Social- og Sundhedsudvalget - Drift

Transkript

1 SSU 1 Udskydelse af etablering af bofællesskab for 14 udviklingshæmmede (SEL 108) Budgetudvidelse (Annullering af allerede vedtagne budgetreduktioner, som ikke er udmøntet) Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene Hele kr./ 2012-priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Note: -(minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: Der er gennem de seneste års budgetvedtagelser lagt (ramme)besparelser ind på voksenhandicapområdet (SEL 108, varige botilbud), bl.a. i forbindelse med selvforsyningsstrategien og etablering af bofællesskab for 18 udviklingshæmmede. I budgetvedtagelsen for 2010 blev der i forbindelse med anlæg af botilbud til udviklingshæmmede (SSU 201) lagt en besparelse på 2 mio. kr. ind i 2012 og ud i årene. Senest er der ved budgetvedtagelsen for 2011 lagt 1 mio. kr. ind i 2012 stigende til 2,02 mio.kr. i overslagsårene på 108 i forbindelse med etablering af botilbuddet til 18 udviklingshæmmede (SSU 12). Det er efterfølgende besluttet at lave en samlet udbygningsplan for social- og sundhedsområdet. Foreløbige tidsplaner viser, at et byggeri tidligst vil kunne stå klar medio I den foreliggende udbygningsplan opereres der med 14 botilbudspladser til udviklingshæmmede. Hertil kommer et generelt kapacitetsproblem i forhold til at hjemtage borgere fra udenbys botilbud. En oversigt over de omfattede budgetforslag er vist nedenfor. Oprindelige Budgetforslag, varige botilbud kr. Budget 2010, forslag SSU Budget 2011, forslag SSU I alt Forvaltningen vurderer, at det med en kapacitetsudvidelse på 14 nye pladser samt fokus på hjemtagning af egne borgere og kvalitetssikring af ydelserne vil være muligt at reducere udgifterne til længerevarende botilbud, 108 med 1,0 mio.kr. i 2014 og 2,0 mio. kr. i Forudsætningen herfor er, at byggeriet står færdig medio Servicemæssige konsekvenser: Ingen ændringer 3. Tværgående aspekter: Udvidelsesforslaget skal ses i sammenhæng med den forrykkede tidsplan for etablering af botilbud for udviklingshæmmede. 4. Personalemæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger.

2 5. Bygningsmæssige konsekvenser: Der henvises til behandlingen af udbygningsplanen på social- og sundhedsområdet. 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Selvforsyningsstrategi 7. Øvrige bemærkninger Det drejer sig om forslag SSU 201 fra budgetvedtagelsen for 2010 samt SSU 12 fra budgetvedtagelsen for Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Budgetvirkning allerede indarbejdet (sæt x) Behandlet i fagudvalget d. Administrativt ansvar Registreringskonto nr. Skema udarbejdet af Ajs Kpm

3 SSU 2 Effektivisering af genoptræningsindsatsen ved etablering af nyt Genoptræningscenter Furesø i 2014 Omkostningsreduktion/Effektivisering Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene Hele kr./ 2012-priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Note: -(minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: Der er i foråret udarbejdet effektiviseringsanalyse af bl.a. genoptræningsområdet i Furesø Kommune. Analysen har afdækket flere muligheder for at realisere effektiviseringspotentialer på kommunens træningsområde, hvoraf reduktion af personaleressourcerne som følge af samling af kommunens træningsaktiviteter på nyt samlet genoptræningscenter fra medio 2014 er én mulighed. Genoptræningscenteret i Furesø Kommune er på nuværende tidspunkt spredt på flere fysiske lokaliteter i kommunen, og det samlede areal til rådighed for centeret er ikke tilstrækkeligt til at kunne dække de aktiviteter, som der er behov for at afholde. Genoptræningscenterets personale bruger derfor i øjeblikket en del ressourcer på transport mellem de enkelte træningslokaliteter, ligesom der ikke altid kan planlægges optimalt i forhold til dækning ved sygdom, afbud m.v., da personalet ofte er delt på flere lokaliteter. Dertil kommer nødvendig tid før og efter f.eks. træningshold, hvor personalet afventer, at borgere hentes og bringes med kørselsordning og derfor nødvendigvis skal være til stede på bestemte lokaliteter. Det er besluttet, at der skal etableres 60 nye plejeboliger i Furesø Kommune, der kan stå klar medio Social- og Sundhedsudvalget drøfter i øjeblikket, hvor disse boliger skal placeres, og om antallet skal udvides. Samtidig drøftes muligheden for at etableret et samlet nyt genoptræningscenter Furesø i relation til disse plejeboliger eller på alternativ lokalitet. Hvis det besluttes at etablere et nyt samlet genoptræningscenter i Furesø Kommune fra medio 2014, vil der kunne realiseres en reduktion af personaleressourcerne i kommunens træningsindsats som angivet i dette forslag. Genoptræningscenterets personale bruger på nuværende tidspunkt en del tid om ugen til transport mellem Genoptræningscenter Skovgården og Ryetvej 26, hvor træningen primært foregår. Dertil kommer, at der anvendes ca. tid hver dag på at rokere træningsmaskiner m.v. rundt i træningssalen på Skovgården, da træningssalen også benyttes til andre formål både i løbet af dagen og om aftenen de fleste af ugens dage. Personalet anvender således ressourcer på gøremål, som ikke vil være nødvendige ved etablering af et nyt samlet genoptræningscenter. Dertil kommer effektiviseringsgevinster som følge af muligheden for at planlægge og tilrettelægge de enkelte tilbud mere optimalt, hvis alle aktiviteter samles i ét center. Et samlet genoptræningscenter vil betyde mere effektiv drift i det daglige, idet f.eks. bemandingen af de enkelte aktiviteter bedre kan justeres efter

4 behov ved afbud og sygemeldinger, idet personalet i disse situationer er til stede på samme lokalitet og bedre kan udnytte fleksibiliteten. Det vil også i visse tilfælde være muligt at gennemføre holdtræning med kun én terapeut, hvor der i dag er afsat to terapeuter på hold med særligt svage borgere af hensyn til sikkerheden omkring borgerne, hvis holdene gennemføres på f.eks. Ryetvej, hvor der ikke er mulighed for opbakning fra kollegaer i akuttilfælde. Dette vil der ikke være behov for, hvis alle aktiviteter og dermed personaleressourcer er samlet på én lokalitet. Det vurderes, at der ved samling af kommunens træningsaktiviteter på én fysisk lokalitet i nyt genoptræningscenter vil kunne sikres et effektiviseringspotentiale svarende til ca. 1 årsværk. Der er indregnet halv effekt i 2014, da centeret vil kunne stå klar fra medio Servicemæssige konsekvenser: Det vurderes ikke, at det nuværende serviceniveau i kommunens træningsindsats vil blive berørt af forslaget, da udgiftsreduktionen vil blive realiseret gennem mulighed for bedre planlægning og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af de enkelte tilbud. 3. Tværgående aspekter: 4. Personalemæssige konsekvenser: Forslaget indebærer et mindre personaleforbrug i Genoptræningscenter Furesø som følge af bedre udnyttelse af personaleressourcerne gennem bedre planlægning og tilrettelæggelse samt mindre fysiske afstande. Den foreslåede personalereduktion forventes at kunne ske ved naturlig afgang. 5. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Der forventes mindre kørsel fra personalets side, da der ikke længere er flere fysisk adskilte træningslokaliteter. Omfanget vurderes dog ikke at have større betydning. 6. Bygningsmæssige konsekvenser: Lokalerne der pt. benyttes på hhv. Skovgården og Ryetvej 26 vil blive frigjort til andre formål. 7. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Serviceloven, Sundhedsloven. 8. Øvrige bemærkninger Det estimerede effektiviseringspotentiale kan kun realiseres, hvis det endeligt besluttes at bygge et nyt samlet genoptræningscenter med effekt fra medio Der pågår i øjeblikket afdækning af mulighederne for placering af de 60 nye plejeboliger, der kan stå klar fra medio 2014, og herunder også afklaring af placeringen af et nyt samlet genoptræningscenter. Ved eventuel udskydelse af det nye center eller beslutning om opgivelse af projektet, kan potentialet ikke realiseres. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Budgetvirkning allerede indarbejdet (sæt x) Behandlet i fagudvalget d. Administrativt ansvar Registreringskonto nr. Skema udarbejdet af X Annelia Jensen apha

5

6 SSU 3 Etablering af system med visitationspakker i Genoptræningscenteret Omkostningsreduktion/Effektivisering Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene Hele kr./ 2012-priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Note: -(minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: På nuværende tidspunkt arbejdes der ikke med visitation af ydelser i Genoptræningscenteret baseret på en pakkestruktur, ligesom det f.eks. sker på hjemmeplejeområdet. Visitationen i kommunens træningsindsats sker på baggrund af en faglig vurdering af den enkelte borgers behov, hvorefter borgerne visiteres til træning på fastlagte hold eller individuelle forløb, der er tilrettelagt på baggrund af evidens på området. Der arbejdes således allerede med relativt faste tilbud afhængig af diagnose og behov hos de enkelte borgere, men tilbuddene er ikke beskrevet og fastlagt i en pakkestruktur. Effektiviseringsanalysen på området i foråret 2011 har afdækket et behov for at skabe en pakkestruktur i visitationen til kommunens træningsindsats for i højere grad at kunne afdække træningsindsatsens omfang for forskellige målgrupper, kortlægge udviklingen i indsatsen og illustrere omfanget af forskellige træningsindsatser mellem terapeuter og på tværs af diagnoser. Etableringen af en pakkestruktur vil også give bedre muligheder for statistisk at vurdere effekten af de enkelte tilbud og dermed også at kortlægge, hvor der er mulighed for at justere på tilbuddenes indhold og omfang efterfølgende. Der er derfor iværksat arbejde med at etablere en pakkestruktur for træningsindsatsens forskellige tilbud i kommunen. Strukturen forventes færdig til implementering i Genoptræningscenterets visitation i løbet af efteråret 2011, således at visitation til træningstilbud i Furesø Kommune pr. 1. januar 2012 vil ske på baggrund af pakkestrukturens elementer. Visitationspakkerne vil blive udarbejdet med afsæt i de kvalitetsstandarder for træning, som Social- og Sundhedsudvalget vedtog den 7. oktober Kvalitetsstandarderne sætter de overordnede rammer for kommunens træningsindsats, og formålet er at beskrive de tilbud, som borgerne kan forvente at modtage fra Furesø kommune, når der er behov for genoptræning eller vedligeholdende træning. Kvalitetsstandarden skal medvirke til at sikre, at borgernes forventninger til den kommunale service afstemmes med det politiske besluttede serviceniveau og den faktiske indsats. Kvalitetsstandarderne indeholder således den overordnede beskrivelse af serviceniveauet, idet de giver et indblik i, hvad træning er i Furesø Kommune og præsenterer hvad indholdet i forskellige træningsforløb er, og hvordan de kan tilrettelægges. Visitationspakkerne skal understøtte kvalitetsstandarderne ved en mere specifik beskrivelse af de enkelte konkrete træningsforløb, som borgerne visiteres til. Etablering af visitation via fastlagte pakker forventes at ske efter samme princip, som der arbejdes med i kommunens hjemmepleje, hvor der for de enkelte pakker er fastlagt en vejledende timenorm for pakkens ydelser. Det er herefter op til terapeuterne i kommunens Genoptræningscenter at sikre, at den samlede pulje af visiterede antal timer indenfor de enkelte pakker overholdes, men det er muligt at arbejde med varierende timetal for de enkelte borgere indenfor puljen afhængig af de individuelle behov. Hvis en borger

7 kræver en ekstra indsats i forhold til den visiterede pakkes indhold, vil disse ekstra timer således skulle tilvejebringes via mindre tidsforbrug på en af de øvrige borgere indenfor pakkens samlede pulje af visiterede timer. Det er forventningen, at implementering af visitation via pakker i endnu højere grad end i dag vil øge omkostningsbevidstheden hos medarbejderne, da det bliver lettere at skabe overblik over og vurdere tidsforbrug i forhold til de enkelte borgere og de enkelte indsatsgrupper. Der vil derfor blive skabt en større forståelse for, hvordan udgifterne reduceres via øget samarbejde om borgerne indenfor de enkelte visiterede pakker. Det forventes på baggrund af den øgede omkostningsbevidsthed og koordination af indsatsen indenfor de enkelte visitationspakker, at det vil være muligt at reducere udgifterne til kommunens træningsindsats svarende til ca. ½ årsværk i 2012 og 2013 og ét årsværk fra Der vil som følge af implementeringen af den nye pakkestruktur i visitationen være behov for, at terapeuternes brug af Rambøll Care ændres. Den fremtidige brug skal afspejle pakkestrukturen, og der skal derfor foretages en analyse af behovet for data, statistik og optimal brug af systemet. Det vurderes, at en sådan analyse nødvendigvis vil skulle ske med ekstern konsulentbistand fra Rambøll, hvorfor der bør afsættes midler til dette projekt. Det betyder, at det forventede potentiale for 2012 er nedjusteret til 0,1 mio. kr., idet udgifterne til systemanalysen og ændringerne heri skal finansieres indenfor den forventede reduktion i lønudgifterne. 2. Servicemæssige konsekvenser: Effekten af træningsindsatsen i kommunens genoptræningscenter forventes ikke at blive ændret. Der vil med en visitation baseret på pakker blive sat øget fokus på, at borgere visiteret til samme træningsforløb kan modtage varierende omfang af træning afhængig af den faglige vurdering af behovet ud fra det individuelle forløb. Dette forekommer også i dag, men vil blive mere synligt for genoptræningscenterets personale gennem kortlægningen på baggrund af pakkestrukturen. Det kan dog også blive nødvendigt i nogle situationer at nedjustere omfanget af visse typer træning for at sikre overholdelse af det samlede visiterede antal timer. I disse situationer kan der blive tale om, at der tilbydes et mindre antal timers træning indenfor nogle træningsområder, end hvad der vurderes hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt. 3. Tværgående aspekter: Der skal i pakkestrukturen indarbejdes en udredningspakke, som kommunens almindelige visitation på ældreområdet kan anvende, når de modtager henvendelse om borgere, der måske har behov for træning, og hvor genoptræningscenterets terapeuter skal fortage vurdering af borgernes behov. 4. Personalemæssige konsekvenser: Den estimerede effektiviseringsgevinst skal realiseres gennem justering i personaleressourcerne i kommunens genoptræningscenter. Der forventes på sigt mulighed for reduktion af personaleressourcerne med ca. et årsværk, og der er forudsat fuld effekt fra Der er halv effekt frem til 2014, da pakkestrukturen først skal implementeres og effekten derefter gradvist vil vise sig i den daglige tilrettelæggelse af de enkelte tilbud. 5. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen 6. Bygningsmæssige konsekvenser: Ingen

8 7. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Serviceloven, Sundhedsloven. 8. Øvrige bemærkninger Der vil som følge af implementeringen af den nye pakkestruktur i visitationen være behov for, at terapeuternes brug af Rambøll Care ændres. Den fremtidige brug skal afspejle pakkestrukturen, og der skal derfor foretages en analyse af behovet for data, statistik og optimal brug af systemet. Det vurderes, at en sådan analyse nødvendigvis vil skulle ske med ekstern konsulentbistand fra Rambøll, hvorfor der bør afsættes midler til dette projekt. Det betyder, at det forventede potentiale for 2012 er nedjusteret til 0,1 mio. kr., idet udgifterne til systemanalysen og ændringerne heri er modregnet. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Budgetvirkning allerede indarbejdet (sæt x) Behandlet i fagudvalget d. Administrativt ansvar Registreringskonto nr. Skema udarbejdet af X Annelia Jensen apha

9 SSU 4 Øget egenbetaling for kørsel til træning og aktivitetscentre Omkostningsreduktion Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene Hele kr./ 2012-priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Note: -(minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. Hvis SSU 12 Ændret profil på de åbne aktivitetscentre vedtages, vil potentialet i dette forslag blive reduceret til ca kr. årligt, da besparelsen fremover kun vil omfatte personer med kørsel til træningsforløb. 1. Beskrivelse af forslaget: Kommunen skal efter Sundhedsloven 140 (dog ikke efter 140a, vederlagsfri fysioterapi) tilbyde gratis kørsel til ydelser, hvis borgerne ikke er i stand til selv at transportere sig til og fra genoptræningen. Endvidere kan der tilbydes kørsel efter Serviceloven, og her er der mulighed for at opkræve egenbetaling for kørslen. I Furesø Kommune er det besluttet at opkræve egenbetaling for kørslen. Egenbetalingen udgør i kr. pr. måned for kørsel til træning. Der opkræves på samme måde betaling for kørsel til kommunens aktivitets- og dagcentre efter samme egenbetalingstakst. I foråret 2011 er der gennemført effektiviseringsanalyse på bl.a. genoptræningsområdet. Her er der sket en afdækning af andre kommuners opkrævning for kørsel til træning under Serviceloven. Afdækningen har vist, at kommunerne har meget forskellig praksis vedrørende fastsættelse af egenbetalingen for kørsel. Furesø Kommune ligger på niveau med en række af kommunerne, mens der også er flere kommuner, der har næsten dobbelt så høj egenbetaling. Det har også vist sig, at en række andre kommuner opkræver betaling pr. kørsel og ikke pr. måned, hvorved de kan graduere betalingen i forhold til det faktiske brug af kørselsordningerne. Eksempler på andre kommuners opkrævning af egenbetaling for kørsel fremgår af nedenstående tabel. Kommune Fastsat egenbetaling Omregnet til månedspris v. gennemsnitligt 2 kørselsdage om ugen, 52 uger om året Furesø 202 kr. pr. måned 202 kr. Ballerup Tilbyder ikke kørsel efter Serviceloven, sparet væk sidste år. Ballerup arbejder på en løsning med Movia flextrafik, hvor grundtaksten inklusiv 5 km udgør 36 kr. pr. enkelttur. Takst. pr. km. ud over grundtakst: 6 kr. Der er 55 pct. kommunalt tilskud til turens pris. Frederikssund 12 kr. pr. enkelttur 208 kr. Herlev Gratis Gratis Allerød 150 kr. pr. måned 150 kr. Egedal 55 kr. pr. kørselsdag til træning, 477 kr. 281 kr., ved beregning på ture af gennemsnitligt 5 km, således at der kun skal betales grundtakst pr. tur.

10 ingen betaling for kørsel til aktivitetscentre Gladsaxe 388 kr. pr. måned v. 2 ugentlige 388 kr. kørselsdage. Graduering af pris ved andet antal dage Lyngby-Taarbæk 20 kr. pr. tur 173 kr. Hørsholm 172 kr. pr. måned 172 kr. Hillerød Tilbyder slet ikke kørsel efter Ikke tilbudt Serviceloven Rudersdal Gratis kørsel til genoptræningstilbud. Ingen særskilt takst for kørsel til vedligeholdende træning, da denne indgår i daghjemstakst, hvor træningen finder sted. Ingen særskilt takst På baggrund af ovenstående foreslås det at hæve egenbetalingen for kørsel i Furesø Kommune. En sådan ændring af egenbetalingen til et højere niveau vil øge kommunens indtægter på området, men vil samtidig øge egenbetalingen for brugerne af ordningen. Det har været under overvejelse at opkræve betaling pr. kørsel, ligesom det sker i en række andre kommuner. Det er dog vurderet, at det vil være mere hensigtsmæssigt at hæve egenbetalingen gennem fortsat at opkræve et månedligt beløb. Dermed rammes brugere af kommunens aktivitets- og daghjem, der over længere tid anvender tilbuddet mange gange om ugen, ikke unødigt hårdt. Dertil kommer, at opkrævning af egenbetaling pr. kørsel vil være administrativt mere besværligt at håndtere. Det foreslås på den baggrund at øge egenbetalingen for kørsel fra 202 kr. pr. måned i 2011 til ca. 300 kr. pr. måned fra På baggrund af nuværende oplysninger om antallet af borgere omfattet af kørselsordningen med egenbetaling vil provenuet udgøre ca kr. årligt i øgede indtægter for kommunen, jf. nedenstående tabel. Anslået potentiale er i forslaget sat til kr. årligt, da der regnes med lidt frafald i tilmeldingerne til kørselsordningen pga. den stigende egenbetaling. Gennemsnitligt antal brugere pr. måned Pris i 2011, v. 202 kr. pr. måned Pris i 2012, v. 300 kr. pr. måned Lillevang, aktivitetscenter og Fristedet Skovgården, Genoptræningscenter samt Aktivitetscenter Solbjerghaven, daghjem Ialt Samlet provenu ved stigning i egenbetalingen

11 Mulighed for at søge tilskud Folkepensionister og førtidspensionister (før 1. januar 2003) med særlig vanskelig økonomi kan søge personligt tillæg. Førtidspensionister efter 1. januar 2003 kan søge enkeltydelser, hvis de er økonomisk trængte. 2. Servicemæssige konsekvenser: Forslaget vil ikke påvirke det nuværende serviceniveau i kommunen, idet det fortsat vil være muligt at blive visiteret til kørsel til både træning og aktivitetscentre. Forslaget vil betyde, at den enkelte borger vil opleve en stigning i egenbetalingen for kørsel på ca. 100 kr. pr. måned, svarende til en stigning på 50 procent i forhold til den nuværende egenbetaling på 202 kr. pr. måned i Forslaget vil påvirke gennemsnitligt 130 borgere pr. måned. 3. Tværgående aspekter: Det skal efterfølgende undersøges nærmere, hvordan en øget egenbetaling for de konkrete berørte borgere vil påvirke deres mulighed for via kommunens borgerservice at få tildelt personlige tillæg eller boligstøtte. Hvis dette er tilfældet kan effekten af forslaget blive reduceret. 4. Personalemæssige konsekvenser: Ingen 5. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen 6. Bygningsmæssige konsekvenser: Ingen 7. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Serviceloven, Sundhedsloven. 8. Øvrige bemærkninger Hvis SSU 11 Ændring af profil for de åbne aktivitetscentre Skovgården og Gedevasevang vedtages, vil potentialet i dette forslag blive reduceret til ca kr. årligt, da besparelsen fremover kun vil omfatte personer med kørsel til træningsforløb. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Budgetvirkning allerede indarbejdet (sæt x) Behandlet i fagudvalget d. Administrativt ansvar Registreringskonto nr. Skema udarbejdet af X Annelia Jensen apha

12 SSU 5 Øget hjemmerehabiliteringsindsats Omkostningsreduktion/Effektivisering Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene Hele kr./ 2012-priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Note: -(minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: Furesø Kommune iværksatte 1. februar 2011 et projekt Bevar dig vel omkring øget fokus på hjemmerehabilitering. Formålet er at sikre, at de borgere i Furesø Kommune, der ikke længere kan klare de daglige gøremål i hjemmet og derfor søger hjælp, fremover vil blive tilbudt træning i deres eget hjem eller træningscenter. Dermed mindskes, udskydes og forebygges behovet for varig kompenserende hjælp, og borgerne oplever, at de bliver bedre til at udnytte deres egne ressourcer og udviklingsmuligheder, så de oplever øget livskvalitet gennem at bevare livet på egne betingelser længst muligt. Projektet har nu kørt i 2 måneder gennem indsats fra ansat visitator og projektleder samt allokerede terapeutressourcer fra Genoptræningscenter Skovgården svarende til ½ ergoterapeutstilling og ½ fysioterapeutstilling. Den nuværende indsats har været fokuseret omkring borgere, der for første gang søger hjælp til praktisk hjælp hos hjemmehjælpen, og borgere der søger om udvidelse af deres hjemmehjælpsydelser. Effekten er pr. 31. marts efter 2 måneders indsats opgjort til, at der samlet er sparet hjemmehjælpsydelser svarende til knap et årsværk. Resultaterne viser altså, at den trænende indsats og det øgede fokus på borgernes muligheder for at træne til selvhjulpenhed gennem forebyggelse af funktionstab giver stor effekt. På baggrund af indsatsens effekt er der allerede fra sommeren 2011 indsat ekstra ressourcer i kommunens visitation til at forstærke indsatsen og dermed medvirke til at imødegå de budgetmæssige udfordringer, der kendetegner området i Det foreslås med dette forslag, at indsatsen i forhold til hjemmerehabilitering videreføres i 2012 efter projektperiodens udløb, og at indsatsen forstærkes yderligere gennem tilførsel af ekstra ressourcer til indsatsen. Investeringen i ekstra ressourcer tjenes rigeligt hjem via effekten af indsatsen i forhold til reducerede udgifter til plejeydelser i kommunens hjemmehjælp. Ved en forstærket indsats fra 2012 forventes det muligt at foretage en gennemgang og mulig revisitation af samtlige af kommunens nuværende borgere, der modtager praktisk hjælp eller lettere hjælp til personlig pleje. Det vil således være en udvidelse af målgruppen for hjemmerehabiliteringsprojektet, hvor borgere der allerede modtager hjælp vil blive tilbudt træning med henblik på at opnå hjælp til selvhjælp og genvinde funktionsevne og selvbestemmelse på en række områder, hvor de på nuværende tidspunkt modtager varig hjælp. Det vurderes, at den nye målgruppe vil kræve en større træningsindsats end de målgrupper, der i foråret 2011 er arbejdet med i hjemmerehabiliteringsindsatsen, hvorfor det mulige potentiale ved indsatsen også vil være mindre. Der vurderes dog fortsat at være et væsentligt økonomisk potentiale i en styrket hjemmerehabiliteringsindsats, samtidig med at en række borgere gives øget selvbestemmelse og genvinder tabt funktionsevne.

13 Det foreslås på den baggrund, at der fra 2012 ansættes yderligere en halvtidsstilling som terapeutressourcer til at varetage den nødvendige træning af borgerne for at opnå selvhjulpenhed indenfor de udvalgte indsatsområder. Potentialet i forslaget er opgjort som: Fortsættelse af nuværende indsats i hjemmerehabiliteringsprojektet Øgede udgifter til ansættelse af en ekstra halvtidsterapeut til indsatsen fra 2012, ca kr. årligt. Estimeret effekt af øget indsats svarende til ca. 1,5 sparede årsværk i hjemmehjælpsydelser. Fratrukket det økonomiske potentiale af indsatsen, der allerede i budget 2011 er indlagt i budgettet på baggrund af budgetforslag SSU Nuværende udgift til hjemmerehabiliteringsindsats 1,1 1,1 1,1 1,1 Ny udgift til øget indsats 0,2 0,2 0,2 0,2 Samlet udgift fra 2012 ved øget indsats 1,3 1,3 1,3 1,3 Forventet effekt af nuværende indsats 1,2 1,7 1,7 1,7 Øget effekt ved øget indsats fra ,7 0,7 0,7 0,7 I alt effekt 1,9 2,3 2,3 2,3 Allerede indlagt i SSU 18 fra Budget ,1 0,6 0,6 0,6 Ny nettoeffekt af øget indsats 0,5 0,4 0,4 0,4 Samlet set forventes en øget indsats på hjemmerehabiliteringsprojektet at kunne skabe et økonomisk potentiale på ca. 0,5 mio. kr. i 2012 og ca. 0,4 mio. kr. årligt fra 2013 og fremefter gennem reduktion af visiterede hjemmehjælpsydelser. Den nye nettoeffekt er størst i 2012, idet der i budgetforslag SSU 18 fra budget 2011 først var forudsat fuld effekt fra Servicemæssige konsekvenser: Forvaltningen vurderer, at der samlet set er tale om forbedring af eksisterende serviceydelser, idet borgerne gennem indsatsen hjælpes til at bevare eller genvinde deres funktionsevne og dermed kan øge deres livskvalitet og egenbestemmelse i dagligdagen. Det skal dog understreges, at målgruppen i den hidtidige indsats har været nye borgere i forhold hjemmehjælpens ydelser, og borgere der har søgt om udvidede hjemmehjælpsydelser. I ovenstående forslag udvides målgruppen til også at omfatte revisitering af nuværende hjemmehjælpsmodtagere af praktisk hjælp og let personlig pleje. Det må derfor forventes, at en række af disse borgere vil modsætte sig, at der ændres i deres nuværende visiterede ydelser. 3. Tværgående aspekter: Her skal det vurderes om pågældende forslag har en tværgående effekt der skal tages hensyn til. 4. Personalemæssige konsekvenser: Eventuel personalereduktion i hjemmehjælpen vil ske gradvist og vil kunne bæres af naturlig afgang.

14 5. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen 6. Bygningsmæssige konsekvenser: Ingen 7. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Lov om social service, Sundhedsloven Ældrepolitikken 8. Øvrige bemærkninger Der er i budgetforslag SSU 18 fra budget 2011 indlagt en forventet besparelser på 0,2 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 samt 2,0 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 som forventet besparelse som følge af tidlige forbyggende indsatser som f.eks. Det koordinerede borgerforløb, hjemmerehabilitering, døgnrehabilitering m.v. Heraf er de 0,1 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 samt 0,6 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 efterfølgende udmøntet som besparelse på hjemmehjælpens budget som forventet effekt af bl.a. hjemmerehabiliteringsindsatsen. Der ligger således allerede en forventet effekt inde i budgettet fra 2012 og fremefter. Denne besparelse er i dette forslag fratrukket det forventede potentiale ved den samlede fremtidige hjemmerehabiliteringsindsats, således at det her angivne potentiale er et forventet nyt nettopotentiale. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Budgetvirkning allerede indarbejdet (sæt x) Behandlet i fagudvalget d. Administrativt ansvar Registreringskonto nr. Skema udarbejdet af X Annelia Jensen apha

15 SSU 6 Etablering af Furesø Nat fælles nattevagt mellem hjemmeplejen og de kommunale plejecentre Omkostningsreduktion/Effektivisering Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene Hele kr./ 2012-priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Note: -(minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: I foråret 2011 er der gennemført effektiviseringsanalyse på bl.a. plejecenter-området. Det er på baggrund af en gennemgang af plejecentrenes normering vurderet, at det er i forhold til normeringen på nattevagten, at der er et potentiale for at optimere tilrettelæggelsen og dermed opnå et effektiviseringspotentiale. I dag er der nattevagtsordning særskilt på de enkelte kommunale plejecentre, ligesom der er nattevagtsordning i kommunens hjemmehjælp. Det foreslås, at der fra 2012 etableres en ny integreret nattevagtsordning for kommunens kommunale plejecentre og den kommunale hjemmehjælp Furesø Nat. Der vil i løbet af 2011 i tæt samspil med de berørte medarbejdere blive udarbejdet nærmere plan for organiseringen af Furesø Nat. Overordnet vurderes følgende principper at skulle gælde for at kunne etablere en effektivt drevet integreret nattevagtsordning i Furesø Kommune: Nattevagtsordningen oprettes som fuldt integreret ordning således, at de ansatte er tilknyttet Furesø Nat og ikke de enkelte plejecentre eller hjemmehjælpen. Der etableres mulighed for fuld rotation mellem medarbejderne i Furesø Nat, således at de ansatte skiftes til at køre ud til hjemmehjælpens borgere og at være på plejecentrene. Dette giver mulighed for øget fleksibilitet og giver samtidig de ansatte mulighed for kompetenceudvikling i forhold til nye borgere og skiftende plejeopgaver. Der reduceres i det samlede antal ansatte i enheden i forhold til det nuværende antal ansatte i de eksisterende nattevagtsordninger, da det vurderes, at opgaven kan løftes af færre ansatte i en integreret ordning. Der oprettes baser for Furesø Nat teamet i hhv. Farum og Værløse. Baserne etableres på henholdsvis Lillevang og på et af de kommunale plejecentre i Værløse-området. Baserne skal sikre, at de ansatte med opgaver hos hjemmehjælpens borgere er til stede på plejecentrene ind imellem opgaverne ude hos borgerne. Dermed sikres størst muligt overlap og fleksibilitet hos de ansatte i forhold til dækning af beboerne på plejecentrene og borgerne i hjemmehjælpen. Der vil fortsat være nattevagter på de enkelte plejecentre ud over baserne for Furesø Nat, men bemandingen vil være reduceret i forhold til det nuværende niveau. Der udarbejdes fælles køreliste for enhedens ansatte, hvor både hensynet til dækning af opgaverne på plejecentre og hos hjemmehjælpens borgere indarbejdes, men hvor det samtidig sik-

16 res, at der er løbende kontakt mellem enhedens ansatte, så opbakning, tryghed og faglig hjælp sikres til trods for mindre personale på de enkelte enheder. Det sikres, at de ansatte, der har udegående opgaver hos hjemmehjælpens borgere, ligesom i den eksisterende ordning altid kører to og to, således at der ikke opstår utrygge situationer. Der undersøges, hvordan Servicevagten i kommunen kan inddrages i ordningen via deres kørerunder via understøttende kontrolbesøg, ekstra backup og mulighed for tilkald ved ad hoc opgaver. Det mulige effektiviseringspotentiale ved etablering af Furesø Nat fra 2012 er opstillet i nedenstående tabel. Nuværende nattevagtsordning I alt nuværende nattevagt Furesø Nat pr I alt Furesø Nat Lokalitet Hjemmehjælpen Plejecenter Lillevang Plejecenter Søndersø Plejecenter Solbjerghaven Base Plejecenter Lillevang Base Værløse Personalenormering 1 sygeplejerske 3 hjælpere 3 hjælpere 1 sygeplejerske (sygeplejersken har også ansvaret for sygeplejefaglig bistand på rehabiliteringscenteret) 2 hjælpere 2 hjælpere 2 sygeplejersker 10 hjælpere 4 hjælpere 1 sygeplejerske (inkl. ansvar for sygeplejefaglig bistand på Rehabiliteringscenteret og i relation til borgere i hjemmeplejen) 4 hjælpere, fordelt med 3 hjælpere på basen og en fast nattevagt på det øvrige plejecenter i Værløse. 1 sygeplejerske 8 hjælpere Samlet set vurderes det muligt at reducere kommunens samlede personalenormering i nattevagtsordningen med 2 hjælperstillinger og 1 sygeplejerskestilling ved etablering af Furesø Nat. Reduktionen er mulig som følge af integration af de nuværende nattevagtsordninger og etablering af fælles baser, således af samspil og fleksibilitet mellem medarbejderne øges. Der vil fortsat være nattevagt til stede på de enkelte plejecentre, men bemandingen vil være reduceret i forhold til det nuværende niveau. På Lillevang og ét af plejecentrene i Værløse, vil der blive etableret base for Furesø Nat. På det sidste plejecenter i Værløse vil der fremover kun være én fast nattevagt, men via køreruter for det udegående team i Furesø Nat vil der blive etableret løbende faglig sparring og opsyn fra de øvrige kollegaer. For at kunne opnå ovennævnte reduktioner af personalet, vil sygeplejersken på Lillevang fremover også skulle dække eventuelle sygeplejefaglige spørgsmål, der opstår i relation til opgaver hjemme hos hjemme-

17 hjælpens borgere. Rådgivningen vurderes at kunne ske via telefon, da omfanget af sygeplejefaglige opgaver om natten hos hjemmehjælpens borgere er meget begrænset og derfor ikke forudsætter en særskilt sygeplejerskestilling. Sygeplejersken vil også fremover - ligesom i dag - have ansvaret for sygeplejefaglige spørgsmål, som opstår på rehabiliteringsafdelingen på Lillevang. Den øvrige nattevagtsnormering på rehabiliteringsafdelingen er ikke indtænkt i etableringen af Furesø Nat, da plejen på rehabiliteringsafdelingen er væsentligt mere krævende og derfor ikke bør reduceres i omfang i forhold til det nuværende niveau. Etableringen af base for Furesø Nat på Lillevang vil dog øge muligheden for også at styrke fleksibiliteten i forhold til rehabiliteringscenteret, hvis der opstår ad hoc behov herfor. Ved en gennemsnitlig årlig samlet lønudgift på kr. pr. hjælper og kr. pr. sygeplejerske i nattevagt kan potentialet i forslaget opgøres til samlet set 1,5 mio. kr. årligt. Der er indregnet halv effekt i 2012 pga. opsigelsesvarsler samt nødvendig tid til indfasning af ordningen. Det skal understreges, at der i forhold til den igangværende hjemtagelsesstrategi på voksenhandicapområdet potentielt kan ske en udvidelse af opgaverne, der skal varetages i Furesø Nat. Det kan derfor på sigt være nødvendigt at udvide bemandingen i Furesø Nat, hvis opgaveomfanget øges væsentligt. 2. Servicemæssige konsekvenser: Der vil ved etableringen af Furesø Nat ske en reduktion af bemandingen i nattevagten, således at der i perioder i løbet af natten kun vil være en enkelt ansat til stede skiftevis på kommunens plejecentre. Det vurderes dog, at de eksisterende opgaver i nattevagten på plejecentre og hos hjemmehjælpens borgere kan udføres uden reduktion i serviceniveauet til trods for reduktion af bemandingen ved etableringen af integreret nattevagtsordning i Furesø Nat. Opgavevaretagelsen sikres gennem optimering af arbejdstilrettelæggelsen og øget fleksibilitet mellem de tilbageværende ansatte i opgavevaretagelsen. 3. Tværgående aspekter: Det skal undersøges nærmere, hvordan kommunens Servicevagt eventuelt via deres kørerunder kan indgå i en tilsynsfunktion i de perioder, hvor der på de enkelte plejecentre kun er én ansat til stede. Det bør endvidere overvejes, om det selvejende plejecenter Ryetbo også skal indtænkes i ordningen, således at der sikres et fælles serviceniveau for nattevagt i hele kommunen. Derudover bør det nye plejecenter, som bygges i kommunen til drift fra 2014 også indgå i ordningen, når normeringen for centeret fastlægges. 4. Personalemæssige konsekvenser: Etableringen af Furesø Nat indebærer en reduktion af den samlede bemanding i kommunens nattevagt på området med 2 hjælperstillinger og 1 sygeplejerskestilling. Der er indlagt halvårseffekt i 2012, da personalet skal opsiges og ordningen etableres. Den reducerede bemanding vil betyde, at nogle medarbejdere i perioder vil være eneste nattevagt på en given plejecenterlokalitet. Der vil blive tilrettelagt fælles baser og koordinerede kørelister med henblik på at sikre størst mulig tryghed i ordningen for de ansatte gennem løbende kontakt og kontrolbesøg på lokaliteter, hvor der kun er en ansat på vagt af gangen. De berørte medarbejdere vil i efteråret 2011 blive inddraget i processen omkring, hvordan Furesø Nat etableres med sikring af det bedst mulige arbejdsmiljø for de ansatte.

18 5. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen 6. Bygningsmæssige konsekvenser: De eksisterende bygninger for de nuværende nattevagter i hjemmehjælpen vil kunne anvendes til andre formål. 7. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Serviceloven 8. Øvrige bemærkninger Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Budgetvirkning allerede indarbejdet (sæt x) Behandlet i fagudvalget d. Administrativt ansvar Registreringskonto nr. Skema udarbejdet af X Annelia Jensen apha

19 SSU 7 Konkurrenceudsættelse af drift af nyt plejecenter fra 2014 Effektivisering Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene Hele kr./ 2012-priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Note: -(minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: Det er vedtaget, at der skal bygges 60 nye plejeboliger i Furesø Kommune, som er klar til drift i Der pågår i øjeblikket afklaring af, hvor de nye plejeboliger skal etableres, og om der skal bygges nyt, eller om plejeboligerne eventuelt kan etableres via renovering og ombygning af dele af Farum Midtpunkt. Social- og Sundhedsudvalget har ikke truffet en endelig beslutning. Plejeområdet er et af de områder, hvor flere kommuner gennem de senere år har konkurrenceudsat den kommunale drift. Gennem ordningen om frit valg leverer en række private leverandører allerede praktisk hjælp og personlig pleje i hjemmeplejen dette gælder også i Furesø Kommune, hvor ca. 50 procent af modtagerne af hjemmehjælp har valgt private leverandører, som leverer i alt ca. 30 procent af de visiterede ydelser. Indenfor de senere år har en række kommuner gjort sig erfaringer med udbud af driften af kommunale plejecentre, men erfaringerne er meget blandede. I Solrød, Gribskov og Kolding Kommuner har gevinsterne ved konkurrenceudsættelse af plejecentrene ligget på mellem 12 og 18 pct., mens andre kommuner har udbudt driften af plejecentrene uden økonomisk potentiale men ud fra et politisk ønske om at inddrage private leverandører på plejeområdet. Farum kommune havde tidligere udliciteret driften af Plejecenter Lillevang, men denne opgave blev hjemtaget i 2002, da det viste sig vanskeligt at kontrollere kvaliteten af den private udbyders ydelser, og der blev sået tvivl om, hvorvidt tilbuddet levede op til den ønskede kvalitet i kommunen. Samtidig viste det sig muligt at indhente en større besparelse ved at indlicitere driften i kommunen igen. Det nye plejecenter i Furesø Kommune forudsættes at have 60 pladser klar til brug i Det samlede driftsbudget til plejecenteret er opgjort til ca. 25 mio. kr. Et udbud af driften og en forsigtigt estimeret gevinst på knap 5 procent vil således give kommunen en samlet driftsbesparelse på ca. 1 mio. kr. Det relativt lave potentiale er vurderet på baggrund af kommunens nøgletal på ældreområdet, som generelt ligger meget lavt, hvorfor potentialet ved konkurrenceudsættelse vurderes at være lavere end i andre kommuner. Der pågår i øjeblikket afklaring af mere konkrete nøgletal på plejecenterområdet, der mere nøjagtigt kan give en indikation af det mulige besparelsespotentiale ved udlicitering. Fra det estimerede potentiale ved udbud angivet ovenfor skal trækkes udgifterne forbundet med udbudsprocessen. I andre kommuner har disse udgifter været relativt høje ved førstegangsudbud. Der vil dog i Furesø Kommunes tilfælde kunne trækkes på erfaringer og udbudsmateriale fra kommuner, der har været i udbud tidligere, men der må forventes en del arbejde med beskrivelsen af de ønskede serviceydelser, kvalitet m.v. for at sikre, at det reelle tilbud dækker de ønskede ydelser. Udgifterne til udbud anslås til ca. 0,5 mio. kr. i 2013.

20 Det anbefales, at kommunen ved udbud af plejecenterets drift udbyder det som et servicepartnerskab mellem kommunen og den private leverandør, således at der i et samarbejde kan sættes fokus på kvalitetsudvikling, nye innovative opgaveløsninger, brug af velfærdsteknologi m.v., hvor erfaringerne også kan overføres til kommunens øvrige plejecentre. Udfordringen med udbud på plejeområdet er primært, at beskrivelsen af pleje- og omsorgsopgaver er vanskelig. Udbudsmaterialet skal således udformes, så det gøres klart, hvilket serviceniveau kommunen ønsker på plejecenteret. Samtidig skal materialet udformes, så det giver den private leverandør mulighed for at tænke i nye former for arbejdstilrettelæggelse og innovative opgaveløsninger, så servicepartnerskabet kan føre til videndeling, udvikling af ydelser m.v. 2. Servicemæssige konsekvenser: Udbuddet skal sikre, at kommunens kvalitetsstandarder overholdes ved eventuel overdragelse af driften til privat leverandør. Hvis der indgås servicepartnerskab mellem Furesø Kommune og den private leverandør vil der blive lagt vægt på, at der indgås samarbejde omkring kvalitetsudvikling, nye løsninger omkring velfærdsteknologi m.v. Dermed sigtes på en forbedret service på plejecenteret gennem nye innovative løsninger og på en spredning af nye erfaringer til kommunens øvrige plejecentre. 3. Tværgående aspekter: Det kan overvejes, om driften af plejecenteret skal konkurrenceudsættes som en samlet pakke inklusiv opførelsen af plejecenteret. Hvis dette besluttes, skal potentialet herved afklares yderligere i samarbejde med kommunens anlægsansvarlige. Det skal nøje overvejes i forbindelse med kravspecifikationen, hvordan snitfladen til fx kommunens genoptræningscenter og hjemmehjælp skal håndteres. Det er vigtigt, at kommunikationen og snitfladerne mellem en eventuelt privat udbyder og den kommunale indsats tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, således at der sikres en integreret og ensartet service for borgerne gennem et målrettet samarbejde på tværs mellem offentlige og private aktører. 4. Personalemæssige konsekvenser: Nuværende personale fra Plejecenter Søndersø overflyttes som forudsat i oplæg vedr. etablering af nyt plejecenter. Ved udlicitering til privat leverandør vil dette ske via virksomhedsoverdragelse på baggrund af nærmere fastsatte vilkår. Yderligere personale ansættes i henhold til kontraktens indhold på baggrund af udbud. 5. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen 6. Bygningsmæssige konsekvenser: Ingen. 7. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Serviceloven, Budget Øvrige bemærkninger Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Budgetvirkning allerede indarbejdet X

21 (sæt x) Behandlet i fagudvalget d. Administrativt ansvar Registreringskonto nr. Skema udarbejdet af Annelia Jensen apha

22 SSU 8A Udbud af madservice til hjemmeboende Omkostningsreduktion Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene Hele kr./ 2012-priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto -220*) Note: -(minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. *) forbehold for 2012, idet der pt. er konktrakt med kørselsfirma som først udløber med udgangen af Der er ikke søgt forhandling. 1. Beskrivelse af forslaget: Ca. 175 hjemmeboende borgere er visiteret til madservice. P.t. leveres maden fra køkkenet på Plejecentret Lillevang og siden nov desuden fra én godkendt privat leverandør. Området madservice er ligesom praktisk hjælp og personlig pleje omfattet af reglerne om frit valg. Kommunalbestyrelsen skal sikre at borgeren, der er visiteret til ydelse kan vælge mellem flere leverandører af ydelsen. I dag er madservice til hjemmeboende omfattet af godkendelsesordningen, hvor kommunen opstiller leverandørkrav og kvalitetsstandard, samt beregner prisen ud fra de faktiske omkostninger, der er forbundet med den kommunale levering af ydelsen. Private madleverandører kan ansøge om at blive godkendte til levering af ydelser på de vilkår der er sat. Forvaltningen foreslår, at opgaven - levering af madservice til hjemmeboende - sættes i udbud, hvor borgerens frie valg sikres ved, at der indgås kontrakt med minimum 2 leverandører. Forvaltningen vurderer, at der kan være mulighed for at få en konkurrencedygtig pris på dette område. Køkkenanalysen fra påviste behov for udvidelse af køkken-kapaciteten i kommunen i løbet af nogle år. En model herfor kan være udlicitering af dele af opgaven. Potentialets størrelse er estimeret ud fra følgende parametre: I 2010 er omkostningerne til at levere en hovedret 55,-kr, en biret 10,-kr og kørsel kr. 12. pr. portion. Omsætningen i 2010 vedr. dette var på i alt : ,-kr. Et forsigtigt skøn på besparelsespotentialet er 10 % svarende til ca ,-kr. 2. Servicemæssige konsekvenser: Det vurderes ikke, at der vil være negative servicemæssige konsekvenser for borgerne, der er omfattet af tilbud om madservice. Madkvaliteten vil være beskrevet i leverandørkrav og kvalitetsstandard. Der vil være samme krav til opfølgning og kontrol. 3. Tværgående aspekter: Behovet for at udvide den kommunale køkkenkapacitet ifm. udbygning af plejeboligkapaciteten påvirkes, hvis dette forslag udføres.

23 4. Personalemæssige konsekvenser: Personalet i Køkkenet på Lillevang producerer - udover mad til ca. 150 hjemmeboende borgere - også den varme mad til plejeboligerne på Lillevang og Rehabiliteringsafdelingen, i alt ca. 102 borgere. Der vil sandsynligvis være behov for at reducere personalet. Evt. i form af virksomhedsoverdragelse. 5. Bygningsmæssige konsekvenser: Det behov der ellers måtte være for at udbygge de samlede køkkenfaciliteter på madserviceområdet kan revideres. Det nuværende køkken på Lillevang vil få reduceret drift, med reduktion i forbrug af el, vand, m.v. til følge. 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Servicelovens 91, Soc.min. vejl. nr. 13 af afsnit 6. Mad- og måltidspolitik af august Øvrige bemærkninger Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Budgetvirkning allerede indarbejdet (sæt x) Behandlet i fagudvalget d. Administrativt ansvar Registreringskonto nr. Skema udarbejdet af Ajs Ach

24 SSU 8B Analyse af udbud af madservice til plejeboligbeboere, caféer, bofællesskaber m.v. al øvrig mad på Social og sundhedsområdet Omkostningsreduktion Økonomiske konsekvenser i Budget 2012 og overslagsårene Hele kr./ 2012-priser Budgetforslag Udgifter 200 Indtægter Netto Note: -(minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: Forvaltningen foreslår, at der gennemføres en analyse af madservice i Center for Social og Sundhed, med henblik på vurdering af økonomiske handlemuligheder og fremtidige løsninger på dette område. Herunder vurdering af muligheder ved evt. udbud af hele eller dele af opgaven. Det skønnes at analysen vil koste omkring kr. Forvaltningen gennemførte i en madanalyse specielt med fokus på produktion af hovedmåltiderne til visiterede borgere i eget hjem og i plejeboligerne. Der blev i forlængelse heraf gennemført en række produktions- og prisomlægninger, og der blev gennemført en budgetbesparelse. Blandt andet blev udbringning af mad til hjemmeboende omlagt fra daglig udbringning til 3 gange om ugen. Borgernes egenbetaling steg endvidere. Følgende områder var ikke omfattet af analysen: - øvrige måltider til plejeboligbeboere, - cafeerne i aktivitetscentrene, - måltider i voksenhandicap-bofælleskaber og -klubber. Forvaltningen vurderer derfor, at der kan være et effektiviseringspotentiale i at se på disse områder i sammenhæng. På det foreliggende grundlag kan der alene gives et forsigtigt bud på potentialet, blandt andet fordi budgetter for cafeer m.v. på nuværende tidspunkt ikke er skilt ud for sig selv. Umiddelbart er den største madopgave døgnmaden til de ca. 250 plejeboligbeboere. Reglerne for brugerbetaling er særlige for madserviceområdet. Her er - udover de gennemsnitlige, langsigtede udgifter - mulighed for at opkræve personaleudgifter forbundet med udførelse af opgaven. I Furesø Kommune opkræves i dag fuld betaling for hovedmåltider i plejecentre. De aktuelle takster begrænses ikke af det maksimum for egenbetaling på 3.170,-kr pr. mdr. (2011), som Folketinget har lagt over madservice til plejeboligbeboere. Der er derfor ikke på det foreliggende grundlag et kommunalt økonomisk potentiale i at sikre en lavere pris på hovedmåltiderne til plejeboligbeboerne, da de allerede dækker de fulde kommunale udgifter via deres egenbetaling. Der kan imidlertid være et økonomisk potentiale i det for plejeboligbeboerne, der ved lavere udgifter gennem f.eks. udbud kan få reduceret deres egenbetaling. Der er heller ikke tidligere foretaget en fuld afdækning af betalingen for de øvrige måltider ud over hovedmåltiderne, og en analyse kan derfor måske afdække et potentiale her.