Titel Postmenopausal hormonterapi med udgangspunkt i NICE guideline

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel Postmenopausal hormonterapi med udgangspunkt i NICE guideline"

Transkript

1 Titel Postmenopausal hormonterapi med udgangspunkt i NICE guideline Forfattere: Thomas Benjamin Aaen, reservelæge, Holbæk Sygehus Birgit Arentoft, Speciallæge praksis, Herlev Louise Inkeri Hennings, reservelæge, Bispebjerg Hospital Stine Kretzchmar Nielsen, reservelæge, Hospitals Enheden Horsens Jeppe Schroll, 1. Reservelæge, Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital Lea Lund Sjögren, reservelæge, Gynækologisk/obstetrisk Afsnit, Thisted, Regionshospital Nordjylland Line Holdgaard Thomsen, Kursist, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Skejby Lea Langhof Thuesen, Ph.d., 1. reservelæge, Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Rigshospitalet Ellen Løkkegaard (Tovholder), Overlæge, Ph.d., Klinisk Forskningslektor, Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Nordsjællands Hospital COI for arbejdsgruppens medlemmer: Se appendiks 1 Korrespondance: Ellen Løkkegaard, loekkegaard@dadlnet.dk Status Første udkast: Diskuteret af Sandbjerg/Hindsgavl/DGCG/DSFM/DFS dato: Korrigeret udkast dato: Endelig guideline dato: Guideline skal revideres seneste dato: 1

2 Externt review: Guideline gennemgået af Lisbeth Nilas, Professor, overlæge, dr.med. Gynækologisk afdeling, Hvidovre Hospital og Pernille Ravn, Overlæge, Dr.med., Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Odense Universitets Hospital forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet COI for referees: Se appendiks 1 Hvis ikke externt review, så begrund hvorfor. Indholdsfortegnelse: Indledning: side 3 Kliniske Rekommandationer baseret på NICE guidelines side 3 Langtidsfordele og ulemper side 3 Tabeller side 8 Uddybende afsnit - Kardiovaskulær sygdom side 18 - Bryst cancer side 23 - Ovarie cancer side 28 - Endometrie cancer side 31 - Colon Cancer side 38 - Depression side 40 - Demens side 45 - Osteoporose side 49 Appendiks 1: NICE rekommandationer side 51 Appendiks 2: COI for forfattere og reviewere side 56 2

3 Indledning: I forbindelse med overgangsalderen oplever en del kvinder symptomer, der relaterer sig til de faldende koncentrationer af de kvindelige kønshormoner. Symptomerne omfatter blødningsforstyrrelser, hede-svede ture, tørhed af slimhinder, led- og knoglesmerter, humørændringer og påvirket seksualitet. Disse symptomer kan lindres ved behandling med de kvindelige kønshormoner østrogen og gestagen ved postmenopusal hormoneterapi.. Systemisk hormonterapi mod gener i klimakteriet og/eller i menopausen har været vidt udbredt og blev anvendt i stigende grad gennem 1990 erne, da der udover effekten på de klimakterielle symptomer forventedes en gunstig effekt på risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Behandling med kvindelige kønshormoner er aftaget efter 2002 hvor de randomiserede Women s Health Initiative studier blev afbrudt, da den en gunstig effekt på risikoen for kardiovaskulær sygdom ikke kunne genfindes og det blev vurderet, at ulemperne ved hormon behandling oversteg fordelene. I dag anvender ca. 25 % af danske kvinder hormoner i en periode i forbindelse med overgangsalderen mod 50 % i 1990 erne. Den engelske guideline gruppe NICE (National Institute for Health and Care Excellence (1)) har i efteråret 2015 udgivet en omfattende guideline om anvendelse af hormoner i forbindelse med overgangs alderen, der bygger på detaljeret gennemgang af litteraturen og er foretaget en række evidensbaserede klinisk anvendelige anbefalinger som gennemgås kort ( Der er opstillet PICO spørgsmål og anvendt GRADE kriterierne og udviklet en guideline på 1630 sider. Vi har opsummeret guidelinen med fokus fordele og ulemper på længere sigt ved postmenopausal hormonterapi og har især ønsket at belyse fordele og ulemper ved dermal applikation i forhold til peroral behandling. 3

4 Resume af kliniske rekommandationer: Kliniske rekommandationer fra NICE guidelines Langtidsfordele og -ulemper ved hormonbehandling NICE guideline har følgende statements som de foreslår man understreger vi at vise kvinder der efterfølgende tabeller med ricisi. Nedenfor er rekommandationerne oversat og diskuteres kort herefter. Venøse Tromboembolier Forklar kvinder Der er øget risiko for venøs tromboemboli (VTE) ved oral hormonbehandling i forhold til risikoen i baggrundsbefolkningen (Tabel 1 (Ikke en del af NICE)). Der er højere risiko for VTE ved oral end dermal behandling. Der ikke er påvist øget risiko for VTE ved transdermal hormonbehandling (plaster, gel) i terapeutiske doser sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Overvej transdermal snarere end oral hormonbehandling til kvinder i overgangsalderen, hvor der er øget risiko for VTE, herunder dem med et BMI over 30 kg / m 2. Overvej at henvise kvinder i overgangsalderen med høj risiko for VTE (eksempelvis kvinder med en familiærdisposition af VTE eller arvelig trombofili) til trombofiliudredning før hormonbehandling. Kardiovaskulær Sygdom Sikre at menopausale kvinder og deres sundhedsfaglige personale forstår, at hormonsubstitution Ikke øger risikoen for kardiovaskulær sygdomsrisiko, når det er startet inden 60 års alderen Øger ikke risikoen for at dø af kardiovaskulær sygdom Vær opmærksom på, at tilstedeværelsen af kardiovaskulære risikofaktorer ikke er en kontraindikation for menopausal hormonbehandling, så længe de styres optimalt. (* se kommentar nedenfor) Brug tabel 2 til at forklare: 4

5 Baggrundsrisikoen for koronar hjertesygdom og apopleksi for kvinder omkring overgangsalderen alder varierer fra den ene kvinde til den anden i henhold til tilstedeværelsen af kardiovaskulære risikofaktorer. Menopausal hormonbehandling med østrogen alene er forbundet med ingen eller nedsat, risiko for iskæmisk hjertesygdom. Menopausal hormonbehandling med østrogen og gestagen forbundet med let øget eller ingen stigning i risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Cerebrovaskulær sygdom Forklar at menopausal hormonbehandling med oral østrogen er forbundet med en let øget risiko for apopleksi sammenlignet med transdermal østrogenbehandling, hvor risiko for apopleksi ikke er øget sammenlignet med baggrundsbefolkningen (Tabel 3). Forklar også at risikoen for apopleksi hos kvinder under 60 år er meget lav. Diabetes Menopausal hormonbehandling (hverken oralt eller transdermalt) øger ikke risikoen for type 2 diabetes Sikre dig, at kvinder med type 2 diabetes og deres behandlere ved, at menopausal hormonbehandling generelt ikke er forbundet med en negativ indvirkning på blodsukkerregulering. Overvej menopausal hormonsubstitution ved menopausale symptomer blandt type 2 diabetikere, hvor komorbiditet tages med i overvejelserne og eventuelt diskuteres med specialist. Brystcancer Brug tabel 4 til at forklare kvinder, at ved den naturlige menopausealder At baggrundsrisikoen for mamma cancer blandt kvinder omkring overgangsalderen varierer fra den ene kvinde til den anden i henhold til tilstedeværelsen af underliggende risikofaktorer At menopausal hormonbehandling med østrogen alene er forbundet med lille eller ingen ændring i risiko for mamma cancer At menopausal hormonbehandling med østrogen og gestagen kan være forbundet med en stigning i risiko for mamma cancer. 5

6 At risikoen er relateret til behandlingsvarighed og reduceres efter ophør af menopausal hormonbehandling. Osteoporose Rådgiv kvinder om knoglesundhed og følg op efterfølgende konsultationer. Brug tabel 5 til at forklare kvinden, at deres baggrundsrisiko for osteoporotisk fraktur er lav og varierer fra individ til individ. Brug tabel 5 til at forklare at risikoen for osteoporotisk fraktur falder under menopausal hormonbehandling er nedsat og at den beskyttelsen er opretholdt under behandlingen at den muligvis opretholdes længere ved længere varende behandling. Demens Forklar menopausale kvinder, at det er ukendt, hvorvidt menopausal hormonbehandling påvirker risikoen for demens. Muskelmasse Forklar kvinder at Der er begrænset evidens for, at hormonbehandling kan øge muskelmasse og muskelstyrke At muskelmasse og muskelstyrke opretholdes under hormonbehandling. NICE finder ikke at kardiovaskulære risikofaktorer er kontraindikation for menopausal hormonbehandling, så længe de styres optimalt (rygeophør, blodtrykskontrol, blodsukkerkontrol). Dette er i modstrid med de amerikanske anbefalinger fra North American Menopause Society (NAMS), der ved moderate til svære hede-svedeture anbefaler, at man starter med 3 måneders livsstilsintervention og udreder risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Hvis livsstilsintervention ikke hjælper, skal man behandle differentieret i forhold til om kardiovaskulær risikofaktor udredning finder en lav (<5%), moderat (5-10%) eller høj (>10%) risiko. De tilråder ikke behandling af kvinder gået i menopause for mere end 10 år siden. Kvinder med høj risiko for hjertekarsygdom frarådes menopausal hormonbehandling, kvinder med moderat risiko og menopause inden for de sidste 10 år anbefales transdermal behandling. Vi vil i denne guideline forslå, at man anbefaler det samme udrednings- og ordinationsmønster som NAMS. 6

7 Vi vil supplerende anbefale, at man generelt overvejer transdermal behandling fremfor oral tabletbehandling Vi finder at associationerne mellem postmenopausal hormonterapi og mammacancer er uafhængig af administrationsvejen (dermal eller oral). NICE guidelinen gennemgår ikke andre cancerformer. Vi har medtaget gynækologiske cancere og coloncancer. Vi finder, at den relative risiko for at udvikle ovariecancer stiger hos nuværende og tidligere brugere, og at den igen falder efter ophør med behandlingen. Dette taler for en kausal sammenhæng mellem postmenopausal hormonsubstitution og ovariecancer. Postmenopausale kvinder bør derfor behandles i kortest mulige tidsrum. Der ses en øget risiko for ovariecancer ved oral, transdermal og vaginal hormonbehandling. Vi finder af hensyn til endometriecancer, at patienten bør behandles med lavest mulig dosis i kortest mulige tid. Ikke-hysterektomerede kvinder bør behandles med kombineret østrogen-gestagen behandling, men som kontinuert kombineret behandling, der ikke øger risikoen for endometriecancer. Vi finder, der er en uændret eller nedsat risiko for coloncancer ved postmenopausal hormonsubstitution. NICE angiver, at hvorvidt menopausal hormonbehandling påvirker risikoen for demens er ukendt, dette på trods af, at WHI studiet fandt en øget risiko for demens i behandlingsgruppen. Vi anbefaler, at der af hensyn til demensrisikoen kun gives hormonsubstition peri- og tidligt postmenopausalt og ikke gives efter 65 års alderen. Der er ingen evidens for, at hormonterapi bedrer demenssygdomme, men måske kan udviklingen af demens hindres. Der er ikke fundet nogen forskel på behandling med ren østrogen eller kombineret østrogen/gestagen. NICE-guidelinen undersøger ikke effekten af menopausal hormonbehandling på depressive symptomer i forbindelse med menopausen. Vi finder at en subpopulation af perimenopausale kvinder kan have gavn af hormonbehandling mod depressive symptomer, dog kræver en endelig rekommandation flere høj-kvalitets studier. Hormonbehandling af postmenopausale kvinder uden depression ser hverken ud til at forebygge eller afhjælpe depressionslign symptomer. 7

8 Vi fandt ingen studier der undersøger forskellen mellem transdermal vs. peroral administration. Der er umiddelbart ikke evidens, der peger i retning af, at behandling med hormoner af depression blandt peri- eller postmenopausalekvinder kan stå alene. Evidenstabeller I NICE guideline anbefaler de, at kvinder vises tabeller med absolutte og relative ricisi for de forskellige langtidseffekter af postmenopausal hormonsubstitution. Der ligger valg af estimater til metaanalyse til grund for deres tabeller, der ikke altid er i overensstemmelse med Cochranes valg af estimater. Vi har derfor modificeret tabellerne og angiver begge estimater og endvidere anført danske observationelle estimater baseret på hele den danske kvindelige population og om muligt med estimater for transdermal og vaginal applikation. Desuden har vi lavet tabeller for ovarie-, endometri- og coloncancer. 8

9 Risiko for sygdom ved hormonterapi i forskellige studie design. Tabel 1 Tabel 2 Venøs tromboemboli Behandling Studie design Absolut risiko (95% CI)/1000 Current use RCT 10 flere (6-14) efter 7,5 år Observationelle Relativ risiko RR / HR 1,78 (1,51-2,10) NICE 1,63 (1,40-1,90) NICE Dermal Observationelle 1,00 (0,90-1,10) Oral versus dermal Observationelle 1,66 (1,42-1,93) Koronar hjertesygdom Behandling Studie design Absolut risiko (95% CI)/ Uterus 5 flere (-3 til 18) efter 7,5 år Kombineret østrogen og RCT progesteron 4 flere (0 til 9) efter 7,1 år Relativ risiko RR / HR 1,34 (0,82-2,19) NICE 1,22 (0,98-1,52) Cochrane Lea Langhoff Thuesen 3/9/ Slettet: Sideskift Oral Observationelle 1,35 (1,18-1,53) Dahors Dermal Uden Uterus Ren østrogen 0,95 (0,63-1,42) Dahors RCT 6 færre (-10 til 1) 0,60 (0,35-1,04) NICE efter 7,5 år 0,94 (0,78-1,13) Cochrane 3 færre (-9 til 5) 9

10 efter 7,1 år Oral Dermal Vaginal Observationelle 6 færre (-9 til -3) 0,60 (0,43-0,83) NICE efter 7,5 år 0,98 (0,57-1,12) Dahors 0,95 (0,63-1,42) Dahors 0,56 (0,44-0,71) Dahors 10

11 Tabel 3 Apopleksi Behandling Studie design Absolut risiko (95% CI)/1000 Relativ risiko RR / HR + Uterus Kombineret østrogen og progesteron RCT 6 flere (-2 til 21) efter 7,5 år 5 flere (1 til 10) efter 7,1 år 1,51 (0,81-2,82) NICE 1,38 (1,08-1,75) Cochrane Oral Dermal Observationelle studier 4 flere (1 til 7) efter 7,5 år 1,31 (1,05-1,62) NICE 1,29 (1,21-1,37) Dahors 0,96 (0,61-1,53) Dahors Uden Uterus Ren østrogen RCT 0 flere (-5 til 10) efter 7,5 år 9 flere (2 til 17) efter 7,1 år 0,99 (0,53-1,85) NICE 1,34 (1,07-1,68) Cochrane - Oral - Dermal - Vaginal Observationelle 3 flere (-1 til 8) efter 7,5 år 1,27 (0,95-1,69) NICE 1,18 (1,10-1,26)Dahors 0,82 (0,69-0,98)Dahors 0,65 (0,59-0,70)Dahors 11

12 Tabel 4 Brystcancer Behandling Studie design Absolut risiko (95% CI)/1000 Relativ risiko RR / HR Birgit Arentoft 4/9/ Slettet: + Uterus Kombineret østrogen og progesteron RCT 5 flere (-4 til 36) efter 7,5 år 4 flere (0 til 10) efter 5,6 år Observationelle 17 flere (14 til 20) efter 7,5 år 1,21(0,81-1,80) NICE 1,26(1,02-1,56) Cochrane 1,75(1,64-1,88) NICE Uden Uterus Ren østrogen RCT 4 færre (-11 til 8) efter 7,5 år 6 færre (-11 til 8) efter 7,1 år Observationelle 6 flere (1 til 12) efter 7,5 år 0,82(0,50-1,32) NICE 0,79(0,61-1,01) Cochrane 1,25(1,03-1,52) NICE 12

13 Tabel 5 Frakturer Studie design Absolut risiko Relativ risiko Behandling (95% CI)/1000 RR / HR Current use RCT 23 færre(- 33 til -10) 0,67 (0,53-0,85) NICE efter 7,5 år 0,73 (0,65-0,80) Cochrane 38 færre (-49 til -28) efter 7,1 år Observationelle 16 færre (-18 til -15) 0,62 (0,58-0,66) NICE 13

14 Tabel 6 Ovariecancer Behandling + Uterus Kombineret østrogen og progesteron - Oral - Dermal Uden Uterus Studie design Absolut risiko Relativ risiko (95% CI)/1000 RR / HR RCT 1 mere efter 7,1 1,41(0,75-2,66) WHI år Observationelle 1 mere efter 5 år 1,37 (1,27-1,48) Beral 1,48(1,32-1,65) Dahors 1,67(1,15-2,42) Dahors RCT Ren østrogen Observationelle - Oral - Dermal - Vaginal 1,34(1,12-1,60) Dahors 1,13(0,74-1,71) Dahors 1,23(1,00-1,52) Dahors 14

15 Tabel 7 Endometriecancer Behandling Studie design Absolut risiko (95% CI)/1000 Relativ risiko RR / HR + Uterus RCT 0,83 (0,47-1,47) WHI Kombineret østrogen og progesteron - Oral kont komb 1,02 (0,87-1,20) Dahors - Dermal kont komb 0,74 (0,18 2,95) Dahors - Long cycle 2,06 (1,88 2,27) Dahors - Dermal 2,89 (2,27 3,67) Dahors Uden Uterus RCT Ren østrogen - Oral 2,70 (2,41-3,02) Dahors - Dermal 2,77 (2,12 3,62) Dahors - Vaginal 1,96 (1,77 2,17) Dahors 15

16 Tabel 8 Colon cancer Studier Absolut Relativ risiko Behandling risiko (95% CI)/1000 RR / HR + Uterus RCT 0,62 (0,43-0,89) WHI Kombineret østrogen og progesteron - oral 0,91(0,79 1,04) Dahors Uden Uterus RCT 1,15 (0,81-1,64) WHI Ren østrogen - oral 0,80(0,71 0,90) Dahors - dermal 0,52(0,36 0,76) Dahors - vaginal 1,00(0,90 1,10) Dahors Referencer Cochrane: Long term hormone therapy for perimenopausal and postmenopausal women.marjoribanks J, Farquhar C, Roberts H, LethabyA.Cochrane Database Syst Rev Jul 11;(7):CD doi: / CD pub4. Review. WHI: JAMA Oct 2;310(13): doi: /jama Menopausal hormone therapy and health outcomes during the intervention and extended poststopping phases of the Women's Health Initiative randomized trials.manson JE1, Chlebowski RT, Stefanick ML, Aragaki AK, Rossouw JE, Prentice RL, Anderson G, Howard BV, Thomson CA, LaCroix AZ, Wactawski-WendeJ,Jackson RD, Limacher M, Margolis KL, Wassertheil-Smoller S, Beresford SA, Cauley JA, Eaton CB, Gass M, Hsia J, Johnson KC, Kooperberg C, KullerLH,Lewis CE, Liu S, Martin LW, Ockene JK, O'Sullivan MJ, Powell LH, Simon MS, Van Horn L, Vitolins MZ, Wallace RB. NAMS: Menopause Mar;22(3): doi: /GME Algorithm and mobile app for menopausal symptom management and hormonal/non-hormonal therapy decision making: a clinical decision-support tool from The North American Menopause Society.Manson JE1, Ames JM, Shapiro M, Gass ML, Shifren JL, Stuenkel CA, Pinkerton JV, Kaunitz AM, Pace DT, Kagan R, Schnatz PF, Kingsberg SA, Liu JH, Joffe H, Richard-Davis G, Goldstein SR, Schiff I, Utian WH. 16

17 DAHORS: Hormone therapy and risk of myocardial infarction: a national register study.løkkegaard E, Andreasen AH, Jacobsen RK, Nielsen LH, Agger C, Lidegaard Ø.Eur Heart J Nov;29(21): doi: /eurheartj/ehn408. Epub 2008 Sep 30. DAHORS: Associations between postmenopausal hormone therapy and strokes in a National cohort study MaturitasMay 2015Volume 81, Issue 1, Page 136 Løkkegaard E, Nielsen AK, Lidegaard Ø DAHORS: Hormone therapy and ovarian cancer.mørch LS, Løkkegaard E, Andreasen AH, Krüger-Kjaer S, Lidegaard O.JAMA Jul 15;302(3): doi: /jama DAHORS: The influence of hormone therapies on type I and II endometrial cancer: A nationwide cohort study.mørch LS, Kjaer SK, Keiding N, Løkkegaard E, Lidegaard Ø.Int J Cancer Mar 15;138(6): doi: /ijc Epub 2015 Oct 13. DAHORS: The influence of hormone therapies on colon and rectal cancer.mørch LS, Lidegaard Ø, Keiding N, Løkkegaard E, Kjær SK.Eur J Epidemiol May;31(5): doi: /s z. Epub 2016 Jan 12. Evidensgradering: I NICE guidelinen er anvendt GRADE, områder der ikke er med i NICE guidelinen er vurderet ved Oxford el.lign. 17

18 Emneopdelt gennemgang Kardiovaskulær sygdom Forfattere: Louise Inkeri Henning, Jeppe Schroll Population :Menopausale kvinder i alderen år Intervention: Dermal/oralt østrogen + gestagen eller ren østrogen Comparison: Ingen behandling Outcome : Hjertekarsygdom, venøse thromboembolier, arterielle (koronare, cerebrale) Søgestrategi Cochrane: Søgt for hormone replacement. Pubmed: ("Administration, Cutaneous"[MeSH] OR dermal OR transdermal OR cutaneous) and "Hormone Replacement Therapy"[MeSH] and estrogen Titler og abstracts screenet tilbage til Søgning afsluttet 1. Maj 2016 Introduktion Den gennemsnitlige incidens af venøs tromboembolier (VTE) er 1-2 tilfælde per indbyggere per år(1). Danske kvinders forekomst af venøse tromboser er seks-otte pr kvindeår omkring menopausen og stiger til 24 pr kvindeår hos de årige (Lidegaard.dk). Disponerende faktorer er stigende alder, kirurgi, traume, immobilisering, diabetes, hypertension, cancer, overvægt, rygning, nedarvede trombofilier, herunder hyppigst mutationer i genet for faktor V Leiden og prothrombin, samt graviditet og postmenopausal hormon substitution (2). Risikoen for venøse tromboser er øget hos kvinder i både østrogen og kombinationsbehandling i både randomiserede og observationelle studier (3 6). Det største randomiserede studie, der har undersøgt effekten af postmenopausal hormonsubstitution, er WHI studiet som nyligst er rapporteret af Manson et al (3). Studiet inkluderede over kvinder og undersøgte effekten af østrogen + gestagen versus placebo samt effekten af østrogen alene versus placebo hos hysterektomerede kvinder. Interventionen med østrogen+gestagen blev stoppet efter mediant 5,6 år 18

19 grundet øget risiko for brystkræft og en i øvrigt ikke-favorable risikoprofil for kombinationsbehandling over for kardiovaskulær sygdom (koronar hjertesygdom HR 1,18 (CI;0,95-1,45), apopleksi HR 1,37 (1 CI;,07-1,76), dyb venøs trombose HR 1,87 (CI;1,37-1,25) og lungeemboli HR 1,98 (CI;1,36-2,87)). Behandlingen med østrogen alene blev stoppet efter mediant 7,2 år primært pga. øget risiko for apopleksi HR 1,35 (CI;1,07-1,70). Risikoen for øvrig kardiovaskulær sygdom i ren østrogen gruppen var ikke-signifikant, og hazard ratio for udvikling af fx koronar sygdomo var 0,94 (95% CI,0,78-1,14). Resultatet af 13 års follow-up viste fortsat øget risiko for dybe venøse tromboser HR 1,24 (CI; 1,01-1,24) samt lungeemboli HR 1,26 (CI; 1,00-1,59) for kvinder i kombinationsbehandling med østrogen+gestagen, hvorimod effekten af østrogen behandling alene, synes af aftage post intervention. Litteraturgennemgang Vi fandt at NICE guideline, som inkluderer 7 randomiserede studier, hvor peroral postmenopausal hormon substitution overfor placebo undersøges ift. risikoen for udvikling af venøs tromboembolisme (VTE); Cherry 2002, (østrogen alene), Høibraten 2000, (kombinationsbehandling), Holmberg 2008, (kombinationsbehandling), Manson 2013, (WHI, østrogen alene samt kombinationsbehandling), Nachtigall 1979, (kombinationsbehandling), Vickers kombinationsbehandling) og Whitemann 1999 (østrogen el. kombinationsbehandling). Efter GRADE vurderes de alle til at have moderat til meget lav kvalitet. De 7 randomiserede studier inkluderede kvinder og viste signifikant øget risiko for VTE med oralt brug af postmenopausal hormonsubstitution overfor placebo (1,78(1,51-2,10)). Yderligere inkluderes 8 kohorte studier hvor postmenopausal hormonsubstitution overfor placebo undersøges (Benson 2012), (Canonico 2009), (Eishcer 2014), (Grodstein 1996), (Laliberté 2011), (Ohira 2010), (Olié 2011), (Su 2012). Efter GRADE vurderes studierne at have moderat til meget lav kvalitet. Her findes en øget risiko for VTE på 1,63 (1,40-1,90) ved postmenopausal hormonsubstitution versus ingen behandling. Der er i de 8 kohorte studier ikke en ensartet opdeling i kombinations behandling og ren østrogen med opdeling i administrations vej. På baggrund af studierne konkluderer NICE. - Oral postmenopausal hormonsubstitution øger risikoen for VTE umiddelbart efter opstart. 19

20 - Der er ikke signifikant øget risiko for VTE hos kvinder, der anvender transdermal hormonsubstitution (østrogen) sammenlignet med ikke-brugere. - Risikoen for VTE ved anvendelse af progesteron, er muligvis anderledes når progesteron kombineres med østrogen. Risikoen for VTE øges med kvinders alder, hvilket skal medregnes, når postmenopausal hormonsubstitution overvejes som behandling af postmenopausale gener. - Den øgede risiko for VTE ved postmenopausal hormonsubstitution, forsvinder ved ophør af behandling. - Anbefalingen er at overveje transdermal fremfor oral postmenopausal hormon behandling hos kvinder, der I forvejen har en øget risiko for VTE, inklusiv kvinder med et BMI>30 kg/m2 (7). Flere observationelle studier har vist, at risikoen for DVT er lavere ved dermal fremfor oral applikation(10,11). I case-kontrol studiet af Renoux et al, fandt man at risikoen for stroke ved postmenopausal hormonsubstitution var mindre ved transdermal applikation end ved oral behandling (rate ratio 0,74 (0,58 to 0,95)). Laliberté et al. fandt i deres populationsstudie at transdermal østrogen behandling fremfor oral østrogenbehandling, reducerede apopleksi incidensen med 33 % (IRR, 0,67; 95% CI, 0,49-0,92; P = 0,013). Dog har de observationelle studier historisk set vist sig have begrænsninger, herunder interessekonflikter samt risiko for selektionsbias, da kvinder valgt til dermal fremfor peroral behandling, ikke altid er sammenlignelige. Transdermal vs. oral behandling er endnu ikke undersøgt i randomiserede studier, hvorfor vi søgte efter systematiske reviews og fandt Cochrane samt et nyligt review med metaanalyse af Muhammed et al. (8,9) Reviewet inkluderer 15 observationelle studier og er det første, som direkte sammenligner oral vs. dermal behandling, se tabel 3.(9). Konklusionen er, at oral behandling giver signifikant øget risiko for VTE, herunder DVT sammenlignet med dermal behandling. Den øvrige risikoprofil for dermalbehandlling er endnu ikke kortlagt, og desværre findes der endnu ingen studier, der sammenligner transdermal behandling versus placebo. Kardiovaskulær sygdom er den hyppigste årsag til morbiditet og mortalitet hos kvinder verden over. I NICE inkluderes 4 randomiserede, kontrollede forsøg, (Shierbeck 2012), (the Women s Health Initiative,WHI), (Cherry 2014) og (Brownley 2004,), samt 18 observationelle studier ((Alexander 20

21 2001), (Corrao 2007), (Graff-Iversen 2004), (Gast 2011), (Ettinger 1996), (Folsom 1995), (Hedblad 2002), (Hernandez 1990), (Li 2006), (Løkkegaard 2008), (Sourander 1998), (Lafferty 1994), (Pentti 2006), (Shlipak 2001), (Stram 2011), (Su 2012), (The Nurses Health Study), (Grodstein 1996), (Grodstein 2000), (Grodstein 2006), (Grodstein 2008), (Stampfer 1985), (Weiner 2008). Efter GRADE vurderes de alle til at have moderat til meget lav kvalitet. På baggrund er af studierne har NICE konkluderet at - der ikke findes overbevisende evidens for at postmenopausal hormonterapi (østrogen + kombinationsbehandling) øger risikoen for kardiovaskulær sygdom hos kvinder under 65 år uanset administrationsvej. - Der findes evidens for at postmenopausal hormonterapi øger risikoen for apopleksi, dog ikke hæmoragisk apopleksi. - Den kliniske anbefaling fra NICE går på at sikre at kvinden og dennes behandler forstår at postmenopausal hormonterapi ikke øger risikoen for kardiovaskulær sygdom, når denne er startet inden kvinden er fyldt 60 år, tillige øger det ikke mortalitetsrisikoen. Tilstedeværende kardiovaskulære risikofaktorer, er ikke en kontraindikation og det er vigtigt at lade sig bemærke at disse faktorer variere fra kvinde til kvinde. Dog konkluderes det at hormonbehandling med østrogen og gestagen er forbundet med let øget eller ingen stigning i risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Risikoen for apopleksi er let øget ved oral østrogen behandling, men ikke ved transdermal behandling. Dette er i modstrid med de amerikanske anbefalinger fra North American Menopause Society (NAMS), der ved moderate til svære hede-svedeture anbefaler, at man starter med 3 måneders livsstilsintervention og udreder risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Hvis livsstilsintervention ikke hjælper, skal man behandle differentieret i forhold til om kardiovaskulær risikofaktor udredning finder en lav (<5%), moderat (5-10%) eller høj (>10%) risiko. De tilråder ikke behandling af kvinder gået i menopause for mere end 10 år siden. Kvinder med høj risiko for hjertekarsygdom frarådes menopausal ho rmonbehandling, kvinder med moderat risiko og menopause inden for de sidste 10 år anbefales transdermal behandling. Oral østrogen bliver firstpass metaboliseret i leveren og påvirker bl.a. koagulationskaskaden ved at øge mængden af fibrinogen samt nedsætte protein S og Cs antikoagulerende virkning. Derved øges risikoen for VTE. Transdermal østrogen bliver absorberet direkte i blodet, hvorfor first pass metabolisme- effekten nedbringes 21

22 Tabel 3 fra Mohammed et al, 2015 Oral vs. Transdermal Estrogen Therapy RR, (95%CI) Kardiovaskulære events Iskæmisk hjertesygdom 1,17 (0,8-1,72) VTE 1,63 (1,40 1,90) DVT 2,09 (1,35-3,23) Lungeemboli 2,0 (0,81-4,95) Stroke 1,24 (1,03 1,48) 1. Sygehusmedicin D. Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme. 2013; Dyb venetrombose - Lægehåndbogen på sundhed. 3. Manson JE, Chlebowski RT, Stefanick ML, Aragaki AK, Rossouw JE, Prentice RL, et al. Menopausal hormone therapy and health outcomes during the intervention and extended poststopping phases of the Women s Health Initiative randomized trials. JAMA [Internet]. 2013;310(13): Available from: 4. Schierbeck LL, Rejnmark L, Tofteng CL, Stilgren L, Eiken P, Mosekilde L, et al. Effect of hormone replacement therapy on cardiovascular events in recently postmenopausal women: randomised trial. BMJ [Internet]. 2012;345(October):e6409. Available from: 5. Renoux C, Dell Aniello S, Suissa S. Received 22 October 2009, accepted 10 February J Thromb Haemost [Internet]. 2010; Available from: 6. Canonico M, Plu-Bureau G, Lowe GD, Scarabin PY. Hormone replacement therapy and risk of venous thromboembolism in postmenopausal women: systematic review and meta-analysis. Bmj [Internet]. 2008;336(7655): Available from: 7. Guideline C. Full guideline Clinical Guideline. 2015;(November). 8. Hmp B, Hartley L, Eisinga A, Main C, M RF, X BC, et al. Hormone therapy for preventing cardiovascular disease in post-menopausal women ( Review ) SUMMARY OF FINDINGS FOR THE MAIN COMPARISON. 2015;(3). 9. Mohammed K, Abu Dabrh AM, Benkhadra K, Al Nofal A, Carranza Leon BG, Prokop LJ, et al. Oral vs Transdermal Estrogen Therapy and Vascular Events: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Clin Endocrinol Metab. 2015;100(11): Renoux C, Dell aniello S, Garbe E, Suissa S. Transdermal and oral hormone replacement therapy and the risk of stroke: a nested case-control study. BMJ. 2010;340:c Menopause Mar;22(3): doi: /GME Algorithm and mobile app for menopausal symptom management and hormonal/non-hormonal therapy decision making: a clinical decision-support tool from The North American Menopause Society.Manson JE1, Ames JM, Shapiro M, Gass ML, Shifren JL, Stuenkel CA, Pinkerton JV, Kaunitz AM, Pace DT, Kagan R, Schnatz PF, Kingsberg SA, Liu JH, Joffe H, Richard-Davis G, Goldstein SR, Schiff I, Utian WH. 12. Laliberté F, Dea K, Duh MS, Kahler KH, Rolli M, Lefebvre P. Does the route of administration for estrogen hormone therapy impact the risk of venous thromboembolism? Estradiol transdermal system versus oral estrogen-only hormone therapy. Menopause [Internet]. 2011;18(10): Available from: 22

23 Brystcancer Forfatter Lea Langhof Thuesen Indledning Brystcancer er den mest hyppige cancerform hos kvinder i DK. Incidensen var i årene på 4897 tilfælde per år og 5-årsoverlevelsen på 85 % (1). Livstidsrisikoen for at få brystcancer er på 10 % (2). Disponerende faktorer for brystcancer er kvindeligt køn, alder (øgning med stigende alder), genetik (brystkræft hos mor eller søster øger risikoen, BRCA1/2), paritet (højere risiko hos nullipara og sen fødsel af 1. barn), amning (aftagende risiko ved øget varighed af amning), tidlig menarche og sen menopause (øget risiko), hormonsubstitutionsbehandling (øget risiko ved kombination af gestagen og østrogen), alkohol, overvægt og inaktivitet (2). Arvelig disposition Ifølge retningslinjerne fra 2014 fra Dansk Bryst Cancer Group (DBCG) (3) bør man mistænke arvelig disposition til brystcancer, hvis en patient har fået mamma cancer før 40-årsalderen og/eller har haft ovariecancer og hvis to 1. gradsslægtninge har fået konstateret mamma cancer og/eller ovarie cancer før 50 års alderen. Man regner med at op til 25% af al kræft i bryst og æggestokke skyldes arvelige faktorer. Udover BRCA1 og BRCA2 findes flere mutationer, der giver øget risiko for cancer mammae og/eller ovarie cancer. I familier, hvor det er sandsynligt, at der nedarves en højpotent mutation, er risikoen for brystcancer >30 % for en 1. gradsslægtning til en kvinde, der er ramt af brystkræft. I familier, hvor der ikke er nedarvet en højpotent mutation, vil forekomsten af mamma cancer resultere i, at en 1.gradsslægtning har en livstidsrisiko for brystkræft på %, således en moderat risiko. Samlet set har 5 % af brystcancer tilfældene en arvelig disposition. Metodeafsnit Litteraturen, som ligger til grund for denne guideline om brystkræft og postmenopausal hormonsubstitution, er primært baseret på den nyudgivne NICE guideline fra november 2015 (4), den amerikanske guideline fra 2012 fra North American Menopause Society (NAMS) (5) og Cochrane reviewet fra 2012 (6). De er alle baserede på store RCT s, hvoraf det mest tungvejende er 23

24 WHI-studiet fra 2004 (7,8,9). Forskellen på NICE, NAMS og Cochrane er, at NICE og NAMS inkluderer ikke blot RCTs, men tilmed observationelle studier. I denne guideline har vi derudover forsøgt at inddrage danske studier. NICE guidelinen inkluderede 4 RCT s (ESPRIT (Cherry 2014)(10), Scheirbeck 2012 (11), WISDOM (Vickers 2007)(12) og WHI (Anderson 2004(7), Manson 2003(8), Manson 2013(9)). Derudover rapporterede NICE resultater fra 22 prospektive kohortestudier. Studierne var vurderet ud fra GRADE og generelt vurderet som low very low quality evidence. Generelt konkluderer NICE, at kombineret østrogen-gestagen kan være associeret med en øget risiko for brystcancer sammenlignet med ingen behandling. Derimod syntes risikoen for brystkræft ikke at være øget, hvis kvinder behandles med ren østrogen. Enhver øget risiko er lav, og derfor skal de overordnede fordele og ulemper for postmenopausal hormonsubstitution for behandling af menopausale symptomer tages i betragtning. Risikoen er relateret til behandlingsvarigheden og ved ophør af behandling, da tidligere burgere har lav risiko i studierne. NICE gruppen bestemte, at beslutningen om postmenopausal hormonsubstitution skulle individualiseres, hvorved man tager kvindens baseline risiko med i billedet og sammenholder det med andre risikofaktorer som genetik, diæt, fysisk aktivitet, alkohol, rygning og reproduktiv anamnese. Brystcancer var generelt ikke et primært endepunkt, men i stedet et sekundært eller et safety endepunkt. Dog har NICE gruppen vurderet, at dette generelt ikke var et problem. Effekten af østrogener vurderes som en klasseeffekt, dvs. alle østrogenpræparater har samme risiko. Der er dog uvished, om hvorvidt en anden administrationsvej end oralt er af væsentlig betydning. Det skal tilføjes, at der ikke er konsensus vedr. forskellige progesteronpræparater. Cochrane reviewet fra 2012 er for brystcancers vedkommende baseret på 7 studier, hvor cancer var outcome. Der var kun inkluderet RCT s. To studier overlappede med studier fra NICE (WISDOM og WHI). De 5 andre studier var mindre RCT s, hvor det største antal af inkluderede patienter var på omkring 400 (The Estonian study (EPHT). Af de 7 studier var der to studier (WHI, WISDOM), som viste signifikant højere risiko for invasiv brystcancer i armen med kombineret østrogengestagen behandling (RR 1,25, 95% CI 1,08-1,45) pooled data. Angående død af brystcancer var der ingen signifikant forskel efter 5,6 år. Efter 11 år i WHI var der borderline signifikant flere dødsfald for kombineret østrogen-gestagen behandling vs placebo (RR 1,98, 95% CI 1,00-3,95). 24

25 Norths American Menopause Society (NAMS) udgav i 2012 deres rekommandationer. Disse bygger både på observationelle studier samt RCT s, hvoraf WHI-studiet har størst vægt. NAMS konkluderede, at diagnosen brystcancer steg for kvinder, som havde fået kombineret østrogengestagen behandling i mere end 3-5 år. Risikoen for brystcancer ved behandling med ren østrogen var derimod signifikant nedsat i WHI. Dog har observationelle studier vist det modsatte. Yngre kvinder som startede kombineret østrogen-gestagen behandling havde generelt lavere risiko sammenholdt med ældre kvinder. Kvinder som var opereret for brystkræft havde i et studie vist en større risiko for recidiv ved postmenopausal hormonsubstitution. Herunder kommer en kort sammenfatning af WHI studiet. Det er det mest tungtvejende af de randomiserede studier og ligger til grund for ovenstående rekommandationer fra NICE, NAMS og Cochrane. WHI (Andersson 2004 (7), Manson 2003 (8), Manson 2013 (9)): Hypotesen for studiet var, at kvinder behandlet med postmenopausal hormonsubstitution ville have lavere risiko for hjertesygdom og osteoporotiske frakturer. Brystcancer var et sekundært end-point. Af amerikanske kvinder i alderen blev randomiseret til kombineret østrogen-gestagen behandling vs placebo (Manson 2003, 2013) og til ren østrogen versus placebo (Andersson 2004). For kombineret østrogen-gestagen behandling var der ingen signifikant øget risiko for brystcancer sammenlignet med placebo efter 4 år, men efter mere end 5 år (5,6 år) var risikoen: RR 1,26 (95% CI 1,02-1,56). I absolutte tal var dette 19/1.000 i kontrolgruppen og 23/1000 i behandlingsgruppen. For kvinder, som var behandlet med ren østrogen var der efter 7,1 år et ikke statistisk signifikant fald i risikoen for brystkræft for behandlingsgruppen versus placebo (RR 0,79, 95% CI 0,61-1,01), og i post interventions analysen efter 10,7 år var RR 0,78 (95% CI 0,63-0,96) og således signifikant. Den absolutte risiko for brystcancer faldt fra 37/1000 til 29/1000 i behandlings-gruppen. Sammenfatning Samlet bør man således dele postmenopausal hormonsubstitution op i ren østrogen behandling og kombineret østrogen-gestagen behandling, da risikoen ændres, når østrogen bliver kombineret med progesteron. Den rene østrogenbehandling synes ikke at være associeret med en øget risiko for 25

26 brystcancer RR 0,79 (95% CI 0,61-1,01). Derimod synes kombineret østrogen og progesteron behandling at være associeret med en øget risiko for brystcancer efter 5 år RR 1,26 (95% CI 1,02-1,56). Endvidere er risikoen øget jo længere tid, kvinden er i behandling. Samlet er den relative risiko i kohortestudier <2 år på 1,14 (95% CI 0,84-1,55), <5 år på 1,52 (95% CI 1,25-1,85) og fra 4-10 år 1,94 (95% CI 1,41-2,66) (22). Derimod synes der for den rene østrogenbehandling ikke at være nogen risiko ved lang tids brug. Risikoen for brystcancer ophører, når kvinden stopper med postmenopausal hormonsubstitution. Der ses ud fra finske observationelle studier ikke at være forskel på risiko forbundet med oral tablet behandling og dermal applikation (23,24) Rekommandation fra NICE: Brug tabel 4 til at forklare kvinder at ved den naturlige menopausealder At baggrundsrisikoen for mammacancer blandt kvinder omkring overgangsalderen varierer fra den ene kvinde til den anden i henhold til tilstedeværelsen af underliggende risikofaktorer At menopausal hormonbehandling med østrogen alene er forbundet med lille eller ingen ændring i risiko for mammacancer At menopausal hormonbehandling med østrogen og gestagen kan være forbundet med en stigning i risiko for mammacancer. At risikoen er relateret til behandlingsvarighed og reduceres efter ophør af menopausal hormonbehandling. Referencer: 1) NORDCAN database 2) sygdomme/kvinder/brystkraeft 3) DBCG retningslinjer 2014, Arvelig Cancer Mammae Ovarii, 4) NICE guideline ) NAMS: The 2012 Hormone Therapy Position Statement of The North American Menopause Society. Peter Schmidt. Menopause March ; 19(3): ) Marjoribanks J, Farquhar C, Roberts H, Lethaby A. Long term hormone therapy for perimenopausal and postmenopausal women. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 7. Art. No.: CD DOI: / CD pub4 7) Anderson,G.L., et. al., Women's Health Initiative Steering Committee., Effects of conjugated equine estrogen in postmenopausal women with hysterectomy: the Women's Health Initiative randomized controlled trial, JAMA, 291, , ) Manson,J.A.E., Hsia,J., Johnson,K.C., Rossouw,J.E., Assaf,A.R., Lasser,N.L., Trevisan,M., Black,H.R., Heckbert,S.R., Detrano,R., Strickland,O.L., Wong,N.D., Crouse,J.R., Stein,E., Cushman,M., Estrogen plus progestin and the risk of coronary heart disease, New England Journal of Medicine, 349, ,

27 9) Manson et al. for Women's Health Initiative Steering Committee. Menopausal Hormone Therapy and Health Outcomes During the Intervention and Extended Poststopping Phases of thewomen s Health Initiative Randomized Trials JAMA. 2013;310(13): doi: /jama ) Cherry,N., McNamee,R., Heagerty,A., Kitchener,H., Hannaford,P., Long-term safety of unopposed estrogen used by women surviving myocardial infarction: 14-year follow-up of the ESPRIT randomised controlled trial, BJOG: An International Journal of Obstetrics and Gynaecology, 121, , ) Scheirbeck 2012: Schierbeck,L.L., Rejnmark,L., Tofteng,C.L., Stilgren,L., Eiken,P., Mosekilde,L., Kober,L., Jensen,J.E., Effect of hormone replacement therapy on cardiovascular events in recently postmenopausal women: randomised trial, BMJ, 345, e6409-, ) Vickers,M.R., MacLennan,A.H., Lawton,B., Ford,D., Martin,J., Meredith,S.K., DeStavola,B.L., Rose,S., Dowell,A., Wilkes,H.C., Darbyshire,J.H., Meade,T.W., WISDOM group., Main morbidities recorded in the women's international study of long duration oestrogen after menopause (WISDOM): a randomised controlled trial of hormone replacement therapy in postmenopausal women, BMJ, 335, 239-, ) Mosekilde,L., Beck-Nielsen,H., Sorensen,O.H., Nielsen,S.P., Charles,P., Vestergaard,P., Hermann,A.P., Gram,J., Hansen,T.B., Abrahamsen,B., Ebbesen,E.N., Stilgren,L., Jensen,L.B., Brot,C., Hansen,B., Tofteng,C.L., Eiken,P., Kolthoff,N., Hormonal replacement therapy reduces forearm fracture incidence in recent postmenopausal women - results of the Danish Osteoporosis Prevention Study, Maturitas, 36, , ) Hodis HN, Mack WJ, Lobo RA, Shoupe D, Sevanian A, Mahrer PR, Selzer RH, Liu Cr CR, Liu ChCH, Azen SP; Estrogen in the Prevention of Atherosclerosis Trial Research Group. Estrogen in the Prevention of Atherosclerosis. A Randomized, Double- Blind, Placebo-Controlled Trial. Ann Intern Med Dec 4;135(11): ) Veerus P, Hovi SL, Fischer K, Rahu M, Hakama M, Hemminki E. Maturitas. Results from the Estonian postmenopausal hormone therapy trial [ISRCTN ] Sep 20;55(2): ) Greenspan SL, Resnick NM, Parker RA. The effect of hormone replacement on physical performance in community-dwelling elderly women. The American Journal of Medicine 2005;118: ) Notelovitz M, John VA, Good WR. Effectiveness of Alora estradiol matrix transdermal delivery system in improving lumbar bone mineral density in health, postmenopausal women. Menopause 2002;9(5): ) Greendale GA, Reboussin BA, Slone S, Wasilauskas C, Pike MC, Ursin G. Postmenopausal hormone therapy and change in mammographic density. Journal of the National Cancer Institute 2003;951(1): ) Beral V. Breast cancer and hormone-replacement therapy in the Million Women Study. Lancet. 2003;362(9382): ) Tjonneland,A., Christensen,J., Thomsen,B.L., Olsen,A., Overvad,K., Ewertz,M., Mellemkjaer,L., Hormone replacement therapy in relation to breast carcinoma incidence rate ratios: a prospective Danish cohort study, Cancer, 100, , ) Stahlberg,C., Pedersen,A.T., Lynge,E., Andersen,Z.J., Keiding,N., Hundrup,Y.A., Obel,E.B., Ottesen,B., Increased risk of breast cancer following different regimens of hormone replacement therapy frequently used in Europe, International Journal of Cancer, 109, , ) NICE guideline Appendix i-k side ) Lyytinen H, Dyba T, Pukkala E, Ylikorkala O. Do the dose or route of administration of norethisterone acetate as a part of hormone therapy play a role in risk of breast cancer: national-wide case-control study from Finland.Int J Cancer Jul 1;127(1): ) Breast cancer risk in postmenopausal women using estrogen-only therapy. Lyytinen H, Pukkala E, Ylikorkala O. ObstetGynecol Dec;108(6):

28 Hormonterapi og ovariecancer. Forfatter Thomas Benjamin Aaen Introduktion Ovariecancer er den 4. hyppigste cancerform i DK med en incidensrate på ca. 600 nye tilfælde årligt og inddeles i epiteliale og non-epiteliale tumorer. Primært rammes postmenopausale kvinder i årsalderen. Kvinder uden familiær disposition har en livstidsrisiko på 2%, mens arvelig disposition fører til en livstidsrisiko på 20-40% med debut i en yngre alder. Mutation i BRCA 1 og -2 generne disponerer til ovariecancer. I mange år har det været antaget at tumor opstår i ovariets overfladeepitel og var relateret til antal ovulationer dvs., at tidlig menarche, sen menopause samt lav paritet er disponerende faktorer. Nyere forskning indikerer at tumor i stedet opstår i salpinx og herfra spreder sig til ovariet.(1) Metode Inkluderede studier: Observationelle studier både retro- og prospektive er inkluderet i følgende guideline. Desværre er der ikke fundet randomiserede studier, der vurderer sammenhængen mellem postmenopausal hormonsubstitution og ovariecancer. Population: Postmenopausale kvinder i alderen år med eller uden uterus. Postmenopausal defineres som at have nået naturlig menopause eller en alder på 55 (>90% har nået menopause inden denne alder) Intervention og comparison: Transdermal eller tablet hormonsubstitution sammenlignet med kvinder uden behandling. Outcome: Primære outcome var udvikling af ovariecancer relateret til varighed og form af postmenopausal hormonsubstitution. Inklusionskriterier for de udvalgte studier var detaljeret information om de enkelte kvinders brug af menopausal hormonsubstitution og information om evt. hysterektomi. De inkluderede studier er fundet via systematisk søgning på den elektroniske datebase PubMed (MEDLINE) samt via gennemlæsning af referencelister til disse. Resultater 28

29 National Institute for Health and Care Excellence udgav i november 2015 NICE guidelines med rekommandationer vedrørende postmenopausal hormonterapi. Denne har dog ikke inkluderet sammenhængen imellem postmenopausal hormonsubstitution og ovariecancer. Litteratursøgning via den elektroniske database MEDLINE og især en metaanalyse af 52 epidemiologiske studier(2) har dannet grundlag for følgende guideline vedrørende postmenopausal hormonsubstitution og ovariecancer. Nedenstående resultater er fra metaanalysen Beral V. et al(2). Relativ risiko (95% CI) P Brugere eller tidligere brugere af HRT 1,14 (1,10-1,19) p < 0,0001 sammenlignet med aldrig-brugere. Nuværende brugere (< 5 års forbrug) 1,27 (1,18-1,37) p < 0,00001 Nuværende brugere (> 5 års forbrug) 1,34 (1,28-1,41) p < 0,00001 Tidligere brugere med stop under 5 år siden. (< 5 1,11 (0,99-1,24) p < 0,07 års forbrug) Tidligere brugere med stop under 5 år siden. (> 5 1,25 (1,13-1,39) 0,00002 års forbrug) Tidligere brugere med stop mere end 5 år siden. (< 0,97 (0,91-1,03) 0,3 5 års forbrug) Tidligere brugere med stop mere end 5 år siden (> 5 års forbrug) 1,11 (1,03-1,20) 0,008 Især to prospektive studier, et dansk(3) og et engelsk(4), har bidraget til størstedelen at den statistiske analyse. Der er ikke fundet signifikant forskel mellem behandlingsregimer med ren østrogen og østrogen-gestagen, cyklisk og kontinuerligt regime, ej heller mellem oral og transdermal administration. Dosis samt alder ved påbegyndelse af hormonsubstitution har ligeledes minimal indflydelse på den relative risiko med ens resultater for kvinder, der starter både før og efter 50 års alderen. Der er signifikant øget risiko for kvinder med nuværende eller tidligere brug af hormoneterapi sammenlignet med kvinder der aldrig har fået HT. Yderligere ses en øget risiko hos kvinder, der har stoppet hormonterapi behandling inden for det sidste 5 år, samt hos kvinder der har været i hormon behandling i mere end 5 år. Risikoen falder igen efter længere tid uden brug af hormoneterapi. 29

30 Rekommendation Det faktum at den relative risiko for at udvikle c. Ovarii stiger hos nuværende og tidligere brugere, og at den igen falder efter ophør med behandlingen, taler for en kausal sammenhæng mellem hormon terapi og c. Ovarii. Postmenopausale kvinder bør derfor behandles i kortest mulige tidsrum. Dosis, regime, administrationsvej samt ren-østrogen versus kombinationsbehandling spiller ingen rolle for udvikling af c. Ovarii. 1. Lægehåndbogen.dk Available from: 2. Beral V, Gaitskell K, Hermon C, Moser K, Reeves G, Peto R. Menopausal hormone use and ovarian cancer risk: individual participant meta-analysis of 52 epidemiological studies. Lancet (London, England). 2015;385(9980): Morch LS, Lokkegaard E, Andreasen AH, Kruger-Kjaer S, Lidegaard O. Hormone therapy and ovarian cancer. Jama. 2009;302(3): Beral V, Bull D, Green J, Reeves G. Ovarian cancer and hormone replacement therapy in the Million Women Study. Lancet (London, England). 2007;369(9574):

31 Endometriecancer Forfattere: Lea Lund Sjögren. Afgrænsning af emnet: Disse anbefalinger guideline vedrører oral samt dermal hormonterapi af peri- og postmenopausale kvinder. Andre kombinationer (ex. oral østrogen med IUD) er ikke medtaget. Litteratursøgning afsluttet ultimo marts Resumé af evidens: Anvendelse af østrogen alene medfører en 2-6 gange øget risiko for endometriecancer, sammenlignet med kvinder, der aldrig tidligere har anvendt hormoner. Risikoen øges med behandlingsvarigheden og består i op til 10 år efter endt behandling. Risikoen for endometriecancer er ikke øget ved kontinuerligt kombineret østrogengestagen behandling. Der synes muligvis at være en beskyttende effekt. Cyklisk kombineret østrogen-gestagen behandling (< 15 dage gestagen pr. måned) reducerer risikoen for endometriecancer ift behandling med østrogen alene. Risikoen er dog stadig øget i forhold til kvinder, som tager kontinuert kombineret behandling, og i forhold til kvinder, som aldrig har anvendt hormoner. Tibolon er forbundet med en øget risiko for endometriecancer. De fleste tilfælde af endometriecancer associeret til brug af HRT opdages på et tidligt stadie og er højt differentierede. Et begrænset antal undersøgelser tyder på en øget mortalitet af endometriecancer blandt ever-users af HRT, fortrinsvist blandt brugere af østrogen alene. II Ib IIb II III Baggrund Epidemiologi Endometriecancer er den 5. hyppigste cancerform hos kvinder, og den hyppigste gynækologiske cancer med en aldersstandardiseret incidensrate på 13,7 pr Denne har været stigende de sidste 20 år. I Danmark fik gennemsnitligt 769 kvinder stillet diagnosen pr. år i perioden Medianalderen er år % af tumorerne er af endometrioid type. Over 90 % af patienter med endometriecancer præsenterer sig med abnorm vaginalblødning, og sandsynligheden 31

Titel Postmenopausal hormonterapi med udgangspunkt i NICE guideline

Titel Postmenopausal hormonterapi med udgangspunkt i NICE guideline Titel Postmenopausal hormonterapi med udgangspunkt i NICE guideline Forfattere Thomas Benjamin Aaen, reservelæge, Holbæk Sygehus Birgit Arentoft, Speciallæge praksis, Herlev Louise Inkeri Hennings, reservelæge,

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

METRORAGI hvorfor?? MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION

METRORAGI hvorfor?? MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? METRORAGI hvorfor?? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION Luteal Out Of Phase = LOOP EVENTS ROD I OVULATIONERNE Hale et al Menopause 16:50-59;2009 1 MENOPAUSEALE

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Hormonterapi (HT) og kardiovaskulær sygdom

Hormonterapi (HT) og kardiovaskulær sygdom Hormonterapi (HT) og kardiovaskulær sygdom Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet FYGO 19. marts 2009 HT, hjerte og kar Hormonbrug i Danmark AMI blandt kvinder og mænd i DK HT og kredsløbssygdom

Læs mere

Til virksomheden 5. oktober 2018 Sagsnr T E

Til virksomheden 5. oktober 2018 Sagsnr T E Til virksomheden 5. oktober 2018 Sagsnr. 2018080284 T +45 93518614 E dila@dkma.dk Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler til behandling af symptomer ved overgangsalder Vi afslutter med denne

Læs mere

Pfizer Danmark ApS Att. Peter Bo Poulsen. Duavive får ikke generelt eller generelt klausuleret tilskud

Pfizer Danmark ApS Att. Peter Bo Poulsen. Duavive får ikke generelt eller generelt klausuleret tilskud Pfizer Danmark ApS Att. Peter Bo Poulsen 30. september 2019 Sagsnr. 2019023848 Reference usk T +45 44 88 93 50 E usk@dkma.dk Duavive får ikke generelt eller generelt klausuleret tilskud Afgørelse Duavive

Læs mere

Hormoner og venøs tromboemboli (udgave 29.04.2004)

Hormoner og venøs tromboemboli (udgave 29.04.2004) Hormoner og venøs tromboemboli (udgave 29.04.2004) Peri og postmenopausal hormonterapi guidelines. Øjvind Lidegaard. Referent: Anette Tønnes Pedersen Baggrund Dyb venøs trombose og lungeemboli, tilsammen

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen

Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen Indhold Baggrund...2 Metode...2 Resumé...3 Resultater...4 Forbruget...5 Nye brugere...7 Behandlingsforløb...8

Læs mere

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018

Læs mere

HORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER

HORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER HORMONEL KONTRAEPTION OG ANER 22.6.2015 Hovedansvarlig: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen (tovholder),

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Historien om kolbøtten med hormonbrug og hjerte-kar-sygdomme

Historien om kolbøtten med hormonbrug og hjerte-kar-sygdomme 1166 på også i et vist omfang vil kræve en mindre omlægning af den generelle livsførelse. For det andet er en fremtrædende identitet som cyklist til forskel fra en fremtrædende identitet som bilist i udpræget

Læs mere

Bias, confounding og andre fejlkilder II

Bias, confounding og andre fejlkilder II Statistik Bias, confounding og andre fejlkilder II Østrogens nedtur fra mirakelmiddel til hasardspil med helbredet Af Erik Skovenborg Biografi Forfatter var praktiserende læge i Egå fra 1976 indtil salg

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

KLIMAKTERIET. Blødningsforstyrrelser. 46 årig kvinde. Cases

KLIMAKTERIET. Blødningsforstyrrelser. 46 årig kvinde. Cases KLIMAKTERIET Cases Blødningsforstyrrelser 47 årig kvinde kommer med hedeture og humørsvingninger. Hendes søster kom i overgangsalder på nogenlunde samme alder, som hun er nu. Hun har uregelmæssige menstruationer

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM DBCG Adjuverende endokrin terapi Ann Knoop 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Endokrin behandling i DBCG Program Præ Menopause status 77 0 0 Post 82 0 TAM 1 år 89 0 TAM 1-5 år 99 og 01 TAM 5 år TAM 5 år 04

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Hvorfor er forskning væsentlig? Nødvendig for at forstå sygdom Forudsætning for mere rationel diagnostik

Læs mere

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1 Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

Phd-projekt om individualiseret screening

Phd-projekt om individualiseret screening Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Gynækologi i almen praksis. Blødningsforstyrrelser, PCOS og postklimakteriel hormonbehandling Hvor står vi i dag?

Gynækologi i almen praksis. Blødningsforstyrrelser, PCOS og postklimakteriel hormonbehandling Hvor står vi i dag? Gynækologi i almen praksis Blødningsforstyrrelser, PCOS og postklimakteriel hormonbehandling Hvor står vi i dag? Pernille Ravn Overlæge, forskningslektor, dr. med. Odense Universitetshospital Gynækologisk-Obstetrisk

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social

Læs mere

Fraktur efter brystkræft

Fraktur efter brystkræft DBCG s 40 års jubilæumsmøde 18. 19. januar 2018 Hotel Marselis, Aarhus Bent Kristensen Klinisk fysiologisk afd. Z, Herlev Hospital Cancer-relateret knogletab og fraktur Mekanismer: Hypogonadisme fremkaldt

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til behandling af symptomer ved overgangsalder

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til behandling af symptomer ved overgangsalder Medicintilskudsnævnet 29. juni 208 Sagsnr: 2080000 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til behandling af symptomer ved overgangsalder Baggrund Lægemiddelstyrelsen har anmodet Medicintilskudsnævnet

Læs mere

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM DBCG Udlevering af data & væv Henning Mouridsen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM ACTA ONCOLOGICA, 2018 VOL. 57, NO. 1, 154 56 Provision of data from the clinical database and of biological material from

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

ASCO Brystkræft

ASCO Brystkræft ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Hormonel kontraception og cancer

Hormonel kontraception og cancer Hormonel kontraception og cancer Forfatter: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer: Lars Franch Andersen (tovholder), Lisbeth Andreassen,

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. 1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.

Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

Gestagenspiral. - øget risiko for brystkræft og blodpropper hos præmenopausale kvinder?

Gestagenspiral. - øget risiko for brystkræft og blodpropper hos præmenopausale kvinder? Gestagenspiral - øget risiko for brystkræft og blodpropper hos præmenopausale kvinder? Forskningstræningshold nr. 37 Ane Fuglsbjerg Kirstine Würtz Iversen Lone Riis Johannesen Marianne Thisted Svinding

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere