udkom første udgave af OECD s AHELO feasibility studie. Denne udgave er en beskrivelse af feasibility studiets design og implementering og giver et indblik i baggrunden for studiet og resultaterne. En af hovedkonklusionerne er bl.a., at der ikke har været ordentligt styr på finansieringen af studiet og på de opsatte tidsrammer, og at det i øvrigt er vanskeligt at uddrage konklusioner i forhold til formålet. Sagsbehandling: Jens Vraa-Jensen (DM) orienterede om AHELO, som allerede blev nævnt første gang på en konference i 2006, og som kan ses som en PISA for de videregående uddannelser. De valgte Side 1 af 5

6 fagområder (Economics og Engineering) i AHELOs feasibility studie er ifølge Jens Vraa-Jensen (DM) taktisk udvalgt, da man inden for disse fagområder lettest kan foretage noget, der minder om en sammenligning. Derved mener Jens Vraa-Jensen (DM), at OECD bedre kan argumentere for at presse metoden ned over mindre hard fact fag efterfølgende. Jens Vraa-Jensen pointerede ligeledes, at AHELO vil bidrage til at resultatorientere de videregående uddannelser og udelukkende gøre dem til et produkt og ikke en proces. Det kan det tredje analyseområde om Generic Skills, ikke ændre på. Jens Vraa-Jensen skal deltage i AHELO-konferencen d. 11. og 12. marts, og han vil dermed kunne berette nærmere om studiet til DLI-mødet d. 15. april. Det er stadig ikke afgjort, om AHELO skal iværksættes. Birgitte Birkvad (DLI) konkluderede, at DLI afventer, hvad der sker, idet hun forventer, at der kan komme mere om AHELO på TUAC mødet d april. 4. Ny rapport fra Kommissionen: Endnu et hårdt år for beskæftigelse og fattigdom Sagsfremstilling: Kommissionen udgav i december 2012 sin omfattende rapport om beskæftigelse og sociale forhold: Employment and Social Developments in Europe Europa oplever i stigende grad to tendenser. For det første øget polarisering mellem forskellige gruppers socioøkonomiske vilkår i de enkelte lande, og for det andet stor variation i den form, denne polarisering tager, mellem de forskellige medlemslande. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) orienterede om den omfangsrige rapport, som tager fat på problemstillinger, der bl.a. beskæftiger sig med den stigende polarisering i Europa såvel inden for de enkelte lande som landene imellem. Et andet emne er mulighederne for at undgå udstødelse fx i forbindelse med arbejdsløshed. Bruxelleskontoret vil fortsat arbejde med rapporten. 5. Rethinking Education: samarbejde, partnerskaber og fleksible veje til uddannelse Sagsfremstilling: Denne baggrundsrapport hører til Kommissionens samlede uddannelsesstrategi Rethinking Education. Baggrundsrapporten sætter fokus på henholdsvis samarbejde mellem forskellige aktører på uddannelsesområdet og på mere fleksible veje til uddannelse. Det er i denne rapport, at Kommissionen henter argumentationen for cost-sharing, som er omtalt i meddelelsen Rethinking Education investing in skills for better socio-economic outcomes. Sagsbehandling: Mie Klæstrup Christensen (DLI) orienterede om cost sharing og begrebets manglende konkretisering. Birgitte Birkvad (DLI) orienterede om world class VET systems, hvor man i fremhævningen af Danmark ikke har fat i manglende praktikpladser og frafald mv. Birgitte Birkvad (DLI) berettede ligeledes om DLI s møde med Joanna Basztura (policy officer for bl.a. Danmark i Kommissionen), hvor der blandt mange andre emner også blev talt VET. Hans Laugesen (GL) fremhævede muligheden for at skabe bedre dobbeltkompetencer i VETuddannelserne, hvilket også er et af de emner, der er fokus på i baggrundsrapporten om samarbejde, partnerskaber og fleksible veje til uddannelse. Side 2 af 5

7 6. Kommissionen introducerer ny ramme for smart regulering Sagsfremstilling: Kommissionen fastholder i sin nye tilgang til bedre regulering, at mikrovirksomheder som udgangspunkt skal undtages for regulering med mindre virksomhedens art særligt kræver denne regulering. Der lægges dermed op til endnu et forsøg på at begrænse overflødig regulering med udgangspunkt i tekniske evalueringer og evidens. Forbrugerrådet udtaler til dette, at det er et politisk spørgsmål, hvorvidt en given regulering er nødvendig eller ej. Bilag 6.1: DLI-notat: Kommissionen introducerer ny ramme for smart regulering (1 side) Bilag 6.2: Altinget: EU vil have mere målrettet regulering (2 sider) Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) orienterede om smart regulering og udtrykte, at det nærmere er en deregulering. 7. Kommissionen: Investering i entrepreneurship kan betale sig Sagsfremstilling: Kommissionen har i januar 2013 udsendt meddelelsen Entrepreneurship 2020 Action Plan, som sætter fokus på, hvilke hindringer entreprenører/iværksættere møder, når de ønsker at starte virksomhed, og hvordan disse forhindringer undgås. Meddelelsen konkluderer bl.a., at investering i undervisning i entrepreneurship i grundskolens ældste klasser samt på ungdomsuddannelserne kan betale sig. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) konstaterede, at entrepreneurship i undervisningen er vældig meget i fokus, og at der hersker forestillinger om, at der skal undervises i emnet allerede i de yngste klasser som et led i vækststrategierne. Imidlertid må det konstateres, at børn i den danske folkeskole tidligt lærer at være entrepreneurial forstået som kompetence til at tage initiativ og påtage sig ansvar. Birgitte Birkvad (DLI) orienterede desuden om, at det ifølge de seneste undersøgelser er de danske elever, som imidlertid er mindst entrepreneurial. Birgitte Birkvad (DLI) sagde, at det er værd at bekymre sig om, og at man i Danmark skal have erobret dette ord, da de nordiske velfærdsstater allerede er fyldt med entreprenører. Birgitte Birkvad (DLI) oplyste, at Dorte Lange (DLF) og Åse Bonde (DLF) har deltaget i en entrepreneurship konference om peer learning i København i februar. 8. Meddelelser a. Konsekvenser af budgetforhandlinger for Erasmus for All / Yes Europe D. 8. februar 2013 blev regeringscheferne i EU enige om EU-budgettet for Selvom denne enighed er nået, er budgettet ikke endeligt vedtaget endnu. Budgettet skal nu forbi Parlamentet. Hvis budgettet går igennem Parlamentet, vil det betyde, at en million færre, sammenlignet med hvad Kommissionen lagde op til, vil få gavn af Erasmus for All. DLI følger naturligvis sagens gang, idet det er interessant, hvor i det samlede program budgettet bliver nedjusteret, og hvem der dermed bliver berørt. Kommissionen vil komme med et forslag hertil inden for den nærmeste fremtid. Under alle omstændigheder bliver budgettet for Erasmus for All større end det hidtidige. Forhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen om Erasmus for All startede d. 19. februar. Side 3 af 5

8 Mie Klæstrup Christensen (DLI) fortalte kort om Erasmus for All og de økonomiske konsekvenser, som følger af budgetforhandlingerne. b. Rådsmøde Uddannelse, ungdom, kultur og sport d. 15. februar 2013 Der blev afholdt Rådsmøde d. 15. februar på området for uddannelse, ungdom, kultur og sport. Her blev bl.a. vedtaget rådskonklusioner om Rethinking Education, hvilket dermed betyder, at EU s medlemslande nu skal forsøge at inkorporere Rethinking Education i de nationale uddannelsesstrategier. På rådsmødet blev der også debatteret Erasmus for All. Under frokosten havde sociale parter også mulighed for at udveksle synspunkter med ministrene om emner på rådsmødet. Der var inviteret gæstetalere til dette rådsmøde; kommissær Androulla Vassiliou, OECD s Andreas Schleicher samt David Puttnam, formand for Open University in UK. Alle var inviteret til at tale om emnet "Education and Skills for Jobs, Stability and Growth". Der blev fra Schleichers side bl.a. rettet kritik mod uddannelserne i Europa, idet han mener, at man kan bruge pengene til uddannelse mere effektivt. Fagligt.eu har skrevet et artikel om Schleichers udmeldinger til rådsmødet, som kan læses her: px c. Det europæiske semester: Dybdegående undersøgelse af Danmark på vej I november 2012 udgav Kommissionen sin rapport om varslingsmekanismer for makroøkonomisk tilpasning, der siden slutningen af 2011 har været en del af EU s økonomiske samordningsstrategi det Europæiske Semester. Ligesom i rapportens første udgave sidste år bemærkedes det, at Danmark har problemer mht. konkurrenceevne (særligt et for højt lønniveau) og privat gæld. Danmark blev derfor sammen med 14 andre lande indstillet (bl.a. Storbritannien, Sverige og Finland) til en dybdegående undersøgelse. Ministerrådets møde for Økonomi og Finans (ECOFIN) besluttede d. 12. februar at acceptere dette. Afrapportering forventes i marts, hvorefter Kommissionen kommer med landespecifikke anbefalinger sandsynligvis i maj. d. Kommissionen lancerer nyt projekt for sociale investeringer Den 20. februar offentliggjorde Kommissionen sin nye Social Investerings pakke. Sociale investeringer er tiltag, der hjælper folk til at håndtere socioøkonomiske udfordringer, som fx et arbejdsmarked i forandring. I en fremlæggelse i Europa- Parlamentet lagde kommissær László Andor særlig vægt på indsat over for fattigdom blandt børn, da oplevelser i de tidlige børneår påvirker personen livet igennem. Det lægges også op til mere effektivitets evaluering af landenes sociale budgetter bl.a. i kontekst af det Europæiske Semester. Pakken består udover hensigtserklæringer af en række analytiske rapporter. DLI ser nærmere på pakken før næste møde. e. OECD rapport på vej OECD besluttede i 2009 at iværksætte et større udredningsarbejde på basis af 26 country reviews, hvori rapporten fra OECD s besøg i Danmark fra 2010 indgår. OECD vil i løbet af dette forår udsende en Synthesis Report, som er et sammendrag af resultaterne fra de mange landerapporter. Rapporten lanceres på en konference i Oslo i begyndelsen af april. OECD s ambition er at kunne give forslag til og anvisninger på, hvordan evaluering kan Side 4 af 5

9 anvendes til at styrke arbejdet i skolen og elevernes udbytte af undervisningen. Rapporten vil blive behandlet på et DLI-møde, når den er udkommet. OECD har allerede udsendt et sammendrag af nogle af konklusionerne, som bl.a. kan ses i vores seneste nyhedsbrev: f. Gratis sprogkursus på nettet På er det nu muligt at tage et sprogkursus helt gratis. Dette eksempel rummer et kursus i sproget, der benyttes i restaurationsbranchen, og er dermed mest egnet til personer, der arbejder i denne branche. Siden udbyder i alt tolv sprog, og kan du blot ét af sprogene, kan du lære hvilket som helst af de andre: Hollandsk, engelsk, finsk, fransk, tysk, galicisk, irsk, norsk, italiensk, polsk, slovensk og spansk. Sprogkursus over nettet er foreløbigt begrænset til enkelte brancher. g. EQAVET konference januar 2013 D. 17. og 18. januar blev der afholdt konference om kvalitetssikring af VETuddannelserne. Konferencen samlede ca. 150 personer fra hele Europa alt fra de nationale ministerier til studerende og diverse interessenter. EQAVET er et netværk bestående af EU s medlemslande, sociale parter, Kommissionen og videnskabelige rådgivere. Formålet er at få sat kvalitetssikring af VET-uddannelserne på dagsordnen. EQAVET har i to år finansieret fem pilotprojekter, som skulle bidrage til at udvikle bedre nationale kvalitetssikringsstrategier og samtidig skabe en ny forståelse af kvalitetssikring på VET-uddannelserne. Konferencen koncentrerede sig primært om EQAVETs fem pilotprojekter i hhv. Malta, Rumænien, Tyskland, Holland og Østrig, som havde hver deres workshop. 9. Eventuelt Birgitte Birkvad (DLI) orienterede om Eurydices nyeste udgivelse om recommended annual taught time, som giver et overblik over de europæiske landes timetal i den obligatoriske del af skolen. Side 5 af 5

10 Bilag april 2013/MKC Eurydice: Sammenligning af timetal i den obligatoriske grundskole i Europa Eurydice lancerede d. 28. februar 2013 en oversigt over EU-landes (samt Norge, Kroatien, Island og Lichtensteins) samlede timetal i den obligatoriske del af grundskolen. I langt de fleste lande er der et minimum antal timer, som hvert klassetrin skal modtage pr. år, men i nogle lande ses også hhv. flexible time og forskelle blandt de enkelte skoler i landet. Oversigten viser, at Danmark har et samlet (minimum) timetal pr. elev på 7472 i den obligatoriske grundskole, dvs. fra. 1. til og med 9. klasse. Den danske børnehaveklasse er også med i undersøgelsen, og regner man den med, er det samlede undervisningstimetal i Danmark på 8072 timer. For at kunne sammenligne med andre lande har vi dog valgt at udregne perioden fra barnets syvende år til og med barnets 15. år. Af den grund er timeantallet børnehaveklassen ikke medregnet. Lavest antal timer i et samlet grundskoleforløb (fra syvende til og med 15. leveår) findes i Bulgarien, der har et timetal på 5799 timer. Højeste antal timer er iflg. Eurydice i Holland, som har et samlet timetal på Norge er det land, der kommer tættest på et timetal, der ligner det danske. I et norsk obligatorisk skoleforløb (igen syvende til og med 15. år) modtager børn undervisning i 7335 timer. Timer i læsning, matematik og naturvidenskab Oversigten går også i dybden med hvilke fag, der bliver undervist i, både PISA-fagene (literacy, maths og science), men også samfundsfag, sprog, sport, kunst, teknologi og religion. Oversigten viser, at danske folkeskoleelever (fra 1. til og med 9. klasse) bliver undervist i læsning/dansk (literacy) i i alt 1980 timer, hvilket er et timetal, der ligger over stort set alle lande i undersøgelsens timetal, kun overgået af Irland med 2355 timer. Nogle af landene kan man dog ikke sammenligne med Danmark, idet de har såkaldt flexible time på et eller flere klassetrin. Også i matematik ser det ud som om, at Danmark har flere undervisningstimer end gennemsnittet. Danmark har her i alt 1170 undervisningstimer, mens Irland har ca. det samme (1174). Lande med flere undervisningstimer i matematik er Frankrig (1404), Luxembourg (1376) Portugal (1598). Også i matematik-kategorien er der lande eller enkelte klassetrin, der har flexible time. I naturvidenskab tegner der sig et billede af, at mange landes elever modtager mere undervisning i naturvidenskabelige fag i indskolingen, end elever i Danmark gør. Eksempelvis modtager elever i skoler i Luxembourg tre gange så meget undervisning i naturvidenskabelige fag i de første år i skolen (60 timer i Danmark (1. og 2. klasse) mod 180 timer i Luxembourg (samme aldersgruppe)). Modsat modtager udskolingen i den danske folkeskole uden tvivl flere undervisningstimer i naturvidenskabelige fag end mange andre lande i undersøgelsen. Den danske 7., 8. og 9. klasse modtager i gennemsnit 480 timers undervisning på tre år i naturvidenskabelige fag, mens eks. Irlands elever i samme aldersgruppe modtager ca. 267 timers undervisning i naturvidenskabelige Side 1 af 3

11 fag. Der opereres også med flexible time for flere lande og enkelte klassetrin på de naturvidenskabelige fag, hvorfor alle lande ikke kan sammenlignes. Timetal og PISA-resultater hvor er sammenhængen? Interessant er det at se, om antal timer hænger sammen med PISA resultater, idet PISA er blevet kvalitetsparameteret globalt, og ligeledes for den danske folkeskole. Nedenstående tabel viser, hvad Bruxelleskontoret er kommet frem til ved at sætte timetal i forhold til elevers PISA-score. Tabellen illustrerer ikke nogen dybdegående statistisk analyse, blot PISA-score (gennemsnitligt fra literacy. maths og science) sat overfor timetal i den obligatoriske grundskole i EU-lande samt Norge, Island og Canada. Ti lande har en bedre placering i PISA end Danmark. Ud af de ti lande har fem lande et lavere antal undervisningstimer i et samlet grundskoleforløb, mens fem lande har et højere timetal. Umiddelbart findes der altså ikke tegn på, at der er sammenhæng mellem elevers PISA-score og de antal timer, de bliver undervist. Tabellen er naturligvis et forsøg på at understrege, at noget så vigtigt som et grundskoleforløb ikke udelukkende kan gøres op i testresultater og undervisningstimer. Et timetal viser ingenting om hverken forberedelse, eller endnu vigtigere kvaliteten af undervisningen. Tabel 1: PISA score og timetal ingen sammenhæng Side 2 af 3

12 Tabel omfatter EU lande, Island, Norge og Canada og er udarbejdet ud fra Eurydices Recommended annual taught time in full-time compulsory education og for hvad der svarer til den danske 1. til 9. klasse. PISA scores er et gennemsnit af landenes score fra math, science og reading. Røde tal = højere timetal end Danmark. *: Gennemsnit af de forskellige grundskolers timetal i det pågældende land **: England + Skotland har såkaldt flexible time Tallet her er et gennemsnit af hhv. Wales og Nordirland ^: Ca. tal fra figur i Education at a Glance ^^: 6-15 år Cypern og Malta er ikke med i PISA 2009 og derfor heller ikke i denne tabel. Norge og Island er med i tabellen, da de altid indgår i de nordiske sammenligninger. Canada er med i tabellen, fordi Canada ofte bliver fremhævet i den offentlige debat. Ud fra ovenstående figur har Bruxelleskontoret ligeledes udarbejdet et søjlediagram, der yderligere illustrerer den manglende sammenhæng: Side 3 af 3

13 Bilag april 2013/HME Social investering: at forlige velfærd og konkurrenceevne Kommissionen fremlagde den 20. februar 2013 sin Pakke for Sociale Investeringer. I notatet til pkt. a) analyseres begrebet social investering (SI) generelt. Notatet til pkt. b) fokuserer på investering i børn og undervisning. SI pakken består af: Meddelelse fra Kommissionen: Towards Social Investment for Growth and Cohesion Anbefaling fra Kommissionen: Investing in Children. Breaking the cycle of disadvantage Syv arbejdspapirer: - Evidence on demographic and social trends. - Implementeringsrapport for Kommissionens 2008 anbefaling om aktiv arbejdsmarkedsinkludering. - Den tredje rapport om Social Services of General Interest. - En oversigt over brug af den Europæiske Socialfond (ESF) til at implementere sociale investeringer i Ét papir om henholdsvis ældrepleje, hjemløshed og sundhed. Én investering i fremtiden Ifølge Kommissionen udfylder velfærdssystemer helt basalt tre funktioner: 1) social investering, 2) social beskyttelse og 3) makroøkonomisk stabilisering. Kommissionens udgangspunkt er, at disse tre funktioner støtter og forstærker hinanden, og en given udgiftspost kan heller ikke altid definitivt placeres i en af de tre kategorier. Kernen i en SI strategi er, at offentlige udgifter så vidt muligt bør prioritere SI dimensionen. Altså have fokus på de offentlige tiltag der har en vedvarende effekt og så at sige forbedrer sociale vilkår i fremtiden gennem aktuelle udgifter. En forberede fremfor at reparere strategi ( preparing not repairing ). Der differentieres dermed mellem de offentlige udgifter, der skal opfattes som rent forbrug og dem der er investeringer i fremtiden. Uddannelse og dagtilbud er eksempler på områder, der traditionelt er blevet opfattet som en del af det løbende forbrug, men som ifølge SI strategien bør redefineres som investeringer. Social investering er win-win Kommissionen konkluderer, at lande med højere andel af SI i sine budgetter som hovedregel har både en højere beskæftigelsesrate og er bedre til at reducere fattigdom og social eksklusion. Da disse lande samtidigt ikke har en større offentlig gæld, ses SI som en entydigt attraktivt socioøkonomisk model og som et vigtigt skridt på vejen mod EUs 2020 målsætning. Kommissionens nye pakke er ikke første gang SI begrebet optræder. Allerede i forbindelse med EU s 2010 strategi Lissabon strategien blev det nævnt. I januar 2012 startede Europaparlamentets beskæftigelses- og socialudvalg, EMPL, arbejdet med en egen initiativ rapport, der blev vedtaget på plenarsamlingen i november Parlamentet opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at arbejde for en Socialinvesterings Pagt, der i det officielle resume af Parlamentets resolution sammenlignes med Euro Plus Pagten. Opfordringen indebærer dermed konkrete deadlines og eksplicitte scoreboards for målopfyldelse som på det økonomiske område. Side 1 af 2

14 Både europæiske og nationale midler Selvom SI pakkens forslag som hovedregel skal finansiers med nationale midler, tilbyder EUsystemet dog medfinansiering gennem de forskellige struktur- og investeringsfonde. Til dette formål vil Kommissionen midt i 2013 offentliggøre retningslinjer for, hvordan disse midler bedst bruges til SI projekter. Især den Europæiske Socialfond (ESF) er tiltænkt en central rolle, idet netop denne fonds formål og hidtidige arbejde i høj grad matcher intentionerne bag SI. Mere kontroversielt lægger Kommissionen også op til, at sociale virksomheder og bedre brug af offentlige udbud kan sikre en mere effektiv anvendelse af offentlige midler. Idet rapporterne befinder sig på et højt generaliseringsniveau, er det vanskeligt at vurdere, hvad man konkret har i tankerne, men de offentlige ansattes europæiske organisation, EPSU, advarer mod, at sådanne formuleringer kan føre til markedsgørelse af den offentlige sektor. Projekter i forbindelse med den netop besluttede Ungdomsgaranti (se meddelelse til dette møde) kan også have en vigtig socialinvesterings dimension, og således biddrage til at finansiere implementeringen af SI pakken. Kommissionen vil sikre efterlevelse Som udgangspunkt er der med SI pakken tale om opfordringer, og der er derfor de enkelte medlemslande, der skal gennemføre tiltagene. Kommissionen vil dog inddrage SI i det Europæiske Semester. De landespecifikke anbefalinger, Kommissionen udarbejder på baggrund af medlemsstaternes Nationale Reformprogrammer, skal fokusere på at øge graden af SI. Intentionen er at lade denne sociale monitorering supplere den økonomiske og finansielle overvågning, der allerede finder sted. De to foregående udgaver af det Europæiske Semester har også inddraget sociale forhold, men Kommissionen lægger med SI pakken op til at opprioritere området. Åben koordinering skal skaffe bedre data og samarbejde The Social Protection Committe, der består at repræsentanter fra medlemsstaterne og kommissionen, vil i slutningen af 2013 offentliggøre en anbefalet fremgangsmåde for udveksling af best practices med henblik på en optimeret anvendelse af landenes sociale budgetter. Samtidig vil Kommissionen arbejde på at udarbejde bedre sociale indikatorer, idet det i dag er et problem, at data om indkomst og fattigdom ofte kun er tilgængelige med flere års forsinkelse. Det bliver dermed vanskeligt at måle fremskridt og sikre en effektiv implementering. Intentionerne er gode, men SI initiativet er et interessant indspark i debatten om at give fællesmarkedsprojektet EU en social dimension. Hvad resultatet faktisk bliver, kommer i høj grad an på, hvordan den reelle implementering finder sted. I hvor høj grad vil Kommissionen sidestille sine SI mål med de finansielle i det europæiske semester? Fra flere sider er det blevet fremhævet som problematisk, at de idéer om vækst gennem investering i human kapital og uddannelse, som er grundlæggende i SI, står i kontrast til det nedskærings fokus, der indtil videre har været centrale i den europæiske krisehåndteringsstrategi. Brune Palier fra tænketanken European Social Observatory har fx påpeget det paradoksale i, at Kommissionen gør sit til talsmand for SI, samtidigt med at man tvinger programlandene Irland, Grækenland og Portugal til at skære på netop de områder, man ifølge SI burde opprioritere. Side 2 af 2

15 Bilag april 2013/HME Kommissionen: investeringer i børn giver højest afkast På børneområdet giver Kommissionen sine opfordringer til social investering (SI) mere konkret indhold i form af en formel Kommissions anbefaling. Denne er stadig ikke retlig bindende for medlemsstaterne, men opfordringerne på dette område får mere politisk vægt, da de som anbefaling sædvanligvis bliver genstand for rådskonklusioner fra Ministerrådet. Disse konklusioner ventes vedtaget på mødet i Rådets beskæftigelses og socialpolitik konstellation, EPSCO, d juni Konklusionerne bliver sandsynligvis positive, idet EPSCO allerede i oktober 2012 bød Kommissions-initiativet på området velkomment. Børn er vigtige! Anbefalingen forholder sig udelukkende til områder, der er nationale anliggender, men Kommissionen vurderer, at et fælles framework kan styrke synergieffekter og gøre de nationale indsatser mere effektive. SI på børneområdet er ifølge Kommissionen særlig effektivt af to årsager: For det første opnår børn, der er vokset op i fattigdom generelt et lavere uddannelsesniveau, hvilket senere fører til større risiko for arbejdsløshed og lavere indkomst. Da problemer tidligt i livet således også påvirker senere livschancer, giver investeringer, der modvirker disse problemer, således et højt afkast. For hvert år deltagelse i pre-primary education i et land øges, finder Kommissionen fx evidens for, at landets PISA-score øges med ti point. For det andet har børnerettet SI også en positiv effekt på forældre. Fx er der en meget stærk sammenhæng mellem et lands andel af 0-3 årige i formal childcare, og kvinderes beskæftigelsesgrad i landet. Som sådan lever fx investering i Early Childhood Education and Care (ECEC) ifølge Kommissionen i høj grad op til SI kravet om at være fremtidsrettet og medvirke til at løse problemer, før de opstår. I mundtlige fremlæggelser af SI programmet, har Kommissionens folk også i høj grad lagt vægt på ECEC. Resurser, offentlige tjenesteydelser og inddragelse Kommissionen anbefaler, at en SI strategi rettet mod børn baserer sig på tre søjler. Tilstrækkelige resurser i børnenes familier. En række tiltag anbefales i denne søjle. Man skal støtte forældes deltagelse på arbejdsmarkedet, især med et fokus på enlige forsørgere og anden forsørgere (dvs. forældre, hvis indtægt kun er et supplement til familiens økonomi). På dette område er det særligt vigtigt at sikre generel adgang til dagtilbud. Yderligere er det vigtigt, at offentlige overførsler, tilbud og evt. støtteforanstaltninger er designet på en sådan måde, at de afspejler moderne livsformer og familiemønstre. Det skal fx være muligt også for eneforsørgere at sikre deres børn mod fattigdom. Særlig vægt lægges derudover på, at eventuelle indkomstkrav til ydelser eller tilbud skal være struktureret på en ikke stigmatiserende måde, og at betingelser til udbetalingen af en overførsel ikke bliver for rigide. Adgang til offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet til en overkommelig pris: Man skal sikre, at også udsatte gruppe har adgang til og bruger offentlige tilbud, evt. ved at give økonomiske incitamenter til deltagelse. Mere skal gøres for at sikre lige muligheder i uddannelsessystemet: særligt vigtigt er et fokus på at forbedre de uddannelsessystemer, der har store forskelle i kvaliteten Side 1 af 2

16 mellem skoler. Det er også væsentligt at fokusere på en tidlig identifikation af de børn, der har brug for ekstra støtte. Inkluderende adgang til sundhedsvæsen og boliger skal fremmes, idet midlertidig fattigdom og dertilhørende forringet adgang til disse ellers risikerer at forårsage varig skade. Ret til at deltage: Tiltag skal tage børns egne perspektiver seriøst, de skal inddrages i beslutninger og drift på de områder, hvor de er brugere. Derudover har børn brug for sikre områder til leg og sport i deres nærmiljøer. Alle familier skal have mulighed for deltagelse i sociale aktiviteter, hvilket kan øge forældrenes resurser i svage familier. Hvordan ser det ud i dag? Kommissionen vurderer, at størst succes med at reducere fattigdom blandt børn opnås i systemer, der kombinerer økonomisk støtte til udsatte familier med tiltag til at hjælpe forældre i arbejde. Østrig, de nordiske lande (herunder Danmark) placerer sig i gruppen, hvor sociale overførsler har stor effekt, andelen af børn i jobløse husholdninger er lav, og arbejdende fattige er sjældne. I mange af de sydlige og østlige lande reducerer sociale overførsler derimod i ringe grad fattigdom blandt børn. Om end kun få børn lever i familier uden jobs, er der til gengæld stor risiko for fattigdom også blandt arbejdende familier. På baggrund af forskellen på disse grupper vurderer Kommissionen, at der er store muligheder for, at svagere lande kan lære af de bedre præsterende. Kommissionens tiltag Som så ofte før lægger Kommissionen op til en evidensbaseret tilgang til problematikken, og opfordrer medlemsstaterne til løbende at evaluere indsatsen. For at kunne kontrollere landenes fremskridt mht. anbefalingerne har Kommissionen yderligere arbejdet på at udvikle indikatorer for fattigdom og velfærd blandt børn. Derudover slår Kommissionen fast, at fattigdom og social eksklusion er en central forhindring på vejen mod EU2020, hvilket der vil blive taget højde for i de kommer landespecifikke anbefalinger. Derudover vil kommissionen yde støtte gennem Horizon 2020 programmet, den europæiske socialfond og Eramsus for All (muligvis: Yes Europe se meddelelse til DLI møde d. 1/3 2013). Indikatorer for anbefalingerne Kommissionen fremsætter til sidst i sin anbefaling en ramme for indikatorer til overvågning af medlemsstaternes efterlevelse af anbefalingerne. Indikatorerne lægger sig i tre grupper: Målsætninger mht. at reducere fattigdom og social eksklusion: bl.a. forskellige husholdningers risiko for fattigdom, andel af materiel deprivation etc. Tilstrækkelige resurser: bl.a. fattigdomsrisiko sammenholdt med arbejdstid i familier, andre fattigdomsmål, boligens andel af familiers budget. Offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet: grad af deltagelse i offentlige dagtilbud, PISA resultater, NEET andel (Young people Not in Education, Employment or Training). En komplet liste over indikatorerne og deres præcise definitioner er vedlagt som bilag 4.5. Umiddelbart virker indikatorerne rimeligt dækkende for indsatsområdet. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved at bruge fx PISA scorer eller NEET rater til at vurderer tilstedeværelsen højkvalitets offentlige tjenesteydelser. En evaluering af indikatorernes evne til at indfange landenes præstationer må dog vente, til Kommissionen fremlægger egentlig implementeringsanalyser, og det bliver muligt at se den relative vægtning af de forskellige indikatorer. Side 2 af 2

17 Bilag april 2013/MKC AHELO feasibility studie vol. 2: Analyse af data og landerapporter AHELO feasibility studiet, som også var punkt på sidste DLI-møde, er et OECD forstudie, der undersøger, om det er muligt at udvikle fælles internationale mål for studerendes learning outcome på højere videregående uddannelser (professionsbachelor- og bachelorniveau). I december 2012 udkom vol. 1 af feasibility studiet, som omhandlede design og implementering, og i marts 2013 er vol. 2 udkommet, som omhandler analyse af data samt landerapporter her iblandt landenes tilbagemeldinger på forsøget. Udvalgte lande Da Danmark ikke selv deltager i AHELO-studiet, tager dette notat udgangspunkt i resultater fra Norge og Finland, som er de lande, Danmark ofte bliver sammenlignet med. Ligeledes er Ontario, Canada medtaget, da det er et land, som ofte bliver fremhævet i debatten i hvert fald på grundskoleniveau. De enkelte lande i undersøgelsen er blevet bedt om at reflektere over AHELOstudiet og melde tilbage, og det er de tilbagemeldinger, der kan ses i det nedenstående. Hvert land har fået et flueben i den kategori, de præsterer bedst i; Generic Skills (bl.a. evnen til kritisk tænkning, samarbejde, kommunikation og det at tænke ud af boksen ), Engineering eller Economics. Norge Bedst til Generic Skills Udfordringer i feasibility studiet: o Svært at rekruttere studerende til at svare på spørgeskemaerne i undersøgelsen o Store krav til institutionelle ressourcer mere tid og flere penge brugt end forventet o Timingen var dårlig, da undersøgelsen faldt på et semester, hvor mange studerende ikke var på campus pga. opgaveskrivning Gevinster ved feasibility studiet: o Gode samarbejdsstrukturer på uddannelsesinstitutionerne og i det norske team o Undersøgelsen viste, at det er muligt at lave elektroniske tests globalt. Kun små tekniske udfordringer o Flere forskellige vellykkede forsøg på at informere studerende om undersøgelsen og derved tiltrække studerende til at deltage Hvad har Norge lært? o Processerne og samarbejdet i undersøgelsen fungerede fint, men der skal laves en bedre balance mellem omkostninger og fordele for både uddannelsesinstitutioner og studerende o Uddannelsesinstitutionerne er interesseret i disse former for tests, men tiden og ressourcerne, der blev krævet, var ikke tilstrækkelige o Ingen indlysende forklaring på, hvordan studerende i fremtiden skal se fordelene i sådanne tests Side 1 af 3

18 Finland Bedst til Generic Skills Udfordringer i feasibility studiet: o International finanskrise o Lav deltagelse i undersøgelsen o Presset tidsramme Gevinster ved feasibility studiet: o Stor interesse i AHELO blandt finske uddannelsesinstitutioner o Udvikling af undersøgelsen og implementering heraf indenfor den givne tidsramme o Stor statslig støtte og kompetente nationale organisationer Hvad har Finland lært? o Finansieringen skal ligge fast før et AHELO-studie kan finde sted o Alle involverede skal have en grundlæggende forståelse for og viden om, hvordan man implementerer et studie som AHELO o Der skal gives nok tid i implementeringsfasen specielt mere tid til at motivere studerende til at deltage Canada (Ontario) Bedst til Engineering Udfordringer i feasibility studiet: o Svært at rekruttere studerende til at deltage i undersøgelsen o Data var ikke præcis nok o Timingen var dårlig, idet mange studerende havde ferie eller skrev afsluttende eksamener Gevinster ved feasibility studiet: o Mange interesserede institutioner (9 ud af 10), der havde et ønske om at vide, hvordan de klarede sig o Undervisere på uddannelsesinstitutioner var gode til at engagere sig og mobilisere de studerende til at deltage o Nogle underviserer fandt AHELO så givende, at de mener, den vil ændre deres fremtidige undervisnings- og evalueringsmetoder Hvad har Ontario lært? o Engagement blandt forskellige stakeholders er nødvendigt o Koordination mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner var særlig værdigfuldt o Der skulle have været et større gulerod til de, der arbejdede med administrationen. På den måde kunne implementeringsfasen have forløbet mere glat AHELO feasibility study technical advisory group (TAG) AHELO nedsatte forinden feasibility studiets igangsættelse en advisory group, som har haft i alt otte møder. Gruppen kom med anbefalinger, til hvordan studiet kunne gøres bedre. Anbefalingerne faldt ind under følgende overskrifter: Vigtigheden af kontekstuel information Anvendelse og budget Indsamling og svarprocent Side 2 af 3

19 Konsistens omkring implementeringen på tværs af lande Vigtigheden af Generic Skills (gruppen mente også at Generic Skills er indeholdt i Engineering og i Economics ) Analyse af resultater Aktiviteter og rapportering efter implementering Gruppen anbefaler yderligere, at hvis der skal laves et egentlig AHELO-studie, så er det vigtigt at have styr på ressourcerne, finansieringen, projektledelsen og instrumenteringen. Side 3 af 3

20 Bilag april 2013/MKC Mere samarbejde i Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT) branchen I marts opfordrede Kommissionens formand José Manuel Barosso medlemslandene til at indgå en alliance med fokus på for digitale jobs, som forventes at kan give op i mod jobs i Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT) branchen inden Det blev påpeget af Barosso, at på trods af den store arbejdsløshed, så stiger andelen af digitale jobs med mere end pr. år. Modsat, pointerer Barosso, så bliver der ikke flere uddannet inden for IKT-branchen, hvilket han ser som et problem. Flere organisationer har givet løfter (pledges) til alliancen, men Kommission opfordrer flere stakeholders til at melde sig. ETUCE har henvendt sig til Kommissionen, da de ønsker at være med i og få indflydelse på processen. Digitale jobs kan skabe økonomisk udvikling vækst Argumentet bag en stor alliance inden for IKT-branchen bygger på, at det kan være med til at skabe økonomisk udvikling og vækst, og samtidig at det kan skabe nye arbejdsmønstre og social sammenhængskraft. Der er ifølge Kommissionen mange ledige job i IKT-branchen, som forbliver vakante pga. mangel på arbejdskraft med kvalifikationer inden for IKT. IT-færdigheder centralt, når der tales IKT I de forskellige dokumenter, som Kommissionen har udgivet om alliancen beskrives IT-færdigheder som noget af det allermest centrale, når der tales IKT. Der henvises til Rethinking Education, hvor der bl.a. blev målt på EU-borgernes IT-færdigheder, hvilke Kommissionen mener, er for ringe. Danmark har indtaget en 7. plads i forhold til antal borgere med gode IT-færdigheder, en delt 2. plads på antal borgere med medium IT-færdigheder, en gennemsnitlig placering på lave ITfærdigheder og en delt 5. plads på færrest antal borgere uden IT-færdigheder overhovedet. Side 1 af 1

21 Bilag marts 2013/HME Europæiske virksomheder identificerer 10 mest byrdefulde EU-love Den 7. marts 2013 offentliggjorde Kommissionen i en meddelelse resultaterne af en online konsultation foretaget oktober-december 2012 om byrdefuld EU-lovgivning. Konsultationen identificerede, hvad små og mellemstore virksomheder (SMV er under 250 ansatte) 1 betragtede som de mest byrdefulde EU-love. Kommissionen modtog svar fordelt på næsten alle medlemslande dog kom over halvdelen fra Tyskland, Italien og Belgien. I meddelelsen gentager Kommissionen nok engang, at størstedelen af nye jobs i Europa bliver skabt i SMV er, og at det derfor er afgørende for en dynamisk europæisk økonomi at give disse virksomheder bedre arbejdsvilkår. Hvilket Kommissionen plæderer for via sit Think Small First princip. Kommissionen får grønt lys De ti EU-love, som konsultationen har identificeret, vil Kommissionen nu forholde sig til gennem sit REFIT evaluerings framework (se notat til DLI møde ). Kommissionen kigger frem til juni 2013 nærmere på de ti udvalgte områder, og vil til den tid fremlægge evt. forslag til lovgivningsmæssige ændringer eller iværksætte yderlige evalueringer. Meddelelsen og det medfølgende arbejdspapir blev fremsat med henblik på det Europæiske rådsmøde d marts Rådet bød rapporten velkommen og ser frem til REFIT resultaterne i juni. Kommissionen fik altså grønt lyst til at fortsætte sin Think Smalle First screening af byrdefuld lovgivning. Hvad virksomheder finder besværligt Listen over de ti stykker regulering kan findes i Kommissionens pressemeddelelse (bilag 7.2). Særligt interessant er: Arbejdstidsdirektivet: Kommissionen skriver, at de stadig ovevejer nye initiativer, efter at dialogen mellem arbejdsmarkedsparterne brød sammen før jul Anerkendelsesdirektivet: Kommissionen bemærker, at de med det direktiv forslag, der i øjeblikket er under behandling, forholder sig til SMV ernes bekymringer. Direktiv om sikkerhed på arbejdspladser: Kommissionen har i 2012 iværksat en omfattende evaluering. Resultatet forventes i Kommissionen har tidligere slået fast, at mikrovirksomheder som udgangspunkt skal undtages regulering. I dette perspektiv er det positivt, at meddelelsen eksplicit slår fast, at mikrovirksomheder er omfattet af Udstationeringsdirektivets regler til bekæmpelse af skuffeselskaber, da disse næsten per definition er mikrovirksomheder. 1 EU s officicelle definitoner på SMV er: - udover antallet af ansatte har også virksomhedens omsætning betydning. Side 1 af 1