Tale Grønlandsk - Islandsk Handelskammer. Title: From Extractive Industries to Mackerel. Kære Hr. præsident, statsminister, ladies and gentlemen
|
|
- Mette Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tale Grønlandsk - Islandsk Handelskammer Title: From Extractive Industries to Mackerel Kære Hr. præsident, statsminister, ladies and gentlemen Tak til Grønlandsk Islandsk Handelskammer for invitationen til at holde dette oplæg her i Reykjavik. Og en særlig tak til både Islands president, Ólafur Ragnar Grímson og Islands statsminister, Sigmundur Davíð Gunnlaugsson, fordi I har taget tid i jeres travle hverdag til at mødes med os. Jeg er altid stolt over at repræsentere Grønlands erhvervsliv, og jeg er især glad for at gøre det i netop dette forum i dag sammen med the board of Greenland Business Association, som nu har været på besøg her i smukke Reykjavik i fem dage. Der er ingen tvivl om, at der er store perspektiver i et tættere erhvervsmæssigt samarbejde mellem Grønland og Island. Men det kræver også, at vi konstant udforsker og afprøver nye muligheder lige som vores forfædre gjorde det tidligt i historien. Samarbejdsrelationerne mellem Island og Grønland har en lang historisk tradition. Så vidt vi ved, begyndte forholdet at tage fart med Erik den Rødes ankomst i år 986. Erik den Røde drog af sted fra Island med 25 skibe, 700 personer og husgeråd. Kun 14 skibe nåede frem. Samarbejdet med islændingene har varet i mange år, ingen er ikke længere fredløse i Island og det gør jo unægtelig tingene lettere. Trafikforbindelserne med Air Greenland, Icelandair og Royal Arctic Line bringer os meget mere sikkert frem og tilbage med passagerer og gods, end dengang de hårføre Nordboer sejlede frem og tilbage over Atlanten. Samarbejdet mellem Grønland og Island har siden udviklet sig på så mange måder, at jeg ikke her kan opsummere alle de forbindelser, der i dag gør Grønland og Island til gode naboer med tætte relationer: Handelsmæssigt, trafikmæssigt, kulturelt og personligt og familiemæssigt og selvfølgelig mellem de islandske og grønlandske myndigheder. I dag er Island desuden officielt repræsenteret i Grønland med tre konsuler: I Sydgrønland, Østgrønland og for hele landet med generalkonsulatet i Nuuk. Personligt havde jeg fornøjelsen af, som CEO i Tele Greenland, at have ansvaret for et rigtigt spændende grønlandsk-islandsk samarbejde, nemlig om søkablet Greenland Connect, som blev taget i brug i marts Det er en direkte søkabelforbindelse mellem Landeyarsandur og Qaqortoq tæt på det sted, hvor Erik den Røde gik i land. Symbolikken er næsten fuldkommen, fordi Greenland Connect med i alt km. føres videre til Nuuk og fortsætter til New Foundland, hvor Erik den Rødes søn, Leif den Lykkelige, senere satte sine ben på Nordamerikansk jord i Vinland. Med søkablet tager det nu kun 23 millisekunder at rejse mellem Nordamerika, Island og Europa.
2 Med de aftaler, der ligger bag søkablet, er vi de næste mange år gift med Island, som i øst står for at sikre telekommunikationsforbindelsen mellem Europa og Grønland gennem Farice- og Danice-kablerne. Det var en stor fornøjelse at indgå de vigtige samarbejdsaftaler med vores professionelle samarbejdspartnere i Farice og andre lokale firmaer. Kan vi fortsætte med at samarbejde i den ånd på andre områder, så har vi spændende muligheder foran os. Jeg har selv boet og arbejdet i Grønland i 25 år. Først for den grønlandske regering og senere i 7 år som adm. direktør i TELE Greenland, indtil jeg i 2012 tiltrådte som direktør i Greenland Business Association. Fra den position er det rigtigt spændende at iagttage den voksende internationale interesse for værdierne i den grønlandske undergrund og for Grønland i det hele taget. Jeg vil senere komme ind på et andet område af stor fælles interesse for både Island og Grønland, nemlig fiskeriet. Det interesserer også andre end Grønland og Island. Igennem længere tid har aktiviteterne inden for olie og mineraler skabt en ny politisk og økonomisk dagsorden i Grønland. Det er ingen hemmelighed, at Grønland står over for store udfordringer, som kun kan løses gennem kompetenceudvikling og en stærkere privat erhvervssektor. Grønland satser derfor på de mineralske ressourcer som løftestang for ny udvikling. Det er også nødvendigt, da vi simpelthen skal skaffe nye indtægter. Selv om fiskeriet stadig er landets dominerende erhverv, kan vi ikke leve af det alene. Blandt andet fordi forskellen mellem de offentlige udgifter og indtægter vil stige i de kommende år, og fordi bloktilskuddet fra Danmark slet ikke kan dække de store ønsker, som alle retter mod velfærdssamfundet. Den vækst, der skal finansiere udviklingen af velfærdssamfundet, kan kun komme fra en større privat sektor. Det viser alle analyser af Grønlands økonomi, og det kræver handlekraft og mod at gennemføre alle de nødvendige politiske reformer, for at det kan lykkes. Ingen kan være med på en fribillet, og der ligger også et stort ansvar på Greenland Business Association og erhvervslivet. --- Greenland Business Association tager bl.a. ansvar ved at være en katalysator, når det handler om at inddrage vores virksomheder mest muligt i de kommende aktiviteter i råstofsektoren. Vi er i den gunstige position, at Greenland Business Association har stor opbakning i erhvervslivet. GBA har eksisteret siden 1966, og vi er en stærk organisation med ca. 400 medlemmer og 80 % af virksomhederne med ansatte over hele landet bag os. Det forpligter i en tid, hvor hele samfundet er i en rivende udvikling med store udfordringer. 2
3 Vi er organiseret i 9 brancheudvalg. Derudover har vi etableret faglige netværk, hvor medlemsvirksomhederne på tværs af brancher og geografi kan mødes og sætte fokus på områder af fælles interesse. Dermed har virksomhederne et forum, hvor de kan udveksle erfaringer, dele viden, hente inspiration og føre en kvalificeret debat. GBA dækker alle typer af virksomheder fra fiskeri og eksporterhverv over handel, service, IT, medier, hotel og turisme - til entreprenører, byggeri- og anlæg, transport, tekniske rådgivere samt råstoffer. Vi repræsenterer små, mellemstore og store selskaber, der opererer på de internationale markeder. Vi varetager naturligvis erhvervslivets interesser overfor regering og myndigheder, men det er kun én af vores roller. Vi deltager også meget i den offentlige debat, ligesom vi engagerer os i at højne det generelle uddannelsesniveau og i løsningen af landets sociale problemer. Vi er med andre ord med til at arbejde for velfærd og fremskridt i hele vores samfund. I Grønland har udviklingen ændret sig dramatisk på blot 50 år - fra næsten kun at bestå af små, lokale samfund med fangerkultur og naturaløkonomi - hen mod et moderne industri- og vidensamfund. Det kræver, at vi alle være med til at løse de sociale og menneskelige problemer, der uundgåeligt opstår i kølvandet på store forandringer. Som interesseorganisation for erhvervslivet arbejder vi derfor mere bredt, end man traditionelt ser andre steder. GBA er en moderne organisation med medlemsservice, lobbyvirksomhed og rådgivning som centrale ydelser. Men vi har i høj grad også erhvervsudvikling på programmet. Erhvervsudvikling set i samfundsperspektiv. Derfor ser vi kurser, konferencer, informationsvirksomhed samt studie- og delegationsrejser til udlandet som vigtige indsatsområder. Ikke mindst i relation til mineindustrien. Den del af vores arbejde fylder mere og mere. Det gør det, fordi det er vigtigt at forberede vores erhvervsliv på den fremtid, som vi håber vil komme. Herunder de krav, som globale koncerner stiller til deres lokale samarbejdspartnere. Vi vil nemlig ikke risikere, at landets egne virksomheder og befolkning bliver tilskuere til den udvikling, der forhåbentlig rummer mange muligheder for os. Jeg sagde forhåbentlig. For i modsætning til dem, der optimistisk tror, at minedrift og andre storskalaprojekter hurtigt kan løse alle Grønlands økonomiske problemer og snart gøre os uafhængige af bloktilskuddet fra Danmark så er GBA mere forsigtige og realistiske tror jeg. Vi ved, at det selv i bedste fald vil tage måske mange år, før indtægterne kommer i en størrelsesorden, der reelt får drømmene om en selvbærende økonomi til at gå i opfyldelse. Det er der mange grunde til. For det første er Grønland et land med enorme afstande, et barskt klima og en vanskelig infrastruktur. For det andet spiller internationale konjunkturer 3
4 og verdensmarkedspriserne deres eget spil, som i høj grad har indflydelse på, hvornår det er kommercielt interessant at udvinde råstofferne i et højarktisk område. Det betyder ikke, at jeg står her og siger, at minedrift i Grønland ikke vil få stor betydning i fremtiden. Tværtimod. Også i GBA satser vi helhjertet og målrettet på, at minedriften vil blive en realitet og vil blive en stor industri i Grønland. Det er derfor, vi er så aktive i relation til at forberede de grønlandske virksomheder på at være aktive medspillere, f.eks. som underleverandører og servicevirksomheder til de internationale aktører. Det gør vi bl.a. ved at afvikle konferencer og studierejser, som jeg nævnte før - og i øvrigt gennem at udvikle flere og flere internationale relationer. Der er taget nogle vigtige politiske beslutninger i de senere år: Her vil jeg især nævne vedtagelsen af råstofloven og storskalaloven, der skal bane vejen for Grønland som råstofnation. Den samme lovgivning er også en indbydelse til udenlandske virksomheder i Grønland. Men når jeg siger, at vi byder udefra kommende virksomheder velkomne til at investere i efterforskning og produktion, så er det under den forudsætning, at deres tilstedeværelse skal være med til at skabe en bæredygtig lokal udvikling. Hvis et selskab ikke er med til at efterlade et bedre samfund end det, de kom til, er der efter min mening ikke tale om bæredygtige aktiviteter. For GBA handler det med andre ord mere om langsigtet udvikling end kortsigtede indtægter. Det skal efter vores mening ske i form af kompetenceudvikling i hele samfundet det er det eneste langtidsholdbare. Men ingen skal være i tvivl om, at GBA - ligesom de fleste andre i Grønland - arbejder for at få gang i de første miner, der forhåbentlig vil bane vejen for de næste. Vi skal bare ikke bilde os selv og hinanden ind, at vores mange mineraler og andre råstoffer i undergrunden er en nem genvej til rigdom og økonomisk uafhængighed. Vi ønsker at være realistiske, og det gør vi ved at holde skarpt fokus på, at vi også i de kommende årtier skal vi leve af fiskeriet, der fortsat i mange år vil være Grønlands vigtigste indtægtskilde. På dette område arbejder GBA ihærdigt på at forbedre erhvervets vilkår, så man på et både biologisk og økonomisk bæredygtigt grundlag kan udvikle det grønlandske fiskeri yderligere i de kommende år. Bygge- og anlægssektoren, en lang række serviceerhverv og turisme er andre erhverv med dygtige virksomheder, der yder et stort bidrag til samfundsøkonomien. På disse områder går GBA også foran for at skabe de bedste betingelser for udvikling. Det giver mange interessante diskussioner med vores regering om, hvordan man så gør det i praksis. På alle de områder, som jeg her har været inde på, ser jeg store perspektiver i et tættere samarbejde mellem Island og Grønland. 4
5 På flere måder ligner de to lande hinanden, samtidigt med at vi på andre måder er meget forskellige. Grønland er verdens største ø, og fra nordligste til sydligste punkt er afstanden km (som fra Norge til Tunis). Arealet er på km2, hvilket er ca. 22 gange Islands areal. Til gengæld er Islands befolkning næsten seks gange større end den grønlandske. Men det arktiske klima, den geografiske placering i Nordatlanten og en række andre forhold er vi fælles om og på en del områder ligner vores erhvervsstruktur hinanden. Grønland kan derfor lære meget af erfaringerne fra Island. Et konkret eksempel er Alcoa, der jo har etableret et stort smelteværk her i landet, og som har overvejelser om det samme i Grønland. Den måde, som en række mindre og mellemstore islandske virksomheder etablerede konsortier på, for at gøre sig i stand til at samarbejde med Alcoa, er en model, vi også arbejder med i Grønland. Men måske især inden for fiskeriet er der store fælles interesser. Ikke mindst her bør vi samarbejde om at styrke det nordatlantiske fiskerierhvervs vilkår, og i fællesskab dokumentere både Islands og Grønlands rettigheder til nye råvareressourcer i vores egne farvande. Her tænker jeg især på de pelagiske arter som f.eks. makrel. Der er for os at se ingen tvivl om, at den netop indgåede aftale mellem Færøerne, Norge og EU er skadelig for både de islandske og grønlandske fiskeriinteresser. Den kan kun opfattes som en aftale, der udover at få fordelt kvoten mellem partnere - også har til hensigt at knægte det islandske og grønlandske fiskeris muligheder for at komme ind i fiskeriet på lige fod med alle andre. Det er uacceptabelt ud fra både internationale fiskeripolitiske hensyn og moralske vurderinger. Derfor bør vi stå sammen om at fjerne de barrierer, som andre forsøger at stille op for os. Det har imponeret os i Grønland at se, hvordan Island har rejst sig efter krisen, og vi er i det hele taget opmærksomme på nye udviklingsmuligheder i et samarbejde mellem vores to lande. I den forbindelse er vi i GA overbevist om, at Grønlandsk-Islandsk Handelskammer er ét af de gode steder at mødes. Så hvis I ikke allerede er medlemmer, så skynd jer at udfylde indmeldelsesblanketten, når vi slutter i dag. Og når vi nu er inde på emnet. Vi byder jer også hjerteligt velkommen i GBA, hvis I beslutter jer for at etablere jer i Grønland. Så bliver I endnu hurtigere en del af vores spændende samfund. Jeg skal til at runde af. Jeg har bl.a. fremhævet nogle af de samfundsmæssige udfordringer, som vi skal have løst i Grønland. Derfor vil jeg slutte med at sige, at vores land er meget andet end problemer. Det er også masser af muligheder. Og det er først og fremmest et land med en rig og spændende kultur og en fantastisk natur. Ligesom Island er det. Hvis nogle af jer ikke har haft lejlighed til at besøge Grønland endnu, kan jeg kun opfordre til at rette op på det så hurtigt som muligt. I skal være meget velkomne både som turister og som forretningsfolk. Lad os vise, at vi er værdige arvtagere til Erik den Røde, bønderne, fangerne og fiskerne alle vores hårdføre forfædre. 5
6 På vegne af the Board of Greenland Business Association vi jeg gerne udtrykke en varm tak til Grønlandsk Islandsk Handelskammer for den store indsats, som I har gjort her i Reykjavik for at gøre vores besøg til en berigende oplevelse tak til formanden for handelskammeret, Sigurdur Sigurdsson, og til Kristín S. Hjálmtysdóttir, der altid er tilstede med sin utrættelige energi og gør livet lettere for os alle sammen. Jeg vil også sige mange tak til alle de lokale virksomheder, som har modtaget os med en enestående gæstfrihed. Tak fordi I tog tid til at fortælle de interessante historier om, hvordan I arbejder og hvordan I ser på fremtiden og på mulighederne for at samarbejde endnu mere med Grønland. Der er noget at bygge videre på. Tak for jeres interesse. Tak for ordet. Check imod fremlæggelse 6
Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening
Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereI disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.
1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------
Læs mereFærøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?
Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereSiumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.
SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler
Læs mereVelkommen til. Future Greenland 2013: Fra vision til virkeliggørelse februar 2013 Katuaq, Nuuk
Grønlandsudvalget, Nordisk Råd 2012-13 GRU Alm.del Bilag 14, NOR Alm.del Bilag 5 Offentligt Velkommen til Future Greenland 2013: Fra vision til virkeliggørelse 6. - 7. februar 2013 Katuaq, Nuuk Aldrig
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereDANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi
DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,
Læs mereTale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -
Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op
Læs mereLad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.
1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den
Læs mereThe municipality with the best experienced companies
The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor
Læs mereTak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.
Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her
Læs merePIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan
PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,
Læs mereTID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.
12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får
Læs mereGrønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland.
Side 1 af 5 KRONIKEN 7. MAJ. 2014 KL. 00.01 Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. 2 RÅSTOFFER. Rapporten 'Til gavn for
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar 2008
Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd
Læs mereGrønland, Canada og USA: det arktiske potentiale
Grønland, Canada og USA: det arktiske potentiale Tale holdt af Grønlands Minister for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq The Arctic Circle Quebec Forum, Quebec
Læs merePressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse
Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,
Læs mereMOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016
MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor
Læs mereDI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk
12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s
Læs mereTale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011
Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereGrønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger
Læs mereDanske vækstmuligheder i rusland
Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste
Læs mereTEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.
TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs merePISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00
PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles
Læs mereLandsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.
Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke
Læs mereFormandskabets Kontaktudvalgsmøde med folketingets præsidium
INATSISARTUT P a r l i a m e n t o f G r e e n l a n d Nyhedsbrev Af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt 2. halvår 2012 Forord Det fjerde arbejdsår for Inatsisartut indenfor denne valgperiode startede
Læs mereNytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 Nytårsudtalelse fra ATASSUT Først og fremmest skal vi fra ATASSUT ønske
Læs mereTil : Råstofdirektoratet
Til : Råstofdirektoratet Box 1068 3900 Nuuk Grønland Telefon: (+299) 327257 Telefax: (+299) 327257 Homepage: www.venture.gl Nuuk den 21. april 2010 Vedr.: Offentlig høring af ansøgning om efterforskningsboringer
Læs mereStrategi for internationalt samarbejde 2020
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.
Læs mereNORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde
1 NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde Kære venner. Bedste nordiske frænder. Kære gæster. Det er en stor glæde og hæder for mig som færøsk fiskeriminister, som
Læs mereTalepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde vedr. Nordisk seminar 28. marts 2019
Oqalugiatissaq Aningaasaqarnermut Nunani Avannarlerni suleqatigiinnermut Naalakkersuisoq Talepapir til Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk samarbejde Talepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereerhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION
KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord
Læs mereDirektørens beretning 2015
Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny
Læs mereNammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt
Læs mereDen Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.
Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver
Læs mereShells generelle forretningsprincipper
Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.
Læs mereFormand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.
1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.
Læs mereHvordan etableres en investeringsfond for Grønland? IDA Global Development 12 sept. 2016
Hvordan etableres en investeringsfond for Grønland? IDA Global Development 12 sept. 2016 Mødets program 17.00: Velkomst til mødet og introduktion til emnet. Hans Peter Dejgaard 17:20: Kåre Hendriksen om
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV. KVARTAL 17 6. oktober 17 Mens 16 var et usædvanligt godt år for den grønlandske økonomi, er der tegn på, at væksten ikke fortsætter i samme tempo 17.
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereOrientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret
Læs mereFORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING
FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING Præsentation ved Danske Vandværkers konference: Regulering af drikkevandet på Christiansborg den 21. februar 2018 KENDER I FRI? BRANCHEORGANISATION
Læs mereBliv PARTNER hos Visit Ikast-Brande
Bliv PARTNER hos Visit Ikast-Brande Lad os sammen skabe vækst! I Visit Ikast-Brande arbejder vi målrettet med udvikling af turismen både lokalt i Ikast-Brande området og bredt i den midtjyske region. Som
Læs mereVelfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden
Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle
Læs mereRegionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013
Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver
Læs mereOrientering fra DM-branche Tlf.: Fax:
Kære Kolleger Det må kunne gøres bedre i det nye år Nr. 1 Januar 2012 Den 1. januar 2012 Formandens nytårsudtalelse Vi har nu oplevet en jul og et nytår med storm og regnvejr i det meste af landet, der
Læs mereHvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?
Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,
Læs mereBirgitte Nymanns takketale ved lanceringen af QLF s inspirationshæfte 18. juni 2013
Birgitte Nymanns takketale ved lanceringen af QLF s inspirationshæfte 18. juni 2013 Kære alle Nu har I hørt om QLF og hæftet, men for de af Jer, som måske ikke kender os tre heroppe så godt, vil jeg starte
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereDET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. HALVÅR 218 September 218 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset mere end dobbelt så hurtigt som både den danske og den europæiske økonomi. Væksten
Læs mereSocialøkonomiske Virksomheder i Danmark. Brancheorganisation under Kooperationen
Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Brancheorganisation under Kooperationen Formåls paragraf for brancheforeningen Brancheforeningen fungerer som forum for virksomhederne, hvor de kan udveksle erfaring
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller
Læs mereUdenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016
Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island
Læs mereTurismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020
Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,
Læs mereBestyrelsespartnerskabet
Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mereLars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)
Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde
Læs mere21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
21. september 2018 FM 2019/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven)
Læs mereNotat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland
1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse
Læs mereNORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN
NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN Tak for muligheden for at tale her på den Nordiske Workshop. Hanstholm Fiskeauktion er glade for at vi har fået muligheden for at
Læs mereVelkommen til Olie Gas Danmark
Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN
Læs mereNYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE
NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed
Læs mereArctic Winter Games Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland AWG2016 Maliina Abelsen
Arctic Winter Games 2016 Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland AWG2016 Maliina Abelsen Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland - Arctic Winter Games 2016 som case Maliina Abelsen Oplæggets fire dele:
Læs mereSalon politikudvikling Hesselet
Salon politikudvikling Hesselet Salon: I en salon er du både deltager og medvirkende. Det er et rum til dialog, oplæg og inspiration blandt en kreds af mennesker, som har et fælles udgangspunkt og en interesse
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereNytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq
Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret
Læs mereEtablering af Business Region North Denmark.
Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereDET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. HALVÅR 219 September 219 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset dobbelt så hurtigt som den danske og den europæiske økonomi. De statistiske oplysninger
Læs mereTak for invitationen til at deltage i samrådet. Jeg er. blevet bedt om at kommentere på en udtalelse fra. Dansk Told og Skatteforbund, som rejser en
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt 26. november 2018 J.nr. 2018-7610 Kontor: Strategisk HR og Analyse [SHA] Samrådsspørgsmål J - Tale til besvarelse af spørgsmål
Læs mereVækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet
MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode
Læs mereGENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK
GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat
Læs mereTroværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 4. KVARTAL 216 13. februar 217 Ifølge det foreløbige nationalregnskab fra Grønlands Statistik voksede den grønlandske økonomi med 1,7% i 215. Dermed
Læs mereStore muligheder for eksportfremme til MMV er
Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mereFormandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015
Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning
Læs mereÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER
ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for muligheden for at komme og tale i dag. Udvikling på kapitalmarkederne, som er dagens tema, er yderst relevant for regeringens
Læs mereNetværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009
2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 1 Formål Formålet er at styrke opmærksomheden på spidskompetencerne i dansk offshore i udlandet samt at øge
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004
Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs mereVækst i Holbæk Kommune APRIL 2015
Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mere