Nefrologisk/Endokrinologisk afsnit 04-4 Holbæk Sygehus

Transkript

1 Nefrologisk/Endokrinologisk afsnit 04-4 Holbæk Sygehus Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb Revideret 29. januar

2 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Afsnit 04-4 er et nefrologisk - endokrinologisk medicinsk afsnit, der modtager borger fra hele den vestlige del af Region Sjælland. Afsnit 04-4 er et heldøgnsafsnit, der modtager indkaldte, akutte og kroniske patienter med enten nefrologiske eller endokrinologiske lidelser og andre medicinske diagnoser. Afsnittet har 18 sengepladser hvoraf 16 er nefrologiske senge og 2 er endokrinologiske senge. Der er tilknyttet ambulatorium til begge specialer med speciale uddannet personale. Der er et tæt samarbejde med dialyse afsnittet både i Holbæk og Slagelse og ambulatorierne har fælles ledelse med afdelingssygeplejerske Nils Olesen og overlæge Niels Løkkegaard som speciale ansvarlige. Afsnittet er en del af det medicinske område med oversygeplejerske Gitte Kjærsgaard og Overlæge Henrik Anker Sørensen i ledelsen. 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Afsnit 04-4 er geografisk placeret i krumbygningen på 2.sal. Ud over de 18 senge- pladser afsnittet råder over, er der mulighed for i spidsbelastningsperioder at have 2 senge på gangen i de dertil afmærket områder. Afsnittet er opdelt i 2 tre sengs stuer, 5 to sengs stuer og 2 ene stuer, 1 dialysestue med 2 dialysestationer, 5 depotrum, 1 medicin rum, 1 skyllerum, 1 opholdsstue, 5 kontorer og 1.personalerum.(1.sekretariat,1.sygeplejekontor,1.lægekonferencerum,1. afdelingsygeplerskekontor og 1 uddannelseskontor.) På sygeplejekontoret og på uddannelseskontoret er computerne og telefonerne primært plejepersonalets arbejdsredskaber. Plejepersonalet har adgang til bærbar PC, da det tilstræbes at der skrives pt. notat i forhold til tidstro registrering. Lægernes bærbar computer er på lægkonferencerummet hvor der også er stationer computer. Computer er afsnittets primære kommunikationsmiddel. Alle med tilknytning til afsnittet får IT- adgang. Bemanding. På hverdage i dagtimerne, er fremmødet 6-7 sygeplejersker/ssaer. Elever og studerende møder primært i dagvagter. Dagvagten er fra Aftenvagten er fra Nattevagten er fra Dagvagten starter på sygeplejekontoret med tavlemøde ved Imatistavlen, hvor opgaver og patienter fordeles ud på de fremmødte. Er vi midt i et patientforløb prioriteres dette. 2

3 I aftentimerne er bemandingen 5 personaler på hverdage og 3 om fredagen og weekend/ helligdage. I nattetimerne er der 1 social- og sundhedsassistent og 1 sygeplejerske. I weekenderne og helligdagene er fremmødet 4-5 personaler, heraf minimum 2 sygeplejersker. Aften og nattetimerne er bemandingen uændret fra hverdagen. I aften- og nattetimerne arbejdes der i udstrakt grad, ud fra rundeplejeprincippet. Det tilstræbes at studerende/elever er sammen med deres vejleder, og dem, der ikke har uddannelsessøgende med, flyttes sig for at størst mulig læring er muligt for de uddannelsessøgende. Vi anbefaler at både elever og studerende kommer med i aften og nattevagter for at få en øget forståelse og indsigt i rytmen og opgavefordelingen i afsnittet. Afsnittet har: 1 afdelingssygeplejerske, 21sygeplejersker, 8 social og sundheds assistenter 2 sygehjælper, 2 sekretær/1 elev, 1 rengørings assistent, 8 overlæger, 4 speciale læger og turnus læger. Desuden er der til afsnittet tilknyttet en diætist og en fysioterapeut. 1.2 Grundlaget for den udførte sygepleje Afsnittet ønske at styrke den enkelte patients egenomsorg og mestringsevne, for derigennem at sikre meningsfuldhed og bedst mulig livskvalitet for den enkelte patient og dennes pårørende. Det tilstræbes at sikre et godt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient både under indlæggelsen og i forløbet efter indlæggelsen. Det tilstræbes at alle tilknyttet afsnittet arbejder ud fra de standarder der sikre den højst mulige faglighed i forhold til sikkerhed, hygiejne, kvalitet og effektivitet. 1.3 Uniformsetikette Af hensyn til hygiejne og fremtoning, er der klare regler for påklædning og fremtoning for personale tilknyttet sygehuset. Hverken hænder eller påklædning, er et privat anliggende, når der arbejdes på et sygehus. Dette skyldes, at langt de fleste infektioner på sygehusene, er forårsaget af smittespredning, via personalet og deres hænder. Det vil sige: Dagligt skift af uniform og strømper, eller ved mistanke om forurening. (Uniformer stilles til rådighed og vaskes af sygehuset). Korte rene negle. Ingen ringe, armbånd, ure eller løsthængende smykker. 3

4 Langt hår sættes op, eller samles. Ingen lange ærmer under uniformen. Ingen mobiltelefoner (hverken i lommen eller fremme). Fodtøj skaffer personalet selv, det anbefales at det kan vaskes og at det bliver på sygehuset. Disse forholdsregler er også et værnemiddel i forhold til personalets sikkerhed og sundhed. 1.4 Patientkategorier/ patientologi Afsnittet modtager patienter hele døgnet. Der indlægges både akutte og kroniske speciale patienter på Nogle er planlagte indlæggelser henvist via ambulatorier, dialyseafsnittet, eller andre Andre er akutte indlæggelser, via modtagelsen, ambulatoriet eller direkte hjemmefra. En del af indlæggelserne er planlagte forløb, hvor patienterne skal opereres og er egentlig kirurgiske patienter, men på grund af deres grundsygdoms kompleksitet, er de indlagt på Indlæggelsesforløbene varierer, fra et par dage, til uger og måneder. Derfor er plejetyngden også meget varierende, fra selvhjulpne patienter, til fuld plejekrævende patienter. Speciale patienter dvs. patienter, der er kendt i nefrologisk eller i endokrinologisk regi bliver som hovedregel indlagt på 04-4, uanset deres indlæggelsesårsag og bliver, efter indlæggelsen, fulgt enten i det ambulatorium de er tilknyttet, eller hos egen læge eller fortsætter dialysebehandlingen på Nefrologi omfatter sygdomme i nyrerne og indlæggelsesårsagen kan være: Akut opstået nyresygdom eller forværring i en kronisk sygdom med udredning til følge (undersøgelser og diagnosticering). Følgende skal afklares: Er patienten akut eller kronisk syg? Er sygdommen/lidelsen medicinsk eller kirurgisk behandlingskrævende? Hvilken behandling skal der sættes ind med? (Væsketerapi, medicinsk, kostvejledning eller er der tale om iværksættelse af dialyse i form af CAPD, APD, Hæmodialyse) Er det nødvendigt at sende patienten videre til et andet sygehus eller er patienten bedst tjent med viderebehandling i et andet speciale. Sidst men ikke mindst er mortaliteten blandt nefrologiske patienter høj og derfor er pleje og omsorg i den terminalfase/ til den døende patient en vigtig del af nefrologien. 4

5 Endokrinologi omfatter stofskiftesygdomme (sygdomme i de indre kirtler) Patienter med diabetes mellitus er den største gruppe i det endokrinologisk speciale Type 1 (den insulinkrævende diabetes, IDDM) Type 1-diabetes er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin. Type 1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn, teenager eller yngre år. Man ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes. Type 2 (den ikke insulinkrævende diabetes, NIDDM) Type 2-diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Type 2-diabetes kan derfor i en vis grad forebygges. Type 1½-diabetes rammer typisk voksne og går også under betegnelsen LADA (Latent Autoimmune Diabetes og Adulthood). Type 1½-diabetes er ligesom type 1-diabetes en autoimmun sygdom, hvor kroppen ødelægger sine egne insulinproducerende celler. Nedbrydelsen sker dog noget langsommere ved type 1½-diabetes. Sygdommen rammer derfor sjældent personer under 30 år. Forskerne ved ikke, hvad der udløser type 1½-diabetes. Sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes. Type 1½-diabetes er en sygdom patienten skal lære at leve med resten af livet ligesom type 1. Indlæggelsesårsagen kan være nyopdaget diabetes, ketoacidose, dysreguleret blodsukker, infektion, senkomplikationer til diabetes. Diabetes udgør den største gruppe inden for endokrinologien, Knap danskere har diabetes danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes) Det antages at hver 20. dansker har diabetes I gennemsnit dør 12 danskere hver dag af diabetes I gennemsnit får 76 danskere hver dag konstateret diabetes Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen 5

6 Der er en mindre gruppe patienter med andre endokrinologiske sygdomme, der indlægges til udredning, behandling og regulering. Ud over specialepatienter, er der i perioder et mindre antal almene medicinske patienter. Nefrologiske og endokrinologiske patienter tilhører en gruppe patienter som ofte betegnes som kronisk syge. Begge grupper udgør en bred sammensætning af normalbefolkningen, hvad angår køn, alder og social status.. De to specialer hænger meget sammen i det nyrelidelser kan skyldes senkomplikationer til diabetes, autoimmune sygdomme, forhøjet blodtryk, medicinforgiftning, arvelige sygdomme, cancer og andre endokrinologiske lidelser. Begge specialer er kendetegnet ved høj kompleksitet og ofte flere konkurrerende diagnoser. Ofte vil omgivelserne opleve dem som raske syge først i sygdomsforløbet og først senere opleves de som syge syge. Fælles for dem er at de har en/flere kroniske lidelser og skal forholde sig til livslang medicinsk behandling. Mange af de patienter der indlægges på 04-4 har utallige indlæggelser bag sig og har stor indsigt i egen sygdom og problemstillinger, de er gode til at verbalisere egne behov og forventninger til behandling og plejen. Sygeplejen til disse patienter skal tilrettelægges i forhold til den høje kompleksitet og egenrådighed disse patienter frembyder, både på det fysiske, psykiske og sociale niveau. 2.0 Sygeplejefaglige forhold 2.1 Plejeform Dagen starter med tavlemøde hvor opgaver fordeles i forhold til ansvar og kompetence i gruppen. Kontinuitet og uafbrudte forløb for patienterne tilstræbes og ønskes respekteret. Det vil sige er der en i gruppen der er midt i et forløb med en patient skal denne naturligvis fortsætte dette. Det gælder i særlig grad elever og studerende. Der arbejdes i udstrakt grad ud fra tildelt patientpleje, med stor opmærksomhed på praksisfællesskabet i gruppen. Gruppen har stor ansvarsfølelse for både egne og de andres patienter Det faste personale drager store fordele af den mangfoldighed gruppen besidder i forhold til viden og kompetence. Dette forsøger personalet at videregive til de uddannelsessøgende. Sammen kan vi meget og intet er for småt til at blive belyst, alle har brug for råd og vejledning, alle er i en kontinuerlig læring. Der er dagligt stuegang hvor patienten og nærmeste pårørende har mulighed for at deltage. Stuegang varetages af det faste personale, læge/sygeplejeske eller læge/ssa og 6

7 elever/studerende deltager enten som observatør eller aktiv, afhængig af hvilket modul de er på. Der afholdes dagligt sygepleje konference, hvor alle kan fremlægge problemstillinger. Der arbejdes med elektronisk dokumentation i ESD. Studerende har adgang til såsom ESD, OPUS, journal notat, medicin, D4, m.m. 2.2 Undervisningsforløb Afsnit 04-4 er et afsnit, hvor elever/studerende kan opnå stor faglig og personlig udvikling, uanset hvor langt de er i deres uddannelse. De er altid i tæt kontakt med deres vejleder. Denne tætte kontakt tillægger afsnittet stor vigtighed ud fra ønsket om at passe på både de studerende og patienter. På 04-4 vil den uddannelsessøgende have rig mulighed for læring i eksempelvis ernæring, væskebalance, udskillelse, sengelejekomplikationer, genoptræning, pleje og omsorg til den kroniske, terminale og døende patient. Læringen vil både være inden for den grundlæggende og den speciale relateret sygepleje. Der er mulighed for at følge patienten fra indlæggelse til udskrivelse. Vi opfordrer studerende til at følge patienterne til undersøgelser og behandlinger (eksempelvis dialyse), til at deltage i den instrumentelle sygepleje (sonde, kateter, blodsukkermåling, insulingivning, medicindosering opsætning af i.v. væsker, pvk, inhalations givning, sår pleje, forbindskift m.m.) og til at deltage i prasisfællesskabet og her igennem udvikle egne kommunikative og samarbejds- evner og der igennem blive udfordret på egne grænser. Afsnittet modtager studerende på modul 1, 2, 4, 11 og 12 og social og sundhedsassistentelever i praktik 4 samt erhvervspraktikanter. Afsnittet tager udgangspunkt i den studerendes personlige forudsætninger og målene for de respektive moduler. Modul 1 og 2 Den kliniske undervisning retter sig mod at opnå kendskab til sygeplejerskens virksomhedsområde, ved at deltage observerende og interagerende. Den studerende deltager altid i udvalgte sygeplejehandlinger sammen med en sygeplejerske og kan her igennem få indblik i relationen mellem sygeplejersken og patienten, refleksion over dette sker sammen med sygeplejersken. I modul 1 og 2 opfordres den studerende til at være opmærksom på egne sanser og iagttagelser. Der er også mulighed for at få indblik i hvordan et sygehusafsnit er opbygget. Modul 4 Den kliniske undervisning retter sig mod kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb knyttet til grundlæggende sygepleje, og ligeledes mod at udføre sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov og samspil mellem patient og sygeplejerske. 7

8 Den studerende opfordres til at reflektere ud fra det specifikke til det generelle eksempelvis en patientsituation i relation til levevilkår og livsstil, hvilke sygeplejeinterventioner kan der knyttes til dette og begrunde interventionerne. Den studerende har mulighed for at udvikle evnerne i at identificere patientens behov, planlægge sygepleje, udføre sygeplejen, dokumentere, evaluere og videregive relevante informationer både til patienten og kollegaer. Modul 11 og 12 Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende opnår selvstændighed i udøvelse af sygepleje i form af udførelse, udvikling, formidling og ledelse. Den studerende vil gradvis gå fra en position hvor den daglige vejleder er den toneangivende og den der udstikker arbejdsgangen til gradvis at overtage planlægning og styringen. Dette er altid i tæt samarbejde med daglig vejleder og AKU og på den studerendes præmisser. Den studerende vil have mulighed for at arbejde med og udvikle egne evne til at vurdere den udførte sygeplejen og træffe kvalificerede valg. Herunder er der en forventning om at den studerende er kritisk over for den praksis afsnittet har og at den studerende medvirker til at udvikle sygeplejen i afsnittet. Den studerende opfordres til at være opsøgende og nysgerrig inden for forskning og udviklingsarbejde, og afsnittet er meget åben over for evt. ønsker fra den studerende om projektarbejde og der ad følgende ændring af praksis. Den studerende har gode muligheder for at arbejde med administrative opgaver samt lede og koordinere sygeplejen. 3.0 Beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb. Afsnittet prioriterer den kliniske uddannelse højt og forsøger hele tiden at følge tidens udvikling. Det er den Ansvarlige Kliniske Underviser, der har det overordnede ansvar for et godt studiemiljø og de studerende i afsnittet. Den studerende tilknyttes en daglig vejleder. Det bestræbes at den studerende enten følger den daglig vejleder eller AKU. Det bestræbes at den studerende følger patienterne og derfor er det det faste personale der flytter sig for den studerende. Vi tilstræber at vejleder systematisk via Før -, Under og Efter, således at den studerende træner sine evner i at reflektere (identificere, analysere og løser problemer) Studerende i den sidste del af uddannelsen vil i stigende grad opleve at denne form for vejledning også er et redskab det faste personale anvender indbyrdes i praksisfællesskabet. Der arbejdes bevidst med refleksion og den studerende skal øve sig i at forholde sig undrende. Ved at inddrage forskellige teorier, der direkte relatere til en given situation i praksis forsøger vi at vise den studerende at der kan trækkes paralleller mellem det teoretiske felt og praktisk felt. Afsnittet bruger kompetencekort som redskab til læring i praksis, dels for at sikre den studerende kommer rundt om alle mål og dels for at synliggøre for begge partner hvor den studerende er og hvad skal der arbejdes med. Studerende arbejder med portofolie på alle moduler og opfordres til at skrive daglige refleksioner i denne. 8

9 9