ÅRSRAPPORT KVALITETS- OG EFTERUDDANNELSESUDVALGET. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden

Transkript

1 20 21 ÅRSRAPPORT KVALITETS- OG EFTERUDDANNELSESUDVALGET Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden

2 2 Indhold Om Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget (KEU) 3 Møder 3 Bevillingskompetence 4 Sekretariatsbetjening 4 Gennemførte projekter i 5 Den multisyge patient i almen praksis 5 Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) støtte til efteruddannelsesgrupper og supervisionsgrupper 6 Formidling af KEU-projekter via podcasts til praktiserende læger 8 SAMS Færdighedskursus 8 Videokonsultationer og diabetesbehandling i almen praksis: Praktiserende lægers brug af ny teknologi og betydning for patientrelation 9 Workshop Kvalitetsudvikling i egen klinik 10 Projekter under kr. i 11 FYAM Hovedstaden - fyraftensmøder 11 Gensidigt praksisbesøg 11 Palliationskongres 11 Podcast om Store Praksisdag 12 Mindre projekter i egen klinik 13 Økonomi 14 Videokonsultationer og diabetesbehandling i almen praksis: praktiserende lægers brug af ny teknologi og betydning for dagligdagen<< 15

3 3 Om Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget (KEU) KEU s opgave er, ifølge Landsoverenskomsten om almen lægegerning, at fremme arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse blandt de praktiserende læger i regionen. Udvalget skal herunder bidrage til implementering af nye faglige ydelser og andre tiltag aftalt af overenskomstens parter. KEU s årsrapport er tilegnet Samarbejdsudvalget (SU), som KEU refererer til. Samtidig er årsrapporten målrettet interessenter, ansøgere og potentielle ansøgere. Årsrapporten giver indblik i aktiviteter og projekter, som udvalget har støttet i. Primo var der i alt 22,5 mio. kr. i puljen, og der er i løbet af året givet bevillinger på i alt 7,6 mio. kr., hvoraf 3,6 mio. kr. er brugt. Sidst i rapporten fremgår årsregnskabet for. Medlemmer af KEU i Torben Larsen, PLO-Hovedstaden (formand) Lucille Rem, PLO-Hovedstaden Mette Lybke, PLO-Hovedstaden Martin Schepelern, Region Hovedstaden Nadja Ausker, Region Hovedstaden (formand) Mads Grarup, PLO-Hovedstaden Nanna Skovgaard, Region Hovedstaden Gitte Hemmingsen, Region Hovedstaden Møder Der har været afholdt to møder i henholdsvis d. 22. april og d. 4. november. På KEU-møderne deltager foruden udvalgsmedlemmerne: Medarbejdere fra KAP-H sekretariatet De lægefaglige koordinatorer i KAP-H Efteruddannelseskoordinatoren for den Decentrale Gruppebaserede Efteruddannelsesordning (DGE) En medarbejder fra Center for Sundhed, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsenet Alle ovenstående deltager som observatører.

4 4 Bevillingskompetence KEU kan træffe beslutning om ansøgninger på op til kr., mens ansøgninger på over kr., som udvalget ønsker at støtte, indstilles til endelig godkendelse af SU. Sekretariatet i KAP-H har beføjelse til administrativt at godkende ansøgninger op til kr. og orienterer efterfølgende udvalget. Sekretariatet kan samlet set godkende ansøgninger for kr. på årlig basis. Herudover administrerer sekretariatet ligeledes en rammebevilling målrettet mindre kvalitetsudviklingsprojekter i egen klinik. Sekretariatsbetjening Udvalget betjenes af sekretariatet i KAP-H. Det er sekretariatets opgave at stå til rådighed for ansøgere og bidrage med sparring, som kan kvalificere ansøgninger. Sekretariatet forelægger de endelige projektansøgninger for Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget på udvalgsmøderne to gange årligt.

5 5 Gennemførte projekter i Bevillingshavere for projekter afsluttet i er blevet anmodet om at indsende en afrapportering til brug for KEU s årsrapport. Nedenfor følger dermed afrapporteringer fra alle projekter, som er afsluttet i. Bidragene er oplistet alfabetisk på baggrund af projekttitel. En aktuel liste over samtlige igangværende projekter kan findes på sundhed.dk. Ved spørgsmål til projekterne, kan der rettes henvendelse til KAP-H sekretariatet. Den multisyge patient i almen praksis Almen praksis er under pres med det stigende antal multisyge patienter med tiltagende kompleksitet. Hvordan kan vi i almen praksis optimere arbejdet med de multisyge patienter, så vi undgår at patienterne tabes, og vi selv brænder ud? Vi har afprøvet et nyt koncept OVERBLIK til håndtering af den multisyge patient i almen praksis. OVERBLIK består af en årlig overbliksstatus (årssamtale) af 30 minutters varighed, med fokus på en helhedsvurdering af den multisyge patient. I forbindelse med samtalen benyttes en ny IT-platform, som er udviklet i samarbejde med vores IT-leverandør. Platformen er specifikt designet til mødet med den multisyge patient i almen praksis med det formål, at alle nøgleinformationer om patienten er samlet et sted i en kortfattet og overskuelig form. IT-platformen indeholder et overbliksmodul for patientens kroniske sygdomme samt et planlægningsmodul, som benyttes til at planlægge det næste kalenderårs kontroller og undersøgelser i almen praksis (årsplan). Oplysningerne i IT-platformen kan til sidst printes og medgives patienten. Udfyldes Et nyt arbejdsredskab Patientens journal Sygdomsoverblik for kroniske sygdomme Aftaler for undersøgelser og kontroller En 30-minutters overbliksstatus med fokus på multisygdom Overblik printes

6 6 Lægerne Kanaltorvet har fungeret som pilotpraksis for det nye koncept og har inkluderet 280 multisyge patienter i projektperioden fra 1. januar 2019 til 31. december Hvordan er OVER- BLIK blevet modtaget af patienter og læger? De foreløbige erfaringer med konceptet er positive. I en spørgeskemaundersøgelse vurderer 73 % af vores patienter, at en årlig overbliksstatus har stor værdi/meget stor værdi for dem, og 94% ønsker en ny overbliksstatus næste år. Ligeledes vurderer samtlige læger i vores praksis, at OVERBLIK i meget høj grad/høj grad er en hjælp i håndteringen af multisyge patienter, og de ønsker, at OVERBLIK bliver en permanent ordning. Pilotprojektet har i været præsenteret i adskillige sammenhænge bl.a. i en podcast i Månedsskriftet, som bliver fulgt op af en artikel i Månedsskriftet i foråret Der er desuden indsendt abstrakt til Nordisk Kongres i Stavanger i I løbet af har vi videreudviklet på konceptet ud fra erfaringerne fra pilotprojektet og er nu klar til at afprøve konceptet i et multipraksis set-up i foråret Vores ambition er, at OVERBLIK i fremtiden kan implementeres i alle lægepraksisser med en selvstændig ydelse. Kontakt: Astrid Drivsholm Sloth, HU-læge i almen medicin, Ph.d. eller Janne Unkerskov, praktiserende læge astrid_drivsholm@hotmail.com eller janneunkerskov@gmail.com Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) støtte til efteruddannelsesgrupper og supervisionsgrupper DGE-ordningen er sat i værk for at sikre efteruddannelse og netværksdannelse blandt regionens praktiserende læger. Efteruddannelsesgrupper og supervisionsgrupper skaber rammerne for et godt læringsmiljø, hvor der også er mulighed for social netværksdannelse, ligesom de støtter den enkelte læge i udførelsen af erhvervet og muliggør indlæring af specifikke kompetencer. DGE er finansieret via overenskomstmidler og har herudover søgt støtte i KEU til aktiviteter i grupperne. DGE har i fået støtte fra KEU til: At afholde et heldagsmøde for nynedsatte læger, som får tabt arbejdsfortjeneste for at deltage At yde et rådighedsbeløb på kr. til hver af efteruddannelsesgrupperne herunder juniorgrupperne, der består af fase 2- og fase 3-læger. At yde et rådighedsbeløb på kr. til hver af supervisionsgrupperne. I var der 94 DGE-grupper, 7 juniorgrupper og 78 supervisionsgrupper. Læs mere: DGE-efteruddannelse DGE Årsrapport Kontakt: Hanne Hjortkær Petersen, praktiserende læge og efteruddannelseskoordinator i DGE hannehp@dadlnet.dk

7 7 Familietrivsel i Almen Praksis, kvalitetsudvikling af svangre- og børneundersøgelserne Bagrund De forebyggende svangre- og børneundersøgelser i almen praksis har stor tilslutning, og de fleste praktiserende læger opfatter disse undersøgelser som en afgørende del af familielægens arbejde. Det er derfor vigtigt at sikre, at de forebyggende familieundersøgelser optimeres og udvikles tidssvarende. Der er et særligt behov for at sætte fokus på familiernes trivsel og børns mentale sundhed. Formål Formålet med projektet, som var baseret på et pilotstudie finansieret af KEU, var at kvalitetsudvikle svangre- og børneundersøgelserne i almen praksis i Region Hovedstaden. Gennem kurser og praktisk implementering af en børnejournal sættes fokus på familiernes robusthed og børnenes mentale udvikling. Deltagelse i projektet blev tilbudt til alle praksis i regionen. Der blev i alt rekrutteret 43 lægepraksis i Region H. Læger og det praksispersonale, som var involveret i de forebyggende undersøgelser, deltog i et endagskursus i perioden oktober 2019 til marts Der blev afholdt i alt 5 kurser. Der var planlagt i alt 6 kurser, men det sidste måtte aflyses på grund af COVID-19. Formålet med kurset var at øge lægepraksis opmærksomhed på forældres mentale trivsel i forbindelse med de forebyggende undersøgelser familiens netværk og psykosociale trivsel det lille barns neuro-motoriske udvikling forældrenes relation til det lille barn Herudover blev praksis introduceret til en ny, systematisk børnejournal, som fokuserede på ovenstående punkter. Kursusprogram er vedlagt som bilag. Fem ud af seks planlagte kurser blev afholdt. Praksis implementerede og anvender fortsat de systematiske børnejournaler. Vi indsamler fortsat kvantitative data på, i hvor høj grad praksis anvender de systematiske journaler. Derudover har vi netop afsluttet en kvalitativ dataindsamling, hvor praksis evaluerer journalerne. Resultaterne er formidlet i et artikelmanuskript Increasing psychosocial focus in preventive child health examinations: A qualitative study. Vedlagt er et eksempel på en af de i alt 5 journaler, som blev introduceret på kurset og som fortsat afprøves i praksis:

8 8 Projektperioden var ét år (september 2019-september 2020) og var del af et 5-årigt projekt. Der blev bevilget kr. Kontakt: Ruth Etrmann, Postdoc, Lektor, Forskningsenheden for Almen Praksis eller Gritt Overbeck, Adjunkt, Postdoc, Forskningsenheden for Almen Praksis eller Formidling af KEU-projekter via podcasts til praktiserende læger Der bliver lavet mange gode projekter bevilliget af KEU midler, som mange praktiserende læger kunne få glæde af at kende til. Der ligger en stor udfordring i at få formidlet projekterne. I dette projekt var fokus at formidle nogle KEU finansierede projekter ved brug af podcasts. Jeg sparrede med en journalist omkring konceptet. Vi endte med at lave en podcastserie i 3 afsnit med navnet Iværksætterne, hvor vi portrætterer tre projekter, der er blevet til med relevans for almen praksis. Det var henholdsvis Støtteværktøj til valg af abortmetode, Årssamtalen og Praksis Plus. Hele serien blev tilrettelagt sådan, at det enkelte projekt blev fremlagt, og det for den praktiserende læge var tydeligt at se relevansen af projekternes resultater. Ligeledes med formål om, at lægerne skulle være i stand til at implementere produktet så enkelt så muligt. I skrivende stund har hvert afsnit af Iværksætterne over afspilninger. Målet var, at der skulle være i alt. Kontakt: Christian Vøhtz, praktiserende læge drvoehtz@gmail.com SAMS Færdighedskursus SAMS Færdighedskursus er en populær tilbagevende begivenhed i SAMS København. Normalt afholdes der et kursus hvert halve år (forår og efterår), men grundet corona blev der alene afholdt et kursus i efteråret. Kurset løber over to aftner og er samlet seks timer. To dygtige sygeplejersker Heidi Dyrberg og Kristine Johansen underviser medicinstuderende i både basale praktiske færdigheder i almen praksis herunder EKG, blodprøvetagning og urin stix. Ligeledes er der case gennemgang med telefonvisitation. Via FADL s tillidsrepræsentanter er der et kort indslag om arbejdsvilkår, hvor man kan hente hjælp og svar. Deltagerne modtager et kursusbevis for deltagelse. Kurset er blevet positivt evalueret, og i alle evalueringer svarer deltagerne, at kurset enten i

9 9 høj grad eller nogen grad har været med til at ruste dem til et studiejob i AP. Langt de fleste synes kurset i høj grad har levet op til deres forventninger. Kontakt: Freja Kruse samsmedicin@gmail.com Videokonsultationer og diabetesbehandling i almen praksis: Praktiserende lægers brug af ny teknologi og betydning for patientrelation Videokonsultationer i almen praksis gennemgik på kort tid en rivende udvikling fra at være et begrænset forsøgsprojekt til at blive anvendt i en stor del af landets lægeklinikker. En udvikling som typisk tager flere år, men som fik medvind i kraft af COVID-19 og den deraf følgende aftale om videokonsultationer mellem PLO og Danske Regioner. Tilbuddet om at tilbyde patienter videokonsultationer i almen praksis udgør imidlertid en væsentlig praksisforandring, som der er begrænset kvantitativ viden om. Det er uafklaret, hvilke patienter det er hensigtsmæssigt at tilbyde videokonsultationer. Fokus har hidtil primært været på (sub)akutte henvendelser frem for kronikerbehandling. Brugen af videokonsultationer er særlig relevant at undersøge for det voksende antal af borgere med type 2-diabetes, som almen praksis med Overenskomsten 2018 fik det primære behandlingsansvar for. Projektets overordnede formål var at undersøge praktiserende lægers syn på videokonsultationer brugt til borgere med type 2-diabetes og herunder deres vurdering af brugbarhed, brugervenlighed og brug i praksis. Projektet forventede at frembringe følgende resultater: 1. Kortlægning af praktiserende lægers teknologiaccept mht. videokonsultationer til patienter med type 2-diabetes (dvs. holdning til og vurdering af brugbarhed og brugervenlighed) 2. Viden om hvilket potentiale nuværende, tidligere og ikke-brugere ser i videokonsultationer anvendt til patienter med type 2-diabetes mht. praksisorganisering og betydning for patientrelation og produktivitet 3. Kortlægning af praktiserende lægers brug af videokonsultationer til patienter med type 2-diabetes 4. Viden om hvad der kendetegner henholdsvis nuværende, tidligere og ikke-brugere af videokonsultationer til patienter med type 2-diabetes Undersøgelsen blev gennemført med et online spørgeskema. Alle almen praksis i Danmark blev inviteret via sikker mail sendt til klinikkens e-boks. Honorering af praktiserende læger for deres deltagelse i den enkelte region blev gjort mulig af KEU-bevillinger fra Nord-KAP, KAP-H, KEU-Region Midtjylland, KAP-S og SydKIP. Spørgeskemaet omfattede: Karakteristika ved praksis og praktiserende læge (10 items i alt); Praktiserende lægers teknologikyndighed og erfaringer med videokonsultationer generelt (8 items); Vurdering af videokonsultationer til type 2-diabetesbehandling (13 items); Videokonsultationers betydning for patientrelationen (7 items); Videokonsultationers betydning for produktivitet (3 items); Diabetesorganisering og

10 10 uddelegering i lægeklinik (9 items); og Individuel forandringsparathed (6 items). Blandt de deltagende praktiserende læger havde 82,3% (350/425) brugererfaring med videokonsultationer generelt. Heraf havde 38,8% (136/350) erfaring med at bruge videokonsultationer til behandling af personer med T2D. Overordnet svarede praktiserende læger, at de var helt enige eller enige i, at videokonsultationer til T2D er brugervenlige. Tre ud af fire praktiserende læger var helt enige, enige eller hverken enige/uenige i, at det er en god ide eller fordelagtigt at bruge teknologien til personer med T2D. Omkring halvdelen svarede, at videokonsultationer kan gøre deres behandling af T2D nemmere. En tredjedel var uenige/helt uenige i, at det kan forbedre deres patientbehandling. Resultaterne antyder, at videokonsultationer har et potentiale for behandling af personer med kronisk sygdom i almen praksis. Foreløbige analyser viser, at hvis man ønsker at påvirke holdningen til og brugen af videokonsultationer til T2D i almen praksis, skal fokus være på at styrke brugbarheden (fx at teknologien gør patientbehandling nemmere) frem for at øge brugervenligheden, som deltagerne i undersøgelsen generelt vurderede til at være høj. Formidling af viden fra projektet: Oplæg på Lægedage : Lægekursus nr. 118T Mundtlig præsentation på WONCA Europe : 26th WONCA Europe Conference for General Practitioners ( Analyser og resultater er løbende blevet præsenteret for og kommenteret af projektets følgegruppe af praktiserende læger, med deltagelse af én fra hver af de fem regioner. Oplæg for Netværk for forskning i videokonsultationer i almen praksis v. Forskningsenhederne for Almen Praksis Kontakt: Thim Prætorius, Programleder, ph.d., Steno Diabetes Center Aarhus thipra@rm.dk Workshop Kvalitetsudvikling i egen klinik Projektet er et koncept med to faciliterede workshops for hele klinikken. Indimellem de to workshops arbejdes der med udviklingsprojektet i egen klinik. Projektet gør det nemt at komme i gang, og der sikres faglig sparring under hele forløbet. Specielt værdsætter deltagerne sparringen klinikkerne imellem. Efter endt deltagelse kan der søges om tabt arbejdsfortjeneste, i alt kr. pr. klinik. Kontakt: KAP-H sekretariatet kap-h@regionh.dk

11 11 Projekter under kr. i Sekretariatet i KAP-H råder over en årlig pulje på kr. til administrative bevillinger, hvor sagsbehandlingstiden er kort, og hvor KEU orienteres efterfølgende. I det følgende oplistes projekter med administrative bevillinger, som er blevet gennemført i. FYAM Hovedstaden - fyraftensmøder Forum for Yngre Almenmedicinere er DSAM s gruppe af yngre læger, der er under uddannelse til speciallæge i almen medicin eller på vej ind i specialet. FYAM Hovedstaden samler interesserede til undervisning, sparring og socialt samvær fire-fem gange om året og er støttet af KEU med kr. pr. år i perioden Gensidigt praksisbesøg Det gensidige praksisbesøg er en enkel metode til udvikling af praksis. To praktiserende læger fra hver sin praksis besøger hinanden og deltager i en almindelig arbejdsdag. Formålet er at give hinanden sparring og konstruktive tilbagemeldinger. Dagen bør indeholde en rundvisning i klinikkens lokaler og en gennemgang af, hvordan en normal arbejdsdag er planlagt. Den besøgende læge er bisidder i konsultationsrummet under dagens konsultationer. Under besøget er det også relevant at deltage i kaffepauser og frokost. Under projektets beskrivelse på sundhed.dk er der gode råd om, hvilke aftaler der er gode at have på plads inden besøget. Den besøgende læge kan få tabt arbejdsfortjeneste for en dag (4.000 kr.) forudsat, at det aftalte program (dokumentationsbilag) indsendes til KAP-H sekretariatet. KAP-H har i ydet støtte til fire gensidige praksisbesøg. Kontakt: KAP-H sekretariatet kap-h@regionh.dk Palliationskongres Praktiserende læger Thomas Gorlén og Anders Rask Hansen deltog på årets EAPC World Congress fra d. 6-8 oktober, som i år blev afholdt virtuelt på grund af covid-19. Kongressen samlede som tidligere al forskning om palliation på verdensplan. Der var i år fokus

12 12 på covid-19, hvor der er kommet mere data og erfaring. Der var desuden flere sessioner end tidligere omkring palliation til personer med demenssygdomme, på plejehjem og skrøbelige ældre. Hovedbudskaberne fra konferencen er sammenfattet og formidlet til konsulenterne i KAP-H. Materialet er ligeledes tilgængeligt på sundhed.dk Podcast om Store Praksisdag Store praksisdag i Region Hovedstaden var en længe ventet begivenhed. Alle sejl var sat til og temaet var Den teknologiske patient - det teknologiske menneske. Hovedtemaet kørte som rød tråd igennem dagen, på fællessessionerne og på udvalgte sessioner. Dette projekt satte rammerne for, at vi kunne lave et podcast om hovedtemaet, som kunne lyttes til af læger og praksispersonale, som ikke havde mulighed for at deltage i Store Praksisdag. Det blev til 16 små interviews, som blev klippet sammen til én lang reportage. Vinklen ind i det blev Bliver vi løftet eller kørt over af den teknologiske udvikling?, men der blev også plads til blandt andet at høre om de mest populære apps og sundhedsdevices. Kontakt: Christian Vøhtz, praktiserende læge drvoehtz@gmail.com

13 13 Mindre projekter i egen klinik Der har siden 2017 eksisteret rammebevillinger målrettet mindre udviklingsprojekter i egen klinik. Det er sekretariatet i KAP-H, der administrerer midlerne og tildeler på baggrund af ansøgning. Støtte kan opnås til at implementere nye tiltag i klinikkerne, fx som at få overblik over en særlig patientgruppe eller til justering og udvikling af teamarbejdet og organiseringen. Da rammebevillingen fra på i alt kroner (udmøntet som tre separate bevillinger) i slutningen af næsten var opbrugt, godkendte KEU på møde d. 4. november udmøntning af en ny rammebevilling på kroner. Den nye rammebevilling forventes taget i brug primo For at midlerne kommer flest muligt til gavn, er der opstillet følgende ansøgningskriterier for midler til mindre udviklingsprojekter i egen klinik: Der kan søges om maksimalt kr. pr. projekt Midlerne skal primært dække frikøb af læger og klinikpersonale dernæst ekstern konsulenthjælp Der kan ikke søges til forplejning eller andre omkostninger forbundet med afholdelse af møder Praksis, som tidligere har modtaget støtte, kan ikke komme i betragtning igen. Der er i udarbejdet én erfaringsopsamling, som rummer afrapporteringer fra 17 projekter gennemført i perioden Du kan læse erfaringsopsamlingen her

14 14 Økonomi I KEU s pulje var der primo 22,5 mio. kr., som rummer uforbrugte midler fra 2020, herunder eventuelt restbudget for afsluttede projekter samt uforbrugte klyngemidler fra (inkl. regulering fra 2020). KEU bevilgede i alt 7,6 mio. kr. til forbrug i til hhv. projekter (alle typer) og til efteruddannelse- og supervision under DGE-ordningen. Heraf blev 3,6 mio. kr. brugt. Det mindre forbrug på projekter skyldes primært forsinkelse pga. Corona eller blot at budgetterede udgifter endnu ikke er afholdt eller faktureret. De bevilgede midler vil således overgå til følgende år. Ift. Mindre projekter i egen klinik, er der tale om en rammebevilling, der blot løber, indtil den er forbrugt. Dvs. at uforbrugte midler i blot overgår til følgende år. Mindreforbruget på DGE Efteruddannelse og supervision skyldes mindre aktivitet i grupperne end planlagt grundet Corona, ligesom møde for nynedsatte blev afholdt virtuelt. De resterende midler tilbageføres til KEU-Puljen, ligesom det gælder for afsluttede projekter, hvor der har været et mindreforbrug. Der resterer herefter ca. 19 mio. kr. i KEU-puljen, hvoraf ca. 8 mio. kr. allerede er bevilget til projekter i Hermed kan KEU råde over ca. 11 mio. kr. til projekter fremadrettet. Bevilget Forbrugt Projekter (inkl. gensidigt praksisbesøg, minus adm. bev. og rammebev.) kr kr. Projekter under (administrative bevillinger) kr kr. Mindre projekter i egen klinik (dvs. Rammebevillingen) kr kr. DGE - Efteruddannelse og supervision kr kr. I alt: kr kr. Projekter Projekter under Mindre projekter i egen klinik Bevilling og forbrug DGE - Efteruddannelse og supervision Bevilget Forbrugt

15 15 Videokonsultationer og diabetesbehandling i almen praksis: Praktiserende lægers brug af ny teknologi og betydning for dagligdagen Af Thim Prætorius, ph.d., programleder Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital Kan videokonsultationer bruges til kronikerbehandling? Videokonsultationer gennemgik på kort tid en rivende udvikling fra at være et forsøgsprojekt til at blive anvendt i en stor del af landets almen praksis. En udvikling som typisk tager flere år, men som fik medvind i kraft af COVID-19 og den deraf følgende aftale om videokonsultationer mellem PLO og Danske Regioner. Viden om brugen og betydningen af videokonsultationer i almen praksis vokser i disse år, men et uafklaret spørgsmål har været, hvem der skal tilbydes videokonsultationer ligesom fokus primært har været på (sub)akutte henvendelser og ikke kronikerbehandling. Brug af videokonsultationer er særlig relevant at undersøge for det voksende antal af borgere med type 2-diabetes, og som almen praksis med overenskomsten i 2018 fik det primære behandlingsansvar for. Hvorvidt videokonsultationer bliver en fast konsultationsform i almen praksis til diabetesbehandling afhænger grundlæggende af en brugers syn på teknologien. Ifølge Teknologi Accept Modellen (TAM) kan brug af ny teknologi nemlig forklares af om brugeren anser teknologien som brugbar og brugervenlig samt af ens holdning til teknologien. TAM er interessant, da modellen udgør en robust forklaringsramme bestående af 13 spørgsmål, som bl.a. er anvendt til at forklare brug af telemedicin og elektroniske patientjournaler. En national undersøgelse gjort mulig af bevillinger fra KEU og Lundbeck Det overordnede formål med projektet var at undersøge praktiserende lægers syn på videokonsultationer brugt til borgere med type 2-diabetes og herunder deres vurdering af brugbarhed, brugervenlighed og forestillet brug i praksis. Undersøgelsen blev gennemført med et online spørgeskema, hvor praktiserende læger bl.a. blev spurgt til deres teknologikyndighed, erfaringer med videokonsultationer generelt, vurdering af videokonsultationer anvendt til type 2-diabetes og videokonsultationers betydning for dagligdagen i almen praksis. Svarene blev givet på skalaer fra 1-5, hvor højere værdier angiver en højere vurderingsgrad.

16 16 KAP-H, Nord-KAP, KEU-Region Midtjylland, KAP-S og Syd-KiP bevilligede KEU-midler til honorering af praktiserende læger for deres tidsforbrug ifm. besvarelse af spørgeskemaet. Multipraksisudvalget anbefalede praktiserende læger at deltage (nr ) og projektet blev forskningsanmeldt til Region Midtjylland og de Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland. Projektet blev fulgt af en referencegruppe bestående af én praktiserende læger fra hver af de fem regioner. Lundbeckfondens scholarstipendier til almen medicin gjorde det muligt ansætte en stud.cand.med. som forskningsårsstuderende. Deltagelse af et repræsentativt udsnit af praktiserende læger I alt 425 praktiserende læger deltog på tværs af de fem regioner, hvilket gav en besvarelsesprocent på 12,8% (425/3.326). De praktiserende læger som deltog i undersøgelsen er sammenlignelige på væsentlige dimensioner (fx køn, alder, geografi og praksisstørrelse) med den samlede populationen af praktiserende læger. I Region Hovedstaden besvarede 14,7% af alle praktiserende læger (152/1.033) spørgeskemaet. Alle almen praksis i Danmark blev inviteret og påmindet via sikker mail sendt til klinikkens e-boks. Dataindsamling skete fra januar til februar og data blev behandlet fortroligt. Brugererfaringer med videokonsultationer generelt og til diabetes Videokonsultation Ved tidspunktet for dataindsamling anvendte 63,1% (n=268) videokonsultationer til deres patienter, 19,3% (n=82) havde tidligere anvendt videokonsultationer og 17,7% (n=75) havde aldrig anvendt teknologien. Dem som i højere grad anvendte teknologien var praktiserende læger med højere IT-kyndighed ligesom brugen var mere udbredt i større praksis med flere ansatte Af de praktiserende læger, som havde brugererfaringer med videokonsultationer, anvendte 29,7% videokonsultationer til personer med type 2-diabetes og 9,1% havde tidligere anvendt det. De primære grunde til at starte med at bruge videokonsultationer til type 2-diabetes var, at COVID-19 gjorde det nødvendigt (72,6%) eller at man gerne ville tilbyde det til patienterne (21,2%). Adspurgt om i hvilken grad praktiserende læger, som bruger videokonsultationer til borgere med type 2-diabetes (n=136), anvender teknologien til årskontroller, halvårs

17 17 eller kvartalskontroller og akutte henvendelser svarer omkring 1/3 på tværs af konsultationstyperne, at videokonsultationer har været anvendt i nogen grad. For årskontroller til personer med type 2-diabetes har videokonsultationer været anvendt i meget høj eller høj grad af 33,3%. Undersøgelsen finder, at 15-20% af alle deltagende praktiserende læger er meget enig eller enig i at brugen af videokonsultationer til type 2-diabetes vil kunne give dem mulighed for at se flere patienter, at det kan frigive tid til andre aktiviteter og at det åbner for at organisere arbejdet bedre i praksis. Omkring 1/3 af de praktiserende læger svarer, at det vil være tilfældet i nogen grad og ca. 1/4 svarer henholdsvis, at de forventer det er tilfældet i mindre grad eller slet ikke. Praktiserende lægers syn på videokonsultationer anvendt til diabetesbehandling Til at undersøge praktiserende lægers syn på videokonsultationer anvendt til borgere med type 2-diabetes blev de bedt om at angive deres holdning, vurdering af brugbarhed og brugervenlighed samt hvor meget de forestillede sig at ville bruge teknologien. Resultaterne bygger på svar fra både brugere og ikke-brugere af videokonsultationer til personer med type 2-diabetes. Brugbarhed: En betydelig andel (47,3%) er helt enig eller enig i at videokonsultationer brugt til personer med type 2-diabetes kan gøre deres patientbehandling nemmere. Omvendt er 36,5% uenig eller helt uenig i at det kan forbedre deres patientbehandling. Brugervenlighed: Overordnet svarer praktiserende læger, at de er helt enige eller enige i at videokonsultationer er brugervenlige (68,6-76,2%). Det gælder særligt for det at mestre brugen, men i mindre grad mht. om det er nemt at bruge videokonsultationer til borgere med type 2-diabetes (42,8%). Holdning: Ca. 4/10 praktiserende læger er helt enig eller enig i, at videokonsultationer brugt til diabetesbehandling er en god ide (45,3%) og fordelagtigt (37,8%). Af de praktiserende læger svarer 2/3, at de er helt uenige eller uenige i, at det er ubehageligt at bruge videokonsultationer til personer med type 2-diabetes. Via statistisk analyse sammenkoblede vi praktiserende lægers holdning og vurdering af brugbarhed og brugervenlighed med hvor meget de forestillede sig at bruge teknologien. Analysen antyder klart, at hvis man ønsker at påvirke holdningen til videokonsultationer brugt til type 2-diabetes og derved øge sandsynligheden for at det bruges i almen praksis skal fokus være på at styrke brugbarheden (dvs. teknologien skal gøre behandlingen mere effektiv, nemmere og bedre) frem for at øge brugervenligheden (dvs. at teknologien er nem at bruge og mestre). Generelt er de praktiserende læger komfortable med teknologiens brugervenlighed. Videokonsultationer til diabetesbehandling besidder et potentiale Projektet havde som noget nyt fokus på potentialet i at tilbyde videokonsultationer til borgere med type 2-diabetes i almen praksis og undersøgte dette ud fra en forståelsesramme forankret i teknologiaccept. Undersøgelsen finder, at hvis man ønsker at påvirke holdningen

18 18 til og brugen af videokonsultationer til type 2-diabetes i almen praksis skal fokus være på at styrke brugbarheden frem for at brugervenligheden. 30% af de deltagende praktiserende læger (i alt 425) svarede, at de havde brugt videokonsultationer til borgere med type 2-diabetes til enten årskontroller, halvårs eller kvartalskontroller og akutte henvendelser. Graden af brugserfaringer antyder, at der er et potentiale i at undersøge hvordan videokonsultationer til diabetesbehandling kan gøres mere effektiv, nemmere og bedre og dermed mere brugbar. Ligeledes er det relevant at undersøge, hvordan teknologiaccepten er blandt borgere med diabetes, hvilket vil give viden om i hvilken udstrækning de efterspørger og føler sig klar til at benytte videokonsultationer i deres diabetesbehandling.

19 19 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Center for Sundhed Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Telefon Mail KAP-H@regionh.dk Hjemmeside