Årsrapport for samarbejde i hovedstadsområdet 2008

Transkript

1 Årsrapport for samarbejde i hovedstadsområdet 2008 Maj 2009

2 Fotograf: Klaus Holsting Grafisk tilrettelæggelse: Ægir Tryk: Thorvig Tryk A/S ISBN

3 3 Årsrapport for samarbejde i Forord Forord Samarbejdet i hovedstadsområdet har til formål at sikre en god sammenhæng i den kollektive trafik, dvs. mellem regionaltog, S-tog, metro og busser. Dette skal ske gennem koordinering af markedsføring, køreplanlægning, omstigningsforhold og trafikinformation parterne imellem. Målet med samarbejdet er dermed, at passageren i den kollektive trafik skal opleve trafikken som et hele desuagtet, at den udføres af forskellige parter. Med Kommunalreformen blev der indført nye organisatoriske rammer for den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Med Lov om trafikselskaber af 24. juni 2005 har Trafikstyrelsen pr. 1. januar 2007 fungeret som administrator for samarbejdet, der består af DSB, DSB S- tog, Metroselskabet og trafikselskabet Movia. Derudover har samarbejdet resulteret i en række fælles tiltag. I 2007 igangsatte samarbejdets parter en fælles analyse af det faldende passagertal i den kollektive trafik. Analysen, med den endelige titel Hvor blev de af? blev afrapporteret i maj Hovedkonklusionen var, at der trods store investeringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet ikke havde været den forventede stigning i passagertallet. Årsagen var såvel en række eksterne som interne faktorer. Parterne arbejder derfor videre på at definere og iværksætte tiltag, der kan forbedre sammenhængen og attraktiviteten i den kollektive trafik. Derudover er parterne nået til enighed om indførelsen af SMS-billetter i hele hovedstadsområdet. Selve aftalen faldt på plads i sommeren 2008 mens den egentlige opstart skete i starten af Hvor 2007 var at betragte som et overgangsår, har 2008 i højere grad været året, hvor samarbejdet er trådt i karakter under de nye rammer og hvor en række udfordringer har afprøvet fleksibiliteten og holdbarheden af disse rammer. Som væsentligste arbejdsopgave i 2008 har parterne søgt at nå til enighed om en ny rammeaftale for 2008 og frem. Rammeaftalen omfatter grundlaget for den indtægtsdeling og fastsættelse af takster, der også er en del af samarbejdets arbejdsområde. Processen har været ramt af nogle drøftelser parterne imellem, men det forventes, at den endelige rammeaftale kan underskrives i Samlet for 2008 har samarbejdet oplevet en flot vækst i passagertallet på 6,2 mio. rejser svarende til 2,4% i forhold til Dertil kommer en stigning i salget af Erhvervskort på 90% fra 2007 til Den negative udvikling i passagerudviklingen i hovedstadsområdet må dermed siges at have vendt. Der er dog stadig udfordringer for samarbejdet, dels i form af uafsluttede sager om passagertællinger og indtægtsfordeling for årene , som skaber mistillid parterne imellem, dels i form af manglende information f.eks. hvad angår nye markedsføringstiltag og billettyper. I årene frem skal der derfor til stadighed fokuseres på i fællesskab at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik i hovedstadsområdet gennem øget koordinering og samarbejde balanceret med selskabernes egne hensyn til drift og indtjening. Carsten Falk Hansen Trafikstyrelsen, maj 2009

4 4 Årsrapport for samarbejde i Indhold

5 5 Årsrapport for samarbejde i Indhold Indhold Trafikbarometer Flot vækst i passagertallet 7 Udvikling i salgsindtægter 8 Udvikling i kørsel pr. selskab 9 Status for samarbejdet Nyt aftalegrundlag for 2008 og frem 11 Analyse af passagerudviklingen Takster og billetter 15 Terminaler og trafikinformation 16 Koordineret køreplanlægning 17 Nye mål for Særlige fokusområder 18 Andre områder 18

6 6 Årsrapport for samarbejde i Trafikbarometer

7 7 Årsrapport for samarbejde i Trafikbarometer Trafikbarometer I det følgende præsenteres et overblik over trafikudviklingen i hovedstadsområdet fra 2006 til Trafikbarometret har til formål at opsummere trafikudviklingen fra 2006 og frem for at sætte samarbejdets aktiviteter og tiltag i forhold til den aktuelle trafikale virkelighed. Trafikbarometret er baseret på den månedlige statistik for den samlede passagerudvikling i hovedstadsområdet, som udarbejdes af Movia. Flot vækst i passagertallet Det samlede antal rejser i hovedstadsområdet er steget med 2,4% fra 256,3 mio. rejser i 2007 til 262,5 mio. rejser i Dette svarer til 6,2 mio. flere rejser i 2008 set i forhold til Den negative udvikling fra tidligere år er dermed vendt til vækst, hvilket primært skyldes stigende rejsetal i S- tog og metro. Dertil kommer en bedre regularitet, udbygning af banenettet samt forskellige nye produkttiltag blandt samarbejdets parter. For 2009 budgetteres med en passagerfremgang på 2,8% til 270,3 mio. rejser, igen primært grundet forventede øgede rejsetal i Metro og S-tog. Passagerudvikling for DSB regionaltog Antal rejser med DSB regionaltog har været ca. 25,3 mio. rejser med en lille stigning på 0,4% svarende til rejser fra 2007 til En lille fremgang på Roskildebanen, Kastrupbanen og Lille Syd er modsvaret af et lille fald på Kastrupbanen, grundet åbningen af metroens 3. etape til lufthavnen i efteråret Passagerudvikling for DSB S-tog DSB S-tog har oplevet en stigning på 2,1% fra 89,1 mio. rejser i 2007 til 90,9 mio. rejser i 2008, hvilket primært skyldes en betydelig passagerfremgang på Ringbanen og en mindre fremgang på Hillerødbanen og Frederikssundsbanen. Desuden har sporarbejderne på Farumbanen og Klampenborgbanen i 2008 ikke påvirket driften i negativ retning i samme omfang som sporarbejderne på Køge Bugt-banen i Passagerudvikling for Movia busser Antallet af rejser med Movia busser er faldet med 1,0 mio. rejser svarende til 0,6%, fra 165,7 mio. rejser i 2007 til 164,7 mio. rejser i Faldet skyldes primært reduktion i betjeningen i København og på Amager pga. overflytning til metroens 3. etape mod Lufthavnen. Det er glædeligt at konstatere, at der kun opleves et begrænset fald i antal rejser hos Movia, selvom metroens rejsetal samtidig er steget markant. Udvikling i antal rejser total Udvikling i antal rejser pr. selskab % 3% 2% % 0% -1% Mio. resjer % Prognose 0 DSB S-tog DSB P-tog Movia bus Movia lokalbaner Metro Movias og Metros samlede rejsetal er omregnet fra antal påstigere til antal rejser ved en omregnings faktor leveret af Movia, for både 2008 og prognose for Det skal bemærkes, at prognosen for 2009 for DSB P-tog dækker såvel DSB regionaltog som DSBFirst, der begge forventer et årligt rejsetal på 13 mio. i 2009.

8 8 Årsrapport for samarbejde i Trafikbarometer Passagerudvikling for Movia lokalbaner Movia lokalbaner har oplevet en pæn stigning på 4,3% fra 4,6 mio. rejser i 2007 til 4,8 mio. rejser i har generelt været gunstig for lokalbanerne set i forhold til 2007, grundet fremgang på de nordsjællandske baner samt på Østbanen og Hornbækbanen i de måneder, hvor der har været sporarbejder på Køge Bugt-banen og Kastrupbanen. Passagerudvikling i metroen Antallet af rejser i metroen er steget markant med 17% fra 38,9 mio. rejser i 2007 til 45,5 mio. rejser i Dette skyldes primært åbningen af metroens 3. etape mod lufthavnen. Tilflytning af beboere og virksomheder til Ørestad er også en faktor, som samtidig kan have haft afsmittende effekt på antallet af rejser på metroens centrale strækninger. Desuden har den gode sommer og den nye strandpark på Amager medført et stort antal rejser til Amager Strand metrostation. Udvikling i salgsindtægter De samlede salgsindtægter for den kollektive trafik i hovedstadsområdet er steget med 5,2% fra mio. kr. i 2007 til mio. kr. i I samme periode har der været en takststigning på 3%, i overensstemmelse med det takstloft, som Trafikstyrelsen har meldt ud, i henhold til bekendtgørelse nr af 2. oktober 2007 om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber m.v. I 2008 er der foretaget en række analyser for at beregne konsekvenserne af at rette en fejl i indtægtsfordelingsmodellens datagrundlag. Fejlen består i, at rejser ind og ud af hovedstadsområdet har indgået i datagrundlaget, til at beregne hvor mange passager, som kombinerer de forskellige transportmidler på samme rejse. Rejser ind og ud af hovedstadsområdet foregår ikke på de fælles billetter og kort i hovedstadsområdet, men på DSB billetter og kort, og derfor skal disse rejser ikke indgå i datagrundlaget for indtægtsfordelingen i hovedstadsområdet. Rettelsen af fejlen vil primært have betydelige økonomiske konsekvenser for DSB Fjern & Regionaltog. Alle indtægtsdata for 2007 og 2008 i denne rapport er baseret på beregninger, hvor den omtalte fejl er rettet. Det forventes, at rettelserne vil have økonomiske konsekvenser for årene 2004 og frem, samt at der foretages en nulpunktsforskydning med økonomisk effekt for regnskabsår Det er Trafikstyrelsens ambition, at denne opgave er afsluttet inden udgangen af 2009, således at den foreløbige indtægtsfordeling for 2008, som udarbejdes i januar 2009, kan baseres på det rettede datagrundlag. Omsætning og indtægt (ekskl. kompensation) Mens salget af kontantbilletter faldt 2,2%, steg afsætningen af klippekort med 0,9% og periodekort med 3,1%. Indtægtsdeling 2008 Indtægtsfordelingen i hovedstadsområdet er baseret på de passagertællinger, der foretages i de enkelte selskaber og undersøgelser af passagernes rejsevaner, herunder hvilke billetter og kort, der benyttes i de forskellige transportmidler. En række sager vedrørende indtægtsfordeling fra 2004 og frem er fortsat uafsluttede, primært grundet uenigheder om passagertal i S-tog (sommeren 2004) og busserne ( ). Mio. kroner Indtægt 2006 Omsætning 2006 Indtægt 2007 Omsætning 2007 Indtægt 2008 Omsætning 2008 Movia Metro DSB

9 9 Årsrapport for samarbejde i Trafikbarometer Udvikling i kørsel pr. selskab Udviklingen i det samlede passagertal afspejles i en vis grad af udviklingen i trafikproduktionen for de enkelte selskaber, der opgøres i hhv. togtimer og bustimer. På strækningen Helsingør-København og videre til Københavns Lufthavn Kastrup og Malmø kørte DSB regionaltog i mio. togkm og i mio. togkm, hvilket svarer til en stigning på 8,8%. Dette skyldes primært, at de omfattende sporarbejder stort set var afsluttet i DSB S-tog kørte i mio. togkm og i mio. togkm, hvilket svarer til en stigning på 2,2%. Dette skyldes bl.a. udvidelsen af betjeningen på Ringbanen. Movia kørte i mio. bustimer og i mio. bustimer, hvilket svarer til en stigning på 0,6%. Lokalbanerne kørte i alt mio. togkm i Metroen kørte i mio. togkm og i mio. togkm, en stigning på 12%, hvilket skyldes åbningen af 3. etape mod Lufthavnen.

10 10 Årsrapport for samarbejde i Status for samarbejdet 2008 Status for samarbejdet 2008 Denne status for samarbejdet i 2008 giver et overblik over de resultater, som samarbejdet har nået i året samt over øvrige emner, der har været drøftet Samarbejdet i hovedstadsområdet bestod i 2008 af flg. parter: DSB, DSB S-tog, Metroselskabet, trafikselskabet Movia samt Trafikstyrelsen. Grundlaget for samarbejdet er lov nr. 582 af 24. juni 2005 om trafikselskaber samt bekendtgørelse nr af 9. oktober 2006 om samarbejde ved koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik mv. 1 Dertil kommer bekendtgørelse 1445 af 13. december 2006 om deling af billetindtægter i hovedstadsområdet, der udgør rammerne for selve indtægtsdelingen mellem samarbejdets parter. Til at koordinere samarbejdet i hovedstadsområdet er nedsat en styregruppe, kaldet direktørkredsen. Hver part udpeger to repræsentanter til direktørkredsen. Beslutninger om fælles initiativer træffes i enighed, dog således at to eller flere parter kan aftale at tage egne initiativer. Direktørkredsen nedsætter faste og ad hoc arbejdsgrupper. Samarbejdet omfatter følgende faste arbejdsgrupper, der modsvarer de konkrete arbejdsområder; køreplangruppen, markedsføringsgruppen, takstgruppen, modelog tællegruppen samt trafikinformationsgruppen. I 2008 har desuden været nedsat ad hoc grupper vedr. udformning af en ny Rammeaftale for samarbejdet og forberedelse af transport under COP15 i december I 2008 har der været afholdt 5 møder i direktørkredsen samt et fælles seminar den 29. oktober Møderne har været afholdt på skift hos de respektive parter. I det følgende gennemgås, hvilke resultater, som samarbejdet har nået i 2008 samt øvrige diskussionspunkter i direktørkredsen. 1) Loven er ændret pr. 24. februar 2009, jf. Lov nr. 134 om ændring af lov om trafikselskaber og lov om jernbane.

11 11 Årsrapport for samarbejde i Status for samarbejdet 2008 Nyt aftalegrundlag for 2008 og frem Som beskrevet i lovgrundlaget for indtægtsdelingen i hovedstadsområdet, er der tale om et aftalebaseret samarbejde mellem ligeværdige parter, frem for som tidligere at bestå af en række særskilte aftaler, administreret af HUR. Det har derfor været af største vigtighed at nå frem til et nyt aftalegrundlag for samarbejdet for 2008 og frem. Formålet med det nye aftalegrundlag mellem parterne i samarbejdet er at regulere det generelle samarbejde om indtægtsdeling og takster indenfor hovedstadsområdet. Den eksisterende rammeaftale udløb i 2007, og Trafikstyrelsen har siden da arbejdet på et udkast til en ny rammeaftale. Da rammeaftalen er et omdrejningspunkt for samarbejdet, er det centralt, at der indgås en ny aftale gældende for 2008 og fremefter. Det tidligere aftalegrundlag var bygget op omkring en rammeaftale og en overenskomst parterne imellem, herunder Rejseregler og metode for fordeling af billetindtægter. Dertil kom i alt 12 specialaftaler vedr. bl.a. billetteringsudstyr, tryk og levering af billetter og kort, tællinger og fordeling af omkostninger ved passagerundersøgelser mv. Elementer i såvel rammeaftalen som flere af specialaftalerne kunne dateres tilbage til opstarten af takstfællesskabet i hovedstadsområdet i 1989, og var således ikke blevet revideret i den mellemliggende periode på næsten 20 år. Det har været en stor opgave at gennemskrive et nyt aftalegrundlag ud fra parternes ønsker og interesser Der var derfor brug for en nytænkning og gennemskrivning af aftalegrundlaget for indtægtsdelingen. Trafikstyrelsen indhentede i 2007 parternes ønsker til en sådan revision af aftalegrundlaget og udsendte i starten af 2008 en skitse til en ny rammeaftale. Efterfølgende har der været afholdt 13 møder vedr. indholdet i den ny rammeaftale i en særlig nedsat sættegruppe med repræsentanter fra selskaberne. Som udgangspunkt består den ny rammeaftale af en metode for fordeling af billetindtægter, en ny aftale om passagertællinger samt en aftale om takstfastsættelse. Hertil kommer 12 såkaldte protokollater, som skal tiltrædes på direktørmødet, og som erstatter de tidligere specialaftaler. Protokollaterne omfatter flg. emner for samarbejdets virke: Abonnementsservice Billetteringsudstyr Erhvervskort Fællesomkostninger Kontrolvirksomhed Regnskabsaflæggelse Stjålen og bortkommen rejsehjemmel Værnepligtige Provision Trykning og levering af billetter Markedstiltag og produktudvikling SMS-billetter Det har været en stor opgave at gennemskrive et nyt aftalegrundlag ud fra parternes ønsker og interesser. Alle parter har nu erklæret sig enige i det foreliggende grundlag, dog bortset fra den ny aftale om passagertællinger, som afventer en sidste runde af drøftelser i direktørkredsen. Den ny rammeaftale forventes dermed underskrevet i 2009.

12 12 Årsrapport for samarbejde i Status for samarbejdet 2008 Evaluering af passagertællinger og udarbejdelse af nyt grundlag Som del af arbejdet med at udarbejde en ny aftale om passagertællinger, iværksatte samarbejdet i 2007 en evaluering af de eksisterende passagertællinger. Det blev valgt at lade evalueringen blive foretaget af to uvildige eksperter, henholdsvis professor Tue Tjur fra Copenhagen Business School og konsulent Carsten Jensen fra DTU Transport. Det oprindelige kommissorium for evalueringen blev vedtaget i november 2007 i direktørkredsen og blev siden konkretiseret og operationaliseret i marts Opgaven bestod af tre delaktiviteter; 1) udarbejdelse af tælleaftale, 2) evaluering af de eksisterende tællesystemer og 3) plan for opretning af hvert tællesystem. Grundlæggende gennemfører selskaberne arbejdet med opgørelse af passagertal på en sober og kvalificeret måde I perioden juni til december 2008 har de to konsulenter foretaget gennemgangen af de foreliggende tællesystemer ved at indhente den foreliggende dokumentation samt praksis hos de respektive parter. Bl.a. har konsulenterne foretaget interviews med nøglepersoner i de enkelte selskaber, hvor der er blevet spurgt ind til de leverede data samt udleveret supplerende leverancer af tællemateriale. Ved udgangen af 2008 blev de foreløbige konklusioner fra evalueringen fremlagt for direktørkredsen. Og konklusionerne var klare. Grundlæggende gennemfører selskaberne og de involverede medarbejdere arbejdet med opgørelse af passagertal på en sober og kvalificeret måde, og med det fælles sigte at give det bedst mulige grundlag for fordeling af indtægterne. Dog er de foreliggende tællesystemer meget forskellige, og derfor er der et stort behov for at forholde sig kritisk til valg af løsninger, de procedurer der anvendes samt til kvaliteten af det eksisterende dokumentationsmateriale. Ifølge konsulenterne kan en del af de stærke meningsforskelle forklares med en manglende indsigt i hinandens arbejde. Derfor er der behov for at opdyrke en fælles forståelse af, hvordan arbejdet gribes an i de enkelte selskaber. Konsulenterne anbefalede derfor, at det fremover prioriteres at skabe fælles indsigt i tællesystemerne, bl.a. via opdatering af dokumentation, fælles retningslinier og tilgængelighed til data via et fælles website. Konsulenternes anbefalinger er ved at blive indarbejdet i den ny tælleaftale. Således vil den nye tælleaftale bl.a. sikre en ligebehandling af parterne i samarbejdet, eksterne og uvildige kontroltællinger samt anvisning på intervention, hvis tællingerne ikke lever op til kontroltællingernes krav. Trafikselskaberne skal endvidere, på baggrund af rapportens anbefalinger, gennemføre en genopretning af de eksisterende systemer i løbet af Voldgiftssag mellem parterne Passagertællinger udgør en central del i samarbejdet, da tællingerne fra de respektive selskaber danner grundlaget for en deling af billetindtægterne i hovedstadssamarbejdet. De enkelte selskaber har hvert deres tællesystem, der som nævnt beregner hvor mange passagerer og dermed billetindtægter - der kan henregnes til det enkelte selskab. Hvis der hersker mistillid til de opgjorte tællinger parterne imellem, er der dermed heller ingen tiltro til, at indtægtsdelingen for det aktuelle år er foretaget korrekt. Selskaberne drøfter f.eks. fortsat om passagertællingerne er foregået korrekt i årene 2004 og 2005, hvad angår S- tog og Movias busser. Indtægtsfordelingen for disse, såvel som de følgende år, er dermed ikke endeligt afsluttet. Movia har i den forbindelse indledt en voldgiftssag mod de øvrige parter vedrørende indtægtsfordelingen for Årsagen er, at Movia fik gennemført en række manuelle kontroltællinger, der påviste fejl i det automatiske tællesystem i 2005 og Det har ikke været muligt at løse sagen hverken i regi af Model- og Tællegruppen eller i direktørkredsen, om end der har været særlig fokus på problemet i 2007 og Voldgiftssagen blev indledt med klageskrift af 19. december 2008 og forventes at løbe over hele 2009.

13 13 Årsrapport for samarbejde i Status for samarbejdet 2008 Som følge af de konstaterede fejl i passagertællingerne har Movia derudover igangsat en genopretningsplan for passagertællingerne i busserne fra 2008 og frem. Genopretningsplanen er endnu ikke godkendt af parterne i samarbejdet. Med henblik på DSB First overtagelse af driften på Kystbanen og over Øresund i januar 2009 skal Trafikstyrelsen og DSB regionaltog desuden fremlægge nye systemer til tælling af passagererne. Ved udgangen af 2008 fremlagde Trafikstyrelsen en arbejdsplan for etablering af et nyt tællesystem i løbet af Der afventes fortsat forslag til nyt tællesystem fra DSB regionaltog. Indtil dette er etableret foretages der manuelle tællinger af passagerne ved togpersonalet. Som det fremgår af ovenstående kan sådanne uafklarede sager trække i langdrag og påvirke samarbejdet på flere fronter. Et af elementerne i det ny aftalegrundlag er derfor en præciseret konflikthåndtering med mulighed for en hurtigere afklaring af tvister. Nye tællesystemer DSB S-tog har lanceret et nyt tællesystem, APS, i sensommeren 2008, som er et automatisk vejebaseret tællesystem i stedet for det hidtidige manuelle tællesystem PTS. Systemet har været fremlagt i Model- og Tællegruppen, som har accepteret opstart af APS i en 1-årig paralleldrift med det eksisterende system. En godkendelse af APS i Model- og Tællegruppen forudsætter en vurdering af systemet ved de uvildige eksperter, der har foretaget evalueringen af passagertællesystemerne. Analyse af passagerudviklingen Direktørkredsen iværksatte i 2007 en fælles analyse af passagerudviklingen i perioden I denne skulle årsagerne til tilbagegangen i den kollektive trafik undersøges og der skulle foretages en særlig vurdering af udviklingen i pendlertrafikken. Analysen med titlen Hvor blev de af? blev forelagt for direktørkredsen i maj 2008, hvor det blev aftalt at drøfte indholdet mere indgående på direktørseminaret i oktober Her skulle der bl.a. fastlægges mulige aktioner fremadrettet. Hovedkonklusionerne fra analysen var, at skønt, der er foretaget massive investeringer i den kollektive trafik i perioden , bl.a. ved åbningen af metroen, udbygning af Ringbanen, udbygning af Frederikssundsba-

14 14 Årsrapport for samarbejde i Status for samarbejdet 2008 nen, nye S-tog og indførelse af A-busser, så har der ikke været den forventede stigning i passagertallet. I stedet for at stige 12-17% ud fra 2002-niveau, som ventet, faldt passagertallet i stedet med 5% fra 2000 til Denne udvikling fik nogle medier til at konkludere, at investeringer i den kollektive trafik ikke har haft nogen effekt. Analysen påviser imidlertid en række faktorer, af såvel intern som ekstern karakter, der er medvirkende til det faldende passagertal. Internt i samarbejdet skyldes faldet bl.a. en forskydning mellem trafiksystemerne fra bus til metro, sådan at der ikke er kommet flere passagerer til den samlede trafik ved metroens åbning, men at metroen i stedet har overtaget passagerer fra busserne. Dertil kommer stigende takster, reduktion af busdriften, dårligere korrespondancer mellem bus og tog, sporarbejder, dårlig rettidighed og pålidelighed, utilstrækkelig information samt passagerernes oplevelse af dårligere service. Som eksterne faktorer nævnes især bedre samfundsøkonomi med deraf følgende stigning i privatbilismen samt ændrede lokaliserings- og pendlingsmønstre. Direktørkredsen mener generelt at kunne konstatere, at grundproduktet i form af det kollektive trafiknet i hovedstadsområdet er af god kvalitet. Samlet set er den kollektive trafikbetjening steget med 4% og trafikken ind i hovedstadsområdet med 2% men dette har ikke været tilstrækkeligt til at opveje de negative effekter. Derfor kan den kollektive trafik i hovedstadsområdet fortsat forbedres, bl.a. ved at fokusere mere på at sikre korrespondancer mellem bus og tog, at forbedre trafikinformationen, at skabe en mere stabil drift samt at forbedre vedligeholdelses- og rengøringsniveauet. I rapporten blev nævnt en række mulige tiltag til at ændre denne udvikling. Direktørkredsen vil arbejde videre med en udmøntning af disse konkrete tiltag i løbet af 2009, som kan medvirke til at forbedre attraktiviteten i den kollektive trafik.

15 15 Årsrapport for samarbejde i Status for samarbejdet 2008 Takster og billetter Som konsekvens af lov om trafikselskaber er der fra og med 2007 delt takstkompetence i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Dette betyder, at takster skal vedtages i alle de respektive selskaber. Derfor skal trafikselskaberne i hovedstadsområdet gennemføre en parallel behandling af fælles takstforslag i de respektive ledelser. Ved uenighed forlægges dette direktørkredsen. Direktørkredsen godkender det endelige takstforslag, som i øvrigt skal holde sig under det takstloft, som Trafikstyrelsen melder ud, jf. bekendtgørelse nr om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber m.v. af 2. oktober Den nedsatte Takstgruppe har som hovedansvar løbende at vurdere selve takstsystemet og dets funktionsdygtighed: zonesystem, takststruktur, billet- og kortudbud, information om takstsystem, mm. I 2008 har taksten i gennemsnit holdt sig under det generelle takstloft på 3%. Billetter og markedsføring Samarbejdet i hovedstadsområdet distribuerer i fællesskab brochuren Byens Net Guide, der viser et net med hele hovedstadens trafiksystem. Derudover er det som forsøgsordning besluttet at afskaffe alle fælles papirbaserede foldere og brochurer med basisinformation om takster mv. Disse er dermed pt. kun tilgængelige via de pågældende selskabers hjemmesider. Det er den fælles markedsføringsgruppe, der står for udarbejdelsen af Byens Net Guide og som lancerer de forskellige fælles tilbudsprodukter i hovedstadsområdet. Som eksempel på et fælles tilbudsprodukt kan nævnes Lang Søndag, hvor kunder, der benyttede klippekort kunne rejse frit hele søndagen i de zoner de klippede sig til på den første tur. Kampagnen løb første gang af stablen i juni og juli måned. Formålet var at tiltrække kunder, der ellers ikke normalt anvender den kollektive trafik, og effekten var langt bedre end forventet. Kampagnen blev derfor gentaget i december Desuden er parterne nået til enighed om at afprøve en fælles SMS-billet for på den vis at øge tilgængeligheden til den kollektive trafik. I efteråret 2008 blev der indgået kontrakt med teleselskab og leverandør om brug af SMS-billetter i tog, bus og metro, og selve forsøget opstartes i januar SMS-billetten skal virke som et attraktivt og nemt alternativ til kontantbilletten. Formålet er dermed både at tiltrække passagerer, der ellers ikke ville have benyttet den kollektive trafik og at forbedre tilgængeligheden for de eksisterende kunder. Herudover er der i 2008 gennemført en række selskabsspecifikke tiltag med henblik på at skaffe flere kunder. Tiltagene har ikke alle været sendt til høring hos de øvrige parter inden implementering. Dette omhandler f.eks. S-togs nye loyalitetsprogram S-more, hvor særlige S-more klippekort alene giver rejsehjemmel til S- tog. De øvrige parter har derfor udtrykt bekymring for, at tiltaget vil medføre en forvirring blandt de rejsende i hovedstadsområdet samt modvirke lovens krav om at kunne benytte én rejsehjemmel til samtlige rejser i hovedstadsområdet. Som nævnt i årsrapporten for 2007 er det et mål for samarbejdet at give plads til de gode initiativer fra de enkelte selskaber uden at undergrave det fælles takstsystem. Derfor er det vigtigt, at parterne informerer om nye initiativer i god tid, sådan at konsekvenserne kan drøftes i samarbejdet og de øvrige parter kan tage deres eventuelle forholdsregler. Der er aftalt en model for evaluering af nye tiltag og projekter, som parterne kan benytte fremover til at vurdere effekterne af de gennemførte tiltag. Erhvervskortet Erhvervskortet er en ordning, hvor virksomheder i hovedstadsområdet kan købe almindelige månedskort til de ansattes rejser med bus, tog og metro. Ordningen varetages af alle parterne i samarbejdet mens DSB står for selve udstedelsen af kort. Der var budgetteret med et salg på 30 mio. kr. i 2008 i forhold til 22,8 mio. kr. i Det realiserede salg for 2008 nåede imidlertid op på 41 mio. kr., svarende til en stigning på 90%. Dette skyldes bl.a. en del nye, store kunder. Der forventes derfor et salg i 2009 på 60 mio. kr. Samarbejdets parter er enige om, at erhvervskortet i videst muligt omfang skal indtænkes i det fremtidige Rejsekort.

16 16 Årsrapport for samarbejde i Status for samarbejdet 2008 Terminaler og trafikinformation Som beskrevet i Årsrapport for 2007 har modernisering af terminaler og forbedret trafikinformation været samarbejdets særlige fokusområder i Modernisering af terminaler Parterne iværksatte i 2007 et fælles arbejde med at give konkrete forslag til forbedring og modernisering af terminaler i Østdanmark. Dette resulterede i udgivelsen af Masterplan for Østdanmark i foråret 2008, der indeholdt forslag til forbedring og modernisering af 30 større og mindre regional- og S-togsstationer på Sjælland. Tidligere terminalprojekter er blevet finansieret gennem statslige puljer kombineret med en kommunal medfinansiering. Samarbejdets parter har derfor afventet, om der ville blive oprettet nye puljer til terminalforbedringer i forbindelse med Regeringens forslag til en investeringsplan. Regeringen fremlagde sit udspil til en investeringsplan den 8. december 2008, og efterfølgende har der pågået en række politiske forhandlinger, der resulterede i aftale om En Grøn Transportpolitik den 29. januar 2009 mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Heri omtales en række puljer, hvorfra det forventes, at der også kan søges om midler til stationsmoderniseringer mv. Samarbejdets parter vil derfor arbejde videre med at realisere de planlagte projekter inden for den nærmeste årrække. Trafikinformation Parterne er enige om, at det samlede kollektive trafiksystem skal opleves som et hele, og ikke som et fraktioneret system. For at tilstræbe dette, blev der i årsrapporten for 2007 formuleret følgende mål: Sikre, at der er gensidig information på stationer og terminaler Sikre gensidig information om driften i bus, tog og Metro, således at kunderne kan ændre deres rejserute undervejs. Sikre, at der særligt på trafikknudepunkter er et højt fælles informationsniveau. Indsatsen skulle bl.a. ske via Rejseplanen som fælles platform. I årsrapporten for 2007 blev eksplicit nævnt to områder, hvor en bedre gensidig information var nødvendig, nemlig opsætning af informationsskærme på Nørreport Station samt udskiftning af skiltning på metroens vægge. I foråret 2008 lykkedes det at opsætte fælles informationsskærme på Nørreport Station med den aktuelle trafikinformation for hhv. regionaltog, S-tog og busser. Metroselskabet valgte efterfølgende ikke at bekoste en informationsskærm med trafikinformation for metroen,

17 17 Årsrapport for samarbejde i Status for samarbejdet 2008 ud fra betragtningen om, at metroen kører hvert andet minut samt at der er informationsskærme på hhv. S-togs og regionaltogsperronerne. Idéen bag de fælles informationsskærme var at give passagererne et hurtigt overblik over hele trafikken på stationens forplads, således at passagererne har mulighed for at vælge den mest optimale rejserute, også ved driftsforstyrrelser. Vedrørende den mangelfulde skiltning af busser og S- tog på metroens vægge, har Metroselskabet nu taget initiativ til en udskiftning af de pågældende informationstavler på væggene i metroen. De nye informationstavler forventes opsat i løbet af Udover de ovenfor nævnte tiltag, har fokus i 2008 primært været på den løbende drift og udveksling af trafikinformation her-og-nu mellem selskabernes driftscentraler, opsætning af tog-bus-skilte ved stationerne samt informationsarbejde vedrørende sporarbejde på Farumbanen. Det må derfor konkluderes, at der fortsat er rum for forbedringer af trafikinformationen både før og under rejserne i hovedstadsområdet, i henhold til målsætningen om at sikre gensidig information og et højt fælles informationsniveau, på stationer og trafikknudepunkter. Direktørkredsen har vedtaget en mere offensiv udviklingsstrategi, som fremlagt af den fælles trafikinformationsgruppe. Udviklingsstrategien indebærer en tilførsel af kr i 2009 til definition af en række udviklingsprojekter. Dette omtales nærmere i kapitlet Nye mål for Koordineret køreplanlægning Køreplangruppen har til formål at sikre en tæt koordinering mellem parternes køreplaner og dermed skabe grundlaget for gode korrespondancer, til gavn for brugerne af den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Det er især ved den løbende planlægning af køreplaner mellem tog og bus, at der fortsat er behov for opstramning. Derfor har der i 2008 været fokus på at få tilpasset kanaltildelingen mellem DSB og Banedanmark med den videre køreplanlægning mellem DSB og Movia. Køreplangruppen har desuden haft stor succes med planlægningen af erstatningskørslen i forbindelse med sporarbejder på Farumbanen og Klampenborgbanen. Det var bl.a. muligt for rejsende på periodekort på Farumbanen at benytte alternative transportmuligheder, f.eks. bus til andre S-togsstationer, selvom disse lå udenfor periodekortets zoner. Derudover har køreplangruppen arbejdet med at planlægge erstatningskørsel på Sydbanen i 2009, som også bygger på erfaringerne fra Farumbanen.

18 18 Årsrapport for samarbejde i Nye mål fra 2009 Nye mål for 2009 På direktørmødet i oktober 2008 tiltrådte samarbejdet en række nye mål for 2009, som beskrives i det følgende I løbet af 2008 er strukturen i samarbejdet blevet strammet op, således at der er mere klar fokus på mål og opnåede resultater. En del af strukturen har været færre, kortere og mere målrettede møder for en begrænset kreds. Arbejdet med en opstramning skal fortsættes i Der er desuden enighed om at formændene for arbejdsgrupperne skal deltage i direktørseminaret i efteråret 2009, for at få større bredde i drøftelserne. Der er enighed om, at den samlede trafikinformation overfor kunderne skal have et kvalitativt løft i 2009

19 19 Årsrapport for samarbejde i Nye mål fra 2009 Særlige fokusområder Som særlige fokusområder i 2009 kan nævnes følgende: Nyt aftalegrundlag Det er et mål for parterne at kunne tiltræde det ny samlede aftalegrundlag for samarbejdet om indtægtsdeling og takster i hovedstadsområdet i Herunder at arbejdet med evaluering af de eksisterende tællesystemer afsluttes, således at vi fra 2010 har en række nye og forbedrede tællesystemer som alle parter har tillid til opgør passagertallene bedst muligt. Terminaler Med henvisning til Trafikaftalen af 29. januar 2009 og dertilhørende puljer vil parterne arbejde videre med at implementere intentionerne fra Masterplan for Østdanmark. Andre områder Markedsføring og billetter Samarbejdet har besluttet, at der skal arbejdes videre med følgende tiltag inden for markedsføring og billetsortiment i 2009: SMS-billetten implementeres og promoveres Lang Søndag, Julekampagne, Kulturnat Aktiviteter i forbindelse med Klimatopmødet Revision af billetsortimentet, bl.a. i relation til implementeringen af Rejsekortet Turistprodukt der kun omfatter City og Lufthavnen Køreplanlægning Med hensyn til den fælles køreplanlægning i hovedstadsområdet skal der i 2009 fortsat arbejdes med følgende: Trafikinformation Der er enighed om, at den samlede trafikinformation overfor kunderne skal have et kvalitativt løft, således at kunderne oplever en bedre realtidsinformation. Derfor udarbejdes der en fælles handlingsplan baseret på DSB s strategi for trafikinformation. Selve udarbejdelsen af en handlingsplan med 5 udviklingsprojekter koster kr. i konsulentudgifter. Dette arbejde skal pege på, hvad projekterne konkret skal indeholde. De kan for eksempel dreje sig om videreudvikling af informationen med handlingsanvisende alternativer ved driftsforstyrrelser, forbedring af information ved skift mellem trafikformer og samarbejde med Rejseplanen om tilbud om information på tværs af selskaberne i udvalgte geografiske lokaliteter. Beløbet på kr. dækker dermed ikke for gennemførelsen af projekterne. De skal både finansieres og placeres organisatorisk samtidig med at der tages beslutning om dem. Et egentligt budget vil være en del af beslutningsoplægget til direktørkredsen. Det er målsætningen, at de konkrete projekter kan præsenteres ved udgangen af Alle udgifter vil blive fordelt efter den sædvanlige fordelingsnøgle parterne imellem. at udarbejde fælles planer for erstatningskørsel ved større sporarbejder og fælles nødberedskab og i højere grad at koordinere samarbejdet med andre myndigheder, som f.eks. Banedanmark. Passagertællinger og indtægtsdeling Som arbejdsopgaver for 2009 vedrørende passagertællinger og indtægtsdeling vil der blive fokuseret på følgende punkter: Rettelse af fejl vedr. eksterne rejser Udarbejdelse af 5-parts model for indtægtsdelingen fra 2009 Godkendelse af nye tællesystemer Takster Som arbejdsopgaver for 2009 er der udover de sædvanlige løbende opgaver omkring det nuværende takstsystem følgende fokus: at udarbejde beslutningsoplæg vedrørende takstforslag for 2010 for det nuværende takstsystem, med hensyntagen til udrulningen af Rejsekortet, som forventes at ske ultimo 2010.

20 Samarbejdet om den kollektive trafik i hovedstadsområdet omfatter regionaltog, S-tog, busser, lokalbaner samt metro, og har til formål at sikre koordinering af markedsføring, køreplanlægning, omstigningsforhold og kundeinformation til gavn og glæde for passagererne i hovedstadsområdet. Årsrapporten for 2008 beskriver de resultater, som samarbejdets parter har opnået i Desuden beskrives nye mål for 2009 bl.a. om forbedring af terminaler og en øget fokus på trafikinformation. Trafikstyrelsen Gl. Mønt 4 DK-1117 København K info@trafikstyrelsen.dk Årsrapport for samarbejde i