Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Medicinsk Modtagelse, MM, Regionshospitalet Holstebro

Transkript

1 Gdkendelse af klinisk undervisningssted Den Sundhedsfaglige Højskle Sygeplejerskeuddannelsen Campus Hlstebr Generel Klinisk Studieplan fr mdul 11 Fr Medicinsk Mdtagelse, MM, Reginshspitalet Hlstebr Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Afsnit MM Medicinsk Mdtagelse er rganisatrisk placeret i Medicinsk Afdeling, Hspitalsenheden Vest, Regin Midtjylland. Afsnittet er prettet i sin nuværende frm i januar 2012 med akut medicin g geriatri sm speciale. Samarbejdsrelatiner Afsnit MM er et sengeafsnit, der døgnet rundt mdtager patienter med akutte medicinske prblemstillinger. Der er mange samarbejdsrelatiner fr hurtigt at kunne vurdere, diagnsticere g behandle patienten på bedste vis. Plejefrmen er tildelt patientpleje g sygeplejerskerne har et tæt samarbejde med lægerne g andre relevante faggrupper. Samarbejdsrelatinerne ud ver afsnittet er: De øvrige medicinske sengeafdelinger, geriatrisk team, billeddiagnstisk afsnit, klinisk mikrbilgisk afdeling, klinisk bikemisk afdeling, klinisk immunlgisk afdeling, anæstesien, aptek, centralkøkkenet, serviceafdeling, primær sektr, fys- g ergterapi. Patient/brger kategrier Afsnittet er nrmeret til 18 patienter g mdtager patienter med akut pstået medicinske prblemstillinger. Der er i afsnittet 7 pladser til geriatriske patienter, sm frventes færdigbehandlet i løbet af få dage. De øvrige patienter vil blive vurderet g starte behandling på afsnittet. Det planlægges initialt, m patienten hurtigt kan udskrives g i så fald frblive på afsnittet indtil udskrivelsen, eller m der er behv fr en længerevarende indlæggelse, hvrefter patienten vil blive verflyttet til stamafsnit på en anden medicinsk afdeling. Der er mulighed fr at vervåge patienter på telemetri. Hvedkategrierne fr patienterne er: Patienter med luftvejsprblemer, anæmi, infektiner, elektrlytfrstyrrelser, dehydrati g manglende ernæring, knfusin, visse kardilgiske lidelser, rytmefrstyrrelser, lungeembli g DVT, åbne indlæggelser i M2 g M3, smerter, frgiftninger af medicin g alkhl. Januar 2012 Side 1 af 11

2 Gdkendelse af klinisk undervisningssted Centrale kliniske prblemstillinger Sygeplejen i afsnittet er alsidig i frhld til de meget frskellige patientkategrier g frskellige prblemstillinger. Patienterne har primært behv fr fysisk, psykisk g scial msrg. Der er fte flere g ngle gange knkurrerende prblemstillinger hs medicinske patienter, g det afføder en sygepleje, der rummer mange aspekter. Det kan være patienter, der på grund af akut frværring i deres grundsygdm ikke længere kan varetage plejen af sig selv, har brug fr mere medicin samt vejledning g undervisning i brugen af hjælpemidler, der kan støtte deres nuværende funktinsniveau. Der er et tæt tværfagligt g tværsektrielt samarbejde m en str del af patienterne, da de har behv fr hjælp både under indlæggelsen g efter udskrivelse til hjemmet. Sygeplejen har altså baggrund i mange prblemstillinger g er meget varierende i frhld mængde g tyngde. Det kan dreje sig m grundlæggende, symptmatisk g speciel, instrumentel sundheds- g sygepleje. Den symptmatiske sygepleje vil altid tage udgangspunkt i de symptmer, patienten har, hvr det er sygeplejersken g lægens pgave at lindre patienten bedst muligt. Der vil gså være pædaggiske pgaver ved vejledning g undervisning, frskellige administrative g krdinerende pgaver. Dkumentatin af sygeplejen er et væsentligt mråde i sygeplejen i dag. Vi bruger EPJ, der er en fælles elektrnisk jurnal, hvr der er direkte adgang til nter fra alle faggrupper, bldprøver, medicinmdul mm. Tværfaglige g tværsektrielle frhld Der er ansat 30 sygeplejersker i MM. Plejepersnalet indgår dagligt i tværfagligt samarbejde med: Læger Geriatrisk team Sekretærer Fysiterapeuter Ergterapeuter Prtører Serviceassistenter Bianalytikere Endvidere i tværfagligt samarbejde i udvalgte situatiner med Kliniske diætister Sygehuspræsten Scialrådgiver Psyklg g psykiater Palliativt team Plejepersnalet indgår i tværsektrielt samarbejde med: Kmmuner i Hspitalsenheden Vest ptagemråde, i relatin til hjemmehjælp, hjemmesygepleje g hjælpemidler, visitering til plejeblig g aflastningsphld. Januar 2012 Side 2 af 11

3 Gdkendelse af klinisk undervisningssted Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Patientfrløb/ patientsituatiner/patientfænmener Afsnittets specialer er akut medicin g geriatri. Patientfrløbene er meget varierende, både i frhld til prblemstillinger, behandling g varighed. Et eksempel på et patientfrløb med en akut medicinsk patient kan være sm følger. Patient, kendt med KOL, har ver ngle få dage fået tiltagende svært ved at trække vejret g bliver hurtigt dyspnø ved aktivitet g kan ikke længere ligge ned g sve, men har brug fr at sidde p hele tiden fr bedst muligt at få vejret. Indlægges på MM via egen læge til vurdering g behandling. Patienten tages imd af en sygeplejerske, der måler værdier fr at vurdere patientens kliniske tilstand g udarbejder sammen med patienten en ankmststatus. Lægen laver indlæggelsesjurnal g rdinerer videre undersøgelser g behandling. Det viser sig, at patienten har frværring i sin KOL, starter behandling g verflyttes til stamafsnit, der er specialiseret i lungemedicin. Et eksempel i frhld til den geriatriske patient kan være sm følger. En ældre kvinde er i løbet af de sidste par dage blevet mere knfus g kan ikke længere tage vare på sig selv. De pårørende kntakter vagtlægen, sm indlægger hende efter tilsyn. Sygeplejersken tager imd patienten g vurderer hendes tilstand på baggrund af værdier, anamnese g kliniske bservatiner. Der tages gså en urin-stix, der er psitiv fr leukcytter g nitrit. Lægen ser patienten g vurderer på baggrund af frhøjede infektinstal i bldprøverne, temperaturfrhøjelse g en psitiv urin-stix, at kvinden har en urinvejsinfektin. Patienten sættes i behandling med penicillin intravenøst g skal frblive indlagt et par dage. Under indlæggelsen viser det sig, at patienten har behv fr hjælp i hjemmet. Hendes funktinsniveau er fr nedadgående, g hun magter ikke længere pgaverne i hjemmet. Der tages kntakt til primær sektr, så patienten kan mdtage hjemmehjælp efter udskrivelsen. Sygeplejefaglige pgaver Opgaverne er her beskrevet sm et frslag knyttet til læringsudbyttet fr mdul 11. Selvstændigt at identificere sygeplejebehv, pstille mål, udføre, evaluere, justere g dkumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter g grupper af patienter. Mdtagelse af akutte patienter i afsnittet Identifikatin af sygeplejebehv ud fra dataindsamling fra patient g pårørende Opstille mål fr sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere g justere g dkumentere sygepleje i samarbejde med patient/pårørende. Dette skal gøres under hensynstagen til patient/pårørendes ønsker, ressurcer g risici. Varetage plejen af de frskellige patientfrløb; nyindlagte, nydiagnsticerede, patienter i behandling, palliative g terminale frløb Varetage plejen af 2-4 patienter, der ikke har kmplekse prblemstillinger Varetage plejen af 1-2 patienter med kmplekse prblemstillinger Dkumentere g frmidle sygeplejen i sygeplejejurnalen Ud fra et sygeplejefaglige skøn, bservatiner, dataindsamling g teretisk viden analysere g knkludere på prblemstillinger, vurdere g drøfte mulige Januar 2012 Side 3 af 11

4 Gdkendelse af klinisk undervisningssted sammenhænge, årsager g knsekvenser til disse Samarbejde mn- g tværfagligt (læger, fysi- g ergterapeut, sekretærer m.fl.) Samarbejde tværsektrielt f.eks. i frbindelse med udskrivelser, indlæggelser Tænke sundhedsfremme, frebyggelse, sundhedsbevarende, rehabiliterende g lindrende aspekter ind i sygeplejen. Herunder gså vejledning g infrmatin til patienter g pårørende ang. dette. At argumentere fr vurderinger g interventiner i frhld til centrale sygeplejefaglige prblemstillinger på baggrund af praksis-, g udviklings-, g frskningsbaseret viden. Aktivt søge g anvende kliniske retningslinjer g standarder i tilrettelæggelse g udførelse af sygeplejen Anvende praksis-, udviklings-, g frskningsbaseret viden til at argumentere fr handlinger g vurderinger. Anvende g begrunde valg af kliniske metder sm f.eks. screeninger til vurdering af patienten g sm udgangspunkt fr planlægning af sygeplejen, psætning af mål, m.v. Aktivt anvende ny viden At frmidle mundtligt g skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprg Være bevidst m fagsprget, dets betydning, hvrnår det bruges i frhld til patienter g pårørende. Anvende fagsprg i den skriftlige dkumentatin, sygeplejeplejejurnalen, den skriftlige kntakt med primær sektr, ved verflytninger m.v. Kmmunikere prfessinelt mn- g tværfagligt Vejlede g infrmere patienter g pårørende Fastlagt studieaktivitet: seminar At beherske sygeplejehandlinger i kmplekse kliniske patientsituatiner Kan identificere ptentielle/aktuelle sygeplejeprblemer/behv, der er ved kmplekse patienter Kan verskue g frhlde sig til frskellige sygeplejehandlinger ved plejen af patienter med kmplekse prblemstillinger. Vide hvrdan frskellige sygeplejehandlinger influerer på andre kliniske prblemstillinger Kan priritere sygeplejehandlinger alt efter kmpleksitet g vigtighed Kan samarbejde mn- g tværfagligt At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metder, standarder ved kmplekse patientsituatiner Transfusiner med bldprdukter Anlæggelse af KAD Anlæggelse af perifer IV-adgang Pleje g håndtering af CVK Frskellige screeninger, f.eks. ernæringsscreening, faldscreening Anvende g begrunde frskellige kliniske bservatiner g målinger At beherske medicinadministratin til udvalgte patientgrupper Medicindispensering g medicinadministratin, herunder iv-medicin Udregning af dsis, indløbshastighed m.m. Observatin g vurdering af virkning g bivirkning af medicin. Kende interaktiner Opmærksmhed på cave hs patienten Brug af MEM (elektrnisk medicinmdul) Søge g anvende litteratur m medicin, f.eks. iv-mapper, medicin.dk Infrmere/undervise patient i brug af medicin, pmærksmhedspunkter i frhld til Januar 2012 Side 4 af 11

5 Gdkendelse af klinisk undervisningssted dette. Planlagt studieaktivitet: medicinadministratin At identificere g reflektere ver fagetiske dilemmaer g magtrelatiner i udøvelse af sygepleje Inddrage viden g etiske vervejelser i plejen af patienten g samarbejdet med pårørende Er bevidst m magtstrukturer i samarbejdet med/plejen af patienten Aktivt deltage i diskussiner i afsnittet g ved refleksin m etiske prblemstillinger Anvende viden m filsfi, etik g religin i plejen af patienterne f.eks. i frbindelse med svære samtaler, såsm diagnsesamtaler, samtaler med patienter i krise, samtaler med patienter i terminale frløb Identificere g reflektere ver fagetiske dilemmaer At handle mralsk ansvarligt under hensynstagen til den enkelte patient Inddrage patienter g pårørendes ønsker g mål i sygeplejen Udføre sygepleje under hensynstagen til religiøs verbevisning/kulturelle værdier Identificere g imødekmme behv fr eksistentiel g åndelig msrg Anerkende den enkelte patients ønsker g mål fr plejen At planlægge, tilrettelægge g medvirke ved diagnstiske undersøgelser, behandlinger g bservatiner Søge g anvende viden m de primære sygdmsgrupper, der behandles i afsnittet Anvende viden m sygdmme i planlægning g udførelse af sygeplejen Anvende viden ved frmidling af frhldsregler, ved diagnstiske undersøgelser Vurdere g reagere hensigtsmæssigt på sygdmssymptmer Observere patientens sundhedstilstand, identificere symptmer g planlægge sygeplejen ud fra dette Observere patient før/under g efter undersøgelser g behandling g udføre sygeplejehandlinger til dette Infrmatin/undervisning til patient g pårørende i frhld til at følge rdineret behandling. Sikre at infrmatinen er mdtaget g frstået Udviklings- g frskningsmråder g -tiltag Hspitalsenheden Vest blev i fråret 2011 akkrediteret i frhld til Den Danske Kvalitetsmdel. Det er en kntinuerlig prces at blive akkrediteret, g der vil løbende være nye standarder, vi skal leve p til g implementere. Af andre udviklingstiltag kan nævnes: Udarbejdelse af kmpetence- g udviklingsplan fr ansatte i afsnittet Jævnlige auditeringer på f.eks. ernæring, kntaktpersnsrdningen m.m. samt pfølgning på dette Undervisning internt i afsnittet Basisundervisning til nyansatte i medicinsk afdeling, Reginshspitalet Hlstebr Der vil desuden løbende være sygeplejersker på akut uddannelsen. Januar 2012 Side 5 af 11

6 Gdkendelse af klinisk undervisningssted Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder Sygeplejersken anvender frskellige metder i sin sygepleje fr at kunne vurdere g intervenere. Eksempelvis bservatiner, standarder g prcedurer. Ingen af metderne har værdi i sig selv, hvis sygeplejersken ikke samtidig bruger sin faglige viden, det sygeplejefaglige skøn g reflekterer. Kliniske metder: Sygeplejeprcessen Refleksinscirklen Kliniske bservatiner Objektive bservatiner - diverse målinger Dkumentatinsredskaber Kliniske retningslinjer, instrukser, prcedurer, standarder Sygepleje ud fra Virginia Hendersns 14 behvsmråder Ernæringsscreening VAS-scre g andre scringsredskaber Udviklingsmetder Bevidst reflektere ver g vurdere sygeplejen mhp. udvikling af denne Organiseret undervisning g pkvalificering af persnale Specialeansvarlige sygeplejersker/udviklingssygeplejersker Systematiseret undervisning af nyt persnale med mentrrdning Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering g tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig fr tilrettelæggelse af den kliniske studieperide. Udgangspunktet fr planlægningen er den generelle kliniske studieplan g mdulbeskrivelsen. Undervisningen rganiseres g planlægges ud fra målrettede læringssituatiner knyttet til autentiske patientsituatiner g individuelle patientfrløb. Den studerende er tilknyttet en af grupperne i afsnittet g indgår i tæt samspil med gruppens persnale. Vi pfrdrer den studerende til i samarbejde med den kliniske vejleder at fastlægge ugentlige studiefkus med henblik på at strukturere undervisningen g læringsfkus g hermed give mulighed fr frdybelse i valgte emner. Den kliniske g teretiske frdybelse kan evt. afrundes i et frum fr refleksin. Der benyttes både frmelle g ufrmelle refleksinsprcesser i den kliniske undervisning. Der planlægges både refleksin i afsnittet med øvrige studerende samt refleksin med studerende g vejledere fra andre afsnit. Der planlægges frmaliserede samtaler med den kliniske vejleder i frm af individuelle studieplansdrøftelser g evalueringer. Periden vil sm udgangspunkt være planlagt sm følger: Januar 2012 Side 6 af 11

7 Gdkendelse af klinisk undervisningssted Mdul 11 Uge 1-2 Uge 3-4 Uge 5-6 Uge 7-8 Uge 9-10 Aktivitet i afsnittet Intrduktin, kendskab til afdelingens rytme, rutiner g samarbejdspartnere. Startsamtale Frdybelse i specialet. Frtsat frdybelse i specialet. Afhldelse af fastlagt studieaktivitet (seminar) samt midtvejssamtale Frtsat frdybelse i specialet. Planlagt studieaktivitet mkring medicinadministratin Frtsat frdybelse i specialet. Slutevaluering. Der afsluttes med klinisk prøve. Gennemførelse af fastlagt g planlagt studieaktivitet samt klinisk undervisning svarende til gennemsnitligt 30 timer pr. uge er en frudsætning fr indstilling til prøven. Der vil i periden være fælles refleksin med andre 11. mdul studerende fra medicinsk g neurlgisk afdeling g de kliniske vejledere. Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske vejledning er nrmeret til 6 timer pr. studerende pr. uge g mfatter såvel den direkte sm den indirekte vejledning (administrative pgaver, frberedelse, møder, erfamøder, temadage). Vejledningen af den sygeplejestuderende varetages af den kliniske vejleder samt øvrige sygeplejersker ansat i afsnittet. Den kliniske vejleder er i det enkelte læringsfrløb ansvarlig fr: Intrduktin til den kliniske undervisningsperide Samarbejde med den enkelte studerende m at skabe et struktureret læringsfrløb der tager afsæt i faglige krav, samt den studerendes aktuelle lærings- g vejledningsbehv Varetage vejledning, sm understøtter en refleksiv praksis i knkrete kliniske situatiner At planlægge samt afhlde frmaliserede samtaler m tilrettelæggelse g evalueringer af læringsfrløbet Tilrettelægge fra fr g deltage i refleksinsøvelser Samarbejde med det øvrige persnale m vejledningspgaven Udarbejde skriftlige evalueringer Deltage i kliniske prøver Samarbejde med kliniske sygeplejelærer Hlde sig ajur ift. sygeplejeuddannelsen, studierdningen g evt. ændringer Det øvrige persnale er ansvarligt fr: Inddrage den studerende i praksisfællesskabet Daglig vejledning Søge indsigt i den enkelte studerendes aktuelle lærings- g vejledningsbehv Varetage vejledning i knkret kliniske situatiner Indgå i faglig sparring med den studerende Give feedback til den studerende g den kliniske vejleder. Januar 2012 Side 7 af 11

8 Gdkendelse af klinisk undervisningssted Der er adgang til cmputere g faglitteratur afsnittet, sm den studerende er velkmmen til at benytte. Afsnittet er klinisk uddannelsessted fr sygeplejestuderende på mdul 1, 4, 11 g 12 samt ssu-assistentelever. Vejlednings- g evalueringstilbud Vejledningsmetder der anvendes i vejledning af sygeplejestuderende vælges individuelt med fkus på den aktuelle læringssituatin samt den studerendes aktuelle lærings- g vejledningsbehv. Den studerende har mulighed fr at indgå i følgeskab med persnale eller få vejledning efter behv. Der refereres i den daglige læring/vejledning altid til gruppens persnale. Den kliniske vejleder planlægger følgeskab på udvalgte dage, g/eller til udvalgte kliniske læringssituatiner. Den kliniske vejleder er deltidsansat, g er delvist fritaget fr vagter, hvilket betyder hun næsten altid er i dagvagt. Den daglige vejledning fregår sm en vekselvirkning mellem: Supervisin/sparring Instruktin Bed-side plæring Vejledningsmetder der kan anvendes: Før-, under- g efter-vejledning Refleksin, individuelt eller i grupper I den kliniske studieperide vil der frekmme såvel frmativ sm summativ evaluering. Der fregår dagligt varierede frmer fr feedback, sm retter sig md læringen i knkrete patientsituatiner. Der vil på mdul 11 blive afviklet en startdrøftelse med udgangspunkt i den enkelte studerendes frudsætninger, læringsbehv g ønsker, samt den generelle kliniske studieplan g mdulbeskrivelsen. Der vil midtvejs være en statusevaluering, g i afslutningen af mdul 11 vil der blive afviklet en evaluering ud fra mdulbeskrivelsen. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -g pædaggiske kvalifikatiner Afsnittet har 1 klinisk vejleder. Karen Møller Olesen, uddannet sygeplejerske fra Sygeplejesklen ved Rigshspitalet i Har erfaring med hæmatlgi fra hæmatlgisk afdeling, Rigshspitalet, børnenklgi, Rigshspitalet, cardilgi fra hjertemedicinsk afdeling, Reginshspitalet Hlstebr, hæmatlgi far hæmatlgisk afdeling, Reginshspitalet Hlstebr g den akutte medicinske patient, afsnit MM, Reginshspitalet Hlstebr. Har vejledningserfaring via funktin sm klinisk sygeplejevejleder på Rigshspitalet med fkus på vejledning g uddannelse af uddannet persnale g har fungeret sm klinisk vejleder Januar 2012 Side 8 af 11

9 Gdkendelse af klinisk undervisningssted siden efteråret Er i gang med sundhedsfaglig diplmuddannelse. Litteratur - bestemmelser g anbefalet litteratur Når patienten har feber af Märtha Sund-Levander 1. udgave, 1. plag, Munksgaard, København 2000 Kap. 2 Regulering af krpstemperatur s Kap. 6 Definitin g vurdering af feber s Kap. 7 Plejebehv g plejefranstaltninger ved feber s Når patienten har kvalme g kaster p af Jan Hawtrn g Birgitte T. Espersen 1. udgave, 1. plag, Munksgaard, København 2001 Kap. 1 Kvalmens g pkastningens fysilgi s Kap. 6 Sygepleje til patienter med kvalme g pkastninger s Transfusinsmedicin g intravenøs væsketerapi af Casper Jersild, Hanne Slth, Lis Dragsted 2. udgave, 1. plag, Dansk Sygeplejeråd, 1998 Infusin g infusinsvæsker s Infusinsudstyr s Kmplikatiner s Kntrl af infusinsbehandling s Infusinsvæsker s Sygepleje i frbindelse med infusinsbehandling s Transfusinsmedicin g intravenøs væsketerapi af Casper Jersild, Hanne Slth, Lis Dragsted (frefindes på afdelingen) 2. udgave, 1. plag, Dansk Sygeplejeråd, 1998 Frligelighedsprøve ved bldtransfusin s De enkelte bldkmpnenter g indikatin fr deres anvendelse s Principper fr transfusinsbehandling s & s Kmplikatiner ved bldtransfusin s Sygepleje i frbindelse med bldtransfusin s E-dk: Medicineringsvejledning. s E-dk: IV-instrukser Infrmatin m medicin Bldprøver af Peter Fahmy g Trels Bygum Knudsen 1. udgave, Munksgaard Danmark, København 2006 Hæm-status Hæmglbin s Erytrcytter s Trmbcytter s Infektins tal CRP s. 61 Leuccytter s Væsketal Natrium s Januar 2012 Side 9 af 11

10 Gdkendelse af klinisk undervisningssted Kalium s Karbamid s Kreatinin s. 103 Albumin s. 35 Geriatri: Geriatri en tværfaglig udfrdring af Kirsten Amstrup g Ingrid Pulsen, 1. udgave, 1. plag, Munksgård Danmark, København 2004 Kap. 5. De geriatriske giganter, s Kap. 6. Instabilitet svimmelhed, ørhed g fald, s Kap 7. Immbilitet, s Kap 8. Intellektuelle g mentale prblemer, s Kap. 9. Urininkntinens g andre vandladningsprblemer, s Kap. 10 Iatrgene tilstande, s Akut medicin: Akutte medicinske tilstande af Nina Gtfredsen m.fl., 9. udgave, FADLs Frlag Kap. 2 Infektinssygdmme, s Kap. 3. Luftvejssygdmme g allergi, s Kap. 4. Hjerte- g kredsløbssygdmme, s Kap. 5. Hæmatlgiske sygdmme, s Kap. 6. Onklgiske sygdmme, s Kap. 7. Gastrintestianle sygdmme, s Kap. 8. Væske- g elektrlytfrstyrrelser, s Kap 9. Endkrine sygdmme, s Kap. 10 Reumatiske sygdmme, s Kap. 14 Psykiatriske sygdmme, s Kap. 15 Frgiftninger, s Sundhedsprfessinelle i en multikulturel verden af SST s Religinsvejviser fr sundhedspersnale af Henning Nabe Nielsen 1. udgave, 1. plag 2001, Nrdisk Frlag A/S, København s Den Danske Kvalitetsmdel Diverse sygeplejeinstrukser Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Fr at den studerende kan indstilles til intern klinisk prøve kræves et fremmøde på det kliniske undervisningssted på gennemsnitlig 30 timer pr. uge g gennemførelse af de Januar 2012 Side 10 af 11

11 Gdkendelse af klinisk undervisningssted fastlagte g planlagte studieaktiviteter. Beskrivelse af studieaktiviteter g intern kliniske prøve se mdulbeskrivelse Gdkendelse sm klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dat: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste verrdnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens gdkendelse: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen Januar 2012 Side 11 af 11