At lede sundhedspædagogiske processer når målgruppen sættes i centrum

Transkript

1 Institut for Pædagogik og Uddannelse At lede sundhedspædagogiske processer når målgruppen sættes i centrum hvad er forudsætningerne? Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni, 2016 jema@edu.au.dk præsen TATION Hvad skal vi forstå for at lede sundhedspædagogiske processer? Oplæggets indhold: Sundhedsbegreber: I hverdagslivet & teoretiske Sundhedsbegrebets betydning for sundhedspædagogisk tilgang Hvad er sundhedspædagogik? Hvordan positionerer vi borgeren? Deltagerorienteret sundhedspædagogik handlekompetence Patientuddannelse i sundhedsfremme Og hvad er så ledelsesopgaven? 2 1

2 Rammesætningen! Social ulighed i sundhed Social ulighed i adgang til sundhedssystemet 3 Sundhedens determinanter (sundhedsstyrelsen.dk) 2

3 3 forskellige sundhedsbegreber Patogenese (sygdom) Opstod i Vesteuropa sammen med rationalitet, individualisme, teknologi og videnskab Biomedicinsk sygdom en egenskab Reduktionistisk sundhed analyseres ved de mindre, grundlæggende elementer Mekanistisk kroppen en maskine, der kan repareres Allopatisk behandling af symptomer ved hjælp af modsatrettet kraft (medicin) Dualistisk adskillelse af krop og ånd Salutogenese (sundhed) Saluto = lykke genese = ophav Fokus på determinanter og faktorer, der holder mennesker sunde (ikke raske!) Sundhed er et kontinuum frem for en statisk tilstand Fokus på psykologiske mekanismer af betydning for håndtering af stressorer i hverdagen Oplevelse af sammenhæng (OAS) meningsfuld, begribelig og håndterbar Social, øko-holistisk, radikalt Sundhed er påvirket af sociale, politiske, økonomiske, kulturelle, miljømæssige og biologiske faktorer) Inddrager individuelle holdninger til forståelse af sundhed og sygdom Udgangspunkt der, hvor folk er Sundhed er mønstret mellem person, kontekst, årsag og virkning Holisme ser det hele menneske 5 Sundhed: Ideologiske kontinuummer Konservatisme Radikalisme Autoritarisme Demokrati Medicinsk sundhed Holisme 6 3

4 Flodmetaforer sygdom, forebyggelse og sundhedsfremme Flodmetafor I - Medicinsk behandling: Redder folk fra at drukne i flodens stride strøm Flodmetafor II Forebyggelse: Hindrer folk i at falde i vandet Bliver folk skubbet i floden (levevilkår) eller hopper de selv i vandet (livsstil)? Flodmetafor III - Sundhedsfremme: Vi står alle i flodens strøm det handler om at lære folk at svømme 7 Ti tips til bedre helbred (Rafhael, 2000) 1. Ryg ikke. Hold op, hvis du kan 2. Spis en balanceret kost 3. Hold dig fysisk aktiv 4. Bekæmp stress 5. Drik kun alkohol i moderate mængder 6. Pas på solen dæk dig til 7. Dyrk sikker sex 8. Udnyt mulighederne for cancerscreening 9. Pas på i trafikken 10.Lær førstehjælp 8 4

5 Ti alternative tips til bedre helbred (Rafhael, 2000) 1. Vær ikke fattig. Hold op, hvis du kan 2. Hav ikke fattige forældre 3. Ej en bil 4. Arbejd ikke i dårligt betalte, manuelle jobs 5. Bo ikke i fugtige, dårlige bolig 6. Hav råd til at tage på ferie 7. Undgå at blive arbejdsløs 8. Tag imod alle ydelser, hvis du er arbejdsløs, syg eller pensioneret 9. Bo ikke ved befærdet vej eller forurenende fabrik 10. Lær at udfylde komplicerede boligsikringspapirer, før du bliver hjemløs og forarmet 9 Sundhedspædagogiske modeller Forebyggelsesmodellen/ adfærdsændring MÅL: Sund livsstil AKTIVITET: Udvikle holdninger og færdigheder, som kan hjælpe borgerne til at få en sund livsstil. Ændre adfærd i forhold til risikofaktorer, der øger risikoen for sygdom. KRAM-styret VÆRDI: Ekspertstyret Empowermentmodellen/ den radikale model MÅL: Styrke individers og fællesskabers kapacitet til at håndtere/forbedre sociale og samfundsmæssige forhold i deres hverdag. AKTIVITET: Samarbejder om forhold og valg truffet af borgerne selv Kritisk bevidstgørelse og strukturelle ændringer VÆRDI: Borgeren er partner (partnerskab). Borgerne har naturligt ret til at beslutte retningen for sundhedsmæssig forandring 10 5

6 Fra velfærdsstat til konkurrencestat - social ulighed i sundhed Moderniseringen af den offentlige sektor: Kommodificering, kommercialisering og kapitalisering af arbejdet med mennesker har ændret forholdet mellem velfærdsprofessionelle og borgerne (Hjort, 2013) Spørgsmålet om adgangen til omsorg hvordan kommer borgerne IND, skaffer sig adgang til at modtage excellent omsorg? 11 Overlevelse/dødelighed (Casa, 2014) Apopleksi Dødelighed inden 30 dage: Pensionister Beskæftigede Ressourcestærke 8,7 % 4,7 % Ressourcesvage 18 % 7,3 % Hjertesvigt og dødelighed efter 1 år: Alle 8% 19,4% 12 6

7 Ulighed i adgang til sundhedsvæsenet (Hjort, 2015) Ressourcestærke Ressourcesvage Døde efter 30 dage Døde efter 30 dage Udgift pr. dag: kr kr. Indlæggelsesdag e: 12 dage 9 dage Overlevende, 30 dage Overlevende, 30 dage Udgift pr. dag kr kr. Indlæggelsesdag 20 dage 17 dage e: Rigtig behandling overlevelse, 30 dage Rigtig behandling overlevelse, 30 dage Eksisterer en sammenhæng mellem den sociale selektion og den måde vi organiserer det sundhedsprofe ssionelle arbejde med mennesker? 13 Krav til den kompetente klient (Hjort, 2015) Affektive ressourcer Kognitive ressourcer Sociale ressourcer Økonomiske ressourcer Krav til klienten Færdigheder hos klienten Forudsætnin ger Positionere sig positivt i relation til de professionelle Vise brug for hjælp og vilje til selvhjælp Erkende egne behov og anerkende de professionelles indsats Orientere sig og navigere i organisationens procedurer Forklare sig og forstå de professionelles forklaringer Holde styr på og styre logistik og koordinering Etablere relevante netværk i og uden for sundhedssystemet Finde informationer og kommunikationskanal er, influere beslutninger Skabe tillidsforhold til personer med indsigt og indflydelse Foruddiskontere potentielle behov for hjælp Indhente viden om alternative eller supplerende finansiering af sundhedsydelser Skaffe finansiering via arbejdspladsen eller private forsikringer 14 7

8 Hvad fremmer/hæmmer kompetent ageren? (Hjort, 2015) Hæmmer Fremmer Det skal klienten kunne Affektive kompetent Angst, frygt, træthed, kriser, medicinering. Sproglige vanskeligheder Kulturel og sproglig match med de professionelle Erkende egne behov og anerkende de professionelles indsats Logistisk kompetent Angst, frygt, træthed, kriser, medicinering. Nedsatte kognitive evner pga. sygdom, aldring eller skade Uddannelse og erfaring med processtyring Holde styr på og styre logistik og koordinering Sociale kompetent Ensomhed, utilstrækkelige itkompetencer. Ukendskab til rettigheder og muligheder Aktivering af netværk baseret på gensidighed og kollektiv organisering Skabe tillidsforhold til personer med indsigt og indflydelse Økonomisk kompetent Fattigdom. Få eller utilstrækkelige økonomiske ressourcer Muligheder for at klage formelt eller via pressen Skaffe finansiering via arbejdspladsen eller private forsikringer 15 Fra velfærdsstat til konkurrencestat - adgang til omsorg Arbejdet med mennesker skal potentielt kunne betale sig Afgørende for adgang til sundhed og omsorg: Købekraft og handlings- og forhandlingskraft Sundhedskapital, social kapital og økonomisk kapital 16 8

9 Hverdagslige sundhedsbegreber og betydningen for det sundhedspædagogiske arbejde 17 Hverdagsligt sundhedsbegreb Sundhed er det, der får mig til at synes, at det er dejligt at være i min hverdag. Jeg gør ikke noget særligt for min sundhed, som jeg kan komme i tanke om. Ikke andet end det, som jeg vil. Og det er af hensyn til min sundhed. Jeg tror på, at jo gladere man er, jo bedre trives man, og jo bedre har din krop det også. < > Når man gør noget, fordi det siger verden, at man skal. Fordi det er normen gå og tænke, at jeg burde gør det her, og man gør det aldrig, og man får det dårligt. Det er at være usund i mine øjne. (Social- og sundhedshjælper, 31 år) 18 9

10 Hvad er sundhed? Sundhed er et langt bredt stykke for usundhed ligger i hver sin ende af skalaen. Det er ikke sikkert, at du har det godt, hvis du skal ud og løbe 20 km om dagen hvis du skal have frigivet endorfiner, fordi du ikke kan holde dit liv ud. (Ea, 53 år, omsorgsmedarbejder ) 19 Sund mad Man hører jo gang på gang, nu skal man spise meget af det der. Så lige pludselig fortæller de, at det er nok ikke så godt at spise det alligevel. Nå, ja men nu har man jo også fyldt sig med det i et helt år, ikk?. Hvad pokker hjælper det så. Det giver jeg ikke fem potter pis for. Fordi der er hele tiden nogen, der siger sådan og nogen andre, der siger sådan. Og så står der mig sådan midt imellem, som så gør, hvad jeg vil. Der bliver forsket, og der bliver forsket, jeg synes ikke at de kan ikke blive enige om, hvad det egentlig er de forsker i. Sådan er det! (Birgitte, 53 år, montrice) 20 10

11 Sundhed og hverdagslivets betingelser Jeg har været oppe på at ryge 60 om dagen, men det gør jeg ikke mere, nu bliver det til 30 stykker, men det er også for meget. Jeg ville meget gerne holde op med at ryge, men jeg er den type jeg har ikke viljen og karakteren jeg har ikke den der karakter, der siger: Nu skal det fandme være. Jeg ville gerne være mere sund, men jeg har ikke tid til det. Jeg ville gerne gå til noget sport, men min arbejdstid betyder, at det ikke kan lade sig gøre. (Lone, 40 år, rengøringsassistent) 21 Pointer sundhed i hverdagslivet Sundhed i den officielle betydning er ikke et princip, der opleves som relevant i hverdagen, før noget har vist sig som et problem Sundhed/usundhed er noget man får besked på via kroppen Manglende identifikation med det officielle sundhedsbegreb ( Rigtig sunde mennesker er fanatiske freaks). Mange usunde elementer (overvægt, røg, manglende motion, ringe arbejdsforhold, dårlig kommunikation på arbejdspladsen). Ingen beskriver sig selv som usunde

12 Pointer sundhed i hverdagslivet Strategier for sundhed/livsstil er forankret i en lokal, erfaringsbaseret og kontekstspecifik viden om, hvad der virker i hverdagslivet: De nære, personlige erfaringer. Deler en socio-kulturel opfattelse af, at forebyggelse er irrelevant Fremtidsorienteringer drejer om opretholdelse af stabilitet. Et handlingsprincip, at de vil fastholde frem for at forandre. Hverdagslivs betingelser på individuelt, socialt og samfundsmæssigt niveau har betydning for deres sundhed 23 Schys ikke et ord om sundhed! Gå uden om de KRAM-orienterede (Kost, rygning, alkohol og motion budskaber - drop de emneorienterede tilgange Nyt Kram-begreb: Kompetencer, Ressourcer, Anerkendelse, Motivation Fokuser på de subjektive forhold, der skaber tilfredshed med tilværelsen og livskvalitet. Tilværelsestilfredshed som forudsætning for at træffe beslutning om sunde valg. Fokus på (sundheds)professionelle i form af uddannelse/kompetenceudvikling og påvirkning af den politiske proces

13 Sundhedsarbejdets spændingsfelt - Pædagogikkens udfordring Naturvidenskabens Naturvidenskabelige forklaringer forklaringer Hermeneutikkens forståelse Hermeneutikkens forståelse Fejlfinder Talentspejder 25 Summespørgsmål: Hvad det er for et felt, vi bevæger os i relateret til det felt, du har al din viden fra? Er der forskel på din eget sundhedsbegreb og dine brugeres sundhedsbegreb? Hvori består denne forskel? Hvorfor er der denne forskel? 26 13

14 Rehabilitering 1990 erne: Ideologi: Borgeren/patienten skal tilføres viden, så hun bedre kan tage hånd om sin situation Den formidlede viden var identisk med den viden, sygeplejerskerne selv havde fået i deres uddannelse 2000 erne: Compliance-ideologi vs. Empowerment-ideologi (underkastelse eller frigørelse) Inddrager patientens psykosociale kontekst og ressourcer Rehabilitering/recovery er en læringsproces, der kræver borgerens aktiv deltagelse for opnåelse af unikke mål 27 Rehabilitering & patientuddannelse Empirisk forskning inden for hjertesvigt viser: Kronikeren ønsker at blive i et rum af vaner og rutiner for at opretholde en symbolsk orden i hverdagslivet. Kan vi lade hende blive inden for de rammer, kan vi nå langt Ingen lyst til at lave om på hverdagslivet, så det minder om sygdom Vi underviser som om, patienterne intet ved. Men de ved allerede en masse. (Schnor, 2013) Recovery: Klientorienteret tilgang. Hvor ligger borgerens subjektive behov? Den fagprofessionelles position: Vekselvirkning mellem at træde til og træde tilbage 28 14

15 Egenomsorg og patientuddannelse (Grøn et al., 2012) Teoretisk viden: bygger på forventning om, at viden og indsigt i sygdom, sundhed og krop skaber forandringer i deltagerenes bevidsthed, holdning og adfærd Praksisviden og træning: forandringen sker i selve undervisningen (træning, kost). Forandringen erfares og opleves, hvilket skaber tilfredshed. Ingen garanti for varige ændringer Erfaringsbaseret visdom: Egne oplevelser sættes i spil med andres oplevelser. Rationale: igangsættelse af refleksionsproces 29 Deltagelse et centralt sundhedspædagogisk begreb Hvis andre bestemmer opgaven, reglerne og afstedkommer resultaterne, så reduceres man til objekt (Jensen & Johnsen, 2003:89) Deltagelse/participation: udvikling af den enkeltes kompetencer, sociale kapital, orientering mod strukturer og determinanter 30 15

16 De mange ansigter Deltagelse er at påvirke et anliggende Deltagelse er aktiv Deltagelse involverer valg Deltagelse giver mulighed for større effektivitet Deltagelse er en proces af medbestemmelse Sundhedspædagogik i sundhedsfremme Udvikle empowerment/handlekompetence (magten til at påvirke forandre alle dele af hverdagslivet) Ægte deltagelse, individet/grupper er i centrum for forandringsskabende proces Udgangspunkt i individers livssituation (virkelighedsnære interesser og prioriteringer hos individet/gruppen) Adressere både sundheds determinanter i settingen og adfærd Inkluderende frem for invaderende 32 16

17 Og hvad er så ledelsesopgaven? Konklusion Forstå og navigere i sundhedens determinanter: Livsstil, levevilkår og hverdagslivets betingelser Fælles værdiafklaring i den kommunale sundhedstjeneste: Hvad er vores sundhedsbegreb? Og hvad betyder det for sundhedspædagogisk praksis? Involvere medarbejdere i og understøtte udviklingen af målsætninger for det sundhedspædagogiske arbejde i kommunen (forebyggelsesenheder/skoler/dagtilbud/ rehabiliteringscentre) Facilitere pædagogiske implementeringsprocesser ud fra en bagvedliggende forståelse af sundhedens determinanter 33 17