DEN STRATEGISKE BETYDNING AF COALITION OF THE WILLING

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 Kaptajn J. Thorn DEN STRATEGISKE BETYDNING AF COALITION OF THE WILLING Konsekvenser for europæisk sikkerhedspolitik af en fortsat amerikansk anvendelse af Coalition of the Willing

2 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 Kaptajn J. Thorn marts 2004 DEN STRATEGISKE BETYDNING AF COALITION OF THE WILLING Konsekvenser for europæisk sikkerhedspolitik af en fortsat amerikansk anvendelse af Coalition of the Willing På baggrund af Birthe Hansens Unipolaritetsmodel analyseres hvilke konsekvenser en fortsat amerikansk anvendelse af COW kan have for europæisk sikkerhedspolitik. Analysen fokuserer på sikkerhedspolitikken som en funktion af staternes behov for sikkerhed, men inddrager ligeledes NA- TO og ESDP som udenrigspolitiske instrumenter i relation til fredsstøttende operationer samt sikkerhedspolitikken som en del af statens positionering i forhold til andre stater.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...3 RESUMÉ KAPITEL INDLEDNING Kapitlets formål Baggrund Titel Relevans Opgaveanalyse Titlens nøglebegreber Overordnede betragtninger Afgrænsninger og forudsætninger Analyseniveau Krav til teorien Teori Liberalisme Reflektivisme Realisme Birthe Hansens Unipolaritetsmodel Vurdering af modellen Formulering af undertitel Implikationer af den valgte undertitel Metode Valg og operationalisering af teorien Analysemodel Afgrænsning Forudsætninger Kilder KAPITEL DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION FØR 11. SEPTEMBER Kapitlets formål Udviklingen af NATO og ESDP i perioden 1989 til 11. september NATO ESDP USA s situation Trusselsperception Sikkerhedspolitik De europæiske stormagters situation Implikationer af truslen Staternes interesser Implikationerne af USA s sikkerhedspolitik Sammenfatning

4 3. KAPITEL DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION EFTER11. SEPTEMBER Kapitlets formål USA s situation Trusselsperception Sikkerhedspolitik De europæiske stormagters situation Implikationer af truslen Staternes interesser Implikationerne af USA s sikkerhedspolitik Sammenfatning KAPITEL KONSEKVENSERNE AF EN FORTSAT AMERIKANSK ANVENDELSE AF COALITION OF THE WILLING Kapitlets formål Mulige udviklinger for europæisk sikkerhedspolitik Betydningen af karakteren af amerikansk sikkerhedspolitik Betydningen af truslen Mulige varianter af Coalition of the Willing samt deres konsekvenser Betydningen af staternes interesser Betydningen af en ændret sikkerhedspolitisk dagsorden Fokus i relationerne NATO - ESDP før 11. september Fokus i relationerne NATO - ESDP efter 11. september Mulige implikationer af det ændrede fokus Nye aktører Betydningen af afhængighed KAPITEL KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Konklusion Perspektivering

5 RESUMÉ Nærværende speciale undersøger hvilke konsekvenser en fortsat amerikansk anvendelse af Coalition of the Willing kan have for europæisk sikkerhedspolitik. Der fokuseres på sikkerhedspolitik i rammen af NATO og Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESDP 1 ). Analysen fokuserer på aktørerne USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Specialet er baseret på Birthe Hansens Unipolaritetsmodel, og undersøger faktorerne statens interesser, karakteren af USA s sikkerhedspolitik, truslen mod staten samt regionale dynamikker. Disse faktorer undersøges for perioderne før hhv. efter 11. september I perioden før 11. september var trusselsbilledet kendetegnet ved fraværet af en strategisk trussel. I relation til konflikterne på Balkan måtte europæerne erkende, at egen kapabilitet ikke var tilstrækkelig. Dette medførte et program til styrkelse af europæisk kapabilitet i NATO og ESDP, idet USA sikrede, at NATO s position som det sikkerhedspolitiske fundament bevaredes. Efter 11. september havde aktørerne ligeledes en ens opfattelse af Al- Quaeda som en trussel, men af de europæiske stormagter opfattede alene Storbritannien Irak som en strategisk trussel, der krævede militær handling. Krigen mod Irak medførte således en markant transatlantisk splittelse, idet Frankrig og Tyskland gennemførte en egentlig balancering af USA. Efter 11. september tog amerikansk sikkerhedspolitik en drejning fra multilateralisme til unilateralisme, og pre-emption 2 indtog en central placering i den amerikanske nationale sikkerhedsstrategi. I relation til de europæiske stormagters interesser har amerikansk dominans gennem maksimalisme og unilateralisme været problematisk for Frankrig. Frankrig vurderes at forfølge en strategi, der på sigt skal muliggøre et uafhængigt og autonomt europæisk forsvar. Amerikansk anvendelse af pre-emption udgør tilsyneladende et problem for Tyskland, som efter krigen i Irak har nærmet sig Frankrigs sikkerhedspolitiske position. Det er konkluderet, at en Coalition of the Willing, der bygger på amerikansk unilateralisme, en manglende fælles opfattelse af truslen samt en manglende opfattelse af legitimitet, kan give incitament til at balancere USA. Dette kan medføre en styrkelse af ESDP og en marginalisering af NATO. Samme resultat kan opnås gennem amerikansk unilateralisme og anvendelsen af pre-emption, idet trusselsopfattelsen her godt kan være ens, men anvendelsen af pre-emption kan opfattes som værende illegitim og uproportionel. I modsætning til dette ses koalitioner, der bygger på multilateralisme, ikke at medføre markante ændringer i europæisk sikkerhedspolitik. Det samme vil være tilfældet i situationer, hvor Europa står overfor en strategisk trussel, og derfor har behov for en asymmetrisk sikkerhedsgaranti fra USA. I en sådan situation vil USA kunne stille krav og burden-sharing og hard work. Endelig vurderes anvendelsen af Coalition of the Willing i sig selv at kunne marginalisere NATO, i situationer hvor NATO ville være et oplagt instrument at anvende. Det er vurderet, at en række forhold taler imod, at anvendelsen af Coalition of the Willing på mellemlang sigt kan ændre europæisk sikkerhedspolitik markant, og hermed også ændre NATO s betydning. Således vurderes ESDP endnu ikke at kunne håndtere de tunge sikkerhedspolitiske opgaver uden støtte fra NATO, truslen fra terror kan hurtigt manifestere sig som en strategisk trussel i Europa, Storbritannien vil næppe støtte en marginalisering af NATO, og det transatlantiske samarbejde er væsentligt for kampen mod global terrorisme. Endelig vurderes faren for balancering og udmattelse gennem unilateral handling, at kunne lægge en dæmper på de unilaterale instinkter i amerikansk sikkerhedspolitik. 1 European Security and Defence Policy. 2 Forebyggende angreb. 5

6 1. KAPITEL INDLEDNING 1.1. Kapitlets formål Formålet med nærværende kapitel er at definere rammerne for specialet. Indledningsvis diskuteres relevansen og problemfeltet i relation til emnet. Herefter gennemføres en diskussion af teori og metode. Kapitlet afsluttes med en redegørelse for valgte afgrænsninger og forudsætninger for specialet. Kapitlet er søgt opbygget som en fremadskridende proces, der gradvist fokuserer og afgrænser opgaven Baggrund Specialets overordnede titel er Den strategiske betydning af Coalition of the Willing 3. Processen med specialet startedes op som et gruppearbejde, der havde til formål at analysere de overordnede forhold i relation til den udstukne titel. Arbejdet udmøntede sig i en opdeling af emnet, som dannede baggrund for de individuelle specialer. De to øvrige medlemmer af gruppen valgte at se på betydningen af Coalition of the Willing (COW) i relation til Danmark hhv. NATO. Undertegnede fandt det interessant at undersøge, hvilke konsekvenser anvendelsen af COW kan have for europæisk sikkerhedspolitik. I det følgende ridses resultatet af de indledende betragtninger op, idet disse førte til en overordnet afgrænsning af emnet. Den indledende læsning afslørede, at COW ikke var et veldefineret begreb, og at man i nogen grad kunne fortolke, hvilke konflikter eller operationer der var omfattet af anvendelsen af COW. Anlagdes en bred opfattelse af COW, ville FN s operationer i Golfen 1991, Somalia, Haiti, Albanien og Øst Timor kunne opfattes som COW. EU s Operation Concordia i Makedonien /FYROM kunne ligeledes opfattes som en COW. Endeligt kunne Operation Enduring Freedom i Afghanistan samt den pågående krig i Irak (Operation Iraqi Freedom) opfattes som anvendelse af COW 4. Overvejelserne førte frem til at se på COW som en del af amerikansk sikkerhedspolitik. Begrundelsen for dette var følgende: Anvendelsen af COW i FN regi sås primært som en praktisk foranstaltning fra FN s side henset til FN s begrænsede kommando- og kontrol kapacitet eller som et udslag af krav fra de i operationen ledende staters side 5. Desuden sås COW i dette regi ikke at være kontroversiel eller have afgørende betydning for europæisk sikkerhedspolitik. EU s anvendelse af COW sås at have en vis betydning for operationaliteten af EU-ledede operationer, men vurderedes ligeledes ikke at have afgørende betydning for europæisk sikkerhedspolitik. Det afgørende for at se på betydningen af COW som en del af amerikansk sikkerhedspolitik var, at dette i større grad syntes at have potentiale til at få konsekvenser for europæisk sikkerhedspolitik. Således valgte USA at gennemføre Enduring Freedom som en COW, frem for at lade NATO s kommandostruktur gennemføre operationen som en artikel 5 ope- 3 Speciale og områdestudie fordeling VUT II 03/04. 4 A Victory for Collective Security - the UN and the Gulf Crisis, Gro Skaaren Fystro, Forsvarsstudier 3/1994, IFS; samt 5 Eksempelvis krav om at anvende egen kommandostruktur frem for FN s. 6

7 ration. Ligeledes intervenerede USA med støtte fra en COW i Irak uden et mandat fra FN s Sikkerhedsråd og på trods af en manglende generel europæisk opbakning. Krigen i Irak udmøntedes således i en intern europæisk uenighed i form af støtte til hhv. modstand overfor USA Titel Med baggrund i ovenstående formuleres følgende titel: Den strategiske betydning af Coalition of the Willing - konsekvenser for europæisk sikkerhedspolitik af en fortsat amerikansk anvendelse af Coalition of the Willing 1.4. Relevans Siden afslutningen på den kolde krig har USA, som den eneste tilbageblevne supermagt, naturligvis haft en dominerende position i international politik. I relation til operationerne i Afghanistan ( ) og især Irak ( ) synes USA at have vist vilje til at udnytte sin styrke til at handle på egne præmisser på bekostning af relationerne til FN, allierede og måske også NATO. Ovenstående må ses i lyset af, at der siden afslutningen af den kolde krig er sket en udvikling af såvel NATO som EU s militære dimension. Således har NATO løbende måttet tilpasse sig til den nye strategiske situation, og har påtaget sig nye opgaver. Også forholdet mellem NATO og EU s militære dimension, European Security and Defence Policy (ESDP), har præget dagsordenen. Fra amerikanske side har man på den ene side haft et ønske om en større europæisk profil i NATO, hvilket ESDP kunne medvirke til. På den anden side har man frygtet, at udviklingen af ESDP kan medføre ressourcespild i form af europæiske dubletter til NATO kapaciteter, og man har erkendt en fare for at ESDP kan udvikle sig til en konkurrent til NATO. Det interessante spørgsmål er således om USA med anvendelsen af COW kan passere grænsen for, hvad de europæiske allierede kan finde sig i set i relation til staternes sikkerhedspolitiske interesser, og om dette kan udmønte sig i en ændret vægtning i europæisk sikkerhedspolitik Opgaveanalyse Titlens nøglebegreber Den overordnede titel indeholder nøglebegreberne den strategiske betydning, Coalition of the Willing og europæisk sikkerhedspolitik. Forståelsen af begreberne den strategiske betydning og Coalition of the Willing har naturligvis spillet en rolle under de indledende betragtninger af emnet (specialegruppens diskussioner), og har således haft betydning for formuleringen af titlen. Det findes dog relevant at præcisere, hvilken forståelse der ligger til grund for dette Den strategiske betydning Det har ikke været muligt at finde en definition på begrebet strategisk betydning. Den tolkning af begrebet, der ligger til grund for denne opgave indebærer, at der vil være tale om overordnede og dimensionerende forhold i relation til sikkerhedspolitikken. 7

8 Coalition of the Willing Ved en koalition forstås et ad hoc arrangement mellem to eller flere nationer med henblik på fælles handling 6. COW vurderes at være omfattet af denne definition, idet det må antages, at det at være villig er en del af at deltage i en koalition. COW ses i denne forbindelse endvidere at være et instrument for amerikansk sikkerhedspolitik jf. titlens formulering amerikansk anvendelse Sikkerhedspolitik Den brede opfattelse af sikkerhedspolitikken inddrager militær sikkerhed, politisk sikkerhed, økonomisk sikkerhed, samfundsmæssig sikkerhed samt miljømæssig sikkerhed. Den snævre opfattelse omfatter kun militære trusler 7. Behovet for afgrænsning taler for at opfatte sikkerhedspolitik i en snæver forstand. Imidlertid synes det at være relevant at opfatte begrebet lidt bredere end ovenstående definition af det snævre sikkerhedsbegreb. Dette skyldes, at det kan være vanskeligt i alle tilfælde at skelne mellem, om anvendelsen af militære midler forfølger en sikkerheds- eller udenrigspolitisk målsætning. Dette træder især tydeligt frem I relation til Crisis Response Operations (CRO), hvor man i nogle tilfælde kan diskutere, om det er de intervenerende staters sikkerhed, der er på spil, eller om man forfølger en udenrigspolitisk dagsorden 8. Således opfattes sikkerhedspolitik i opgaven som den del af politikken, der anvender militære midler til imødegåelse af trusler mod statens sikkerhed eller for at nå en udenrigspolitisk målsætning Europæisk sikkerhedspolitik De relevante institutioner, der knytter sig til europæisk sikkerhedspolitik, vurderes at være NATO, ESDP, FN og OSCE. Imidlertid vurderes det dog i denne sammenhæng at være relevant udelukkende at opfatte europæisk sikkerhedspolitik i rammen af NATO og ESDP. Dette gøres ud fra den betragtning, at NATO og ESDP har den mest direkte bæring på en transatlantisk problemstilling. Desuden opfattes OSCE s rolle at være marginal 9, og FN, som et organ for kollektiv sikkerhed, vurderes ikke at være et realistisk grundlag for staten at basere sin sikkerhed på. Implikationerne af at opfatte europæisk sikkerhed som feltet NATO - ESDP er naturligvis, at Europa indsnævres til de lande, der er medlem af både NATO og EU. Henset til de fysiske begrænsninger på opgaven findes det nødvendigt at afgrænse sig yderligere. Således vælges det udelukkende at behandle Storbritannien, Frankrig og Tyskland i specialet. Dette valg skal ses i lyset af, at disse stater for det første udgør polerne i spillet NATO - ESDP. For det andet vurderes de at være de aktører i europæisk sikkerhedspolitik, der har størst betydning, og dermed med rimelighed kan forventes at være dimensionerende for den fremtidige udvikling Department of Defence [US], december 03, oversat af undertegnede. 7 Samfundsvidenskabeligt minilex, Gorm Bagger Andersen, Nordisk Forlag A/S, 1. udgave, 1. oplag, Er eksempelvis humanitær intervention sikkerhedspolitik eller udenrigspolitik? 9 Stockholm-dokumentet, 1992 åbnede mulighed for gennemførelse af kapitel VII operationer som regionalt arrangement under FN, men den eneste fredsstøttende operation, som OSCE har planlagt (Nagorno Karabakh) er aldrig blevet implementeret. På denne baggrund vurderes realismen i anvendelsen af OSCE i den forbindelse dom meget lille. Jf. samtale med lektor Ole Kværnø ved Forsvarsakademiet. 10 Dette understøttes af den læste litteratur. 8

9 Overordnede betragtninger Indledningsvis skal der knyttes en kommentar til valget af ordlyden i titlen. Det er valgt at undersøge hvilke konsekvenser anvendelsen af COW kan have for europæisk sikkerhedspolitik. Der ligger en væsentlig sondring i, om analysen skal undersøge om COW kan have konsekvenser, frem for om COW vil få konsekvenser hhv. hvilke konsekvenser COW vil få. Til grund for den valgte titel ligger nogle betragtninger om hvad, der er muligt at undersøge: Det empiriske grundlag for opgaven i relation til COW udgøres af operationerne Enduring Freedom (Afghanistan ) og Iraqi Freedom (Irak ). Det er fundet, at dette udgør et for spinkelt grundlag til at vurdere, hvorvidt disse to operationer vil have en konsekvens i sig selv. Det er derfor heller ikke muligt at vurdere, hvilke konsekvenser de vil have. Selvom titlen forudsætter en fortsat anvendelse af COW, er det ikke givet, at den næste gang vil være af samme natur, som dem vi har set på nuværende tidspunkt 11. Dette hænger sammen med karakteren af COW, som indebærer, at villige stater danner en ad hoc koalition for at forfølge et givet mål. Således kan både målet, og dermed også tilslutningen til COW, variere fra gang til gang. Disse variationer kan have forskellige konsekvenser. Således anses det for muligt at undersøge hvilke konsekvenser anvendelsen af COW kan have. Denne konklusion må nødvendigvis ledsages af en vurdering af, hvilke omstændigheder der knytter sig til de givne konsekvenser. Da europæisk sikkerhedspolitik er defineret som feltet NATO - ESDP, og problemstillingen indeholder mulige modsætninger i de transatlantiske relationer, vil eventuelle konsekvenser af COW udmønte sig i en ændret europæisk vægtning af NATO hhv. ESDP 12. På baggrund af den indledende læsning af kilderne er det fundet hensigtsmæssigt at bygge opgaven op om en analyse af den sikkerhedspolitiske situation før og efter 11. september Det er således fundet relevant at kunne vurdere betydningen af den hidtidige amerikanske anvendelse af COW i perspektivet af den sikkerhedspolitiske udvikling, der fandt sted før anvendelsen af COW. Dette begrundes med følgende: De transatlantiske sikkerhedspolitiske relationer har gennemgået en stor udvikling siden afslutningen på den kolde krig i Denne udvikling er dels sket på baggrund af den ændrede sikkerhedspolitiske situation, men europæisk sikkerhedspolitik er ligeledes udviklet som en funktion af amerikanske krav om en større grad af burden-sharing og en større europæisk profil i NATO. Tilsvarende har også europæerne erkendt, at forskellen i kapabilitet mellem USA og Europa var uhensigtsmæssig, og har ønsket en delvis selvstændig rolle gennem ESDP. Udviklingen i denne periode har således været båret frem af en blanding af modsætninger, fælles interesser, hensyn og krav. Efter 11. september 2001 har truslen igen skiftet karakter - eller er blevet mere facetteret. En anden ændring i det sikkerhedspolitiske landskab er anvendelsen af COW. Således kan anvendelsen af COW have en betydning i sig selv, men skal eventuelt ligeledes ses som en funktion af et udslag af amerikansk unilateralisme, idet USA i forbindelse med eksempelvis krigen mod Irak handlede på trods af FN s Sikkerhedsråd, og hen over hovedet 11 Disse to COW er ligeledes forskellige på en række områder, hvilket gav sig udtryk i en markant forskellig tilslutning til de respektive USA-ledede koalitioner. 12 Nylige sikkerhedspolitiske tiltag fra fransk, tysk, belgisk og luxemburgsk side går dog ud over denne ramme, men vurderes ikke at ændre på den overordnede problemstilling. 13 Berlin-muren faldt november

10 på mange af USA s allierede. Disse faktorer giver en ny situation, hvor transatlantiske modsætninger, fælles interesser, hensyn og krav enten må gå op i en højere enhed - eller få nogle konsekvenser. For at vurdere betydningen af denne nye situation findes det som sagt hensigtsmæssigt at kunne sammenligne med den tidligere situation, idet betydningen af eventuelle nye modsætninger og friktion skal kunne afvejes mod forhold, der i perioden op til anvendelsen af COW har formet den sikkerhedspolitiske udvikling. Ovenstående betragtninger lægger op til følgende overordnede strukturering af opgaven: 1. En analyse af den sikkerhedspolitiske situation i perioden 1989 til 11. september 2001 med henblik på at erkende betydningen af de sikkerhedspolitisk relaterede faktorer, der har været dimensionerende for udviklingen. 2. En analyse af den sikkerhedspolitiske situation efter 11. september 2001, herunder anvendelsen af COW. 3. En sammenstilling af de to analyser med henblik på at erkende hvilke konsekvenser en fortsat amerikansk anvendelse af COW kan have for europæisk sikkerhedspolitik Afgrænsninger og forudsætninger Det er tidligere identificeret, at europæisk sikkerhedspolitik udgøres af NATO og ESDP. Det er ligeledes fundet hensigtsmæssigt at analysere udviklingen af disse institutioner. Der kan imidlertid tænkes at være en række mulige forklaringer på, hvad der har drevet denne udvikling, hvorfor et snævert sikkerhedspolitisk perspektiv kan tænkes ikke at give det fulde billede. Således kan eksempelvis økonomiske eller indenrigspolitiske forhold have en betydning. På det helt overordnede plan vil USA s fremtidige strategi for tilstedeværelse i Europa have stor betydning for NATO, og EU s fremtidige udvikling kan have betydning for såvel NATO som ESDP. Der ses således et behov for at opstille følgende forudsætninger: Det forudsættes at USA ønsker at bevare sit engagement i Europa i rammen af NATO, og at EU ikke på afgørende vis svækkes, eller bevæger sig i retning af en føderation. Dette må formodes at kunne ændre dramatisk på forholdet til NATO. Der er ligeledes set et behov for at afgrænse opgaven på en række områder. Afgrænsningerne foretages alene af hensyn til den fysiske begrænsning på specialet, idet de afgrænsede forhold vurderes, at kunne have en relevans i forhold til den fremtidige udvikling af europæisk sikkerhedspolitik. Således vil betydningen af følgende forhold ikke blive behandlet: Økonomiske relationer; udvidelsen af NATO og EU; EU s forhold til andre stater end USA; USA s missilforsvar; beslutningsprocesser i NATO og EU Analyseniveau Det blev i foregående afsnit nævnt, at eksempelvis indenrigspolitiske forhold kan have en betydning for den sikkerhedspolitiske udvikling. Det vælges imidlertid at løse opgaven ved en analyse på det systemiske niveau. Dette vælges, idet staternes interaktion ses at være den væsentligste parameter i en opgave, der beskæftiger sig med sikkerhedspolitiske relationer mellem allierede. Desuden vurderes en analyse af staternes interne forhold og/eller individniveauet at være meget omfattende, og derfor uhensigtsmæssig grundet de fysiske begrænsninger for opgaven. Der er dog enkelte steder fundet nødvendigt at inddrage visse markante indenrigs- 14 Sidstnævnte vurderes at være relevante betragtninger i relation til institutionernes effektivitet i forskellig sammenhæng. Visse overordnede beslutningsprocesser i EU berøres dog i relation til EU s endnu ikke vedtagne forfatning. 10

11 politiske trends i diskussionen 15. Dette tillægges dog ikke, i overensstemmelse med det valgte analyseniveau, væsentlig betydning i relation til den fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling Krav til teorien På baggrund af den hidtidige analyse kan følgende krav opstilles: Teorien skal kunne håndtere det systemiske niveau. Teorien skal være operabel i relation til forholdet mellem en supermagt og andre stater, idet netop styrkeforskellen mellem USA og de europæiske stater ses som det, der muliggør at USA kan vælge at handle alene. Teorien skal kunne håndtere en sikkerhedspolitisk problemstilling, idet fokus i hovedsagen ligger på hård sikkerhed, men også inddrager anvendelsen af militære midler i forbindelse med eksempelvis CRO, som kan opfattes som en del af udenrigspolitikken. Teorien bør kunne håndtere et internationalt system, der har en anarkisk karakter, idet den amerikanske unilateralisme i relation til krigen mod Irak indikerer, at USA alene handlede ud fra nationale interesser. Teorien bør kunne håndtere staters indbyrdes balancering, idet dette ses som et muligt element i et europæisk svar på amerikansk unilateralisme Teori Der er i dette speciale valgt at tage udgangspunkt i Birthe Hansens Unipolaritetsmodel 16. I det følgende vil der kort blive argumenteret for dette valg, idet paradigmernes forklaringskraft i forhold til de erkendte teoretiske krav og problemets karakter undersøges. Afslutningsvis vil Birthe Hansens teori blive gennemgået Liberalisme De traditionelle hovedretninger indenfor det liberalistiske paradigme 17 samt neoliberal internationalisme og neoidealismen vurderes ikke at være anvendelige redskaber i analysen. Teoriernes fokus 18 er ikke velegnet i en opgave, der karakteriseres af hård sikkerhed og unilateralisme som en sikkerhedspolitisk option. Neoliberal institutionalisme har fire karakteristika: 1) Der er mange forbindelser mellem statslige og ikke-statslige aktører; 2) Der skelnes ikke mellem High- oh Low Politics; 3) Der er mange mulige kanaler for interaktion; 4) Militære midler som instrument for staternes udenrigspolitik betyder stadig mindre. Det internationale system opfattes som anarkisk, og vil tilskynde til unilateralisme og selvhjælp. Samarbejde mellem stater er dog muligt, og institutioner har en regulerende rolle i forhold til staternes interesser. Staterne, som er de væsentligste aktører, opfattes som rationelle aktører, der søger at maksimere deres egne interesser på alle områder. Staterne interesserer sig for absolutte gevinster, og vil være loyale overfor- og vil anvende ressourcer i internationale institutioner, såfremt det menes at øge statens muligheder for at sikre dens internationale interesser. Interdependensen opfattes som værende kompleks, og stater vil kunne pulje ressour- 15 Dette er fundet relevant og nødvendigt i den del af analysen, der vedrører krigen mod Irak i The Unipolar World Order and its dynamics, Birthe Hansen, DUPI Working Papers 1998/2. 17 Liberal internationalisme, idealisme og liberal institutionalisme. 18 Teorierne fokuserer på forhold som økonomiske relationer, normer, interdependens, integration, den liberale fredszone, demokratisering af stater og institutioner samt et globalt parlament. The Globalization of World Politics, second edition, John Baylis & Steve Smith, Oxford University Press, 2001, p.p

12 cer og afgive suverænitet i rammen af en institution med henblik på at øge økonomisk vækst og imødegå regionale problemer. Teoriens fokus ligger på det politisk-økonomiske område. På det udenrigspolitiske område fokuseres på håndteringen af den komplekse interdependens og globaliseringsprocessen 19. I forhold til de opstillede krav og opgavens karakter synes teorien at kunne håndtere kravene, idet den dog forekommer at være svag i kraft af det udenrigspolitiske fokus samt den ringe vægtning af den mulige anvendelse af militære midler. Teorien vurderes at have bæring på den generelle problemstilling (den strategiske betydning af Coalition of the Willing ), men ville stå stærkere, såfremt opgavens vinkel alene havde været perspektiverne i, hvorvidt de fælles interesser i NATO kan moderere den amerikanske unilateralisme, eller hvilken rolle NATO hhv. EU spiller i formningen af staternes udenrigspolitik. Endeligt vurderes teorien at anlægge et bredere perspektiv, hvor eksempelvis uheldige konsekvenser af unilateralisme skal ses i lyset af løsningen af verdens problemer i almindelighed. I modsætning til dette fokuserer realismen mere målrettet mod sikkerhedspolitikken Reflektivisme Reflektivismen er en modpol til Rationalismen (Neo-Neo debatten), og synes i øvrigt være en noget diffus størrelse, hvis eneste fællestræk er kritikken af rationalismen. Bortset fra socialkonstruktivismen vurderes teorierne 20 ikke at have bæring på problemstillingen. Social konstruktivismen kan opfattes som et forsøg på at bygge bro mellem rationalismen og reflektivismen. En af de mest betydende teoretikere indenfor social konstruktivismen er Alexander Wendt. I modsætning til rationalismen, som mener at institutioner kan påvirke aktørernes handlinger, mens interesser og identitet er givne størrelser, mener Wendt, at interesser og identitet ikke er givne på forhånd, men formes gennem aktørernes interaktion. Herved dannes den kollektive mening, og det er ved deltagelse i denne, at aktørerne formes. Wendt påpeger, at praksis kan ændre strukturerne (eksempelvis selvhjælp opfattes som en struktur), men erkender, at når først en praksis er etableret, er den vanskelig at ændre 21. Den socialkonstruktivistiske tilgang kan have en berettigelse i denne sammenhæng, idet USA s anvendelse af COW kan ses som en del af interaktionen mellem USA og Europa og/eller en ny praksis. Da USA er den agerende part i opgavestillingen, og ifølge denne fortsat vil anvende COW, skal teorien anvendes overfor de europæiske stater, idet det vil være muligt at undersøge, hvorledes COW påvirker disses interesser og identiteter i relation til NATO og ESDP. Teorien synes absolut at være brugbar, men vurderes at være vanskelig at håndtere. Endvidere synes reflektivismen primært at være tilbageskuende, hvorfor den kan være vanskelig at anvende overfor en fremadrettet problemstilling Realisme Realismen synes at passe godt til de opstillede krav og opgavens karakter. I den forbindelse må staternes rolle som aktører, fokus på sikkerhedspolitik, behovet for selvhjælp i et 19 Ibid., p.p samt Den normative teori behandler normative sider af international politik; den feministiske teori behandler kvinders/køns betydning; den kritiske teori undersøger magtforhold; den historiske Sociologi viser hvordan stater og samfund fik den form de har; Post-modernismen behandler forholdet mellem viden og magt. Ibid., p.p Ibid., p.p

13 anarkisk system samt elementet af balancering mellem stater nævnes. I lighed med de andre paradigmer er der indenfor realismen mange retninger. Mange af de ældre realistiske teorier kan umiddelbart afskrives grundet et fokus, der ikke er hensigtsmæssigt i denne forbindelse eller grundet analyseniveauet 22. Waltz repræsenterer en fornyelse af realismen i form af hans neorealisme 23. Denne tager også udgangspunkt i magtbalance-begrebet, men ser det internationale systems struktur som det, der skaber magtstræbet i international politik. Waltz styrke udgøres blandt andet af, at han inddrager økonomiske problemstillinger i sin teori 24. Varianter af Waltz neorealisme udgøres blandt andet af den defensive- og offensive rea- lisme samt Stephen Walt. Disse skal kort nævnes. Den defensive realisme er kendetegnet ved sit fokus på forskellen i relationer til venligtsindede hhv. fjendtligtsindede eller revisionistiske stater. I relationerne til venligtsindede stater minder den om Neo-liberalismen, men mener samtidig, at krig er uundgåelig i visse situationer. Desuden fokuserer den på faren for non-compliance og snyd i relation til især sikkerhedsspørgsmål. I relationerne til ekspansive- eller paria stater er der dog ikke den store forskel i forhold til den offensive realisme 25. Den defensive realisme kunne være en mulighed i kraft af dens nuancering af relationerne mellem venligtsindede hhv. fjendtligtsindede stater, men dens fokus på sikkerhedsdilemmaet vurderes at være mindre hensigtsmæssigt i denne sammenhæng. Den Offensive realisme er meget optaget af magt i relative termer (især militær magt), idet stater altid må være rede til at imødegå en ekspansionistisk stat, der udfordrer den globale orden. Mearsheimer anfører således, at alle stormagter til stadighed søger at forbedre den relative magtfordeling, idet hegemoni er det endelige mål. Således kan bevarelsen af Status Quo i det internationale system aldrig blive et mål for stormagten, som har revisionistiske intentioner. Mearsheimer er således optaget af, hvorfor stater har god grund til at tænke- og af og til agere aggressivt. Den offensive realismes meget store fokus på staters magtstræb og revisionisme, synes ikke at fange essensen i problemstillingen, hvor USA og Europa ikke som udgangspunkt synes at balancere hinanden 26. Walts teori er en trusselsbalance-teori, som han selv opfatter som en raffinering af magtbalanceteorien. Ifølge Walt kan stater, der står overfor en ekstern trussel, alliere sig med andre stater for at imødegå truslen. Parametrene i statens beslutning består af: Størrelsen af den truende stats akkumulerede magt; den geografiske afstand til den truende stat; den truende stats offensive kapabilitet; hvor aggressivt den truende stats intentioner opfattes. 22 Følgende retninger udelukkes på forhånd fra diskussionen: Den klassiske realisme (Thucydides, Machiavelli og Hobbes), idet det synes rimeligt at indlægge et alderskriterium; Den Strategiske realisme grundet dens fokus på spilteorier under den kolde krig; Den historiske realisme grundet dens fokus på politikkens (fokus på overlevelse) dominans over principper; Den neoklassiske realisme (Hans Morgenthau) vurderes at være meget operabel med hensyn til staters interesser, men diskvalificeres grundet analyseniveauet (individniveau). The Globalization of World Politics, second edition, John Baylis & Steve Smith, Oxford University Press, 2001, p.p samt Introduction to International Relations, Robert Jackson and Georg Sørensen, Oxford University Press, 1999, p.p Theory of international Politics, Teorier om international Politik - En oversigt, Nikolaj Petersen og Mette Skak, Dansk Udenrigspolitiks Institut, The Globalization of World Politics, second edition, John Baylis & Steve Smith, Oxford University Press, 2001, p.p The Tragedy of Great Power Politics, John J. Mearsheimer, W.W. Norton & Company, 2001, p

14 Walt fremhæver, at alliancer, der er dannet under krigstid vil desintegrere når modstanderen er slået 27. Mens Walts teori vil være velegnet til en analyse af NATO s situation, og står stærkt i forhold til betydningen af nye trusler i form af terror, synes Walt ikke at være hensigtsmæssig i øvrigt, idet andre relationer mellem stater ikke synes at være omfattet af teorien. Det afgørende i valget af Birthe Hansens Unipolaritetsmodel har været, at det netop er fundet hensigtsmæssigt at opfatte det internationale system som unipolært. Dette skyldes, at specialets problemstilling i høj grad er centreret om amerikansk evne og vilje til at handle unilateralt uden umiddelbare hensyn til forhold som eksempelvis magtbalance. Ved at opfatte systemet som værende unipolært kan Hansens model arbejde med en række mekanismer, der målrettet beskriver forholdet mellem systemets eneste supermagt og de øvrige stater, hvilket er fundet hensigtsmæssigt i relation til problemstillingen. Dette er set som en fordel i forhold til alle de nævnte neorealistiske teorier. Også i forhold til Waltz, som ellers er sværvægteren indenfor neorealismen, synes Birthe Hansen at stå stærkere i relation til denne opgave. Dette skyldes, at Waltz ikke kan håndtere et unipolært system Birthe Hansens Unipolaritetsmodel I det følgende gennemgås modellen. Modellen er enkelte steder, hvor det findes hensigtsmæssigt henset til sammenhængen, kommenteret. Den egentlige vurdering af modellen og implikationerne af dens anvendelse foretages efterfølgende Indledning Modellen 29 tager sit udgangspunkt i Kenneth Waltz neorealistiske teori fra 1979, og sigter mod at supplere denne, idet dens fokus er de sikkerhedspolitiske dynamikker i et unipolært system. Neorealismens fokus er det internationale systems struktur, hvor anarkiet opfattes som det princip, der organiserer international politik. Neorealisme er ikke velegnet til at analysere enkeltstående begivenheder, idet objektet er gentagne fænomener. Teorien sigter således mod at forklare trends, der former sig over tid. Hansen fremhæver, at Individuelle unipolære begivenheder skal analyseres i deres specifikke kontekst, og supplerende forklaringskraft kan være nødvendig. Dette udsagn vurderes ikke at være et grundlægende problem for specialet, idet dette bygger på en forudsætning om, at USA fortsat vil anvende COW. Der vil således være tale om gentagne fænomener Statens interesser Hansens model nævner ikke eksplicit statens interesser. Man vil dog kunne uddrage, at statens interesser består i at sikre sig den bedst mulige position i systemet, idet denne er forbundet med sikkerhed. Stater kan have en interesse i at undgå dominans og afhængighed af unipolen The Origin of Alliances, Stephen M. Walt, Cornell University Press, 1987, p.p. 32 og The Unipolar World Order and its dynamics, Birthe Hansen, DUPI Working Papers 1998/2, p Unipolar World Order and its dynamics, Birthe Hansen, DUPI Working Papers 1998/2. 30 Ibid., p.p. 4, 5 og 11. Hansen knytter interessen i at undgå dominans og afhængighed sammen med situationer, hvor de andre stater har et lille behov for sikkerhed. 14

15 Således opfattes sikkerhed som statens position i forhold til andre staters position, og er en funktion af statens samlede kapabiliteter 31. Ved en relativ øgning af kapabiliteterne forbedres statens position, og sikkerheden øges som et biprodukt. Sikkerhed indebærer en frihed fra trusler mod statens kapabiliteter; ikke kun militære trusler selvom disse kan være de mest påtrængende og truende overfor statens minimale sikkerhedsbehov: Overlevelse. Neorealistisk analyse har sit fokus på spillet mellem de store magter samt implikationerne af dette spil for andre stater. Fraværet af stormagts rivalisering medfører, at dette spil ikke er til stede. Unipolen opererer dog stadig i et internationalt system, hvor de fleste dynamikker stadig er i funktion. Unipolen vil derfor, i lighed med andre stater, søge at overleve, bevare sin position eller forbedre denne. Modellen udelukker ikke samarbejde mellem stater. Tværtimod bliver ensretning med unipolen en strategi med henblik på at øge egen sikkerhed. Den manglende stormagtsrivalisering medfører, at fokus rettes mod regionale dynamikker og unipolens interne politik 32, indtil en rival viser sig. Begrebet interne politik tolkes derhen, at der ikke er tale om indenrigspolitik, idet dette ville ændre neorealismens traditionelle analyseniveau. Hansens begreb opfattes således som USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Med hensyn til de regionale dynamikker vurderes det i denne sammenhæng, at være relevant at se på sikkerhedspolitisk afhængighed de europæiske stormagter imellem Væbnet konflikt Birthe Hansen skelner i sin teori mellem symmetrisk og asymmetrisk krig, idet symmetrisk krig mod unipolen ikke kan lade sig gøre i kraft af systemets struktur. Unipolariteten anses i modsætning til bipolariteten at give andre stater relativt større frihed til at gå i krig, idet der ikke skal tages hensyn til to rivaliserende supermagter. Et væsentligt incitament for andre stater til ikke at gå i krig er dog muligheden for ensretning med unipolen, som giver staten en stor afskrækkende virkning overfor stater, der ikke støtter unipolen. Idet den kolde krigs nul-sums spil er væk, formodes unipolen at være mindre tilbøjelig til at hjælpe andre stater, idet de ikke længere er en del af supermagtsspillet. Med hensyn til supermagtsintervention i mindre stater eller krige mellem disse anfører Hansen, at unipolen har incitament til at intervenere, idet den har ansvaret for at håndtere verdenssituationen. Unipolen formodes at ville forsøge at få andre stater til at deltage i dette med henblik på at dele ansvaret samt at undgå free-riding. Unipolen skal derved også undgå risikoen for udmattelse Institutioner Institutioner tillægges en vis værdi af modellen, men anses dog for at være sekundære i forhold til staterne. Institutioner er således afhængige variable. Hansen fremhæver, at FN er afhængig af unipolen, og at andre stater er klar over dette. Unipolen kan vælge at anvende FN som et instrument, men vil være rede til at gå udenom FN såfremt interesserne ikke er kompatible. Tilsvarende kan andre stater anvende FN som et forum for kritik af unipolen. FN fremhæves af Hansen således som et barometer for relationerne mellem unipolen og andre stater. 31 Størrelsen af territoriet og befolkningen, økonomisk og militær kapacitet, ressourcer samt politisk kompetence og stabilitet i relation til andre staters. 32 Internal politics 15

16 Systemets stabilitet Unipolaritet anses af Hansen for at være et robust system, idet der ikke er nogen stater, der er i stand til at konkurrere med unipolen. Systemet anses dog ikke for nødvendigvis at kunne holde evigt. Varigheden afhænger af unipolens evne til at undgå farerne [udmattelse og dannelse af modalliancer] samt andre staters evne til at forøge deres kapabiliteter. Hansen skelner mellem den politiske proces under unipolaritet og unipolaritet som en tilstand. Således kan den politiske proces være præget af op- og nedture, og politiske beslutninger og begivenheder kan lede i forskellige retninger. Den generelle tendens vil dog reflektere tilstanden unipolaritet, og det vil sandsynligvis være muligt at erkende et unipolært indhold i de enkelte begivenheder Modellens mekanismer Modellen indeholder følgende mekanismer og begreber: The single option, Flocking, balancering, hard work, burden-sharing, free-riding samt intern balancering. Ifølge modellen indebærer The single option, at der kun er ét sted (hos unipolen) en stat kan søge sikkerhed, såfremt der efterspørges en asymmetrisk sikkerhedsgaranti. Staten kan søge sin sikkerhed hos andre stater, men unipolen er mest attraktiv af følgende årsager: 1) Støtte fra unipolen sikrer mod truslen fra andre stater og fra unipolen selv; 2) Unipolen giver den største grad af yderligere sikkerhed 33 ; 3) Stater har en tendens til at søge allierede udenfor deres egen region 34, idet en øget distance formindsker risikoen for indblanding i det daglige politiske liv. Flocking angives som den mekanisme, der får stater til at flokkes om unipolen, såfremt der er behov herfor, eller hvis unipolen kræver det. Unipolaritet indebærer ikke, at alle stater flokkes om unipolen hele tiden. Ligeledes indebærer det heller ikke, at én stat flokkes om unipolen hele tiden. Flocking opfattes af Hansen ikke som det samme som bandwagoning, idet sidstnævnte dækker over symmetriske relationer, og derfor ikke kan lade sig gøre i relation til unipolen. Hansen mener, at tendensen til flocking er størst, når der er et strategisk sikkerhedsmæssigt behov eller et behov for at vælge side i situationer, hvor unipolen insisterer på en given politisk dagsorden (kræver polarisering). Såfremt sikkerhedsbehovet er af beskeden karakter og midlertidigt, vil stater sandsynligvis frigøre sig fra unipolens beskyttelse efterfølgende, idet dette ellers kan føre til dominans fra- og afhængighed af unipolen. Med hensyn til balancering skelner Hansen mellem symmetrisk og asymmetrisk balancering 35. Symmetrisk balancering ( full state-to-state balancing ) sker mellem stater med symmetrisk styrke. Asymmetrisk balancering vurderes mest sandsynligt at ville komme til udtryk gennem ad hoc koalitioner og i forbindelse med ad hoc anliggender. De andre stater vil dog være rede til at flokkes om unipolen, hvis det bliver nødvendigt. Det er undertegnedes opfattelse, at ad hoc balancering ikke medfører en kontinuerlig og systematisk balancering af unipolen Additional security. 34 Region er en oversættelse af neighbourhood. 35 I forbindelse med en modargumentation overfor Waltz (1995) argumenter for at unipolaritet grundet balancering har en relativt kort levetid. 36 Hansens ordvalg synes her at give lidt forvirring, idet hun om den asymmetriske balancering skriver (p. 13): this balancing will probably occur in terms of ad-hoc coalitions and with regard to ad-hoc matters rather than the full, symmetrical balancing. Forvirringen 16

17 Såfremt en rival til unipolen viser sig, vil andre stater, ifølge Hansen, ikke tøve med at samles om udfordreren med henblik på at balancere den falmende unipol. Ligesom the single option med fører en tendens til flocking, medfører det også hard work. Ved dette forstås, at mindre stater i et unipolært system ikke kan gemme sig bag en stormagt som under et bipolært system; de kan desuden heller ikke spille på stormagtens frygt for at tabe i nul-sums spillet. Som følge heraf må de mindre stater arbejde hårdere for at opnå unipolens gunst. Idet international politik ikke længere er struktureret om to centrale lejre [bipolaritet], får den en tendens til at blive mere regionaliseret som en funktion af hard work. Pointen er, ifølge Hansen, at det symmetriske arbejde mellem staterne [mellem andre stater ] øges i relation til såvel samarbejde som konflikt og neutrale transaktioner. Jo svagere stater er med hensyn til kapabiliteter, jo tættere relationer vil de udvikle grundet deres mangel på redskaber, overskud og kapacitet til magtprojektion. Et andet aspekt af hard work er ifølge modellen burden-sharing, hvilket skal opfattes i bred forstand. Unipolen risikerer udmattelse såfremt andre stater kører på frihjul ( freeriding ), og opbygger deres egen styrke, mens unipolen anvender økonomiske, politiske og militære ressourcer på at håndtere verdenssituationen. For at undgå dette vil unipolen sandsynligvis kræve deltagelse fra andre stater, og vil således dels stille krav om at disse bærer en større byrde i ude i verden, og dels at de bærer en større byrde i relation til deres egen sikkerhed. Sidstnævnte er de andre stater ifølge Hansen nød til, idet de ikke har et alternativ Unipolen Unipolen vil sandsynligvis søge at bevare eller forbedre egen position indenfor rammerne af unipolaritet ved at øge dens forspring i kapabiliteter og promovere sin egen politik yderligere [geografisk spredning af politikken]. De største farer, som unipolen står overfor, består i faren for udmattelse samt faren for ekstern balancering. Sidstnævnte kan opstå gennem en serie af mindre konflikter 37 med andre stater som følge af unipolens mange interesser. Dette kan ske selvom unipolen ikke selv ønsker konflikt. En mekanisme, der ifølge modellen virker i unipolen, er intern balancering. Ved dette forstås, at unipolen prioriterer anvendelsen af ressourcer mellem intern anvendelse med henblik på eksempelvis opbygning af kapabiliteter og ekstern anvendelse. Et andet aspekt af unipolens politik er en stillingtagen til, hvilke områder andre stater skal tage sig af, hvilke der skal passe sig selv, og hvilke unipolen selv skal tage sig af. Et aspekt, som ikke er nævnt i denne version af Unipolaritetsmodellens 38, men som fremgår af et af Birthe Hansens andre værker 39, er unipolens mulighed for at følge to idealtyper af adfærd: Minimalistisk strategi hhv. maksimalistisk strategi. Under førstnævnte påtager unipolen sig få opgaver, hvorved risikoen for modsætninger til andre stater er mindre. Samtidig indebærer det dog en risiko for at miste indflydelse. Under sidstnævnte påtager unipolen sig mange opgaver, hvorved risikoen for modsætninger øges sammen med indflydelsen. Måden, som unipolen fører sin politik på, kan placeres på et kontinuum fra unilateralisme over anvendelse af koalitioner [COW] til multilateralisme. opstår efter min mening ved, at Hansen ligestiller en fuld balancering med en symmetrisk balancering, som vel pr. definition ikke kan finde sted i relation til en unipol. Således kan en asymmetrisk balancering vel foregå uden at være af ad hoc karakter. 37 Her tænkes ikke umiddelbart på væbnede konflikter. 38 Det hidtil citerede værk. 39 Overmagt - USA og Europa i det 21. århundrede, p. 23, Birthe Hansen, Gyldendal,

18 Ifølge Hansens vurdering 40 vil en succesfuld strategi med henblik på at bevare sin status som unipol, være at opbygge bilaterale relationer med partnere regionalt, idet differentierede asymmetriske relationer vil sikre unipolen overtaget i de enkelte forhold, mens ansvar samtidig delegeres. Dette muliggør, at unipolen kan forfølge flere interesser end ellers. Ifølge Hansen går grænsen for delegering der, hvor unipolens strategiske interesser er i konflikt med andre staters interesser. Et sidste og væsentligt aspekt i modellen er unipolens aktuelle politik. Da unipolen i sagens natur er meget væsentlig for systemet, og den er i stand til at implementere sin egen politik, er unipolens politik nødvendig at medtage i analysen af international politik i et unipolært system Vurdering af modellen Der er tidligere argumenteret for, hvorfor Birthe Hansens model er valgt. Imidlertid ses der enkelte områder, hvor modellen bør suppleres i relation til nærværende opgave. Modellens behandling af statens interesser ikke er særlig udtømmende. Dog vurderes dens fokus på sikkerhed, position samt muligheden for at stater under visse betingelser søger at undgå unipolens dominans at være overordnet operabel henset til de foretagne afgrænsninger i opgaven. Det synes dog at være hensigtsmæssigt at operationalisere statens interesser yderligere. Da Hansens model bygger på Waltz, vil det være naturligt at undersøge, hvad han læger til grund for statens interesser. Ifølge Waltz 41 består den nationale interesse i at staten, efter at have undersøgt sit behov for sikkerhed, søger at imødekomme dette. Tager man udgangspunkt i Waltz antagelser om stater i relation til magtbalance teorien 42, vil man se, at stater er enhedsaktører, der som minimum søger deres egen bevarelse, og som maksimalt stræber efter global dominans. Af dette mener jeg, at man vil kunne udlede, at stater har en interesse i at bevæge sig langs et kontinuum fra afhængighed af- og dominans fra andre stater - over uafhængighed - mod en større egen dominans i relation til andre stater. Der vil med andre ord være tale om staternes positionering 43. Hansens model synes ikke at kunne håndtere de interesser, der ligger i snitfladen mellem sikkerheds- og udenrigspolitik. Her tænkes på at institutioner, som eksempelvis NATO, i stigende grad anvendes til CRO. Der ses dog ikke noget problem i at inddrage dette i ana- lysen. Endeligt vurderes det at være hensigtsmæssigt i analysen af truslen mod staten at tale om trusselsperception. Dette sker med baggrund i den indledende læsning, som har indikeret, at statens perception af truslen kan have stor betydning for statens ageren Formulering af undertitel På baggrund af Birthe Hansens Unipolaritetsmodel analyseres hvilke konsekvenser en fortsat amerikansk anvendelse af COW kan have for europæisk sikkerhedspolitik. Analysen fokuserer på sikkerhedspolitikken som en funktion af staternes behov for sikkerhed, men inddrager ligeledes NATO og ESDP som udenrigspolitiske instrumenter i relation til fredsstøttende operationer samt sikkerhedspolitikken som en del af statens positionering i forhold til andre stater. 40 Unipolar World Order and its dynamics, Birthe Hansen, DUPI Working Papers 1998/2. 41 Theory of International Politics, Kenneth N, Waltz, p. 134, McGraw-Hill, Inc., Ibid., p Positionering opfattes ikke som værende det samme som statens position (selvom der er sammenhæng), som er defineret ved staternes relative kapabiliteter. 18