Udvalget for Voksne og Sundhed Beslutningsreferat

Transkript

1 Udvalget for Voksne og Sundhed Beslutningsreferat af møde den 24. september 2012 kl i Udvalgsværelset

2 Medlemmer Annette Westh (A) formand Verner Jensen (A) næstformand Helle Vibeke Lunderød (A) Kirsten A. Lauritsen (A) Ole S. Nielsen (O) Hanne Kjær Knudsen (V) Anne-Marie Tørnes-Hansen (V) Øvrige deltagere Helle Hagemann Olsen, direktør Klaus Godsk Kolberg, chef Birgit Gundorph-Malling, chef

3 Indholdsfortegnelse Åbent referat 385 Godkendelse af dagsorden 1 Sager til efterretning 386 Orientering fra formanden Politisk økonomiopfølgning ultimo august Udvalget for Voksne og sundhed Orientering om skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt årige i 21 Halsnæs 389 Unge og fritidsaktiviteter i Halsnæs Kommune - en orientering Revurdering af ydelser - status Aktiv hverdag Status på MDP-Rosen Arresø Plejecenter, Løvdalen Etablering af Husvildeboliger på Skovfogedlodden 137 Sager til behandling 394 Embedslægens Årsrapport Leverandør af kommunalt tilsyn Underskriftsark 172

4 385 Godkendelse af dagsorden 24. september 2012 Åbent referat Beslutning: Udvalget for Voksne og Sundhed, den 24. september 2012, Punkt 385 Godkendt. Fraværende med afbud: Ole S. Nielsen og Helle Vibeke Lunderød Side 1

5 386 Orientering fra formanden 24. september 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Orientering fra administrationen: - notat om pakker i hjemmeplejen - udsendes dem oplæg om pakker i hjemmeplejen ved sundhedschef Birgit Gundorph-Mailling - dialogmøde med Ældrerådet den Beslutning: Udvalget for Voksne og Sundhed, den 24. september 2012, Punkt 386 Orienteringen taget til efterretning. Fraværende med afbud: Ole S. Nielsen og Helle Vibeke Lunderød Bilag Opdateret sagsliste Dagsorden til dialogmøde med Ældrerådet Side 2

6 386 OPDATERET SAGSLISTE

7 Møde i Udvalget for Voksne og Sundhed den 24. september 2012 Deadline for kontaktdirektør den 7.9. Udsendelse af prøvedagsorden den Formøde med udvalgsformand den Udsendelse af endelig dagsorden, kl. 8 den Orienteringssager Politisk økonomiopfølgning Opdateret Økonomiudvalg Byråd Husvildeboliger det videre forløb Revurdering af ydelser i hjemmeplejen Aktiv hverdag - orientering Ny opfølgning Rosen Pakker i hjemmeplejen Sager til behandling Leverandør på tilsynsområdet Embedslægerapporter Ungerådgivning (samarbejde med Regionen) Visitationskriterier til Aktiv Hverdag X X Side 3

8 Møde i Udvalget for Voksne og Sundhed den 29. oktober 2012 Deadline for kontaktdirektør den Udsendelse af prøvedagsorden den Formøde med udvalgsformand den Udsendelse af endelig dagsorden, kl. 8 den Orienteringssager Politisk økonomiopfølgning Status for Frivilligcentret Forebyggelsespakker Copenhagen Living / samarbejde Status på revisitation af dyre enkeltsager Gennemgang af analise i KKR-regi (sociale botilbud) Sager til behandling Køkkensag Ungerådgivning Skolebørnsundersøgelse Tilsynsrapporter på det sociale område Økonomiudvalg Byråd Side 4

9 Møde i Udvalget for Voksne og Sundhed den 26. november 2012 Deadline for kontaktdirektør den Udsendelse af prøvedagsorden den Formøde med udvalgsformand den Udsendelse af endelig dagsorden, kl. 8 den Orienteringssager Politisk økonomiopfølgning Status vederlagsfri fysioterapi (Træning og Aktivitet) Status pakker i hjemmeplejen Evaluering af mdp-pladser Sager til behandling Samlet revision af kvalitetsstandarder det sociale område Kvalitetsstandarder, ældreområdet 2013 Økonomiudvalg Byråd Side 5

10 Møde i Udvalget for Voksne og Sundhed den 17. december 2012 Deadline for kontaktdirektør den Udsendelse af prøvedagsorden den Formøde med udvalgsformand den Udsendelse af endelig dagsorden, kl. 8 den Orienteringssager Politisk økonomiopfølgning Evaluering af samdriften på botilbud og plejecentre Evaluering af projekt med robotstøvsugere Revision af nøgletalsrapport Sager til behandling Økonomiudvalg Byråd April 2013 Evaluering af salg af mdp-pladser på Rosen Halvårlig status Leve-Bo Juni 2013 Evaluering af pakker i hjemmeplejen Side 6

11 386 DAGSORDEN TIL DIALOGMØDE MED ÆLDRERÅDET

12 Notat Sagsnr.: 2009/01080 Dato: 14. september 2012 Titel: Dagsorden til møde mellem Udvalget for Voksne og Sundhed og Ældrerådet d Sagsbehandler: Helle Hagemann Olsen Mødet afholdes i udvalgsværelset kl Digitalisering i Halsnæs Kommune, herunder hvad der gøres for at få de fleste med på selvbetjeningsløsningerne oplæg ved sekretariatschef Peter Aslund 2. Konsekvenser af Udbetaling Danmark for borgere over 65 år, herunder drøftelse af muligheder for tilrettelæggelse af møder for kommende pensionister oplæg ved fagkonsulent Hanne Christensen fra Borgerservice 3. Budget 2013 tiltag på ældre og sundhedsområdet, herunder særligt fokus på sygeplejeklinik, akutpladser og fremskudt visitation oplæg ved direktør Helle Hagemann 4. Evt. Forud for mødet udsendes materiale om pakker i hjemmeplejen, notat om selvtrænerne i Hundested og notat om sammensætningen af madprisen (både hjemmeboende og plejecentre). Med venlig hilsen Annette Westh Formand for Udvalget for Voksne og Sundhed Side 7

13 387 Politisk økonomiopfølgning ultimo august Udvalget for Voksne og sundhed Sagsnr.: 2011/ september 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Der fremsendes politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo august Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Voksne og Sundhed tager rapporteringen til efterretning. Beslutning: Udvalget for Voksne og Sundhed, den 24. september 2012, Punkt 387 Direktionens indstilling taget til efterretning. Fraværende med afbud: Ole S. Nielsen og Helle Vibeke Lunderød Sagsfremstilling Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område. Der er fastsat aktivitetsbaserede nøgletal inden for udvalgets område, og de indgår ukommenteret i bilagsmaterialet. Bilagsmaterialet indeholder desuden en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af LIS-rapporten og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af: Forbrugsudviklingen sammenholdt med budget. Baggrunden for den hidtidige udvikling i aktivitetsniveau og en vurdering af de fremtidige forventninger. Sammenholder aktivitets- og forbrugsudviklingen Forventninger til årets resultat Budgettet inden for Udvalget for Voksne og Sundhed forventes overholdt. Lov- og plangrundlag Budget Vedtaget af Byrådet 11. oktober 2011 Politisk økonomiopfølgning. Godkendt Af Udvalget for voksne og sundhed den 15. december Konsekvenser Intet at bemærke Høring, dialog og formidling Intet at bemærke. Økonomi og afledt drift Økonomiopfølgning ultimo august Budget forventes overholdt. Bilag Nøgletalsrapport august måned 2012 Politisk økonomiopfølgning ultimo august md Side 8

14 387 NØGLETALSRAPPORT AUGUST MÅNED 2012

15 Politisk økonomiopfølgning 2012 Nøgletal Udvalget for Voksne og Sundhed Til og med august måned Regnskab 2012 Side 1 Side 9

16 Visitationen Budgetlagt antal Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Visiterede timer total Visiterede timer, kommunalt 2.514** Personlig pleje Praktisk hjælp Antal borgere i alt Personlig pleje* Praktisk hjælp* Visiterede timer, privat 922** Personlig pleje Praktisk hjælp Antal borgere Personlig pleje Praktisk hjælp Visiterede timer total Visiterede timer, kommunalt Visterede timer, privat * Der er borgere der både modtager personlig pleje og praktisk hjælp **Budgetforusætninger for antallet af viisterede timer til henholdsvis kommunal udbyder og private leverandører er tilpasset som konsekvens budgetreduktioner for 2012 Timer Visiterede timer pr. uge Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Visiterede timer total Visiterede timer, privat Visiterede timer, kommunalt Visiterede timer total 2011 Venteliste Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal plejeboliger (kapaciteten) Venteliste, den generelle med plejeboliggaranti Antal borgere der ikke har fået tilbud indenfor garantien Venteliste, den specifikke med frit valg efter ønske Borgere der søger ud af kommunen Borgere der søger ind i kommunen (en del af ventelisten) Gennemsnitlig belægningstid alle beboere (dage) Antal midlertidige døgnpladser i alt (kapaciteten) alm. midlertidige døgnpladser (kapaciteten) Alm midl. døgnpladser (belægning, sidste dag i mdr.) *Venteliste(optages på venteliste med ønske om specifik dato / Gennemsnitlig belægningstid for afsluttede forløb (dage) i måne 39,8 45,2 30,7 40,6 31, ,5 41, Special midlertidige døgnpladser (kapacitet) Special midl. døgnpladser (belægning, sidste dag i mdr.) Venteliste* Gennemsnitlig belægningstid for afsluttede forløb (dage) i måne 61,3 24,8 18,0 99, ,5 25, Antal boliger i alt Venteliste plejeboliger, m/plejeboliggaranti Venteliste plejeboliger, den specifikke m/frit valg Alm. midl. døgnpladser venteliste Spec.midl. døgnpladser venteliste * eks. Borger ligger på sygehus, aftalt MDP på færdigbehandlingsdag,eks. rask ægtefælle søger aflastning under egen planlagt ferie, eks. planlagt vurderingsophold ud i fremtiden Januar rettet pga. af manglende ajourføring Side 2 Side 10

17 30 Antal borgere på venteliste til en plejebolig 25 Antal personer Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Samlede venteliste plejeboliger 2012 Samlede venteliste plejeboliger 2011 Samlede venteliste midl. døgnpladser 2012 Samlede venteliste midl. døgnpladser 2011 Nedenstående gælder somatiske ventepatienter (alm.sygehusophold og hospice) Sundhedsudgifter Spec. Amb. genoptr.planer År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Spec. Amb. genoptr.planer (tilgang) Spec. Amb. genoptr.planer (tilgang) Vederlagsfri fysioterapi År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Vederlagsfri fysioterapi (bestand) Vederlagsfri fysioterapi (bestand) Månedlig opdatering (Data sidst opdateret d :55:41 på baggrund af indberetninger pr 10AUG2012) Pris pr. døgn kr 1.871,00 Ventedage Somatik År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Forbrug - dage Forbrug - økonomi Budget/restbeløb (-=overforbrug)* Afregningerne er 1 måned bagud. *Budget vedr. ventedage somatik udgør 80 % af kr. = kr. Liggedage Hospice År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Forbrug - dage Forbrug - økonomi Budget/restbeløb (-=overforbrug) Afregningerne er 1 måned bagud. Ergo./Fysioterapeutisk behandling År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Sundhedsloven - Tr.planer i alt Almen amb. Genoptr.planer - Voksen Almen amb. Genoptr.planer - Børn Sundhedsloven - Tr.planer i alt Serviceloven - Visiterede i alt* Visiterede voksne Visiterede børn Serviceloven - Visiterede i alt * Træning og aktivitet visiterer selv borgere Side 3 Side 11

18 Hjælpemidler Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Støtte til køb af bil Nye bevillinger Støtte til køb af bil* Genbevillinger Hjælp til boligindretning Nye bevillinger Hørerapparater Nye bevillinger Ortopædiske hjælpemidler Nye bevillinger Inkontinens og stomi hjælpemidler Nye bevillinger Korsetter, kompres.strøm., arm & benprotese Nye bevillinger Kørestole og andre mobilitetshjælpemidler Nye bevillinger Falck Antal faktureret i alt * der er ikke nøgletal for disse hjælpemidler pga. uhensigtsmæssighed i omsorgssystemet Side 4 Side 12

19 STU (Særligt Tilrettelagt Uddannelse) Budgetlagt Antal/Gns.pris Velfærdsservice Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec STU 48,5 / kr Tilgang Afgang , Opgørelsesmetode: Antal anbringelser opgøres med udgangen af hver måned. Opgørelsen indeholder kun egne borgere Botilbud for voksne 107, 108 og 85 incl. egne tilbud Anbragte personer Budgetlagt Antal/Gns.pris Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec (Døgn) / kr Tilgang 38 / kr Afgang / kr Tilgang Afgang Opgørelsesmetode: Antal anbringelser opgøres med udgangen af hver måned. Opgørelsen indeholder kun egne borgere Botilbud Antal anbragte personer Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec (Døgn) 2012 Antal anbragte personer Botilbud 108 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Side 5 Side 13

20 85 (Støtte) Budgetlagt Antal/Gns.pris Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 85 Støtte 33 / kr Tilgang Afgang Opgørelsesmetode: Antal anbringelser opgøres med udgangen af hver måned. Opgørelsen indeholder kun egne borgere Voksenstøtte Individuel støtte 85 og 99 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Socialpsykiatri Tilgang Afgang kvatalstal månedsvis Tal for august måned vil blive rapporteret i forbindelse med økonomiopfølgning for september måned. Særlige tilbud til unge ml. 18 og 22 (Ophold) Egne borgere Budgetlagt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal/Gns.pris Antal 35 / kr Tilgang Afgang Forventet tilgang fra Familie og Børn Opgørelsesmetode: Antal anbringelser opgøres med udgangen af hver måned. Opgørelsen indeholder kun egne borgere Særlige tilbud til unge ml. 18 og 22 (Støttekontaktperson) Egne Borgere Budgetlagt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal/Gns.pris Antal 35 / kr Tilgang Afgang Forventet tilgang fra Familie og Børn Opgørelsesmetode: Antal anbringelser opgøres med udgangen af hver måned. Opgørelsen indeholder kun egne borgere Borgerstyret personlig assistance (BPA) Budgetlagt Antal/Gns.pris Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal personer / kr Antal timer 2012/Ugentligt /Ugentligt ,5 1164,5 1164,5 1164,5 1164,5 1164,5 1164,5 1164,5 1164,5 1164,5 1164,5 1164,5 2011/Ugentligt , Opgørelsesmetode: Antal anbringelser opgøres med udgangen af hver måned. Opgørelsen indeholder kun egne borgere Side 6 Side 14

21 Misbrugsområdet Budgetlagt Antal/Gns.pris Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Stofmisbrug Ambulant Dagbehandling Døgnbehandling Budgetlagt Antal/Gns.pris Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Alkoholbehandling Ambulant Døgnbehandling Omsorgsophold Boophold Anonyme Opgørelsesmetode: Antal anbringelser opgøres med udgangen af hver måned. Opgørelsen indeholder kun egne borgere Det er ikke muligt at opgøre til og afgange på Misbrugsområdet med de systemer Halsnæs har i dag Venteliste til boliganvisningen I alt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Tilbagesendte boliger til boligselskabet Antal anviste boliger Udgifter ved fraflytninger(hele kr.) Udgifter ved lejetab (hele kr.) Tilbagesendte boliger til boligselskab Antal anviste boliger Tilbagesendte boliger til boligselskab Antal anviste boliger Opgørelsesmetode: Antal opgøres med udgangen af hver måned Side 7 Side 15

22 Førtidspension Budgetlagt Antal/Gns.pris Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gl. 35% 433 / kr Afgang Ny 35% 654 / kr Tilgang % 227 / kr Afgang Gl. 35% Gl. 35% Ny 35% Ny 35% % % Opgørelsesmetode: Antal tilkendte pensioner opgøres med udgangen af hver måned Tabellen indeholder ikke tal for førtidspension med 100% refusion, idet denne ordning er omkostningsneutral for kommunen Førtidspension rsoner Antal per Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gl. 35% Ny 35% 50% Boligsikring og Boligydelse Boligstøtte = (Boligsikring og Boligydelse). Boligstøtten gives som hjælp til huslejen. Det er lejere der kan søge om hjælpen. Boligstøtten afhænger af husstandens indkomst og boligens størrelse. Boligstøtte gives efter objektive kriterier og er lovbestemt fra folketinget. (Refusion fra staten: Boligydelse 75% og Boligsikring 50%) Boligsikring (boligstøtte der ydes til ikke-pensionister) Budgetlagt antal Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal sager Tilgang Afgang Antal sager Antal sager Opgørelsesmetode: Antal tilkendte til boligsikring opgøres med udgangen af hver måned Boligsikring er forudbetalt. Huslejen betales også forud. Side 8 Side 16

23 Boligsikring 1000 Antal sager Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal sager 2012 Antal sager 2011 Boligydelse (boligstøtte der ydes til folkepensionister) Budgetlagt antal Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal sager Tilgang Afgang Antal sager Antal sager Opgørelsesmetode: Antal tilkendte til boligydelse opgøres med udgangen af hver måned Boligydelsen er forudbetalt. Huslejen betales også forud Boligydelse Antal sager Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal sager 2012 Antal sager 2011 Side 9 Side 17

24 387 POLITISK ØKONOMIOPFØLGNING ULTIMO AUGUST MD. 2012

25 Notat Til:Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2011/ Dato: Sag: Politisk økonomiopfølgning ultimo august 2012 Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsbehandler: Politisk økonomiopfølgning ultimo august 2012 Udvalget for Voksne og Sundhed. Sammenfatning Politikområdet Sundhed Budgettet forventes overholdt Politikområdet Ældre Budgettet forventes overholdt Politikområdet Sociale Ydelser Budgettet forventes overholdt Politikområdet Handicap- og Psykiatri Budgettet forventes overholdt Forventninger til årets resultat Korrigeret Forventet Forskel budget 2012 årsresultat kr. Sundhedsområdet Ældreområdet Sociale Ydelser Handicap- og Psykiatriområdet I alt Udvalget for Voksne og sundhed Heraf inden for servicedriftsrammen Heraf uden for servicedriftsrammen Ændringer i budgettet I alt Udvalget for Voksne og sundhed Heraf inden for servicedriftsrammen Heraf uden for servicedriftsrammen Oprindeligt vedtaget budget Teknisk udkontering af puljer mv kr. Politisk godkendte ændringer Korrigeret budget Side 18

26 Politiske godkendte ændringer: Budgetrevisionen pr. 31. maj 2012 er godkendt af Byrådet d. 21. august 2012 og er indarbejdet i rapporteringen pr. 31. august Forventningen til årets resultat indeholder dermed både konsekvensen af tværgående omplaceringer og tillægsbevillinger. Forklaringer Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed forventer at overholde budgettet. Aktivitetsbestemt medfinansiering Budgettet forventes overholdt. Prognosticeringen på området er vanskeliggjort af, der er gennemført finansieringsomlægning på området. Det vanskeliggør sammenligninger med tidligere års forbrugsmønstre. Kommunen visiterer ikke ydelserne, hvilket begrænser muligheden styring af udgiftsniveauet. Forbruget følges tæt resten af året. Politikområdet Ældreområdet Ældreområdet: Der har henover sommeren været en stigning i antallet af visiterede timer til hjemmepleje. Stigningen vil blive imødekommet med modgående foranstaltninger i forhold til arbejdstilrettelæggelsen hos udførene. På den baggrund fastholdes de forventninger til årsregnskabet som er udmeldt i budgetrevisionen. Politikområde Sociale Ydelser Førtidspensioner Budgettet forventes overholdt Personlige tillæg Budgettet forventes overholdt Boligstøtte Budgettet forventes overholdt Der forventes et merforbrug på Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og Forebyggende foranstaltninger for børn og unge på ca. 1,6 mio. kr. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) forventes med udgangspunkt af august mdr. et merforbrug på 0,4 mio. kr. Merudgiften som ses på nuværende tidspunkt er den skønnede udgift til STU-vejledningen. Velfærdsservice er i gang med at analysere de mellemoffentlige betalinger på STU-området. Velfærdsservice vil i samarbejde med børne- og familieområdet, job- og arbejdsmarkedetsområdet samt UU Nordsjælland igangsætte et arbejde med henblik på at sikre bedst mulig tilrettelæggelse og styring af hele STU-området. Arbejdet vil bl.a. tage udgangspunkt i KL s STU - vejledning fra marts Forebyggende foranstaltninger for børn og unge viser med udgangspunkt af august måned et forventet merforbrug på 1,2 mio. kr. Merforbruget skyldes flere faktorer bl.a. at der er visiterede flere borgere end forudsat i budgettet samt at prisen på nogle foranstaltninger er dyrere end den i budgettet forventede gennemsnitspris. Prognoserne er usikker på nuværende tidspunkt. Her kan være til/afgange som ikke kendes på nuværende tidspunkt. Forventningen til årsresultatet for 2012 på Stof- og alkoholområdet udenforvirksomhedsaftalerne ses der et økonomisk pres på nuværende tidspunkt på ca. 0,9 mio. kr. Side 19

27 På Politikområdet Sociale Ydelser indenfor servicedriftsrammen ses et forventet merforbrug som kan finansieres af et mindreforbrug på Politikområdet Handicap- og psykiatri. Politikområde Handicap- og Psykiatri Forventet regnskab 2012 er udarbejdet med udgangspunkt i kendte anbringelser med udgangen af august måned 2012 og de ændringer til nyvisiteringer som kendes på nuværende tidspunkt. Det forventede mindreforbrug kan være medfinansierende til merforbruget på politikområdet Sociale Ydelser til primært STU og Forebyggende foranstaltninger, samt på Stof- og alkoholområdet. Mindreforbruget skyldes delvis revisitationer som sker løbende samt dødsfald på området. Prognosen er usikker på nuværende tidspunkt. Her kan være til/afgange som ikke kendes på nuværende tidspunkt Budgettet bliver fulgt tæt. Området arbejder fortsat på budgetoverholdelse i Side 20

28 388 Orientering om skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs Sagsnr.: 2012/ september 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Til orientering fremlægges Skolebørnsundersøgelsen Som et led i udmøntningen af kommunens overordnede tværgående indsats omkring sundhed, er der et politisk mål om, at der skal opstilles konkrete mål for børns sundhed i skolealderen. Skolebørnsundersøgelsen 2012 er den første sundhedsprofil af de åriges sundhed og trivsel i Halsnæs Kommune. Undersøgelsen skal bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser mårettet børn og unge. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Voksne og Sundhed tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Udvalget for Voksne og Sundhed, den 24. september 2012, Punkt 388 Direktionens indstilling taget til efterretning. Fraværende med afbud: Ole S. Nielsen og Helle Vibeke Lunderød Sagsfremstilling Halsnæs Kommune har sundhed som en tværgående indsats fra og et politisk mål om, at der skal opstilles konkrete mål for børns sundhed. Halsnæs Kommune har en sundhedsprofil for borgere i alderen 16 år og opefter, men manglede en tilsvarende profil for børn og unge under 16 år. Statens Institut for Folkesundhed har i samarbejde med Halsnæs Kommune udarbejdet den første sundhedsprofil blandt de årige i Halsnæs. Undersøgelsen dækker emnerne: livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd og kroniske sygdomme samt sociale baggrundsoplysninger. Undersøgelsen giver et billede af og en viden om børn og unges trivsel og sundhed i Halsnæs Kommune. Med skolebørnsundersøgelsen har kommunen fået et værktøj, som skal bruges i kommunens overordnede tværgående indsatser omkring sundhed. Undersøgelsen skal bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser målrettet børn og unge, som igangsættes på de enkelte områder/virksomheder fx skoleområdet. Rapporten: "Skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt de årige i Halsnæs" er vedlagt som bilag. Nedenstående er resumeet fra rapporten: Formål: Formålet med rapporten er at præsentere en sundhedsprofil for de årige i Halsnæs Kommune med fokus på helbred, symptomer, kronisk sygdom, mental sundhed og trivsel, overvægt, sundheds- og risikoadfærd, sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning. Desuden er formålet at beskrive variationer i disse emner i forhold til køn, alder, skole og socioøkonomisk baggrund. Metode: Undersøgelsen omfatter eleverne på femte til niende klassetrin i de fire kommunale skoler i Halsnæs Kommune, i alt 74 klasser hvoraf 66 har deltaget. Eleverne har i en skoletime udfyldt et gennemtestet spørgeskema om sundhed og trivsel. I de deltagende klasser var der 1617 indskrevne elever, og heraf har 1206 deltaget, svarende til en deltagelsesprocent på 74,6. Af disse 1206 elever har 109 deltaget i en anden samtidig undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, og for ikke at belaste eleverne med at udfylde to spørgeskemaer, er der overført data fra denne anden undersøgelse til sundhedsprofilen. De 109 elever indgår i undersøgelsen med lidt færre data end de øvrige 1097, men dette skaber ikke væsentlige skævheder i resultaterne. Social og demografisk baggrund: Eleverne i Halsnæs Kommune ligner i store træk landsgennemsnittet med hensyn til social og demografisk baggrund: hvis far og mor har arbejde ligner Halsnæs Kommune landsgennemsnittet, det samme gør fordelingen på familietype og materiel velstand i familien. Der er 81,7 % af fædrene og 83,3 % af mødrene, som er i arbejde og 60,4 % af eleverne lever i en traditionel familie sammen med mor og far. Flertallet af eleverne har gode relationer til forældre og venner, men lidt flere elever i Side 21

29 Halsnæs Kommune end i landet som helhed kan ikke tale fortroligt med deres mor om noget, der virkelig plager dem. Helbred: En hovedkonklusion er, at de fleste elever har et godt helbred. Alligevel rettes spotlyset mod de mindretal, som har helbreds- og trivselsproblemer, for det er her, man kan sætte ind med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Ca. 20 % synes selv, at deres helbred er dårligt eller nogenlunde. Godt hver tiende elev er overvægtig. Mere end en tredjedel af eleverne rapporterer at have mindst én kronisk eller langvarig sygdom, hyppigst astma (12,7 %) samt allergi og overfølsomhed (26,3 %). Mange har almindelige symptomer mindst en gang om ugen, fx. svært ved at falde i søvn (24,2 %), dårligt humør (16,5 %), ondt i ryggen (13,1 %) og hovedpine (13,0 %). Hver fjerde elev i Halsnæs Kommune har mindst ét symptom dagligt. Resultaterne fra Halsnæs Kommune er i god overensstemmelse med landsgennemsnittet. Trivsel og mental sundhed: Igen er hovedkonklusionen positiv: De fleste elever trives og er glade for deres liv. Igen rettes opmærksomheden mod det mindretal, der ikke trives, fordi det er her man kan skabe forbedring. Der er små mindretal af eleverne, som ofte lider under ensomhed (4,1 %), lavt selvværd (10,1 %) og nedsat funktionsevne. De hyppigste problemer er at have svært ved at koncentrere sig i dagligdagen (37,7 %) og at have svært ved at sidde stille (33,2 %), fx. i skoletimer, eller når man læser lektier. Sundheds- og risikoadfærd: De fleste af deltagerne lever sundt og fornuftigt. Der er meget få rygere i de små klasser, men i niende klasse er der 24 % rygere. Der er kun få i de små klasser, som har prøvet at drikke eller drikker jævnligt, men i niende klasse er der 33,9 % af drengene og 22,2 % af pigerne, som drikker mindst en gang om ugen, og mere end tre fjerdele har prøvet at drikke sig fulde. Tallene for ryge- og drikkevaner er højere end i landet som helhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst en time om dagen, men mindre end halvdelen af de årige lever op til dette. Kun 45,0 % af eleverne dyrker mindst fire timers hård motion i en almindelig uge, dvs. motion som gør én forpustet eller svedig. Det er flere end i landet som helhed. Omkring to tredjedele (74,1 %) af eleverne i Halsnæs Kommune er fysisk aktive på deres skolevej, dvs. cykler eller går til skole. Også dette tal er højere end landsgennemsnittet. I alt 62,0 % er medlem af en idrætsforening. Der er mange elever, der sidder for meget foran skærmen, flere end i landet som helhed: 22,6 % ser TV, video eller DVD mindst fire timer på hverdage, 28,1 % spiller på computer, spillekonsol eller telefon mindst fire timer på hverdage, og 19,1 % bruger computer til andre formål mindst fire timer på hverdage. Ifølge kostanbefalingerne skal man spise frugt og grøntsager hver dag. Kun 38,7 % af eleverne spiser frugt hver dag og kun 36,1 % grøntsager hver dag. Det er lavere end landsgennemsnittet. De fleste elever har regelmæssige måltidsvaner, fx spiser 65,8 % morgenmad alle hverdage og 69,0 % spiser aftensmad med forældre alle hverdage. Specielt blandt de ældste piger er der mange, der springer morgenmaden over. Lidt over en tredjedel af eleverne i niende klasse i Halsnæs Kommune (36,9 %) har haft samleje, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Langt de fleste af disse elever beskyttede sig mod graviditet ved sidste samleje. I alt 64,2 % af eleverne oplyser at de har haft seksualundervisning det seneste år; 68,4 % synes, de ved nok om sex, 55,2 % at de ved nok om kønssygdomme og 54,1 % at de ved nok om prævention. Skoletrivsel: De fleste elever er glade eller nogenlunde glade for deres skole, mens 21,9 % ikke rigtig eller slet ikke kan lide skolen. Forekomsten af mobning er lidt højere end landsgennemsnittet: 9,7 % udsættes jævnligt for mobning. Social ulighed: Når man opdeler eleverne efter familiens materielle levestandard ses en tendens til ophobning af helbredsproblemer og risikoadfærd blandt elever fra de mindst velstillede hjem. Det gælder fx selvvurderet helbred, symptombelastning, livstilfredshed og mental sundhed, rygning, fysisk inaktivitet, samt indtag af frugt, måltidsvaner samt mobning. Disse mønstre genfindes også på landsplan. Praktisk brug af undersøgelsens resultater: Der er store variationer mellem skolerne. Alle skolerne har områder, hvor deres elever har særlige sundhedsressourcer, og alle skoler har sine påtrængende sundhedsproblemer. Det betyder, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i høj grad skal skræddersys til hver enkelt skole. Der er dog områder, hvor en mere almen indsats kan anbefales: 1) Fremme af den mentale sundhed; 2) større opmærksomhed over for de mange elever med kroniske eller langvarige sygdomme; 3) indsats for at begrænse ryge- og drikkevaner, stillesidning og søvnmangel; 4) større indsats for at understøtte de sundhedsfremmende adfærdsformer, især fysisk aktivitet, regelmæssige måltidsvaner og indtag af frugt og grønt; 5) understøtte skolen som sundhedsfremmende miljø; 6) indsats over for social ulighed i sundhed ved at sikre, at al forebyggende og sundhedsfremmende indsats har adresse til børn og unge fra trængte og ressourcesvage familier. Orienteringen om: "Skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs"er ligeledes givet til Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati samt Udvalget for Familie og Børn. Side 22

30 Lov- og plangrundlag Halsnæs Kommune har en overordnet vision om at forbedre sundhedsprofilen for borgerne i kommunen jvf. Sundhedpolitikken, Skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs er gennemført som et led i kommunens udmøntning af de tværgående poltiske mål Høring, dialog og formidling Statens Institut for Folkesundhed præsenterer den 13. september, Skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs. Udover repræsentanter fra skoleområdet er der deltagelse fra forskellige områder i kommunen, som har interesse i at kende og bruge skolebørnsundersøgelsen. Økonomi og afledt drift Ingen. Bilag Skolebørnsundersøgelse sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs Side 23

31 388 SKOLEBØRNSUNDERSØGELSE SUNDHED OG TRIVSEL BLANDT ÅRIGE I HALSNÆS

32 Side 24

33 Skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Trine Pagh Pedersen og Bjørn E. Holstein i samarbejde med: Katrine Rich Madsen, Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen, Line Nielsen og Chalida Svastisalee Copyright Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet 2012 Fra Halsnæs Kommune har sundhedskonsulent Christina Hjulmann Schneekloth bidraget til planlægning af undersøgelsen. Rapporten kan anvendes og citeres med tydelig og fuldstændig kildehenvisning til: Kjærulff TM, Pedersen TP, Holstein BE. Skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs. Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed Elektronisk ISBN: Side 25

34 Forord Undersøgelsen er den første sundhedsprofil af årige i Halsnæs Kommune. Den dækker emnerne: livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd og kroniske sygdomme, samt sociale baggrundsoplysninger. Undersøgelsen er et samarbejde mellem Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Med dette samarbejde har vi opfyldt to behov på én gang, dels at levere en sundhedsprofil til Halsnæs Kommune og dels give forskerne på Statens Institut for Folkesundhed mulighed for et videnskabeligt udviklingsarbejde: Afprøvning af internetbaseret dataindsamling, afprøvning af dataindsamling blandt elever i fjerde klasse, og udvikling af målinger af en række væsentlige temaer: kronisk sygdom, funktionsevne, mental sundhed, måltidsvaner og familiens materielle velstand. I Halsnæs Kommune er undersøgelsen et vigtigt skridt i retning af at få øget viden om børn og unges sundhed. Med sundhedsprofilen har Halsnæs Kommune nu fået et værktøj, der kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser på tværs af fagområder. Det er håbet, at de mange forskellige data fremadrettet vil blive anvendt bredt i kommunen til at understøtte indsatser på børne- og ungeområdet. Undersøgelsen er gennemført ved, at elever fra femte til niende klasse på alle kommunale skoler i Halsnæs Kommune har udfyldt et spørgeskema i foråret Der har været stor opbakning til undersøgelsen fra skoler og elever, og vi takker alle de involverede for deres medvirken. Halsnæs Kommune har finansieret dataindsamling og udarbejdelse af denne rapport, mens den anvendte forskertid er finansieret af Nordea-fonden. Claus Herbert Skole- og Kulturchef Halsnæs Kommune Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Halsnæs Kommune 3 Side 26

35 Indhold 1. Baggrund og formål Undersøgelsens gennemførelse Studiepopulation og dens almene levekår Studiepopulation Socioøkonomiske forhold Familie og sociale relationer Skoleforskelle Selvvurderet helbred Elevernes selvvurderede helbred Skoleforskelle Overvægt og kropsopfattelse Overvægt og fedme Kropsopfattelse Skoleforskelle Sygdom og handicap Selvrapporteret sygdom og handicap Konsekvenser af kronisk sygdom eller handicap Skoleforskelle Symptomer Daglige og ugentlige symptomer Skoleforskelle Mental sundhed Almen livstilfredshed, ensomhed og selvværd Psykisk og social funktionsevne og self efficacy Skoleforskelle Sundhedsadfærd Drikke- og rygevaner Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd Kost og måltidsvaner Seksualundervisning og seksuelle erfaringer Side 27

36 9.5 Skoleforskelle Skoletrivsel Almen skoletrivsel Mobning Skoleforskelle Social ulighed i sundhed Diskussion og anbefalinger Undersøgelsens hovedresultater Metodiske overvejelser Implikationer for praksis Referencer Side 28

37 0. Resumé Formål: Formålet med rapporten er at præsentere en sundhedsprofil for de årige i Halsnæs Kommune med fokus på helbred, symptomer, kronisk sygdom, mental sundhed og trivsel, overvægt, sundheds- og risikoadfærd, sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning. Desuden er formålet at beskrive variationer i disse emner i forhold til køn, alder, skole og socioøkonomisk baggrund. Metode: Undersøgelsen omfatter eleverne på femte til niende klassetrin i de fire kommunale skoler i Halsnæs Kommune, i alt 74 klasser hvoraf 66 har deltaget. Eleverne har i en skoletime udfyldt et gennemtestet spørgeskema om sundhed og trivsel. I de deltagende klasser var der 1617 indskrevne elever, og heraf har 1206 deltaget, svarende til en deltagelsesprocent på 74,6. Af disse 1206 elever har 109 deltaget i en anden samtidig undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, og for ikke at belaste eleverne med at udfylde to spørgeskemaer, har vi overført data fra denne anden undersøgelse til sundhedsprofilen. De 109 elever indgår i undersøgelsen med lidt færre data end de øvrige 1097, men dette skaber ikke væsentlige skævheder i resultaterne. Social og demografisk baggrund: Eleverne i Halsnæs Kommune ligner i store træk landsgennemsnittet med hensyn til social og demografisk baggrund: Procent hvis far og mor har arbejde ligner landsgennemsnittet, det samme gør fordelingen på familietype og materiel velstand i familien. Der er 81,7 % af fædrene og 83,3 % af mødrene, som er i arbejde og 60,4 % af eleverne lever i en traditionel familie sammen med mor og far. Flertallet af eleverne har gode relationer til forældre og venner, men lidt flere elever i Halsnæs Kommune end i landet som helhed kan ikke tale fortroligt med deres mor om noget, der virkelig plager dem. Helbred: En hovedkonklusion er, at de fleste elever har et godt helbred. Alligevel retter vi spotlyset mod de mindretal, som har helbreds- og trivselsproblemer, for det er her, man kan sætte ind med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Ca. 20 % synes selv, at deres helbred er dårligt eller nogenlunde. Godt hver tiende elev er overvægtig. Mere end en tredjedel af eleverne rapporterer at have mindst én kronisk eller langvarig sygdom, hyppigst astma (12,7 %) samt allergi og overfølsomhed (26,3 %). Mange har almindelige symptomer mindst en gang om ugen, fx. svært ved at falde i søvn (24,2 %), dårligt humør (16,5 %), ondt i ryggen (13,1 %) og hovedpine (13,0 %). Hver fjerde elev i Halsnæs Kommune har mindst ét symptom dagligt. Resultaterne fra Halsnæs Kommune er i god overensstemmelse med landsgennemsnittet. Trivsel og mental sundhed: Igen er hovedkonklusionen positiv: De fleste elever trives og er glade for deres liv. Og igen retter vi opmærksomheden mod det mindretal, der ikke trives, fordi det er her man kan skabe forbedring. Der er små mindretal af eleverne, som ofte lider under e nsomhed (4,1 %), lavt selvværd (10,1 %) og nedsat funktionsevne. De hyppigste problemer er at have svært ved at koncentrere sig i dagligdagen (37,7 %) og at have svært ved at sidde stille (33,2 %), fx. i skoletimer, eller når man læser lektier. Sundheds- og risikoadfærd: De fleste af deltagerne lever sundt og fornuftigt. Der er meget få rygere i de små klasser, men i niende klasse er der 24 % rygere. Der er kun få i de små klasser, som har prøvet at drikke eller drikker jævnligt, men i niende klasse er der 33,9 % af drengene og 22,2 % af pigerne, som drikker 6 Side 29

38 mindst en gang om ugen, og mere end tre fjerdele har prøvet at drikke sig fulde. Tallene for ryge - og drikkevaner er højere end i landet som helbred. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst en time om dagen, men mindre end halvdelen af de årige lever op til dette. Kun 45,0 % af eleverne dyrker mindst fire timers hård motion i en almindelig uge, dvs. motion som gør én forpustet eller svedig. Det er flere end i landet som helhed. Omkring to tredjedele (74,1 %) af eleverne i Halsnæs Kommune er fysisk aktive på deres skolevej, dvs. cykler eller går til skole. Også dette tal er højere end landsgennemsnittet. I alt 62,0 % er medlem af en idrætsforening. Der er mange elever, der sidder for meget foran skærmen, flere end i landet som helhed: 22,6 % ser TV, video eller DVD mindst fire timer på hverdage, 28,1 % spiller på computer, spillekonsol eller telefon mindst fire timer på hverdage, og 19,1 % bruger computer til andre formål mindst fire timer på hverdage. Ifølge kostanbefalingerne skal man spise frugt og grøntsager hver dag. Kun 38,7 % af eleverne spiser frugt hver dag og kun 36,1 % grøntsager hver dag. Det er lavere end landsgennemsnittet. De fleste elever har regelmæssige måltidsvaner, fx spiser 65,8 % morgenmad alle hverdage og 69,0 % spiser aftensmad med forældre alle hverdage. Specielt blandt de ældste piger er der mange, der springer morgenmaden over. Lidt over en tredjedel af eleverne i niende klasse i Halsnæs Kommune (36,9 %) har haft samleje, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Langt de fleste af disse elever beskyttede sig mod graviditet ved sidste samleje. I alt 64,2 % af eleverne oplyser at de har haft seksualundervisning det seneste år; 68,4 % synes, de ved nok om sex, 55,2 % at de ved nok om kønssygdomme og 54,1 % at de ved nok om prævention. Skoletrivsel: De fleste elever er glade eller nogenlunde glade for deres skole, mens 21,9 % ikke rigtig eller slet ikke kan lide skolen. Forekomsten af mobning er lidt højere end landsgennemsnittet: 9,7 % udsættes jævnligt for mobning. Social ulighed: Når man opdeler eleverne efter familiens materielle levestandard ses en tendens til ophobning af helbredsproblemer og risikoadfærd blandt elever fra de mindst velstillede hjem. Det gælder fx selvvurderet helbred, symptombelastning, livstilfredshed og mental sundhed, rygning, fysisk inaktivitet, samt indtag af frugt, måltidsvaner samt mobning. Disse mønstre genfindes også på landsplan. Praktisk brug af undersøgelsens resultater: Der er store variationer mellem skolerne. Alle skolerne har områder, hvor deres elever har særlige sundhedsressourcer, og alle skoler har sine påtrængende sundhedsproblemer. Det betyder, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i høj grad skal skræddersys til hver enkelt skole. Der er dog områder, hvor en mere almen indsats kan anbefales: 1) Fremme af den mentale sundhed; 2) større opmærksomhed over for de mange elever med kroniske eller langvarige sygdomme; 3) indsats for at begrænse ryge- og drikkevaner, stillesidning og søvnmangel; 4) større indsats for at understøtte de sundhedsfremmende adfærdsformer, især fysisk aktivitet, regelmæssige måltidsvaner og indtag af frugt og grønt; 5) understøtte skolen som sundhedsfremmende miljø; 6) indsats over for social ulighed i sundhed ved at sikre, at al forebyggende og sundhedsfremmende indsats har adresse til børn og unge fra trængte og ressourcesvage familier. 7 Side 30

39 1. Baggrund og formål Når man skal prioritere og planlægge den sundhedsmæssige indsats for børn og unge, er det vigtigt at have relevante og nye data. Det er baggrunden for, at Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet i foråret 2012 indgik et samarbejde om en sundhedsprofil for de årige skoleelever i kommunen. Rapporten supplerer den sundhedsprofil for aldersgrupperne over 15 år, som blev gennemført i Halsnæs Kommune i 2010 (Hammer-Helmich et al. 2010). Sundhedsprofilen for voksne dækker temaerne livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd og kroniske sygdomme, samt sociale baggrundsoplysninger. Den nye sundhedsprofil for årige dækker de samme temaer. Der er generelt ikke megen viden om sundhedsforholdene for denne aldersgruppe, men der er dog enkelte landsdækkende undersøgelser om emnet fra de seneste år fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Ottesen et al. 2010) og Statens Institut for Folkesundhed (Due & Rasmussen 2011, Holstein et al. 2011, Helweg-Larsen & Bøving Larsen 2010, Helweg-Larsen et al. 2008). Der kan være endog meget store lokale variationer i børn og unges sundhed. Derfor kan en lokal sundhedsprofil give oplysninger, som man ikke kan hente ud af landsdækkende opgørelser. De omtalte landsdækkende undersøgelser viser, at de fleste børn og unge er sunde og glade, men at ganske store mindretal blandt børn og unge har problemer med almen trivsel, mange symptomer, megen risikoadfærd og betydelige sociale skævheder. Disse emner dækkes også af denne rapport. Der er andre områder, hvor man har meget begrænset viden, fx. om forekomsten af kronisk sygdom og om børn og unges fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Derfor har vi valgt også at inddrage disse emner i denne rapport. Rapporten sætter fokus på de årige. Det er et aldersinterval med meget store forandringer. I gennemsnit bliver børnene 20 kg tungere og 20 cm højere i dette aldersinterval, og de gennemgår meget store fysiske, psykiske og sociale udviklinger fra før til efter puberteten. Det er et aldersinterval, hvor mentale sundhedsproblemer er almindelige. Disse problemer kan fortsætte langt ind i voksenlivet, og det er det aldersinterval, hvor de unge former den sundheds- og risikoadfærd, som på lang sigt kan få afgørende indflydelse på deres helbred. Derfor er det også et aldersinterval, hvor en almen forebyggende og sundhedsfremmende indsats er påtrængende nødvendig. Formålet med undersøgelsen er for det første at præsentere en samlet sundhedsprofil for de årige i Halsnæs Kommune med fokus på følgende emner: Alment helbred, symptomer, kronisk sygdom, psykisk sundhed og trivsel, højde og vægt, sundhedsadfærd (ryge-, drikke-, spise- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, slankekur, stillesiddende adfærd), sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning. For det andet er formålet at beskrive, om de nævnte sundhedsforhold varierer mellem drenge og piger, mellem aldersgrupper, mellem skoler, og mellem forskellige socioøkonomiske grupper. 8 Side 31