Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter (Lean og ABC)

Transkript

1 Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter (Lean og ABC) Onsdag den 17. november 2010 kl i Landbrugets Hus, Horsens Formålet med mødet Testlandmændene får en status på de aktiviteter og nye værktøjer/processer, der er i projektet. Målet med mødet er også, at deltagerne får mulighed for at erfaringsudveksle og arbejde med de værktøjer og resultater, der er fra projektet. Ligeledes vil projektgruppen gerne have feedback på, hvad der har fungeret godt, og hvad der kan blive bedre. Deltagere Landmænd - Hans Jakob Fenger, Claus Fenger, Henrik Graversen, Nis Hjort og Torben Østergård Konsulenter, LRØ - Hans Fink, Søren Lykke, Lone Waldemar Konsulenter, Videncentret for Landbrug, Kvæg - Ulrik Toftegaard og Vibeke Nielsen Referent Ulrik Toftegaard Dagsorden 1. Velkomst v/ HFI 2. Tidsregistrering v/ SLJ (50 min.) a. Hvilke resultater ses der? Hvilke erfaringer er der kommet frem? 3. Leanværktøjerne v/ LHW og VFN (55 min.) a. Landmandserfaringer med de nye værktøjer b. Gennemgang af de tre værktøjer - intro v/ VFN - 5S - værdistrøms analyse - tavlemøder 4. Gennemgang af halvårsresultater ABC for de 4 gårde v/ HFI (30 min.) - Hvilke ting skal vi være opmærksom på til helårsanalyserne? Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

2 Dagsorden Punkt 1. Velkomst Punkt 2. Tidsregistrering Beslutning Hans Fink bød velkommen. Tidsregistreringer i stalden Landmændene synes, at tidsregisteringer er meget relevante og tilpas kategoriseret i forhold til aktiviteter. Det giver en pejlesnor omkring,hvad bedriftens ansatte overordnet bruger sin tid på. Man kan se, hvad der kan lade sig gøre, idet man kan sammenligne sig mod andre bedrifter (kg mælk pr. arbejdstime og mandtimer pr. årsko). Flere af bedrifter havde sammen med medarbejderne diskuteret de forskellige personers tidsforbrug og enkelte havde også ændret deres rutiner efterfølgende. Introduktionen af tidsregistreringerne overfor medarbejderne er meget vigtigt. Ellers opfatter de det som kontrol. Men det skal ses somhjælp til, hvordan kan vi arbejde mere rationelt og hensigtsmæssigt, så vi har mere tid til at passe køerne. Skal tidsregistreringer være super præcise, så skal der gå en tidstager bagved. Det blev diskuteret, om enkelte økonomidata skulle kobles på vedr. benchmarking. Der var enighed om f.eks. at koble de fem til ti mest betydningsfulde parametre, se bilag 4. UTJ, SLJ og LHW udarbejder parametrene, se bilag 4 (UTJ tovholder). Der var enighed om, at håndtering af kalve bør deles ved 3 måneders alderen, da de i reglen bliver fravænnet mælk her. Bilag 1 viser de kg mælk pr. arbejdstime og mandtimer pr. årsko. MarkOnline Svært at bruge for landmændene. Erfaringer til nye landmænd bør være, at det er vigtigt, at basisregistering (medarbejdere, maskiner og markplan) på forhånd er overført/indtastet til programmet. Testlandmændene bedes hurtigst muligt få de sidste tidsregisteringer fra resten af vækstsæson august, september, oktober og november (majshøsten) tastet ind i MarkOnline eller sendt til Søren Lykke. Evt. skemaer til indberetning kan fås ved henvendelse til Søren. Beslutning: Tredje tidsregistrering i stalden laves ikke, da testlandmændene ikke vurderer der vil være den store forskel. 2

3 Landmandserfaringer med de nye Lean værktøjer Kursus i brug af værktøjer I starten af december vil landmændene blive spurgt omkring, hvor lang tid de bruger på ledelse samt tidsforbrug på sygdomsbehandlinger hos køerne, ved at Søren Lykke kontakter dem telefonisk. Se bilag 2. Hvad er Lean kort fortalt - reducere dit spild på din bedrift 1. 5S 2. tavlemøder 3. værdistrømsanalyse Eksempel fra tavlen på forskel på værdi og spild Er kravene ikke opfyldt, f.eks. tre kalve som vejer for lidt, vil det resultere i, at kalveproducenten ikke tager kalvene med. Det giver landmanden ekstra spild, fordi; - kalvene skal opstaldes indtil næste afhentning - ekstra fodring og pasning - flere dyr i stalden (større sygdomspres, mindre vækst) ABC halvårsstatus Hans Fink gennemgik halvårsopgørelser på de fire bedrifter. Se bilag 3. - Tallene kommer fra revisionslisten. Der er indregnet kr. i ejeraflønning. Afskrivninger er taget fra regnskabet. Tallene for de 4 landmænd viser, at mælk kan produceres for mellem 1,85 og 2,53 kr. pr. kg mælk (OBS. pt. kun indregnet indkøbt foder, grovfoder ikke lagt ind). I øjeblikket er mælkeprisen 2,50 kr. pr. kg mælk! Der er enighed om, at dette værktøj (ABC) kan blive et vigtigt instrument for at finde de reelle produktionsomkostninger på bedriften (kr. pr. kg mælk) men også et niveau dybere ved at se på hovedaktiviteter, f.eks. malkning. Lean værktøjerne passer rigtig godt ind som de redskaber, landmanden og konsulenten kan bruge til opnå en lavere produktionspris pr. 3

4 kg mælk. Involvering i Erfagrupper er også et godt forum for at diskutere og blive involveret, hvis gruppen beslutter at lægge alle økonomitallene på bordet. Ting der mangler i forhold til helårsopgørelsen. - Generelle ledelsesopgaver skal deles ud - gøres via spørgeark (Søren Lykke) - Stykomkostninger skal splittes op - VIGTIGT at der kan laves en fordeling af foderet, da denne post fylder meget i regnskabet. Uden EFK eller en foderopgørelse (f.eks. tal fra fuldfodervognen omkring fordelingen af foder med dyretyper). Der opfordres til at tage fat i Lone Waldemar for at få lavet en foderopgørelse. Helårsanalyser - hvad skal der laves? - Fint med en analyse på nogle hovedaktiviteter, f.eks. malkning - Der regnes i kr. pr. kg mælk i stedet for kr. pr. årsko, da det vurderes at denne enhed er bedre til at sammenligne. Billeder fra dagen 4

5 Bilag 1. Kg mælk pr. arbejdstime og mandtimer pr. ko 1000 Kg. mælk pr. arbejdstime nr 1 nr 2 nr 3 nr 4 nr 5 nr 6 bedrifts nr 7 nr 8 nr Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

6 Timer 40 Mandtimer pr. årsko runde 2. runde Bedrift nummer 6

7 Bilag 2. Landmændenes erfaringer med de nye Lean værktøjer Navn Forventninger Positive oplevelser Udfordringer Nis Hjort (Værdistrømsanalyse på kalvene og 5S) Få lavet en mere rationel arbejdsgang, få et bedre overblik over de forskellige arbejdsprocesser. Via værdistrømsanalysen fik vi sat kalvepasningen i system. Bruger nu et lasertermometer ved mælkefodringen og har oplevet færre diarre tilfælde efter de nye procedurer. Evt. nedskrive processerne så de fastholdes - også ved medarbejderskift Holde motivationen. Skrift af medarbejdere Østergaard (Tavlemøder) Fenger (Tavlemøder og værdistrømsanalyse på kalvene) Få en masse gode forbedringer til hverdagen. Fodermesteren ønskede at have et sted, hvor de kommende opgaver kunne nedfældes, i stedet for at have dem i hovedet. Ønske via tavlemøderne om at få en mere planlagt hverdagsdag og hvor alle er informeret om ugens hovedaktiviteter. Ønske om at vække lederen i fodermesteren, især når der snart skal udvides. Dele produktionen op i enheder - rigtig god idé. Svært at løbe i gang. 5S skabte overblik via farver og kasser Overrasket over de mange gode input medhjælperen havde og hans efterfølgende engagement. Fodermesteren har fået skrevet alle opgaver og rutiner op. Nye medarbejdere kan hurtigt sættes ind i de nye opgaver. Fodermesteren brænder for opgaven. Gennemgang af værdistrømmene hos kalvene resulterede i, at vi har skruet op for mælkefodringen. Vi har holdt vores niveau med ingen døde kalve. Information bliver bredt ud til alle på engang. Der bliver taget fat i små udfordringer. Eleven er kommet med mange goder forbedringsforslag. At få holdt tavlemødet, især finde en dag, hvor alle kan møde ind. At arbejde med forbedringsområder Tavlemøderne som kultur er en stor udfordring. Især for medarbejdere som i 25 år har arbejdet alene og aldrig kommunikeret på et møde med fast dagsorden. At tavlemøderne ikke bliver til kritik af de ansatte. Værdistrømanalyse kan kræve for mange registreringer. Henrik Graversen startes først op med værktøjerne efter dette møde. 7

8 Bilag 3. Halvårsresultater Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

9 Bilag 4. Skabelon for grunddata for besætningen ved tidsregistrering Vejledning For at de enkelte besætningers tidsregistreringer kan sammenlignes, skal følgende grundoplysninger registreret. Nr Emne Køer Kvier 3mdr. til kælvning 1 Alder på produktionsanlægget (år) 2 Besætningsstørrelse (antal årskøer) 3 Kvier udliciteret (ja/nej) 4 AMS (ja/nej) Parallelmalkestald Sildebensmalkestalde 5 Økolog / Konventionel 6 Antal medarbejdere (inklusive ejeren) 7 Ulønnet medhjælp (antal) 8 Opstaldnings forhold Mekaniseringsgrad o automatisk fodring o udfodre med fuldfoderblander o udfodre med fodertruck o manuel udfodring 9 Staldtype o sengebåse med fast gulv o sengebåse med spalter o dybstrøelse 10 Opstaldning af kalve alder 0-3 mdr. o Enkeltbokse o Hytter o fællesbokse Kalve 0-3 mdr. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.