Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ
|
|
- Pernille Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre
2 Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet af: Signe Frederiksen Svane E06A Trine Thyrrestrup E06A Intern vejleder: Elise Bromann Bukhave Ekstern vejleder: Susanne Kragbæk Antal ord: Denne opgave er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af
3 Resumé Bachelorprojektets titel: Lifestyle Redesign Programme (LRP) i dansk ergoterapi en kvalitativ undersøgelse af, hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden af LRP til danske ældre og behovet for det i dansk ergoterapi. Problembaggrund: Danmark står overfor en stigning i antallet af ældre mennesker, hvis helbred forventes at blive en af samfundets største økonomiske byrder. For at imødekomme de forventede økonomiske omkostning har forskere i USA gennemført studiet The Well Elderly Study. Studiet dokumenterede effekt i forhold til udsættelse af ældres funktionsnedsættelser samt forøgelse af deres oplevede livskvalitet. Den danske regering har fokus på sundhedsfremme og Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at kvaliteten i den kommunale indsats foregår på et veldokumenteret grundlag. Derfor ønskes med bachelorprojektet, at dokumentere aktuel viden om, hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden af det evidensbaserede LRP til ældre danske borgere samt deres vurdering af behovet for redskabet i dansk ergoterapi. Problemformulering: Hvordan vurderer danske ergoterapeuter anvendeligheden af LRP til danske ældre samt behovet for dette redskab i dansk ergoterapi? Dette vurderes i et sundhedsfremmende perspektiv. Metode og materialer: Til belysning af problemformuleringen valgte vi at benytte kvalitative forskningsmetoder, som består af fire interviews med 7 ergoterapeuter. Tre af interviewene foregik som semistrukturerede interviews med to informanter pr. gang, men det fjerde foregik som telefoninterview med en informant. Resultat: Informanterne vurderer, at anvendeligheden af LRP er god til danske ældre, men finder, at der eksisterer barriere og punkter, hvor tilpasning er nødvendig. Dette drejer sig især om varigheden af programmet og målgruppen. Størstedelen af de LRP-projekter, som har kørt i Danmark har kørt i en tilpasset form, og kan derfor ikke betegnes som værende evidensbaserede. Konklusion: Informanterne vurderer, at der er et behov for LRP i dansk ergoterapi. Dels har informanterne oplevet positiv effekt ved LRP, dels har informanterne oplevet, at LRP er med til at definere faget ergoterapi og har sat det på landkortet. Endeligt ser informanterne vigtigheden og behovet for et ergoterapeutisk og evidensbaseret program, som kan bidrage til den sundhedsfremmende og I
4 forebyggende indsats. I et sundhedsfremmende perspektiv vurderes ovennævnte at have sin berettigelse. Perspektivering: Det vil være relevant at undersøge anvendeligheden af LRP til andre målgrupper, som står overfor at skulle mestre en ny livssituation såsom eksempelvis kroniske syge, KOL-patienter, sukkersygepatienter. Søgeord: Sundhedsfremme, forebyggelse, ældre. Ord: 366 II
5 Abstract Title: "Lifestyle Redesign Program in the Danish occupational therapy sector" - a qualitative analysis of the Danish OP's assessment of LRP's applicability and value to the elderly and as a requisite in the Danish occupational therapy sector. Summery: Denmark is faced with a substantial increase in the number of elderly, the stamina of which is expected to become a major economical burden to the nation. US experts have completed The Well Elderly Study, as a means to anticipate the estimated cost to society of this increase. Effects were documented, compared to postponement of elder's functional decline as well as an improved quality of life. The Danish government has focus on the promotion of health, whilst the National Board of Health commends efforts in the communal sector to be done on a solid and well-documented foundation. This project, aims to document how Danish OP s judge the applicability of LRP to elder Danish citizens as well as the necessity of such a tool in the Danish occupational therapy sector. Problem statement: How do Danish occupational therapists judge the applicability of evidence based LRP to elder Danish citizens as well as the necessity of such a tool in the Danish occupational therapy sector. This will be evaluated in a health promotion perspective. Methods and materials: To illustrate the problem statement a qualitative investigative method consisting of four interviews of seven occupational therapists was chosen. Three interviews were each executed with two informants, while the fourth was with just one informant via telephone. Results: The informants judge the applicability of LRP to elder Danish citizens as good, but are confronted with the existence of certain barriers, where modifications are necessary, the duration of the program and the target group. The majority of LRP projects carried out in Denmark has been modified and hence cannot be denoted as evidence based. Conclusion: LRP's necessity in Danish occupational therapy is existing. The informants have experienced a positive effect of LRP, that LRP helps them define occupational therapy, and the need of an occupational therapeutic and evidence based program, to assist in the health promoting and preventive efforts. In the perspective of health promotion, the mentioned is justified. III
6 Perspectives: It would be relevant to investigate the applicability of LRP to other groups, such as those faced with life in new settings under different conditions, for example chronically ill, KOL-patients or diabetics. Keywords: Health promotion, prevention, elderly Words: 398 IV
7 Forord Dette bachelorprojekt beskriver ergoterapeuters erfaringer med Lifestyle Redesign Programme (LRP) til ældre mennesker i Danmark. LRP udspringer fra the Well Elderly Study (WES) som er et randomiseret klinisk forsøg som amerikanske ergoterapeuter udførte fra 1994 til 1996, for at evaluere effektiviteten af forebyggende ergoterapeutisk behandling. I forbindelse med WES blev konceptet LRP udviklet. LRP er et forebyggende projekt for mennesker fra 60 år og opefter. Vores projekt udspringer fra egen interesse for det sundhedsfremmende arbejdsområde, og efter vi gennem klinisk undervisning blev opmærksomme på, at dette redskab eksisterer og bliver benyttet flere steder i Danmark. Vi fandt det dermed interessant, at undersøge ergoterapeuternes erfaringer. Vi har benyttet os af en kvalitativ undersøgelse, hvor vi har interviewet 7 ergoterapeuter, som har arbejdet med LRP. I forbindelse med dette projekt har mange mennesker fulgt, hjulpet og støttet os. Vi vil gerne rette en speciel tak til de ergoterapeuter, som velvilligt stillede sig til rådighed i forbindelse med vores indsamling af empiri, og på denne måde var med til at muliggøre dette projekt. En tak skal også lyde til familie, kærester og venner for deres tålmodighed og støtte gennem hele projektet. Ikke mindst skal der lyde en særlig tak til vores interne vejleder lektor Elise Bromann Bukhave og vores eksterne vejleder ergoterapeut Susanne Kragbæk som har stået til rådighed med vejledning og råd. Signe Frederiksen Svane Trine Thyrrestrup V
8 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Formål Målgruppe Problemformulering Betydningsbærende ord Teori Uddybende præsentation af litteratur Eksisterende forskning på området The Well Elderly Study Teoretiske referencerammer Occupational Science Helbredet som et kontinuum Stressorer Sundhed Sundhedsfremme Forforståelse Metode og design Forskningstype Valg af empirisk metode Interviewguide Valg af informanter Semistruktureret interview Telefoninterview Forskningsetiske aspekter Dokumentation af interview Transskribering Analyse Validitet interne/eksterne Reliabilitet Litteratursøgning Resultater Præsentation af informanter Resultatopgørelse Sundhedsfremme Definition Hvordan og hvornår anvendt i hverdagen Hvorfor anvendes sundhedsfremme? Ledelsens holdning til sundhedsfremme Lifestyle Redesign Programme Hvorfor gennemføre projektet? Forberedelser Tilgang og anvendelse Anvendelighed Anvendelighed Barrierer Implementering...32 VI
9 Behov Samfundsøkonomiske behov Ergoterapeut faglige behov Diskussion Diskussion af resultater Sundhedsfremme LRP i Danmark Behov Diskussion af metode Forskningstype Empirisk metode Interviewguide Valg af informanter Interviewsituation Transskribering Analyse Diskussion af teori og litteratur Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse VII
10 Begge forfattere har bidraget til udfærdigelsen af projektet. Nedenfor angives hvem, der står som hovedforfatter til hvert afsnit. 1. Problembaggrund...Signe 1.1. Formål... Signe 1.2. Målgruppe... Signe 2. Problemformulering... Trine 2.1. Betydningsbærende ord... Trine 3. Teori...Signe 3.1. Uddybende præsentation af litteratur... Signe 3.2. Eksisterende forskning på området... Signe The Well Elderly Study... Signe 3.3. Teoretiske referencerammer...signe Occupational science... Signe Helbredet som kontinuum... Signe Sundhed... Signe Stressorer... Signe 3.4 Forforståelse... Trine 4. Metode og design...signe 4.1. Forskningstype... Signe 4.2. Valg af empirisk metode... Signe 4.3. Interviewguide... Signe 4.4. Valg af informanter... Signe 4.5. Semistruktureret interview... Signe 4.6.Telefoninterview... Signe 4.7. Forskningsetiske aspekter... Signe 4.8. Dokumentation af interview... Signe 4.9. Transskribering... Signe Analyse... Signe Validitet interne/eksterne... Trine Reliabilitet... Trine Litteratursøgning... Trine 5. Resultater...Trine 5.1 Præsentation af informanter... Trine 5.2 Resultatopgørelse... Trine Sundhedsfremme... Trine Definition... Trine Hvordan og hvornår anvendt i hverdagen... Trine Hvorfor anvendes sundhedsfremme?... Trine Ledelsens holdning til sundhedsfremme... Trine Lifestyle Redesign Programme... Trine Kendskab... Trine Hvorfor gennemføre projektet?... Trine Forberedelser... Trine Tilgang og anvendelse... Trine Anvendelighed... Trine Overførbarhed... Trine Barrierer... Trine Implementering... Trine Behov... Trine Samfundsøkonomiske behov... Trine Ergoterapeut faglige behov... Trine 6. Diskussion...Trine 6.1. Diskussion af resultater...trine Sundhedsfremme... Signe LRP i Danmark... Trine Behov... Trine 6.2. Diskussion af metode...trine Forskningstype... Signe Empirisk metode... Signe Interviewguide... Signe Valg af informanter... Signe Interviewsituation... Signe Transskribering... Signe Analyse... Signe 6.3. Diskussion af teori og litteratur... Trine 7. Konklusion...Signe 8. Perspektivering...Trine 9. Referenceliste... Trine VIII
11 1. Problembaggrund I dette afsnit præsenteres bachelorprojektets problembaggrund, formål samt målgruppe. I de senere år er antallet af ældre i Danmark steget. I 2050 forventes der at være 1,5 mio. mennesker over 65 år, hvilket er en stigning på ca. 70 % i forhold til De 65-årige vil i 2050 udgøre 25 % af den samlede danske befolkning. (1) Aldringsprocessernes forløb for det enkelte menneske foregår i et komplekst samspil mellem arvelige biologiske egenskaber, livsform og levevilkår. Derfor påvirker aldringsprocesserne det enkelte menneske forskelligt. (2) Selvom eventuelle funktionsnedsættelser i alderdommen, ikke kan tidsfæstes, kan der som følge af det øgede antal ældre forventes en markant forøgelse i udgifterne til behandling på sundheds- og socialområdet i de kommende år. Studier fra USA viser, at ældres helbred i fremtiden vil være et af de største medicinske problemer og økonomiske byrder for veludviklede lande. Ledende overlæge Kirsten Damgaard Pedersen foreslår, at der udarbejdes en national plan for profylakse i ældrebefolkningen for at imødegå den belastning af sundheds- og socialvæsenet, som den voksende ældrebefolkning vil medføre. (3) Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet er et tiltag i retning af ovennævnte. Programmet lægger blandt andet op til sundhedsfremmende tiltag over for de ældre for at bevare et højt niveau af helbredsmæssig livskvalitet og funktionsniveau. (4) I Danmark er fokus på forebyggelse og sundhedsfremme stort i kraft af, at denne opgave som led i Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 er overgået til kommunerne. I sundhedsdebatten lægges vægten ofte på kost, rygning, alkohol og motion, men en dagligdag med meningsfulde aktiviteter har også en betydning for en sund livsstil. Her har vi som ergoterapeuter meget at bidrage med. Ud fra et ergoterapeutisk perspektiv påvirker aktivitet og deltagelse i hverdagslivet den personlige sundhed, udvikling og livskvalitet. (5) Betydningen af aktivitet for ældre har været genstand for en del undersøgelser. Det amerikanske studie The Well Elderly Study (WES) påviste en overbevisende sundhedsfremmende effekt af ergoterapi til raske ældre gennem programmet Lifestyle Redesign Programme (LRP). Konklusionen på undersøgelsen var, at 1
12 ergoterapi har en sundhedsfremmende effekt, hvis ældre støttes i processen med at reflektere over meningsfulde aktiviteter. (6, 7) Ergoterapeut Susanne Kragbæk har skrevet den danske manual Fornyelse af Livsstil Lifestyle Redesign Programme i et dansk perspektiv, som beskriver, undersøger, og tilpasser den amerikanske udgave i forhold til et dansk perspektiv. (5) I Sundhedsstyrelsens Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen fra 2007 anføres det, at det er afgørende for kvaliteten i den kommunale indsats, at arbejdet foregår på et veldokumenteret grundlag. Vejledningen lægger op til, at der forsat er behov for ny viden om, hvilke ydelser, der mest effektivt kan ændre og fastholde en sund livsstil. (8) 1.1. Formål Danmark står overfor en stigning i antallet af ældre mennesker, hvis helbred bliver et af samfundets største økonomiske byrder. WES har i USA dokumenteret effekt på udsættelse af ældres funktionsnedsættelser samt deres oplevelse af livskvalitet. Den danske regering har fokus på sundhedsfremme og Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at kvaliteten i den kommunale indsats foregår på et veldokumenteret grundlag. Derfor ønskes med bachelorprojektet, at dokumentere aktuel viden om, hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden af det evidensbaserede LRP til ældre danske borgere samt deres vurdering af behovet for redskabet i dansk ergoterapi Målgruppe Vi forventer, at dette projekt kan fungere som inspiration. Vores primære målgruppe i dette projekt er danske ergoterapeuter, der skal opstarte LRPprojekter. Under ENOTHE 1 findes en arbejdsgruppe, som arbejder med implementeringen af LRP. Derfor er vores sekundære målgruppe ergoterapeutuddannelserne i Danmark. Projektet kan også have interesse for andre faggrupper, som arbejder sundhedsfremmende med danske ældre. 1 European Network of Occupational Therapy in Higher Education. 2
13 2. Problemformulering I dette afsnit præsenteres bachelorprojektets problemformulering samt definition og operationalisering af dets betydningsbærende ord. Med afsæt i problembaggrunden bliver problemformuleringen for dette projekt: Hvordan vurderer danske ergoterapeuter anvendeligheden af Lifestyle Redesign Programme (LRP) til danske ældre samt behovet for dette redskab i dansk ergoterapi? Dette vurderes i et sundhedsfremmende perspektiv Betydningsbærende ord De betydningsbærende ord defineres og operationaliseres i følgende skema: Begreb Definition Operationel betydning Vurdere Det at mene noget om værdien eller kvaliteten af noget. (9) At ergoterapeuter med baggrund i teoretisk viden samt klinisk erfaring bedømmer, evaluerer og afvejer LRP. Anvendelighed At noget kan bruges til at nå et bestemt mål. (10) Referer til den overordnede værdi af LRP ud fra ergoterapeuternes perspektiv i forhold til forberedelse, overførbarhed, tilpasning, barrierer og implementering. Ældre Fænomenet aldring har mange forståelser. Det kan ikke tidsfæstes, hvornår aldring begynder, idet det både er et subjektivt og et objektivt begreb, der i høj grad er kontekstbundet. (11) Ældre vil i opgaven anvendes som definitionen for borgere, bosiddende i Danmark som er ældre end 65 år. Behov Noget, der skal være opfyldt for at noget andet fungerer. (12) Refererer til, hvorvidt der er mangel på et evidensbaseret sundhedsfremmende program i dansk ergoterapi. Figur 1. Definition af betydningsbærende ord. 3
14 3. Teori I dette afsnit præsenteres den anvendte litteratur, en redegørelse for eksisterende forskning samt en præsentation af de teorier og begreber, som danner projektets teoretiske referenceramme. Slutteligt præsenteres vores forforståelse Uddybende præsentation af litteratur Gennem vores litteratursøgning er der fundet litteratur med relevans for problemformuleringen, som omhandler aldring, ergoterapis effekt på ældres livskvalitet (6-7, 13-15), langtidseffekten og evt. økonomisk gevinst af WES og dermed LRP (16, 17), samt hvilke ønsker og strategier ældre har for en vellykket aldring. (18, 19) 3.2. Eksisterende forskning på området At meningsfulde aktiviteter har en indvirkning på livskvaliteten har været genstand for flere forskningsbaserede studier. Studiet af Clark et al. bygger på antagelsen om, at aldring medfører en øget risiko for et ringere helbred, samt at bibeholdte aktiviteter og produktivitet hos ældre er nøglen til en vellykket aldring. (6) Studiet undersøger, om forebyggende ergoterapi har en positiv effekt på helbredstilstanden hos selvhjulpne ældre borgere med multietnisk baggrund. Resultaterne viser, at der er en klar sammenhæng mellem forebyggende ergoterapi og helbredstilstanden hos ældre borgere. Metaanalysen af Carlson et al. er et litteraturstudie af kendte ergoterapeutiske ældreprogrammer og deres effektivitet. De ergoterapeutiske tilbud synes at have størst effekt på aktiviteter inden for dagliglivet, funktionelle og psykosociale områder. (13) På baggrund af ovennævnte studier, udviklede amerikanske forskere studiet WES indeholdende det præventive ergoterapiprogram for ældre, LRP, hvis formål er at styrke fysisk og mental sundhed, aktivitetsfunktion og livskvalitet hos ældre. Studiet beskrives yderligere i afsnit Follow-up studiet af Clark et al. omkring WES, som blev gennemført 6 og 9 måneder efter studiets ophør viser, at WES har en langtidsvirkende effekt. Deltagerne havde bibeholdt de positive ændringer i 90 % af tilfældene. (16) En interviewundersøgelse foretaget af Legarth af de 75-årige bosat i København, søger at få kendskab til de 75-åriges egen opfattelse af hvilke aktiviteter, som er 4
15 betydningsfulde og hvorfor. (20) Studiet viste, at den mest betydningsfulde aktivitet var individuel for flest kvinder og mænd. En betydningsfuld aktivitet for dem var én, der gav dem udfordringer og nye erfaringer. Det viste også, at de personer, som havde mulighed for at bibeholde aktiviteter eller begynde på nye aktiviteter oplevede størst livstilfredshed. Undersøgelsen konkluderer, at det er vigtigt at bibeholde betydningsfulde aktiviteter, som løbende tilpasses den ældres ressourcer. Ligeledes konkluderede undersøgelsen, at det er vigtigt at den ældre er klar over, hvilken betydning de enkelte aktiviteter har. (20) National og international forskning viser, at meningsfulde aktiviteter omhandler aktiviteter, som giver udfordringer og nye erfaringer. Studier viser endvidere, at ældre ved at forholde sig til, definere og analysere meningsfulde aktiviteter oplever større tilfredshed med livet. Forebyggende og sundhedsfremmende ergoterapeutiske programmer kan udskyde starttidspunktet for problemer i udførelsen af dagligdagsaktiviteter og er effektive i forhold til vellykket aldring The Well Elderly Study WES er et randomiseret klinisk forsøg gennemført af forskere ved University of Southern California fra Formålet var at dokumentere, at forebyggende ergoterapi i form af livsstilsprogrammet LRP har en effekt i forhold til forbedring af sundhed og psykosocial velbefindende hos hjemmeboende og friske ældre. (6, 7) Tre grupper på i alt 361 multietniske klienter deltog i forsøget. Den ene gruppe modtog forebyggende ergoterapi i form af LRP, den anden gruppe deltog i sociale aktivitetsgrupper to gange ugentligt ledet af uuddannet personale, mens den sidste gruppe ikke fik noget behandlingstilbud. Deltagerne, som havde en gennemsnitsalder på 74 år, var alle selvhjulpne, havde en lav indkomst, bosat i byen hvori forsøget blev gennemført og klarede sig uden hjemmepleje. Deltagerne blev rekrutteret via en husstandsomdelt folder, og blev ikke yderligere visiteret. Både ved start, slut og et halvt år efter afslutningen blev de ældre testet i forhold til fysisk, mental og social funktion samt livskvalitet blandt andet gennem spørgeskemaet SF LRP bestod af et gruppeforløb med 8-10 deltagere, som blev ledet af en ergoterapeut. De ældre mødtes i grupperne to timer ugentligt gennem ni måneder. Ændring af livsstil er en omfattende proces, som kræver tid og vedholdenhed, hvorfor varigheden af ni måneder. Forskerne bag WES har netop 2 SF-36 er et spørgeskema med 36 spørgsmål til vurdering af en persons generelle helbredstilstand. Borgernes fysiske, psykiske, mentale og sociale funktioner samt smerte, generelt helbred, energi og livskvalitet måles. Samtidig vises faktorernes indbyrdes virkning. SF 36 er et reliabelt og valideret undersøgelsesredskab. 5
16 gennemført et nyt studie med LRP blot med seks måneders varighed. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort. Grupperne diskuterede en række emner, som blev dannet på baggrund af to forudgående studier. Studiet af Clark et al. havde til formål at afdække viden om ønsker for alderdommen, aktivitetsbekymringer og adaption blandt ældre i Los Angeles. (19) Studiet af Jackson var en undersøgelse af vellykket aldring blandt ældre med kroniske funktionsnedsættelser. (18) Formålet var at lære af disse ældre ved at undersøge hvilke adaptive strategier, de ældre havde gjort brug af. Studiet viste blandt andet, at de bevidst og aktivt havde forholdt sig til deres ændrede situation, var gode til at tilpasse sig nye situationer og til at udvælge, hvad der var betydningsfuldt at bruge kræfterne på. Endvidere sørgede deltagerne for forsat at få udfordringer, lære nyt, føle selvbestemmelse over valg af aktivitet samt at bevare og modtage støtte fra deres sociale netværk. (18) Emnerne, der blev diskuteret, var: Introduktion til aktiviteters betydning Aldring, sundhed og aktivitet Aktivitet og transport Aktivitet og økonomi Aktivitet og relationen til fysisk og mental sundhed Aktivitet og sociale relationer Aktivitet og tryghed hjemme og ude Måltidet som aktivitet Tid og aktivitet Kulturel opmærksomhed Ture og eksklusioner Afslutning af gruppen Figur 2. Emner der blev diskuteret i LRP. Emnerne sigtede mod at give information og mulighed for at praktisere nye færdigheder. Emnerne blev introduceret med et oplæg af gruppelederen eller af en anden fagperson. Gennem en proces med erfaringsudveksling og vejledning fik deltagerne mulighed for at reflektere over omfanget af de aktiviteter, de selv dagligt deltog i samt, hvordan aktiviteterne påvirkede deres sundhed. Gruppens fælles mål var forøgelse eller bevarelse af sundhed og velvære. Det blev vægtet, at alle deltagere skulle deltage i en aktivitet ved hvert gruppemøde, eksempelvis 6
17 quizzer. Hver fjerde gang, tog gruppen på ekskursion i lokalmiljøet for at afprøve aktiviteter. Ved siden af gruppeforløbene modtog hver deltager op til ni timers individuel intervention, hvor der var plads til mere dybe og personlige diskussioner. LRP bygger på et aktivitetsperspektiv og har fokus på en proces, hvor ergoterapeuten fremmer deltagernes færdigheder. Ergoterapeuterne støttede deltagerne i at definere deres daglige aktiviteter og reflektere over, hvilken indflydelse disse havde eller ikke havde på den enkelte borgers oplevelse af sundhed og livskvalitet. Deltagerne lærte at blive opmærksomme på, hvordan daglige aktiviteter formede deres selvopfattelse, og de lærte at kunne ændre aktiviteter og bringe nye aktiviteter på banen og derigennem ændre deres selvopfattelse. Vigtigheden heri er, at aktivitet giver mulighed for at opleve flow. Selve konklusionen på WES var, at LRP var effektivt i forhold til at reducere sundhedsrisikoen hos ældre. Gruppen af deltagere, som havde deltaget i LRP, havde udviklet markant større velbefindende end de to andre grupper. De ældre viste signifikante forbedringer af selvvurderet helbred, funktionsevne, social interaktion, livstilfredshed, psykisk sundhed, vitalitet og fysisk formåen. (6) En opfølgning et halvt år senere viste, at 90 % af deltagerne i LRP grupperne havde bibeholdt de gavnlige resultater, hvorfor studiet også påviste en økonomisk effekt ved brugen af LRP. (16) WES er et randomiseret studie, hvilket har et højt evidensniveau. Studiet blev offentliggjort i det højt estimerede tidsskrift JAMA (Journal of the American Medical Association) og anses som værende værdifuldt som følge af den anvendte metode, det store antal deltagere og de anvendte undersøgelsesredskaber. Forskerne bag studiet angiver det væsentlige i at erhvert LRP-inspireret program er kulturelt sensitivt. Det amerikanske samfund er på mange måder anderledes end det danske samfund. Behovene blandt danske ældre kan variere i forhold til de identificerede behov i USA. Derfor anbefales det altid at lave en forudgående behovsanalyse i forhold til den ønskede målgruppe. (21) 3.3. Teoretiske referencerammer Vi har studeret Occupational Science, samt set på definitioner på sundhedsfremme og sundhed for dels at indhente en forståelse af informanternes udgangspunkt for projekterne, dels for senere at kunne benytte de teoretiske referencerammer i belysningen af vores problemformulering. 7
18 Occupational Science Initiativet til at etablere occupational science som akademisk disciplin blev i 1980 erne taget af ergoterapilærerne ved Department of Occupational Therapy på University of Southern California (USC). Elizabeth J. Yerxa og Florence Clark er de to ergoterapeuter, som ofte forbindes med Occupational Science. Hurtigt blev det opfattet som et vigtigt indlæg i debatten om fagudvikling blandt ergoterapeuter, og mange ergoterapeuter har siden været med til at definere videnskaben. (22, 23) Occupational Science, som på dansk omtales som aktivitetsvidenskab, har til formål at udvikle viden om formen, funktionen og meningen af den menneskelige aktivitet samt den tilknyttede sociokulturelle kontekst. Videnskaben er tværvidenskabelig ved eksempelvis at inddrage antropologi, sociologi, psykologi. (24, 25, 26) Occupational Science er et videnskabsområde med fokus på menneskelig aktivitet. Det omhandler studier af mennesket som aktive væsener, indbefattet evnen og behovet for at engagere sig i og administrere hverdagsaktiviteter igennem et livsforløb. (18, 24, 25, 26) De aktiviteter, som dækker menneskets behov er ifølge den australske ergoterapeut Ann Wilcock de fysiske behov som eksempelvis mad og pleje, men også aktiviteter, der udvikler færdigheder, sociale strukturer og teknologi til at opnå sikkerhed og overlegenhed overfor omgivelser. Disse træner de personlige evner til at kunne vedligeholde og udvikle organismen. (27, 28) Occupations are created in particular ways and are individualized because of the interaction between the person and the setting during a specific moment in time. (21) Fokus på hverdagsaktiviteter er fordi, de giver en subjektiv oplevelse af meningsfuldhed, autonomi og selvbestemmelse. Antagelserne i Occupational Science er, at mennesket af natur er aktivt, at hverdagsaktiviteter har rytme og tempo, at mennesket søger autonomi, at vi er forfattere og komponister af vores eget liv, at meningsfulde temaer gentages, samt at oplevelsen af kontrol giver flow. Desuden er der antagelser om, at menneskelig aktivitet påvirker sundhedstilstanden. (25, 26, 27) Helbredet som et kontinuum Aaron Antonovsky ( ) har udviklet den salutogenetiske idé, som er en af de fremtrædende teoretiske forankringer inden for sundhedsfremme. Idéen 8
19 opstod på baggrund af undren over, hvad der fik nogle af de folk, som havde været udsat for koncentrationslejrenes rædsler under 2. Verdenskrig, til at bevare et rimeligt helbred. (29) Hvor man traditionelt i lægevidenskaben fokuserer på de sygdomsfremkaldende faktorer, de patogenetiske faktorer, har Antonovsky mere fokus på de faktorer, der skaber sundhed, de salutogenetiske. Perspektiverne bør supplere hinanden i praksis. (29) Antonovsky ser helbredet som kontinuum, som går fra polen dårligt helbred til polen godt helbred, og er optaget af hvilke faktorer, der bidrager til at bevare et menneskets placering på kontinuet eller til at skabe en bevægelse mod den sunde pol. (29) Figur 3. Helbredet som kontinuum Stressorer Antonovsky var optaget af, hvad der opretholder eller genopretter menneskers sundhed. Svaret er, at det handler om at have en følelse af sammenhæng. Jo højere følelse af sammenhæng i sit liv, jo sundere er man, fordi det giver en robusthed til bedre at takle de udfordringer og knubs, livet giver. Antonovsky beskriver alle de oplevelser, man bliver udsat for nærmest dagligt, som stressorer. For at håndtere en stressor, skal man handle og problemløse. Efter Antonovskys mening har sundhed en sammenhæng med, hvor god man er til at mestre sit liv. Følelsen af sammenhæng grundlægges i opvæksten og læres igennem hele livet. Læreprocessen forløber bedst, når man har tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar. Jo bedre vi er til at føle tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig på trods af modgang, traumatiske oplevelser og handicap, jo bedre præmisser gives følelsen af sammenhæng og derfor sundheden. (29, 30) 9
20 Sundhed Den umiddelbare betydning af sundhedsfremme er fremme af sundhed. Der eksisterer talrige opfattelser af sundhedsbegrebet. For at kunne beskrive og forklare begrebet sundhedsfremme, beskrives begrebet sundhed indledningsvis. WHO s sundhedsdefinition har præget den professionelle og politiske sundhedsdebat længe og gør det stadig, hvorfor dette perspektiv inddrages. Definition indeholder to dimensioner, en fraværsdimension som fokuserer på fravær af sygdom og svagelighed, samt en dimension som fokuserer på tilstedeværelsen af well-being. Sidstnævnte dimension anser ikke blot sundhed som fravær af sygdom og svagelighed, men også som en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk velbefindende. Hovedfokus har i mange år været på førstnævnte dimension, men i løbet af 1960 erne flyttede fokus sig over til sidstnævnte dimension grundet en række socialmedicinere, som fandt det lige så vigtigt at bevare sundhed som at behandle sygdom i befolkningen. (31) Sundhedsfremme WHO ser sundhedsfremme som en proces, der sætter mennesker i stand til at øge kontrollen over og forbedre deres sundhed. Sundhedsfremme er en omfattende social og politisk proces, som ikke kun omfatter handlinger, der rettes mod en styrkelse af individers færdigheder og evner, men også omfatter handlinger med henblik på at ændre sociale, miljømæssige betingelser for at afbøde virkningen på befolkningens og individers sundhed. Sundhedsfremme er den proces, der sætter folk i stand til at øge kontrollen over sundhedens determinanter for derved at øge deres sundhed. (31) I 1986 udformedes et international charter, Ottawa-chartret, under WHO om sundhedsfremme, som blandt andet har fokus på rammerne og forudsætningerne for sundhed og empowerment. (31) Grundlaget for empowerment er, at brugeren skal have ejendomsret over sine egne problemer. Vedkommende skal selv bestemme, om et problem eksisterer, selv definere hvad problemet handler om, selv afgøre, om der skal gøres noget ved problemet, og selv iværksætte, vedligeholde og afslutte problemløsningsprocessen. Væsentligt er det, at brugeren ikke er alene om at ændre sine vilkår, men at vedkommende støttes. Desuden skal det sikres, at brugeren har de materielle forhold, og at konteksten giver brugeren reel handlemulighed. (32) Sundhedsstyrelsen formulerede i 2005 sundhedsfremme som sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundhed ved at skabe 10
Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi
Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet
Læs mereAktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004
Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se
Læs mereLivsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen
Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder
Læs mereLifestyle Redesign i Aalborg kommune 2007-09
Lifestyle Redesign i Aalborg kommune 2007-09 Lotte Løkken og Kirsten Overgaard, ergoterapeuter Hvordan kom vi i gang Hvad er Lifestyle Redesign Vores resultater og erfaringer Hvordan kom vi i gang: Seminar
Læs mereAktivitetsvidenskab -
Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereModul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt
Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige
Læs mereBilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereModul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.
BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer
Læs mereModul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereModul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016
Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juli 2016 INDHOLD 1 Formål 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af modul 14 3 2.1 Emner for bachelorprojekter 3 2.2 Processen med udformning
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereKortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.
Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereBachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard
Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereModul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereDiplomprojekt af Jonna Christiansen Konsulent Brønderslev Kommune
Diplomprojekt af Jonna Christiansen Konsulent Brønderslev Kommune En kvalitativ undersøgelse af ældrekonsulenters oplevelse af livshistoriens betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereRetningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter
Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereEFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereModul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark
Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereVALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens
VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter
Læs mereIRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for
IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereBilag 1 Informationsfolder
Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereModul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt
Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Oktober 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 1 Undervisningsplan for modul
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereModul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse bolig og lokalmiljø. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Sundhedsfremme og forebyggelse bolig og lokalmiljø Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata
INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne
1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereModul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009
Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereHverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn
Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereRollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009
Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Lisbeth Villemoes Sørensen Formand for ergoterapeutuddannelsens censorkorps Bekendtgørelse om prøver og
Læs mereFunktionsevnemetoden
Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mere