SSU 1 Aktivitetsbaseret budgetmodel for hjemmeplejen

Transkript

1 Økonomiafdelingen Social- og sundhedsudvalget Drift - Udvidelsesforslag til Budget SSU 1 Aktivitetsbaseret budgetmodel for hjemmeplejen Driftsudgifter Driftsindtægter Netto Der rejses forslag om, at hjemmeplejens budget fremover reguleres årligt ud fra ændringer i aktiviteten. Efterspørgslen efter hjemmehjælpstimer påvirkes af bl.a. den demografiske udvikling, kapaciteten på plejecentrene, mv. og det er ikke realistisk at budgetstyre hjemmeplejen ud fra en konstant budget, der ikke er afhængig af aktiviteten. Der beregnes en timepris der indeholder direkte omkostninger, som anvendes til reguleringen af budgettet. Beregningerne skal ses i relation til, at der åbnes 34 nye plejehjemspladser i efteråret 2008, hvilket desuden påvirker udgiften til plejetakst for færdigbehandlede patienter. Der er udarbejdet særskilt sagsfremstilling vedr. punktet. Der forventes flg. aktivitet i hjemmeplejen i årene fremover Tabel 1: Forventet udvikling i antal hjemmeplejetimer antal timer - udgangspunkt demografisk udvikling Åbning Ryetbo sparede timer i hjemmeplejen, faste pladser Åbning Ryetbo sparede timer i hjemmeplejen, midlertidige pladser Effekt af revisitation mv, antal timer Forventet antal timer, der skal leveres Udgifterne til indførelsen af modellen kombineres med ændrede indtægtsbudgetter fra salg af pladser på plejecentrene og en revision af budgetterne til betaling af andre kommuner vedr. hjemmeplejeydelser, samt udgifter til personlig og praktisk hjælp, som borgerne selv antager. De budgetmidler der på baggrund af demografiberegninger af hjemmeplejen er indregnet i det tekniske budget for 2009, er ligeledes indregnet i finansieringen

2 Tabel2: Økonomisk oversigt under forudsætning af øget pladssalg mv timepris Forventet antal timer, der skal leveres Nødvendig lønsum til hjemmeplejen i alt Underskud i forhold til nuværende budget på området Underskud vedr. private leverandører Samlet forventet underskud på området Budgetforbedring ved øget indtægt, salg af pladser Budgetforbedring ved besparelse, udgift til ventedage Samlet budgetforbedring på baggrund af udvidelse af Ryetbo Plejecenter Mulig budgetreduktion (- )/nødvendig budgetopskrivning (+) Behandlet i fagudvalget d Administrativt ansvar/afd. alj birj 2

3 Drift - Udvidelsesforslag til Budget SSU 2 Ny kommunal opgave: vederlagsfri fysioterapi Driftsudgifter Driftsindtægter Netto Folketinget vedtog torsdag den 12. juni en ændring af sundhedsloven, som betyder, at myndighedsog finansieringsansvaret for vederlagsfri fysioterapi overgår til kommunerne pr. 1. august Lovændringen består af tre hovedelementer: For det første flyttes ansvaret for vederlagsfri fysioterapi, herunder vederlagsfri ridefysioterapi, til kommunerne pr. 1. august For det andet udvides målgruppen for vederlagsfri fysioterapi til også at omfatte personer med progressive sygdomme. For det tredje indføres frit valg for borgerne, således at de fremover kan vælge at få deres fysioterapi i praksissektoren eller i kommunalt regi. Kommunerne får dog ikke pligt til, men mulighed for at oprette egne tilbud, men som det kendes fra genoptræning efter sundhedsloven, kan borgerne også vælge en anden kommunes eget tilbud, såfremt hjemkommunen ikke har et tilbud. KL har indgået en aftale med regioner, hvor der er indføjet en midlertidig bestemmelse om, at regionerne for alle kommuner under ét fortsætter med at varetage administrative opgaver i form af afregning og statistik. Der er tale om en overgangsperiode i tidsrummet 1. august 2008 til 31. december I den mellemliggende periode har kommunerne så tid til at overveje, om de selv ønsker at varetage opgaven efter 1. januar Ordningen indebærer, at regionen sørger for afregning med fysioterapeuterne, for yderadministration og for at generere nødvendig statistik på området. For dette betaler kommunerne et beløb svarende til 1,85 kr. pr. gruppe1 sikret borger i kommunen. Beløbet dækker både administration af den vederlagsfri patientgruppe, vi kender i dag og den nye patientgruppe, der nu får adgang til ordningen. Derudover dækker beløbet et engangsbeløb til tilpasning af de økonomiske systemer, som bruges til afregning, således at afregning og statistik bliver kommuneopdelt. Furesø Kommune har fået DUT-midler på i alt 3,7 mio kr. fordelt på 3 mio. kr. til den almindelige fysioterapi og kr. til den nye målgruppe, men kun til og med Region Hovedstaden har fremsendt oplysninger til kommunen, hvoraf det fremgår, at Furesø har 290 borgere, der modtager almindelig vederlagsfri fysioterapi svarende til 3,4 mio. kr. Omfanget af den nye 3

4 målgruppe kendes ikke. Hertil kommer så udgiften til regionen for varetagelse af opgaven i overgangsperioden. sundhedsloven p.t. Administrativt ansvar/afd. Sundhedsfremme og forebyggelse 4

5 Drift - Udvidelsesforslag til Budget SSU 3 Specialpædagogisk bistand, unge med særlige behov Driftsudgifter Driftsindtægter Netto Voksen Handicap afdelingen har i 2008 fået 6 nye borgere, der deltager i Ungdomsuddannelse. Borgerne koster mellem kr. og kr. årligt. De er typisk år, når de starter det 3-årige forløb. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lov nr. 564 af 6. juni Administrativt ansvar/afd. Voksen Handicap 5

6 Drift - reduktionsforslag til Budget SSU 4 Udskydelse af akutpladser på Ryetbo Driftsudgifter Driftsindtægter Netto I forbindelse med vedtagelsen af budget 2008 blev det besluttet, at 5 pladser ud af de 34 nye pladser på Plejecenter Ryetbo, som åbner i efteråret 2008, skulle være akutpladser. Akutpladserne fik i budgettet en højere ressourcetildeling pr. plads end almindelige pladser. Ressourcetildelingen svarer til ressourcetildelingen til demenspladser jf. budgetmodellen på området. Der er desuden givet budget til 1 ekstra nattevagt pr.nat. Ændres pladserne til 5 almindelige midlertidige pladser, ændres ressourcetildelingen, så den svarer til ressourcetildelingen til almindelige pladser. Der kan desuden undværes en nattevagt pr. nat. Lov om social service Personalet er endnu ikke ansat Administrativt ansvar/afd. alj birj 6

7 Drift - reduktionsforslag til Budget SSU 5 Reduktion af hjemmesygeplejens opgaver Driftsudgifter Driftsindtægter Netto Det foreslås at reducere tryghedsopkald, ændre nødkaldsbesvarelse og telefontidsbesvarelse samt opstramning af medicindosering. Borgere vil opleve, at de oftere vil skulle henvende sig til egen læge frem for hjemmesygeplejen. Lov om social service afskedigelser. Reduktion i det samlede timetal. Administrativt ansvar/afd. ældreområdet 7

8 Drift - reduktionsforslag til Budget SSU 6 Etablering af sygeplejeklinik Driftsudgifter Driftsindtægter Netto Borgere vil kunne henvende sig på sygeplejeklinikken fremfor, at hjemmesygeplejen bruger tid på at transportere sig til borgeren. Effektivisering af hjemmesygeplejens tidsforbrug. Borgeren vil kunne opleve dette som en serviceforringelse eller som en mulighed for selv at kunne planlægge sin dag. Lov om social service afskedigelser. Reduktion i det samlede timetal. Administrativt ansvar/afd. ældreområdet 8

9 Drift - reduktionsforslag til Budget SSU 7 Reduktion i ansættelse af voksenelever Driftsudgifter Driftsindtægter Netto Ansøgninger til SOSU-uddannelsen har været faldende i år. Hvis det fortsætter, vil forslaget ikke have nogen konsekvenser. Hvis der skulle ske en stigning, må sagen tages op igen. Administrativt ansvar/afd. ældreområdet 9

10 Drift - reduktionsforslag til Budget SSU 8 Reduktion af pulje til sundhedsfremme og forebyggelse Driftsudgifter Driftsindtægter Netto Puljen reduceres, hvilket medfører, at der ikke igangsættes nye projekter. Sundhedsloven. Ikke yderligere iværksættelse af sundhedsfremende og forebyggende initiativer. Administrativt ansvar/afd. Sundhedsfremme og forebyggelse 10

11 Drift - reduktionsforslag til Budget SSU 9 Besparelse på køb af pladser Driftsudgifter Driftsindtægter Netto Overgangsboligerne har p.t. 4 ledige pladser. Pladserne har været vanskelige at besætte, da der ikke længere er nogen borgere i den hidtidige målgruppe. Forvaltningen foreslår på den baggrund at ændre målgruppen i retning mod noget tungere borgere, hvor behovet for pladser er større. Furesø har to borgere på venteliste til et midlertidigt botilbud ( 107-tilbud), som hensigtsmæssigt kan placeres i overgangsboligerne. Det vil spare kommunen for køb af 2 pladser i andre kommuner. De to sidste ledige boliger vil på samme måde kunne tildeles Furesø-borgere eller sælges til andre kommuner. De borgere, der har forladt overgangsboligerne har herefter kun brug for nogle støttetimer efter 85, så det vurderes, at der netto kan spares kr. ved placering af de to borgere på venteliste i overgangsboligerne. Når alle boliger er besat, skal der tilføres en ekstra medarbejder, der imidlertid kan dækkes enten af besparelsen ved køb af en færre plads eller ved salg af en plads. De pårørende kan evt. se en fordel i, at boligen ligger i kommunen. Lov om social service. På sigt en ekstra medarbejder, som bliver udgiftsneutral. Administrativt ansvar/afd. Voksen Handicap 11

12 Drift - reduktionsforslag til Budget SSU 10 Omlægning af madserviceordning Driftsudgifter Driftsindtægter Netto Den kommunale madservice foreslås omlagt og prisen beregnet efter lov om frit valg. Omlægningen indebærer, at køkkenet på Lillevang leverer mad til alle hjemmeboende i Furesø Kommune samt til beboerne på Lillevang. Maden til hjemmeboende leveres nedkølet til 3 dage ad gangen. Køkkenet på Ryetbo leverer daglig varmholdt mad til beboerne på plejecenter Søndersø og Solbjerghaven samt til beboerne på Ryetbo. At prisen beregnes efter lov om fritvalg betyder, at alle udgifter nu indregnes i prisen. Der har tidligere været en skjult subsidiering af madprisen, da der ikke har været indeholdt el, vand, varme, husleje, inventar, uddannelsesmidler mv. i prisen. Disse udgifter har været afholdt som driftsudgifter på plejecentrene. Beregningen efter lov om fritvalg bevirker, at prisen for hovedret og biret vil stige fra 52 kr. incl. udbringning til 71 kr. incl. udbringning for hjemmeboende. For plejehjemsbeboerne, der ikke betaler udbringning, stiger prisen fra 43 kr. til 59 kr. Såfremt der er politisk ønske om at nedsætte betalingen for hjemmboende og plejehjemsbeboere, vil besparelsen på 1,4 mio.kr. skulle reduceres tilsvarende. Som følge af prisstigningen vil der være en forøget indtægt i køkkenerne. Køkkenerne skal så til gengæld afholde udgifter til el, vand og varme mv. svarende til det i prisen indregnede beløb. Plejecentrenes budgetter til el, vand og varme mv. reduceres tilsvarende vedr. disse udgifter, da disse nu brugerfinansieres. Omlægning af kørslen fra Lillevang giver en besparelse vedr. udbringningen af maden, ligesom omlægning af udbringningen fra køkkenet på Ryetbo bevirker en lavere kørselsudgift, da der ikke længere køres til hjemmeboende borgere i det gl. Værløse Kommune. Der vil være engangsudgifter i forbindelse med produktionsudvidelsen på Lillevang og evt. indkøb af mikrobøljeovne. Der rejses forslag om, at udbringning af mad til hjemmeboende, samt beboere på Solbjerghaven og Søndersø subsidieres, så der ikke opstår forskel i prisen for maden. Serviceniveauet harmoniseres 12

13 Behandlet i fagudvalget d Administrativt ansvar/afd. alj birj 13

14 Drift - reduktionsforslag til Budget SSU 11 Gennemførelse af handlingsplan på Voksen Handicap Driftsudgifter Driftsindtægter Netto Ved gennemførelse af handlingsplan for Voksen Handicap forventes det, at der i årene kan opnås reduktioner på køb af pladser og tilbud i andre kommuner, jf. analyse af Voksen Handicap på SSU dagsorden d Der foreslås indlagt en rammebesparelse på 1 mio. kr. i 2010 stigende til 2 mio. kr. i årene for hele området under ét. Forslagene vedrører bl.a.: - Hjemtagelse af opgaver der købes hos eksterne leverandører - Styrkelse af opfølgning og genvurdering af sager på området - Yderligere rationelle arbejdsgange med sammenhæng i tilbudene overfor borgere med handicap. - Ændring af målgruppen for Overgangsboligerne for sent udviklede, og evt. for udviklingshæmmede på Langkærgård, så der kan tilbydes plads til borgere med tungere problemstillinger, hvor der tidligere blev købt udenbys pladser efter SEL Etablering af lokale tilbud i samarbejde med nabokommuner overfor f.eks unge med ADHD og autisme Lov om social service. Administrativt ansvar/afd. Voksen Handicap 14

15 Anlægsforslag til budget SSU nye plejeboliger Økonomiske konsekvenser i Budget 2009 og overslagsårene kr. B 2008 B 2009 BO 2010 BO 2011 BO 2012 Anlægsudgifter Anlægsindtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt Behovet for plejeboliger er stigende i Furesø Kommune. Behovet er begrundet i en stigende ælddrebefolkning samt et behov for at modernisere og afvikle utidssvarende plejebliger i kommunen. SSU har tidligere i møde d drøftet mulige placeringer for en udbygning i kommunen med 60 nye plejeboliger. Forvaltningen foreslår et anlægsbeløb på 30 mio. kr. som en samlet anlægsramme til etablering af nye plejeboliger i Placeringen af de nye plejeboliger er endnu ikke fastlagt. Der henvises til udarbejdet notat om placeringsmuligheder, jfr. sag i SSU d Ved beregningen af anlægsrammen er følgende forudsætninger anvendt: A. 60 plejeboliger 1,0 mio. kr. pr. stk. 60,0 mio. kr. B. Kommunalt indskud 14% af plejeboliger 8,4 mio kr. (restbeløbet på 51,6 finansieres ved lån) C. Servicearealer m2 v kr. pr. m2 21,6 mio. kr. (café, køkken, træning, aktivitet og personale) Kommunal anlægsudgift i alt B+C 30,0 mio. kr. Der gøres opmærksom på, at der kan opstå mulighed for at søge lån til anlægsudgiften til servicearealer. 15

16 Administrativt ansvar/afd. ældreområdet 16

17 Anlægsforslag til budget SSU 101 Sundhedscenter med mobil enhed Økonomiske konsekvenser i Budget 2009 og overslagsårene kr. B 2008 B 2009 BO 2010 BO 2011 BO 2012 Anlægsudgifter Anlægsindtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt Et sundhedscenter er en måde at organisere varetagelsen af kommunens nye forebyggelses- og sundhedsopgaver efter strukturreformen. Mange forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaver kan med fordel varetages i et sundhedscenter. Forvaltningen anbefaler derfor, at et kommunalt sundhedscenter i Furesø indeholder alle eller nogle af følgende funktioner: Borgerrettet som patientrettet forebyggelse gennem livsstilsamtaler, kostvejledning, rådgivning om rygestoptilbud, rådgivning om motion og alkoholforbrug. Der skal være mulighed for forskellige målinger: BMI, blodtryk, blodsukker og kolesterolmåling. Patientuddannelse af kronisk syge borgere hører ligeledes naturligt til i et sundhedscenter. Desuden kan et sundhedscenter indeholde sygeplejeklinik bemandet af hjemmeplejens personale. Her løses opgaver der ellers skulle være løst af den udkørende hjemmesygeplejerske. Et sundhedscenter med ovenstående indhold kan rummes inden for ca. 500m2. En central placering vil være hensigtsmæssigt, ikke mindst i forhold til offentlig transport. Tankerne om et sundhedscenter kan udvides til også at omfatte en sundhedsbus, da den gør det muligt at komme helt ud i nærmiljøområderne. Det kan især være en god måde at nå særlige målgrupper fx borgere med anden etnisk baggrund. Fra bussen tilbydes forskellige forebyggende ydelser (opsporing af diabetes og forhøjet blodtryk mv.) tæt på borgeren. Bussen kan også synliggøre den forebyggende indsats. En sundhedsbus er en mobil enhed, der kan betjenes med almindeligt kørekort. Der søges om en overordnet ramme på 5,5 mio.kr.til etablering af et sundhedscenter, herunder til drift af sundhedsbus. Borgerne vil opleve en forbedring ved et samlet tilbud et sted kombineret med sundhedsbussen, der kører ud i randområderne. 17

18 Forbedring af mulighederne for at tilbyde sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Administrativt ansvar/afd. ældreområdet 18