Systematisk medicingennemgang i almen praksis
|
|
- Pia Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 161 Systematisk medicingennemgang i almen praksis Didi Schrøder Et polyfarmaciprojekt i Viborg Amt Systematisk medicingennemgang er en struktureret og kritisk undersøgelse af den samlede medicinering sammen med patienten. I Viborg Amt har man udviklet et egnet værktøj hertil, og efter et succesfyldt pilotprojekt har man indgået en 2-aftale om patienter, der dagligt behandles med mere end 5 forskellige lægemidler. BIOGRAFI: Forfatter er farmaceutisk kandidat og humanbiolog fra 1993, siden 2002 ansat som amtslig lægemiddelkonsulent i Viborg Amt. Hovedarbejdsområder er rationel lægemiddelterapi og klinisk farmaci. FORFATTERS ADRESSE: Viborg Amt, Sundhedsforvaltningen. sufdra@vibamt.dk Der har længe været fokus på rationelt lægemiddelvalg i amterne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sin betænkning af 2004 (1) sat fokus på initiativer, der sikrer rationel lægemiddelanvendelse, herunder at sikre hensigtsmæssig polyfarmaci, compliance og ikke mindst sikre øget fokus på patientsikkerhed. I april 2003 blev der indgået en samarbejdsaftale om medicinordinationspraksis i Viborg Amt. Aftalen blev indgået mellem Sundhedsudvalget og Praksisudvalget for alment praktiserende læger i Viborg Amt. Et af punkterne i aftalen var at igangsætte et kvalitetsudviklingsprojekt. I 2005 valgte Samarbejdsudvalget derfor, med udgangspunkt i samarbejdsaftalen og betænkningen, at igangsætte et pilotprojekt med fokus på polyfarmaci. Det vides, at patienter, der får relativ mange lægemidler, har en øget risiko for at opleve lægemiddelrelaterede problemer som øget følsomhed over for og risiko for bivirkninger, øget risiko for interaktioner og dårlig compliance (2). I dag er medicinering en udbredt klinisk behandlingsmetode. Mange patienter får ordineret flere forskellige lægemidler samtidig med, at de sættes i langtidsbehandling. Det at sikre, at patienter får et maksimalt udbytte af deres medicin, er efterhånden noget af en udfordring. De praktiserende læger indtager en central
2 162 POLYFARMACI Hvad er polyfarmaci? I Viborg Amt defineres polyfarmaci som indtagelse af mere end 5 lægemidler dagligt. Boks 1. Polyfarmaci kan være: Hensigtsmæssig fordi undersøgelser har vist, at en kombination af flere lægemidler kan gøre noget godt for patienten. Gode aktuelle eksempler er type II-diabetes, hjerteinsufficiens og astma. Uhensigtsmæssig en kombination af flere lægemidler, som ikke giver optimal behandling for patienten. Det koster penge for både patienten og samfundet, og kan resultere i en øget sygeliggørelse af patienten med risiko for bivirkninger, interaktioner, overmedicinering og manglende compliance. For at hindre uhensigtsmæssig polyfarmaci kræver det et lægeligt fokus på bestemte patientgrupper og at undgå uheldige omstændigheder, der medvirker til øget risiko for lægemiddelrelaterede problemer. Systematisk medicingennemgang Fig. 1. Hensigten og formålet med systematisk medicingennemgang. Forebygge Lægemiddelrelaterede problemer og patienten Opfange Løse Følge op Hensigtsmæssig polyfarmaci plads, når det gælder om at sikre patienten en fyldestgørende gennemgang af den samlede medicinering set i forhold til patientens almene tilstand. Et nyttigt redskab hertil er en praktisk guideline til indførelse af systematisk medicingennemgang i almen praksis. Hensigten er at sikre, at lægemiddelrelaterede problemer forebygges, opfanges og løses samt at sikre opfølgning på igangsatte handlinger (Fig. 1). Polyfarmaciprojektet I foråret 2005 gennemførte Sundhedsforvaltningen i samarbejde med to lægepraksis pilotprojektet»systematisk medicingennemgang af polyfarmacipatienter i almen praksis«. Selve projektet forløb i 3 måneder. Til udvikling og implementering af værktøjer til systematisk medicingennemgang blev der blandt andet hentet inspiration fra England. En god og anvendelig
3 163 Level 3 CLINICAL MEDICATION REVIEW Level 2 TREATMENT REVIEW Face-to-face review og medicines and condition Level 0 AD-HOC Level 1 PRESCRIPTION REVIEW Technical review of list of patient s medicines Review of medicines with patient s full notes Unstructured, opportunistic Fig. 2. Niveauer i medicingennemgang. Kun niveau 3 tager udgangspunkt i patientens fulde notater sammenholdt med patientens egne kliniske erfaringer. guide er (3), som tager fokus på praktisk håndtering af medicingennemgang i primærsektoren, specielt med udgangspunkt i ældre patienter og patienter i langtidsbehandling. PROJEKTBESKRIVELSE En systematisk medicingennemgang blev udført som en del af en medicinkonsultation, hvor hovedfokus var på patientens medicin og ikke på sygdomsdiagnose. Systematisk medicingennemgang omfattede en grundig gennemgang af patientens ordinationer. Kravet var, at en medicinkonsultation skulle omfatte en medicingennemgang svarende til trin 3 på medicingennemgangstrappen (Fig. 2), som til forskel fra de nederste trin involverer patienten. En gennemgang, som krævede indsigt i patientens journal og ikke mindst en personlig snak med patienten om dennes erfaringer med medicinen. Formålet med en medicinkonsultation var at identificere følgende: a) ikkeoptimal behandling af erkendte sygdomme b) bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og kontraindikationer c) compliance-problemer. På baggrund af viden indhentet fra journalen og patienten vurderede lægen, om der var præparater, der kunne seponeres eller omlægges ved dosisændring eller
4 164 POLYFARMACI Alle ordinationer blev vurderet ud fra kriterierne: Effekt Dosering Indikation Om patienten var klar over indikationen for og den rette brug af de enkelte præparater Bivirkninger Interaktioner mellem de forskellige præparater Kontraindikationer Behandlingsvarighed Om behandlingen krævede efterkontrol Pris Boks 2. Fig. 3. Et eksempel på et registreringsskema, som blev anvendt i forbindelse med pilotprojektet. nyordination med henblik på behandlingsoptimering. Patienter, som indgik i projektet, blev opfanget via sekretæren ved receptfornyelse, ved aktiv søgning i praksis edbsystem eller i forbindelse med anden konsultation, hvor lægen vurderede, at en medicingennemgang kunne være til gavn for patienten. Procedure for opsporing af patienter blev tilrettelagt af den enkelte praksis. DATAINDSAMLINGSMETODE Pilotpraksis skulle løbende notere tidsforbruget i forbindelse med konsultationen, erfaringer og idéer, som kunne have betydning for udvikling og senere implementering af værktøjet. Efter hver medicinkonsultation blev et registreringsskema (Fig. 3) udfyldt og faxet til Sundhedsforvaltningen. Ti tilfældigt udvalgte registreringsskemaer blev sendt til Klinisk Farmakologisk Center i Århus. Klinisk Farmakologisk
5 165 Center gav en farmakologisk feedback til de to deltagende praksis. Registreringsskemaerne og den samlede vurderingen fra Klinisk Farmakologisk Center indgik i evalueringen af projektet. En grundig medicingennemgang indeholder typisk: Forberedelse, hvor data vedrørende den enkelte patients ordinationer indsamles både via journalen og patientinterview. AFREGNING I PILOTPROJEKTPERIODEN I forbindelse med pilotprojektet blev der indgået en aftale om to 2-tillægsydelser. Begge ydelser omfattede en særlig honorering mod, at de praktiserende læger foretog en omfattende kontrol af patientens samlede medicinordinationer. Første 2-tillægsydelse omfattede forberedelse og konsultation af 20 minutter til en grundtakst på 193,32 kr. Anden 2-tillægsydelse var en opfølgningskonsultation af 10 minutters varighed til en grundtakst på 96,66 kr. Tillægsydelserne kunne tages i forbindelse med almindelig konsultation i praksis eller sygebesøg (på plejehjem). FORMÅL Formålet med pilotprojektet var, at: udvikle og afprøve værktøjer til systematisk medicingennemgang høste erfaringer vedrørende omfanget af uhensigtsmæssig polyfarmaci og tidsforbruget ved en systematisk medicingennemgang. Målet var, at 100 polyfarmacipatienter skulle modtage en gennemgang af deres medicin i løbet af de 3 måneder, pilotprojektet varede. PATIENTINKLUSIONSKRITERIER Alle polyfarmacipatienter, der får mere end 5 præparater i fastdosering, uanset alder og lidelser. Medicingennemgang, hvor alle data vurderes med henblik på optimal og rationel lægemiddelbehandling. Det videre behandlingsforløb og -mål aftales med patienten. Tid til opfølgning aftales. Opfølgning, hvor der følges op på igangsatte interventioner for at sikre fortsat optimal og rationel lægemiddelbehandling. Boks 3. SUCCESKRITERIER At udvikle et godt og anvendeligt redskab til systematisering af en medicingennemgang af polyfarmacipatienters samlede medicinering. VÆRKTØJET Pilotpraksis fik udleveret en værktøjskasse indeholdende et registreringsskema (Fig. 3) og et lamineret A4-ark med proceduren for systematisk medicingennemgang (Fig. 4) med relevante tjekpunkter på bagsiden (4) samt nedenstående skriftlige vejledning. Systematisk medicingennemgang Principperne i systematisk medicingennemgang: alle patienter får mulighed for at stille spørgsmål og fremhæve lægemiddelrelaterede problemer medvirke til, at den enkelte patient får forbedret eller optimeret sin lægemiddelbehandling gennemgangen foretages på en syste-
6 166 POLYFARMACI matisk metode af en kompetent fagperson alle ændringer, som igangsættes, er aftalt med patienten der følges op på igangsatte ændringer gennemgangen er dokumenteret i patientens journal. Opsamling af data Nedskriv aktuel medicin og kliniske problemstillinger a) Identificer alle lægemidler, som patienten tager b) Identificer alle indikationer Patientinterview a) Bekræft at patienten tager det rigtige lægemiddel, i den rigtige dosis, på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt b) Bekræft at indikationen stadig er til stede Evaluering Gennemgå aktuelle kliniske problemer og lægemidler a) Overvej om der fortsat er behov b) Identificer ikkeoptimal behandling af erkendte sygdomme c) Identificer bivirkninger d) Identificer lægemiddelinteraktioner og kontraindikationer e) Overvej rationel farmakoterapi (økonomisk og klinisk rationelt) Implementering Medicingennemgangen har ført til ændringer Indgå aftale med patienten eller pårørende omkring lægemiddelændringer Sæt en ny dato for evt. opfølgning på igangsatte ændringer Fig. 4. Procedure for systematisk medicingennemgang. Medicingennemgangen har ikke ført til ændringer Sæt en ny dato for næste medicingennemgang om 12 måneder
7 167 TRIN 1: FORBEREDELSESFASEN, OPSAMLING AF DATA Patientens samlede journal gennemgås. Patientens kliniske historie sammenkædes med den aktuelle medicin og diagnose/indikation. Det kan være lidt af et detektivarbejde at få kendskab til al den medicin, patienten indtager. Ud over egne journaler og PEM (den personlige elektroniske medicinprofil) er den sikreste måde, at opnå ordentlig information om lægemiddelforbruget, at gennemgå al den medicin, patienten har stående i medicinskabet i hjemmet. Bed derfor patienten om at tage al sin medicin med til konsultationen. Et godt samarbejde med plejehjemspersonalet eller hjemmeplejen kan også give yderligere oplysninger om patientens medicinering. Ud fra patientens journal registreres: al ordineret medicin, præparat, styrke og dosis, både fast og p.n.-medicin (der er ikke krav om registrering af hvad patienten tager af naturlægemidler og håndkøbslægemidler) primærindikationen tjek eventuelle laboratoriesvar får patienten medicin, der kræver efterkontrol? Hvornår er det sidst sket, og hvornår skal der følges op? Patienten interviewes med henblik på at klarlægge følgende: er patienten klar over indikationen for og rette brug af de enkelte præparater? oplever patienten effekt af sin medicin? har patienten bivirkninger? TRIN 2: EVALUERINGSFASEN, MEDICINKONSULTATIONEN Patientsamtalen har til formål at bidrage til en mere hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse, hvor lægemiddelrelaterede problemer bliver identificeret, løst eller forebygget sammen med patienten. I løbet af medicinkonsultationen klarlægges: hvad patienten aktuelt får af medicin hvordan patienten oplever lægemidlets effekt om patienten er klar over indikationen for og rette brug af de enkelte præparater om patienten har symptomer, der kan skyldes bivirkninger. På baggrund af de registrerede data vurderer lægen, om der: fortsat er behov for medicin. Er der præparater, der kan seponeres? er præparater, der med fordel kan omlægges af hensyn til behandlingsoptimering, compliance, interaktioner, bivirkninger, kontraindikationer eller rationel farmakoterapi? TRIN 3: OPFØLGNINGSFASEN resultatet af medicinkonsultationen leder hen imod en aftale med patienten eller plejeren om det videre behandlingsforløb patienten skal informeres om eventuelle ændringer i behandlingen, og om behandlingen kræver opfølgning medicinoversigten opdateres og aftaler registreres en eventuel opfølgningsdato fastsættes, eller der fastsættes en revurde-
8 168 POLYFARMACI ringsdato for næste medicingennemgang om 12 måneder. PRAKSISPERSONALETS ROLLE Der er tale om et samspil mellem praksispersonalet, patienten og lægen. Praksispersonalet skal være med til at opfange relevante polyfarmacipatienter og sammen med lægen sikre en systematisk gennemgang, hvor hovedfokus er på patientens samlede medicinering set i relation til patientens almentilstand. Praksispersonalets rolle i relation til polyfarmaci centrerer sig om 2 væsentlige funktioner: at opfange og identificere polyfarmacipatienter. Det er velkendt, at praksispersonalet ofte har første kontakt til patienten. Derfor er det også praksispersonalet, som bedst er i stand til at identificere problemer, der opstår pga. polyfarmaci. Patienten kan eksempelvis ændre adfærd eller bestille sin medicin for tidligt/for sent i forhold til sidste bestilling. Det kan være nødvendigt for praksispersonalet at have et godt kendskab til de almindeligste medicinbivirkninger, så de kan reagere ved første kontakt med patienten at gøre opmærksom på problemet ved at indhente relevante oplysninger vedrørende patientens medicinering. Når først der er identificeret et problem, er det væsentligt at gribe ind ved mistanke om polyfarmaci. Det skal naturligvis foregå i et tæt samarbejde med lægen. Resultatopgørelse Pilotprojektet viste, at hver ottende lægemiddelordination var uhensigtsmæssig, hvilket førte til stop af behandling (seponering), dosisændring eller nyordination. Der var i alt 66 patienter, som fik en medicinkonsultation, hvor fokus alene var på patientens medicinering. Patienterne, der havde en gennemsnitsalder på 77 år og samtidig led af kroniske sygdomme som hypertension, hjertesvigt, diabetes og astma/kol, fik i gennemsnit 9 lægemidler. Der blev i alt vurderet 597 præparater. Antallet af præparater var efter endt medicingennemgang reduceret til 561 præparater. Forskellen mellem ordinationer før og efter blev opgjort: som seponeret, hvis lægemidlet ikke kunne genfindes i ordinationer efter en medicingennemgang som nyordination (tæller også ved erstatning for andre lægemidler fx ved analog substitution eller mere rationelt hensigtsmæssige), når ordinationen ikke kunne genfindes i ordinationerne før medicingennemgangen og som ingen intervention, når der ikke var forskel i ordinationerne før og efter. Der blev i alt udført 133 interventioner (Fig. 5) med følgende procentvise fordeling: 33% dosisændring 30% seponeringer 16% nyordinationer. Der blev i gennemsnit foretaget ca. 2 interventioner pr. medicingennemgang. I 58% af medicingennemgangene blev
9 169 Fig. 5. Fordelingen af de i alt 133 interventioner som følge af medicinkonsultation. Antal Dosisændringer Seponeringer Ingen Nyordinationer interventioner Interventionstype der fundet compliance-problemer og/eller ikkerationelle ordinationer, som var årsag til en del af interventionerne. Tabel 1 viser typiske eksempler på interventioner udført i forbindelse med systematisk medicingennemgang i pilotprojektperioden. TIDSFORBRUGET Forberedelse og konsultation tog i gennemsnit 24 minutter. Opfølgningen tog 15 minutter i gennemsnit. Specielt i opstartsfasen tog det betydelig længere tid, men en vis rutine nedbragte forbruget senere. EVALUERING AF VÆRKTØJET De to praksis vurderede, at registreringsskemaet (Fig. 3) havde fungeret som et redskab til at få overblik og som støtte i forbindelse med patientsamtalen, men næppe ville være relevant i en permanent ordning. Her ville et udskrift fra lægens eget system være en brugbar erstatning. Proceduren»systematisk medicingennemgang«flowskemaet (Fig. 4) der viser hovedtrækkene i en medicingennemgang, fungerede som et godt og brugbart værktøj, som reminder og til at sikre systematikken i processen. ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET Interview af de to tovholdere fra pilotpraksis viste, at det var svært at implementere processen og få kolleger til at deltage. Det var vigtigt, at»gryden«blev holdt i kog hele tiden. De var enige om, at det var vigtigt at involvere praksispersonalet i opsporing af relevante patienter. Begge praksis efterlyste i den forbindelse en guideline til sikring af en systematisk opsporing af patienter. Der var stor tilfredshed blandt lægerne med muligheden for at tage en ydelse, der stod mål med den ekstra indsats, som en systematisk medicingennemgang krævede. De fik en systematisk metode til at få styr på eller overblik over deres patienters medicinordinationer. Det medførte, at der blev ryddet op i medicinoversigterne med korrekte indikationer og ICPCkodning. Samtidig havde implementering af proceduren haft en afsmittende effekt på de øvrige konsultationer, der automatisk
10 170 POLYFARMACI Nyordination (tillæg) 1. Hjertemagnyl 75 mg 2. Blodtryksmedicin ACE-hæmmer eller AT-II-antagonister 3. Prednisolonkur Nyordinationer som erstatning for andre lægemidler 1. Imigran tabletter blev erstattet af Migea Rapid pga. stort forbrug af Imigran 2. Captol 25 mg ændres til Triatec 5 mg 3. Cozaar 50 mg + Centyl mite m. KCl ændres til Cozaar Comp 4. Celebra 200 mg ændres til Tradolac pga. bivirkninger 5. Spirocort 200 µg 1sug 2 + Oxis 9 µg ændres til Symbicort 1 sug 2 Dosisændring/justering 1. Kaleorid og vanddrivende 2. Hjertemagnyl 150 mg ændres til 75 mg 3. Steroidinhalation til KOL-patienter 4. Dosisreduktion af smertestillende 5. Kolesterolsænkende midler Seponerede præparater 1. Kaleorid 2. Furix ved incomp. cordis 3. Fosamax seponeres pga. diaré 4. Stofskiftepræparater, ikke længere indikation 5. Seponering af antidepressiva 6. Seponering af hormontilskud 7. Ned- og udtrapning af benzodiazepiner og sovemedicin 8. Udtrapning af prednisolonkur Andet 1. Papaverin og Kinin forsøges seponeret, men patienten synes det hjælper 2. Ny instruktion i brug af devices i KOL-behandling pga. luftproblemer. Opfølgning en uge senere viser, at det har hjulpet 3. Har glemt at tage Unikalk +D-vitamin i forbindelse med en prednisolonkur 4. Lægen vil prøve andet end Bricanyl turbo for luft, men det vil patienten ikke 5. Patienten justerer egenhændig sin blodtryksmedicin Tabel 1. Eksempler på interventioner fra systematisk medicingennemgang. havde medført øget opmærksomhed på andre patienters medicinering. Mange patienter gav spontant udtryk for en stor tilfredshed med medicingennemgangen. Hertil kom, at flere patienter fik forbedret deres compliance og undgik uhensigtsmæssig polyfarmaci. Tilbagemeldingen fra Klinisk Farmakologisk Center gav begge praksis en god sparring og stof til eftertanke. Det var en god idé med sparring, som i fremtiden kunne være mellem to eller flere praksis. ØKONOMIEN Udgiften til de 66 medicingennemgange udgjorde ,76 kr. For de penge opnåede de to praksis en reduktion i antallet af lægemidler på 6%. I 2004 var den gennemsnitlige tilskudsudgift pr. døgndosis 3,26 kr., svarende til en gennemsnitlig årlig tilskuds-
11 171 Indholdsfortegnelse Hvad er polyfarmaci? 2 Hvilke patienter kræver øget fokus? 3 Hvornår er der øget risiko for lægemiddelrelaterede problemer? 3 Hvordan undgås uhensigtsmæssig polyfarmaci? 4 Systematisk medicingennemgang i praksis 4 Hyppige symptomer, som kan skyldes medicinbivirkninger 7 Top 10 over lægemidler som fører til indlæggelse 7 Lægemidler, som er specielt problematiske med hensyn til interaktioner 8 Hvornår er der risiko for dårlig compliance? 8 Interventioner 9 Rationel farmakoterapi 10 Vil du vide mere? 11 Fig. 6. Pixibogen. Hensigtsmæssig polyfarmaci i Viborg Amt. udgift pr. døgndosis på 1.189,48 kr. I pilotprojektet blev der seponeret 36 døgndoser svarende til en skønnet tilskudsudgift på kr. Projektet opnåede derfor en samlet skønnet besparelse på ,24 kr. (når udgiften til konsultationerne er trukket fra) eller 449,62 kr. pr. patient. Fra pilotprojekt til 2-aftale Selvom pilotprojektet viste, at indsatsen kunne tjene sig selv hjem, var formålet med en forsøgsaftale først og fremmest at minimere lægemiddelrelaterede problemer og sikre hensigtsmæssig polyfarmaci for dermed at højne kvaliteten i almen praksis. Samarbejdsudvalget godkendte efterfølgende en 2-aftale om systematisk medicingennemgang i almen praksis gældende frem til oktober Erfaringer og resultater fra pilotprojektet blev inddraget i færdiggørelse af den endelig forsøgsaftale. Desuden har Sundhedsforvaltningen i samarbejde med Praksisudvalget og Kvalitetsudviklingsudvalget udgivet en»værktøjskasse«en praktisk vejledning i hensigtsmæssig polyfarmaci i Viborg Amt (4) (Fig. 6).»Værktøjskassen«var tænkt som en idékasse, hvor praksis kunne hente inspiration til det videre arbejde med at opspore og håndtere polyfarmacipatienter. FORSØGSAFTALEN Siden 1. oktober 2005 har lægerne fået et honorar for at foretage systematisk medicingennemgang. Der ydes ud over konsultations- eller sygebesøgshonoraret en tillægsydelse for medicingennemgang af polyfarmacipatienter, som fastsættes til et
12 172 POLYFARMACI grundbeløb på 193,32 kr. pr. patient pr. år svarende til 2 moduler a 10 minutter. Opfølgning på medicingennemgangen foregår som en almindelig konsultation til forskel fra pilotprojektet. Ydelsen omfatter en medicingennemgang for patienter, der får mere end 5 lægemidler. Der stilles ingen krav til alder eller lidelse. De praktiserende læger forpligter sig til at sikre patientens inddragelse i den foreslåede behandling. Herved opnås der fokus på non-compliance og de omkostninger, som for patienten og samfundet er forbundet med præparatvalget. Desuden har den praktiserende læge ret til at foretage opsøgende virksomhed som led i opfølgning på lægemiddelbehandlingen og modtage honorering herfor. For at få honorar for systematisk medicingennemgang skal mindst 1 læge pr. praksis deltage i et efteruddannelseskursus. EFTERUDDANNELSESKURSUS Pilotprojektets resultater og forsøgsaftalen blev formidlet til amtets øvrige praksis på et aftenskursus, som blev afholdt for både læger og praksispersonale. Kurset blev afholdt først i oktober Kurset omhandlede polyfarmaciproblematikken relateret til den ældre medinske patient et input fra Klinisk Farmakologisk Center i Århus og praktisk håndtering af systematisk medicingennemgang i praksis et input fra de to pilotpraksis. Formålet med kurset var at sikre kvaliteten og implementeringen af systematisk medicingennemgang. Praksis, der var forhindret i at deltage i kurset, fik efterfølgende tilbudt et besøg af den amtslige lægemiddelkonsulent, hvor principperne for systematisk medicingennemgang blev gennemgået. EVALUERING AF FORSØGSAFTALEN I alt 60 praksis kan tage ydelsen. Fra oktober 2005 til og med april 2006 har 51 praksis udført 981 medicingennemgange. Evaluering vil dels tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse, som sker via udtræk fra amtets interne databaser, en kvalitativ undersøgelse, som tager udgangspunkt i en patientundersøgelse, og interview af tilfældigt udvalgte praksis. Ultimo 2006 bliver der afholdt et opfølgningsseminar, hvor praksis får mulighed for at udveksle erfaringer og drøfte metoden»systematisk medicingennemgang«. Evalueringen vil danne baggrund for udvikling af en systematisk metode, som bør anvendes ved systematisk medicingennemgang i de nye ydelser i Landsoverenskomsten. FORVENTNINGER TIL FORSØGSAFTALEN Det forventes, at i alt 50 lægepraksis vil tage imod forsøgsaftalen. Hver af disse praksis vil udføre 3 konsultationer pr. måned. Derved vil i alt patienter få en systematisk medicingennemgang årligt. De direkte forbundne merudgifter i medfør af aftalen skønnes at udgøre kr. Pilotprojektet viste, at det gennemsnitslige forbrug var 9 døgndoser pr. patient. Reduktionen i medicinforbruget var i pilotprojektet på 6%. Det forudsættes, at amtet i forbindelse med forsøgsaftalen opnår en reduktion på 3%, hvilket med en gennemsnitlig tilskudsudgift pr. døgndosis på 3,26 kr. vil medføre en umiddelbar udgiftsreduktion på ca kr. Hertil kommer imidlertid en række
13 173 fordele, som umiddelbart ikke kan opgøres økonomisk. Det drejer sig om eventuelle mindreudgifter til færre akutte konsultationer, færre sygehusindlæggelser pga. lægemiddelrelaterede problemer, en mere rationel lægemiddelanvendelse samt forbedret patientsikkerhed og livskvalitet som følge af en mere systematisk indsats. Forsøgordningen vil uden tvivl give Viborg Amts læger et godt afsæt til opfyldelse af den nye overenskomst, hvor den nuværende»forsøgsydelse«overgår til at blive anvendt systematisk som en del af ydelserne: opsøgende hjemmebesøg og aftalt forebyggelseskonsultation. LITTERATUR 1. Medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler. En betænkning afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kapitel 8: Det rationelle lægemiddelvalg og Kapitel 9: Den rationelle lægemiddelanvendelse. kap08.html og medicintilskud/kap09.html 2. Henriksen C, Vass M. Medicin til ældre. Rationel Farmakoterapi 2005; 1: Room for review: a guide to medication review. medication-review/room-for-review 4. under fanen»praksisinformationviborg amt«. Yderligere information kan fås ved henvendelse til forfatteren. Interessekonflikter: ingen angivet.
Hensigtsmæssig polyfarmaci
Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereSystematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereBolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge
Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende
Læs mereHvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?
Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter
Læs mereNyt fra PILLETRILLERNE
Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Indhold Delekærven udgives af Sygehusapotek Viborg Delekærven udgives af Sygehusapotek
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereMillionbesparelser på lægeordineret medicin
Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs mereStrategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB
Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed
Læs mereKommuner opruster på medicinsikkerhed
6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereDosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.
Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte
Læs mereAlarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer
Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Marianne Bjørn og Lotte Abildgaard To vigtige begreber for arbejdet i skranken Når lægemidler udleveres fra apoteket er formålet at helbrede sygdom, nedsætte
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereAfrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 11/33648 Dato: 8. februar 2012 Udarbejdet af: Merete Willemoes Nielsen E mail: Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631408
Læs mereDOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.
DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering
Læs mereTør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk
Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs merePatientsikkerhedspakke
Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre
Læs merePolyfarmaci - Region Sjælland
Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs mereNotat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse
Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereLokalaftale om opfølgning og koordination efter indlæggelse
UDKAST 18-12-2018 Lokalaftale om opfølgning og koordination efter indlæggelse 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark og indgår som en del af den
Læs mereRettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen
Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central
Læs mere1. Baggrund. 1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at
Forlængelse af implementeringsaftale mellem KL, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne
Læs mereDET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER
DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om
Læs mereHjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland
Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder
Læs merePsykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017
Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam
Læs mereApotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).
Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det
Læs mereDer er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010.
Handlingsplan for kvalitetssikring af medicinering almen praksis som tovholder for patientens samlede medicinering Systematik i medicingennemgang i Region Syddanmark Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen
Læs mereBilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Sundheds og Omsorgsudvalget Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Dette notat
Læs mereR o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen
R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods
Læs mereFarmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4
Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereÆldre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereMedicingennemgang i almen praksis. Projekt i Region Sjælland 2011/2012
Medicingennemgang i almen praksis Projekt i Region Sjælland 2011/2012 Medicingennemgang i almen praksis 2011/2012 Udgivet af: Region Sjælland, september 2012 Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø www.regionsjaelland.dk
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereReceptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.
Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles
Læs mereLokal instruks for håndtering af medicin:
Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog
Læs mereRegional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.
Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs mereKORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN
KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis
Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale
Læs mereMedicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej
J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk
Læs merePatientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Læs mereEn best practice-model for sikker dosisdispensering
En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereMedicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mere2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter
2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark og Region Syddanmark i henhold til reglerne
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen
Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem
Læs merePatientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel
Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Kerneårsagsanalyse Ved en kerneårsagsanalyse analyseres en utilsigtet hændelse
Læs mereMedicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen
6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har
Læs mereLæge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser
Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis
Læs mereNotat vedrørende Fast tilknyttede læger på plejecentre i Vejen Kommune Indstillinger Konsultation Undervisning/rådgivning
Notat vedrørende Fast tilknyttede læger på plejecentre i Vejen Kommune Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af Tina Jensen, Lene Storgaard og Bo Smith er Konsultation Sygeplejerskerne har den koordinerende
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.
Plejehotel Stenhusvej 21 4300 Holbæk Afgørelse om påbud til Plejehotel Stenhusbakken Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr. 5-9011-1118/2. Styrelsen har den
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereBilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner
Læs mereIndgåelse af aftale om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 031-14 (genfremsendes tidligere ved fejl udsendt som 033-14)
Læs mereØget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap
1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi
Læs mereØget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011
Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 oktober
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
UDKAST 18-12-2018 Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget
Læs mere2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten
2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi Organisation Kirsten Schæfer Uddannelseslæger maj 2010 2 Mål / arbejdsområder Følge udviklingen i lægemiddelforbruget Fremme rationel lægemiddelbehandling Terapeutisk Økonomisk Kirsten
Læs mereHvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet
Følgegruppen for opgaveoverdragelse Navn på indsats Kommunale akutfunktioner Ændret samarbejde om behandling med Furix til hjerte- og lungepatienter Hvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereTallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer
Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En
Læs merePsykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.
Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens
Læs mereBilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune
Bilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune 2017 2018. Målepunkt Fund Indsats Ansvarlig/ Tidsplan Patientforløb og journalføring: Opfølgning 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation.
Læs mereProjektbeskrivelse : KEND DIN KOL
Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig
Læs mereForslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer
Dato: 10.06.2013 Projektnavn: Fælles Medicinkort Ansvarlig: Helle Balle og Thomas Sonne Olesen Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer Baggrund Under implementeringen af FMK i regionerne,
Læs mereUdvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?
Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,
Læs mereErnæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring
Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen
Læs mereDenne handleplan er dog ikke alene rettet mod Albertshøj, men de skitserede tiltag vil blive gennemført både på Albertshøj og i Humlehusene.
Handleplan for anførte krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed ved tilsyn på Albertshøj d. 14. juni 2016 Indledning: Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført besøg på Albertshøj 14. juni 2016 hvilket
Læs mereTabel 1: Oversigt over forventede besparelser for 10 projekter samt mindre indsatser Tidligere estimat. for besparelser for 2018 (kr.
Center for Sundhed Enhed for praksisaftaler NOTAT Journal-nr.: 16042833 Dato: 21. januar 2019 Opfølgning på besparelsesprojekt for praksissektoren Af Budgetaftalen for 2017 fremgik det, at der skulle findes
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Gigtforeningen, Danske Patienter, Epilepsiforeningen og Lægeforeningen
Notat Jr. /2015-2120 Emne: Til: Fra: En sikker model for forsøgsordning med medicinsk cannabis Folketingets Sundhedsudvalg Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Gigtforeningen, Danske Patienter, Epilepsiforeningen
Læs merePlejecentre. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Maj 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Plejecentre - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereMEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL
4. marts 2019 Jytte Møller, Oksbøl 1 MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL Gå hjem møde om demens og antipsykotisk medicin 27. februar 2019 Jytte Møller, praktiserende læge Oksbøl 4. marts 2019
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereSundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn
Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn Formålet med embedslægernes tilsyn med plejehjem er at medvirke til at sikre den sundhedsfaglige indsats over for de svage ældre i plejehjem. For at opnå
Læs mereHurtig og klar besked via elektronisk
MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning
Læs mereMedicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers
Medicin uden skade Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers 1 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers 2 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mere