Den gennemarbejdede opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gennemarbejdede opgave"

Transkript

1 Den gennemarbejdede opgave En overskuelig vejledning i at skrive en opgave. Sygeplejersken 2001 ; (25): Øvrige artikler Christine Bagger, klinisk sygeplejelærer Jan Pedersen, teknologisygeplejerske Som vejledere i specialuddannelsen i intensiv sygepleje hører vi ofte spørgsmål som: Hvad kan jeg skrive om? Hvad skal opgaven indeholde? Hvordan holder jeg fast i den røde tråd i en opgave? Hvad skal der stå i en problemformulering? Hvordan analyserer man? Hvad skal en konklusion indeholde? Kursisterne har begrænset tid til at skrive opgaven i og anvender primært tiden til at fordybe sig i ny teoretisk viden. Opgaverne kendetegnes derfor ofte af, at kursisterne ikke anvender ressourcer til at sætte sig ind i, hvordan en opgave skal konstrueres. Kursisterne har derfor svært ved at få overblik over, hvad det egentlig er, der forventes af opgaven. Vi har gjort tilsvarende erfaringer som censorer ved sygeplejerskeuddannelsen eller ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole, hvor opgaverne også her er af svingende kvalitet. Vi mener derfor, at der er behov for en kort og præcis anvisning i opgaveskrivning, hvor kursister eller studerende kan få en overskuelig vejledning i at skrive en opgave. De tekniske retningslinjer beskrives ikke, idet de som oftest fremgår af den specifikke opgaves retningslinjer, men tekniske retningslinjer er kendetegnet ved at være meget formalistiske og derfor lette at opfylde. Det er derfor et område, man ikke bør sjuske med. Selve skriveprocessen samt litteratursøgning berøres kun perifert, idet fokus er koncentreret om strukturen i opgaven. Ligeledes vil inddragelse af empiri ikke blive uddybet i artiklen, men der henvises til litteraturlisten, hvor disse aspekter fremstilles grundigere. Generelle kommentarer Før opgaveskrivningen bør kursisten vælge et emne, som er interessant og giver lyst til fordybelse. Hvis emnet ikke appellerer til kursisten, er der risiko for, at skriveprocessen opleves som en tung byrde. Et godt udgangspunkt kan være, at kursisten har oplevet undren, frustration, irritation, utilstrækkelighed eller lignende forhold i sin praksis. Desuden skal kursisten være indstillet på at bruge tid og energi på revidering og omskrivning af opgaven for at opnå en ordentlig kvalitet. Selv om det færdige produkt skal fremstå som en logisk fremadskridende tekst med en rød tråd, vil skriveprocessen indebære, at man løbende korrigerer det tidligere skrevne. Der hoppes frem og tilbage mellem de enkelte afsnit. Der omformuleres løbende og tilrettes i afsnittene. Netop denne proces kan være barsk for den urutinerede kursist, fordi kursisten ofte har en forudgående tro på, at skrivningen er en fortløbende proces, hvor det ikke er nødvendigt at revidere og omskrive ret meget. At finde et emne kan være en vanskelig proces. I de fleste opgaver vil udgangspunktet være, at kursisten har et eller andet problem i sin praksis, som kalder på en fordybelse. Ifølge Gyldendals fremmedord betyder problem et uløst spørgsmål eller et vanskeligt spørgsmål, der trænger til en løsning (1). Kursisten skal derfor overveje, om det valgte problem har betydning for eller er relevant i sygeplejen? Kursisten kan spørge, om det gør en forskel for patienten, eller hvordan sygeplejersken takler problemet? Eksempelvis kan det være problematisk at kommunikere med den intuberede patient eller udøve en sufficient mundpleje til den oralt intuberede patient. Et andet aspekt er opgavens kriterier. Som vejledere oplever vi ofte, at kursisterne ikke gør sig klart, hvilke rammer opgaven er underlagt. '' Det lyder som en spændende idé, men det er ikke inden for denne opgaves

2 rammer,'' siger vi ofte. Læs derfor opgavens kriterier grundigt igennem. Det er eksempelvis ikke sikkert, at opgaven kan munde ud i beskrivelse af en standard eller et kompendium, men kan være det første skridt på vejen. Kursisten må overveje, hvilken viden og færdigheder det er, der skal demonstreres i opgaven. Det er derfor nødvendigt at modtage vejledning i forhold til opgavens formål og kriterier. Side 51 Titlen på opgaven Titlen skal give læseren lyst til at fordybe sig i opgaven. En del anvender problemformuleringen, men det virker ikke kreativt, og som oftest er den for lang. Det kan være en god idé først at udarbejde titlen senere i skriveprocessen, fordi fordybelse virker inspirerende. Titlen bør give et fingerpeg om emnet. En titel som: ''Omsorg for den intensive patient'' siger ikke meget om opgavens indhold. Indledning Indledningen er læserens indføring i opgaven, og en klassisk fejl er, at kursisten skriver noget, der er uvedkommende for opgaven. Det er eksempelvis ikke nødvendigt at beskrive, hvorfor denne opgave skal skrives som led i en uddannelse. Ligeledes er det heller ikke nødvendigt at beskrive de organisatoriske og fysiske rammer for praksis, hvis de ikke har relation til emnet. Side 52 Indledningen skal derimod give læseren en forståelse af, hvilket problemområde opgaven vil omhandle. Beskriv, hvordan emnet er relevant i forhold til egen praksis og som er relevant for andre. Nævn gerne referencer for at dokumentere, at problemstillingen også optager andre, men at opgaven har en ny vinkel på problemet. Indledningen skal være en appetitvækker, hvor læserens opmærksomhed fanges, og den skal give en idé om, hvad der efterfølgende bearbejdes i opgaven. Begynd gerne med et citat, en interessant reference eller et spørgsmål, som trænger til besvarelse. Ofte kan det være en fordel kun at skrive indledningen som et løst udkast, fordi man som regel ikke har et klart billede af opgaven i starten af processen. Under alle omstændigheder vil der være behov for revidering, hvis indledningen er skrevet først i processen. Figur 1: Mindmap

3 Et eksempel på et mindmap, som her illustrerer, hvilke områder der kan sættes fokus på, hvis problemområdet er den intensive patient. Beskrivelse af en generel problemstilling De fleste opgaver inden for sygeplejen er problemorienterede, hvilket betyder, at emnet skal indkredses til et fagligt problem, der beskrives indgående. At arbejde problemorienteret indebærer en fremstilling og bearbejdning af et sygeplejefagligt område. Det er i dette afsnit, kursisten demonstrerer sin beherskelse og forståelse af egen sygeplejepraksis. Afgrænsning af problemstillingen En generel kompleks problemstilling er ofte for uoverskuelig at håndtere i en opgave, hvorfor der må foretages en afgrænsning. En metode til at få overblik over en kompleks problemstilling kan være at

4 udarbejde et mindmap (se figur 1). Mindmap betyder et tankekort og er en hensigtsmæssig måde at strukturere på. Problemområdets bestanddele skrives ned i midten, og associationerne forbindes med streger med hinanden. På denne måde får kursisten sine tanker gjort synlige og kommer i gang med at strukturere dem. Mindmappet medtages ikke i opgaven, men danner grundlag for en mere systematisk måde at præcisere afgrænsningen i opgaven, fordi kortet giver et billede af, hvad der medtages og ikke medtages. Efterfølgende mangler kursisten i afgrænsningen kun at beskrive begrundelser for valg og eventuelle fravalg i opgaven. Afgrænsningen beskriver, hvilke elementer fra problemområdet der belyses i opgaven. Problemformuleringen De fleste opgaver skal indeholde en problemformulering. Det er en fordel, fordi det er nemmere at konkludere på opgaver med en problemformulering. En problemformulering må gerne fremstå forholdsvis tidligt i opgaven. Ofte ses, at problemformuleringen fremkommer relativt sent i opgaven, fordi der beskrives en omstændelig proces forinden. På den måde bliver vægtningen i opgaven forskudt, fordi resten af opgaven lider under pladsmangel. En god problemformulering handler om noget, man undrer sig over, noget, man ikke umiddelbart har et Side 53 fyldestgørende svar på, og som kalder på at bli-ve belyst. Problemformuleringen er det centrale spørgsmål, som opgaven skal belyse og besvare. Det kan hænde, at opgaven glider af sporet i forhold til problemformuleringen. Mulighederne er så enten at justere problemformuleringen i forhold til opgaven eller at rette opgaven ind på sporet. En problemformulering behøver ikke at være en fastlåst vej, men er snarere en rettesnor, som kursisten hele tiden skal holde sig for øje. I nogle opgaver skal problemformuleringen godkendes, hvorfor det kan være en fordel at være i gang med skriveprocessen, inden problemformuleringen godkendes. Ofte har kursisten et ønske om at a lare flere spørgsmål i problemformuleringen, men her kan en begrænsning være på sin plads, fordi belysningen ellers bliver for overfladisk. Et eksempel: Kursisten ønsker at beskæftige sig med ernæring til intensive patienter og foreslår følgende problemformulering: ''Hvordan skal jeg som sygeplejerske tilrettelægge sondeernæring til en patient for at undgå, at patienten får diarré, og hvordan bevarer sygeplejersken patientens tillid, hvis patienten får diarré?'' Denne problemformulering er for lang og indeholder oplæg til flere opgaver. Den kunne i stedet opdeles i følgende formuleringer: Hvordan minimeres diarré til den sondeernærende patient. Hvordan bevares integriteten hos den sondeernærede patient med diarré? Kursisten bør vælge, om vægtningen i opgaven skal være af mere naturvidenskabelig - eller af mere humanvidenskabelig karakter. Når man har foretaget sit valg, bør man kritisk vurdere problemformuleringen, fordi der ifølge Rienecker et al (2) er flere krav, som bør stilles til en god problemformulering (se boks 1). Problemformuleringen er i det videre forløb et konkret og afgrænset styringsredskab, fordi den afgrænser teorifremstillingen og styrer den efterfølgende bearbejdning. Ofte vil det være relevant at definere nøglebegreber i problemformuleringen, fordi læseren kan være i tvivl om, hvordan de skal forstås. Jo mere problemformuleringen er præciseret, jo større kvalitet får den efterfølgende bearbejdning. Problemformuleringen kan enten formuleres som et eller flere spørgsmål, hvor der spørges om hvad, hvordan og hvorfor, f.eks.: Hvordan udføres sufficient mundpleje til den oralt intuberede patient? Hvordan skaber sygeplejersken en ligeværdig kommunikation med den vågne intuberede patient?

5 Eller stilles som en hypotese, der skal af- eller bekræftes (2), f.eks.: Tilstedeværelsen af pårørende på en intensiv afdeling forringer kvaliteten af den udførte sygepleje. En vandmadras er den bedste madras til trykaflastning af den intensive patient. En problemformulering er dispositionen for resten af opgaven, herunder valg af metode, valg af relevant teori og mulig konklusion. I princippet skal problemformuleringen og konklusion kunne læses og forstås isoleret fra resten af opgaven. Boks 1: Den gode problemformulering Den gode problemformulering er: Interessant og fagligt relevant Formuleret kort og sprogligt præcist Formuleret i spørgeform eller som en hypotese Mulig at konkludere på Inspirerer til diskussion i det faglige fællesskab Kravene til den gode problemformulering er udarbejdet med inspiration fra Rienecker et al. Metode Metodeafsnittet er vigtigt for at kunne bevare den råde tråd i opgaven. I afsnittet redegøres for, hvordan problemformuleringen søges belyst og/eller besvaret. Desuden begrundes valg og eventuelle fravalg af teori. Kursisten bør kritisk vurdere valg af teori, fordi ikke alle referencer har lige megen substans. Diskuter valget med vejlederen, som formentlig har en større faglig indsigt i sygeplejen end kursisten. Ikke nødvendigvis i emnet, men i forslag til litteratursøgning. Hvis der anvendes artikler i et specielt emne, bør kursisten vurdere, hvem der citeres mest og dermed er mest interessant at inddrage. Det er en god idé at undersøge tilgængelig litteratur vedrørende problemområdet på et meget tidligt tidspunkt i processen. Dels kan læsningen give inspiration til både belysning af problemområdet, og dels kan tilgængelig viden være styrende for, hvordan en problemformulering kan udformes. Endelig skal man være forberedt på, at andre har beskæftiget sig med samme problemfelt og sandsynligvis Side 54 præsenterer et væld af relevante henvisninger, som det nok betaler sig at afsøge. Fremstilling af teori At fremstille teori betyder, at kursisten med egne ord gengiver andre forfatteres teorier, meninger, tolkninger, konklusioner samt vurderinger på en saglig og loyal måde. Herigennem demonstrerer kursisten, at der er foregået en bearbejdning og forståelse af teorien. Det er vigtigt, at der i teorifremstillingen foreligger en selektionsproces, således at kun relevant teori for problemformuleringen medtages. Kursisten bør spørge sig selv: ''Hvad skal litteraturen besvare?'' ''Er det noget, jeg vil anvende i opgaven?'' En opgave vinder ikke i kvalitet, hvis kursisten kun demonstrerer, at hun kan referere teori, men ikke selvstændigt anvende den. Den urutinerede kursist forfalder let til at fortælle sin viden (knowledge telling) i stedet for at transformere sin viden (knowledge transformation). Med andre ord glemmer kursisten at relatere teorien til belysning af problemformuleringen (2). Er Katie Erikssons teori f.eks. relevant at inddrage, eller demonstrerer kursisten kun sit kendskab til hende. Fremstilling af teori kræver et overblik over teorien. I teorifremstillingen ses ofte tendens til, at kursisten går i selvsving over en tekst, hvilket ifølge Vestergaard betyder, at kursisten identificerer og spejler sig i en tekst og dermed ikke medtænker en nødvendig distancering til teksten (3). Et klassisk eksempel på dette forhold er Kari Martinsens fortolkning af Løgstrups begreb om tillid. Kursisten refererer loyalt Martinsens tanker om, at mennesker møder

6 hinanden med en grundlæggende tillid, men kursisten reflekterer ikke over, om den moderne patient måske netop kendetegnes ved at have en vis skepsis over for sundhedsvæsenet, og at sygeplejersken derfor skal udvise en faglig dygtighed for at opnå patientens tillid. Det er derfor ikke uproblematisk at relatere teori til en given praksis, fordi teori ofte er udviklet uden for praksis og indeholder dermed blinde pletter. Teori kan ikke indfange helheden i en praksis, men kan kun relateres til et udsnit af en kompleks situation. Hvis man forsøger at omsætte teori til praksis, er der risiko for, at mangfoldigheden i praksis rettes til efter de teoretiske forskrifter, hvis man kun ser det, man ved i forvejen, eller kun det, som teorien foreskriver (4). Bearbejdning af teori i relation til en problemstilling Bearbejdningen kan have karakter af analyse og diskussion. Teorien opdeles i enkeltdele, og kursisten må undersøge, hvilke relationer eller sammenhænge der er mellem de skitserede problemstillinger og teorien. At analysere betyder derfor: En adskillelse af en helheds enkeltdele og Undersøgelse af disse enkeltdeles relationer til hinanden (5). I analysen belyses eller besvares problemformuleringen i relation til den fremstillede teori. Gennem analysen gør man iagttagelser over stoffet. Man skal ikke fremlægge alle sine iagttagelser, men selektere dem således, at de fremstår som interessante i forhold til belysningen af problemformuleringen. Derved forenkles materialet, og der skabes overskuelighed. I analysen må kursistens egen holdning gerne afspejle sig, men det skal klart fremgå, hvornår det sker. Kursisten kan skrive: ''Jeg mener dog patient måske netop kendetegnes ved at have en vis sk I analysen kan der inddrages en diskussion. Hvis teoriafsnittet fremstiller synspunkter, der modsiger eller supplerer hinanden, kan det være givende at sammenligne synspunkterne. Diskussionen skal have et bestemt formål, således at praksis belyses gennem teorierne. Ved at diskutere forskellige teorier i forhold til problemstillingen får kursisten mere viden, end hvis kun én teori bliver fremstillet. Diskussionen i opgaven går ud på at føre forskellige synspunkter sammen i belysning af problemformuleringen, således at læseren får indsigt i flere forskellige tankegange og flere mulige svar. I diskussionen forholder man sig desuden kritisk til sine iagttagelser. Analysen er et centralt afsnit i opgaven. Det er gennem den analytiske bearbejdning, at kursisten demonstrerer sin selvstændige stillingtagen til praksis og teori. Kursistens evne til en selvstændig kobling af teori-praksis er netop det bærende element i refleksion og dermed forudsætningen for udvikling af Side 55 sygeplejen. Analysen viser kursistens selvstændige stillingtagen og egne overvejelser, og analysen kan derfor let løbe af sporet. Kursisten må hele tiden holde sig til de problemstillinger og den teori, der er udvalgt tidligere i opgaven. Der bør ikke behandles nye problemstillinger eller inddrages ny teori i afsnittet. Gem eventuelt dette til perspektiveringen. Konklusionen En klassisk fejl i konklusionen er, at kursisten ikke konkluderer på problemstillingen, men skriver næsten det samme som i analysen. Ligeledes ses undertiden i konklusionen en evaluering af praksis. Specielt hvis der anvendes en praksisbeskrivelse som grundlag for beskrivelsen af problemområdet. Konklusionen skal derimod være en sammenfatning af opgaven, hvor der skal konkluderes på problemformuleringen. Hvad har kursisten fundet frem til? Hvad betyder det for patienten? Hvad er svaret på problemformuleringen? Er kursisten blevet klogere gennem skriveprocessen? Hvem kan eventuelt anvende resultaterne? Er der noget, som der ikke blev givet et svar på, og som stadig trænger til en fordybelse - i en anden opgave?

7 Lav en lille øvelse med opgaven for at finde ud af, om sammenhængen er i orden. I princippet skal indledning, problemformulering og konklusion læses i sammenhæng uden at læse noget indimellem. Overvej, om der bliver stillet spørgsmål i indledningen, som der ikke er givet svar på. Hvis der er indledt med en observation, et citat eller et spørgsmål, så vend tilbage og kommenter det i afslutningen af konklusionen. Det giver en god afrunding på opgaven. Perspektivering Ordet perspektiv stammer fra latin og betyder ''at se igennem.'' At perspektivere vil derfor sige at se noget ud fra andre (større) synsvinkler og at se det i mere principielle sammenhænge (6). I perspektiveringen kan kursisten overveje, hvad der fremover bør gøres i den kliniske praksis på baggrund af den fremkomne viden. Hvilke konkrete handlinger skal iværksættes for at udvikle sygeplejen? Kunne den fremkomne viden få en afsmittende virkning på andre aspekter i sygeplejen? Hvad peger fremtiden imod? Er der internationale tiltag i gang for at udvikle sygeplejen? Kursisten kan eventuelt inddrage en kritisk vurdering af fremtidens sygepleje i forhold til opgavens fokus. Også organisatoriske, pædagogiske og økonomiske konsekvenser af den ændrede praksis og/eller af den ny viden kan inddrages i perspektiveringen. Afsluttende bemærkninger En klassisk fejl i en opgave er, at kursisten ikke holder fast i den røde tråd i opgaven. Eksempelvis springer afsnittene abrupt fra det ene til det andet, uden at læseren får en chance for at følge med i, hvad der efterfølgende kommer. Prøv at læse opgaven igennem, når den er færdig, og overvej, om den røde tråd er til at finde, eller om der bør indføjes enkelte sætninger mellem afsnittene, som orienterer læseren om, hvad der efterfølgende kommer. Den røde tråd bevares ligeledes ved, at kursisten er bevidst om problemformuleringen som styringsredskabet. Det betyder, at analyse og diskussion skal lede frem til en konklusion på problemformuleringen. I perspektiveringen beskrives handlinger og kreative tanker i forhold til problemformuleringens fokus. Også gerne i et internationalt perspektiv. Det er en god idé at lade opgaven hvile et par dage og derefter læse den igennem for at få et overblik over, om vægtningen af stoffet er relevant, og om den røde tråd er bevaret. Christine Bagger er ansat på afdeling VITA, Odense Universitetshospital. Jan Petersen er ansat på anæstesiologisk-intensiv afdeling V, Odense Universitetshospital. Litteratur 1. Brüel S. Gyldendals Fremmedordbog: Gyldendal, København Rienecker L. Den gode opgave - arbejdsprocesser og kvalitetskriterier i opgaver på humaniora. Gyldendal, København Vestergaard AM. Jegets diskurs - tanker omkring en tekst. Dansk Noter nr. 2, Dansklærerforeningen, København Elle B. Lærer-stykker. Om praksis og teori i lærerjobbet. In pædagogik - en grundbog til et fag. Ed. Jens Bjerg. København: Hans Reitzels Forlag; Andersen I. Den skinbarlige virkelighed - om valg af samfundsvidenskabelige metoder. Samfundslitteratur, København Heltberg E, Kock C. Skrivehåndbogen. Gyldendal Undervisning, København 1997 Emneord: Efter- og videreuddannelse

8

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

VUC Nordjylland, Aalborg

VUC Nordjylland, Aalborg Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du skal have lejlighed til at arbejde tværfagligt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Rammer og kriterier

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TIPS OG TRICKS I PROJEKTSKRIVNING

TIPS OG TRICKS I PROJEKTSKRIVNING TIPS OG TRICKS I PROJEKTSKRIVNING FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN Længde: Bilag: 5-10 sider (med font str. svarende til Times New Roman 12) Hvis det ønskes kan evt. ekstra figurer, specifikke udregninger,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r......... Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af Landsudvalget

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori 3. semester Hold 2012 Eksamenskatalog 3. semester... Error! Bookmark not defined.

Læs mere

Rammer AT-eksamen 2019

Rammer AT-eksamen 2019 Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Formål at vise faglig argumentation og klinisk beslutningstagen I samarbejde med klinisk vejleder udvælger

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET.

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET. Efterår 2013 KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og workshops

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere