Nyhedsbrev om Oksekød nr. 21/2014

Transkript

1 Nyhedsbrev om Oksekød nr. 21/2014 Landbrug & Fødevarer Handel, Marked & Ernæring 4. april 2014 Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V tlf e-post: info@lf.dk fax: web: 1. Generel introduktion til det kinesiske fødevaremarked... side 1 2. China Animal Agriculture Association... side 2 3. Dairy Association of China... side 2 4. COFCO Meat Investment Company... side 3 5. China Entry-Exit Inspection and Quarantine Association... side 4 6. ESS-Food (Shanghai) Trading... side 4 7. Tesco Joint Buying Services Company... side 5 8. Shanghai New Source International Trading Company... side 5 9. Hovedkonklusioner fra møderne... side Anbefalinger til opfølgning af Kina-indsatsen... side Indtryk fra besøg i supermarkeder, engrosmarkeder og åbne markeder... side 7 Bidragsyder(e) til nærværende Nyhedsbrev om Oksekød: OME Ole Meland tlf e-post ome@lf.dk mobil Sekretariatet aflagde studiebesøg i Beijing og Shanghai (Kina) i perioden marts 2014 med henblik på afdækning af de praktiske muligheder for Markedsadgang for dansk oksekød til Kina 1. Generel introduktion til det kinesiske fødevaremarked L&F s Kina-kontor orienterede om, at det kinesiske marked gennemløber meget markante ændringer i disse år: Der flytter årligt ca. 10 millioner mennesker fra landdistrikterne til byerne, hvorved den kraftige urbanisering fortsætter med uformindsket styrke. Der forventes derfor snart at ville være over 160 millionbyer i landet. Landets middelklasse skønnes at ville stige fra det nuværende antal på ca. 120 mio. til ca. 300 mio. i De førende udenlandske supermarkedskæder Carrefour, Tesco og Walmart planlægger at åbne mindst 20 nye supermarkeder per år. Knapheden på dyrkbart agerland har medført et vist skifte fra græssende dyr til produktion af korn. Spørgsmålet om fødevaresikkerhed er stadigvæk et nøglespørgsmål for de kinesiske forbrugere; hvilket blandt andet har medført, at prisen på importeret langtidsholdbar mælk der produceres af mælkepulver er fortsat stigende og i dag udgør 18 per liter (svarende til over 15 kr. per liter). Det kinesiske køkken indeholder traditionelt meget lidt oksekød; men ændrede spisevaner specielt blandt de yngre forbrugere vil medføre en stigende efterspørgsel efter oksekød. Grisetæer (specielt de forreste) er særdeles værdsatte, idet den høje andel af gelatine angiveligt er godt for såvel mælkeproduktionen hos ammende kvinder som til foryngelse af huden. Bestanden af fjerkræ er formindsket på grund af årets omfattende udbrud af fugleinfluenza.

2 Nr. 21/ China Animal Agriculture Association China Animal Agriculture Association (CAAA) eller Den kinesiske landbrugsorganisation for den animalske sektor er etableret med reference til landbrugsministeriet (Ministry of Agriculture, MoA), og den består i dag af 10 (snart 13) brancher. Organisationen afgav følgende generelle oplysninger om det kinesiske oksekødsmarked: Kvægbestanden består af ca. 50 % malkekvæg og ca. 50 % kødkvæg (herunder bøfler i den sydlige del af landet, yakokser i højlandet samt trækokser). Den samlede kreaturbestand har været under pres de seneste år, hvilket blandt skyldes, at den stigende mekanisering på landet i stigende grad overflødiggør trækokser. Det samlede oksekødsforbrug i 2012 lå på ca. 6,9 mio. tons (idet et tilsvarende estimat fra det amerikanske landbrugsministerium lyder på ca. 5,6 mio. tons). Man forventer, at landets oksekødsforbrug i de kommende år vil stige hurtigere end produktionen; og alene i 2013 nåede importen derfor op på ca tons (dette er vel at mærke alene den officielle import). Landbrugsministeriet arbejder derfor målrettet på at forøge oksekødsproduktionen ved hjælp af optimering og specialisering af produktionen (for eksempel via støtte til etablering af feed-lots til færdigfedning). Landets veterinærmyndigheder har hidtil tilladt import af oksekød fra seks tredjelande, nemlig: Argentina, Australien, Brasilien (er dog p.t. blokeret på grund af den uklare BSE-situation), Canada, New Zealand og Uruguay. Idet Canada som bekendt har været ramt af kogalskab, tillader de kinesiske myndigheder alene import af udbenet oksekød herfra. Store del af oksekødsimporten i landet består af frosne steaks, hvorimod importen af spiselige biprodukter er temmelig ringe. Det blev også nævnt, at kalvekød ikke har høj bevidsthed hos forbrugerne, hvorfor dette produkt heller ikke importeres i Kina. Det blev endelig bekræftet, at man har intense forhandlinger med USA om åbning af det kinesiske marked for oksekød; men der udestår fortsat en lang række vanskelige problemstillinger, for eksempel amerikansk krav om fuld adgang for oksekød fra ractopamine-behandlede dyr samt for oksekød-med-ben. Der har traditionelt været en vis eksport af oksekød til lande som Hongkong, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan samt nogle lande i Mellemøsten; men på grund af de voldsomme stigninger i den indenlandske oksekødspris har regeringen i dag indført eksportskat på oksekød. 3. Dairy Association of China Dairy Association of China eller Den kinesiske mejeriforening afgav nedenstående generelle oplysninger om det kinesiske mælkemarked: Den gennemsnitlige mælkeydelse ligger på liter per år, mens ydelsen i de såkaldte industrielle brug defineret som mindst 100 køer ligger i intervallet liter per år. Der planlægges forøget malkebestand i årene fremover; men det fremhæves imidlertid også, at knapheden på dyrkbart agerland kan blive en begrænsende faktor på mulighederne for udvidelse af bestanden. Prisen på indenlandsk langtidsholdbar mælk er i dag 8-10 per liter (svarende til 7-9 kr. per liter). Uanset en fornuftig balance imellem produktion og forbrug er der en fortsat stigende import af mælkepulver (blandt andet som råvarer til produktion af babymælk, yoghurt og diverse isprodukter).

3 Nr. 21/ COFCO Meat Investment Company COFCO Meat Investment Company er et statsejet produktions- og importselskab med omfattende aktiviteter, herunder distribution af kød og kødprodukter. Firmaet gav følgende generelle oplysninger om den aktuelle udvikling på det kinesiske oksekødsmarked: Spørgsmålet om fødevaresikkerhed er i stigende fokus blandt de kinesiske forbrugere; hvilket har styrket interessen for at importere sikkert oksekød. Som en kombination af svigtende egenproduktion (dårlig driftsøkonomi hos adskillige landmænd) og forøget forbrug er landets oksekødsimport eksploderet fra og med 2. halvår De kinesiske veterinærmyndigheder tillader import af oksekød fra i alt seks tredjelande, nemlig: Argentina, Australien, Canada, Costa Rica, New Zealand og Uruguay, idet man forventer en genåbning af Brasilien efter den kommende kinesiske inspektion i landet i løbet af maj eller juni Hovedleverandørerne til markedet er Australien/New Zealand (med en samlet markedsandel på %) og Uruguay (med en markedsandel på ca. 25 %), medens Argentina/Canada (med en markedsandel hver på ca. 10 %) og Costa Rica (med en ubetydelig markedsandel) dækker resten. De absolut dyreste udskæringer kommer fra Australien, hvorimod leverancer fra Uruguay til gengæld er en hel del billigere. Man vurderer generelt, at oksekød fra Den Europæiske Union næppe vil være konkurrencedygtigt over for de hidtidige leverandørlande. Forhandlingerne med USA om åbning af det kinesiske marked for oksekød er meget besværlige med en lang række udestående spørgsmål, nemlig sporbarhed og det amerikansk krav om fuld adgang for oksekød fra ractopamine-behandlede kreaturer. Den samlede kinesiske import i 2014 (incl. spiselige biprodukter) skønnes at ville blive på 1,4-1,5 mio. tons, hvilket stemmer godt overens med de tilsvarende estimater fra det amerikanske landbrugsministerium. Det skønnes, at fordelingen af importen af oksekød er fordelt fifty-fifty imellem direkte og indirekte import via Hongkong, medens de tilsvarende tal for importen af spiselige biprodukter ligger på ca. 10 % og 90 %. Hovedparten af den indirekte oksekødsimport stammer fra Brasilien (der p.t. er udelukket af markedet) og USA, hvortil kommer en ikke ubetydelig forsyning af bøffelkød (og spiselige biprodukter heraf) fra Indien af ultrabilligt forarbejdningskød. Den meget lave direkte import af spiselige biprodukter skyldes, at New Zealand er det eneste land, der har opnået en sådan godkendelse. Idet import af fersk/kølet oksekød vurderes som værende risikofyldt, importerer man udelukkende oksekød i frossen tilstand. Importen af diverse steaks primært fra græsfedede kreaturer - går fortrinsvis til kunder i restauranter og cateringsektoren. Der importeres forarbejdningskød som bryst og slag til produktion af burgere hos eksempelvis McDonald s, ligesom der er markedsinteresse for import af bov/skanke samt klump (til opskæring i strimler eller tern). En rimelig stor andel af importen af forarbejdningskød er Halal-slagtet, hvilket går til forbrug blandt landets ca. 20 mio. muslimer. Idet kalvekød stort set er totalt ukendt blandt forbrugerne, importerer man ikke dette produkt til markedet i Kina (men der bliver muligvis et fremtidigt marked i restaurationssektoren). Der er generelt ikke den store interesse for import af spiselige biprodukter fra kreaturer, idet mellemgulvsmusklerne dog er en undtagelse herfra.

4 Nr. 21/ China Entry-Exit Inspection and Quarantine Association China Entry-Exit Inspection and Quarantine Association eller General Administration of Quality Supervision, Inspection and Quarantine (AQSIQ) gav nedenstående oplysninger om betingelser og procedurer for adgang til det kinesiske oksekødsmarked: Idet kød generelt er et højrisiko-produkt, er det absolut nødvendigt med særligt strenge regler til sikring af forbrugernes sundhed. Dette er blandt andet baggrunden for, at de kinesiske veterinærmyndigheder alene tillader import af kød fra dyr af national oprindelse (hvilket heldigvis er lige til højrebenet for den danske oksekødssektor). Skønt Kina har været medlem af World Trade Organisation (WTO) i flere år, ønsker man ikke at anerkende anbefalinger fra Den Internationale Dyresundhedsorganisation (Office International des Épizooties, OIE), og dermed heller ikke organisationens officielle rubricering i BSE-risikogrupper. Fødevaremyndighederne redegjorde dernæst for følgende procedure for aftale om indledning af forhandlinger om åbning af markedet (den såkaldte protokol): A. Første skridt er imidlertid indsendelse af en ansøgning om fjernelse af det generelle BSE-forbud, som er gældende for alle lande med tilfælde af kogalskab: Dette indebærer udfyldelse af et spørgeskema fra AISIQ s afdeling for levende dyr og vil formentlig blandt andet indebære krav om efterfølgende invitation til inspektion i Danmark. B. Næste skridt er igangsætning af den formelle protokol-procedure, der indebærer følgende skridt: De danske veterinærmyndigheder indsender en formel anmodning om tilladelse til eksport af oksekød til Kina; og såfremt dette ønske accepteres, vil AISIQ fremsende et officielt spørgeskema om blandt andet den nationale veterinærkontrol og inspektionssystemet. Det ansøgende land indsender dernæst den tilhørende tekniske dokumentation (herunder oversigt over alle relevante love og bekendtgørelser), opbygning af veterinærtjenesten, kvalitetssikringsprogrammer, overvågning af smitsomme husdyrsygdomme og affaldshåndtering. De kinesiske veterinærmyndigheder foretager herefter en risikovurdering af det fremsendte materiale; og såfremt dokumentationen er tilfredsstillende, vil man udsende en veterinærinspektion med henblik på sikring af validiteten af de fremsendte oplysninger og garantier. De to parter starter afslutningsvist de formelle forhandlinger om indholdet i en protokol om veterinære og sundhedsmæssige krav for kød eksporteret til Kina, ligesom der indledes drøftelser om indholdet af veterinærcertifikatet. 6. ESS-Food (Shanghai) Trading ESS-Food (Shanghai) Trading opererer som salgskontor på det kinesiske marked for DC Pork (og også snart for Tulip); og kontoret fremkom med følgende supplerende oplysninger om det kinesiske kødmarked: Der importeres udelukkende frosset kød i Kina, hvilket skyldes, at frigivelse af produkter let tager fire uger (først 1 à 2 uger til toldbehandling, dernæst yderligere 1 à 2 uger til veterinærkontrol og endelig 2 à 3 uger til AQSIQ s udstedelse af internt veterinærcertifikat). Den hastigt stigende import medfører jævnligt flaskehalse i importhavnene. De kinesiske forbrugere accepterer uden større problemer at købe frosset oksekød, hvorimod svinekødet som den primære basisfødevare alene ønskes præsenteret i fersk tilstand. Prissætningen på importeret frosset oksekød ligger typisk i niveauet per kg (svarende til ca kr. per kg), mens prisen på fersk svinekød typisk koster 25 per kg (svarende til ca. 22 kr. per kg).

5 Nr. 21/ Tesco Joint Buying Services Company Tesco Joint Buying Services Company er et fælles indkøbskontor i Kina for Tesco-kæden; og der blev indhentet nedenstående oplysninger om udviklingen på det kinesiske oksekødmarked: Det er den generelle opfattelse hos såvel supermarkederne som forbrugerne, at kvaliteten af indenlandsk produceret oksekød er meget ringe, hvorfor prissætningen herpå er tilsvarende lav. Såfremt det havde været tilgængeligt på markedet, ville man helt klart foretrække at distribuere oksekød i fersk/kølet tilstand frem for frosset. Der er generelt ikke den store interesse blandt de kinesiske forbrugere til spiselige biprodukter fra kreaturer, idet tunger og oksemaver dog er meget efterspurgte delikatesser. Idet stort set ingen kinesiske køkkener besidder en pande, er der tilsvarende heller ingen forbrugerinteresse for steaks; og det blev tilføjet, at de langt de fleste husholdninger end ikke har en ovn. Den omfattende frygt i forbindelse med epidemien af fugleinfluenza har fået mange muslimske forbrugere (i alt ca. 20 mio. mennesker) til i hvert fald midlertidigt at erstatte fjerkrækød med oksekød. 8. Shanghai New Source International Trading Company Shanghai New Source International Trading Company er et statsejet selskab inden for produktion, import og distribution af kød og kødprodukter); og firmaet afgav følgende informationer om det kinesiske kødmarked: Oksekød har traditionelt haft en meget ringe bevågenhed hos de kinesiske forbrugere, hvilket skyldes, at forsyningerne til markedet typisk har bestået af oksekød fra udtjente malkekøer eller trækokser. Spiselige biprodukter fra kreaturer har på tilsvarende måde haft ringe status; men visse produkter som for eksempel hjerter og nyrer har dog en rimelig markedsinteresse. Den indenlandske oksekødsproduktion er ramt af fortsat stigende omkostninger, hvorfor importeret oksekød derfor nu ofte af billigere end indenlandsk producerede varer. Afregningsprisen for levende slagtedyr er således oppe på 13-14/kg (svarende til ca kr./kg), mens de tilsvarende priser er ca. 7/kg i Brasilien, ca. 9/kg i USA og 10-11/kg i Europa. Der kan mærkes en vis stigende interesse blandt de yngre forbrugere for mere vestlige spisevaner, hvilket vil medføre et stigende forbrug af steaks; men store dele af importen forventes dog fortsat at ville bestå af forarbejdningskød (til kogning i den traditionelle wok efter opskæring i strimler/tern henholdsvis til produktion af tørret snacks). Det blev fremhævet, at Kina har totalforbud imod import af alle dele fra kreaturets fordøjelsessystem. Man startede at importere australsk oksekød tilbage i 2000; og importen består i dag også af oksekød fra Argentina, New Zealand og Uruguay. Den direkte (altså legale) import fra Australien er således steget fra ca tons i 2012 til ca tons i 2013, hvoraf en ganske betydelig del importeres som fjerdinger med henblik på udbening på anlæg i landets nordvestlige provinser, der er i dag er ramt faldende tilførsler af slagtekvæg. Den indirekte (illegale) import i 2014 via Hongkong primært fra Brasilien, Indien og USA skønnes at nå op på ca tons oksekød samt ca tons spiselige biprodukter. Den amerikanske regering forventer måske lidt optimistisk snarlig åbning for eksport af oksekød til Kina; men dette vil alene komme til at gælde for udbenet oksekød med tilfredsstillende garantier for hormonfrihed. Det er generel interesse i markedet for åbning af import fra visse lande i EU, idet europæisk oksekød har et godt ry for garanteret renhed og fuld sporbarhed.

6 Nr. 21/ Hovedkonklusioner fra møderne Som hovedkonklusioner om markedsmulighederne for dansk oksekød (incl. spiselige biprodukter) skal følgende derfor fremhæves fra de afholdte møder: Kvægbestanden består af ca. 50 % malkekvæg og ca. 50 % kødkvæg (herunder bøfler i den sydlige del af landet, yakokser i højlandet samt trækokser). Den samlede kreaturbestand har været under pres de seneste år, hvilket blandt skyldes, at den stigende mekanisering på landet i stigende grad overflødiggør trækokser. Den indenlandske oksekødsproduktion er generelt ramt af fortsat stigende omkostninger, hvorfor importeret oksekød derfor nu ofte af billigere end indenlandsk producerede varer. Oksekød og dermed også spiselige biprodukter herfra har traditionelt haft en meget ringe bevågenhed hos de kinesiske forbrugere, hvilket skyldes, at forsyningerne til markedet typisk har bestået af oksekød fra udtjente malkekøer samt bøfler, yakokser og trækokser. Dertil kommer, at alle kinesiske køkkener anvender wok (hvilket vil sige kogning af maden), hvorimod stort set ingen husholdninger besidder pande eller ovn, ligesom man traditionelt anvender spisepinde. Spørgsmålet om fødevaresikkerhed er generelt i stigende fokus blandt de kinesiske forbrugere. Der importeres udelukkende frosset kød i Kina, hvilket skyldes, at frigivelsen let tager fire uger (1 à 2 uger til toldbehandling, 1 à 2 uger til veterinærkontrol og 2 à 3 uger til udstedelse af internt veterinærcertifikat). De kinesiske forbrugere accepterer uden større problemer at købe frosset oksekød, hvorimod svinekødet som den primære basisfødevare alene ønskes præsenteret i fersk tilstand. Selv om det kinesiske køkken traditionelt indeholder meget lidt oksekød, vil ændrede spisevaner specielt blandt de yngre forbrugere medføre en stigende import af oksekød, herunder steaks. Store dele af importen forventes dog fortsat at ville bestå af forarbejdningskød (til produktion af burgere, til kogning i den traditionelle wok efter opskæring i strimler/tern og til produktion af tørret snacks). Der er generelt ikke den store interesse blandt de kinesiske forbrugere til spiselige biprodukter fra kreaturer; og importen heraf består primært af mellemgulvsmuskler, tunger og oksemaver, og sekundært af hjerter og nyrer, idet landet tilmed har totalforbud imod import af alle dele fra kreaturets fordøjelsessystem. Landets veterinærmyndigheder har hidtil tilladt import af oksekød fra syv tredjelande, nemlig: Argentina, Australien, Brasilien (er dog p.t. blokeret på grund af den uklare BSE-situation), Canada, Costa Rica, New Zealand og Uruguay. De kinesiske myndigheder har hidtil kun åbnet for import fra ét land med tilfælde af BSE (nemlig Canada); og man har her alene givet tilladelse til import af udbenet oksekød. Der er interesse for import af sikkert oksekød fra Den Europæiske Union; men vurderes også, at Europa næppe vil være konkurrencedygtigt over for de hidtidige leverandørlande. Det blev også nævnt, at kalvekød ikke har høj bevidsthed hos forbrugerne, hvorfor dette produkt heller ikke importeres i Kina (men der bliver muligvis et fremtidigt marked i restaurationssektoren). Den samlede kinesiske import i 2014 (incl. spiselige biprodukter) skønnes at ville blive på 1,4-1,5 mio. tons, hvoraf den indirekte (altså illegale) import via Hongkong primært fra Brasilien, Indien og USA skønnes at nå op på ca tons oksekød samt ca tons spiselige biprodukter. Det skønnes, at fordelingen af importen af oksekød er fordelt fifty-fifty mellem direkte og indirekte import via Hongkong, medens de tilsvarende tal for importen af spiselige biprodukter ligger på ca. 10 % og 90 %. Den meget lave direkte import af spiselige biprodukter skyldes, at New Zealand er det eneste land, der har opnået en sådan godkendelse.

7 Nr. 21/ Anbefalinger til opfølgning af Kina-indsatsen Der er følgende anbefalinger til det videre forløb med hensyn til åbning af det kinesiske marked: a) Fødevareministeriet skal anmodes om at indsende en ansøgning til AISIQ om godkendelse af den danske BSE-status med henblik på fjernelse af det generelle forbud imod import af oksekød fra Danmark: b) Der bør sammen med kreaturslagterier og eksportvirksomheder udarbejdes kalkulationer over merværdi ved eksport til Kina af relevante produkter. 11. Indtryk fra besøg i supermarkeder, engrosmarkeder og åbne markeder Der blev primært i Shanghai, men også i Beijing aflagt besøg i en række supermarkeder, engrosmarkeder og åbne markeder. Disse besøg bekræfter indtrykkene fra de afholdte møder om situationen på det kinesiske oksekødsmarked; men følgende observationer skal dog fremhæves: Der sælges frosset, importeret oksekød i stort set alle besøgte markeder, om end præsentationen er meget forskellig efter butikstype. Der sker ingen speciel fremhævning af nationaliteten af det udenlandske oksekød, idet dette eksempelvis sælges som Frozen Western Food eller endog nogen som helst anprisning af den udenlandske herkomst. Prissætningen på importerede frosne steaks ligger typisk på ca. 300 per kg (hvilket svarer til ca. 260 kr. per kg), mens indenlandske ferske steaks sælges for ca. 200 per kg (svarende til ca. 175 kr. per kg). Hakket oksekød sælges uden angivelse af fedtprocenter. Prisrelationen mellem fersk oksekød/svinekød/fjerkræ svinger en del hos de besøgte salgssteder; men som et omtrentlig prisforhold kan anføres 6:4:3. Det er helt tydeligt, at grisetæer er særdeles værdsat specialitet blandt forbrugerne. Det lykkedes i et enkelt supermarked i Shanghai at finde frisk australsk mælk der alene var pasteuriseret og homogeniseret til en pris à 48 per liter (svarende til ca. 42 kr. per liter). Med venlig hilsen Landbrug og Fødevarer