Delir Akut gerontopsykiatri
|
|
- Lasse Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Delir Akut gerontopsykiatri Annette Lolk specialeansvarlig overlæge ph.d., klinisk lektor Psykiatrisk afd. Odense universitetsfunktion Syddansk Universitet - Odense
2 Delir En tilstand som kan udvise stort set alle psykiatriske symptomer, men som altid skyldes en somatisk årsag, bivirkninger til medicin eller abstinenser (Ved alle andre psykiatriske tilstande er patienten vågen og klar altså ikke-delirøs) Delir
3 Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre skyldes delir Delir kaldes også konfusion, akut organisk psykosyndrom etc. Delir er udtryk for legemlig sygdom, medicinbivirkning eller abstinens Delir hos ældre kræver somatisk udredning Psykofarmaka kan forværre delir
4 Delir - forekomst 15-25% af akut medicinske ptt % af akut kir. ptt % af elektive ptt. stille delir: 38% agiteret delir: 25% mixed: 37% White S, EUGMS
5 ICD 10 kriterier for delir Bevidsthedsuklarhed i form af nedsat opfattelse af omgivelserne og svækket opmærksomhed Kognitive forstyrrelser svækkelse af umiddelbar genkaldelse og korttidshukommelse med relativ velbevaret langtidshukommelse desorientering i tid, sted og egne data
6 ICD 10 kriterier for delir Psykomotorisk forstyrrelse med mindst 1 af følgende: hurtige skift fra hypo-til hyper-aktivitet øget reaktionstid øget eller nedsat talestrøm tendens til sammenfaren
7 ICD 10 kriterier for delir Forstyrret nattesøvn med mindst 1 af følgende: søvnløshed eller inverteret søvnrytme natlig forværring af symptomerne urolige drømme og mareridt Akut indsætten og fluktuerende forløb Evidens for hjerneorganisk ætiologi
8 Inddeling af delir Det hyperaktive Det hypoaktive - det stille delir Blandingsformer I ICD 10 kan delir være ved eksisterende demenssygdom, uden demenssygdom eller uspecificeret. Det er F05 diagnoser
9 Område Bevidsthedsniveau Somnolent til stuporøs Typer Type Hypoaktivhypoopmærksom Hyperaktivhyperopmærksom (Hyper-)Vågen (Vigilant, overopmærksom ) Mixed Skift mellem hypo og hyper indenfor samme episode Motorisk aktivitet Nedsat Langsom Øget Hurtigt Skift mellem hypo og hyper indenfor samme episode Følge opfordringer Kognition Kan følge simple opfordringer som løft foden Nedsat fokusering Stille, uklar tale Disorganisation Aggressiv River i venflon Forsøger at kravle ud af sengen Distraherbar Perseveration Illusioner/ Hallucinationer Råben, bander, mumlen Skift mellem hypo og hyper indenfor samme episode Skift mellem hypo og hyper indenfor samme episode Delir
10 Plejepersonalets beskrivelse af patienten Fjern, man kan ikke nå patienten Vrøvlende, sorttalende Meget dement og forvirret Opmærksomhedskrævende Rodende, sengeflygtig, dørsøgende Psykotisk, paranoid Ondskabsfuld Voldelig og aggressiv.
11 Plejepersonalets beskri-velse og psykopatologien Fjern, man kan ikke nå patienten nedsat opmærksomhed Vrøvlende, sorttalende Nedsat opmærksomhed Usamlet tankegang Svækket korttidshukommelse Meget dement og forvirret Desorientering Svækket genkaldelse og korttidshukommelse Opmærksomhedskrævende angst
12 Plejepersonalets beskrivelse og psykopatologien Rodende, sengeflygtig, dørsøgende Bevidsthedsuklar angst Psykotisk, paranoid Synshallucinationer Hørelseshallucinationer Skiftende vrangforestillinger Ondskabsfuld Angst Voldelig og aggressiv. Angst Misidentifikation Hallucinationer Skiftende vrangforestillinger
13 Disponerende faktorer Høj alder Demens Kronisk sygdom Sansedefekter Alkoholafhængighed Benzodiazepinafhængighed Stessfaktorer Operation Immobilitet Søvndeprivation Smerte Benjaminsen, statusartikel Intrakranielle sygdomme Meningitis, encephalitis, absces Hovedtraume Apopleksi Subduralt Årsager hæmatom Tumorer Epilepsi Farmaka og giftstoffer Antikolinerge farmaka (fx psykofarmaka) Benzodiazepiner Kortikosteroider Digoxin Opiater Kulilte Ekstrakranielle sygdomme Urinvejsinfektion, blærekateter Lungeinfektion Nyre-, lever- eller hjerteinsufficiens Thyreoidealidelser Hypo- eller hyperglykæmi Vitaminmangel Elektrolytforstyrrelser Anæmi Dissemineret cancer Dehydrering Obstipation Delir
14 Delir som bivirkning til farmakologisk behandling Antikolinerg effekt væsentlig Antihistaminer Antiparkinsonmidler Antispasmodika Atropin Hydroxyzin Tricykliske antidepressiva Visse antipsykotika
15 Delir som bivirkning til farmakologisk Antikolinerg effekt af betydning Antibiotika Antiarytmika Antikonvulsiva Antihypertensiva (diuretika) Betablokkere Cimetidin Cortikosteroider Cytostatika Digozin Disulfiram Hypnotika- sedativa Insulin Ketamin Lithium MAO-hæmmere Antipsykoika Opiater Salicylater behandling
16 Hvorfor giver somatisk sygdom delir? Mange forklaringer Cytokiner Ændret blodflow Endotel dysfunktion Abnormiteter i neurotransmitterne Øget cortisol niveau...
17 Differentialdiagnoser til delir Differentialdiagnoser Benjaminsen, statusartikel Delir
18 Hvad anbefaler vi vedr. behandling af delir Koordineret medicinsk indsats Identifikation af de udløsende somatiske årsager eller abstinenstilstande Behandling af somatiske sygdomme og abstinenstilstande Fortsat udredning somatiske sygdom
19 Behandling af delir Et trygt miljø med de samme personer Patienten skal beroliges og støttes til reorientering Passende belysning Undgå unødig støj Undgå kateter etc, der gør patienten immobil Sørg for at briller og høreapparat er i orden Orienter de pårørende grundigt
20 Behandling af delir Måling af vitale funktioner BT og puls Iltsaturation Tp Sikring af fysiske behov Væskebalance og ernæring Ilt Vandladning og tarmfunktion Kontrol af smerter Sikkerhed Fald At patienten ikke forlader afdelingen
21 OUH s tværgående retningslinje for Farmakologisk behandling af delir Delir med behov for psykofarmakologisk behandling Ældre/skrøbelige pt. Yngre pt. Parkinson pt T. Haloperidol ½-2 mg. po pn ELLER Inj. Haloperidol ½-1 mg. im T. Haloperidol 5 mg. po pn ELLER Inj. Haloperidol 2½ mg. im T. Quetiapin 12,5-25 mg x2 dagl. Gentages til effekt 1-2 timers interval Gentages til effekt 1-2 timers interval Evt stigende til mg. dagl. Max døgn-dosis: Po 16 mg. Im 8 mg. Max døgn-dosis: Po 30 mg. Im 15 mg. HUSK seponering/afslutningsdato Benzodiazepiner har næppe nogen plads i behandlingen af delir hs svage ældre, medmindre tilstanden er abstinensbetinget. IRF + (Sanders RD, BMJ 2011) 21
22 Behandling af delir Hvis årsagen til delir er abstinenser efter alkohol benzodiazepiner skal abstinenserne behandles Og husk også at give b-vitamin som injektions ved mistanke om wernickes encefalopati
23 Hvis deliret ikke ophører De somatiske årsager er behandlet Patienten er vedvarende delirøs trods antipsykotisk behandling Patienten bliver ikke bedre er livstruet på grund af delir ECT en bloc (et ECT dagligt i 3 på hinanden følgende dage) kan være livsreddende 23
24 Hvad er der videnskabelig evidens for? Farmakologisk forebyggelse af postoperativt delir 25 studier blev inkluderet I mange af studierne var der små populationer, nogle studier var ikke dobbeltblindede, ptt. I høj risiko for delir var ekskluderede etc Der indgik undersøgelser af haloperidol, risperidon, olanzapin, donepezil, rivastigmin, statiner, kortikosteorider, gabapentin, benzodiazepiner, melatonin og tryptofan I et stort studie viste effekt af haloperidol som ivinfusion hos patienter på en intensiv enhed Øvrige studier vurderedes negative Tremblay P and Gold S. Canadian Geriatrics Journal, sept. 2016
25 Antipsykotisk medicin versus placebo til forebyggelse og behandling af delir En systematisk oversigt og metaanalyse baseret på 19 studier Forebyggelse af delir postoperativt Ingen forskel Varighed af delir Ingen forskel Sværhedsgraden af delir Ingen forskel Mortalitet (indtil 30 dage efter udskrivelse) Ingen forskel Varigheden af hospitalsindlæggelse Ingen forskel Varigheden af indlæggelse på intensivt afsnit Ingen forskel Ingen af studierne har undersøgt om behandlingen har givet patienten lindring af symptomerne Neufel et al. JAGS 64: , 2016
26 Hvad er der videnskabelig evidens for virker? Ford AH Preventing delirium in dementia: Managing risk factors Ikke farmakologiske systematiske multikomponente interventioner mod risikofaktorer for delir Behandling i eget hjem/plejehjem i stedet for indlæggelse på hospital hospital in the home
27 Multikomponent interventioner Aktiv undersøgelse for og behandling af infektioner Undgå dehydrering Behandle smerte Undgå unødig katerisering Undgå unødig katerisering Seponering af medicin, der kan skade patienten Opmærksomhed syn og hørelse Opmærksomhed på kommunikation med patienten - reorientering Kendte ting i omgivelserne Rolige omgivelser (herunder om natten) Inddragelse af familie i plejen Ford AH. 2016
28 Forløb af delir Opstår akut, hyppigst om natten Tilstanden meget svingende Patienten er i korte øjeblikke helt relevant Varer fra timer til flere uger Symptomerne kan vedvare i dagevis efter at årsagen er behandlet Tilstanden er reversibel, men hos en del kun partiel reversibel (gælder også for patienter med en demenssygdom) å
29 Samtykke til behandling En delirøs patient er fornuftsinhabil og kan ikke give informeret samtykke til behandling Delir er en potentielt livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling af den somatiske lidelse Kan behandles uden at give samtykke efter Sundhedsloven
30 Hvis patienten modsætter sig behandling Tvangsindlæggelse med henblik på tvangsbehandling efter psykiatrilovens 13 Hvis patienten allerede er indlagt på somatisk afdeling, kan patienten formelt tvangsindlægges på psykiatrisk afdeling og forblive på somatisk afdeling Enkelte patienter kan være så udadreagerende at det kan blive nødvendigt at patienten overflyttes til psykiatrisk afdeling
31 Inddragelse af pårørende Orientering af pårørende mens patienten er delirøs Pårørende kan berolige patienten Efterfølgende samtale med patient og pårørende Om diagnosen delir Om prognosen At tage kontakt til egen læge efter 3-6 måneder for at vurdere den kognitive funktion hos patienten At patienten lettere får delir igen
32 Forebyggelse af delir At undgå at ordinere medicin, der kan give delir Være opmærksom på somatikken hos patienter med demens Somatisk udredning og behandling før elektive operationer Patienter, der har haft delir er i øget risiko for at udvikle nyt delir Opmærksomhed på tidlige symptomer på delir 32
33 Delir versus demens Delir kan forekomme uden en bagvedliggende demens Delir kan forekomme i et demensforløb Akut forværring af en demens er oftest et delir Adfærdsforstyrrelser og delir har mange symptomer fælles
34 Fremtiden Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for delir Retningslinjen er i høring Kan findes på
Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom
DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates
Læs mereFaglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
Læs mereDelir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014
Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereKliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Kliniske Retningslinjer om Delirium Delirium Formål med fremlæggelsen Appetitvækker ikke undervisning i delirium Indføring i de fokuserede spørgsmål Anbefalinger Handlingsorienteret algoritme Fire kliniske
Læs mereDelir - definition. Delir. Delir. Frailty Jens-Ulrik Rosholm Ovl., ph.d. Afd. G. Delir > de lira > af sporet sygdomsadfærd
Delirium: A symptom of how hospital care is failing older persons and a window to improve quality of hospital care. Inouye et al. Am J Med 1999. Delir Jens-Ulrik Rosholm Ovl., ph.d. Afd. G Delir - definition
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereBehandling af adfærdsforstyrrelser og depression
Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mereDELIR symptomer og behandling
DELIR symptomer og behandling Temadag 31. oktober 2013 Demensrådet Region Hovedstaden Overlæge Hanne Pedersen Medicinsk Afdeling O Geriatrisk område DELIR Delirius = forrykt De = fra/væk/bort fra Lira
Læs mereIntensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter
Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs mereRetningslinje for identifikation og behandling af delirium.
Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:
Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter
Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder
Læs mereAkut gerontopsykiatri
Akut gerontopsykiatri Delir Adfærdsforstyrrelser ved demens Kjeld Andersen Professor, Overlæge, MSc, PhD 23.11.2015 Delir En tilstand som kan udvise stort set alle psykiatriske symptomer, men som altid
Læs mereAkut gerontopsykiatri
Akut gerontopsykiatri Delir Adfærdsforstyrrelser ved demens Annette Lolk 2.12.2014 Delir En tilstand som kan udvise stort set alle psykiatriske symptomer, men som altid skyldes en somatisk årsag (Ved alle
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereDEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
Læs mereLIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K
LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d
Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d. 21.03.2016 OBS: Overvej rækkefølgen af de fokuserede spørgsmål, det giver f.eks god mening at have udredningsspørgsmål før behandlingsspørgsmål Indhold 1. PICO
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSøvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten.. Fra TraumeCentret til Ortopædkirurgisk sengeafsnit Formål
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereMedicin og delir DSG s årsmøde 2013
+ = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium
Læs mereParkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)
Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereAntipsykotisk medicin Virkning, bivirkninger og muligheder for seponering - Hvad kan sættes i stedet for antipsykotisk medicin?
Antipsykotisk medicin Virkning, bivirkninger og muligheder for seponering - Hvad kan sættes i stedet for antipsykotisk medicin? Ledende overlæge Bodil Gramkow Andersen Ældrepsykiatrisk Afdeling Psykiatrien
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereBPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens
BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereDemens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj
Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereHvad er dine kæpheste og ømme tæer? V/ Dorthe Nielsen Psykiatrisk sygeplejerske
Hvad er dine kæpheste og ømme tæer? V/ Dorthe Nielsen Psykiatrisk sygeplejerske RELATIONEN Citat: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det
Læs mereAntipsykotisk medicin
Antipsykotisk medicin virkning, bivirkning og seponering 27. februar 2019 Annette Lolk Speciallæge i psykiatri ph.d. Baggrund for at drøfte antipsykotisk behandling af patienter med demens Ifølge Statusrapport
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereSærlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning
Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereDemens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016
Demens og organisk delirium Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Lydfil Delirium Hvad er det patienterne oplever? Ved interview efter delirium episoder
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs mereDelirium, en livsfarlig tilstand, der ofte har dårlig prognose
1168 GERONTOPSYKIATRI Delirium, en livsfarlig tilstand, der ofte har dårlig prognose Jens Kronborg Djernes Samarbejde kan forbedre prognosen Artiklen redegør for ætiologi til delirium og sætter i et praktisk
Læs mereHash I psykiatrisk perspektiv
18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mere1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant
1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....
Læs mereAdfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens- Demensdagene 2016 BODIL GRAMKOW ANDERSEN 1
Adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens- Demensdagene 2016 BODIL GRAMKOW ANDERSEN 1 Hvad betyder BPSD egentlig?? Brønderslev Psykiatriske Sygehus Døgnåbent?? Blod Prøver Sendes Dagligt?? Nå nej,
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereTvang på hospitalet tvang eller omsorg?
KLAUSULERET TIL DEN 29. august. Tvang på hospitalet tvang eller omsorg? Den psykiatriske tvang, der foregår på de somatiske afdelinger på vore sygehuse, udgør en stor og måske stigende andel af den samlede
Læs merePsykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital
Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereForebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom
Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for
Læs mereManual til objektivt psykisk
Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereDelir hos den ældre patient.
Delir hos den ældre patient. Nordjysk Praksisdag. September 2014. Moderator Anne Marie Lundgaard, praktiserende læge og Marianne Metz Mørch, ledende overlæge, speciallæge i geriatri og intern medicin.
Læs mereFaldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)
Faldpakken Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014) Hvorfor skal en faldindsats prioriteres højt? Internationale studier viser, at ca. en tredjedel af ældre over 65 år
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs merePP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ
Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs
Læs mere25/02/2016. Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk. afdeling - fokus på plejen, omsorgen og brug af psykosociale metoder under indlæggelsen
Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER, NÅR BORGERE MED DEMENS INDLÆGGES PÅ HOSPITALET? An d ers Mø ller Jen sen Ph.d. Stud eren d e OPEN/Klinisk Institut/Sydd
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereKvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin
Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til
Læs mereAbstinensbehandling i sygehusregi (alkohol og stof)
Sygehusvæsen - Psykiatrien - Voksenpsykiatri Regionalt - Psykiatri - voksen Niveau: Regional Type: Retningslinjer - Klinisk Redaktør: mlb Voksenpsykiatri Regionalt Emne: Abstinensbehandling i sygehusregi
Læs mereKliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Kliniske Retningslinjer om Delirium Fire kliniske retningslinjer 1. Validering af Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne patienter 18 år indlagt i medicinsk, kirurgisk,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens
OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereSøvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt
https://www.youtube.com/watch?v=eehfbffee90 Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt Dorte Dall-Hansen, Udviklings og kvalitetskoordinator Ortopædkirurgi Kolding Sygehus SØVN, DELIRIUM
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs merePsykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed
Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Læringsseminar d. 29/9: Parathed, modenhed og medarbejderinvolvering Program: Udvikling
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mere