Tidlig opsporing af KOL

Transkript

1 Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden, specielt hos nuværende eller tidligere rygere Aktiviteter påinternational KOL dag i november, annonceret i den lokale avis med tilbud om lungefunktionsprøve og evt. snak om rygning

2 Tidlig opsporing af KOL Opsporing via telefonen stil spørgsmål ved medicinbestilling, gentagne infektioner mm. Sekretæren kan stille følgende spørgsmål Ryger du? Er du ældre end 35 år? Har du hostet dagligt gennem flere måneder? Har du ofte slim i lutvejene, som du hoster op? Bliver du let forpustet f.eks ved hurtig gang eller påtrapper? Kan patienten svare JA til 3 spørgsmål er han i risikozonen for at udvikle KOL. Patienten tilbydes en tid til LFU hos sygeplejersken

3 Tidlig opsporing af KOL Obs pårygerstatus hos alle patienter -ogsådem, der kommer af anden årsag. De fleste patienter har ikke noget imod, at der bliver spurgt ind til rygning. Patienter som kommer til lægen pga. opblussen, behandles og gives en tid til LFU hos sygeplejersken efter 4-6 uger (i stabil fase)

4 Sygeplejerskens kompetencer Kan udføre og tolke spirometri, inkl. reversibilitetstest samt at aflæse resultaterne Indgående viden om KOL sygdommen Indgående viden om den medicinske behandling Indgående viden om de forskellige devices/inhalatorer Viden om kostens betydning for en KOL patient og konkrete forslag til kostændringer

5 Sygeplejersken kompetencer Viden om motions betydning for en KOL patient samt konkrete forslag til fysisk træning Viden om menneskets mekanismer i forhold til at få/leve med en kronisk sygdom samt viden i forhold til det at ændre vaner

6 Sygeplejerskens kompetencer Uddannelse som rygestoprådgiver. Næsten halvdelen af dem som ophører med tobaksrygning gør det i forbindelse med helbredsundersøgelse eller indlæggelse sågrib muligheden for at påvirke dem når motivationen er højest Hvis patienten påegen hånd skal tage initiativ til rygestopintervention andetsteds tabes nogen i svinget. Rygestoprådgivning er en af de mest kosteffektive forebyggende behandlinger der kan ydes.

7 Sygeplejerskens kompetencer De 5 A er fra WHO kan hjælpe sygeplejersken i samtale om rygestop 1. ASK (spørg). Ryger du? Har du nogensinde prøvet at holde op? Er du interesseret i at prøve at holde op? 2. ADVISE (rådgiv). Rådgiv alle til totalt ophør. Giv klar, stærk personlig rådgivning. Kobl rygning til helbredseffekt og konsekvenser. 3. ASSES (vurder). Vurder patientens motivation til at stoppe. 4. ASSIST (assister). Hjælp patienten med tobaksophør. Anbefal patienten af finde en stopdato. Fortæl om medicinske hjælpemidler og nicotinsubstitution medmindre det er kontraindiceret. Diskuter helbredsfordele. Udlever skriftligt materiale. TILBYD RYGESTOPKURSUS. 5. ARRANGE (arranger) Planlæg dato for opfølgende samtale.

8 Sygeplejerskens opgaver LFU af ny patient (ingen kendt diagnose). Ved normalt resultat; snak om levevis, specielt rygerstatus. Ved rygning anbefales tobaksophør, rygestopkursus og ny LFU om et år. Ved nedsat ventilationskapacitet laves reversibilitetestest for bronkodilatator samt registrering af Symptomer MRC grad rygerstatus BMI Aktivitetsniveau Eksacerbationer indenfor det sidste år. Herefter tid hos lægen indenfor 14 dage

9 Sygeplejerskens opgaver Nydiagnosticeret KOL patient; Undervisningsforløb planlægges ud fra den enkelte patient. Undervisningen bør indeholde; Hvad er KOL? Hvordan lever man bedst muligt med KOL? Rygestopintervention. Medicinsk behandling håndtering af devices. Motion og KOL. Ernæring og KOL. Henvisning til KOL rehabilitering?

10 Sygeplejerskens opgaver Opfølgende kontrol. 1-3 kontroller årligt hos sygeplejersken og 1 årskontrol hos lægen forudgået af konsultation hos sygeplejersken ca 1 uge før. Symptomer. LFU (før årskontrol). Rygerstatus. Medicingennemgang (inhalationsteknik, inspiratorisk flow og compliance). MRC grad. BMI. Antal eksacerbationer siden sidst. Prednisolonforbrug siden sidst. Osteoporoseprofylakse/calcium/D vitamin. KOL rehabilitering? Aktivitetsniveau. Socialt/depression?

11 Sygeplejerskens opgaver Alle KOL patienter registreres i journalen under diagnosekode R95. Sygeplejersken udskriver èn gang årligt en opdateret liste. Sygeplejersken gennemgår èn gang hver måned listen og indkalder patienter som ikke har været til årskontrol. Kontrollen bør for overskueligheden skyld ligge i den måned patienten har fødselsdag. Ingen patienter forlader en KOL konsultation uden en aftale om næste konsultation, en telefonkonsultation eller et opfølgende besøg i hjemmet.

12 Standard til KOL kontrol Navn: CPR NR: Dato: Lungefunktionsundersøgelse FEV1: FVC: FEV1/FVC: KOL grad: MRC Ved Moderat/svær KOL; Saturation: Vægt: BMI: Rygerstatus: Pakkeår: Motivation ifht ophør: Medicinsk behandling: Antal eksacerbationer siden sidst: Prednisolonforbrug siden sidst: KOL rehabilitering: Tidligere? Nu: Aktivitetsniveau: Socialt: Influenzavaccination Pneumokokvaccination

13 Samarbejde påtværs af sektorer Udarbejdelse af skriftligt (evt elektronisk) kommunikationsredskab patientens bog med observationer, status, problemer, handleplan mm. Opfølgning og kontrol i hjemmet for patienter med svær/meget svær KOL samt hos patienter med overstået opblussen. Ved udskrivelse fra sygehus kontaktes konsultationssygeplejersken mhp. videre plan og besøg hos patienten Brug af konsultationssygeplejerskens kompetencer i det kommunale tilbud om KOL rehabilitering

14 Samarbejde påtværs af sektorer Brug af konsultationssygeplejerskens kompetencer i forhold til pædagogiske funktioner vedrørende personale i hjemmeplejen. Medicinadministration virkning/bivirkning Symptomer på forværring hos en KOL patient Handlemønster ved forværring. Opdatering i forhold til ny viden Årlige/halvårlige møder mellem sektorer med henblik på opdatering af ny viden påområdet samt det daglige samarbejde

15 Uddannelse Rygestoprådgiver: Kræftens bekæmpelse. Undervisningskalender på Fit for forebyggelse og folkesundhed: CVU syd. Længerevarende efteruddanelse for konsultationssygeplejersker: CVU syd. 16 undervisningsdage, 5,5 ECTS point med mulighed for at opgradere til sundhedsfagligt diplommodul ved at lave en større afsluttende opgave. (Vinie Levinsen på Læring påtværs af faggrupper. Opsøg fagligt kompetente personer mhp studiebesøg; lungeambulatorie, diætist, fysioterapeut mm. Der findes ingen dansk formaliseret uddannelse som specialisereri sygepleje til lungepatienter