Børne- og ungdomsudvalget REFERAT

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 2, rådhuset Dato: Onsdag den 21. august 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Mads Nikolajsen (F) Else Søjmark (A) Tom Bytoft (A) Bente Hedegaard (A) Benny Hammer (C) Berit Byskov (L) Jørgen Vest Rasmussen (L) Fraværende: Tom Bytoft (A) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med PPR, kl Dialogmøde med Ungdomsrådet, kl Fællesmøde med arbejdsmarkedsudvalget og UU, kl Bilagsoversigt...8 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med PPR, kl A00 13/6618 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder dialogmøde med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). Der er følgende dagsorden til mødet: 1. Status på den igangsatte omstillingsproces, hvor PPR får en mere konsultativ funktion i forbindelse med bl.a. arbejdet med inklusion, fremme af mere udviklende miljøer for alle børn og kompetenceudvikling af det primære personale. 2. PPR s rolle og medvirken i forbindelse med styrkelsen af myndighedsafdelingens forbyggende og tidlige indsats i skoler og dagtilbud. 3. Status på opstarten af Norddjurs Familieundervisning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Deltagere: Jakob Hvidberg, leder af PPR Lasse Nielsen, Norddjurs Familieundervisning Sonny Sørensen, tillidsrepræsentant Kirsten Hermansen Thrane, tillidsrepræsentant 1. Jakob Hvidberg, Sonny Sørensen og Kirsten Hermansen Thrane orienterede om deres positive erfaringer med at varetage en mere konsultativ rolle i forhold til skoler og dagtilbud. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget PPR oplever, at fagpersonalet på skoler og i dagtilbud er blevet mere opmærksomme på og dygtigere til at lave underretninger. 2. Jakob Hvidberg og myndighedschef Helle Støve orienterede om styrkelsen af samarbejdet i forbindelse med den forebyggende og tidlige indsats i skoler og dagtilbud. 3. Lasse Nielsen orienterede om erfaringerne fra opstarten af Norddjurs Familieundervisning og planlagte kommende aktiviteter. Familieskolen oplever, at der er et stigende kendskab til tilbuddet blandt familier og skoler i kommunen. Dette medfører en bedre udnyttelse af skolens kapacitet. Børne- og ungdomsudvalget skal i løbet af 1. halvår 2014 have en status på opstarten af Norddjurs Familieundervisning og PPR s er faringer med at varetage en mere konsultativ funktion. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med Ungdomsrådet, kl A00 13/6618 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder dialogmøde med Ungdomsrådet. Der er følgende dagsorden til mødet: 1. Ungdomsrådets sammensætning. 2. Ungdomsrådets arbejde aktiviteter og arbejdsform. 3. Hvordan sikrer Ungdomsrådet en tæt kontakt til ungdomsmiljøerne? o o o o o Folkeskoler Ungdomsuddannelser UngNorddjurs Aktørerne Andre 4. Hvilke muligheder ser Ungdomsrådet i Norddjurs Kommunes ungdomspolitik? 5. Hvordan kan Norddjurs Kommune bedst følge op på ungdomspolitikken? Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Deltagere fra Ungdomsrådet/Aktørerne: Nicolaj Nielsen, formand Clara Mørch, næstformand Josephine Mandrup 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Isabella Jarsmer Jeppe Würtz, kontaktperson for ungdomsrådet i UngNorddjurs 1. Ungdomsrådet orienterede om rådets sammensætning, og at man har konstitueret sig med en formand og en næstformand. 2. Ungdomsrådets medlemmer orienterede om deres arbejde. De arbejder ofte i mindre arbejdsgrupper, som f.eks. nedsættes i forbindelse med afholdelsen af et arrangement. Til møder og lignende benytter ungdomsrådet Produktionsskolens lokaler i Lillegade. 3. Ungdomsrådet afholdt kampagneuge før sommerferien, hvor de var rundt og informere om rådets arbejde. Dette skete bl.a. på ungdomsuddannelserne, 10. klassecentret, og overbygningsskolerne. Nedsættelsen af et fælles-elevråd skaber et forum, hvor ungdomsrådet ser muligheder i forhold til at skabe opmærksomhed omkring rådet. Et samlingssted som fx et ungdomsunivers, vil også kunne understøtte aktiviteterne i ungdomsrådet og gøre rådet mere synligt blandt unge. 3. Ungdomspolitikken nævner oprettelsen af sex-korps. En styrkelse af seksualundervisning i folkeskolen kan være en fordel pga. en tidligere sex-debut blandt unge. Det vil være godt, hvis det er unge, som forestår vejledningen/undervisningen, da dette kan give en vejledning i øjenhøjde. Oprettelse af et sex-korps, kan tænkes ind som en opgave for det kommende fælles-elevråd. 4. Ungdomsrådet ønsker at deltage i en revision af ungdomspolitikken. Gerne a la processen ved udarbejdelsen af ungdomspolitikken, hvor ca. 200 unge blev inviteret til et stormøde vedrørende politikkens hovedtemaer. Det vil være godt, hvis deltagerne på stormødet efterfølgende får respons på, hvad der er sket af opfølgning på ungdomspolitikken. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Fællesmøde med arbejdsmarkedsudvalget og UU, kl A00 13/6618 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder det årlige fællesmøde med arbejdsmarkedsudvalget og UU Djursland. Temaet for dialogmødet er: Flere unge skal i erhvervskompetencegivende uddannelser. I Norddjurs Kommune er der iværksat en række tiltag både på skoleområdet og på arbejdsmarkedsområdet for, at flere unge kan blive motiveret til at gå i gang med en erhvervsuddannelse. Endvidere har beskæftigelsesministeren for 2013 og 2014 fastlagt mål for beskæftigelsesindsatsen, hvor jobcentret skal medvirke til, at flere unge kommer i gang med en erhvervsuddannelse. Beskæftigelsesmål Status 2012 Mål 2013 Mål 2014 Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse (uddannelsesgrad) 18,2% 24,9% 25,3% 1. Uddannelseshjulet I Norddjurs Kommune er der mellem uddannelsesinstitutionerne, UU, Jobcentret, VUC, Grenaa Produktionsskole m.fl. etableret et uddannelsessamarbejde i gennem Uddannelseshjulet. Hensigten med samarbejdet er, at flere unge kommer i gang med uddannelse og fastholdes i uddannelse. Til sammenligning er der i Silkeborg Kommune etableret en Garantiskole. Afdelingsleder i Viden Djurs Jens Højlund vil gennemgå Uddannelseshjulet og sammenligne med Garantiskolen i Silkeborg. 2. Brobygning på arbejdsmarkedsområdet Erhvervsskolerne i Kronjylland og på Djursland har sammen med jobcentrene fået midler fra arbejdsmarkedsstyrelsen til et brobygningsprojekt, som skal medvirke til at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i gang med en erhvervsuddannelse og bliver fastholdt i en erhvervsuddannelse. Fra Norddjurs Kommune skal i alt indgå 150 unge uden 5

8 Børne- og ungdomsudvalget uddannelse. UU-Djursland skal indgå i projektet i forhold til vejledning og fastholdelse. Afdelingsleder Jens Højlund og projektleder Tove Ingerslev fra Viden Djurs vil give en orientering om projektet. 3. Brobygning på skoleområdet Skole- og dagtilbudschef Finn Mikkelsen vil orientere om skoleområdets brobygningsprojekt med erhvervsskolerne. 4. Sociale klausuler En række kommuner har indarbejdet sociale klausuler i forbindelse med udbud af opgaver. Det drøftes, om der er mulighed for at bruge sociale klausuler i Norddjurs Kommune. 5. Vejledning i Norddjurs og Syddjurs Kommuner UU-Djursland forestår vejledning af unge og udarbejdelsen af uddannelsesplaner i Norddjurs og Syddjurs Kommuner. UU-leder Per Søjmark orienterer om vejledningen i de to kommuner. 6. Drøftelse af en eventuel målsætning for en fordeling mellem de forskellige ungdomsuddannelser for at opnå, at 95% af en årgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Når de unge i Norddjurs Kommune går ud af 9. og 10. klasse, ønsker de følgende uddannelser: Uddannelsestype: Fordeling 2013 efter 9. klasse* Fordeling 2013 efter 10. klasse* 10. klasse 54% Gymnasial uddannelse 35% 62% Erhvervsuddannelse 8% 31% Individuel tilrettelagt uddannelse 0% 2% Andre aktiviteter 3% 4% * Fordeling 15. marts 2013 nærmere specifikation findes i bilag 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Jfr. Danmarks Statistik er arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i Norddjurs Kommune lidt lavere end Midtjylland som helhed. Der er flere i Norddjurs Kommune, der har grundskolen eller en erhvervsuddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. For Norddjurs Kommune gælder, at der blandt personer udenfor arbejdsstyrken er markant flere med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og markant færre med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse end i arbejdsstyrken. Generelt er kvalifikationskravene til arbejdskraften stigende. Vedlagt i bilag er opgørelse over arbejdskraftsmangel i 2020 fra AE-Rådet. Figuren viser, at der vil være overskud af ufaglærte og gymnasiale uddannede arbejdskraft, mens der vil være mangel på faglært og videreuddannet arbejdskraft. Bilag: 1 Åben Uddannelseshjulet - Juni 13.pdf /13 2 Åben Notat om garantiskolen i Silkeborg.pdf /13 3 Åben Projektbeskrivelse Brobygning Kronjylland.pdf /13 4 Åben Profilmodel 2011 og 2010.pdf /13 5 Åben FTU Norddjurs og Syddjurs Kommuner.pdf /13 6 Åben Mangel på arbejdskraft i 2020 pdf /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Med baggrund i oplæggene drøftede udvalgene mulighederne for at få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse. Da der på nuværende tidspunkt er iværksat en række tiltag både på skole- og arbejdsmarkedsområdet, var der enighed om at afvente resultaterne herfra. Udvalgene fremsatte et ønske om, at forvaltningen udarbejder forslag til en politik for, hvordan Norddjurs Kommune vil understøtte, at 95 % af de unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 3. Fællesmøde med arbejdsmarkedsudvalget og UU, kl Uddannelseshjulet - Juni 13.pdf (106430/13) 2. Notat om garantiskolen i Silkeborg.pdf (106945/13) 3. Projektbeskrivelse Brobygning Kronjylland.pdf (106577/13) 4. Profilmodel 2011 og 2010.pdf (106590/13) 5. FTU Norddjurs og Syddjurs Kommuner.pdf (106625/13) 6. Mangel på arbejdskraft i 2020 pdf (106434/13) 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Mads Nikolajsen (F) Else Søjmark (A) Tom Bytoft (A) Bente Hedegaard (A) Benny Hammer (C) Berit Byskov (L) Jørgen Vest Rasmussen (L) 9

12 Bilag: 3.1. Uddannelseshjulet - Juni 13.pdf Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

13 Januar Erhvervsuddannelser Partnerskab Djursland Oktober April Virksomheder Plan B Optag SOSU og VID Erhvervsuddannelser, SU Optag VUC (FVU/AVU) SU + G-forløb Brobygning, start hver 6. uge Produktionsskolen (PBE, EGU, STU) Juli

14 Bilag: 3.2. Notat om garantiskolen i Silkeborg.pdf Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

15 Arbejdsmarkedsområdet Karen Skau August 2013 Notat Garantiskolen i Silkeborg Hvad er Garantiskolen Garantiskolen er et samarbejde mellem en række skoler, institutioner og vejledere, der sikre, at alle unge i Silkeborg Kommune, der vil, er garanteret en uddannelse, der passer til dem. Garantiskolen tilbyder vejledning, rådgivning og konkrete tilbud om uddannelse til unge, som har brug for det f.eks. støtte til uddannelsesskift eller gennemføre en uddannelse. Hvilke samarbejdspartnere UU er tovholder på Garantiskolen, og samarbejder med følgende: 10. klasse Ungdomsuddannelserne: o Sosu Silkeborg o Handelsskolen Silkeborg o HHX Silkeborg o Teknisk Skole Silkeborg o HTX Silkeborg o HF/VUC o Silkeborg Gymnasium Produktionshøjskolen VUS Silkeborg Kommune (UU, jobcentret, familieafdelingen, ungdomsskolen) Forudsætninger for at hjælpe Garantiskolen tilbyder hjælp, hvis: den unge vil have en ungdomsuddannelse den unge er fleksibel og parat til at prøve de muligheder, Garantiskolen har den unge vil gøre sit bedste for at leve op til uddannelsesstedets krav til indsats 1

16 Bilag: 3.3. Projektbeskrivelse Brobygning Kronjylland.pdf Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

17 Brobygning Kronjylland Projektbeskrivelse

18 Partnere: Social- og Sundhedsskolen Randers, Tradium, Viden Djurs, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Randers Kommune og Favrskov Kommune. Formål og mål med projektet På trods af mange nye initiativer og tiltag med hensyn til fastholdelse og vejledning har det vist sig, at der stadig er en gruppe af unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Af forskellige årsager har de ikke nydt godt af de mange nye aktiviteter og tilbud, der er sat i værk for at sikre, at 95 % af en ungdomsårgang i Danmark får en ungdomsuddannelse. Projekt Brobygning Kronjylland vil sætte øget fokus på at udvikle og gennemføre brobygningsforløb, der retter sig imod den del af de unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse eller som aldrig fik påbegyndt en. Projektet vil undersøge, hvad det er, de unge mangler af faglige eller sociale kvalifikationer i forhold til gennemførelse af uddannelsen og udvikle tilbud, der via projekt Brobygning Kronjylland kan understøtte, at flere unge skifter kontanthjælpen ud med en ordinær uddannelse. Målet med projektet er, at unge i målgruppen rustes til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Samarbejdet mellem de tre erhvervsskoler giver helt unikke muligheder for at opfylde dette mål. Således vil skolerne tilbyde et indslusningsforløb, som udbydes i fællesskab af skolerne, og som vil være en del af den unges afklaring, hvor det også klarlægges, hvad den enkelte unges faglige og sociale kvalifikationer er. Efter indslusningsforløbet har den unge mulighed for at vælge indgange på alle tre erhvervsskoler. Målgruppe Målgruppen omfatter unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, men som via et brobygningsforløb vurderes at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse, specielt udsatte unge med personlige, sociale og/eller faglige udfordringer, dog undtaget de mest udsatte unge med komplekse problemer, sammensat af helbredsmæssige, sociale og faglige udfordringer. Brobygningsforløbet vil også kunne rumme dagpengemodtagere. Den unges vej gennem brobygningsforløbet I forløbet vil der være fokus på, hvorledes den enkelte elev kan hjælpes med at kunne leve op til de forudsætninger, der skal være til stede for at kunne gennemføre en uddannelse. Denne viden og indsigt er central i forhold til et succesfuldt uddannelsesforløb. 2

19 Overordnet er det vigtigt, at der er fokus på, hvilke forventninger eleven bliver mødt med ude på en arbejdsplads. Netop de personlige egenskaber vil i rigtig mange tilfælde være af stor betydning for elevens succes på et uddannelsessted. Derfor er holdningsbearbejdning også en meget central aktivitet i forløbet på skolerne. Samtidig har mentorerne en central opgave i forhold til at skabe klarhed over, hvilke forventninger den enkelte praktikplads stiller til sine elever. Gennem dette billede vil det blive muligt for mentorerne at tilrettelægge og målrette sin rådgivning til den enkelte elev. Denne del af forløbet skal være med til at afmystificere de forventninger og holdninger, som virksomhederne har til deres medarbejdere. Folk som har været uden for arbejdsmarkedet i lang tid eller aldrig har været der, kan være meget usikre i forhold til at skulle i gang igen og ikke mindst i gang med en uddannelse. Eleverne kan måske have nogle urealistiske billeder af de krav, der stilles til den enkelte. Disse krav kan være med til at skabe stor usikkerhed om, hvorvidt den enkelte elev kan leve op til disse forventninger. Derfor skal forløbet være med til at bygge den enkelte op, således at der bliver skabt en tro og optimisme på, at eleven kan leve op til forventningerne. Denne holdningsbearbejdende proces vil ligge som en fortløbende del af det samlede forløb og understøtte den enkelte i udvikling i retning af en parathed til at gå i gang med en uddannelse. Opbygningen og sammenhængen mellem de forskellige indsatser er med til at understøtte elevens valg af fremtid i forhold uddannelse på en unik måde. Gennem uddannelsespraktik i de forskellige uddannelser får den unge en meget fin mulighed for at skaffe sig indblik i forskellige brancher og derigennem kvalificere sit valg af uddannelse. Uddannelsespraktikken i værkstederne i kombination med praktik ude i virksomhederne er yderligere med til at styrke elevens valg af fremtid. Derfor er det setup, som kommer til at forløbe gennem aktiviteterne på skolerne, med til at kvalificeret elevens valg af fremtidsbane. Forløbet skaber klarhed i forhold til elevens kompetencer, såvel faglige som personlige kompetence. Samtidig vil forløbet åbne op for, hvilke muligheder der er for at kvalificere sig i forhold til brancher, og hvilke brancher og uddannelser der bedst matcher elevens forudsætninger og forventninger. 3

20 4

21 Når Jobcentret har visiteret den unge til Brobygning Kronjylland, indledes samarbejdet med en samtale med mentor, hvor forventninger og spilleregler aftales. Samtalen kan føre til, at mentor, den unge og kontaktpersonen fra Jobcentret sammen gennemfører en samtale for yderligere at afklare situationen. Det kan handle om særlige handicaps, voldsomt misbrug o.lign., hvor der skal træffes helt særlige foranstaltninger. Samtalen kan i meget særlige tilfælde føre til, at den unge visiteres helt udenom Brobygning, hvis chancerne for gennemførelse skønnes for ringe. Når den unge er igennem mentorsamtalen, starter vedkommende på indslusningsforløbet, som har en længde, der er afpasset til den enkelte. Misbrugeren skal f.eks. være i behandling og stabil gænge, inden vedkommende kan fortsætte videre i forløbet. Fremmøde skal i det hele taget være stabilt, før man kan fortsætte videre fra Indslusningsforløbet. Der er to meget væsentlige elementer i indslusningsforløbet: Realkompetencevurderingen. Den unges kompetencer vurderes, både i forhold til faglige og sociale kompetencer. Vi vil anvende et særligt RKV-værktøj, som udvikles til dette projekt. RKV værktøjet baseres på den Anerkendende metode der bygges altså videre på det, den unge kan, i stedet for at fokusere på det, der "mangler". Coach-samtaler, hvor den unge selv er med til at formulere de problemstillinger, der brænder mest på. Den unge er med til selv at løse de vanskelige problemstillinger og skal gennem adfærd og handlinger demonstrere, at vedkommende kan tackle problemerne. Allerede i indslusningsforløbet vil vi tage hul på forventninger til arbejdsmarkedet f.eks. gennem Livshistorier - en slags fremtidsværksted, hvor den unge gør sig forestillinger om et fremtidigt liv som selvforsørgende, og hvor arbejdsmarkedets forventninger (EMMA-kriterierne) også introduceres. På samme måde introduceres KRAM-faktorerne, og hvordan man kan arbejde med dem. Når den unge har en nogenlunde realistisk fornemmelse (ikke et valg) af fremtiden og er i stand til at tackle de problemstillinger, der blev blotlagt ved Coachsamtalerne - og har et stabilt fremmøde kan vedkommende fortsætte videre i forløbet. De involverede skoler er enige om, at den unge kan vælge mellem samtlige uddannelser, skolerne tilbyder, hvis det er realistisk, den unge får en erhvervskompetence ud af det. På dette trin i modellen kan der altså være unge, som skifter skole. Indslusningsforløbet kan også føre til en Plan B, hvis uddannelse til erhvervskompetence anses for usandsynligt. Vi anser imidlertid ikke et længerevarende FVU-forløb før erhvervsuddannelse for en Plan B. Plan B kommer kun i anvendelse, hvis den unge ikke kan profitere af uddannelse. Plan B er beskrevet andetsteds. Kronjylland er geografisk et stort område, hvorfor vi har valgt, at den unge starter på nærmeste skole. I indslusningsforløbet vil de stifte bekendskab med de andre skoler, så de kan forholde sig realistisk til mobilitet, når de skal vælge uddannelse. Kontaktnettet omkring den unge vil være det samme hele forløbet igennem. 5

22 Herefter fortsætter den unge på den skole, hvor vedkommende højst sandsynligt skal gennemføre sin uddannelse. De aktiviteter, der er sat i gang på indslusningsforløbet, f.eks. FVU, fortsætter. I denne fase kommer den unge tæt på de uddannelsesområder, som vedkommende har vist interesse for. Det kan være i erhvervspraktik, følge undervisning på forskellige EUD-forløb m.m. Arbejdet med KRAM-faktorer fortsætter. Der oprettes et Brobygningsråd ("elevråd"), hvor de unge tager stilling til de forskellige problemstillinger i brobygningsforløbet, og hvor igennem de kan realisere nogle af deres ideer. Deltagernes kompetenceniveau og evne til at tackle diverse problemstillinger evalueres med jævne mellemrum hele forløbet igennem for at sikre progression. I denne fase af forløbet ledes den unge frem til et valg af uddannelse. Når valget er truffet, afklares den videre plan med kontaktpersonen på Jobcentret. Hvis ikke den unge kan starte umiddelbart på uddannelse fortsætter de opkvalificerende elementer i brobygningen, indtil uddannelsen kan påbegyndes. Enkelte unge kan komme videre i en Plan B, hvis det viser sig, at de ikke når et niveau, hvor de er uddannelsesparate. Mentor fortsætter sit arbejde med den enkelte elev gennem Grundforløb, Hovedforløb og Praktikplads i det omfang, der er brug for det. Specielt i forbindelse med søgning af praktikplads ydes der en særlig indsats. Projektets aktiviteter vil dreje sig om: 1. Visitation af de unge til Projekt Brobygning Kronjylland 2. Én ansvarlig projektleder 3. Uddannelsespålæg som ramme for visitation af unge 4. En fælles uddannelsesplan 5. Læse-, skrive- og regne færdigheder: Screening og undervisning med progression 6. Én indgang til kommunen, udpegning af én fast kontaktperson i kommunen i forhold til projektet 7. Ordinære uddannelsesmiljøer 8. Fast skema med meningsfulde aktiviteter og progression 9. Løbende optag og udslusning 10. Mentor 11. Praktikpladsstøtte 12. Plan B 13. Projektets organisering Ad 1) Visitation af de unge til projekt Brobygning Kronjylland 6

23 Projekt Brobygning Kronjylland har tilstrækkeligt volumen til at kunne gennemføres som en såkaldt videnspilot, med en kvantitativ effektevaluering. Projektet har samarbejdserklæringer med samtykke om visitering af mindst: 150 unge fra Norddjurs Kommune 50 unge fra Syddjurs Kommune 200 unge fra Randers Kommune 50 unge fra Favrskov Kommune Projektperioden løber fra primo 2013 til udgangen af Det er sigtet, at de unge, som visiteres til og deltager i Brobygning Kronjylland, som udgangspunkt er indstillet på at overveje at tage en uddannelse, som ligger inden for én af de indgange, som projektets erhvervsskoler udbyder. Uddannelsespålægget anvendes som ramme for visitationen både til at undersøge hvilke sociale eller faglige kvalifikationer, den unge mangler for at gennemføre en uddannelse, samt til afklaring og understøtning af den unges motivation. Uddannelsespålægget anvendes også til årige samt til forsørgere. Arbejdsmarkedsstyrelsen sørger for den nødvendige hjemmel hertil (forsøgsbekendtgørelse). I vedlagte samarbejdserklæringer er der aftalt følgende ansvarsfordeling på det punkt: - Jobcentrene står for visitation af 450 unge til projektet i ovennævnte periode. Erhvervsskolernes erfaring viser, at de unge i målgruppen kan have svært ved at gennemføre en uddannelse, hvis det kræver en lang, daglig transporttid. Jobcentrene visiterer derfor først og fremmest til nærmeste partner-erhvervsskole, og hvis den enkelte unge efterfølgende ønsker en indgang, som ikke udbydes af den lokale partnerskole, kan der visiteres til en af de øvrige partnerskoler. - Partnerskolerne sikrer, at den fornødne kapacitet er til rådighed for de visiterede unge. - Partnerskolerne vil i samarbejde med de/det visiterende jobcenter foretage de registreringer, som Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker. Arbejdsmarkedsstyrelsen sørger for den nødvendige understøtning. Ad 2) Én ansvarlig projektleder For at understøtte, at Brobygning Kronjylland får den størst mulige effekt, og at så mange unge som muligt får størst muligt udbytte af et brobygningsforløb er det nødvendigt med opbakning til og fokus på projekterne. Derfor skal der være et ledelsesmæssigt fokus på projekterne på erhvervsskolerne. Herudover sættes der også fokus på at udvikle de muligheder, som samarbejdet mellem 3 forskellige erhvervsskoler giver, i forhold til projektledelsen. Projekt Brobygning Kronjylland vil leve op til ovennævnte målsætning på følgende måde: Der tilknyttes en pædagogisk projektleder til indslusningsforløbet. Den pædagogiske projektleder vil understøtte og sikre den fælles udvikling af indslusningsforløb. 7

24 På hver af de deltagende erhvervsskoler tilknyttes der en ansvarlig projektleder, som står for udviklingen af de videre forløb på egen skole, som den unge kan fortsætte på efter indslusningsforløbet. Disse projektledere arbejder fuld tid på projektet, primært med projektledelse, men funktionen kan samtidig kombineres med undervisning og evt. mentorfunktion. Projektlederne har samtidig det personale- og bevillingsmæssige ansvar på egen skole, og de tre projektledere vil være med i projektets styregruppe. Endelig tilknyttes der en administrativ projektleder, som er ansvarlig for at sikre den overordnede økonomiske administration. Denne projektleder vil være tilknyttet Viden Djurs, som er projektansøger. Alle projektets partnere har ansvar for at foretage rapportering og registrering af egne aktiviteter, men den administrative projektleder hos Viden Djurs indsamler og sammenskriver relevante oplysninger fra partnerne i forhold til udbuddets krav og sikrer i det hele taget, at projektets rapporteringer gennemføres som ønsket af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den administrative projektleder vil ved projektstarten kontakte alle partnerskoler med henblik på at aftale forretningsgange til sikring af ovennævnte. Partnerskabet er nærmere omtalt i bilag 1: Beskrivelse af de tre erhvervsskoler. Både den pædagogiske projektleder for indslusningsforløbet, de tre projektledere på hver skole og den administrative projektleder er med i projektets styregruppe, der overvåger projektets fremdrift. Se mere om dette i afsnittet og projektets organisering. Ad 3) Uddannelsespålæg som ramme for visitation af unge Det er sigtet, at de unge, som visiteres til og deltager i Brobygning Kronjylland, som udgangspunkt er indstillet på at overveje at tage en uddannelse, som ligger inden for én af de indgange, som projektets erhvervsskoler udbyder. Da flere erhvervsskoler er partnere i dette projekt, udvides feltet af indgange i forhold til målgruppen, og partnerne i projektet vil etablere et indbyrdes samarbejde om at give de unge de bedste valgmuligheder. De bedre valgmuligheder for den unge vil blive yderligere understøttet af, at der udvikles et fælles indslusningsforløb, som vil give den unge adgang til alle tre erhvervsskoler. De jobcentre, der er samarbejdspartnere i projekt Brobygning Kronjylland vil anvende uddannelsespålægget som ramme for visitationen herunder til afklaring og understøtning af den unges motivation. 4) En fælles uddannelsesplan Alle involverede omkring den unge i brobygningsforløbet, herunder jobcenter, UU og erhvervsskole, skal arbejde med én fælles uddannelsesplan for den unge. Uddannelsesplanen tager udgangspunkt i eksisterende viden om den unge. Projektet vil gøre brug af en struktureret dokumentskabelon, som udarbejdes af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og som vil kræve udvidet samtykke fra den unge. Projektets samarbejdskommuner har ifølge de indgåede samarbejdsaftaler ansvar for at påbegynde udarbejdelsen af den unges uddannelsesplan, og de deltagende erhvervsskoler har efterfølgende ansvar for at justere og følge op på uddannelsesplanen. I den proces koordineres løbende med 8

25 det lokale UU. Der er tilsagn om samarbejde fra UU-Djursland ved Per Søjmark samt UU-Randers ved Ann Taul Andersen. Det skal inden brobygningsforløbet være afklaret, om den unge har behov for specialpædagogisk støtte (SPS) eller anden supplerende specialfaglig støtte/indsats. Dette skal fremgå af uddannelsesplanen. Ligeledes skal det fremgå, hvordan evt. udfordringer håndteres. Ansvaret for dette ligger hos de involverede kommuner. 5) Læse-, skrive- og regne færdigheder: Screening og undervisning med progression Alle unge, der visiteres til Brobygning Kronjylland, skal inden forløbet være FVU/OBU-testet, og resultatet skal fremgå af den unges uddannelsesplan. Som anført i samarbejdsaftalerne, ligger ansvaret for dette hos den unges hjemkommune, men alle tre erhvervsskoler kan samarbejde med kommunerne om testen. Hvis testen har vist et behov for opkvalificering, skal det også fremgå af uddannelsesplanen: 1. hvilke aktiviteter der skal iværksættes for, at den unge som udgangspunkt kan nå trin 4 i FVU-læsning og trin 2 i FVU-matematik (svarer til 9. klasses afgangsprøve), 2. hvordan disse aktiviteter gennemføres og 3. hvor lang tid det vil tage. Den unges lokale jobcenter har sammen med den modtagende erhvervsskole ansvaret for dette som også anført i samarbejdsaftalerne. Det er et krav, at FVU-aktiviteterne gennemføres som en integreret del af det faglige indhold i brobygningsforløbet, og som udgangspunkt er afsluttet inden påbegyndelse af grundforløbet. Projektets erhvervsskoler har ansvaret for dette. Herudover vil de tre erhvervsskoler også arbejde med at RKV-teste de unge (RealKompetenceVurdering). RKV-testen vil give skolerne bedre mulighed for at planlægge forløbene i forhold til den enkelte unges udfordringer. Ad 6) Én indgang til kommunen, udpegning af én fast kontaktperson i kommunen i forhold til projektet Projektet har via samarbejdsaftalerne med partnerkommunerne sikret, at der er én kontaktperson i kommunen, som fungerer som indgang til kommunen ved opståede problemer. Dennes kontaktoplysninger skal fremgå af den unges uddannelsesplan. Ved starten af kontakten med den enkelte unge sørger den unges kommune for, at der udleveres kontaktoplysninger på den person, som den unge efterfølgende tilknyttes i det pågældende jobcenter. 9

26 For at sikre, at der hurtigst muligt tages hånd om opståede problemer eller udfordringer af social og helbredsmæssig karakter, som kan have betydning for den unges muligheder for at gennemføre forløbet eller den efterfølgende uddannelse, skal det det være nemt og hurtigt for mentor/projektleder og den unge at få kontakt til kommunen. Derfor skal mentor/projektleder også vide, hvem der er kontaktperson hos kommunen for den enkelte unge. Kommunens samtaler og øvrig opfølgning med den unge under et brobygningsforløb skal foregå på den erhvervsskole, der har den unge i brobygning, og hvor såvel den unge som mentoren deltager. Den unges hjemkommune har ansvaret for dette, hvilket også fremgår af de vedlagte samarbejdsaftaler. Ad 7) Ordinære uddannelsesmiljøer Brobygning Kronjylland vil foregå i partnerskolernes uddannelsesmiljøer, og der tilknyttes lærere, studievejledere, mentorer og andre ressourcepersoner fra skolerne, så de unge allerede inden starten på grundforløbet føler, at de er en del af uddannelsesmiljøet. Projektets erhvervsskoler vil ved projektets start udvikle og tilrettelægge brobygningsforløbene. Der vil både foregå en fælles udvikling af indslusningsforløb, samt udvikling på hver af de tre erhvervsskoler af de videre forløb på den enkelte skole. Der laves en plan for implementering af både indslusningsforløbet og de videre forløb på de enkelte skoler. I hele projektforløbet vil der være styregruppemøder, hvor der vil være idé- og erfaringsudveksling imellem projektets partnere med henblik på finjustering af brobygningsmodellerne. Erhvervsskolerne er ansvarlige for udviklingen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af brobygningsforløbene. Erhvervsskolerne vil sikre, at alle medarbejdere på brobygningsforløbet og grundforløb har en fælles forståelse af formålet med brobygningsforløbet, og projektets erhvervsskoler vil lave en fælles strategi for uddannelse af de lærere og vejledere, der skal arbejde direkte med Brobygning Kronjylland. De tre erhvervsskoler vil hver især sikre, at deltagerne i Brobygning Kronjylland vil få stillet skolerelevant hjælp til rådighed, f.eks. lektiehjælp, it-rygsæk mv. 8) Fast skema med meningsfulde aktiviteter og progression I projekt Brobygning Kronjylland vænnes den unge til en hverdag på en ordinær uddannelse, hvor der er en fast struktur og forventning til dagligt fremmøde og deltagelse. Dette gøres bl.a. ved, at der lægges et fast skema for deltagerne i brobygningsforløbet. Eleverne vil i starten af brobygningsforløbet følge et indslusningsforløb, som skal klæde dem bedre på til at gennemføre en uddannelse. Indslusningsforløbet vil især have fokus på life-skills, hvor der bl.a. arbejdes med at få eleven til at møde op hver dag. Der vil også være mulighed for at planlægge aktiviteter efter normal skoletid, som ligeledes skal være med til udvikle elevernes life-skills. Det vil være afhængigt af den unges behov, hvor lang tid den enkelte unge er på indslusningsforløbet. 10

27 Efter indslusningsforløbet vil den unge komme over på et videre forløb på en af de tre erhvervsskoler. Skolerne vil sætte fokus på det faglige indhold i de videre forløb for at sikre progression i den enkelte unges forløb. De videre forløb vil blive tilrettelagt af hver erhvervsskole, så de på bedst mulig måde både er tilpasset den enkelte unge, samtidig med at de videre forløb forbereder den unge til indgangene på den erhvervsskoler. Således kan de videre forløb både indeholde holdelementer og elementer, hvor eleverne er spredt på skolen, i praktikforløb eller på besøg hos andre ungdomsuddannelser/indgange med henblik på bedre kvalificeret valg af grundforløb. De forskellige elementer i de videre forløb vil dog være organiseret på en måde, så det kan konstateres, hvem der har fravær uden begrundelse. Det vil være en fast daglig rutine, at mentor efter klokken 9.00 kontakter elever, der har fravær uden begrundelse for at få en forklaring på det manglende fremmøde. Ved sygdom skal brobygningseleverne inden kl på første fraværsdag kontakte skolens administration for at meddele, at de er syge. Ved sygdom mere end 8 dage kan der afkræves en lægeerklæring. Der vil være jævnlig opfølgning på fremmøde for de brobygningselever, der er i praktik eller forløb hos andre ungdomsuddannelser. På indslusningsforløbet vil antallet af undervisningstimer gradvis blive øget til 30 undervisningstimer, hvilket skal vænne den unge til både at møde op og være i skole en hel dag. På de videre forløb vil en uge bestå af 30 undervisningstimer, typisk med en mødetid på mandag til fredag kl Hvis eleven er i virksomhedspraktik på et af de videre forløb følges virksomhedens arbejdstid, med mindre andet aftales med virksomheden. Der vil også på de videre forløb være mulighed for at planlægge fritidsaktiviteter for de unge, herunder aktiviteter efter normal skoletid. Progressionen i forløbet måles i forhold til den enkelte elevs fremgang. Da det er individuelt tilrettelagte forløb, vil det ikke give mening at foretage en fælles måling af fremdriften. Der foretages jævnlige vurderinger i forløbet af mentor og elev i fællesskab, herunder også realkompetencevurderinger, og ved afslutning af specifikke opkvalificeringsforløb (f. eks. FVU) inddrages den pågældende faglærer også i evalueringen. Der vil være jævnlige fælles trivselsmålinger, hvor man i klassen snakker om det sociale miljø, skolens rammer, individuelle oplevelser og erfaringer, og man kan også her træffe fælles beslutninger med hensyn til fremtidige rutiner i klassesammenhæng. Klassen skal være brobygningselevernes trygge base, hvor de kan vende erfaringer med hinanden, give eller få gode råd og i det hele taget støtte hinanden i processen med at blive uddannelsesparat. Ansvarlig for dette kan være holdets mentor eller underviser. Projektets erhvervsskoler har ansvaret for alle aktiviteter nævnt under punkt 8. Bilag 2: Tidsplan viser en grafisk beskrivelse af forløbet. 9) Løbende optag og udslusning 11

28 I projekt Brobygning Kronjylland vil der være mulighed for optagelse på forløbet hver måned. Optagelsen på holdet starter med en samtale med holdets mentor. Her foretages en forventningsafstemning, og spillereglerne for deltagelse i brobygningsforløbet forklares grundigt for den unge. Efter den indledende samtale med mentor starter indslusningsforløbet for den unge. Under indslusningsforløbet foretages en realkompetencevurdering, der kobles til den uddannelsesplan, der er lagt for den unge i forbindelse med visitering til brobygningsforløbet (jf. punkt 5). Med hensyn til ikkefaglige forhindringer i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse, vil der være coachende samtaler med den unge. Samtalerne vil benytte den anerkendende tilgang, hvor den unge er med til at prioritere de problemer, der fylder mest, aftale problemløsning og opfølgning på dette sammen med mentor. Under indslusningsforløbet deltager den unge i klassens fælles aktiviteter, og når den individuelle plan er klar, vil den unge deltage i relevante videre forløb med fokus på det faglige indhold. Lige fra den første dag, vil den unge have et skema, og der vil blive fulgt op på det med det samme, hvis den unge ikke følger det lagte skema. I den plan, der lægges for den enkelte unges uddannelse, vil der også blive kigget på, hvornår den unge er klar til optagelse på det valgte grundforløb. Den unge måles i forhold til kriterierne for uddannelsesparathed, og når den unge vurderes som værende uddannelsesparat, skal vedkommende videre på et grundforløb. Hvis der skulle vise sig at være et tidsmæssigt gab imellem de planlagte aktiviteter på brobygningsforløbet og starten på grundforløbet, vil der blive planlagt relevante praktikophold eller læringsforløb for den unge, så denne er ekstra godt klædt på til starten af et grundforløb. Projektets erhvervsskoler har ansvaret for alle aktiviteter under punkt 9. Ad 10) Mentor i brobygning til uddannelse Der vil i projekt Brobygning Kronjylland på hver af de deltagende erhvervsskoler være én gennemgående mentor, der holder tæt kontakt og hjælper den unge med faglige og personlige problemer, i tilknytning til brobygningsforløbet samt grund- og hovedforløb på den ordinære uddannelse. Hvis den unge under brobygningsforløbet vælger en indgang, der kun kan fås på en anden skole, sørger brobygningsmentoren for en god overlevering af den unge til mentoren på den skole, hvor den unge tager sit grund- og hovedforløb. På den måde vil den unge altid have en mentor, der kan sikre maksimal tryghed i forhold til gennemførelse af uddannelsesforløbet. Mentorstøtten ophører tidligst, når den unge har opnået en praktikplads. Projektets erhvervsskoler har ansvaret for mentorstøtte. Ad 11) Individuel praktikpladsstøtte Projekt Brobygning Kronjylland vil gennemføre flere aktiviteter, der har det formål, at den unge sikres en praktikplads. Mange af de unge kommer fra uddannelsesfremmede hjem og mangler netværk. Det gør, at de kan have sværere ved at komme i gang med praktikpladsuddannelsen end andre unge. 12

29 Derfor vil der i forbindelse med brobygningsforløbet være følgende aktiviteter, der skal ruste de unge til at skaffe sig en praktikplads: - virksomhedspraktik i relevante virksomheder, hvor den unge bl.a. kan afprøve, om han eller hun matcher virksomheden og omvendt - korte virksomhedsbesøg, der giver den unge et indblik i forskellige brancher og erhverv, samt i, hvordan livet foregår i en virksomhed - virksomhedscases, hvor den unge kommer i tæt kontakt med flere virksomheder - ophold på erhvervsskolernes praktikcentre, hvor den unge kan gøre indledende erfaringer med de brancher, de ønsker at uddanne sig inden for. - kursus i jobsøgning/ansættelsessamtaler vil være en del af brobygningsforløbet, og der kan underbygges med individuelle coach-samtaler i forbindelse med træning af ansættelsessamtaler. Endvidere vil erhvervsskolerne gøre brug af virksomhedsnetværk og egne praktikcentre i forbindelse med at sikre de unge en praktikplads. Mentoren slipper den unge, når denne er i gang med sin praktikuddannelse. Erhvervsskolerne er ansvarlige for aktiviteterne under punkt 11. Ad 12) Plan B Hvis det undervejs i brobygningsforløbet bliver klart, at den unge til trods for visitationen ikke kan gennemføre brobygningsforløbet, vil der blive lagt en plan B. Udarbejdelsen af en plan B vil være baseret på erhvervsskolernes vurdering af, om den unge er uddannelsesparat. Både den unges RKVtest og de erfaringer, erhvervsskolerne har gjort med den unge, vil indgå i udarbejdelsen af en plan B, for at sikre at disse oplysninger bliver videregivet. Plan B vil i Randers Kommune f.eks. komme til at bestå af afklaringsforløbet AHEAD. Fokus i AHEAD vil være på at håndtere psykiske problemstillinger, som kan virke som barrierer for den unge i forhold til at gennemføre en uddannelse eller varetage et job, f.eks. stress og depression, angst og social fobi, lavt selvværd og social fobi og personlighedsforstyrrelser. AHEAD vil være en sidste udvej, som kun tages i brug, når det bliver klart, at de psykiske problemstillinger, den unge står overfor, ikke kan håndteres i brobygningsforløbet. AHEAD vil indeholde et afklaringsforløb, som afdækker, hvilke barrierer den enkelte står overfor i forhold til at påbegynde uddannelse eller opnå beskæftigelse. Afklaringen vil ske med udgangspunkt i at få udarbejdet en indsatsplan i samarbejde med en vejleder. Med udgangspunkt i indsatsplanen vil der blive iværksat et forløb, hvor der arbejdes målrette med at mindske eller fjerne barriererne, bl.a. ved at give den unge indsigt i egne problematikker, så de bedre kan tackles. Den unge blive tilbudt at få en mentor, der skal fungere som koordinator for den samlede indsats for den unge. Herudover iværksættes en række indsatser, der skal gøre den unge i stand til at påbegynde en uddannelse eller varetage et job. De andre tre medvirkende kommuner har lignende tilbud til de unge, som vil blive brugt til plan B. 13

30 Ad 13) Projektets organisering Ved projektets start nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter fra de tre erhvervsskoler. Viden Djurs, der projektansøger og projektholder, og som også står for projektets overordnede økonomiske administration, er leder af styregruppen. Styregruppens leder er ansvarlig for, at der indkaldes til regelmæssige styregruppemøder, udsendes dagsordner og referater. Der vil afholdes styregruppemøder efter behov, hvor der i starten af projektet forventes at være et større behov for møderne end senere. Styregruppen nedsætter endvidere ad hoc tværgående arbejdsgrupper, der skal udarbejde: - Informationsmateriale om brobygningsforløbene til jobcentrenes medarbejdere samt unge, der skal deltage på forløbene. - Kompetenceudviklingsforløb til at opkvalificere de lærere, mentorer og vejledere, der skal arbejde på brobygningsforløbene - Internt informationsmateriale til lærere på grund- og hovedforløb, der optager elever fra brobygningsforløbene - tilretning af kompetenceafklaringsmodeller og andre måleværktøjer, der skal anvendes i forhold til at måle den enkelte deltagers progression i uddannelsesforløbene. De relevante arbejdsgrupper deltager i styregruppemøder, når udarbejdet materiale efterfølgende skal implementeres i partnerinstitutionerne. Styregruppen nedsætter endvidere rammerne for udviklingen af indslusningsforløbet. Der oprettes en arbejdsgruppe til at udvikle indslusningsforløbet, hvor den pædagogiske projektleder er leder af gruppen. Herudover nedsættes der også følgegrupper for projektet. Følgegrupperne vil have repræsentation af de lokale jobcentre og UU, udover erhvervsskolerne. Følgegrupperne vil være tilpasset de lokale forhold, herunder de lokale samarbejdsrelationer og -måder. Følgegruppen vil arbejde med koordinering af visitation og opfølgning på problemstillinger omkring deltagerne, følge udviklingen af projektet, og foretage justeringer undervejs bl.a. i forhold til samarbejdet. Følgegruppen vil mødes ca. 4 gange årligt. Der vil løbende ske erfaringsudveksling mellem den pædagogiske projektleder for indslusningsforløbet og de tre projektledere for de videre forløb fra hver af de tre skoler. Som en del af erfaringsudvekslingen vil de fire projektledere mødes med jævne mellemrum, hvilket forventes at være oftere i starten af projektet. Herudover vil den pædagogiske projektleder og projektlederne fra hver af de tre erhvervsskoler mødes med den administrative projektleder, hvor den administrative projektleder indkalder til disse møder, når der er behov for det. 14

31 15

32 Bilag 1: Beskrivelse af de tre erhvervsskoler Følgende skoler har dannet partnerskab i forbindelse med projektet Brobygning Kronjylland: Om Tradium Tradium er en selvejende institution og udgør et nyt uddannelsesmæssigt kraftcenter i Randers, som består af en fusion i 2010 mellem Handelsskolen Minerva og Randers Tekniske Skole to traditionsrige, velrenommerede uddannelsesinstitutioner. Skolen udbyder uddannelse på 7 adresser i Randers og Djursland. Der kan tilbydes uddannelsespraktik i forløbet inden for områderne: - Tømrer - Murer - Elektriker - Automekaniker - Bygningsmaler og overfladebehandler - Frisør - Fodterapeut - Rengøring - Industritekniker - Klejnsmed rustfri/sort - Lager og transport - Merkantil HG - Sundhedsservicesekretær * - Hotel og restauration* - Herudover har skolen driftoverenskomst med VUC Randers og udbyder ordblindeundervisning (OBU) og Forberedende Voksenuddannelse (FVU). Tilgang til uddannelsesmiljøet: Ud over Tradiums interne tilgang til egne uddannelsesindgange såsom: Bygge og Anlæg - Bil Fly og andre transportmidler - Intern- og ekstern transport - Produktion og udvikling - Strøm og styring - Bygnings- og brugerservice - Servicefagene - HG - Fodterapeutuddannelsen - Teknisk designer - HTX og HHX, har Tradium et formaliseret samarbejde med Randers HF og VUC omkring FVU- og ordblindeundervisning og Randers Produktionshøjskole gennem forløbet Erhvervsskoleværkstedet. Skolen har flere samarbejdsrelationer med Randers Social- og Sundhedsskolen. Endvidere har Tradium et samarbejde med Hotel- og restaurationsskolen Silkeborg Tekniske Skole. Skolen har adresse på Tradium s afdeling på Vester Alle 26. Tilgang til virksomhedsnetværket 16

33 Gennem det praktikpladsopsøgende arbejde, der er en fast del af alle erhvervsuddannelserne på Tradium, har skolen en omfattende virksomhedsnetværk inden for alle de brancher, som skolens uddannelser dækker. Skolens vejledningsafdeling (Projekt Job og Uddannelse) har desuden lang erfaring med etablering af virksomhedspraktikpladser til ledige dagpengemodtagere under og over 30 år. Om Viden Djurs Viden Djurs en fuldt integreret kombinationsskole, der udbyder følgende uddannelser: Handelsgymnasium Grenaa Teknisk gymnasium Grenaa Handelsgymnasium Rønde EUD Grenaa: Grundforløb o o o o o Hovedforløb o o o Merkantil grundforløb Bil, fly og andre transportmidler Produktion og udvikling Strøm, styring og it Medieproduktion Smed Digital media Webintegrator Vi har herudover givet nogen af uddannelserne kant, så de tiltrækker elever fra hele landet: Spildatamatikerstudiet 3D-college (EUD-uddannelse) Brazil Football College Rønde (Gymnasial uddannelse) Game-It (Gymnasial uddannelse) Danish horse College (EUD-merkantil) Undervisning på alle niveauer for detailbranchen Ca årselever, hvoraf halvdelen kommer fra andre dele af landet end Djursland. Om Randers Social- og Sundhedsskole Randers Social- og Sundhedsskole tilbyder uddannelser inden det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Skolen tilbyder uddannelser både i Randers og på Djursland: Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 udbydes på begge skoler 17

34 Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 udbydes i Randers Pædagogisk assistentuddannelsen udbydes også på begge skoler Sundhedsservicesekretær udbydes i Randers i samarbejde med Tradium. Skolen har stort fokus på at udvikle tiltag, som kan medvirke tiltag, der kan fastholde eleverne i uddannelsen, både inde i klasserummet og udenfor. Skolen har både projekter, som skal fastholde specifikke elevgrupper, og projekter, som har et mere generelt fastholdelsesperspektiv. 18

35 Bilag 2: Tidsplan Måned/år: Aktivitet: Projektledelse Martsapril 2013 Majjuni 2013 Juliaug 2013 Septokt 2013 Novdec 2013 Janfebr 2014 Martsaprio 2014 Majjuni 2014 Juliaug 2014 Septokt 2014 Novdec 2014 Nedsættelse af arbejdsgrupper, udvikling og tilrettelæggelse af forløb, fremstilling af undervisningsmateriale Opkvalificering af lærere og mentorer Visitering til første hold (herefter løbende optag) Åbning af brobygningsforløb i partnerinstitutionerne Styregruppemøder/følgegruppemøder Løbende justering af model/løbende arbejdsgruppemøder/erfa-møder Projektafrapportering Projektets slutevaluering og slutrapport 19

36 Bilag: 3.4. Profilmodel 2011 og 2010.pdf Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

37

38

39

40

41 Bilag: 3.5. FTU Norddjurs og Syddjurs Kommuner.pdf Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

42 Antal elever der har ønsket Fra 9. klasse Fra 10. klasse I alt % Syd % Nord % Syd % Nord % 10. klasse Efterskoler % 80 17% 7 2% 1 0% % Folkeskoler % % % Friskole/privat grundskole 44 8% 10 2% 54 3% Husholdnings./håndarbejdsskole 1 0% 1 0% 2 0% Kommunale ungdomsskoler 2 0% 0% 2 0% Specialskoler for børn 1 0% 3 1% 4 0% Specialskoler for voksne 0% 0% 0 0% I alt % % % Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler 6 1% 3 1% 8 2% 2 1% 19 1% Bygge og anlæg 5 1% 5 1% 15 4% 7 3% 32 2% Bygnings- og brugerservice 0% 0% 0% 0% 0 0% Dyr, planter og natur 4 1% 1 0% 7 2% 0% 12 1% Krop og stil 1 0% 1 0% 4 1% 0% 6 0% Mad til mennesker 4 1% 3 1% 3 1% 3 1% 13 1% Medieproduktion 3 1% 2 0% 3 1% 4 2% 12 1% Merkantil 6 1% 8 2% 25 7% 32 13% 71 4% Produktion og udvikling 2 0% 9 2% 9 2% 6 2% 26 2% Strøm, styring og IT 3 1% 6 1% 9 2% 8 3% 26 2% Sundhed, omsorg og pædagogik 1 0% 1 0% 14 4% 13 5% 29 2% Transport og logistik 0% 0% 0% 1 0% 1 0% I alt 35 6% 39 8% 97 27% 76 31% % Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU - erhvervsgrunduddannelse 0 0% 0 0% 0 0% 1 0% 1 0% Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særligt behov 0% 0% 1% 2% 1% I alt 0 0% 2 0% 4 1% 5 2% 11 1% Gymnasiale uddannelser HF 0% 0% 28 8% 42 17% 70 4% STK 0% 0% 0% 0% 0 0% HHX 39 7% 32 7% 55 15% 25 10% 151 9% HTX 15 3% 11 2% 14 4% 8 3% 48 3% STX % % % 77 32% % Internationale gymnasiale uddannelser 3 1% 5 1% 2 1% 0% 10 1% I alt % % % % % Andet Meddelelse om andre aktiviteter 22 4% 13 3% 20 6% 10 4% 65 4% I alt 22 4% 13 3% 20 6% 10 4% 65 4% Elevtal % % % % % Kilde: UU-Djursland (tal pr. marts 2013) Uddannelsesønsker Norddjurs og Syddjurs Kommune FTU udarbejdet