1. SAMMENFATNING SUNDHEDSOMRÅDET SPECIALSEKTOREN REGIONAL UDVIKLING ADMINISTRATION ANLÆG

Transkript

1 Kvartalsrapport

2 1. SAMMENFATNING SUNDHEDSOMRÅDET SPECIALSEKTOREN REGIONAL UDVIKLING ADMINISTRATION ANLÆG FINANSIERING, LIKVIDITET OG RENTER SUNDHEDSOMRÅDET DRIFTSENHEDER... 7 Aalborg Universitetshospital... 8 Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy-Mors Psykiatrien TVÆRGÅENDE DRIFT SAMHANDEL OG PRIVAT FÆLLESUDGIFTER, PROJEKTER OG PULJER PRIMÆR SUNDHED SPECIALSEKTOREN ØKONOMI AKTIVITET TILBUDSSPECIFIKKE BEMÆRKNINGER REGIONAL UDVIKLING KONSEKVENSER AF TILSAGNSBUDGETTERING ADMINISTRATIONEN ANLÆG FINANSIERING, LIKVIDITET OG RENTER FINANSIERING Finansiering vedr. Sundhedsområdet Finansiering vedr. Regional udvikling LIKVIDITET RENTER STANDARDISERET ØKONOMIOPFØLGNING

3 1. Sammenfatning Hermed foreligger kvartalsrapport 2 for Region Nordjylland i Rapporten er som udgangspunkt baseret på forbruget i årets fem første måneder og på baggrund heraf er det forventede regnskab for hele 2015 opgjort. Kvartalsrapporten viser overordnet, at Sundhedsområdet fortsat er mødt store udfordringer, særligt i relation til medicinområdet. De iværksatte foranstaltninger ved Kvartalsrapport 1 ser dog samtidig stort set ud til at få den ønskede effekt. For Regionens øvrige driftsområder forventes de budgetterede niveauer overholdt. 1.1 Sundhedsområdet Regnskabsvurderingen for Sundhedsområdet ved Kvartalsrapport 1, indikerede et samlet merforbrug på omkring 115 mio. kr. Til imødegåelse af merforbruget besluttede Forretningsudvalget den 8. juni, at tilslutte sig Administrations forslag om, at realisere samlet set 38 mio. kr. over forskellige dele af driftsbudgettet og de resterende 77 mio. kr. over anlægsbudgettet (nedenfor kaldet 115-plan). Efter denne model, vil regionens budget, alt andet lige, samlet være i balance ved et merforbrug på Sundhedsområdet på 77 mio. kr. Planen for at realisere 38 mio. kr. over driftsbudgettet var opdelt som følger: - 10 mio. kr. ved at reducere personaleforbruget gennem et kvalificeret ansættelsesstop - 10 mio. kr. ved at reducere merforbruget på sygehusmedicinen - 10 mio. kr. gennem budgetreduktioner på Fællesadministrationen - 5 mio. kr. gennem budgetreduktioner på de øvrige enheder på sundhedsområdet - 3 mio. kr. gennem konkrete reduktionsforslag i psykiatrien udmøntet som budgetreduktioner I nedenstående tabel, er de 38 mio. kr. indregnet i kolonnen 115-plan. Ansættelsesstoppet forventes realiseret ved en generel reduktion af personaleforbruget i hele regionen. For overskuelighedens skyld er reduktionen i tabellen placeret under driftsenhederne ud fra den simple betragtning, at der her er det største personaleforbrug. Kvartalsrapport 2 viser et samlet merforbrug på sundhedsområdet på 84 mio. kr. og dermed 7 mio. kr. mere end målet om at nå et merforbrug på højest 77 mio. kr., men dog en reduktion af merforbruget siden Kvartalsrapport 1 på 31 mio. kr. I forhold til målet på baggrund af 115-planen skyldes afvigelsen på 7 mio. kr.: - En forbedring på 5 mio. kr. på sygehusene og sygehusmedicinen (inkl. forventningen til nedgang i personaleforbrug på 10 mio. kr. for hele Regionen) - En forværring på ca. 14 mio. kr. på Fællesudgifter, projekter og puljer - En forbedring på ca. 2 mio. kr. på Primær Sundhed 2

4 Økonomiopfølgning for sundhedsområdet t.o.m. maj 2015 (1.000 kr.) afvigelse ØR0 afvigelse KVI Mål pba. 115-plan afvigelse KV2 Driftsenheder Tværgående drift Samhandel og privat Fællesudgifter, projekter og puljer Primær Sundhed Total Forventningerne til de øgede udgifter på sygehusmedicin er faldet fra 65 mio. kr. ved Kvartalsrapport 1 til 45 mio. kr. ved Kvartalsrapport 2. En forbedring på 20 mio. kr. siden Kvartalsrapport 1 og dermed 10 mio. kr. mere end forudsat i 115-planen. Herudover bidrager driftsenhederne med en yderligere forbedring på 5 mio. kr. Samlet set forbedres Driftsenhederne altså med 5 mio. kr. mere end forudsat i 115-planen, når hele effekten (reduceret personaleforbrug på 10 mio. kr.) af det kvalificerede ansættelsesstop samtidigt placeres her. De ændrede forventninger hos driftsenhederne dækker derfor over, at der nu er et forventet merforbrug på 25 mio. kr. på Aalborg Universitetshospital, et forventet merforbrug på 9 mio. kr. på Sygehus Vendsyssel og et forventet merforbrug på 18,3 mio. kr. på Sygehus Thy-Mors. Psykiatrien forventer et mindreforbrug på 3 mio. kr. På Tværgående drift er forventningerne nogenlunde uændrede. Dette dækker dog over, at der forventes et stigende merforbrug på det præhospitale område grundet et stigende aktivitetsniveau, men et tilsvarende mindreforbrug på Patienter i eget hjem. Budgetområdet Samhandel og privatområdet forventer at være i balance. Det skal dog bemærkes, at området i modsætning til tidligere år kun dækker områder som er holdt centralt i forbindelse med budgetudskillelsen af samhandlen. På området Fællesudgifter, projekter og puljer er vurderingen ændret til et forventet mindreforbrug på ca. 73 mio. kr. Da budgetreduktionerne som følge af 115-planen indgår som indtægter under Fællesudgifter, er dette imidlertid 14 mio. kr. mindre end forudsat i 115-planen. De 14 mio. kr. skyldes bl.a., at forventningen til hvor mange midler der kommer til Jo før jo bedre er nedjusteret med 5 mio. kr. Herudover er udgifterne til patienterstatningen/patientombuddet steget med 5 mio. kr. En række puljer trækker i forskellige retninger, men bidrager dog således sammenlagt med en forværring på ca. 4 mio. kr. For Primær Sundhed forventes et merforbrug på ca. 70 mio. kr. Merforbruget skyldes en forventning om, at udgiften til tilskudsmedicin vil blive ca. 80 mio. kr. højere end budgetteret, men at de øvrige områder herunder bl.a. almen lægerne vil bidrage med et mindreforbrug på ca. 10 mio. kr. Samlet set altså en forbedring på ca. 2 mio. kr. ift. Kvartalsrapport 1 og 115-planen. 1.2 Specialsektoren Specialsektoren forventer et overskud på 7,9 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 1,6 mio. kr. Der er således tale om en afvigelse på 9,5 mio. kr. Den samlede omsætning på rammeaftaleområdet forventes at blive på 682,9 mio. kr. inklusiv tillægsydelser. Afvigelsen mellem det budgetterede underskud og det forventede overskud svarer dermed til 1,2 % i forhold til den samlede omsætning. Herudover forventes en omsætning vedrørende levering af sundhedsydelser, indtægtsdækket virksomhed (IDV), projekter og salg af ydelser til VISO på 63,2 mio. kr. i

5 Den væsentligste forklaring på det forventede resultat er aktivitet over eller tæt på det budgetterede for hovedparten af tilbuddene. Enkelte tilbud oplever en lavere efterspørgsel end budgetteret. Disse tilbud kan dog tilpasse forbruget i overensstemmelse hermed. Aktiviteten i Specialsektoren kan overordnet beskrives ved følgende: 11 af sektorens tilbud har en aktivitet som er højere end - eller svarer - overens med det budgetterede aktivitetsniveau. Ét af sektorens tilbud forventer en aktivitet under det budgetterede. To tilbud forventer en aktivitet der væsentligt mindre aktivitet fra den budgetterede aktivitet. Specialsektoren forventer derudover at driften på IDV samt leveringen af ydelser for VISO er i balance. 1.3 Regional udvikling På det regionale udviklingsområde forventes et regnskabsresultat svarende til det budgetterede niveau. Dette betyder samtidig, at forudsætningerne i budgetloven forventes overholdt. Budgettet til kollektiv trafik, forstået som de aftalte aconto betalinger til NT for drift af kollektiv trafik, og dermed belastningen af Regionens regnskab for 2015, forventes overholdt. Dog kan der konstateres mindre forskydninger på enkelte områder. NTs driftsresultat for 2015 er dog usikkert. Den lave dieselpris medfører, at prisniveauet ved indgangen i året ligger lavere end forudsat i budgetlægningen. Omvendt ligger også passagerindtægterne tilsvarende lavere. På nuværende tidspunkt forventes NTs samlede driftsresultat for 2015 at ende med et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. På grund af skiftet i passagernes brug af billettyper, og på grund af en ny model for fordelingen af indtægterne, er det usikkert, hvad det vil betyde for Regionens del af NTs økonomi. Hvis det det endelige resultat for trafikselskabet afviger fra det aconto indbetalte, udlignes forskellen i budgettet for Administration Budgettet for Region Nordjyllands administration forventes overholdt dog med mindre forskydninger mellem de enkelte områder. 1.5 Anlæg På grund af den forværrede økonomiske situation blev det i forbindelse med Kvartalsrapport 1 besluttet at stoppe/udskyde en række planlagte anlægsprojekter på Sundhedsområdet helt eller delvist. På den baggrund er der i Kvartalsrapport 2 forudsat et regnskabsresultat på ca. 183 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 77 mio. kr. i forhold til den godkendte anlægsramme. Ved Kvalitetsfondsprojektet forventes der på nuværende tidspunkt et regnskabsresultat på ca. 100 mio. kr. under det budgetterede niveau. I forhold til anlægsområdet specialsektoren forventes et mindreforbrug på ca. 58 mio. kr. Mindreforbruget vedrører tidsmæssige forskydninger i en række projekter. 1.6 Finansiering, likviditet og renter Regionens finansiering svarer overordnet til de budgetterede forudsætninger. 4

6 I forhold til renteområdet forventes et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. Regionens gennemsnitlige likviditet er nu under kr. pr. indbygger, som er kravet i budgetloven. Det betyder, at Regionen - på linie med Region Syddanmark - må forventes at få en henvendelse fra Indenrigsog Socialministeriet. Den faldende likviditet skyldes hovedsageligt, at Regionen indtil nu har afholdt alle udgifter til Nyt Aalborg Universitetshospital af kassen, da der endnu ikke er udmøntet midler fra Kvalitetsfonden. Når dette sker, vil Regionens gennemsnitlige likviditet igen ligge over kr. pr. indbygger. Der er ansøgt frigivelse af knap 300 mio. kr. fra Kvalitetsfonden. 5

7 2. Sundhedsområdet 6

8 Regnskabsvurderingen for sundhedsområdet ved Kvartalsrapport 1, indikerede et samlet merforbrug på omkring 115 mio. kr. Til imødegåelse af merforbruget besluttede Forretningsudvalget den 8. juni, at tilslutte sig Administrations forslag om, at realisere samlet set 38 mio. kr. over forskellige dele af driftsbudgettet og de resterende 77 mio. kr. over anlægsbudgettet (nedenfor kaldet 115-plan). Efter denne model, vil regionens budget, alt andet lige, samlet være i balance ved et merforbrug på sundhedsområdet på 77 mio. kr. Planen for at realisere 38 mio. kr. over driftsbudgettet var opdelt som følger: - 10 mio. kr. ved at reducere personaleforbruget gennem et kvalificeret ansættelsesstop - 10 mio. kr. ved at reducere merforbruget på sygehusmedicinen - 10 mio. kr. gennem budgetreduktioner på Fællesadministrationen - 5 mio. kr. gennem budgetreduktioner på de øvrige enheder på sundhedsområdet - 3 mio. kr. gennem konkrete reduktionsforslag i psykiatrien udmøntet som budgetreduktioner I nedenstående tabel, er de 38 mio. kr. indregnet i kolonnen 115-plan. Ansættelsesstoppet ikke er udmøntet, men forventes realiseret ved en generel reduktion af personaleforbruget i hele regionen. For overskuelighedens skyld er reduktionen i tabellen placeret under driftsenhederne ud fra den simple betragtning, at der her er det største personaleforbrug. Kvartalsrapport 2 viser et samlet merforbrug på sundhedsområdet på 84 mio. kr. og dermed 7 mio. kr. mere end målet om at nå et merforbrug på højest 77 mio. kr., men dog en reduktion af merforbruget siden Kvartalsrapport 1 på 31 mio. kr. I forhold til målet pba. 115-planen skyldes afvigelsen på 7 mio. kr.: - En forbedring på 5 mio. kr. på sygehusene og sygehusmedicinen (inkl. forventningen til nedgang i personaleforbrug på 10 mio. kr. for hele regionen) - En forværring på ca. 14 mio. kr. på Fællesudgifter, projekter og puljer - En forbedring på ca. 2 mio. kr. på Primær Sundhed Økonomiopfølgning for sundhedsområdet t.o.m. maj 2015 (1.000 kr.) afvigelse ØR0 afvigelse KVI Mål pba. 115-plan afvigelse KV2 Driftsenheder Tværgående drift Samhandel og privat Fællesudgifter, projekter og puljer Primær Sundhed Total I det følgende kommenteres på de enkelte områder. 2.1 Driftsenheder Regionens sygehuse er stærkt udfordrede økonomisk. Aalborg Universitetshospital forventer et merforbrug på 25 mio. kr., Sygehus Vendsyssel forventer et merforbrug på ca. 9 mio. kr. og Sygehus Thy-Mors et merforbrug på ca. 18 mio. kr. Psykiatrien forventer et mindreforbrug på 3 mio. kr. I beregningerne er indregnet, at sygehusene afdrager merforbruget fra 2013 på samlet set 15 mio. kr., men at der ingen afdrag sker på merforbruget fra Afdragene af merforbruget fra 2013, er indregnet som en indtægt på fællesområdet på sundhed. 7

9 Udover det opgjorte merforbrug, har Aalborg Universitetshospital gjort opmærksom på en udfordring på medicinområdet på omkring 45 mio. kr. Disse udgifter fremgår ikke af hospitalets kvartalsopgørelse i nedenstående. Indmeldingen beror således på, at der findes en løsning på disse udgifter i samarbejde med regionen. Driftsenhederne arbejder kontinuerligt med alle tænkelige tiltag for at bremse væksten i medicinudgifterne, herunder kritisk gennemgang af arbejdsgange mm. Økonomiopfølgning for driftsenheder t.o.m. maj 2015 (1.000 kr.) KPI indeks Budget afvigelse ØR0 afvigelse KVI afvigelse KV2 Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy-Mors Psykiatrien merudgift til sygehusmedicin Total Aktivitetsmæssigt ligger sygehusene i et fornuftigt niveau. De somatiske sygehuse og Administrationen er i tæt dialog om eventuelle korrektioner til sygehusenes måltal i henhold til gældende retningslinjer herfor. Grundet en ændring i beregningen af sygehusenes kontraktudgangspunkt, forventes behovet for korrektioner dog at være mindre end i En eventuel tilbagebetaling af meraktivitetspuljemidlerne vil for regionen som helhed være udgiftsneutral, men det kan påvirke regnskabsresultatet for det enkelte sygehus. Ingen af sygehusene har i deres forventede regnskab budgetteret med takstafregning grundet manglende opfyldelse af aktivitetsmålene. Aalborg Universitetshospital I Kvartalsrapport 1 indmeldte Aalborg Universitetshospital et merforbrug på ca. 95 mio. kr. Siden da er budgetrammen reduceret, men hospitalets forventede merforbrug er nedbragt til ca. 70 mio. kr., hvoraf ca. 45 mio. kr. vedrører medicin. Det er lykkes at rette op på den negative forbrugsudvikling både i forhold til medicin såvel som øvrige områder. På nuværende tidspunkt ser det dog ikke ud til at være tilstrækkeligt til at kunne overholde budgettet, men der arbejdes stadig målrettet med at nedbringe merforbruget med henblik på. budgetbalance. Udover fokus på medicinudgifter er der vedvarende fokus på samhandelsområdet. Det er vanskeligt at give et konkret bud på, hvordan området vil påvirke det samlede regnskabsresultat. Regnskabsresultatet for regionens samhandel i 2014 var dog større end det tildelte budget i 2015, og der er indikationer på, at særligt budget og forbrug på det ortopædkirurgiske område er i ubalance. Hospitalet er i dialog med regionen om handle- og løsningsmuligheder. Hospitalets forventede aktivitetsregnskab ser fortsat positivt ud, og der forventes nogenlunde balance. Økonomi Siden Kvartalsrapport 1 er det lykkes at nedbringe merforbruget fra ca. 95 mio. kr. til ca. 70 mio. kr. I perioden er budgettet reduceret med ca. 10 mio. kr. (engangsbesparelser og P/L-regulering). Hospitalets økonomiudfordringer er stadig tredelte; medicinudgifter, samhandel og generel drift. Kraftigt stigende medicinudgifter har været en voldsom udfordring i de seneste år. Den store stigningstakt, der var i medicinudgifterne fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015 ser dog ud til at være bremset. Det skyldes især, at reumatologien overgår til brug af billigere præparater, og otte hepatitispatienter er overgået til protokolforløb, så medicinudgiften afholdes af medicinalfirmaet. Onkologisk- og Øjenafdelingen har også nedjuste- 8

10 ret forventningerne til årets forbrug. Med baggrund i ovenstående forventes et merforbrug på 45 mio.kr. med udgangspunkt i et budget på knap 500 mio. kr. i En anden stor økonomisk udfordring er den mellemregionale samhandel. Alle specialer har fokus på at vende patientstrømme, så det eksterne forbrug kan nedbringes med henblik på budgetbalance, men særligt det ortopædkirurgiske område er under pres. Hospitalsledelsen følger udviklingen på samhandelsområdet, herunder også friforbedring, tæt i samarbejde med regionen. Hospitalet er særligt udfordret inden for de områder, hvor der ved overtagelsen af budgetansvaret var lange ventelister, da budgettildelingen er sket på baggrund af faktisk behandling. Såfremt disse områder skal bringes i ventetidsmæssig balance, må der således forventes et højere udgiftsniveau end det, der er medtaget i budgetoverførslen. Hospitalsledelsen har i den forbindelse en forventning om at blive prioriteret i udmøntning af den afsatte pulje på 25 mio. kr. i budget 2015 med henblik på endelig afregning for 2014 og udgiftsstigning i Med henblik på at begrænse forbruget resten af året følges hospitalets øvrige forbrugsudvikling også særdeles nøje, og initiativer i forhold til at minimere nyanskaffelser intensiveres, ligesom der bliver praktiseret streng tilbageholdenhed på indkøb generelt og udmøntning af interne puljer. Udviklingen i personaleudgifterne er et fast fokusområde, og i hospitalets forventede merforbrug er der indregnet en forventning om faldende personaleudgifter som følge af det kvalificerede ansættelsesstop. Aalborg UH arbejder fortsat intensivt med at eliminere en budgetubalance, som hospitalet overtog med integrationen af Sygehus Himmerland. Hospitalet arbejder i den forbindelse målrettet med en samlet plan for den medicinske patient, herunder at sikre balancerede budgetter på området. Hospitalet har også oplevet ekstraordinære udgifter med overtagelsen af akutte kardiologiske og medicinske gastroenterologiskepatienter fra Sygehus Thy-Mors optageområde (hhv. ca. 10 og ca. 1,3 mio. kr.). Økonomiopfølgning t.o.m. maj 2015 (1.000 kr.) KPI indeks Budget (Korr.) 2015 Forbrug Jan.-maj regnskab Afvigelse KV1 afvigelse KV2 Personaleudgifter/-indtægter Patientudgifter/-indtægter Bygninger og arealer IT, apparatur og inventar Drift og service Total, inkl. sygehusmedicin Total, ekskl. sygehusmedicin Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik den 19/ Aktivitet og DRG Udviklingen med fortsat omlægning fra stationær til ambulant behandling ses fortsat i hospitalets aktivitetstal. Der er fortsat behov for korrektioner af DRG-kontrakten, hvilket sker i løbende dialog med administrationen, bl.a. for sengelukninger i forbindelse med sammenlægning af endokrinologisk- og geriatrisk sengeafsnit. Med de forventede korrektioner til kontrakten forventes der nogenlunde DRG- og aktivitetsmæssig balance. Det er aftalt med administrationen, at omlægninger i fremtiden sker i koordineret samarbejde med forvaltningen for at sikre, at regionens finansiering ikke belastes uhensigtsmæssigt. Arbejdet med at kortlægge omlægningerne er ofte vanskeligt, da der i en række tilfælde også er tale ændrede prioriteringer, hvor ka- 9

11 pacitet frigøres til at forundersøge flere patienter ved at flytte ukomplicerede/rutinemæssige ambulante besøg. Formålet er en bedre efterlevelse af udredningsretten. Patientaktivitet og DRG-produktion t.o.m. maj 2015 KPI indeks Måltal 2015 Produktion Jan.-maj Regnskab afvigelse Udskrivninger Operationer Ambulante besøg (somatik) DRG-produktion (1.000 kr.) Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik den 19/ Servicemål Aalborg Universitetshospital arbejder fortsat målrettet på at overholde de politisk fastsatte servicemål vedr. kvalitet. KPI Kvalitet t.o.m. maj 2015 Mål 2015 Målopfyldelse KV1 Målopfyldelse KV2 Udskrivningsbrev til læge - indlagte Udskrivningsbrev til læge ambulante Svar på radiologiske ydelser til praksis Rettidig kontakt til kommune Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik den 19/

12 Sygehus Vendsyssel Et for højt udgiftsniveau, samt overført merforbrug fra 2013, betyder en økonomi under fortsat pres i 2015 på Sygehus Vendsyssel. En økonomi som især presses af vikarudgifter i akutmodtagelsen og indenfor konkrete specialer, usikkerhed om udgifter på det interregionale område, samt stigende udgifter på laboratorieområdet til testmaterialer. Samlet set er det sygehusets vurdering på baggrund af udgiftsmønsteret i årets første 5 måneder at sygehuset kommer ud af 2015 med et merforbrug på ca. 9 mio. kr. På aktivitetssiden arbejdes der fortsat med optimering af patientforløb, herunder omlægninger fra stationær til ambulant og fra akut til planlagt behandling (eks. oprettelse af Daghospital i Klinik Medicin). Endvidere udfordres sygehuset af udredningsretten, og opfyldelse af denne. Faktorer som er medvirkende til at forventningerne efter årets første 5 måneder er at Sygehus Vendsyssel aktivitetsmæssigt når i mål. Økonomi Økonomiopfølgning t.o.m. maj 2015 (1.000 kr.) KPI indeks Budget (Korr.) 2015 Forbrug Jan.-maj regnskab afvigelse KV1 afvigelse KV2 Personaleudgifter/-indtægter Patientudgifter/-indtægter Bygninger og arealer IT, apparatur og inventar Drift og service Total Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik den 16/ Sygehus Vendsyssel må konstatere et fortsat økonomisk pres i 2015, dette kan til dels tilskrives tidligere års merforbrug som er blevet overført til budget Dette gælder merforbrug fra 2013 på 5,859 mio. kr. som skal afholdes i Merforbruget for 2014 på ca. 2,2 mio. kr. skal afdrages i perioden , og dette forventes ikke afdraget i Herudover er Sygehus Vendsyssel til budget 2015 pålagt en rammebesparelse på ca. 15,5 mio. kr., hvortil der kommer områder som for Sygehus Vendsyssel har været vigtige at opprioritere, og således har sygehuset stået overfor en samlet besparelse på ca. 18 mio. kr.. Gennem dialogmøder med klinikker og afdelinger er ovenstående besparelse blevet italesat, og der er således også en bred enighed om at besparelserne primært søges indfriet gennem fortsat omlægning fra stationær til ambulant og fra akut til elektiv (subakut), indenfor såvel det medicinske som de kirurgiske områder. Herudover vil der være stor fokus på udviklingen i sygefravær, og denne følges tæt i både Udvidet Sygehusledelse og i HR- og Kompetencerådet. Et særligt udfordret område de sidste par år for Sygehus Vendsyssel har været laboratorieområdet (forbrug af testmaterialer), og der er en forventning om en fortsat udfordring i Endvidere udfordres sygehuset fortsat af stigende vikarudgifter (lægevikarer), hvilket især kan tilskrives det lægelige beredskab i akutmodtagelsen, samt konkrete områder hvor udredningsretten og manglende lægerekruttering har medført et behov for brug af lægevikarer (især indenfor kardiologi, lungemedicin og urologi) Et område som de tidligere år har udfordret sygehuset er medicinområdet, herunder især vederlagsfri medicin. Med udmøntningen til stigende medicinudgifter til budget 2015, er den umiddelbare vurdering for Sygehus Vendsyssel at området er i balance, dog skal udviklingen på området fortsat følges tæt gennem hele

13 Sygehus Vendsyssel har i 2015 overtaget budgetansvaret for samhandelsområdet (netto ca. 14,1 mio. kr.), for patienterne i sygehusets optageområde og indenfor sygehusets specialer. Resultatet på dette område er endnu usikkert da der grundet udfordringer med data, ikke har været mulighed for en løbende opfølgning på området. En overvurdering af prisfremskrivning samt lønfremskrivning betyder at sygehusets budget er blevet reduceret med ca. 6,2 mio. kr. (1,4 mio. kr. vedr. prisfremskrivning og 4,8 mio. kr. vedr. lønfremskrivning) Den samlede vurdering af økonomien på baggrund af årets første 5 måneder for Sygehus Vendsyssel er en forventning om et samlet merforbrug på ca. 9 mio. kr. begrundet i ovenstående udfordringer, samt en forventning om ikke fuldt at kunne afdrage tidligere års merforbrug. Forventningerne til merforbrug afhænger af at klinikker og afdelinger når i mål med iværksatte tiltag, og Sygehusledelsen følger således udviklingen tæt. Herudover venter Sygehus Vendsyssel fortsat spændt på den kommende sygehus-plan og hvilke konsekvenser denne får for økonomien på Sygehus Vendsyssel. Aktivitet og DRG Patientaktivitet og DRG-produktion maj 2015 KPI indeks Måltal 2015 Produktion Jan.-maj regnskab afvigelse Udskrivninger Operationer Ambulante besøg (somatik) DRG-produktion (1.000 kr.) Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik den 15/ Samlet set ser det præsterede aktivitetsniveau for 2. kvartal 2015 fornuftigt ud. De færre udskrivninger kan fortsat forklares ved etableringen af daghospital i Klinik Medicin, hvor et af hovedformålene er at få omlagt tidligere akutte medicinske indlæggelser til subakutte ambulante forløb i daghospitalet. Der arbejdes ligeledes på resten af sygehuset fortsat med optimering af patientforløb/konvertere indlagte forløb til ambulante forløb. Endvidere har sygehuset som led i indførelsen af udredningsretten fortsat stor ledelsesmæssig fokus på at udredning af nyhenviste patienter bliver prioriteret. Dette har for flere klinikker betydet at tidligere kontroltider/forløb bliver konverteret til tider for nyhenviste til udredning, hvilket kan få betydning for aktivitetsopfyldelsen for de ambulante besøg og antallet af operationer. Konsekvenserne af ovenstående omlægninger er at produktionsværdien målt i DRG for de nye ambulante forløb ikke står mål med den tabte DRG værdi for de indlagte/kontroller, på trods af at ressourcetrækket er stort set det samme, og at vi forventer flere ambulante besøg. Den samlede vurdering for aktivitet og DRG er alligevel at sygehuset ved årets afslutning vil nå det aftalte niveau. 12

14 Servicemål og FMK KPI Kvalitet t.o.m. maj 2015 Mål 2015 Målopfyldelse KVI Målopfyldelse KV2 Udskrivningsbrev til læge - indlagte Udskrivningsbrev til læge ambulante Svar på radiologiske ydelser til praksis Rettidig kontakt til kommune Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik den 15/ På servicemålet Svar radiologiske ydelser til praksis har Sygehus Vendsyssel en målopfyldelse i 2. kvartal 2015 på 90 %, mod et måltal på 95 %, og der er stor fokus på at nå måltallet. Sygehus Vendsyssel fastholder fortsat fokus på at få udsendt udskrivningsbreve inden for tre hverdage. Således kan det også jævnfør ovenstående skema konstateres at sygehuset samlet set i første kvartal 2015 har opfyldt de fastsatte servicemål for de stationære og er tæt på opfyldelse for de ambulante, og der vil være stor fokus på nå en samlet målopfyldelse for hele Sygehus Vendsyssel vil i 2015 fortsat have fokus på medicinafstemning i Fælles Medicin Kort (FMK) og det er fast punkt på dagsordenen i Udvidet Sygehusledelse. 13

15 Sygehus Thy-Mors Sygehus Thy-Mors kvartalsrapport 2 for 1. januar 31. maj 2015 er udarbejdet i henhold til Koncern Økonomis indkaldelsesskrivelse af 2. juni Det er sygehusledelsens vurdering på nuværende tidspunkt, at Sygehus Thy-Mors i 2015 ikke kan overholde budgettet. Der arbejdes fortsat afledt af handleplan 2015 med en dybdegående analyse af de økonomiske udfordringer og identificering af temaer og indsatser til at sikre budgetoverholdelse. Herudover er der igangsat en generel opbremsning af forbruget med henblik på reduktion af merforbruget herunder effektuering af det regionale kvalificerede ansættelsesstop, reduktion af kursusdeltagelse og øvrige engangsindsatser og omlægninger. I den aktuelle prognose for Sygehus Thy-Mors er merforbruget for 2015 estimeret til 13,3 mio. kr. inkl. reduktionerne i forbindelse med P/L-reguleringen på 2,63 mio. kr. Hertil skal tillægges tilbagebetalingen af merforbruget fra 2013 på 4,95 mio. kr., men ikke tilbagebetalingen af merforbruget fra 2014 på 10,3 mio. kr. Det samlede merforbrug er på den baggrund estimeret til 18,3 mio. kr. mens vurderingen ved kvartalsrapport I var på 21,5 mio. kr. inkl. tilbagebetaling af merforbruget fra Sygehusledelsen ønsker som skrevet i Økonomirapport 0, at eventuel tilbagebetaling af merforbruget fra 2014 afdrages over flere budgetår startende fra tidligst budget Sygehusledelsen understreger, at merforbruget alene kan reduceres yderligere ved ihærdige indsatser i alle klinikker og afdelinger i resten af året og maximalt fokus og løbende prioritering af alle økonomiske dispositioner fra sygehusledelsens side. Aktivitetsmæssigt er det sygehusledelsens forventning ved aflæggelsen af kvartalsrapport 2, at de fastsatte måltal for 2015 kan opfyldes med den aftalte aktivitet (udskrevne, ambulante besøg, operationer og DRGværdi). Der forventes ikke økonomiske justeringer i 2015 i forhold til takststyringsmodellen. Økonomi Økonomiopfølgning t.o.m. maj 2015 (1.000 kr.) KPI indeks Budget (Korr.) 2015 Forbrug Jan.-maj regnskab Afvigelse KV1 Afvigelse KV2 Personaleudgifter/-indtægter Patientudgifter/-indtægter Bygninger og arealer IT, apparatur og inventar Drift og service Total, ekskl. afdrag fra Total, inkl. afdrag fra Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik den 8/ Som det fremgår af ovenstående skema, forventer Sygehus Thy-Mors således ikke at overholde budgettet for Der er angivet et merforbrug på 18,3 mio. kr. indregnet tilbagebetaling af merforbruget fra 2013 men ikke merforbruget fra

16 Aktivitet og DRG Patientaktivitet og DRG-produktion t.o.m. maj 2015 KPI indeks Måltal 2015 Produktion Jan.-maj regnskab afvigelse Udskrivninger Operationer Ambulante besøg (somatik) DRG-produktion (1.000 kr.) Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik den 18/ Aktivitetsmæssigt forventes det overordnet set, at den aftalte aktivitet (udskrevne, ambulante besøg, operationer og DRG-værdi) kan overholdes i 2015, idet der fortsat skal tillægges enkelte ikke færdigregistrerede journaler og DOSA-fejl. I forhold til takststyringsmodellen forventes ikke økonomiske justeringer på den baggrund, idet alle måltal på sygehusniveau forventes overholdt, trods variationer specialerne/klinikkerne imellem. Der vil således ikke være behov for tilbagebetaling i forhold til regionens takststyringsmodel. Sygehusledelsen arbejder fortsat på at sikre den højest mulige aktivitet og produktivitet indenfor de givne fysiske og økonomiske rammer. Servicemål KPI Kvalitet t.o.m. maj 2015 Mål 2015 Målopfyldelse KVI Målopfyldelse KV2 Udskrivningsbrev til læge - indlagte Udskrivningsbrev til læge ambulante Svar på radiologiske ydelser til praksis Rettidig kontakt til kommune Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik d. 18/ I forhold til alle servicemålene opfylder Sygehus Thy-Mors de opstillede målsætninger med en mål- opfyldelsesgrad på mellem 90 og 100 %. Der er løbende fokus på servicemålene ved den månedlige ledelsesrapportering, i registreringsorganisationen, i sygehusets overordnede kvalitetsudvalg samt ved de kvartalsmæssige kontraktopfølgningsmøder på resultatkontrakten mellem klinikledelserne og sygehusledelsen. 15

17 Psykiatrien Psykiatrien forventer at overholde budgettet i Vurderet på baggrund af forbruget i 2. kvartal forventes et mindreforbrug på ca. 3,0 mio. kr. ved udgangen af året. Psykiatriens aktivitet ventes at svare til måltallene. Antallet af ambulante besøg forventes dog at blive ca. 5 % under måltallet. Det samlede antal borgere i behandling forventes at blive ca borgere og dermed forventes det, at målet som minimum kan nås på området. Økonomi Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 3,0 mio. kr. for psykiatrien i Psykiatrien har i 2015 fået tildelt budgetmidler til en væsentlig udvidelse af den ambulante kapacitet med henblik på at kunne leve op til de forbedrede patientrettigheder, der blev indført i 2014, og som skærpes yderligere i efteråret De mange nye tiltag er sat i gang, men ikke alle når at få fuld helårsvirkning i 2015, således er enkelte initiativer kommet enten gradvist eller senere i gang. Der forventes et mindreforbrug på ca. 3,0 mio. kr. på den baggrund. Antallet af vakante lægestillinger i Psykiatrien er taget til siden Kvartalsrapport 1. Der er alvorlig lægemangel i Klinik Børn og Unge og betydelig lægemangel i Klinik Nord, men det forsøges at rekruttere danske og udenlandske læger samt tilkøbe kapacitet eksternt. Hvis det ikke lykkes, kan der komme et større mindreforbrug. Der ansættes andre faggrupper for på denne måde at sikre en vis behandlingskapacitet på trods af lægemanglen. Psykiatrien har gennemgået muligheder for at finde engangsbesparelser i budget 2015, der kan bidrage til at imødegå det forventede merforbrug på sundhedsområdet. På Forretningsudvalgsmøde den 8. juni er det besluttet, at Psykiatrien udskyder etablering af bedre adgangsforhold for kørestolsbrugere, bedre adgangsforhold til Skadestue/modtagelsen samt udskyder planlagte vedligeholdelsesopgaver og implementering af udrykningstjenesten. Undladelse af de nævnte initiativer giver en engangsbesparelse i 2015 på 3,0 mio. kr., som Psykiatriens budget vil blive reduceret med. Psykiatrien kender ikke effekten af indførelsen af kvalificeret ansættelsesstop på nuværende tidspunkt, men udviklingen i økonomien følges nøje. I forbindelse med den kommende kvartalsrapport vil effekten af det kvalificerede ansættelsesstop blive vurderet. Økonomiopfølgning t.o.m. maj (1.000 kr.) KPI indeks Budget (Korr.) 2015 Forbrug Jan.-maj regnskab Afvigelse KV1 Afvigelse KV2 Personaleudgifter/-indtægter Patientudgifter/-indtægter Bygninger og arealer IT, apparatur og inventar Drift og service Total Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik d. 18/

18 Aktivitet Psykiatrien forventer, at antallet af udskrivninger og sengedage i 2015 kommer til at svare til måltallene. Den gennemsnitlige belægningsprocent i psykiatrien i de første fem måneder af 2015 har været lidt lavere en normalt med en gennemsnitlig belægningsprocent på 86 %. Antallet af ambulante besøg i 2015 ventes at blive ca. 5 % under aktivitetsmålet, det er som følge af senere opstart af nye aktiviteter. I psykiatrien er der flere aktivitetsmål, herunder mål for antal ambulante ydelser uden besøg og antal borgere i behandling (antal patienter som har været indlagt eller modtaget ambulante besøg og ydelser i perioden). Antallet af ambulante ydelser uden besøg (f.eks. samtaler med socialrådgiver og samtaler med pårørende) ventes at svare til måltallene. Det forventes at aktivitetsmålet om borgere i behandling i 2015 nås. Der har i de første fem måneder af 2015 været 5 % flere borgere i behandling end samme periode sidste år. Patientaktivitet t.o.m. maj 2015 KPI indeks Måltal 2015 Produktion Jan.-maj regnskab afvigelse Udskrivninger Ambulante besøg Sengedage Ydelser uden besøg Borgere i behandling Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik og kuber d. 15/ Servicemål KPI Kvalitet t.o.m. maj 2015 Mål 2015 Målopfyldelse KVI Målopfyldelse KV2 Udskrivningsbrev til læge - indlagte Udskrivningsbrev til læge ambulante Svar på radiologiske ydelser til praksis Rettidig kontakt til kommune Data er afrapporteret iht. KonceRN Info Overblik d. 15/ Epikriser skal være afsendt fra sygehuset senest tre hverdage efter, at patienten er udskrevet. Servicemålet omhandler indlagte og ambulante patienter. Målopfyldelsen er sat til 85 % for begge og er således ikke opfyldt. 17

19 2.2 Tværgående drift Regionens tværgående driftsfunktioner under ét vurderes at have et mindreforbrug på ca. 6,5 mio. kr. De forventede afvigelser fremgår af nedenstående tabel. Økonomiopfølgning for tværgående drift t.o.m. maj 2015 (1.000 kr.) afvigelse ØR0 afvigelse KVI afvigelse KV2 Sygehusapoteket Hospice Sundheds-IT Sundhed og Sammenhæng og Røntgenfysik Sundhedsydelser i specialsektoren og Patienter i eget hjem PBE og Det Præhospitale Område Total Sygehusapoteket bidrager med et mindreforbrug på 18,4 mio. kr., som skabes ved, at sygehusapoteket i løbet 2015 nedbringer sit varelager med 18,4 mio. kr. for på den måde, at skabe et tilsvarende mindreforbrug. Udover at skabe et mindreforbrug gennem nedbringelse af varelaget, forventer Sygehusapoteket at gå i balance i Sygehusapoteket står dog overfor en række udfordringer, der kan påvirke resultatet og som vil kræve særlig opmærksomhed. Dette gælder bl.a. øgede God Distributions Praksis (GDP) regler fra Sundhedsstyrelsen, efterlevelse af en række påbud fra Sundhedsstyrelsens inspektioner i 2013 og 2014 og flere hjemmepatienter. Sundhed og Sammenhæng forventer, at budget og forbrug i 2015 vil balancere. Røntgenfysik forventer et lille mindreforbrug på omkring 0,55 mio. kr., som skyldes ansatte med nedsat arbejdstid, samt en indtægt ved servicehjemtagelser. Af udfordringer vedrørende Patienter i eget hjem er blandt andet opgaven vedrørende udlevering af høreapparater, som regionerne pr. 1. januar 2013 har overtaget fra kommunerne. Regionen har modtaget DUTkompensation for overtagelse af opgaven. Ved Kvartalsrapport forventes det ikke, at DUTkompensationen dækker udgifterne til området i Der forventes et merforbrug på området på ca. 4,2 mio. kr. I forhold til regionens hjemmerespiratorpatienter forventes et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr. Regionen har tidligere været i forhandling med Frederikshavn Kommune, da der har været en række sager, hvor de to parter ikke har kunnet nå enighed om timefordelingen. Der har i perioden blevet hensat midler til de konkrete sager. Der er nu indgået forlig med kommunen, og administrationen er derfor i gang med at afslutte det økonomiske mellemværende. Der er indgået aftale med de nordjyske kommuner om betaling af ydelse vedr. hjemmedialyse, der tidligere har været afholdt af kommunen. Der er tale om en aftale med tilbagevirkende kraft fra Der er kalkuleret med en udgift vedr på i alt 1,0 mio. kr. og en forventet udgift vedr på i alt 1,330 mio. kr. For det Præhospitale Område forventes der et samlet merforbrug på ca. 5,5 mio. kr. for Merforbruget skyldes bl.a. en aktivitetsstigning i ambulancetjenesten og ufinansierede omkostninger til leje af kontrolrumsystemet ved Falck Danmark A/S. 18

20 2.3 Samhandel og privat I forbindelse med udskillelsen af budgettet for samhandel til sygehusene er der nogle områder, som det ikke har været muligt eller meningsfyldt at udskille til sygehusene. Disse områder er holdt centralt. Inden for den interregionale samhandel er følgende områder holdt centralt: Kørsel (23,0 mio. kr.), behandlinger i udlandet (0,2 mio. kr.), behandling på foreningsejede sygehuse ( 79,stk 2), diagnostiske analyser og drifts af afregningssystemet (42,4 mio. kr.). Under området for privathospitaler afregnes der centralt for de 3 aftaler, der er indgået med privatpraktiserende speciallæger om sygehusbehandlinger samt kørsel i forbindelse med behandling på udrednings og udbudsaftaler med privathospitaler (5,1 mio. kr.) Endelig bliver indtægter fra udlændinge, hvor indtægterne ikke betales direkte af enten patienten selv eller dennes hjemland holdt centralt (4,0 mio. kr.). Den økonomiske aktivitet inden for områderne er ikke fuldt ud registreret, hvorfor forventningerne til resultatet blandt andet bygger på tidligere års forbrug. I alt forventes et resultat, der ligger på niveau med budgettet. Økonomi De indtægter og udgifter, som skal afholdes centralt, er endnu ikke afregnet i et særligt stort omfang. På baggrund af de gennemførte afregninger samt forventningerne til forbruget det resterende år forventes der et resultat på niveau med budgettet. Budgettet til indtægter er oprindelig på 110,2 mio. kr. imidlertid vil der blive omplaceret 106,2 mio. kr. til hospitalerne i regionen, så det endelige budget til centrale indtægter bliver 4,0 mio. kr. På samme måde er det oprindelige budget til interregionalsamhandel på 691,8 mio. kr., men der omplaceres 601,3 mio. kr. til hospitalerne. Det endelige budget til de centrale udgifter inden for samhandelsområdet bliver 90,5 mio. kr. For privatområdet var budgettet oprindeligt på 47,5 mio. kr. men der omplaceres 42,4 mio. kr. til hospitalerne, således er der et budget på 5.1 mio. kr. til centrale udgifter til indenfor privatområdet. I udgifterne til samhandel er indregnet udgifter til reguleringer fra tidligere år. Der er usikkerhed omkring størrelsen for reguleringerne, men reguleringerne vil ikke være større end det budget der er afsat til dem. Fra 2016 vil reguleringerne skulle håndteres af sygehusene. Økonomiopfølgning t.o.m. maj 2015 (1.000 kr.) Budget (Korr.) 2015 Forbrug Jan.-maj regnskab afvigelse Indtægter interregionalt Udgifter interregionalt Privatområdet Total

21 Aktivitet Der er endnu ikke foretaget nævneværdige afregninger for det interregionale samhandelsområde. En opgørelse af aktiviteten på baggrund registreringerne i DRG-systemet viser, at udgifterne til samhandel i de første 5 måneder ligger ca. 1,0 mio. DRG-kr. over det sidste år. På indtægtssiden ligger aktiviteten ca. 1 mio. DRG-kr. over sidste år. Den øgede aktivitet stammer fra øget aktivitet hos ortopædkirurgien. For privatområdet gælder det, at udgifterne ligger lidt under udgifterne for Det dækker blandt andet over er et væsentligt fald i udgifterne til ortopædkirurgi hos privathospitalerne, mens udgifterne til anden behandlinger lidt over sidste år. 20

22 2.4 Fællesudgifter, projekter og puljer Området omfatter puljer og projekter samt en række udgiftsområder, hvor budgettet er placeret ved Administrationen. For området indikerer Kvartalsrapport 2 et mindreforbrug på ca. 74 mio. kr. Heri er dog ikke indehold merudgiften til sygehusmedicin, som forventes afholdt fra området. Økonomiopfølgning Fællesudgifter, projekter og puljer t.o.m. maj 2015 (1.000 kr.) afvigelse ØR0 afvigelse KVI afvigelse KV2 Fællesudgifter Projekter og puljer Total, ekskl. sygehusmedicin merudgift til sygehusmedicin Total, inkl. sygehusmedicin Bag den mindre ændring er imidlertid en række forhold, som trækker i hver sin retning. Fællesudgifter På apparaturanskaffelser forventes ved Kvartalsrapport 2 en samlet budgetbalance. I balancen er indeholdt, at der fra puljen sker overførsel til fællesområdet under sundhed på 10 mio. kr., som skyldes, at der ultimo 2014 blev indbetalt ekstra 10 mio. kr. som forskud på leasingydelserne i Det korrigerede budget er således på 54,9 mio. kr. i 2015, hvoraf der indbetales 45,6 mio. kr. til leasingydelser, 4,6 mio. kr. anvendes til genanskaffelse af nødvendigt nedbrudt apparatur og de resterende 5 mio. kr. til udskiftning af senge på Sygehus Vendsyssel, Aalborg Universitetshospital (Farsø og Hobro) og Sygehus Thy-Mors. Patienterstatningen forventes at have et merforbrug på ca. 25 mio. kr. Der er ved udgangen af juli afholdt udgifter for ca. 61 mio. kr. ud af budgettet på ca. 67 mio. kr. Heraf er de 13,8 mio. kr. dog en engangsbetaling til Patientforsikringsforeningen, men med en udbetaling af erstatninger på ca. 47 mio. kr., forventes det lave niveau for 2014 ikke at gentage sig. Hertil skal lægges, at patientombuddet forventes at have et merforbrug på ca. 5 mio. kr. Sygehusenes manglende afdrag af merforbruget i 2013 indhentes til fællesområder under sundhed, hvilket bidrager med 15 mio. kr. Afdraget er indregnet i sygehusenes afrapportering. Herudover overføres som beskrevet 10 mio. kr. fra apparaturpuljen og yderligere 10 mio. kr. fra Sundheds IT, som skyldes fremrykning af IT-anskaffelser ultimo Samlet 20 mio. kr. fra konsolidering af regnskab Engangsbudgetreduktionerne fra 115-planen bidrager med en indtægt på samlet set 18 mio. kr. i form af 10 mio. kr. fra Fællesadministrationen, 5 mio. kr. fra sundhedsområdet i øvrigt og 3 mio. kr. gennem konkrete budgetreduktioner i Psykiatrien. Forventningen ift. punktet Tekniske justeringer herunder renter er som ved Kvartalsrapport 1, et mindreforbrug på ca. 19 mio. kr. Uddannelsesområdet (inkl. SOSU og ungeindsats): Uddannelsesområdet under sundhed forventes samlet set at kommune ud med et merforbrug på ca. 0,5 mio. kr. For områderne SOSU (Social- og Sundhedsassistentelever) og PAU (Pædagogiske Assistentelever) forventes et merforbrug på ca. 3,4 mio. kr. der primært skyldes, at indtægterne fra præmie- og bonusordningen for social og sundhedsassistenteleverne er bortfal- 21

23 det. Merforbruget opvejes delvist af et mindreforbrug på ca. 2,9 mio. kr. på for de resterende uddannelsesområder under sundhed. Kommunal finansiering: Den kommunale finansiering skaber indtægter gennem ambulant genoptræning, færdigbehandlede patienter på hhv. Somatik og Psykiatri samt sengedage på Hospice. En opgørelse over årets første fem måneder viser en indtægt på 17 mio. kr. (inkl. efterreguleringer for 2014). Dette dækker til dels over en indtægt fra færdigbehandlede patienter, som ligger ca. 1,7 mio. kr. over niveauet for samme periode i De forhøjede indtægter skyldes bl.a. et forøget fokus på registrering af de takstudløsende procedurekoder, når en færdigmelding er meddelt kommunen. Samlet set forventes en merindægt på den kommunale finansiering på ca. 5 mio. kr. Projekter og puljer Mindreforbruget på Projekter og puljer skyldes en forventning om, at ikke alle puljer igangsættes i 2015 og nogle kun med delårsvirkning. Den primære ændring ift. Kvartalsrapport 1 skyldes, at forventningerne ift. midlerne til regeringens sundhedsudspil Jo før jo bedre er blevet nedjusteret fra 20 mio. kr. til 15 mio. kr. Herudover er der siden Kvartalsrapport 1 sket mindre forskydninger mellem forskellige puljer som gør, at forventningen ændres fra et mindreforbrug på ca. 13 mio. kr. til et mindreforbrug på ca. 12 mio. kr. 22

24 2.5 Primær Sundhed Primær Sundheds udgifter består hovedsagelig af udbetaling til ydere, som foretages månedsvis bagud. Ved denne afrapportering er honorarafregning med for perioden januar til juni. Dog er basishonorar til almenlæger med for perioden januar til juli, da det bogføres forskudt. Denne kvartalsrapport er således udarbejdet på grundlag af seks måneders regnskabstal. Der kan erfaringsmæssigt forekomme relativt store månedlige udsving indenfor de enkelte områder. Afrapporteringens estimater er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Økonomiopfølgning Praksissektoren t.o.m. juni 2015 (1.000 kr.) Budget (korr.) 2015 regnskab Afvigelse KV1 afvigelse KV2 Alment praktiserede læger Speciallægehjælp Tandlæger Øvrige Total, ekskl. medicin Medicin Total inkl. medicin Medicin Der er fortsat stor usikkerhed om udviklingen i omkostninger i tilskudsmedicin. Budgettet på 556 mio. kr. er fastsat af staten i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Staten havde i den forbindelse indregnet en række forventede besparelser, bl.a. som følge af patentophør på visse produkter. De forventede besparelser ser dog ikke ud til at kunne realiseres. Dette er en kendt udfordring på nationalt niveau. Vurderingen med 2. kvartalsrapport er et merforbrug på ca. 80 mio. kr. på tilskudsmedicin. Samlet set vurderes det forventede regnskab for Primær Sundhed at være et merforbrug på 70 mio. kr. Øvrige områder Set i forhold til første kvartalsrapport er det forventede regnskabsresultat for almenlægerne forbedret med ca. 20 mio. kr. Det forventede regnskabsresultat tager udgangspunkt i overenskomstens økonomiprotokollat tillagt nye udgifter i Blandt de nye udgifter kan nævnes aftaler om lægevagt, Sundhedshuse og en central aftale på landsplan vedrørende det fælles medicinkort. Indenfor speciallægeområdet skønnes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 7,2 mio. kr. Udgangspunktet for det forventede regnskab er overenskomstens økonomiprotokollat tillagt elementer som kan medføre yderligere opdrift. Det forventede merforbrug er nedjusteret med 10 mio. kr. siden første kvartalsrapport. Nedjusteringen skyldes primært, at nye ydere endnu ikke er aktive, samt en ændret aftale om diabetesscreening med de privatpraktiserende øjenlæger. Indenfor tandlægeområdet skønnes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 25 mio. kr. Her er forventet regnskab vurderet ud fra rammen i økonomiprotokollatet. Da der er indtrådt ny overenskomst på området per 1. april 2015 er der en vis usikkerhed i forhold til kommende års ydelsesforbrug, men det forventes, at rammerne i økonomiprotokollatet vil blive overholdt. For de øvrige områder under ét skønnes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 22,2 mio. kr. Det ligger tæt på vurderingen ved 1. kvartalsrapport. Hvis der ses bort fra udgifterne til tilskudsmedicin vurderes økonomien for Primær Sundhed at være i balance med et mindreforbrug på ca. 10,5 mio. kr. 23